Leg, læring, natur verdens bedste legeplads - et følgeforskningsprojekt i Varde Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Leg, læring, natur verdens bedste legeplads - et følgeforskningsprojekt i Varde Kommune"

Transkript

1 Leg, læring, natur verdens bedste legeplads - et følgeforskningsprojekt i Varde Kommune 1

2 Leg, læring, natur verdens bedste legeplads - et følgeforskningsprojekt i Varde Kommune lektor Bent Vigsø & lektor, ph.d. Finn Mogensen UC Vest August

3 Forord August 2009 Forskning viser, at børn udviklingsmæssigt har stort udbytte af at opholde sig i naturen (Vigsø & Nielsen, 2006). Når børn opholder og bevæger sig ude i naturen, udsættes de for mange stærke, varierede og direkte sanseoplevelser, som har stor betydning for udvikling af blandt andet motorik og opmærksomhed. En god motorik er en vigtig forudsætning for trivsel og læring. Efterhånden som børn får styr på motorikken frigøres der energi og opmærksomhed til andre formål fx at lege sammen, finde på og interessere sig for omgivelserne (Hansen, 2002). Naturen er derfor et vigtigt læringsrum for leg, oplevelser og erfaringer. I forbindelsen med implementeringen af de pædagogiske læreplaner på dagplejeområdet har Varde Kommune i forlængelse af ovenstående sat særlig fokus på aktiviteter i naturen, således at dagplejebørnene i højere grad motiveres til at bruge kroppen og udvikler interesse og nysgerrighed for naturen. Varde Kommune ansøgte i den forbindelse Familiestyrelsen om økonomisk støtte via puljemidler til forbedret kvalitet i dagtilbud under temaet: Midler til fremme af skov-, natur og idrætsdagtilbud. Ansøgningen blev godkendt i 2006 under projekttitlen: Leg, læring, natur verdens bedste legeplads. Ideen med projektet har været at opkvalificere indsatsen på dagplejeområdet, således at krop, bevægelse og aktiviteter i naturen bliver en synlig og forankret del af hverdagen i dagplejen i kommunen. Derfor etablerede Varde Kommune i et samarbejde med UC Vest i Esbjerg et innovativt kursusforløb med henblik på at oparbejde dagplejernes kompetence til at arbejde systematisk og bevidst med området i praksis på baggrund af vejledning og støtte fra dagplejepædagogerne. Varde Kommune bad i forbindelse med projektet UC Vest i Esbjerg om at foretage følgeforskning på projektet og to medarbejdere herfra, lektor Bent Vigsø og lektor Finn Mogensen, udførte denne del af opgaven. 3

4 Indhold Forord... 3 Indhold Resume Formål Følgeforskningen Metode Spørgeskemaundersøgelser - dagplejerne Svarrate og repræsentativitet Baggrundsvariable Spørgeskemaundersøgelse - daginstitutioner Interviews Observationer Refleksionsopgaver til dagplejepædagogerne Det teoretiske grundlag Betydning af leg, bevægelse og aktiviteter i naturen for barnets udvikling Motorik Opmærksomhed Påhitsomhed Naturen som aktivitets- og læringsrum Opsummering Kursusgrundlaget for den pædagogiske interaktion mellem dagplejer og dagplejepædagoger Dagplejerne, børnene og udviklingsarbejdet Naturen og haven som sted for aktiviteter i årets løb Præsentation af resultaterne Resultater Motorik, nysgerrighed og opmærksomhed for naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi Hvordan anvender dagplejerne naturen og haven som aktivitetssted? Dagplejernes samt daginstitutionernes helhedsvurdering af dagplejebørnene Inspirationsdagene og legestueaktiviteterne Dagplejernes forandring af praksis som funktion af udviklingsprojektet Sammenfatning Dagplejepædagogerne og udviklingsarbejdet UC Vest - kursusforløbet Dagplejepædagogerne som ressourcepersoner for dagplejerne Dagplejepædagogernes opfattelse af egen pædagogisk rolle

5 Dagplejepædagogernes funktion som ressourceperson Sammenfatning Referencer Oversigt over bilag

6 1. Resume Baggrund Varde Kommune har bl.a. i forbindelsen med implementeringen af de pædagogiske læreplaner på dagplejeområdet ansøgt Familiestyrelsen om økonomisk støtte via puljemidler til forbedret kvalitet i dagtilbud under temaet: Midler til fremme af skov-, natur og idrætsdagtilbud. Ansøgningen blev godkendt i 2006 under projekttitlen: Leg, læring, natur verdens bedste legeplads. Ideen med projektet, der har forløbet fra 2006 til 2009, har været at opkvalificere indsatsen på dagplejeområdet, således at krop, bevægelse og aktiviteter i naturen bliver en synlig og forankret del af hverdagen i dagplejen i kommunen. Derfor etablerede Varde Kommune i et samarbejde med UC Vest i Esbjerg et innovativt kursusforløb med henblik på at oparbejde dagplejernes kompetence til at arbejde systematisk og bevidst med området i praksis på baggrund af vejledning og støtte fra dagplejepædagogerne. Varde Kommune bad i forbindelse med projektet UC Vest i Esbjerg om at foretage følgeforskning på projektet og to medarbejdere herfra, lektor Bent Vigsø og lektor Finn Mogensen, udførte denne del af opgaven. Formål Formålet med følgeforskningen, der ikke har haft interventionskarakter, har været at indsamle, bearbejde og analysere informationer om indhold, processer og mekanismer i et kommunalt udviklingsprojekt, der har haft til hensigt, at krop, bevægelse og naturaktiviteter bliver en synlig del af hverdagen i dagplejen i Varde Kommune. Dette formål er søgt opnået ved at belyse udviklingen og graden af forankring af projektets grundlæggende ideer og indhold primært set i relation til to af projektets centrale aktørgrupper - dagplejerne og dagplejepædagogerne. Mere detaljeret betyder det, at der i følgeforskningen har været fokuseret på: i hvilken udstrækning børnene ifølge dagplejerne har fået en særlig interesse for aktiviteter i naturen, der kan bidrage til at fremme deres motorik, nysgerrighed og opmærksomhed for naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi herunder om børnehaverne har registreret en øget interesse for udeliv, bevægelse og aktiviteter i naturen hos børn, der kommer fra dagplejen. i hvilken udstrækning dagplejerne har fået styrket deres kompetence til at arbejde systematisk og bevidst med området. i hvilken udstrækning dagplejepædagogerne har fået styrket deres kompetencer som ressourcepersoner, der kan coache dagplejerne. Følgeforskningen bygger på, at børn udviklingsmæssigt har stort udbytte af et aktivt udeliv (Grahn m.fl., 2000; Vigsø og Nielsen, 2006). Når børn leger og bevæger sig ude i varierede 6

7 naturmiljøer, udsættes de for mange stærke, varierede og direkte sanseoplevelser, som har stor betydning for udvikling af børnenes motoriske og psykiske kapaciteter. I forbindelse med følgeforskningsprocessen og som en central analyseramme har disse funktionsområder været operationaliseret ved hjælp af begreberne: motorik, nysgerrighed og opmærksomhed på naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi. De voksne har i forhold hertil et stort ansvar med hensyn til at støtte og skabe tid, rum og udfordring for børnene i deres udviklings- og læringsprocesser (bl.a. Fischer og Madsen, 2001). Metode Der har i forbindelse med følgeforskningen været benyttet en række forskellige empiriske metoder. Således blev der udsendt to delvist enslydende spørgeskemaer til dagplejerne. Det første skema (N=61) blev udsendt ved projektets start og det andet (N=41) ved afslutningen. Sammenlignende analyser af disse to spørgeskemaer har givet mulighed for at identificere betydningen af udviklingsprojektet, idet eventuelle forskelle i svarfordelingen på enslydende spørgsmål med en vis rimelighed kan tolkes som resultat af deltagelse i udviklingsprojektet. Der blev endvidere udsendt et spørgeskema til 13 daginstitutioner ved projektafslutningen. Derudover har der være gennemført 4 interviews med dagpleje-pædagoger og dagplejere samt foretaget 8 observationsrunder af den pædagogiske praksis og en enkelt observation af en pædagogisk tilrettelagt dag for dagplejerne. Endelig har dagplejepædagogerne udført tre skriftlige refleksionsopgaver. Det indsamlede datamateriale fra disse forskellige empiriske metoder er efterfølgende blevet bearbejdet og analyseret og danner baggrund for følgende resultater. Resultater Dagplejerne, børnene og udviklingsarbejdet Dagplejerne vælger først og fremmest haven som lokalitet for ude-aktiviteterne med børnene frem for at tage ud i naturen, og det sker mest i årets tre varmeste måneder. I forbindelse hermed er afstanden til naturomgivelser en betydelig og afgørende parameter for, om børnene får mulighed for ofte at komme ud i naturen, eller om man bliver hjemme i haven. Dagplejere med en afstand på mindre en 0,6 km til naturen bruger således naturen mere end deres kolleger, der bor længere end 0,6 km fra naturområder. Langt hovedparten af dagplejerne tillægger såvel naturen som haven stor værdi med hensyn til at udfordre børnenes motorik, nysgerrighed og opmærksomhed for naturfænomener samt deres opfindsomhed og fantasi. Men kun ca. 1/3 af dagplejerne anvender ofte (dvs. 2 eller flere gange om ugen) naturen som aktivitetsrum med hensyn til at udfordre de nævnte tre udviklings- og personlighedsområder hos børnene set i forhold til dobbelt så mange dagplejere, som med tilsvarende hyppighed bruger haven som ramme herfor. Dagplejerne vurderer generelt, at børnene udviser stor interesse og lyst for at opholde sig ude i haven og/eller naturen, har et relativt højt aktivitetsniveau, men angiver også, at de i lidt mindre grad udviser nysgerrighed for og opmærksomhed på naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi i forbindelse med aktiviteter i haven og/eller naturen. 7

8 En komparativ analyse af resultaterne af de to spørgeskemaer viser, at der med hensyn til ovenstående tre undersøgelsesområder ikke kan identificeres signifikant forskel mellem svarfordelingerne på de to spørgeskemaer. Det kan ses som indikation på, at udviklingsprojektet a) ikke har givet anledning til at øge kvantiteten eller ændre lokaliteten og tidspunktet for udendørsaktiviteter med dagplejebørnene, b) ikke har ændret på såvel omfanget af dagplejernes aktiviteter, der har som intention at fremme de nævnte motoriske og psykiske kapacitetsområder, som at øge sådanne aktiviteter i naturen frem for haven samt c) at udviklingsprojektet ikke har øget børnenes lyst til at opholde sig ude i haven og/eller naturen, øget deres aktivitetsniveau eller deres nysgerrighed for og opmærksomhed på naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi i forbindelse med aktiviteter i haven og/eller naturen. I forhold til sidste tema har vi ikke validt empirisk grundlag for at kunne udtale os om, hvorvidt børnehaverne, der har modtaget udviklingsprojektets børn, har kunnet spore en effekt af projektet på de samme nævnte områder. Der kan med andre ord ikke spores nogen betydning af udviklingsprojektet med hensyn til disse tre belyste temaområder. Selvom dagplejerne i mindre grad udtrykker, at de forud for en tur ud i naturen direkte planlægger aktiviteter, der knytter sig til naturen som tumleplads, som kundskabsplads og som oplevelsesplads, så gør mange af dem bevidste overvejelser over bestemmelsessted og rute samt medbringer ting og rekvisitter, som spontant kan bringes i anvendelse med henblik på at 1udvikle børnenes motoriske og psykiske kapaciteter. Stort set alle dagplejere vurderer, at de har fået noget eller stort udbytte af inspirationsdagene og legestueaktiviteterne. Undersøgelsen viser, at særligt dagplejere med anciennitet på mere end 10 år angiver at have fået det største udbytte. Lidt over halvdelen af dagplejerne angiver i forlængelse heraf, at de har forandret deres egen praksis med hensyn til dagplejebørnene / dagplejeforældrene, når det handler om aktiviteter i naturen, hvor børnene får mulighed for at udvikle f.eks. deres motorik, nysgerrighed, opmærksomhed, opfindsomhed og fantasi med en stor overvægt på nogen forandring af egen praksis. Selvom 4 ud af 10 dagplejere som følge af ovenstående vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har ændret deres praksis på baggrund af de initiativer og tiltag som fulgte med udviklingsprojektet herunder dagplejepædagogernes vejledningsfunktion - kan det alligevel ud fra spørgeskemaet, interviewene og observationer samlet set konkluderes, at udviklingsprojektet for en god del af dagplejerne har været inspirationskilde og en tydelig eye-opener med hensyn til ændring og kvalificering af egen praksis og dermed til potentiel styrkelse af deres kompetence på området. Dagplejepædagogerne og udviklingsarbejdet Kursusforløbet på UC Vest har på baggrund af dets fokus og indhold haft potentiale til at kvalificere dagplejepædagogernes professionelle kompetence til at arbejde med dagplejerne i forhold til udviklingsprojektets intentioner om at styrke børnenes aktiviteter i naturen. Analysen af det empiriske grundlag viser også, at dagplejepædagogerne har haft samme opfattelse af kursusforløbets indhold. De vurderer selv, at det har styrket deres kompetence til at fungere som coach eller ressourceperson, selvom de ikke umiddelbart i interviewene kan give eksempler herpå fra deres efterfølgende professionelle virksomhed. Lidt over halvdelen af dagplejerne vurderer, at dagplejepædagogerne i høj grad (12 %) eller nogen grad (44 %) har fungeret som ressourcepersoner for dem med hensyn til at hjælpe dem 8

9 med at styrke og udvikle børnenes motorik, nysgerrighed, opmærksomhed, opfindsomhed og fantasi. Samme svarfordeling gælder med hensyn til, om dagplejepædagogernes rolle som ressourceperson har forandret sig gennem projektperioden. Dagplejerne angiver, at pædagogernes indsats overfor dem først og fremmest har været på det praktisk-pædagogiske plan i forbindelse med forslag til konkrete aktiviteter i naturen. Der har i forbindelse med tilsynsbesøgene kun i mindre grad været tid til dybere drøftelser af muligheder og problemstillinger i relation til sådanne aktivitetstyper. Det begrundes med, at omstændighederne for i hverdagen at kunne diskutere og reflektere over dagplejevirksomheden sammen med dagplejepædagogen ikke er optimale. Dagplejepædagogerne opfatter sig selv som ressourcepersoner / coach for dagplejerne. Men analyserne af det empiriske materiale viser, at dagplejepædagogerne i forbindelse med den konkrete udfoldelse af deres rolle som ressourceperson / coach i overvejende grad har fungeret som rollemodel for dagplejerne. De har i mange tilfælde på praktisk-konkret måde og med stort engagement vist dagplejerne, hvorledes og hvordan de kan styrke børnenes motoriske og psykiske udvikling med udgangspunkt i aktiviteter i naturen. Deres ønsker om gennem drøftelser og dialog at fremme dagplejernes refleksioner og kompetencer til at implementere krop, bevægelse og natur i hverdagens arbejde med børnene har trods gode intentioner herom - været besværliggjorte af bl.a. ressourcemæssige og strukturelle betingelser. Alligevel er det dagplejepædagogernes vurdering, at de har kendskab til mange dagplejere, som har taget udviklingsprojektets udfordringer op samt ikke mindst kvalificeret deres kompetencer i forhold hertil. Samlet set indikerer dette resultat på den ene side, at det er lykkedes at overføre ideerne fra efteruddannelsesforløbet om ressourcepersonsrollen til en konkret praksis i en sådan udstrækning, at ikke bare dagplejepædagogerne selv vurderer af have fået styrket deres kompetence til at fungere som coach, men også at dagplejerne i nogen grad har kunnet observere en forandring hos dagplejepædagogerne. Men analyserne antyder på den anden side også, at dagplejepædagogerne i særlig grad har fokuseret på den praktisk-pædagogiske dimension samtidig med, at forandringen ikke har været udpræget og tydelig, når den vurderes af dagplejerne. 9

10 2. Formål Formålet med følgeforskningen har været at indsamle, bearbejde og analysere informationer om indhold, processer og mekanismer i et kommunalt udviklingsprojekt, der har haft til hensigt, at krop, bevægelse og naturaktiviteter bliver en synlig del af hverdagen i dagplejen i Varde Kommune. Dette formål er søgt opnået ved at belyse udviklingen og graden af forankring af projektets grundlæggende ideer og indhold primært set i relation til to af projektets centrale aktørgrupper - dagplejerne og dagplejepædagogerne. Mere detaljeret betyder det, at der i følgeforskningen har været fokuseret på: i hvilken udstrækning børnene ifølge dagplejerne har fået en særlig interesse for aktiviteter i naturen, der kan bidrage til at fremme deres motorik, nysgerrighed og opmærksomhed for naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi herunder om børnehaverne har registreret en øget interesse for udeliv, bevægelse og aktiviteter i naturen hos børn, der kommer fra dagplejen. i hvilken udstrækning dagplejerne har fået styrket deres kompetence til at arbejde systematisk og bevidst med området. i hvilken udstrækning dagplejepædagogerne har fået styrket deres kompetencer som ressourcepersoner, der kan coache dagplejerne. Følgeforskningen Følgeforskning i denne sammenhæng har ikke betydet, at medarbejderne fra UC Vest i en aktionsforskningsmæssig forståelse aktivt har gået ind og præget udviklingen og perspektivet i det samlede projekt med et ønske om at igangsætte forandringsprocesser, hvori både forsker og praktiker indgår som handlende aktører. Følgeforskningen har derimod haft en mere antropologisk karakter, hvor forskeren har stået uden for praksis og gennem sin forskningsproces søgt at afdække den mening, der har ligget bag en given praksis ved at beskrive, analysere og fortolke den. Det har således været sigtet med forskningsprocessen at identificere, indsamle og systematisere vidensammenhænge, som både har relateret sig direkte til udtrykte opfattelser og forståelser blandt aktørerne, men som også har været udtryk for forskerens fortolkning af udsagn og hændelser med muligheden for at indfange en anden forståelse end den, som aktørerne i projektet havde. For at den viden, der herved produceres, kan være relevant, har det imidlertid været afgørende, at forskeren som iagttageren har været tæt på praksis og stillet spørgsmål til og om den (bl.a. gennem spørgeskemaer, observationer og interviews) men altså som nævnt ikke været del af eller interveneret i dagplejepædagogernes eller dagplejernes praksis. 10

11 3. Metode Der har i forbindelse med følgeforskningen været benyttet en række forskellige empiriske metoder, som bevidst er valgt i relation til den videns- eller kundskabsmæssige produktion, de forventes at måtte tilvejebringe i relation til de tre nævnte fokusområder. Valget af konkrete empiriske metoder har været afhængig af, om ønsket har været at indsamle overvejende deskriptiv/forklarende og/eller mere fortolkende information. På samme måde har respondentvalget naturligvis været afhængig af formålet med videnproduktionen. Respondentgruppen i forbindelse med informationsindsamlingen har i forlængelse heraf været dagplejebørnene, dagplejerne, dagplejepædagogerne, kommunens børnehavepædagoger samt relevante medarbejdere i kommunens forvaltning, der beskæftiger sig med dagplejeområdet. Dette kapitel indeholder en nærmere redegørelse for de valgte empiriske metoder og deres fokus med henblik på at klargøre, hvordan systematikken i informationsindsamlingen og bearbejdningen af datamaterialet er søgt opretholdt. Kapitlet er inddelt i følgende fem afsnit: Spørgeskemaundersøgelser dagplejerne Spørgeskemaundersøgelse - daginstitutioner Interviews Observationer Refleksionsopgaver til dagplejepædagogerne Spørgeskemaundersøgelser - dagplejerne I løbet af projektperioden udfyldte dagplejerne to spørgeskemaer. Formålet hermed var at indsamle informationer om udviklingsprojektets betydning med hensyn til følgende tre områder: styrkelse af dagplejebørnenes interesse for bevægelse og aktiviteter i naturen, styrkelse af dagplejernes brug af naturen som kontekst for deres professionelle virksomhed samt kvalificering af dagplejepædagogernes kompetence til at vejlede dagplejerne til at sætte øget fokus på aktiviteter i naturen. Første spørgeskema blev udsendt i april 2007 (bilag nr. 4), mens det andet blev udsendt i november 2008 (bilag nr. 5). Temaerne for spørgeskemaerne vises nedenfor. Med hensyn til de tre første temaer var spørgeskemaerne identiske og byggede på det teoretiske grundlag, der er gjort rede for i kapitel 4 under overskriften Betydning af leg, bevægelse og aktiviteter i naturen for barnets udvikling. Det sidste tema indgik kun i det sidste spørgeskema. naturen og haven som sted for aktiviteter i året løb motorik, nysgerrighed og opmærksomhed for naturfænomener samt opfindsomhed og fantasi dagplejernes helhedsvurdering af dagplejebørnene inspirationsdagene samt forandring af pædagogernes og dagplejernes praksis Der var således tale om en spørgeskemaundersøgelse i begyndelsen og slutningen af projektperioden. Baggrunden for dette design var at indsamle empiriske data, som kunne skabe grundlag for at vurdere den betydning, som udviklingsprojektet måtte have haft, idet en identificeret ændret svarfordeling med hensyn til områderne kunne tænkes at være sket som funktion af udviklingsprojektet. 11

12 Frequency Svarrate og repræsentativitet I alt 83 spørgeskemaer blev udsendt i 2007 og et tilsvarende antal i slutningen af 2008 til den gruppe af dagplejere i Varde Kommune, der indgik, eller i løbet af perioden kom til at indgå i udviklingsprojektet. Skemaerne blev udsendt via et netbaseret spørgeskemaprogram (SurveyXact) eller i nogle få tilfælde pr post til de respondenter, der ikke havde mulighed for at svare i elektronisk form. Begge spørgeskemaer blev inden den endelige udsendelse gennemlæst af og drøftet med dagplejepædagogerne i Varde Kommune, hvorved flere spørgsmål og temaer blev ændret og justeret med henblik på at opnå størst mulig gyldighed (validitet) og pålidelighed (reliabilitet) af undersøgelsen. Af de udsendte spørgeskemaer blev 61 og 41 helt udfyldt i første og anden undersøgelse, respektive - svarende til en svarrate på 73 % og 50 %. Denne svarrate er ikke nok til at opfatte undersøgelsens resultater som repræsentative for hele dagplejergruppen. Ud fra et strengt statistisk synspunkt skulle der have været 68 helt besvarede skemaer for at opnå repræsentativitet. Vi vælger dog at opfatte svarraten således, at undersøgelsen og dens resultater giver et væsentligt billeder af dagplejernes erfaringer og opfattelser i forhold til undersøgelsens spørgetemaer. Baggrundsvariable Dagplejergruppen i Varde Kommune består generelt af kvinder i en moden alder med et gennemsnit på 44 år, men med et stort antal dagplejere i aldersgruppen år. Dagplejerne arbejder med børn, der i gennemsnit er lidt mindre end 2 år (1,86 i gennemsnit). Fig. 1 12,5 10,0 7,5 5,0 2,5 0,0 Mean =43, Std. Dev. =10,133 N =52 Alder Der er endvidere meget stor spredning med hensyn til deres anciennitet gående fra dagplejere, der er nye i jobbet, over grupper med 8, 10, 12 års erfaring til en gruppe på 5 dagplejere, der hver især har 27 års erfaring. Det er således en gruppe dagplejere, som besidder meget forskellige erfaringer med jobbet. Fig. 2 8,0% 4,0% Percent12,0% 0,0% Anciennitet

13 Percent Et central forhold ved undersøgelsen er dagplejernes umiddelbare tilgang til naturområder, idet det må forventes, at dagplejernes brug af naturen i forbindelse med deres job må tænkes at være afhængig af, hvor langt der er til naturområder. Nedenstående graf viser, at nogle dagplejere har umiddelbart let ved at tage deres børn med ud i naturen, mens det for andre indebærer en gåtur på 1 km eller mere. En nærmere analyse viser, at 50 % af dagplejerne har mere end 0,6 km til et naturområde. Fig. 3 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Afstand I analysen af datamaterialet vil de tre førstnævnte baggrundsvariable vedrørende alder, anciennitet og afstand til naturområder blive inddraget med henblik på, om de kan bidrage med informationer set i relation til dagplejernes andre besvarelser på undersøgelsens temaer dvs. i hvilken udstrækning analyserne viser, der er samvariation mellem disse og de øvrige variable Spørgeskemaundersøgelse - daginstitutioner Der blev ligeledes udsendt internetbaseret spørgeskema i marts 2009 til de 13 institutioner, der var i gl. Varde Kommune, da projektet startede (bilag nr. 6). Hensigten med spørgeskemaet var at indsamle informationer, om børnehaverne havde registreret en øget interesse (kvantitativt og kvalitativt) for udeliv, bevægelse og natur hos børn, der kom fra dagplejere, som har deltaget i projektet. Formålet med spørgeskemaet var således at få informationer vedrørende den professionelle pædagogs vurdering af betydningen af projektet med hensyn til udvalgte forhold hos de børn, der havde deltaget i projektet. Der blev spurgt til følgende forhold: børnenes fysiske aktivitetsniveau og motorisk kunnen i forbindelse med leg og ophold i naturen børnenes lyst og interesse for at lege og opholde sig ude eller i naturen børnenes nysgerrighed for og opmærksomhed på fænomener (dyr planter, ting) i naturen børnenes opfindsomhed og fantasi i forbindelse med aktiviteter i naturen Vi bad medarbejderne i daginstitutionerne om at angive deres professionelle helhedsvurdering af børnene, der havde deltaget i udviklingsprojektet set i forhold til 'det normale' børnehavebarn på tilsvarende aldersmæssige udviklingstrin. Dvs. om de børn, de havde modtaget fra 'udviklingsprojekt-dagplejerne', udviste en ændret lyst, motivation, nysgerrighed, aktivitetsniveau... osv. end hvad, børn 'normalt' udviser. 13

14 Tilbagemeldingerne fra institutionerne blev desværre meget lav. Således udfyldte kun 5 pædagoger eller institutionsledere spørgeskemaet helt. Vi kan derfor ikke betragte deres svar som repræsentative for institutionerne. Deres tilbagemelding vil, udelukkende, blive brugt som eksempler på enkeltstående pædagogers/institutionslederes vurdering af udviklingsprojektets betydning med hensyn til de adspurgte temaer. Interviews Med udgangspunkt i semistrukturerede spørgeguides (bilag nr ) blev der i maj 2008 foretaget to kvalitative interviews med repræsentanter for dagplejepædagogerne, og i december 2008 blev der ligeledes foretaget to kvalitative interviews med repræsentanter for dagplejerne. Formålet med disse interviews var at afdække dagplejepædagogernes og dagplejernes egne opfattelser af centrale forhold i udviklingsprojektet. I forhold til dagplejepædagogen var formålet med interviewet følgende: At afdække dagplejepædagogens egen opfattelse af, hvordan hun udvikler rollen som vejleder/coach/ ressourceperson for dagplejerne i forhold til børn, krop og natur. At afdække dagplejepædagogens egen opfattelse af problematikker/vanskeligheder i forhold til rollen som vejleder/coach/ ressourceperson for dagplejerne i forhold til børn, krop og natur. At afdække dagplejepædagogens egen opfattelse af betydningen af kursusforløbet i coaching på UC Vest. I forhold til dagplejeren var formålet med interviewet følgende: At afdække dagplejerens egen opfattelse af, hvordan hun anvender naturen som lege-, bevægelses- og læringsplads for dagplejebørnene. At afdække dagplejerens egen opfattelse af betydningen af projektperioden og inspirationsdagene med naturvejledere og DGI instruktører i forhold til at anvende naturen som lege-, bevægelses- og læringsplads for dagplejebørnene. At afdække dagplejerens egen opfattelse af, hvordan hun vurderer dagplejepædagogerne udfylder rollen som vejleder/coach/ ressourceperson for dagplejerne i forhold til børn, bevægelse og natur. Hvert interview er blevet optaget digitalt, og ud fra disse optagelser har vi foretaget en systematisk meningskondensering med henblik på at indfange det essentielle i interviewene i forhold til ovenstående formål. Observationer I perioden maj 2007 til juni 2008 blev der foretaget otte kvalitative observationer af den pædagogiske praksis i dagplejen. Formålet med observationerne var at få informationer om, hvorvidt udviklingsprojektet har betydet forankring af dets grundlæggende indhold i relation til projektets forskellige aktørgrupper dagplejebørn, dagplejere og dagplejepædagoger (se bilag 8). 14

15 Observationssteder og -tidspunkter var aftalt på forhånd, idet observationerne havde fokus på såvel dagplejernes aktiviteter med børnene som interaktionen mellem dagplejer og dagplejepædagogen. Det betyder, at observationerne dels blev foretaget i legestuegrupper og dels hos den enkelte dagplejer, hvor der har været dagplejebørn, dagplejer(e) og dagplejepædagog til stede. Observatørens position har været ikke-deltagende ( fluen på væggen ) dvs. at observatøren ikke har blandet sig i den pædagogiske praksis under observationen, men blot været noterende med fokus på følgende to observationstemaer: Aktiviteter. Hvad laver dagplejerne med børnene i naturen? Hvordan reagerer børnene? Interaktion. Hvilken interaktion er der mellem dagplejepædagog og dagplejer(e)? I hvilken udstrækning er dagplejepædagogen ressourceperson, der coacher dagplejerne? Ud over de otte omtalte observationer af den pædagogiske praksis blev der foretaget en enkelt observation af en pædagogisk tilrettelagt dag for dagplejerne, som blev afviklet i efteråret Formålet med denne observation var at få informationer om dagplejernes inspirationsmæssige baggrund. Alle observationerne er efterfølgende blevet renskrevet, analyseret og tolket i forhold til projektets formål med henblik på at bidrage til den samlede vurdering af udviklingsprojektets betydning. Refleksionsopgaver til dagplejepædagogerne I løbet af projektperioden har der været afholdt et antal forummøder med deltagelse af UC Vest medarbejderne, dagplejepædagogerne og repræsentanter fra forvaltningen. På disse møder har der været givet orienterende informationer, ligesom der har været fokuseret på dagplejepædagogernes opfattelser af muligheder og problemstillinger i forbindelse med udviklingsprojektet. Der blev endvidere i forlængelse heraf stillet tre refleksionsopgaver til dagplejepædagogerne. Formålet med refleksionsopgaverne var at indfange og fastholde deres holdninger og opfattelser i forhold til at være ressourcepersoner for dagplejerne. De to først refleksionsopgaver blev baseret på individuelle skriftlige besvarelser, hvor dagplejepædagogerne havde en længere tidsperiode til opgavebesvarelsen. Den tredje refleksionsopgave blev baseret på en gruppebesvarelse, som foregik i forbindelse med et forummøde i februar De tre refleksionsopgaver havde følgende fokus: Refleksionsopgave 1: Dagplejepædagogernes rolle som ressourcepersoner (september 2007 bilag 9) Beskriv først mere generelt, hvorledes du opfatter din rolle som dagplejepædagog i forhold til dagplejerne eller sagt mere højtideligt: Hvad er din pædagogiske mission med dit arbejde, når det gælder dagplejere? 15

16 Beskriv dernæst, hvordan denne rolle kommer til udtryk, når det gælder dagplejernes arbejde med krop, bevægelse og natur giv gerne et eksempel eller to på, hvordan du har gjort dette, eller evt. gerne ville gøre det, hvis du havde muligheden for det? Beskriv endelig til sidst hvilken betydning, du tillægger naturen som rum for pædagogiske aktiviteter? Refleksionsopgave 2: Dagplejepædagogernes erfaringer med og observationer af dagplejernes måde at tænke planlagte aktiviteter i naturen/haven på (maj 2008 bilag 10) Du skal i den pædagogiske interaktion med dagplejeren/dagplejerne forsøge at observere dagplejernes måde at tænke planlagte aktiviteter i naturen/haven på. Fortæl på næste forummøde, med udgangspunkt i et skriftligt dokument, om dine erfaringer med denne opgave og i hvilken udstrækning du vurderer, at dagplejerne arbejder bevidst med planlagte aktiviteter som foregår i naturen. Refleksionsopgave 3: Refleksionsopgave i grupper (februar 2009 bilag 11) Hvad lægger I særlig vægt på, når I udfylder rollen som vejleder/ressourceperson for dagplejerne i forhold til børn, krop, bevægelse og natur? Giv også et eksempel! Hvilke problemstillinger er knyttet til det at være vejleder/ressourceperson for dagplejerne? Hvordan har I oplevet sammenhængen mellem det lærte på UC Vest kurset og det faktiske behov i forhold til at være vejleder/ressourceperson? Hvordan vil I vurdere kvaliteten og udbyttet af udviklingsprojektet Leg, læring og natur verdens bedste legeplads i forhold til dagplejebørnene? Dagplejerne? Pædagogerne? Dagplejepædagogernes skriftlige besvarelser er efterfølgende blevet renskrevet, analyseret og tolket i forhold til projektets formål og problemstillinger og har i lighed med det øvrige empiriske datamateriale dannet baggrund for den samlede vurdering af udviklingsprojektets betydning. 16

17 4. Det teoretiske grundlag Betydning af leg, bevægelse og aktiviteter i naturen for barnets udvikling I dette kapitel sættes betydningen af leg, bevægelse og aktiviteter i naturen for barnets udvikling i en kortfattet teoretisk forståelsesramme ved betjening af relevant foreliggende forskning og litteratur på området. Baggrunden for øget fokus på disse områder, knytter sig især til indførelsen af de pædagogiske læreplaner den 1.august Heri fremgår det, at det drejer sig for dagtilbuddene og herunder også dagplejetilbuddene om at tilrettelægge læringsmiljøer, der tager hensyn til børns forskellige forudsætninger. Det beskrives, at disse læringsmiljøer skal tilrettelægges i forhold til seks temaer eller områder, hvoraf tema 4 om Krop og bevægelse og tema 5 om Naturen og naturfænomener er specielt relevante set i forhold til udviklingsprojektet i gl. Varde Kommune. Kapitlet er for overblikkets skyld opdelt i fem afsnit. Første afsnit omhandler motorikkens betydning for barnets udvikling. I andet afsnit sættes fokus på vigtigheden af opmærksomhed som grundlag for læring, og i tredje afsnit introduceres begrebet påhitsomhed, som et vigtigt incitament i barnets kognitive og sociale udvikling. Herefter uddybes i fjerde afsnit, hvorfor naturen er et særligt interessant og betydningsfuldt rum i forhold til barnets udvikling og læring. Endelig afsluttes kapitlet med et kort opsummerende femte afsnit. Motorik Motorik betyder bevægelse eller rettere kroppens evne til at styre bevægelser (Pedersen, 2001). Kroppens evne til at styre bevægelser har meget stor betydning for hele barnets udvikling. Et barn som er motorisk dygtigt vil opleve en kropslig sikkerhed, som betyder, at barnet udvikler mod, lyst og nysgerrighed til at gå ombord i de mange udfordringer, som hverdagen byder på det at lege sammen, eksperimentere med kroppen, høre efter hvad den voksne fortæller osv. I det hele taget er det barn, som har styr på kroppen meget mere åben overfor og parat til at udfordre sig i det store læringslandskab, som ligger foran barnet. En god motorik er en vigtig betingelse for trivsel og god udvikling. Forudsætningen for en god motorik er på den ene side et godt og sundt bevægeapparat dvs. at knogler, led og muskler fungerer. Knogler, led og muskler styrkes, når børnene er fysisk aktive fx kravler, ruller, går, løber, klatrer osv. På den anden side er det en vigtig forudsætning for en god motorik, at nervesystemet er velfungerende. En god motorik er afhængig af, at nervesystemet sender præcise informationer til nervecellerne i hjernen hvor informationerne bearbejdes, så hjernen kan give besked til musklerne om at bevæge sig på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til omgivelserne og udfordringen (Pedersen, 2001). Mennesket har syv sansesystemer at gøre brug af, nemlig labyrint-, kinæsthesi-, taktil-, syns-, høre-, lugte- og smagssansen (Pedersen, 2001). Gennem disse syv sanser får barnet nyttige informationer om kroppens indre tilstand og omgivelserne, som det bevæger sig i. Alle sanserne er vigtige for barnets evne til at overleve og opleve i den fysiske verden. Derfor har 17

18 det stor betydning, at sanserne er velfungerende og velstimulerede, så sansningen bliver så præcis som overhovedet muligt. I forbindelse med barnets motoriske udvikling er det især labyrint-, kinæsthesi- og taktilsansen, som er centrale. Labyrintsansens sanseorganer er beliggende i det indre øre og registrerer hovedets bevægelser. Informationer fra labyrintsansen er blandt andet vigtige i forhold til at kunne holde balancen, og labyrintsansen stimuleres ved hovedbevægelser i alle retninger, fx når børn gynger, ruller og hopper. Når børn leger og bevæger sig i naturen, hvor underlaget er meget kuperet og varieret, så stimuleres labyrintsansen i særlig grad. Det sker i aktiviteter, hvor børn kravler/går/løber op af fx kælkebakken og lader sig rulle ned, når børn bukker sig ned og samler blade op fra den bløde skovbund og kaster bladene op i luften med et hop eller når børn går balance på træstammer osv. Kinæsthesisansens sanseorganer er placeret i muskler, sener og led i hele kroppen. Herfra sendes oplysninger til hjernen om kroppens stilling og musklernes spænding. Kinæsthesisansen gør det fx muligt bevidst at holde balancen og har stor betydning for udvikling af kropsbevidstheden. Sansen stimuleres ved mange former for bevægelser, fx når børn kravler, klatrer, løber, løfter, skubber og trækker. Naturen er en fantastisk tumleplads for børnene, og når børn tumler rundt, så stimuleres kinæsthesisansen i aktiviteter, hvor børn fx løfter og slæber grene til hulebyggeri, når børn klatrer i træer eller når børn kravler op på træstubber og springer ned derfra. Taktilsansens sanseorganer sidder overalt under huden og i slimhinder. Sansen stimuleres ved varierende berøringer, fx når børn ruller sig i skovens blade, leger og bevæger sig på forskelligt underlag, samler kogler, sten og pinde samt i forskellige typer af berøringslege. Taktilsansen har stor betydning for udvikling af kropsbevidstheden, balancefunktionen og om man i det hele taget kan udføre præcise bevægelser (Pedersen, 2001). Når børn leger, bevæger og opholder sig i naturen, vil skiftende vind, vejr, terræn, årstiderne m.m. i høj grad udfordre og dermed stimulere taktilsansen. Samspillet mellem kroppens syv sansesystemer har afgørende betydning for barnets trivsel og læring. Når et barn fx leger, er det vigtigt, at sanserne præcist meddeler hjernen, hvad der foregår. Hvis sansningen er præcis, så har hjernen bedre mulighed for at bearbejde og integrere sanseindtrykkene på en måde, så der kan handles meningsfuldt og hensigtsmæssigt i forhold til situationen. Forsker og ergoterapeut A. Jean Ayres (2002) kalder denne del af sanseintegrationen for adaptiv respons i hendes bog Sanseintegration hos børn. Hun mener, at den adaptive respons er den højeste udviklingsgrad af sanseintegration, idet man i en adaptiv respons netop klarer udfordringen og lærer noget nyt. Hjernen har med andre ord udviklet sig. Barnet er fra fødslen udstyret med reflekser, som styrer og sætter gang i den grundmotoriske udvikling, så barnet naturligt følger en udvikling fra liggende, krybende/kravlende til stående, gående og løbende individ. I denne proces udfordres hele kroppen, og barnet gør væsentlige opdagelser og erfaringer med sig selv og den fysiske verden. Barnet vil senere, hvis miljøet tillader det, og sanserne er velfungerende, styrke og finpudse grundmotorikken ved at lege masser af forskellige grundlege. Grundlege er lege, som det normale barn automatisk finder på alene eller sammen med andre fx kaste- og gribelege, gyngelege, rullelege, hoppelege, klatrelege osv. Disse lege er vigtige for barnet, fordi hjernen udvikler sig, bevægelsesmønstre automatiseres, og barnet gør sig fysiske, psykiske og sociale erfaringer, som den videre udvikling bygger videre på (Brodersen og Pedersen, 2003). Svenske og danske undersøgelser 18

19 (Grahn m.fl., 2000; Vigsø og Nielsen, 2006) dokumenterer samstemmende, at et aktivt udendørsliv har stor betydning for udvikling af børns motorik, hvilket gør udendørspædagogikken særdeles relevant på daginstitutionsområdet. Når barnet efterhånden får styr på grundmotorikken, og hjerneenergien kan investeres i andre ting, så er der rigtig gode forudsætninger for at lære nye ting og færdigheder, idet opmærksomheden i højere grad kan rettes fra kroppen til omgivelserne (Hansen, 2002). Netop det at kunne rette opmærksomheden på noget bestemt er afgørende for barnets læring, og det vil næste afsnit handle om. Opmærksomhed Begrebet opmærksomhed dækker over flere funktioner. Opmærksomheden omfatter blandt andet at være i stand til at koncentrere sig om og fokusere på noget bestemt, at være vedholdende, samt at kunne udelukke forstyrrelser. I bogen Børn og opmærksomhed (2002) bestemmer professor Mogens Hansen disse tre funktioner på følgende måde: Koncentrationsevne er evnen til at finde og fokusere på noget helt bestemt. Vedholdenhed er evnen til at blive der viljemæssigt længe nok til, at man får mulighed for at hente erfaringer indenbords i det kognitive system. Dette kræver både nysgerrighed og en viljemæssig indsats. At kunne udelukke forstyrrelser betyder, at man ikke lader sig distrahere af alt muligt og hvad som helst, at man kan filtrere det uvedkommende fra og kan modstå fristelser. Disse tre kernefunktioner er vigtige for at hente verden ind i det kognitive system samt at lære noget om verden. Det er noget barnet først og fremmest skal lære af forældrene derhjemme, dagplejeren, pædagogerne og senere lærerne i skolen. Aktive og nysgerrige dagplejere, som peger og fortæller børnene om naturens mangfoldigheder skaber grobund for børnenes nysgerrighed og viljestyrede opmærksomhed. Når dagplejeren fx på skovgåturen med børnene stopper op ved skovsneglen og peger, fortæller og lader børnene røre ved, så lærer børnene at styre opmærksomheden og får erfaringer med naturen. Barnet skal lære at rette opmærksomheden med sin egen vilje mod det spændende og betydningsfulde, der ofte ikke er det mest dominerende i omgivelserne. Opmærksomhed er en meget vigtig funktion at lære. Den har stor betydning i samværet med andre mennesker samt i de fleste af de aktiviteter og gøremål børn og voksne foretager sig. Ifølge M. Hansen (2002) er opmærksomheden grundlaget for at lære. Han forklarer blandt andet: De, der ikke kan rette opmærksomheden derhen, hvor det sker, på det vigtige, det spændende, de andre, og på mulighederne for oplevelser og blive der, de bliver snydt for erfaringer. Dagplejeren har således en særdeles vigtig rolle i forhold til at hjælpe barnet med at få styr og retning på opmærksomheden og dermed at lære. Et udviklingsprojekt i en integreret institution i Århus (Jensen m.fl., 2005) dokumenterer blandt andet betydningen af dagplejerens/pædagogens rolle i denne sammenhæng. Her bliver det tydeligt, hvordan den voksne med nysgerrighed, begejstring, brug af krop (gestik, mimik og positionering) og verbal kommunikation kan henlede, tiltrække og fastholde barnets opmærksomhed omkring forskellige genstande og hændelser, således at barnet får mulighed for at få nogle 19

20 betydningsfulde erfaringer. Ulla Fischer og Bent L. Madsen (2001) har i et udviklingsprojekt omkring børns opmærksomhed dokumenteret, at barnet er mest opmærksomt og opslugt, når det er aktiv handlende med noget konkret fx redskaber. Endvidere dokumenteres det, at barnet bliver mere opmærksomt, når det oplever den voksne tager aktivt del i at opdage, opleve og undersøge. M. Hansen (2002) underbygger dette og forklarer, at den voksne som er nysgerrigt, aktivt deltagende, viser og fortæller, netop hjælper barnet med at rette opmærksomheden mod det vigtige og spændende. M. Hansen (2002) understreger ligeledes vigtigheden af, at barnet får brugt kroppen og sansningen, så det efterhånden får styr på grov- og finmotorikken, og bevægelsesmønstre bliver automatiseret. Herved frigøres der energi og opmærksomhed til andre formål, således at opmærksomheden ikke længere skal passe på kroppen, men kan investeres i at opleve, erfare og lære, hvilket har stor betydning for barnets kognitive og sociale udvikling. Den danske undersøgelse Børn & Udeliv (Vigsø og Nielsen, 2006) dokumenterer, at børn, som opholder sig meget ude i naturen er mere opmærksomme end børn, som ikke opholder sig så meget i naturen. I forlængelse af ovenstående vil næste afsnit behandle begrebet påhitsomhed, som er et vigtigt incitament i barnets kognitive og sociale udvikling. Påhitsomhed Påhitsom betyder at være opfindsom. Netop det at være påhitsom er en vigtig egenskab for et barn at besidde i et udviklingsmæssigt perspektiv, idet et påhitsomt barn udfordrer sig selv og andre ved brug af sin fantasi og kreativitet (Vigsø og Nielsen, 2006). Fantasi er barnets evne til at forestille sig noget, der ikke er enten fordi det ikke er til stede, ikke kendes eller ikke eksisterer. Forestillingsevnen og dermed fantasien er ifølge de russiske psykologer Leontjew og Vygotskij en psykisk egenskab, som bygger på barnets tidligere erfaringer og er baseret på de sanseindtryk og sanseoplevelser, som barnet har været udsat for (Ringsted og Froda, 2005; Vygotskij, 1995). Fantasien er med andre ord afhængig af rigdommen og mangfoldigheden af tidligere erfaringer, således forstået, at jo flere erfaringer et menneske har, desto større kapacitet har fantasien at disponere over. Det har derfor stor betydning for udviklingen af barnets fantasi, at det befinder sig i autentiske og sansestimulerende miljøer, fx naturmiljøer, hvor der er gode muligheder for at få alsidige erfaringer via aktiviteter og lege (Vigsø og Nielsen, 2006). Hjernen har altså brug for sansemæssige indtryk og erfaringer for at kunne udvikle fantasien. Fantasien er samtidig grundlaget og drivkraften for nye og skabende handlinger, hvilket ifølge S. Ringsted og J. Froda (2005) er det samme som kreativitet. Kreativitet betyder at kunne bruge sin fantasi og ideer til noget anvendeligt og synligt. Et kreativt barn tager afsæt i sin fantasi, men bygger samtidig på de færdigheder og den viden, barnet allerede har tilegnet sig, som en slags byggeklodser, der kan sammensættes på nye måder (Ringsted og Froda, 2005). Det betyder, at det barn, som har fået masser af konkrete erfaringer med sig selv og sin omverden og har tilegnet sig viden og alsidige færdigheder, vil have rig mulighed for at skabe og kombinere en mangfoldighed af kreative ideer. Det er derfor vigtigt, at barnets nysgerrighed stimuleres i inspirerende naturmiljøer, hvor alsidig kropslig udfoldelse og opmærksomhed på omgivelserne udfordres (Vigsø og Nielsen, 2006). 20

21 Et påhitsomt barn er fantasifuldt, iderigt, initiativrigt, igansættende og spændende at være sammen med. Det ser man i daginstitutionen som barnet, der kan udfordre sig selv hensigtsmæssigt, og som alle gerne vil lege med eller have med i legen. Man kan med andre ord sige, at påhitsomheden er noget af kittet i den kognitive og sociale udvikling (Vigsø og Nielsen, 2006). Undersøgelsen Børn & Udeliv (Vigsø og Nielsen, 2006) dokumenterer betydningen af et aktivt udeliv for børnehavebørns motorik, opmærksomhed og påhitsomhed. Det viser sig i denne undersøgelse, at børn, som opholder sig meget i naturen, udvikler en bedre motorik, en bedre opmærksomhed og en bedre påhitsomhed end børn, som ikke opholder sig så meget ude i naturen. Samtidig bekræfter undersøgelsen teorien om, at der er en sammenhæng mellem god motorik og udvikling af opmærksomhed. Undersøgelsen indikerer yderligere en sammenhæng mellem på den ene side børns motorik og opmærksomhed og på den anden side børns påhitsomhed. Når børn efterhånden får styr på deres motorik og kan rette deres opmærksomhed mod det vigtige og spændende i omgivelserne, så er der tilsyneladende gode betingelser for, at børnene har overskud til at være påhitsomme og dermed kan udfordre sig selv og andre i forskellige aktiviteter og lege. Naturen bliver derfor et interessant aktivitets- og læringsrum i forhold til barnets udvikling. I næste afsnit vil dette blive uddybet. Naturen som aktivitets- og læringsrum Naturen repræsenterer et dynamisk, stimulerende og rummeligt miljø med mange muligheder og udfordringer for kropslige aktiviteter, sanseoplevelser, brug af fantasi og erfaringsdannelser (Vigsø og Vita, 2006). Dette mulighedernes rum byder på en strøm af stimuli, som barnets hjernecellers tilvækst er så afhængig af. I forhold til barnets generelle udvikling er det derfor vigtigt at inddrage naturmiljøet i den pædagogiske praksis (Dahlgren og Szczepanski, 2001). M. Hansen (2002) argumenterer for, at naturen har tre erfaringsrum. For det første tilbyder den et godt og ujævnt underlag som tumleplads for leg og fysisk aktivitet, hvilket bl.a. stimulerer sanser, muskler og led og dermed styrkes den fysiske og sansemotoriske udvikling. Desuden er naturen et vigtigt kundskabsområde, som er næsten ubegrænset. Skoven, marken, engen, stranden osv. åbner op for mangfoldige erfaringer for barnet, hvis den voksne forstår at sætte nysgerrighed, krop og viden i spil, så barnet får rettet opmærksomheden mod det væsentlige i omgivelserne. For det tredje er naturen et sted for oplevelser, hvor fantasi, leg og påhitsomhed kan få frit spil. I modsætning til traditionelle indhegnede institutionsområder, er naturområder kendetegnende ved at være rummelige, foranderlige og kun få ting har veldefinerede funktioner. Dette udfordrer i særlig grad barnets fantasi, kreativitet og er dermed fremmende for påhitsomheden (Vigsø og Nielsen, 2006). Naturen er således et væsentligt rum for barnets udvikling og læring. Denne betydning understreges med indførelsen af de pædagogiske læreplaner i dagtilbud i august 2004 (Breinholt og Christiansen, 2005), hvor temaerne krop og bevægelse og natur og naturfænomener er to ud af seks temaer, som skal være omdrejningspunktet for børns læring på daginstitutionsområdet. 21

22 Opsummering Hensigten med dette kapitel har været at indfange væsentlige teoretiske udviklingsaspekter ved barnets leg, bevægelse og aktiviteter i naturen, som evidensbaseret baggrund for dagplejernes pædagogiske arbejde med emnet. I dette afsnit vil der bliver foretaget en kort opsummering af hovedindholdet. Forskning viser, at børn udviklingsmæssigt har stort udbytte af et aktivt udeliv (Grahn m.fl., 2000; Vigsø og Nielsen, 2006). Når børn leger og bevæger sig ude i varierede naturmiljøer, udsættes de for mange stærke, varierede og direkte sanseoplevelser, som har stor betydning for udvikling af blandt andet motorik, opmærksomhed og påhitsomhed. En god motorik er en vigtig forudsætning for trivsel og læring. Efterhånden som børn får styr på motorikken frigøres der energi og opmærksomhed til andre formål fx at lege sammen, finde på, interessere sig for omgivelserne osv. (Hansen, 2002). I denne sammenhæng dokumenterer undersøgelsen Børn & Udeliv (Vigsø og Nielsen, 2006), at børn, som opholder sig meget i naturen, i højere grad udvikler en evne til at lege og finde på - at være påhitsomme. Naturen er således et vigtigt og betydningsfuldt læringsrum for krop, leg, oplevelser og erfaringer, og naturen bør derfor i langt højere grad inddrages i den pædagogiske praksis på daginstitutionsområdet. De voksne omkring børnene har imidlertid et stort ansvar, når det handler om at støtte og skabe tid, rum og udfordring for børnene i deres udviklings- og læringsprocesser. For eksempel er de voksnes nysgerrighed, viden, aktive deltagelse, anerkendelse og indsats af stor værdi for børnene (Fischer og Madsen, 2001). Generelt kan sammenfattes, at børn, som har adgang til naturmiljøer og tilskyndes til at være nysgerrige, deltage i fysiske aktiviteter, praktiske gøremål, vise interesse for naturen m.m., har særlige gode muligheder for at udvikle kropslige kompetencer, opmærksomhed og påhitsomhed - centrale kompetencer og funktioner i barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling. Kursusgrundlaget for den pædagogiske interaktion mellem dagplejer og dagplejepædagoger. Et centralt element i udviklingsprojektet Leg, læring, natur verdens bedste legeplads har været kvalificering af dagplejepædagogerne til at fungere som ressourcepersoner. Det betyder, at de kvalificeres til dels at kunne vejlede og inspirere dagplejerne og dels skabe rammer for dagplejernes refleksioner, således dagplejerne kan få styrket deres kompetence til at inddrage naturen som lege-, bevægelses- og læringsplads i deres pædagogiske praksis. Dagplejepædagogernes interaktion med dagplejerne er i forbindelse med udviklingsprojektet set som et væsentligt element omkring forankringen af krop, bevægelse og natur på dagplejeområdet. Dagplejepædagogerne er således vigtige ressourcepersoner, som skal guide dagplejerne ind i meningsfulde læringsbaner. Denne interaktion foregår primært i den sociale praksis, hvor børn, dagplejer(e) og dagplejepædagog(er) udgør deltagerne. Typisk foregår det, 22

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!

Motorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling

Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi:

Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Hvad gør vi: Pædagogisk Praksis De seks temaer i læreplaner: Sproglige færdigheder: Sprog og kommunikation er forudsætningerne for relationsdannelsen og interaktionen med andre. Det er igennem sproget, at vi møder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede

Læs mere

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.

Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. 10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN

Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Konferencen: UD AT MÆRKE VERDEN Krop imiterer krop Forudsætninger for at udvikle sig motorisk de første 3 år. Oplæg v/ Grethe Sandholm VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Havbrisens pædagogiske læreplaner

Havbrisens pædagogiske læreplaner Havbrisens pædagogiske læreplaner (Under områdets pædagogiske læreplaner ses værdigrundlag og beskrivelser som er lavet i samarbejde og dermed er fælles for alle 6 filialer) Havbrisen eget tillæg: Fokuspunkt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Alfer Vuggestue/Børnehave

Alfer Vuggestue/Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Alfer Vuggestue/Børnehave Krop og bevægelse Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og kommunikation.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Gentofte Dagpleje Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området

Læs mere

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO

Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Skolen i Bevægelse Grundlag for mål og indhold i Hældagerskolens SFO Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse danner grundlag for SFO-indsatsen i Vejle

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Kirsten Rahbek Sørensen E-mail:

Læs mere

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234

VNT12 Natur og Miljø Mia Hardt Carstensen Selvvalgt tematisk projekt Naturens spisekammer Pr12s234 1. Naturens spisekammer - At skabe erfaringer gennem naturoplevelser. Først og fremmest har jeg valgt dette emne, da efter kort introduktion til det i undervisnings forløbet, fandt det interessant og inspirerende.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14

Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 Afrapportering af de pædagogiske læreplaner 2013-14 1: Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi gik ind i det nye Dagtilbud Sydøst i 2013 med de allerede indgåede aftaler fra det tidligere dagtilbud:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Motorik. Sammenhæng. Mål

Motorik. Sammenhæng. Mål Motorik Sammenhæng Vi kan ikke forære barnet en god motorik, men vi kan tilbyde det gode rammer for at udvikle sine iboende potentialer. Motorikken er en vigtig del af barnets udvikling. Barnet lærer verden

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG Social og Sundhedsskolen Esbjerg Gjesinglundallé 8, 6715 Esbjerg N University College Syddanmark Degnevej 16, 6705

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Primære sanser. Indholdsfortegnelse

Primære sanser. Indholdsfortegnelse Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere