EN IDRÆTSLEGEPLADS SKAL LIGGE I VEJEN!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN IDRÆTSLEGEPLADS SKAL LIGGE I VEJEN!"

Transkript

1 EN IDRÆTSLEGEPLADS SKAL LIGGE I VEJEN! Benny Schytte i samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden LOKALE- & ANLÆGSFONDENS SKRIFTRÆKKE 9

2 Benny Schytte IDRÆTSLEGEPLADSER Lokale- og Anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Stig Nørhald Øvrige fotos, hvor ikke andet er nævnt: Benny Schytte Scanninger: Amager IT Tryk: P.J.Schmidt Grafisk Juni 2004 ISBN Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin Nyt liv i gamle idrætshaller Kunstis og skøjtekultur Fremtidens idræts- og kulturbyggeri Forsamles og forenes om idræt Vandkulturhuse Arkitekturpsykologi Den tredje bølge 2003

3 INDHOLD INDHOLD Forord 5 Introduktion 7 FRA GYMNASTIKPLADS TIL IDRÆTSLEGEPLADS 11 EN IDRÆTSLEGEPLADS SKAL LIGGE I VEJEN! 29 HVAD ER EN IDRÆTSLEGEPLADS? 41 FRA BOLDBUR TIL LEGEPARK 47 Midt i byen 48 I kvarteret 50 På stenbroen 52 På marken 54 På havnen 56 I bebyggelsen 58 Ved klubben 60 I landsbyen 62 GODE RÅD OG IDÉER OM IDRÆTSLEGEPLADSER 65 IDRÆTSLEGEPLADSER I FREMTIDENS BYRUM 75

4

5 Forord Hele befolkningens stigende interesse for at dyrke idræt og motion skaber behov for flere lokale faciliteter i det eksisterende byrum et behov, der ikke alene kan løses ved at bygge nye idrætshaller; både økonomi og plads sætter realistisk også sine begrænsninger herfor. Idrætslegepladsen er én af de nærliggende muligheder for gennem relativt beskedne investeringer at skabe nye aktivitetssteder, som kan indpasses i byens rum i øvrigt ligesom mobile skøjtebaner, bandebaner, træningspavilloner, boldmure, rulleskøjtebaner og mange andre faciliteter. Lokale- og Anlægsfonden har det som et af sine mål at udvikle og støtte sådanne initiativer; og i en tid, hvor interessen for at inddrage byens pladser, torve, parker og skolegårde i et mere aktivt byliv for alvor er kommet på byplanlæggeres og politikeres dagsorden, har Fonden valgt at udgive en mere omfattende og detaljeret beskrivelse af idrætslegepladsen som en særlig mulighed. Idrætslegepladsen er ikke en bestemt model, men en forestilling om nogle rammer for aktivitetstilbud, som alle i et lokalområde børn, unge, voksne og ældre vil kunne tænkes at benytte. Der kan være tale om installationer i form af belægning, bander og belysning; om opstillinger, stativer og redskaber. Der kan være muligheder for at spille basket, småfodbold og rullehockey, for at lege, hinke og klatre, for at dyrke træningsøvelser, sjippe og spille murbold, og for at spille petanque, grille og nyde synet af de andre. Idrætslegepladsen er et åbent sted, som fremtræder synligt og indbydende og typisk i områder med stor boligtæthed og nær institutioner og skole. Det er vigtigt, at den repræsenterer en variationsrigdom af aktiviteter og inviterer til forskellige, samtidige udfoldelsesmuligheder, så den ikke beslaglægges af en enkelt gruppe. Alt det kan der læses mere om i En idrætslegeplads skal ligge i vejen!, som beskriver konkrete projekter rundt omkring i landet. Forhåbentlig kan det inspirere ildsjæle, planlæggere og politikere, som overvejer at etablere en idrætslegeplads i deres lokalområde. Hans Toft Formand for Lokale- og Anlægsfonden

6 6 Saxogade 49 A, 1950 KØBENHAVNS BYMUSEUM

7 Introduktion 7 I min barndom på Vesterbro i 1950 erne havde vi ikke idrætslegepladser, som vi kender dem i dag med fine mål, bander, finkornet asfalt, kunstgræs mv. Her var gården rammen og den plads, vi brugte til leg og idræt trods skiltet på muren med inskriptionen Al støjende leg og boldspil forbudt. Gården var vores mødested. Der var altid mange børn, børn i alle aldre, piger og drenge, og vi legede altid. Vi kaldte det hverken idræt eller sport, men vi spillede fodbold, løb om kamp, hinkede, sjippede og legede alle de traditionelle lege: kongeløber, ettagfat, dåseskjul, drengene efter pigerne, jorden er giftig mv. Vores idrætsfaciliteter var bænke, tørrestativer, halvtage, trapper, porte, riste, asfaltstreger osv. Det var de enkelte steder og pladser, som definerede måden, vi legede og spillede bold på. Selvom vi ikke måtte spille fodbold, var trangen så stor, at vi lavede bolde af aviser og klisterbånd. De holdt ikke længe på den grovkornede asfalt og hoppe kunne de slet ikke, men fodbold ville vi spille. Da vi blev lidt ældre, gik vi over i den nærliggende park og spillede med en rigtig plastikfodbold. Den gang hed det en superflex, som desværre let piftede, når den røg over hegnet og ind i buskadset. I parken spillede vi fodbold på et stort indhegnet asfaltområde, hvor der stod nogle af de gode, gamle, grønne bænke, som der kun er meget få tilbage af i København. Dem mødtes vi omkring, sad på, og ikke mindst blev de brugt som fodboldmål. Når bolden ramte jernstangen under sædet, så var den inde. Ofte brugte vi meget lang tid på at diskutere, om den nu var inde eller ej. Om sommeren var her parkdans. Vi var ikke gamle nok til at komme ind. Det var forbeholdt de unge. Drengene havde anderumper og var iført læderjakker og pigerne var i lårkorte kjoler og chiffontørklæder. Efter parkdansen var der altid de obligatoriske boksekampe mellem drengene fra Vesterbro og Nørrebro. Om vinteren den gang var det altid rigtig vinter! blev fodboldbanen overrislet med vand, og i op til flere uger havde vi den dejligste skøjtebane, altid fyldt med hundredvis af børn i alle aldre og voksne. Den var åben alle dage helt frem til kl. 22.

8 8 Gården og parken var vores idrætslegeplads. Selvom vi hverken kendte eller brugte ordet idrætslegeplads, så fandt vi vores pladser, hvor den stod på leg og idræt fra morgen til aften, lige bortset fra de tidspunkter, hvor vi var i skole eller på ferie. Denne beretning fra min egen barndom på Vesterbro kan mange, der er født i 1940 erne og 1950 erne, uden tvivl nikke genkendende til. På landet og i forstæderne var forholdene lidt anderledes, men ikke væsentligt forskellige. Pladserne og stederne var af en anden karakter, men grundlæggende var barndommen og ungdommens leg og idræt den samme. Den var selvorganiseret og fandt sted i det nærmiljø, man boede i. Men hvad med de voksne og de ældre? Havde de også deres former for uorganiseret leg og idræt? Det var ikke meget. Hvis de dyrkede idræt, så var det i en idrætsforening. Meget er forandret siden dengang i 1940 erne og 1950 erne. Børn og unge opholder sig i dag mange flere timer i skole- og institutionsregi, der er langt flere organiserede fritidstilbud, og de bruger mange timer foran computer og TV. Ud over at mange børn og unge er aktive i idrætsforeningerne, findes der også i dag en stor gruppe af børn og unge, som er optaget af andre former for kropslige aktiviteter end dem, der finder sted i idrætsforeningerne. De har behov for andre lege- og idrætsmiljøer end de traditionelle idrætsanlæg. I dag må man desværre også konstatere, at der bliver flere og flere børn og unge, som bevæger sig alt for lidt i dagligdagen. De har dårlig kondition, er overvægtige og kan blandt andet risikere at få gammelmandssukkersyge, inden de bliver voksne. Helt anderledes er det med de voksne og de ældre. De bevæger sig som aldrig før. Aldrig har så mange voksne og ældre været så fysisk aktive som i dag. Det, de foretager sig, kaldes af idrætssociologerne for hverdagsmotion og er en blanding af mange forskellige former for kropslige aktiviteter, og hvor det ofte er byens rum, der er rammen om disse aktiviteter. Det var i regi af disse nye tendenser, som allerede i midten af 1980 erne afspejlede sig i kropskulturen, at der i slutningen af 1980 erne fra kulturpolitisk side blev afsat økonomiske midler til at støtte nye udendørs lege- og idrætsmiljøer. Det vi i dag kalder for idrætslegepladser. Det er nu 15 år siden den første idrætslegeplads blev etableret, og formålet med denne publikation er at beskrive, hvad der karakteriserer en idrætslegeplads samt at præsentere en række forskellige idrætslegepladser, der er blevet etableret rundt omkring i landet. På baggrund af en række konkrete erfaringer fra disse idrætslegepladser gives der nogle gode råd og idéer til dem, som enten ønsker at etablere en idrætslegeplads, eller som påtænker at videreudvikle en eksisterende. Afslutningsvis peges der på muligheder og udfordringer for fremtidens idrætslegepladser.

9 Materialet i bogen baserer sig på min forskning om den danske legepladsbevægelse; en undersøgelse om idrætslegepladser i Danmark, som jeg gennemførte for Kulturministeriet i 1996 samt en aktuel studierejse til nye og gamle idrætslegepladser i foråret I forbindelse med disse projekter har jeg indsamlet forskelligt dokumentarisk materiale om idrætslegepladser samt interviewet en række personer om deres erfaringer. Mine egne indtryk og interviewpersonernes erfaringer og oplysninger danner grundlag for præsentationen af de udvalgte idrætslegepladser og for de råd og idéer om idrætslegepladser, som præsenteres. Bogen henvender sig bredt til kommunalpolitikere, byplanlæggere, landskabsarkitekter, anlægsgartnere, sportsfirmaer mv., samt til personer med tilknytning til borgergrupper, idrætsforeninger, boligforeninger, skoler, ungdomsklubber, daginstitutioner mv. Erfaringer med opførelse af idrætslegepladser har vist, at det ofte er i et konstruktivt samspil med mange forskellige partnere, at en idrætslegeplads bliver en realitet. Det er et ønske, at bogen kan inspirere til udvikling af nye og spændende lege- og idrætsmiljøer. Specielt er det et ønske, at fremtidens idrætslegepladser ikke udvikler sig til en form for standardidrætslegepladser. Det skulle da lige være den standard, der fastslog, at idrætslegepladser altid skal inspirere til varierede kropslige udfoldelser samt udvikle og forny sig i samspil med nye tendenser i kropskulturen. Benny Schytte Juni

10 10 GutsMuths klavremaskine KILDE: KORSGAARD, OVE, 1992

11 Fra gymnastikplads til idrætslegeplads 11 Det fri skal så meget det overhovedet er muligt være vort gymnasium. Alle restaureringsbestræbelser indendøre er kun usle nødløsninger i sammenligning hermed. Desuden vil vi jo vænne ungdommen til vejrets indvirkninger, og hvordan kunne vi gøre det bedre end ved at anvise øvelsespladsen under fri himmel efter de pligtige og betragtelige lange timer i klassen. Lad os benytte lokaliteten, som den fremstår af sig selv og uden tvang. GutsMuths, 1804 I Danmark blev den første officielle legeplads oprettet i slutningen af 1700-tallet. Det var den tyske hofpræst og filantropist Christiani, som i tilknytning til sit opdragelsesinstitut i København anlagde en 5 tdr. land stor gymnastikplads, der hvor Sønder Boulevard ligger i dag. Med lidt god vilje kan man skimte gymnastikpladsen på Jens Juels billede Løbende Drenge fra Filantropisterne (Rousseau, Basedow, GutsMuths m.fl.) ønskede at gøre op med latinskolen ved blandt andet at betone den legemskulturelle opdragelse. Deres gymnastik stod i skærende kontrast til tidligere tiders adelige indendørs discipliner som f.eks. figurridning, fægtning og dans. Gymnastik skulle efter filantropisternes mening foregå udendørs og helst i naturlige omgivelser og bestå af atletik, klavring (et gammelt udtryk for at klatre), ligevægtsøvelser, sjipning, løb og militære øvelser. Til den nye gymnastik udviklede GutsMuths en øvelsesplads bestående af bearbejdet natur. Der var spredte anlæg af opstillede træstammer, pæle og brædder til balancegang, bjælker og klatrestænger, svingtove og springgrav for længde- og højdespring. Det var naturens egne udfordringer afløst af tekniske efterligninger. Et af GutsMuths mest berømte redskaber er klavremaskinen. Klavremaskinen bestod af tre elementer, som den dag i dag genfindes på mange legepladser. Noget at svinge og gynge i, noget at klatre op og ned af samt noget at glide ned ad. Løbende Drenge. Maleri af Jens Juel, 1802 STATENS MUSEUM FOR KUNST, DOWIC FOTOGRAFI GYMNASTIKLEGEPLADSEN En videreudvikling af GutsMuths øvelsesplads er gymnastikpladsen, som blev udviklet af den tyske gymnastikpædagog F.L. Jahn. Han beskriver øvelsespladsen således:

12 12 Berliner Hasenheide, 1811 KILDE: KORSGAARD, OVE, 1992 Gymnastikpladsen skal have fast grund, dækket med kort græs, og der skal være træer (...). Hvis der ikke er træer, må man plante nogle (...). Man kan ikke forestille sig en gymnastikplads uden legeplads. Også uden for gymnastikpladsens indhegninger skulle enhver gymnastikskole så sandelig have en gymnastikmark, hvor flad mark veksler med bevoksning, hvor der findes lund, krat, buskads, tykning og åbne steder, hvor der er løvtræer og nåletræer. Eichberg og Jespersen, 1986 Jahn s gymnastikplads blev opført på Berliner Hasenheide i 1811 og bestod af redskaberne reck, barrer, svævetræer, spring- og klatrestativer samt et område til fri udfoldelse og leg. I Danmark blev der i 1826 anlagt en gymnastikplads på Gjerrild Skole ved Grenå. Pladsen var med redskaber svarende til Jahn s gymnastikplads, men uden et område til fri udfoldelse og leg i naturlige omgivelser. Det var den militære side af den filantropiske legeplads, man havde valgt at anlægge. Og lærer ved Gjerrild skole, pastor Kamf, kunne da også indberette, at hans unge (...) er så vel øvet, som den ved Militærskolen bedst dresserede Rekrut (Korsgaard, 1984). Det blev kun få almueskoler, som etablerede filantropiske legepladser, og gymnastikundervisningen i almueskolerne var meget sparsom frem til slutningen af 1800-tallet, hvor den svenske gymnastik blev den dominerende legemskultur på landet og i skolen. Den var fortrinsvis indendørs orienteret, hvilket blandt andet afspejlede sig i de øvelses- og gymnastikhuse, der dukkede op mange steder i landet i slutningen af 1800-tallet (Lyngsgaard, 1990). I 1883 blev der udgivet en ny lærebog i gymnastik, som viste en øget interesse for udendørs regellege kaldet ordnede lege og boldspil, og som samti-

13 13 DET KGL. BIBLIOTEK Gymnastikplads på Gjerrild Skole ved Grenå,1826 dig var en nedtoning af det militære stof på bekostning af et mere idrætsligt indhold i gymnastikundervisningen. De ordnede lege og boldspil, der var forløberen for nutidens sport som fodbold, håndbold, atletik osv., skulle foregå på et åbent, fladt terræn. GADEN SOM LEGEPLADS En dag laa der nogle Gadedrenge og ragede i Rendestenen, hvor de fandt gamle Søm, Skillinger og saadant Noget. Det var Griseri, men det var nu deres Fornøielse. Som det fremgår af ovenstående citat fra H.C. Andersens eventyr Stoppenålen, der udkom i 1845, brugte børn gaden til deres leg. Andre meget sigende kilder, der fortæller om børns legemiljøer og børns lege i byerne i 1800-tallet, er den række politiplakater og politivedtægter fra denne periode. Et eksempel er Politiplacat angaaende Uordner paa Københavns Gader fra 1815: Uagtet Placat af 13 nov.1813 advarer imod adskillige GadeUordner, som begaaes af Drenge og derhos indskiærper saavel disse, som Forældre og Foresatte, de i saa Henseende udstedte Anordninger, saa erfares dog at disse dagligen overtrædes derved saavel af Haandværksdrenge, som andre Børn, hvorfra de, der besøger Skolerne, ikke ere undtagne, tillade sig flokkeviis at omstrejfe i Gaderne og at forfølge hinanden indbyrdes med Støi og Skrig; ( ) Disse og flere Uordner saasom: Stenkasten, Piskesmelden, Boldspil, Vand og anden Urenlighedsforplantelse og Udbredelse med små Håndsprøjter, hindrer Passagen og forstyrrer den Orden, som absolut bør finde sted, foruden at skade derved ofte forvoldes...

14 14 Børns leg på gaden i byerne, især i København var en afspejling af den bymæssige udvikling i 1800-tallet. Hvor København tidligere bestod af lav bebyggelse og enfamiliehuse, blev der på grund af en begyndende industrialisme, befolkningstilvækst og nye boformer behov for flere boliger. Folk ville nødigt flytte uden for byen, og konsekvensen blev, at der i gårde, haver og på andre ubebyggede grunde, som børn benyttede til deres leg, blev opført boliger og huse til småindustri. Ud over gaden blev også kirkegårde, fælleder og de nedlagte volde brugt som legested af børnene. Men det var heller ikke acceptabelt at bruge voldene, hvilket kom til udtryk i Politivennen fra 1803, hvor man med beklagelse måtte konstatere: at Drenge gled på Rumpen ned ad Voldene og sled på Dem. Politiplakaten fra1815 blev senere fulgt op af en række politivedtægter, der tydeligt viser, i hvilket omfang børn blev ved med at anvende gaden som legeplads, og hvor svært det var for myndighederne at forhindre børns leg på gaden. I Politivedtægten fra 1867 kan man bl.a. læse: Der maa ikke paa offentlig Gade, Vei eller Plads spilles Boldt, Pind, Klink, gjøres Glidebaner eller foretages Leg til Hinder for Færdslen. Det er forbudt at krybe op eller klynge sig til Vogne eller andre Kjøretøier under Kjørslen eller til saadanne at fastgjøre Haandvogne eller Slæder. Kriminaliseringen af gaden, som politivedtægterne udtrykker det, afspejledes også i samtidens kriminalstatistik, hvor antallet af børns lovovertrædelser af den offentlige ro og orden steg gradvis. Og i erindringslitteraturen fra denne tid kan man flere steder læse, hvordan drenge og politi næsten konstant lå i krig med hinanden (Christensen, 1976). POLITISK DEBAT OM LEGEPLADSER I slutning af 1800-tallet var byudviklingen præget af spekulationsbyggeri uden nogen form for overordnet planlægning, hvilket gjaldt både inden for og uden for vold- og befæstningsanlæggene. Samtidig vakte anvendelsen af disse anlæg stor politisk uenighed og afspejlede markante forskelle i politikernes syn på forholdet mellem bebyggelsesgrad og friarealer. Hos en voksende del af befolkningen viste der sig en stigende forståelse for at skabe rimelige opvækstvilkår og gode legemuligheder for børn. En egentlig politisk debat om legepladsspørgsmålet fremkom første gang i forbindelse med Københavns Borgerrepræsentations budgetforhandlinger i 1876, hvor professor H.W. Scharling i sin åbningstale bl.a. udtalte: Det vilde være ønskeligt, om der her ligesom i andre store Byer kunde, navnlig i mere bebyggede Dele af Byen, tilvejebringes offentlige, fredede

15 Legepladser for Børn, just ikke egentlige Parkanlæg men dog beplantede Pletter. Savnet heraf var i visse Dele af Byen føleligt. 15 Scharlings kollega i Borgerrepræsentationen, arkitekt Ferdinand Meldahl, fulgte emnet op og henviste til udenlandske forhold: Lukkede Legepladser som de, man har følt trang til at anlægge i Paris, hvor Befolkningen har lært at lege uden at ødelægge de Anlæg, man leger i thi ogsaa dertil skal en Befolkning opdrages og med en Udstyrelse, der gjøre dem til Prydelser for Byen, vilde det være vanskeligt at faa hos os. Der måtte imidlertid tænkes over, om der kunne skaffes saadanne Pladser i de tilbageværende Arealer. Det var rimeligt, at de lod sig tilvejebringe for den deel af Byen, op mod Østerport, der mest trænger dertil. Meldahl tænkte her på fæstningsterrænet (de gamle volde), men dette synspunkt blev straks imødegået af C.L.A. Herforth, medlem af fæstningsudvalget, hvis opgave var at komme med forslag til områdets anvendelse. Han sagde bl.a.: Kjøbenhavn har saa store og brede indhegnede Pladser som vist faa steder. Midt i byen har man Rosenborg Have, og udenfor frembyder de vidt strakte Fælleder i alt fald om Sommeren en saa god Tumleplads, at befolkningen ude ad Østerbro, som Meldahl havde omtalt, vist allermindst kan trænge til Legepladser. Med disse udtalelser fra Herforth fandt Meldahl det vigtigt at pointere: Legepladserne må være i nærheden af Hjemmet. Den store mængde Børn har ikke Tid til at løbe ud på Fælleden for at lege. KILDE: KRØYER, BENT, KØBENHAVNS OFFENTLIGE LEGEPLADSER, 1989 Grusplads i Østre Anlæg, 1889

16 16 Med denne debat i Københavns Borgerrepræsentation var legepladsspørgsmålet for alvor kommet på den politiske dagsorden. Meldahl blev de kommende år en ihærdig fortaler for legepladssagen og fremsatte i 1887 et forslag til Borgerrepræsentationen om, at man, hvor det var savnet, indrettede legepladser. Meldahl motiverede sit forslag med, at behovet de senere år var vokset voldsomt. Det skyldtes, at mange af voldene, som rummede både legepladser og friluftsarealer for såvel voksne som børn, blev nedlagt uden nogen kompensation for de tabte lege- og opholdsområder. Det eneste, der var etableret, var et lille hjørne 14 alen bredt og 20 alen langt i Ørsteds Park samt en grusplads i Østre Anlæg. Den første kommunale legeplads blev oprettet i 1890 på Kapelvej på Nørrebro, hvor en grusbelagt plads blev afskåret fra gaden af en række træer med bænke imellem. De første offentlige legepladser var ikke meget andet end et afgrænset, grusbelagt område uden nogen form for legeredskaber. De var rektangulære og omkranset af skyggefulde træer. Det var let at overskue, hvad børnene foretog sig, og der var plads til løb eller boldspil. Det var en ordenens og symmetriens æstetik (Coninck-Smith, 1990a). I debatten og ved oprettelsen af de første legepladser var der ingen tegn på et ønske om at indrette filantropiske legepladser med forskellige redskaber, haver o.l. Her var det et spørgsmål om overhovedet at give børn mulighed for leg og for at etablere steder, hvor børn kunne færdes i sikkerhed for den tiltagende trafik og ikke mindst sikre den offentlige ro og orden. Således skulle legepladserne være tilbuddet til den tids gadebørn. KAMPEN FOR FLERE LEGEPLADSER De første kommunale legepladser var ikke tilstrækkelige til at dække det eksisterende behov. En af de personer, som påpegede dette, og som ønskede at styrke børnenes legemuligheder, var baronesse Rigmor Stampe senere gift Bendix. I en række artikler (1890 og 1891) i Berlingske Tidende beskriver hun børnenes utålelige legemuligheder i byen: I henseende til at føre friluftsliv er det i København langt bedre at være Hund end Barn. Hundene kan tumle sig som de vil, men for Børnene er alt forbudt. Ordensvedtægter og politipraksis har udviklet sig således, at Børneleg og Børnefærd saa at sige er blevet kriminel i alle former på Stadens Grund. Hvis de Smaa ikke tér sig ganske som Voksne, naar de færdes på Gaderne, er der straks en Betjent ved Haanden med et Forbud. Børn og Politi, der ellers paa større Steder kommer saa godt ud af det med hinanden, staar her som fjendtlige Parter, der gensidig volder hinanden det størst mulige Besvær. Bendix, 1891

17 KILDE: KRØYER, BENT, KØBENHAVNS OFFENTLIGE LEGEPLADSER,1989 Kapelvejens legeplads, Rigmor Bendix foreslog, at der blev etableret afgrænsede legepladser med græs, som børnene kunne sidde og ligge på, grus og jord, som de kunne grave og rode i, plads til at løbe og lege på og bænke til de mindre børn med barnepiger. En af hendes artikler om børnenes få legemuligheder i byen afsluttes med følgende bemærkning: Naturen må de undvære lad dem dog beholde legen (Bendix, 1890). I de kredse, der havde almindelig social forståelse, vakte Rigmor Bendix artikler stor interesse, og i oktober 1890 inviterede hun en kreds af legepladsinteresserede til et møde i Håndværkerforeningen for at diskutere børns legemuligheder. Ved den lejlighed udtalte forfatteren Sven Lange meget profetisk: at den Tid jo nok vilde komme, hvor man ikke ansaa det for det styggeligste Syn af Verden at se en Plads med legende Børn, selvom ikke hvert af dem var fint. Siegumfeldt, 1988 Mødet i Håndværkerforeningen blev nogle måneder senere fulgt op med dannelsen af Kjøbenhavns Legepladsforening. Foreningens hensigt var at forbedre børns legemuligheder dels ved at påpege myndighedernes (politiets) urimelige håndtering af børns leg på gader, torve, parker o.l., og dels ved at fremsætte krav til myndighederne om at stille arealer til rådighed for børns leg. Den officielle formålsparagraf lød således: Foreningen haar til Formaal at tilvejebringe tilfredsstillende Legeforhold i Kjøbenhavn. Den virker for dette Formaal dels ved at holde den offentlige Menings og Myndighedernes Interesse for dette Spørgsmaal vaagen, dels ved at lede og støtte Sagens praktiske Gennemførelse. Kjøbenhavns Legepladsforenings 1. årsberetning, 1892 Idéen med at oprette en legepladsforening var inspireret af udenlandske forhold. I mange af de europæiske storbyer (London, Paris, Amsterdam, Hamborg m.fl.) havde spørgsmålet om børns legemuligheder medført oprettelse af

18 18 en lang række legeplads-foreninger 1, som med succes havde fået ændret myndighedernes tolerancetærskel over for børns leg på offentlige steder, og som i samarbejde med de offentlige myndigheder havde medvirket ved oprettelse af nye legepladser. Legepladsforeningen tog hurtigt kontakt til diverse myndigheder, og kort tid efter stillede Krigsministeriet et areal på Grønningen til rådighed for foreningen, som dermed mindre end et halvt år efter stiftelsen kunne åbne sin første legeplads. Denne blev i modsætning til de tidligere kommunale legepladser forsynet med gynger, vipper og balancebomme samt læskur og toilet (Krøyer, 1989). Endvidere kom legepladsen som den første til at fungere under opsyn, og hermed fik legepladserne sin første legepladstante. Idéen med at etablere opsyn på legepladserne, som blev mere og mere almindeligt ved offentlige legepladser de efterfølgende år, var affødt af en række kritiske bemærkninger, der fremkom i forbindelse med Legepladsforeningens agitation for flere offentlige legepladser. Det var borgerskabets forældre, som var bekymrede for at lade deres børn lege med det dårlige selskab. Som Rigmor Bendix udtrykte det: Man er bange for at lade sine Børn lege i Have sammen med Børn, man ikke kjender, og af hvem de muligvis kunne lære noget slet. Bendix, 1891 Rigmor Bendix anså denne kritik for helt urimelig, idet: Den kom fra Forældre, der enten selv kunne gaa med deres Børn eller kunne sende en Barnepige med dem. En Moder maa kunne gaa eller sidde og paase, at Børnene lege der, hvor de maa, og med hvem de maa; anvise dem Omraader, der ikke allerede ere optagne, og værne dette mod Overgreb. Bendix, 1891 Selvom Rigmor Bendix let irriteret vendte sig mod denne forældrekritik, var det dog ikke en fremmed tanke for Legepladsforeningen, at de offentlige legepladser skulle være under opsyn. Fra udlandet havde man kendskab til, at hvis opsynet var af en bestemt karakter, ville legepladserne: blive til mere end fornøjelse, mere end sundhed. De ville blive et opdragelsesmiddel for børn (...) Det er denne side af Sagen, som man må kunne samle de konservativeste Elementer om sammen med de mest fremskredne. Thi Alle kunne vist blive enige om, at der blandt Gadeungdommen ofte hersker en Raahed, som man ikke gjøre sig Umage nok at få bugt med (...). Og i dette disciplinerende Opdragelsesarbejde kan Ingen hjælpe bedre end vore Lærere og Lærerinder. Bendix, I England Metropolitan Public Gardens Association (1880) og i Frankrig Ligne Nationale de l Education physique (1888).

19 19 Erfaringer fra udlandet viste, at ansættelse af opsynsmænd/kvinder på legepladserne kunne forhindre Tyranni og slet Opførsel, hvis opsynet var i stand til: at hjælpe Børnene tilrette med Legen og undervise dem i Begyndelsesgrundene til Legemsøvelser. Bendix, 1891 For Kjøbenhavns Legepladsforening blev det ud over oprettelse af legepladser i byens forskellige kvarterer derfor også et spørgsmål om at skabe legepladser med et bestemt pædagogisk indhold, som efter Legepladsforeningens mening kunne sikres ved et kvalificeret opsyn på legepladserne. LEGEPLADSER VED SKOLERNE Inden for skoleverdenen var der stærke kræfter, som arbejdede for at indføre ordnede lege og boldspil i folkeskolen. Disse skolefolk havde til de ordnede lege og boldspil brug for etablering af pladser på eller nær ved skolerne. Der var således sammenfaldende interesser i forhold til nogle generelle ønsker om at etablere legepladser med pædagogisk indhold og en gruppe skolelæreres ønske om at skabe et alternativ til den eksisterende gymnastik i skolen. Som en konsekvens af disse forhold blev der på initiativ af Legepladsforeningen rettet henvendelse til Kultusministeriet, som 31. august 1896 udsendte et cirkulære om indførelse af ordnede lege for folkeskolens børn. Flere steder i landet blev der oprettet lokale legepladsforeninger, som ved pression over for kommune og i samarbejde med andre instanser fik etableret legepladser, og hvor legepladsforeningerne efterfølgende stod som arrangører af ordnede lege og boldspil i børnenes fritid. Udvalget for Danske Skolebørns Fælleslege virkede som en selvstændig organisation parallelt med Legepladsforeningen og fungerede frem til midten af 1930 erne, hvor udvalget med Skoleloven af 1937 blev overflødiggjort. Med denne lov blev det påbudt at anlægge bold- og idrætsplads ved alle landets skoler. Foreningen fik dog ved flere lejligheder den funktion at være behjælpelig med råd og vejledning ved oprettelse af mindre legepladser i en række boligområder, og der blev endvidere indledt et samarbejde med Dansk Idræts-Forbund i forsøg på at styrke kampen for flere lege- og idrætspladser. STANDARDLEGEPLADSEN Som tidligere nævnt havde Kjøbenhavns Legepladsforening i 1892 på Grønningen oprettet den første legeplads med legeredskaber, og de efterfølgende år blev det mere og mere almindeligt at forsyne legepladserne med gynger, vipper, bukke, balance-bomme, kolbøttestænger og sandkasser. På nær sandkassen var de øvrige legeredskaber meget inspireret af 1800-tallets filantropiske gymnastikplads.

20 20 Sandlegeplads på Christianshavns Vold, 1908 KILDE: DRAGEHJELM, HANS, BARNETS LEG I SANDET, 1909 Sandkasseidéen, en videreudvikling af sand- og grusbunken, var importeret fra London og andre europæiske storbyer, hvor man havde lignende indretninger. Sandkassen var et forsøg på at omforme en traditionel børneleg i byen leg i rendesten og grusbunker til en mere renlig og derved civiliseret aktivitet (Coninck-Smith, 1990a). Første gang sandkassen blev etableret var i 1908 i forbindelse med oprettelsen af en legeplads på Christianshavns Vold. Initiativet til legepladsen udsprang fra Komitee for Legepladsen paa Christianshavns Vold, hvis dynamo var cand. phil. Hans Dragehjelm, lærer på Christianshavns Skole. Oprindelig var sandkassen tænkt som et tilbud til skolens elever, men det viste sig hurtigt, at de især tiltrak de mindre børn. Det blev derfor nødvendigt at overveje, hvad de større børn skulle foretage sig ud over ordnede lege og boldspil. Og her kom de øvrige legeredskaber ind i billedet (Coninck-Smith, 1990a). Hans Dragehjelm fik stor betydning for de kommende års indretning af legepladser. Sammen med kommunelærer Kr. Jensen agiterede han kraftigt for at forsyne byens spartansk udstyrede legepladser med sandkasse og legeredskaber. Københavns Kommune valgte på forsøgsbasis at opstille sandkasse og legeredskaber på legepladsen ved Hans Tavsens Gades Skole. Forsøget blev så vellykket, at kommunens øvrige legepladser og andre offentlige legepladser de efterfølgende år blev indrettet på tilsvarende måde. Hermed var grundlaget lagt for den legepladsidé, som kom til at gå under navnet Standardlegepladsen, som Dragehjelm selv døbte den. Standardlegepladsen skulle iflg. Dragehjelm opfylde børnenes gennemsnitlige for ikke at sige optimale legebehov. I 1917 udgav Dansk Idræts-Forbund en vejledning med titlen Børnelegepladser Anlæg, Redskaber, Drift, Legeledere, og i 1918 udsendte Indenrigsministeriet et cirkulære til amter og købstæder om børnelegepladser. Begge publikationer blev skrevet af Dragehjelm og er vejledninger i indretning af standardlegepladsen. I førstnævnte publikation skriver han bl.a.:

21 21 KILDE: DRAGEHJELM, HANS, BØRNLEGEPLADSENS ANLÆG, 1935 Eksempler fra standardlegepladsen Redskaberne skal være underholdende og saaledes indrettede og opstillede, at Børn kan komme til hurtig efter hinanden. Det er Børnelegepladsens Mission at skaffe stor Adspredelse paa en forholdsvis lille Plads, og for en beskeden Udgift. Redskaberne skal være simple og solide, saa de nemt holdes i orden. Dragehjelm, 1917 BOLIGERNES LEGEPLADSER Bolignøden især i de større byer, der fulgte i kølvandet på 1. verdenskrig, betød, at parcelhusbyggeriet, som hidtil havde været den overvejende boligform, blev afløst af etagebyggeriet. Mange boligselskaber og arkitekter havde forståelse for boligmiljøets betydning for beboernes velværd og trivsel, og ved mange etageboliger blev der anlagt gårdhaveanlæg med træer, buske, blomster og græs. Til børnene etableredes mindre arealer med sandkasse og evt. en gynge. Særlige spændende ude-

22 22 miljøer og legepladser for børn blev det dog sjældent. Fra denne periode stammer det velkendte skilt: Al støjende leg og boldspil forbudt. Selvom om Byplanloven af 1938 faktisk forpligtede kommunerne til at sikre arealer til rekreation, fritidsliv og leg, så var etablering af legepladser meget afhængig af, om der i de enkelte kommunalbestyrelser og blandt kommunens indbyggere var forståelse for at opfylde børnenes legebehov. I byggelovgivningen blev der stillet krav til bygge- og boligselskaberne om, at der ved alle nye boligbebyggelser skulle reserveres og anlægges passende arealer for beboernes daglige ophold og rekreation. PARKPOLITIK OG LEGEPLADSER Det var ikke kun i de større byer, at der skete by- og boligmæssige forandringer. Også i landets købstæder og sogne skete der en stigende urbanisering og industrialisering, som gjorde det påtrængende at forholde sig til denne nye udvikling. I den anledning og som en hilsen og påmindelse til landets dengang 1400 sognekommuner udgav Dansk Byplanlaboratorium i 1931 bogen PARK- POLITIK i sogn og købstad skrevet af havearkitekt C.Th. Sørensen. I forordet til bogen skrev daværende formand for Dansk Byplanlaboratorium Kaj Hendriksen: Det er derfor Byplanlaboratoriets Haab, at denne lille Bog rundt om i Kommunalraadene maa vække Interesse for begrebet Parkpolitik, der rummer saa vidtrækkende og samfundsvigtige Dispositioner. Og at saadan Parkpolitik maa blive til Gavn og Glæde for Børn, Unge og Gamle paa en i bedste Forstand moderne, sund og demokratisk Maade, det vil sige i en jævn, praktisk Form. Penge udgivne til Legepladser, Sportspladser, Koloniog Parcelhaver, og til befolkningens Adgang til Strand og Skov, mindsker Udgifterne til Sygehuse og Fænglser, ja giver maaske Daler for Skilling. Sørensen, 1931 C.Th. Sørensen s bog blev et vigtigt indlæg i debatten om udformning af byernes og købstædernes planlægning af de rekreative udearealer. Han lægger i bogen megen vægt på, at der skabes gode legemuligheder for børn og er meget skrap i sin kritik af de eksisterende forhold. Desværre er det umuligt at opgøre, hvor mange mennesker der ødelægges, fordi de i barndommen ikke havde andet friluftssted end gaden og en solfattig gård, der ikke gav den ringeste mulighed for fantasi eller virketrang, men den, der tænker sig en smule om, aner gysende et værdispild af den sørgeligste art (...). Der skal børnenes sag tales så stærkt som det er muligt. Der er enighed om, at børnene ikke skal sulte eller fryse, men de må heller ikke mangle de ydre betingelser for udvikling og åndelig vækst. Det er i denne forbindelse vanskeligt at tilbageholde sin forundring over, at byernes forskønnelsesforeninger i så ringe grad tager sig af børnenes sag, de agiterer

23 kun imod skilte og for bænke, bevaring af udsigter, gamle huse, gamle træer og alle den slags rosværdige formål, der dog er af langt mindre betydning end dette at skaffe etageboligernes børn den bedst mulige adgang til leg og tummel i frisk luft. Sørensen, C.Th. Sørensen betragtede nærmest børnelegepladsen som det første og vigtigste punkt i byernes parkprogram. For ham var det vigtigt, at der var legepladser i umiddelbar nærhed af boligerne. Han ønskede langt flere legepladser i provinsbyerne og anså det for tankeløshed, at dette ikke var tilfældet: Den tankeløshed, hvormed der er bygget karreer uden mindste hensyn til den opvoksende slægt er simpelthen forfærdende. Drejer det sig om opførelse af svinestalde regnes der dog med en vis udenomsplads til dyrene, i vores byers dårligste byggeri er der overhovedet ikke regnet med, at børnene skal opholde sig i fri luft. Sørensen, 1931 Ifølge C.Th. Sørensen burde der ved enhver større boligkarré være en mark med skov og strand, hvor børn kunne tumle sig, og legepladserne kunne efter hans mening slet ikke blive for store. Det var bedre, at arealet var stort frem for kostbart udstyret. Børn kan lege storartet på ubebyggede grunde, og foretrækker vel egentlig de primitive muligheder for det, der særlig er indrettet til deres leg og fornøjelse.(...) Herhjemme giver udstyret sjældent indtryk af større opfindsomhed. Vore legepladser er simpelthen grusede pladser med en vippe og en gynge, samt en mindre sandkasse. Disse sidste er sikkert udmærkede for så vidt, men de er ikke særlig hygiejniske, fordi der gerne er alt for mange børn i de små kasser. Det er ikke nok med et par læs sand. Der bør ikke være tale om så og så mange kvadratmeter, men om så og så mange hundrede kvadratmeter af en ordentlig dybde. Sørensen, 1933 Ud over masser af sand skulle børns legeområder iflg. C.Th. Sørensen også bestå af græsarealer og muligheder for leg med vand. Sand, græs og vand var de tre ting, som C.Th. Sørensen mente måtte være et minimumskrav til enhver legeplads for børn. Men dermed var mulighederne ikke udtømte. Han havde i udlandet set, hvordan man f.eks. i engelske parker havde ladet fældede træer blive liggende, så børn kunne lege med dem og havde konstateret, at den vippe, som børnene selv danner sig af et tilfældigt bræt lagt over den faldne kæmpes stamme, er anderledes spændende end den kommunale tømrers vippe. Sørensen, 1933

24 24 C.Th. Sørensen havde også set, at der altid lå ledige jordstykker rundt om i byerne og mente, det var oplagt at udnytte dem på en måde, så børn kunne komme til at grave huler, opsætte telte, anlægge haver osv. I sin bog PARK- POLITIK i sogn og købstad slutter C.Th. Sørensen sit afsnit om legepladser med de kendte ord: Måske kunne vi forsøge at indrette en slags skrammellegepladser på passende og ret storer arealer, hvor børnene fik lov at udnytte gamle biler, papkasser, kvas og den slags ting. Det er jo muligt, at der måtte opsyn til, både for at hindre alt for slemme udslag af ufordragelighed og for at afbøde mulighederne for, at børnene kommer til skade. Rimeligvis er et sådant opsyn dog ikke nødvendigt. Sørensen, 1933 Der skulle gå 12 år før C.Th. Sørensens idé om skrammellegepladser blev realiseret. I august 1943 blev den første skrammellegeplads anlagt i Emdrup, København. Skrammellegepladsen i Emdrup KILDE: FESTSKRIFT

25 25 BOLIGBYGGERI, TRAFIK OG LEGESTEDER 1930 ernes og 1940 ernes boligbyggeri i byerne led af alvorlige mangler, når det drejede sig om befolkningens rekreative muligheder. Et særligt problem var de trafikale forhold, som betød, at befolkningens og især børnenes mulighed for at benytte parker og andre rekreative anlæg var blevet meget begrænset (Mygind, 1949). Kritikken blev ikke mindre med det hastigt opførte boligbyggeri efter krigen, hvor bestræbelserne først og fremmest drejede sig om at producere lejligheder i så stort et antal som muligt for at afhjælpe manglen på lejligheder. En markant skikkelse inden for den kritiske arkitektstand var havearkitekt Erik Mygind. Han skrev bl.a.: I de nye kvarterer er der kommet lys og luft mellem husene, der er kommet blomster og græs, men bebyggelserne planlægges stadig for de voksne, for at se pæne ud, for at være herskabelige. Man tænker i pæne kik og landskabelige motiver eller bare i kroner og ører, men ikke i liv og leg. Fejlen er, at de voksne ikke er indstillet på at ofre noget virkeligt på børnene, det er der ikke tradition for. Legepladsen betragtes som et nødvendigt onde, og som et sådant reduceres den til det mindst mulige. Man sætter lidt legeredskaber op for at have samvittigheden i orden, men man sætter sig ikke ind i, hvad det er, børnene behøver. Mygind, 1951 Ud over kritik af boligbyggeriet og dets manglende rekreative muligheder var 1950 erne også præget af bekymring for den hastigt voksende trafik, der gjorde det farligt at være barn i byerne. Selvom antallet af legepladser havde været stærkt stigende i første halvdel af 1900-tallet, var der stadig mange børn og unge, som brugte gaden som legeplads. I forordet til et skrift om børnelegepladser af stadsgartner J. Bergmann skriver daværende justitsminister Hans Hækkerup: I de sidste årtier navnlig i årene efter krigen er antallet af motorkøretøjer her i landet vokset i omfang, man på forhånd næppe havde forestillet sig muligt.(...) Bekæmpelsen af trafikulykkerne er blevet en samfundsopgave af største betydning. Alt for ofte sker det, at børn, der leger under leg, er kommet ud på kørebanen, bliver dræbt eller alvorlig kvæstet i trafikken. Som led i kampen mod færdselsulykkerne er det derfor af største vigtighed så vidt muligt at undgå, at børnenes leg foregår på gader og veje (...). Det er således af allerstørste betydning, at der anlægges hensigtsmæssige legepladser, hvor børnene kan udfolde sig under trygge og sunde forhold. Bergmann, 1956

26 26 BØRNEIDRÆTSPLADSER Bekymringen for børns manglende legemuligheder kom også til udtryk hos Dansk Idræts-Forbund, som i 1956/57 nedsatte et udvalg for børneidrætslegepladser. Børneidrætsudvalgets hensigt var at overbevise idrætsfolk, kommuner, boligforeninger, børne- og ungdomsinstitutioner, arkitekter og forældre om, hvor og hvorledes der kunne dyrkes motionspræget, leglignende idræt på selv små arealer og med begrænsede anlægsudgifter. Udvalgets formål var dels at udføre gratis rådgivning af teknisk-pædagogisk karakter og dels: at åbne andres blik for, hvor lidt plads man ofte kan nøjes med og alligevel få både god og fornøjelig motion, hvis arealet indrettes hensigtsmæssigt m.h.t. overflade, rekvisitter, og evt. hegning og at orientere om de mange nye sportslige muligheder, der findes, hvis man er opmærksom på de populære og folkelige spil med små arealkrav. Bertram, 1956 Udvalget mente, at man var nået ret langt med hensyn til skabelsen af forskellige former for legepladser til små børn, mens de større børns behov var skudt lidt i baggrunden. Det var her, at børneidrætslegepladsen i højere grad kunne komme ind i billedet. Børneidrætslegeplads KILDE: BØRNEIDRÆTSLEGEPLADSER,1956

27 27 Ifølge børneidrætsudvalget var definitionen på en børneidrætslegeplads et rekreativt, mindre areal indrettet til leglignende idræt for børn og unge. En børneidrætslegeplads skulle således hverken være en idrætsplads i almindelig forstand eller en legeplads i sædvanlig betydning; men måske en kombination af begge dele. Selvom udvalget i princippet mente, at udformning af nye børneidrætslegepladser i de fleste tilfælde blot krævede lidt fantasi og energi, undlod de ikke at komme med nogle konkrete råd og idéer: Hegning er ofte nødvendig specielt til boldspil og især nær huse og veje. Et effektivt højt trådhegn kan muliggøre boldspil på mindre friarealer, der ellers ville være uegnede dertil. Anden beskyttelse mod eller af omgivelserne kan opnås ved beplantning omkring banerne, eller ved omgivende jordvolde (overskudsjord ved byggeri) eller ved pladsens placering i forsænket terræn. Området kan tænkes suppleret med læhuse eller halvtage, variationerne er mange. Bertram, 1956 I 1968 udgav børneidrætsudvalget en mindre pjece om børneidrætslegepladser, hvor man i store træk gengiver de samme synspunkter, som blev formuleret ti år før. Et udtryk for at behovet for flere børneidrætspladser stadig var aktuelt. NYE UDENDØRS IDRÆTSANLÆG Situationen ændrede sig ikke radikalt op gennem 1970 erne og 1980 erne. Og i forbindelse med den idrætspolitiske debat og kritik i 1980 erne blev der atter sat fokus på behovet for at skabe og udvikle nye decentrale og fleksible udendørs idrætsanlæg. Det medførte, at Kulturministeriet i 1989 af dets tipsmidler oprettede en idrætspulje, hvis formål blandt andet var at støtte mindre udendørs idrætsanlæg i lokalområdet. Det er disse anlæg, som i dag går under betegnelsen idrætslegepladser. Og det er disse typer af pladser til leg og idræt, de næste kapitler handler om.

28 28 Litteratur Bertram, Viggo (1956). Børneidrætspladser, Danmarks Idræts-Forbund. Bergmann, Jacob (1956). Børnelegepladser, Fællesrådet for havekultur og landskabsgartneri, skrift nr. 7. Bendix, Rigmor (1890). Hvor skulle vore Børn lege, Berlingske Tidende. Bendix, Rigmor (1891). Om legepladser, Berlingske Tidende. Christensen, Christian (1976). En rabarberdreng vokser op, Bind 1. Coninck-Smith, Ning de (1990a). Byplan set fra knæhøjde , i Seminar om Børn &Pædagoger i historien, BUPL. Coninck-Smith, Ning de (1990b). Legepladser og byudvikling i København , I: At lære og være i hvilke rammer, Kroghs forlag. Dansk Idræts-Forbund (1968). Børneidrætspladser. Dragehjelm, Hans (1909). Barnets leg i Sandet. Dragehjelm, Hans (1917). Børneidrætspladser. Anlæg, Redskaber, Drift, Legeledere. Særtryk af Dansk Idræts-Forbunds Aarsberetning DIF. Dragehjelm, Hans (1935). Børnelegepladsens anlæg, redskaber og drift Standardlegepladsen, Udvidet særtryk af Købstadsforeningens tidsskrift, Eget Forlag. Dragehjelm, Hans (1944). Om Legepladser, Gartnertidende s Eichberg, Henning og Jespersen, Ejgil (1986). De grønne bølger, forlaget Bavnebakke. GutsMuths, J.F.C. (1970). Gymnastik für die Jugend, 2 opl. Ny udgave af Hans Groll. Knudsen, Frederik (1918). Lege og Boldspil, Gyldendal. Korsgaard, Ove (1982). Kampen om kroppen, Gyldendal. Krøyer, Bent (1989). Historien om Københavns offentlige legepladser, Stadsgartnerens kontor og Stadsingeniørens direktorat. Legepladsforeningen i Kjøbenhavn (1892 og 1896). Aarsberetninger. København. Lyngsgård, Hans (1990). Idrættens rum, Borgen. Morville, Jeanne (1969b). Planlægning af børns udemiljø i etageboligområder, Statens Byggeforskningsinstitut. Rasmussen, Birthe Ludovica (1990). På legepladsen, i Siden Saxo, nr. 2. Schytte, Benny (1994). PLADS TIL LEG om den danske legepladsbevægelse, Kultursociolologisk Institut. Siegumfeldt, Max (1988). Foredrag indspillet på video inkl. manuskript, Dansk Legeplads Selskab. Sørensen, C.Th. (1931). PARKPOLITIK i sogn og købstad, Gyldendal, Nordisk Forlag. Sørensen, C.Th. (1945). Et legepladsprogram, i Havekunst nr. 2, København.

29 En idrætslegeplads skal ligge i vejen! 29 En idrætslegeplads skal ligge i vejen, så vi får lyst til at bruge dem. Og når først et par stykker går i gang med at spille, kommer der hurtigt flere til. Steffen Mossin, 1993 KRITIK AF IDRÆTTENS RUM Fra starten af 1980 erne var idrætten præget af diskussioner, kritik og nytænkning. Ændringer i idrætsdeltagelsen, nye idrætsaktiviteter, nye målgrupper, behov for ændrede samværsformer mv. betød, at mange af idrættens gængse normer, regler og traditionelle adfærdsformer blev taget op til nyvurdering. Det skete via debat, udgivelse af en række idrætskritiske publikationer, forsøgs- og udviklingsarbejde, styrkelse af den samfundsvidenskabelige idrætsforskning, kulturministerielle betænkninger om elite- og breddeidræt mv. I forbindelse med denne kritik og nyvurdering blev der også sat fokus på idrættens rum erne og 1970 erne havde været præget af en voldsom udbygning af nye idrætsanlæg. Rundt om i landet blev der via offentlige og private midler samt frivillig arbejdskraft opført mange nye idrætshaller, stadioner, svømmehaller mv. Et karakteristisk træk ved dette idrætsbyggeri var dets præg af ensartethed bestemt af konkurrenceidrættens standardmål og byggesektorens udvikling af standard- og totalløsninger. Et andet karakteristisk træk var, at langt de fleste idrætsanlæg blev opført som store idrætscentre uden for eller i periferien af byerne. Ballerup Idrætspark, 1992 FOTO: DAN B. HASLØV

30 30 I midten af 1980 erne tog kritikken af dette idrætsbyggeri til (Riiskjær, 1985; Mossin 1986; Bøje, 1986). Kort fortalt kritiserede man de sidste årtiers traditionelle idrætsplanlægning og mente, at idrætsanlæggene i for stor udstrækning var skabt på konkurrence- og turneringsidrættens præmisser. Dermed kunne de kun i mindre grad opfylde de behov for faciliteter, omgivelser og væresteder, som mange af de nye strømninger af kropskulturel karakter havde. En anden kritik gik på, at idrætten var blevet flyttet ud af byen og foregik afsondret og isoleret i næsten fæstningslignende omgivelser. FORSLAG TIL NYE TYPER IDRÆTSANLÆG Den kritiske holdning til det eksisterende idrætsbyggeri blev fulgt op med forslag til nye tiltag. Frem for lang afstand til idrætsanlæggene skulle man fremme idrætten i nærmiljøet. I stedet for idrætsanlæg med standardmål skulle man opføre idrætsanlæg med mange anvendelsesmuligheder. Frem for central styring af idrætsdeltagelsen skulle man lægge op til decentralisering, selvforvaltning og selvorganisering. Disse synspunkter var ikke kun gældende i Danmark. På europæisk plan afholdtes der i denne periode flere konferencer og seminarer om idrætsbyggeri. I 1984 afholdt Europarådet et seminar om idrætsplanlægning og idrætsbyggeri med forslag om: at udvide de eksisterende idrætsfaciliteters anvendelsesmuligheder, at en idrætsplads pr. definition også bør omfatte åbne grønne områder, installationer til legeaktiviteter m.m., at skabe en form for kulturcentre, der kan rumme mange forskellige kulturelle aktiviteter heriblandt idrætsaktiviteter. Kritikken af idrættens rum, som den kom til udtryk såvel i Danmark som i udlandet, skulle vise sig at få forholdsvis hurtig indflydelse på den officielle idrætspolitik herhjemme. I 1985 nedsatte kulturministeren et udvalg til belysning af breddeidrættens vilkår, og af betænkningens forslag til forbedring af breddeidrætten fremgår det, at man fra udvalgets side i store træk var enige i den kritik, der var blevet fremført om det eksisterende idrætsbyggeri. NYE TYPER IDRÆTSANLÆG I breddeidrætsudvalgets betænkning (Kulturministeriet, 1987) var der forslag om opbygning af decentrale og fleksible aktivitetsanlæg. Udvalget havde konstateret, at langt de fleste idrætsfaciliteter var præget af standardiserede idrætsanlæg placeret i yderzoner og udflytterkvarterer. Udvalget foreslog, at der blev afsat økonomiske midler til opbygning af aktivitetsanlæg med henblik på særlige idrætsbehov, herunder forsøg med flek-

31 31 sible og utraditionelle anlægstyper. Ifølge udvalget burde den kommende udbygning af idrætsfaciliteter blandt andet tage udgangspunkt i følgende principper: Decentralisering Anlæggene bør være placeret i nærmiljøet, det vil sige, hvor folk bor. Fleksibilitet Anlæggene bør være udformede, så de kan have mange anvendelsesmuligheder. De bør kunne anvendes til mange motions- og idrætsformer og til anden fritidsvirksomhed. Ukonventionelle løsninger Opbygningen bør tage hensyn til de lokale forhold og skal ikke nødvendigvis leve op til de standardiserede sportslige mål. Ombygning af eksisterende bygninger, som tidligere har været brugt til ikke-idrætslige formål og opførelse af skrabede og ressourcebesparende anlæg, kan give sådanne muligheder. Byernes frirum hjørner af parkanlæg, stilleveje, gårdanlæg, parkeringspladser osv. kan udnyttes ved at opbygge rulleskøjtebaner, skateboardbaner o.l. Det kan også ske ved, at der opstilles faste bordtennisborde i robuste materialer, opføres slagboldmure til tennis og andre boldspil, afstribes boldbaner o.l. Selvforvaltning Anlægstyperne bør lægge op til, at brugerne tager medansvar for forvaltning og vedligeholdelse. Anlæggene kan opbygges, så de ikke nødvendigvis kræver opsyn, men måske rengøring. De bør således være robuste og hærværkssikrede. De må dog samtidig være attraktive ved, at der er anvendt hensigtsmæssige materialer. Tilgængelighed Anlæggene bør principielt stå til rådighed for alle i lokalområdet, og åbningstider må så vidt muligt ikke lægge begrænsninger. Ved opbygning af faciliteter og anlæg af ovennævnte art forestillede udvalget sig, at behovet for idrætslig aktivitet i byernes nærmiljøer kunne forbedres og skabe bedre betingelser for de befolkningsgrupper, som ikke ønsker eller har mulighed for at dyrke idræt under organiserede former, men som har behov for udfoldelsesmuligheder i nærheden af boligen. ØKONOMISKE TILSKUD TIL IDRÆTSLEGEPLADSER Med afsæt i Breddeidrætsudvalgets forslag og bemærkninger om opbygning af nye aktivitetsanlæg oprettede Kulturministeriet i 1989 af deres tipsmidler en idrætspulje til Udvikling, omstilling og forsøg. Formålet med puljen var at støtte

PUST LIV I DIN BY - om 2 idrætslegepladser i Århus

PUST LIV I DIN BY - om 2 idrætslegepladser i Århus Artikel Schytte, Benny (2007). Pust liv i din by - om to idrætslegepladser i Århus. Publiceret i Signe Agergaard, & Niels Kayser Nielsen (red.), Århus som idrætslandskab - topografiske fortællinger og

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afgørelse om at et boldbur i Rådhusparken ikke er i strid med områdets planlægning

AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afgørelse om at et boldbur i Rådhusparken ikke er i strid med områdets planlægning Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. februar 2015 J.nr.: NMK-33-02596 Ref.: SSC-NMKN AFGØRELSE i sag om Horsens Kommunes afgørelse om at et boldbur i Rådhusparken

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Åben skole i hårdt kvarter

Åben skole i hårdt kvarter 20 Åben skole i hårdt kvarter Tema I En ting er at tage hegnet ned og åbne et skoleområde for alle i et roligt parcelhuskvarter. Noget andet er at gøre det i et storbykvarter med tunge sociale udfordringer,

Læs mere

Idrætslegepladser i. Danmark

Idrætslegepladser i. Danmark Idrætslegepladser i Danmark Idrætslegepladser i Et forskningsprojekt om lege- og idrætsmiljøer Danmark Et forskningsprojekt om lege- og idrætsmiljøer Benny Schytte Benny 1996 Schytte 1996 1 Idrætslegepladser

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Indhold. Indledning... 15

Indhold. Indledning... 15 Indledning... 15 Prolog... 15 1.1. Overordnede mål... 16 1.2. Problemstilling og teser............................. 16 1.3. Afhandlingens metodiske og teoretiske tilrettelæggelse....... 18 1.4. Mentalitetshistoriens

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I

Atletik til alle. Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent. I Åbent for alle, der har lyst til at komme forbi I 6 Atletik til alle Nytænkning I De klassiske atletikanlæg er mange steder blevet lukket på grund af manglende brugerinteresse og vedligeholdelse. På Syddansk Universitet er løsningen en anden. Her er der

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia

Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT 13-05-2011 Rapport om KFUs studietur 2011 til Valencia Sagsnr. 2010-184725 Dokumentnr. 2011-346077 Sagsbehandler Mads Kamp Hansen Kultur-

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv

Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Resumé af Projekt Den gode legeplads ud fra børns perspektiv Se os, vi har lavet en legeplads med en vippe og en rutsjebane Børns udsagn om udearealer ved børnehaver og skoler Voksnes favoritsteder på

Læs mere

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent 28 Mere end en multibane Udvikling I De klassiske multibaner til boldspil har været en stor succes, men har brug for at blive redefineret. Det første realiserede bud på en ny form for multibane og aktivitetsplads

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub Tune IF Idrætsfritidsklub 1. Indledning: Tune IF har, i forbindelse med vor visionsudarbejdelse for alle vore aktiviteter, igen drøftet mulighederne for at etablere en Tune IF Idrætsfritidsklub. Tune IF

Læs mere

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten)

Notat. Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende. Til. Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Notat Til Forligspartierne bag kvalitetsfondsmidlerne (kulturudvalget samt Enhedslisten) Den Udmøntning af Puljen til multibaner og lignende Aarhus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 1. Resume

Læs mere

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1

Til Herning Kommune. Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 1 Til Herning Kommune Vedr.: Indsigelse mod Kommuneplantillæg 40 og lokalplan 89.T29.1 Som ejere af Vildbjergvej 7 fremsendes hermed vores indsigelse imod den påtænkte opførelse af en solcellepark jf.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg

Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Leg under nye former: Konference om ny forskning i leg Torsdag den 8. november kl. 9.30 til 16.00 på Gerlev Idrætshøjskole. De seneste år er opmærksomheden mod og interessen for leg - og især de fysiske

Læs mere

Uderum for alle og til alle

Uderum for alle og til alle Uderum for alle og til alle Udearealer skal have forskellige rum Udearealerne skal (ligesom vi gør i vores boliger) indrettes i forskellige rum alt efter vores behov for ophold, aktivitet og opbevaring.

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

Bynatur og livskvalitet

Bynatur og livskvalitet AARHUS UNIVERSITET Bynatur og livskvalitet Danske Parkdage 2011 Lars Kjerulf Petersen Institut for Miljøvidenskab, AU-Roskilde Fremlægge analyser fra LiNaBy-projektet Derigennen sige noget om bynaturens

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Kohavehuset Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Mødesteder, bænke og trivsel

Mødesteder, bænke og trivsel Mødesteder, bænke og trivsel Brug erfaringerne fra arkitekters brugerundersøgelser, når du vil forbedre uderummet. Overgangen mellem huse og uderum kræver fx særlig opmærksomhed, hvis du vil skabe liv

Læs mere

Motionsmødesteder. i det fri - sådan gør du. Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal?

Motionsmødesteder. i det fri - sådan gør du. Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal? Motionsmødesteder i det fri - sådan gør du Hvorfor etablere motionsmødesteder 4 Skal motionsredskaberne være af træ eller metal? 5 Den rette placering l Motionsmødestedets indhold Lovgivning, regler og

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser. Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion

Læs mere

STRATEGIPLAN. Dalum IF

STRATEGIPLAN. Dalum IF STRATEGIPLAN Dalum IF Revideret Februar 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Præsentation af Dalum IF 3. Bærende principper i Dalum IF 4. Strategier i Dalum IF 5. Mål og Handlingsplaner i Dalum IF

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012

Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Tips- og Lottomidler til Friluftslivet Brøndby d. 1. November 2012 Friluftsrådet mere natur - mere friluftsliv Tips- og Lottomidler fra Danske Spil Tips- og Lottomidler til Friluftslivet er en del af overskuddet

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing.

[Indledning] Tak for muligheden for at komme her i dag sammen med justitsministeren og redegøre for regeringens indsats mod matchfixing. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 62 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om matchfixing Åbent Dato og klokkeslæt: 11. januar 2013 kl. 13.00-14.30 Sted: Christiansborg værelse

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Viborg Nordbyen Ansøger Viborg Nørremarkens initiativgruppe Nordbyen i bevægelse Kontaktperson: Erik Ejlersen Adresse: Hermodsvej 23 Telefon: 21778811 Mail: erik.ejlersen@mail.dk

Læs mere

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013.

Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Assens Kommune Landdistriktsrådet landdistrikter@assens.dk Turup 11. juni 2013 Vedr.: Årets Landsby i Assens Kommune 2013. Turup Borgergruppe ansøger hermed om at Turup Landsby bliver Årets Landsby 2013.

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

IDRÆTTENS ORGANISERING

IDRÆTTENS ORGANISERING IDRÆTTENS ORGANISERING Integrationsministeriet Kulturministeriet (Eliteidrætsloven, TV-lovgivning) Miljøministeriet Skatteministeriet (Tips- og lottoloven) Undervisningsministeriet (Folkeoplysningsloven,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred

Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Skilte Lovlig skiltning i Odsherred Indhold Her gælder reglerne for skiltning... 2 Offentlighedens adgang og skilte... 3 Sådan må skiltet se ud... 4 Her må du opsætte skilte... 5 Skema: Næringsdrivendes

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille.

Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille. Generalforsamling Tunehaverne 2 24. februar 2009. Tune skole. Bestyrelsens beretning: Nye grundejere: Vi byder velkommen til Torben & Sandie, som er flyttet ind i Nr. 94, og tillykke med den lille. Reparation

Læs mere