RISIKOVURDERING OG DRIKKEVANDETS STØRSTE SUNDHEDSTRUSLER
|
|
- Bente Rasmussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RISIKOVURDERING OG DRIKKEVANDETS STØRSTE SUNDHEDSTRUSLER Civilingeniør Loren Ramsay Watertech a/s ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 RESUMÉ Hvor stor en sundhedstrussel udgør vores drikkevand egentlig? Og hvor stor en risiko er vi villige til at acceptere? Hvilke stoffer udgør de største sundhedsmæssige problemer i dansk drikkevand? Med afsæt i en artikel fra tidsskriftet danskvand /1/ forsøges disse og andre spørgsmål besvaret. Dette indlæg understreger, at kvalitetskravet for drikkevand ikke behøver at være fastlagt ud fra den sundhedsmæssige risiko. Eksempler af nogle simple betragtninger i indlægget viser, at kvalitetskravet for BAM medfører en stor sikkerhedsmargin for sundheden mens kvalitetskravet for radon og arsen giver langt fra den sikkerhed, som Folketinget og Miljøstyrelsen har aftalt på drikkevandsområdet. Indlægget anbefaler, at der tales uden omsvøb om de aktuelle sundhedsrisici, at der fortsat anvendes forsigtighedsprincippet samt at der sættes mere fokus på de stoffer i drikkevandet, der kan medføre en uacceptabel risiko. INDLEDNING På mange måder er Danmark i dag et risikosamfund. Et industrisamfund bruger kræfter på at udnytte naturressourcer og maksimere produktion. Et velfærdssamfund fokuserer på fordeling af den velfærd, der er skabt af produktionen. Et risikosamfund bruger ressourcer på at forudsige, vurdere, diskutere, administrere, minimere og kommunikerer om de risici, der er et resultat af samfundets produktion /2/. Udgør vores drikkevand også en risiko for vores helbred? Vi siger ofte, at netop dansk drikkevand har meget høj kvalitet, da det er baseret på uforurenet grundvand, som vi passer meget på. Er risikoen ved at indtage dansk drikkevand gennem et helt liv dermed langt under bagatelgrænsen, eller er vores høje tanker om kvaliteten af dansk drikkevand indbildning? For at svare på dette spørgsmål kræves et stort overblik. For det første, må man forstå de forskellige typer risici som uønskede stoffer i drikkevandet kan medføre og beslutte hvor bagatelgrænsen for risici ligger. Herefter skal alle potentielle problemstoffer, der kan forekomme i drikkevandet gennemgås og prioriteres for at finde frem til de største problemer. Ofte støder man på manglende viden omkring stoffernes toksikologiske egenskaber ved indtagelse på et lavt niveau. I det følgende omtales risikovurdering af kemiske stoffer, hvorefter der gives eksempler med udvalgte stoffer. Endelig drøftes forskellige reaktioner, som denne gennemgang kan give anledning til. FORHOLDET MELLEM SUNDHEDSEFFEKT OG KONCENTRATION Generelt kan der tale om flere typer af sundhedseffekter i forbindelse med drikkevand. For det først er der kroniske lidelser (kræftsygdomme tælles ikke med her), der først viser sig efter længere tids indtagelse af stoffet via drikkevandet. For det andet er der kræftsygdomme, som skyldes såkaldte genotoksiske carcinogener, der beskadiger vores arvemateriale. Endelig er der risiko for sygdomme, der er forårsaget af mikroorganismer. En fjerde type af sundhedseffekter er akut sygdom forårsaget af kemiske stoffer. Denne type er meget sjælden relevant for drikkevand i Danmark, da koncentrationen af de problematiske stoffer normalt er meget lave.
4 I det følgende fokuseres på de to første effekter, kroniske lidelser og kræftsygdomme. De fleste pesticider er blandt de mange kemiske stoffer, hvor den vigtigste type sundhedseffekt er kroniske lidelser. Ved kroniske lidelser regner man med, at der findes en tærskelkoncentration, hvor der ikke sker nogen effekt ved indtagelse af drikkevand på dette niveau eller lavere, gennem en hel livstid. Denne koncentration kaldes NOAEL eller No Observable Adverse Effect Level. Når man plotter effekten (fx dødsfald) mod koncentrationen af stoffet i drikkevandet, fås en S-formet kurve, se Figur 1. Anderledes er det med visse kræftfremkaldende stoffer, hvor der muligvis ikke findes en tærskel eller NOAEL. I stedet, falder risikoen med faldende koncentration, dog uden at blive helt risikofrit før koncentrationen er nede på nul. Ofte regner man med en lineær sammenhæng mellem effekt og koncentration, se Figur 1. Der er ofte store usikkerheder forbundet med estimering af effekten ved eksponering over for lave koncentrationer. respons (%) respons (%) dosis (%) dosis (%) Figur 1. Princip skitser for dosis/respons kurver for kroniske stoffer (venstre) og kræftfremkaldende stoffer (højre) Disse forskellige former for kurver medfører, at man er nødt til at udtrykke den acceptable koncentration på forskellig vis. For kroniske stoffer, fastlægges den acceptable koncentration ved at finde NOAEL (via fx dyreforsøg) og dividere med diverse usikkerhedsfaktorer. Ofte anvendes en total usikkerhedsfaktor eller højere. Det resulterende sundhedsbetingede kvalitetskriterium anses som værende et sikkert niveau. For visse kræftfremkaldende stoffer, findes der ikke noget sikkert niveau. Derfor er man nødt til at beslutte sig for, hvor stor en risiko man vil acceptere. I Danmark har et bredt udsnit af Folketingets partier og Miljøstyrelsen aftalt at anvende et sundhedsbetinget kvalitetskriterium baseret på en livstidsrisiko på 10-6 som målsætning for kræftfremkaldende stoffer i drikkevand. For at forklare dette begreb, kan man antage, at en million mennesker indtager et stof via drikkevandet på kvalitetskriteriets niveau gennem hele deres livstid. En kontrolgruppe på en million mennesker indtager samtidig vand uden dette stof. En 10-6 livstidsrisiko betyder, at det antal mennesker, der udvikler fx en kræfttumor vil være 1 større i den udsatte gruppe end i kontrolgruppen. 100
5 Hvor stor en denne 10-6 livstidsrisiko egentlig? Rundt regnet, svarer det til den øgede risiko ved at køre en ekstra 100 km eller ved at ryge 1½ cigaret mere, end man ellers ville have gjort. Vi kan nok blive enige om, at såfremt en risiko er mindre end dette, er der ingen grund til at miste nattesøvn over det. Mange lande anvender i stedet en 10-5 livstidsrisiko som målsætning for kræftfremkaldende stoffer i drikkevand, mens EU og Danmark har lagt sig på den forsigtige side med I Danmark har vi gode muligheder for at opfylde denne målsætning, da vi ikke indvinder overfladevand, passer på vores grundvand, har en begrænset kemiske industri, der kan forurene, osv. FASTSÆTTELSE AF KVALITETSKRAV FOR DRIKKEVAND For en god ordens skyld, skal forskellen mellem et kvalitetskrav for drikkevand (dem, der findes i tilsynsbekendtgørelsen) og et sundhedsbetinget kvalitetskriterium gøres klar. Et sundhedsbetinget kvalitetskriterium er baseret på videnskabelige oplysninger og vurderinger om forholdet mellem stoffets koncentration i drikkevand og risikoen for sundhedseffekter som omtalt ovenfor. Her anvendes redskaber såsom dyreforsøg, epidemiologiske studier (befolkningsundersøgelser), vurdering af usikkerhedsfaktorer, statistiske metoder, m.m.. Sundhedsbetingede kvalitetskriterier for jord, vand og luft udarbejdes af Miljøstyrelsen eller for Miljøstyrelsen af eksterne konsulenter. Retningslinier for fastsættelse af sundhedsbetingede kvalitetskriterier for kemiske stoffer gives i en vejledning fra Miljøstyrelsen /3/ og det tilhørende baggrundsdokument /4/. Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kvalitetskrav for drikkevand. Kvalitetskrav kan opfattes som en administrativ måde at håndtere en risiko på. Ved denne øvelse, kigger man meget bredt. Ud over det sundhedsbetingede kvalitetskriterium kigges på en lang række andre forhold, såsom vandets lugt, smag og synsindtryk, vandets tekniske egenskaber, administrative forhold, osv. Alle disse forhold skal afvejes, når et kvalitetskrav fastsættes. Forslag til nye kvalitetskrav kan sendes i høring for at sikre input fra andre instanser. EU s drikkevandsdirektiv /5/ fastlægger minimumskrav for de fleste relevante parametre. Oftest ligger danske kvalitetskrav /6/ på samme niveau. STOFEKSEMPLER Nu vender vi fra den teoretiske risikovurdering til konkrete stoffer. Et bud på drikkevandets største sundhedstrusler er givet i en artikel i dansk Vand /1/. I artiklen er følgende 6 stoffer prioriteret. 1. Legionella 2. Arsen 3. Radon 4. Nitrat 5. Fækale mikroorganismer 6. Chlorerede opløsningsmidler Hvert stof, der findes i drikkevand har sin egen historie i forhold til sundhedsrisiko. I dette indlæg er der valgt at belyse risici i forbindelse med 3 stoffer, nemlig BAM (i artiklen blev BAM udelukket fra listen), radon (nr. 3 på listen) og arsen (nr. 2 på listen).
6 BAM BAM er det stof, der har lukket de fleste drikkevandsboringer. Dets kemiske navn er 2,6- dichlorbenzamid og det er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, der blev anvendt i perioden I en dansk vurdering af tilgængelig internationale toksikologiske data om BAM fandt man frem til at stoffet hører til kategorien af stoffer, der kan medføre kroniske lidelse. På basis af disse data beregnede man derfor en NOAEL, der ligger i intervallet 2,5 6 mg BAM pr. kg legemsvægt pr. dag /7/. Ved fastsættelse af et sundhedsbetinget kvalitetskrav skal der tages stilling til usikkerhedsfaktorer. Hvis der anvendes en usikkerhedsfaktor på 10 for overførsel af dyreforsøg til mennesker, 10 for følsomme individer og 10 for kvaliteten og relevansen af data, fås en samlet usikkerhedsfaktor på Hvis man samtidig antager at et 10 kg barn indtager 0,8 liter drikkevand om dagen kan man beregne et sundhedsbaseret kvalitetskriterium på µg/l. Da kvalitetskravet i drikkevand er 0,1 µg/l, er der under disse forudsætninger en overbeskyttelse med hensyn til BAM på mere end en faktor 10. Med baggrund i forsigtighedsprincippet, vurderes kvalitetskravet at være passende. RADON Radon-222 er en naturlig forekommende, tung, radioaktiv gas, der stammer fra henfald af uran i jorden. I visse områder siver radon fra jordens poreluft gennem gulvet og ind i huse, hvor den kan indåndes og medføre kræftrisiko. På Bornholm, indeholder grundvandet ofte små koncentrationer af radon. En del fordamper under beluftning af vandet på vandværker, men drikkevandet kan stadig indeholde rester. Radon i drikkevand medfører en risiko for mavekræft ved indtagelse gennem længere tid og risiko for lungekræft ved indånding i forbindelse med fx. brusebad og opvask. I en amerikansk vurdering /8/ fandt man en risiko på 1,6 x 10-8 og 0,2 x 10-8 for kræft ved hhv. indånding og indtagelse af radon som resultat af en drikkevandskoncentration på 1 Bq/m 3. Ved lidt omregning af den summerede risiko for begge effekter fås en 10-6 livstidsrisiko ved en radonkoncentration på 0,06 Bq/l. En rapport for Miljøstyrelsen /9/ har for nylig vist, at der findes radonkoncentrationer fra 1 Bq/l (metodens detektionsgrænse) op til 65 Bq /l i beluftet vand på flere vandværker på Bornholm. Den danske rapport henviser til en grænseværdi på 100 Bq/l fra Nordic Radiation Protection Authorities samt en indstilling fra EU, hvorfor rapporten konkluderer at der ikke er behov for videre radiologiske undersøgelser af dansk vandforsyning baseret på naturligt grundvand. Da de aktuelle målte koncentrationer på 1-65 Bq/l langt overskrider en 10-6 livstidsrisiko som ligger på 0,06 Bq/l vurderer dette indlæg at radonkoncentrationerne på Bornholm er meget problematiske. ARSEN Arsen er et naturligt forekommende stof, der frigives fra sediment til grundvand i visse magasiner under bestemte redox forhold. Indtagelse af arsen med drikkevandet medfører risiko for kræft efter længere tids indtagelse. Undersøgelser har vist /10/, at en del arsen fjernes på vandværkernes sandfiltre, afhængigt af hvor meget jern, der findes i råvandet. I mange områder (Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Vestlolland) er denne fjernelse dog utilstrækkelig til at overholde kvalitetskravet.
7 WHO /11/ angiver, at der forventes en risiko for ca. 17 kræfttilfælde pr personer ved indtagelse af 10 µg/l arsen i drikkevand (gennemsnit for blære- og lungekræft, mænd og kvinder). Dette svarer til en gange en 10-6 livstidsrisiko eller en 10-6 livstidsrisiko ved en arsenkoncentration på 0,006 µg/l. Da kvalitetskravet på 5 µg/l ligger langt over en 10-6 livstidsrisiko som ligger på 0,006 µg/l vurderer dette indlæg at kvalitetskravet er meget problematisk. UOVERENSSTEMMELSER Med de ovenstående eksempler er det vist at der i visse tilfælde er uoverensstemmelser mellem kvalitetskravet for drikkevand og det sundhedsbetingede kvalitetskriterium. Figur 2 anskueliggør denne uoverensstemmelse ved, at sammenligne udvalgte koncentrationer for de 3 stoffer med den erklærede målsætning for sundhedsrisici på hhv (kræftfremkaldende effekter) og NOAEL delt med sikkerhedsfaktorer (for kroniske effekter). Stigende risiko Radon (1-65 Bq/l) Målsætning Arsen (5 µg/l) BAM (0,1 µg/l) Faldende risiko Figur 2. Risiko ved indtagelse af udvalgte stoffer i forhold til målsætningen. Som det ses af figuren er kvalitetskravet for BAM i drikkevand på 0,1 µg/l på den forsigtige side af målsætningen, mens de fundne værdier for radon på Bornholm på Bq/l og vores nye lave kvalitetskrav for arsen i drikkevand på 5 µg/l ligger en faktor eller mere over målsætningen. Miljøstyrelsen gør selv opmærksom på muligheden for dette fænomen i forbindelse med MTBE og bor (men hverken radon eller arsen) i en artikel /12/, se nedenfor: I ganske få tilfælde er kvalitetskriteriet højere end den værdi, der er beregnet som den sundhedsmæssige værdi. Det vil først og fremmest være for stoffer, hvor der af hensyn til den naturlige forekomst af stoffet eller mulighederne for behandling er anvendt lavere sikkerhedsfaktorer end der sædvanligvis ville være brugt....
8 FORSLAG Med baggrund i denne artikel kunne man forestille sig en anbefaling, hvor kvalitetskravet for BAM skulle hæves, mens kvalitetskravet for radon og arsen skulle sænkes, hvilket ville bringe kvalitetskravene i bedre overensstemmelse med den sundhedsbetingede risiko. Der er dog visse forhindringer for denne fremgangsmåde, se nedenfor. Bam Det foreslås, at man fortsat anvender forsigtighedsprincippet, hvormed der ikke er grund til at forhaste sig med at hæve kvalitetskravet for BAM. Fremtiden vil måske afsløre ny viden, hvor en forsigtig, robust kvalitetskrav er på sin plads (på den anden side, er der ikke meget ide i fx at involvere embedslægen i sager, hvor BAM ligger tæt på kvalitetskravet, da denne kvalitetskrav ikke er sundhedsbetinget). Det nuværende kvalitetskrav på 0,1 µg/l har vist sig at medføre relativt store omkostninger for vandforsyningsbranchen. De fleste boringer med høje BAM-koncentrationer er nu sløjfede, og nye boringer er udførte. Selv om vi ikke helt ved, om BAM koncentrationer i grundvand endnu har toppet, er der håb om, at koncentrationer vil falde i fremtiden i lyset af, at moderstofferne har været forbudt allerede i 10 år. Desuden er kvalitetskravet fastsat ud fra en holdning om, at der ikke skal være sprøjterester i vores drikkevand. Radon Radon kan forholdsvis let fjernes fra drikkevand ved kraftig beluftning. Her er det væsentligt at det fjernede radon ikke udledes med dårlig arbejdsmiljø eller udeklima til følge. Umiddelbart forventes der at være en forholdsvis stor sundhedsgevinst for en begrænset investering, i forbindelse med fjernelse af radon fra drikkevandet på Bornholm. Arsen Danske erfaringer har vist, at arsen kan fjernes til 1 µg/l, men at dette ofte vil koste opstilling af ekstra filtre. Det foreslås, at omkostninger forbundet med reduktion af arsen ved Best Available Technology (BAT) vurderes. Herefter kan det overvejes, om kvalitetskravet kan sænkes. AFSLUTNING Det foreslås endvidere at man kalder en spade for en spade, også indenfor vandkvalitet og drikkevand. Ved en større erkendelse af, hvilke stoffer er sundhedsmæssigt problematiske og hvilke der ikke er, vil der være større mulighed for at sætte fokus på og løse problemerne og undgå at miste søvn over de andre problemer. Generelt vil det klæde vandbranchen at få bedre styr på de sundhedsmæssige prioriteter, således at man undgår sundhedsmæssige fejldisponeringer som fx at udskifte en BAM-boring med en arsenboring.
9 REFERENCER /1/ Ramsay, L., Drikkevandets største sundhedstrusler. danskvand, august /2/ Breck, T., Risikokommunikation Breck om Beck. Kommunikationsforum.dk. /3/ Miljøstyrelsen,, Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden. Vejledning nr. 5, /4/ Nielsen, E. G. Østergaard, J.C. Larsen / O. Ladefoged, Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Miljøprojekt nr. 974, 2005 af Danmarks Fødevareforskning for Miljøstyrelsen. /5/ EU, Drikkevandsdirektivet af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, nr. 98/83/EF. /6/ Miljøstyrelsen, Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandbehandlingsanlæg. Nr af /7/ Cohr, K.H. & F.A. Simonsen,, Evaluation of Health Hazards by Exposure to BAM (2,6- Dichlorobenzamide) and Risk Characterisation of Drinking Water Exposure. Miljø prjekt nr. 943, 2004 af Dansk Toksikologisk Center for Miljøstyrelsen. /8/ National Research Council, Risk Assessment of Radon in Drinking Water. National Academy Press. /9/ Nielsen, S.P., Radioactive isotopes in Danish drinking water. Working report 11, Udarbejdet af Risø National Laboratory for Miljøstyrelsen. /10/ Ramsay, L., Arsenfjernelse på danske vandværker. Arbejdsrapport nr. 8, Udarbejdet af Watertech a/s for Miljøstyrelsen. /11/ WHO, Arsenic in drinking water. Background document for development of WHO guidelines for drinking-water quality. WHO/SDE/WSH/03.04/75. /12/ Rasmussen, S., Kvalitetskrav til drikkevand Hvordan ændres de med tiden? ATV Møde, 21. jam 2004.
10
Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning
Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier
Læs mereHVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER? Cheftoksikolog Karl-Heinz Cohr Dansk Toksikologi Center ATV MØDE MILJØDEBAT GRÆNSEVÆRDIER - RISIKOASPEKTER SCHÆFFERGÅRDEN 16. juni 2004 HVORDAN FASTSÆTTES GRÆNSEVÆRDIER?
Læs mereVurdering af nye stoffer. i forhold til jordforureninger
Vurdering af nye stoffer i forhold til jordforureninger Indlæggets forfatter: Katrine Smith AC-tekniker i enheden Jord og Affald i Miljøstyrelsen Civilingeniør Email: kasmi@mst.dk Indhold Tilblivelsen
Læs mereSundhedsrisiko ved radon
Sundhedsrisiko ved radon David Ulfbeck Strålebeskyttelse i Sundhedsstyrelsen (SIS) 30. august, 2016 Oversigt Radon FAQ Radon og Radonudsættelse Sundhedsrisiko Summering Radon FAQ Epidemiologiske studier
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 348 Offentligt NOTAT Pesticider og Biocider J.nr. MST-003-00028 Den 28. februar 2018 Screeningsresultater for udvalgte pesticider i grundvandsovervågningen:
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! Juni 2013 Forord De gældende
Læs mereNordmarken Vandværk A.m.b.a. Højager Jyllinge. Påbud om levering af drikkevand der opfylder kravene til drikkevandskvalitet
Nordmarken Vandværk A.m.b.a. Højager 9 4040 Jyllinge Miljø og Byggesag Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Påbud
Læs mereDispensation fra kvalitetskravet til drikkevands indhold af pesticidet N,N-dimethylsulfamid
Søften Vandværk Æbleparken 8 8382 Hinnerup 18. december 2018 Sagsbehandler: Gry Gasser Erlandsen Sagsnr. 710-2007-1965 Dokument nr. 710-2018-427275 Dispensation fra kvalitetskravet til drikkevands indhold
Læs mereJordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand
Jordforurening og de kritiske stoffer i forhold til overfladevand Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand den 27. november2013 Jordforurening og de kritiske
Læs mereStatus for undersøgelserne for DMS i drikkevandet
Status for undersøgelserne for DMS i drikkevandet Status for fund af pesticidrestet DMS i Svendborg Kommune Dimethylfluanid, som forkortes DMS, er et nedbrydningsprodukt af stoffet Dichlorfluanid eller
Læs mereKemiske parametre i drikkevand
Kemiske parametre i drikkevand Helle Buchardt Boyd, Seniortoksikolog, cand.brom. Afd. Miljø og Toksikologi, DHI Vand Miljø Sundhed www.tox.dhi.dk Maj 2011 DHI Godkendt Teknologisk Serviceinstitut 1000
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereRanders Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører
Læs mereForenklet kontrol af drikkevand
Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor
Læs mereELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED
WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG
Læs mereHELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere
BST KØBENHAVNS KOMMUNE HELBREDSRISIKO VED ARBEJDE MED SPILDEVAND - en undersøgelse af dødelighed og kræftforekomst blandt københavnske kloakarbejdere KONKLUSION OG ANBEFALINGER Denne pjece præsenterer
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2018 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2018 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs merePesticider over grænseværdi lukker boringer.
Andelsselskabet Nr. Lyndelse Vandværk kontakt@nrlyndelsevand.dk 17. september 2017 Pesticider over grænseværdi lukker boringer. På baggrund af Miljøstyrelsens anbefaling har vi i Nr. Lyndelse Vandværk
Læs mereSammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning
Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 15.5.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 284/2004 af Charles Winfield, britisk statsborger, om drikkevandskvaliteten i Alicante i Spanien
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 14. marts, 2018 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-18-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af desphenylchloridazon og methyldesphenylchloridazon
Læs mereVejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105
Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille
Læs mereEkstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.
Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab
Læs mereVideregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel
Videregående vandbehandling - set ud fra en sundhedsmæssig synsvinkel Henrik L Hansen Ledende embedslæge, kontorchef Embedslægerne Syddanmark Sundhedsstyrelsen Drikkevand er afgørende for folkesundheden
Læs mereFra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel
Fra mistanke til kvalitetskriterier - med PFAS forbindelser som eksempel Katrine Smith, Ingeniør, Jord og Affald, Miljøstyrelsen Oktober 2015 Fastsættelse af sundhedsbaserede kvalitetskriterier til vurdering
Læs mereIndeklimaforbedrende energirenovering
1 Indeklimaforbedrende energirenovering Jens-Ole Petersen, civilingeniør, kontorleder ATV Vintermøde, Vingsted 11-12. marts 2014 2 Indeklimaforbedrende energirenovering Indhold Baggrund for OPI-projektet.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret
Læs merePesticider Fakta, forsigtighed og omtanke
Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Pesticider fakta Lea Frimann Hansen Pesticider & Biocider Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke Indhold Hvad er pesticider? Vigtige begreber og definitioner
Læs mereVeflinge Vandværk. Notat
Veflinge Vandværk Notat Forfatter: Teknik-, Erhverv og Kultur Revideret den 23. marts 2017 Indhold 1.0 Resumé... 2 2.0 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse.... 4 2.1 Om blanding/fortynding... 4 2.2 Miljøstyrelsens
Læs mereEn kundes behov for analysekvalitet.
En kundes behov for analysekvalitet. DANAK møde den 9. juni 2017 Abelone Christensen, Region Midt, Miljø og Lisbeth Fomsgaard Bergman, Region Sjælland GV ERFA 03112016www.regionmidtjylland.d www.regionmidtjylland.dk
Læs mereFREMGANGSMÅDEN VED LØSNING AF ARSENPROBLEMET VESTERMARK, FENSMARK OG AARUP VANDVÆRKER
FREMGANGSMÅDEN VED LØSNING AF ARSENPROBLEMET VESTERMARK, FENSMARK OG AARUP VANDVÆRKER Ingeniør Stefan Schmidt Watertech A/S ATV MØDE ARSEN I GRUNDVAND OG DRIKKEVAND HELNAN, MARSELIS HOTEL 3. oktober 2007
Læs mereRapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav.
Rapportbilag: Overskridelser af drikkevandskvalitetskrav. Overskridelser på Hovedbestanddele Tabel 1 viser antallet af analyser fra vandværksboringer med overskridelser på drikkevandskriterierne for perioden
Læs mereEnkeltanlæg - ny administrationspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet
Enkeltanlæg - ny administrionspraksis ved utilfredsstillende drikkevandskvalitet Problemstilling Det tidligere Miljøudvalg besluttede den 13. marts 2007 indføre en administrionspraksis for enkelt anlæg
Læs mereImplementering af nye Bilag II og III i drikkevandsdirektivet ny drikkevandsbkg. Martin Skriver Funktionsleder
Implementering af nye Bilag II og III i drikkevandsdirektivet ny drikkevandsbkg. [ Martin Skriver Funktionsleder Nyt EU-direktiv om ændring af Bilag II og II i DVD EU-regler om kontrol af drikkevand i
Læs mereMiljø og Teknik. Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten
Miljø og Teknik Orientering til ejere af private brønde og boringer om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Miljø og Teknik Drikkevand August 2014 Tilsyn Miljø og Teknik fører tilsyn med drikkevandet
Læs mereMiljø- og fødevareministerens endelige besvarelse af spørgsmål nr. 775 (MOF alm. del) stillet 8. juni efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 775 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 14. september 2018 Miljø- og fødevareministerens
Læs merePesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten
Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse
Læs mereSundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering)
Sundhedsmæssig vurdering (datakrav og risikovurdering) Lea Stine Tobiassen og Tue SøeborgS Informationsmøde den 26. oktober 2010 Datakrav generelt Aktivstofvurdering fra CA-rapporten - dækker Annex I-optaget
Læs mereEr der gift i vandet?
Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mere9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.
9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:
Læs mereHvad vil vi med vores grundvand?
Hvad vil vi med vores grundvand? - Hvad kan forsyningerne gøre når/hvis de bliver pressede? ATV Vintermøde 2019, Temadag 2, den 4. marts Bo Lindhardt, Vicedirektør og Vandchef 2018, et år med mange overskrifter
Læs mereLyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020.
Lyngs Vandværk Indvindingstilladelse Lyngs Vandværk ligger Møllegade 33, Lyngs, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til april 2020. Organisationsform Vandværket er et
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereDe nødvendige udbedrende foranstaltninger skal være foretaget og indkørt, så de højst tilladelige værdier er overholdt senest den 1. juni 2022.
NORDFYNS VANDVÆRK V/ Mogens Stougaard CVR: 58701718 Teknik, Erhverv og Kultur Natur og Miljø 20. maj 2019 Sagsnummer S2017-30119 Varsel om påbud og forlængelse af dispensationen for ikke at overholde drikkevandskvalitetskravet
Læs mereguide Er dit hjem udsat? Den farlige radon sider Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre?
Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Den farlige radon Er dit hjem udsat? Læs om den kræftfremkaldende gas Test dit hus: Hvad kan du gøre? Radon er kræftfremkaldende
Læs mereHøringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger - journalnummer SVANA
Miljøstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø mst@mst.dk 04-07-2017 EMN-2017-02715 1069362 Kurt Møller Høringssvar vedrørende udkast til ændringer af bekendtgørelser om drikkevand og kvalitet af miljømålinger
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2018
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2018 DIN Forsyning har i 2018 udpumpet og distribueret 8,7 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. Vandet indvindes fra 12 kildepladser og behandles på 10 vandværker. To af
Læs mereOddesund Nord Vandværk
Oddesund Nord Vandværk Indvindingstilladelse Oddesund Nord Vandværk ligger Gammel Landevej 12A, 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 40.000 m³/år gældende til et år efter vedtagelsen af de kommunale
Læs mereKontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk
Kontrolplan 2018 til 2022 for Lille Næstved vandværk Prøvetagningsplanen beskriver den regelmæssige kontrol med vandets kvalitet, som udføres i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr.
Læs mereSekundavand og Sundhed
Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-229-00025/Dep. sagsnr. 10486 Den 24. juni 2011 FVM 900 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring
Læs mereVandforsyningsplanlægning - Kontrol med vandkvaliteten for almene vandværker i Aalborg Kommune, kontrol for pesticider, nitrat mv.
Notat Dato: 4.11.13 Sagsnr.: 13-35582 Dok. nr.: 13-299812 Direkte telefon: 9931 9369 Initialer: SIKR/cni Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9 Nørresundby Vandforsyningsplanlægning
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mereHvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs meremiljø og sundhed Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon undersøgelse Se også
miljø og sundhed Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter Formidlingsblad nr. 16, maj 2001 Læs i dette nummer om mobiltelefoner og kræft uranindtag skimmelsvampe i bygninger ny dansk radon
Læs mereDAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier
DAKOFAs liste over farlighedskriterier for farlige stoffer med jordkvalitetskriterier v/henrik Wejdling, DAKOFA DAKOFA-seminar 03.11.11 Om klassificering af jord og affald Kvalitet og farlighed Jordkvalitetskritrier
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1)
BEK nr 1433 af 21/11/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-400-00013 Senere ændringer
Læs mereGRÆNSEVÆRDIER FOR UORGANISKE SPORSTOFFER - aluminium, arsen og nikkel i drikkevand
GRÆNSEVÆRDIER FOR UORGANISKE SPORSTOFFER - aluminium, arsen og nikkel i drikkevand Projektleder, biolog Astrid Zeuthen Jeppesen, Watertech Projektleder, kemiingeniør Loren Ramsay, Watertech ATV MØDE Miljødebat
Læs mereRADON: FORURENING OG LØSNINGER
RADON: FORURENING OG LØSNINGER TORBEN VALDBJØRN RASMUSSEN, VALBY KULTURHUS 25. JUNI KL. 19:00 21:00 Forurening Radon er et indeklimaproblem Hvad er radon, Hvor kommer radon fra Hvad gør radon ved mennesker
Læs mereRedegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved
Redegørelse vedr. vandforsyningsmuligheder på Hjortø og Hjelmshoved Sagsresume Ejendomme Der er 14 ejendomme på Hjortø og 2 på Hjelmshoved. Enkelte ejendomme er i dag uden vandforsyning. Der er en toiletbygning
Læs mereChloridazon og dets nedbrydningsprodukt er. Martin Skriver Funktionsleder
Chloridazon og dets nedbrydningsprodukt er. [ Martin Skriver Funktionsleder Hovedpunkter 1. Overordnet om reglerne 2. Reguleringen af chloridazon i DK og EU 3. Reglerne for undersøgelser af drikkevand
Læs mereHumlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015.
Humlum Vandværk Indvindingstilladelse Humlum Vandværk ligger Vesterbrogade 33A, Humlum, 7600 Struer og har en indvindingstilladelse på 110.000 m³/år gældende til august 2015. Organisationsform Vandværket
Læs mereRODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed
En registerundersøgelse af den danske befolkning Hyppigheden af medfødte misdannelser i mandlige kønsorganer og forekomst af bryst-, blærehalskirtel og æggestokkræft blandt befolkningen med enkeltvandsforsyning
Læs mereJordforureningsloven Region Midtjylland
Jordforureningsloven Region Midtjylland Registrere muligt forurenede lokaliteter vidensniveau 1 (V1) Undersøge udvalgte lokaliteter udgår ell. kortlægges på vidensniveau 2 (V2). Registrere på V2. Foretage
Læs mereInklusiv den rutinemæssige kontrol skal drikkevandet analyseres for NN-dimethylsulfamid 3 gange årligt i henholdsvis 2018, 2019 og 2020.
Tistrup Vandværk Askevej 7 6862 Tistrup Sendt til CVR 26822513 og pr. mail til kontakt@tistrupvand.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7467 Dispensation fra kvalitetskravene for NNdimethylsulfamid
Læs mereHvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier. Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier
Hvor kommer kravene fra nuancering af grænseværdier Anders Baun Professor i risikovurdering af kemikalier Hvor kommer værdierne fra? - et hurtigt svar: Vandrammedirektivet og BEK 1625 (2017) Bekendtgørelse
Læs mereRadonsikring GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18
GEOTEKNIKERENS HVERDAG, oktober 2009 Jesper Bruun Petersen, NIRAS / 18 Urans henfaldskæde Transport i jordmatricen Drivkræfter for poreluft til indeklima Bygningsreglementet, småhuse Moderne radonsikring
Læs mereSundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål
Sundhedsmæssige overvejelser ved anvendelse af sekundavand (her regnvand) til rekreative formål 15.04.2013 Lis Keiding Afdelingslæge Konklusion Regnvand kan anvendes til nogle rekreative formål, hvis sundhedsmæssige
Læs mereHåndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år.
1 Håndhævelsesvejledning for opfølgning ved konstatering af utilfredsstillende drikkevandskvalitet for vandforsyningsanlæg < 3.000 m 3 /år. 1. Lovgivning Lovgrundlaget for drikkevandskvalitet på enkeltanlæg:
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Fra: GEUS - Geokemisk Afdeling Kopi til: Fortroligt: Nej Dato: 28/2-2019 nr.: 05-VA-19-01 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Forekomst af N,N-dimethylsulfamid (DMS) og 1,2,4-triazol i de almene
Læs mereUglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til oktober 2013.
Uglev Vandværk Indvindingstilladelse Uglev Vandværk ligger Mølletoften 2A, Uglev 7790 Thyholm og har en indvindingstilladelse på 25.000 m³/år gældende til oktober 2013. Organisationsform Vandværket er
Læs mereBilag nr. 1. Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker. Baggrund
Bilag nr. 1 Notat Emne: Baggrundsoplysninger om ikke almene vandværker Baggrund I Viborg Kommune har Forvaltningen registreret ca. 50 ikke almene vandværker, der forsyner mellem 3 og 9 ejendomme og oppumper
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet den 9.marts 2016 af Pia Olsen Dyhr (SF).
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 660 Offentligt Pesticider og Genteknologi Den 30. marts 2016 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af samrådsspørgsmål AT stillet
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereDrikkevand fra DIN Forsyning i 2017
Drikkevand fra DIN Forsyning i 2017 I Esbjerg Kommune er der i 2017 udpumpet og distribueret 7,0 mio. m 3 drikkevand til vores kunder. I Varde Kommune er der tilsvarende udpumpet 1,7 mio. m 3. Vandet indvindes
Læs mereTEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND?
TEGNER GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN ET FOR PESSIMISTISK BILLEDE AF GRUNDVANDETS TILSTAND? Jens Carl Streibig Claus Tonni Hansen, Dias 1 Hvorfor er jeg blevet indbudt til dette møde!! Dias 2 Datahåndtering og
Læs mereNSO-FORBINDELSER I OLIEFORURENET JORD OG GRUNDVAND: FOREKOMST OG RISIKOVURDERING
NSO-FORBINDELSER I OLIEFORURENET JORD OG GRUNDVAND: FOREKOMST OG RISIKOVURDERING Kvalitetschef Christian Grøn Civilingeniør, ph.d. Jette Bjerre Hansen Ingeniør Anke Oberender Cheftoksikolog Karl-Heinz
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereBegrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2
STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse
Læs mereSundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet
Sundhedseffekter ved nitrat i drikkevandet Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS PhD studerende Jörg Schullehner, GEUS/AU & Professor Torben Sigsgaard, AU Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 6
Side 1 af 6 Til: Miljøstyrelsen Fra: LTS, BGH, ARJ Kopi til: CLKJ, TVP, Fortroligt: NEJ Dato: 22.dec. 2017 GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-2017-06-3 J.nr. GEUS: 014-00250 Emne: Gundvandsovervågning, rapportering
Læs mereBekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1
Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN. i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier for grundvand
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.3.2010 K(2010) 1096 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN i henhold til artikel 3, stk. 7, i grundvandsdirektivet 2006/118/EF om fastsættelse af tærskelværdier
Læs mereDe nødvendige udbedrende foranstaltninger skal være foretaget og indkørt, så de højst tilladelige værdier er overholdt senest den 1. juni 2019.
NORDFYNS VANDVÆRK v/ Frans Tange Kørupvej 18 5450 Otterup Mail sendt til: frans@kjorup-hovedgaard.dk; info@ms-revision.dk Kopi sendt til: mst@mst.dk og sesyd@sst.dk Påbud om forbedret vandkvalitet og afgørelse
Læs mereHvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter?
Hvordan vurderer vi giftighed og risiko? Og hvad er cocktail-effekter? Nina Cedergreen, Miljø toksikologi Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet Slide 1 Hvad er risiko? Giftighed
Læs mereSundhedsfaglig vurdering af miljøforurening vedr. det planlagte søtorv i Skanderborg Sø, Skanderborg kommune
Sundhedsfaglig vurdering af miljøforurening vedr. det planlagte søtorv i Skanderborg Sø, Skanderborg kommune Regionshospitalet Herning Arbejdsmedicinsk Klinik Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 7843
Læs mereViden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?
Viden vækst balance Rent grundvand med godt landmandskab Hvornår er der behov for særlige indsatser? Grundvandsbeskyttelse der virker Vores landbrugsarealer producerer både rigeligt og rent grundvand Godt
Læs mereDet danske koncept for grundvandsbeskyttelse opgavefordeling og samarbejde mellem myndigheder
Det danske koncept for grundvandsbeskyttelse opgavefordeling og samarbejde mellem myndigheder ATV Jord og Grundvand Vintermøde 2019, temadag 2 Hvad vil vi med vores grundvand? Vingstedcentret 4. 3. 2019
Læs mereNotat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009
Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet
Læs mere