Man kan sige og mene, h

Transkript

1 nde.rj-~- 9...,

2 HANDELS- OG DBRUGS BRANDE Filial at Heming Handels- og Landbrugsbank, Aktleselskab TELEFON 90 Kontortid Kl og 14-16, L0rdage Kl Kontorer i BLAAH0J og THYREGOD Bankens Aktiekapital Kr Reserver over Kr Man kan sige og mene, h n vii om Tidens Tryk, een Ting er i abe Tilfrelde give'. ligegyldigt, hvor man get sine Indkeb, for skal Pengc til de daglige Fornedenheder, grelder det mere no] t::' skal have det bedste og mest mulige fo" '= - det faar man ved at handle ha den gamle Forrelning, del' f0 lger med Tiden Forsideteg1lifl:J af Aa. Nielse1l. Bral/de

3 DE u Udsendes gratis til samtlige Husstande i Brande, Give, Blaah0j, Filskov, Sdr. Omme, Fasterholt og Ejstrupholm 4. Aargang Udgivet af Brande Handelsstandsforening Julen 1946 Af Pastor E. Juul-Nybolm.Tulen sam kommer i Aarets M0rketid, er for Bfilrn Inrlbegrebet af Lys og Glrede, det er meget Lys, mange Lys. De smaa hu (er det dunkelt fra Juletrreet sidste Aar. (.6 saa er det i den Sag forresten lige meget, om de var e 5t r t Trre, Eller bare et lille et med nogle faa L.. ~ogle h usker det maaske ogsaa fra de mange Lys. K_:"en som man saa dejligt kunde sidde og»lege«t knibe 0jnene sammen og vugge med Hove Prrestens Prrediken blev for kedelig og for mg.. eire vii nu igen vide, at det er Jul, naar Byel' nes Hovedgader fyldes af lysende Guirlander; men for.ge og fattige, er det Julens Lys, som skaber. g g Gleede. _. -m det nak paa forskellig Maade skal passe p 'OJiSn, hvad Digteren siger:»mange Men neskers.er mig om et h0jt Juletrre i en alt for lay Stue: G.lmmer, lidt Hjerter, nogle Lys og en enkelt Knal ~ 1 Loftet er for lavt: Der bliver ikke Plads til e~e. Selv om det kan blive svrert for os voksne a.na ce: lrert igen, fordi vi, siden vi var B0rn, hal' set,!" _aa meget M0rke til paa Jorden, saa megen So s g ~ ', d - saa er det alligevel det, vi skal have la:>, :.. t. betyder Lys - meget Lys fra Gud, og GlEe G' de fra Gud, et Lys, som aldrig bever l;se'" til Dagenes Ende, - en Glrede, som ill Verden til Dagenes Ende. Johannes en lille Julefortrelling:»Mor, hvad er da _agde en liue Dreng til sin Mor, for det. ~ flu. og alle Folk gik og fms i deres glad -,Naar jeg faar Pebern0dder, or? - "Jo, saa er det Jul«. De -r e. ~ r. FQI"staar man det ret, samler det g de m vi paa saa mange forskellige l\!aade. kn den Hnjtici, del' samler de flesle Mennesker Aare rundt. - D t er ellers i en vis For '5tand ikke let at give et udtmnmende Svar paa, h a1.lui er, for del' er uendelig meget at sige om den Ting. Men en Ting er vist alle enige om, at Dagene ffilr Jul og.tulens egne Dage hal' en uforklarlig Magt over MennEskesindene, en Evne til at gaa Mennesker til Hjerle mere end nogen af Aarets andre Dage. En Mand hal' engang sagt am Julen, at for nogle Mennesker er Julen blot et Paaskud til at spise og drikke mere end godt er, men de Mennesker springer vi over. Saa er del' Mennesker, for hvem Julen staal' sam de1. store Eventyr am Drengen i Bethlehem, et Eventyr wa' teligt i sin Storhed, ubegribeligt for den menn esk~ ge Tanke, og saadanne Mennesker er maaske endda..kke saa ilde farne. Endelig er der Mennesker, der har dfilbt Julen om il noget, de kalder Solhverv. De mindes ikke Dr engen ira Bethlehem. De samles sam de gamle Nordboere til Fe t fordi Aaret gaar paa Hreld. Mfilrkets Tid dfilr ud. det gaar mod Lyset, mod en ny Vaar, en ny Soltid. De...egner FortCEllingen am Bethlehemsbarnet for gamm el Overtro, men trenker ikke paa, at de gaar over i en anden Overtro med deres Solhvervsfest, nemlig de gamle Nordboeres Tilbedelse af Solen. Til sidst er der saa dem, der i Julen ser en Vlrkelighed og i Julens Budskab mfilder den dybeste Sandhed am det Liv, Gud skabte Mennesker til. Men hvordan Mennesker end holder Jul, alle vil det samme: mode Glreden, kalde Glreden frem i deres eget og andres Sind. Er man selv glad, saa faar Glreden f0rst sit rette Indhold, naar den deles med andre, og Glreden gfilr Mennesker gode mod hinanden. Der bliver aldrig gjort saa meget godt som i Julen. Det er Julens store Under, at den kan samle al Verden under en Tanke. Vi er alle Mennesker, og ingen maa vrere bedmvede i Julen. Saadan Tale om Juleglreden kan alle Mennesker forstaa, de husker den fra de var smaa og stod og ventede paa, at Juletrceet skulde blive trendt, den val' knyttet til Julegaverne, til Peber

4 Jernbanegade 4 Telefon naar det grelder Avertering! PeterseDs Polstervrerksted Statlonsvej 6 BRANDE Martensens Fabril{ Engelsk Beklrednings-Magasin M. Dinesen Specialforretnillg for DreDge- og Herreekviperiog rande AAaskinforretning A. Laursen. T elefon 95 Alt i Landbrugsmaskiner VaLVK den I,evende Malkemaskine ~ V af rustfrlt Staal Brande Maskinfabrik vl K. Meller Nielsen Telefon 87-0:'

5 n0ddern e og de brune Kagel' og alt det andet dejlige, 'If)m kunde spises; men dog ogsaa til Julesalmer ne, som rle la=rte udenad og sang med 0jne, der tindrede af Glcede imod Lysene paa Tra=et, Julesalmerne, som synges af flere Mennesker end nogen andre Salmer. Det gaar jo nok de fleste Mennesker. saadan, at den Glans og Herligh ed, del' omgav Julen mens de val' smaa, taber lidt af sit straalende Lys, naar de bliver voksne. Og det f'r sandt nok, at Stjernerne i TrCEets Top er kun af Pap, og Jakobsstigerne, del' rcekker op mod Toppen, Roserne og H:ierterne af farvet Eller fol'gyldt Papir, men det tcenker B0rnene ikke paa, og vi voksne heller ikke, det er slet ikke svcert at tcenke paa alt det, disse Ting betydel', naar de mindel' l'v'[ennesker om, at de skal va= r.e gode mod hinanden, holde Fred med hinanden, hja=lpe og Lr0 ~ te h inanden. Fra gammel Tid val' det Skik, at ingen maatte gaa sulten til Ro paa Aarets store Aften, ingen maatte vcere bedn:jvede, ingen maatte lide N0d. Aldrig er Trangen til at glcede andre skonnere og rigere end i Julen, det er nok d n Tid paa Aaret, da Egenka=rligheden er skubhet la:-ngst tilbage i vort Sind. Smyk med Fred min Fjendes Hus. Fyld den sultnes Fad og KTUS. Sidder en forsagt og ene under Tyngslens Askegrene lo ft hans A asyn mod din Glans. (Julekva=ld, J eppe Aakjcer) Men del der dybest set hal' lagt Grund under Julecagenes Hoj id og Gla=de, det siges i det gamle Juleevange ium. der begynder med Ordene:»Men det begav sig i de Dage, da Kvirinius val' Landsh0vding i Syrien, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at Alverden skulde krive_ i Mandtal.... «. Derfor er det ogsaa saadan, at et, der rirager Mennesker ind under Julens H0jtid, det er ikke mest Tr angen til Gla=de, selv om den kan va=re stor, og vi ofte tra=nger meget til at faa Udl0sningen for den. Men det, der fra den f0rste Jul drog Mennesker, det, del' altid vii drage Mennesker ind under J u lens Velsignelse fra Gud, det er Trangen til at f0le sig inde under en Livsmagi, som er stcerkere end aile andre Magter paa Jorden. Og Julen forta=ller, at der er en d n Magt til.»frygt ikke«, siger Englen,»eder er i Dag en Fr eiser f0dt!«- Hvordan saa Livet former sig for ;~r frygt ikke, b0j jer kun for den Livsmagt, der er sta:!tkere end al anden Magt paa Jorden. Da ~ej~ ~ sendte sin Befaling ud, er det muligt, at et i' e 'un "ar en m agtglad Kejser, der i Dagens Lys vi! g <E 5lg 0 Tel' sin Styrke, men det kan ogsaa betyd en Ye denshersker. der i Nattens ensomme Timer ronder over, Ciffi han e -tcer k n ck og derfor endnu engan vi trelle ~ Der korn Dage siden, da man i det t cerke Rom blev grebet af en hemmelig Angst for disse fattige Kristne, del' med bra=ndende lver vidnede am et evigt Rige. Den Gang blev Mennesker grebet af Evangeliets Forkyndelse af den Livsmagt, som Gud havde sat in i Verden, en Magt, som kunde tage det op med alt, h vad l\iennesker frygtede, selv D0den. - Del' er saa mange Magter, del' raader over vort Menneskeliv, og Gang paa Gang ser det ud, sam om de onde Magter skal faa Overhaand. Vi hal' i den sidste Verdenskrig va=ret Vidne til et saadant Angreb, og maaske forberedes det na=ste allerede. Et Par Vel's til fra Jeppe Aakja=rs Julekva=ld passer godt til de onde Aar. Thi vor J01'd et bleven ond, Blodet bulpet af dens Bund, Fredens ]vavn kan ingen stave, Voldets Treel og Hadets Slave danser paa sin Broders Grav. Om dog Julekveeld var neer, da der e.i g-ik Heer mod Heer, da ej Solen skulde synke over denne Kainsrynke paa din Pande, Broder min. Tidens Grundtoner er de samme som altid - et Ha... af Jordens Gla=de og J ordens Sorgo Men Julens Toner er ogsaa de samme -»et Hav af Himmeltoner«. Det ex Himlens h0je Tale, den lyder til os og alle Menne-sker som knuges af Tidens Sorg og Tidens Frygt, den fortre1 ler om Guds Fred og Gla=de, sam vi skal tag imod og gla=des ved, hvor sort det saa ellers kan komme til at se ud. Det kan undertiden va=re godt for. as voksne at lytte til Ba rn et~ Spm-gsmaal og Brim. Det kan aabenbare nogle Sandheder for as, som vi ikke f0r hal' ta=nkt meget 0 \ e. J ohannes Wulff forta=ller videre i sit Juleeven tyr om den lille Dreng, del' hed Ejgil. Hans Far var arbejdsl0s. han val' ingen god Mand, del' val' ingen Penge i Huset og h ans vrede Or d og Forbandelser steg op mod Loftet og blev i det liile Rum som en sitrende Sorg i Luften. Nu val' han gaaet, han havde slaaet Ejgil, og Ejgil og h ans Mol' sad og diskuterede Livet med hin anden og varmede sig ved hinanden. Hun sagde, at del' val' noget, del' hed Hjertet, det sad i venstre Side og bankede. Det vilde han pmve, og saa holdt de begge to paa hin andens Hjerte, val' stille som Mus og h0rte, hvor det slog. "Av, hvor dit banker, Mol'«, sagde han.»synes du, min Dreng«, sagde hun i Smil og Taar er.»det er fordi det banker for lille Ejgil«.»Og mit banker for dig, ikke, Mar? - Hvorfor banker Hjertet?Det er, naar man holder af en, min Ven«. Nu kunde det godt snart blive Jul, ta=nkte Ejgil, mellii (Fortsrettes Side 29)

6 (... en 9ros 09 en detail ) Tapet. Farver. Lakker Linoleum og Voxdug BRJENDSEL MORS0 ST0BEGODS Bra de Trre asthandel Aktieselskab Telefon 31 BYGNINGSARTIKLER TRJELAST

7 Paa Vej t-i Gonland Af Henning Kudahl, Godthaab Vignetter tegnet af A a. N i e I sen Redaktionen af»brande Jul«har anmodet mig om et Bidrag til Byens Julehefte, og da en Del af mine Skolekammerater antagelig nu er Medlemmer af Byens Handelsstandsforening og sidder med Kone og B0rn eller med Mand og B0rn, er der en Mulighed for, at nogen af dem kunde have Interesse af at h0re fra en, der har S0gt andre GrCEsgange. Maa jeg have Lov til at spr inge midt ind i Begivenhederne og sige, at Aaret 1945 var et bevceget Aar for mig. Indtil den 5. Maj f0rte jeg som saa mange andre en Dobbelt TilvCErelse. Jeg havde mit legale Skolearbejde at passe i K0benhavn, men dertil kom d t ikke mindre enerverende Arbejde inden for Modstandsbev<Egelsen. Som Forman d for en T IT<Ensportiorening kunde man let paa det Tidspunkt bli 'e Genstand for nogen Mistro. Saa korn de bevcegede Majdage, som ikke her skal omtales. Efter en Flyvetur til Stockholm og et Ophold der i Efteraarsferien blev der atter tag t at paa Skolearbejdet; men saa en Dag i November fik jeg en Foresporgsel fra Gmnlands Styrelse, om jeg ar villig til at overtage en Stilling som LCErer ved Seminariet i Godthaab. - Aarets sidste Skib til Gr0nland skulde afgaa den 27. November. Jeg ringede og meddelte, at jeg var parat. Jeg var nok klar over, at helt rejsefcerdig var jeg ikke; men at der kunde VCEre saa meget at ordne, f0r man paa nogenlunde legal Vis kan forlade Landet for lcengere Tid, blev mig f0rst rigtig klart, da jeg kom i Gang med Opgaven. J eg skulde fra Danmarks Hovedstad til Gmnlands Hovedstad Godth aab. Gr0nland er rigelig saa stor som Tyskland, Frankrig og Spanien tilsammen, men Hovedstaden er noget mindre end Brande By. Der findes K0er i Gr0nland, men de er lige saa sjceldn e som Kronhjorte i Jylland, saa MCElk er ingen Husholdningsartikel. Del' skal nok vise sig at VCEre andre Ting, der er anderl des, end man er vant til; meneg faar udleveret en trykt Fortegnelse over Ting, som Gmnlands Styrelse vil anbefale, at man anskai er 51 Det er en meget nyttig Ordning. D r ncevnes mange Ting, der kan bli 'e absolut n0dvendige, men som ukendt med Forholdene let kan h a overset eller glemt at tage i Betrag ning. Blandt de n0dvendige Tin'" er Kartofler og Frugt og nogle -asser 01. Det menes ogsaa, at seks...e:,s er Akvavit er passende til et _fiui= _ ~ orbrug; men naar man kend r e!lil skene, saa ved man, at d stille sig mere fromme an, end de kan svare til, og jeg har en _,.s om, at det er for lidt. D ' er '0 ikk:e i Gmnland, som det va 1 B~Il'.le : gamle Dage, at man kunde "8 e!len til Naboen og laane en F: e B!<r:l' devin, naar man f" k Frenur ~,," Eskimoen kan.. ke k ~ P-,_""" Fik han fri Adgang 1m ~. kunde han finde paa a- Sa>~ ",e

8 Ll'odd dfol' 'Dal'emangeL kan vi dog tilbyde vore Kunder et godt Udvalg i Julegaver s. Nis-Hanssen Urmager & Guldsmed Telefon 175 Til Brande Jui k@b Fl{psk og Sui De b0r i egen Interesse g0te Deres Indk0b af K ed FJmsk P aalreg og F jerk.'re i Slagterforretningen, Torvegade 15, hos And ersen &Jensen Brande Tete/all 63 HOT EL BRANDE E. Laursen. Telefoll!l fj

9 1 n dsisen for et Par Kamikker eher aaske Fjreldet med Staunings Varde paa for en Pakke dansk Tobak. Men det val' Fortegnelsen, jeg kom fra. Da jeg hal' Listen frerdig, afleverer jeg den til Styrelsens Kontor, del' bes0rger Varerne indk0bt og bragt om Bord, ja, lregger endogsaa Pengene ud. Dem kan jeg altid betale, naar jeg faar nogen tjent, jeg er jo ansat i Styrelsens Tjeneste. - Jeg faar ogsaa et diskret Tilbud om Forskud paa L0nnen; men det nregtel' jeg at tage imod. Man skal aldrig tage mod Forskud, saa lrenge man hal' sine Forreldre! En af de sidste Dage ringer Kontoret, om jeg ikke har glemt at bestille Tobak til den lange S0rejse. Det har jeg netop. Jeg faar en halv Snes Pakker udleveret, som jeg sender hjem til Brande, da jeg ikke selv ryger. Dette forhindrer dog ikke, at jeg en Maaned senere, da det er blevet Juleaften, og vi ligger. og hugger oppe i Davis-Strredet, i Julegave faar udleveret - en Pakke Tobak! Blandt det. del' ska1 bes0rges inden. frejse71, er ogsaa, at jeg skal hjem ti Brande for at sige Farvel. Et Tel g am er gaaet i Forvejen, saa de ved, hvad jeg kommer efter. Jeg skal ndnu have gjort forskellige Indk ob, f. Eks. Radioappal'at med Batterimodtager, en Rejseskrivemaskine og en Bunke Films. Det ha sine Fordele at handle, hvor man er kendt, og Radio-Hansen er FyI' og Flamme, han vii gerne have konstateret, hvordan hans Apparater vir 1.- r under Polarkredsen. Han hal' ogsaa n Del Films, og Resten kan han anvlse hos sine Forbindelser i Kebenhav. Cia en _.o\'emberaften, mens Mol' ke~,,_ ved faide paa, staal' jeg i Brand - og del' skal opnaa Forbind", me:d L;on oget. Vejle. Det gr0.m~ Ly3 ~. enn _ forb! Posthuset trendes. Toge gli e1' d i Morket. Snart e1' mine F rreldre de af Sync. Rejsen be~-n d t. Den Dt::l hf Kobenhavn s Ha n, der hedder Trangraven, hal' i de sidste Dage haft min srerlige Interesse. Der ligger M is»disko«med opvarmede Motorer. Det varden, del' i 1930 bar Stauning til Upernivik, hvor hans Yarde endnu staal'. Del' vil jeg ogsaa gerne naa hen. Fore 10big er Maalet den gamle Boplads Godthaab, hvor Hans Egede landede i 1721 og virkede i 14 Aar. Del' e1' stor Afskedtagen ved»disko«s Afgang; men jeg e1' blot en inte1'esseret Tilskue1'. For mig er Ko.. benhavn kun en Me11emstation. Jeg hal' ingen at sku11e tage Afsked med her. Del' e1' ikke saa overvreldende mange Passagerer med Aarets sidste Skibo Det er forovr igt usredvanligt, at del' gaar Skib derop saa sent paa Aaret, hvor Besejlingsforholdene til enhver Tid er vanskelige, og Efteraarsstormene nu kan ventes. Men Beg'yndelsen er god. Da vi er kommet et Stykke op i Sundet, er det Frokosttid. Kaptajnen sidder for Bordenden i Spisesalonen, og vi faar en solid Frokost med 01 og Snaps. Vi begynder at lregge Grundvolden til et Bekendtskab, der, enten vi synes om det e11er ikke, skal vare en Maanedstid. Men jeg befandt mig i hvert Fald overordentlig godt i Selskabet fra forst til sidst. Efter faa Dages Forle b er vi naaet op i Skagerak. Nu sa:ttes Kursen ret Vest paa, og VindstYl'ken, del' en Tid hal' vreret stigende, gaar nu over i en Brandstorm, del' gar Fremgang i den Grad vanskelig, at Kaptajnen beslutter at lregge Kursen helt om og gaa over mod Svenskekysten, hvol' Skibet i to Dogn maa ligge underdrejet i Lre for Klipperne ved Marstrand. Del' bliver god Tid til at beta:nke, at vi er paa historisk Grund. Det val' jo her den»poliske«tordenskjold gik omkring og solgte Fisk. Da vi hal' dristet os ud igen og er naaet op under Norske-Kysten, synes jeg, at jeg hal' oplevet nok til, at jeg kan va:re bekendt at sende et traadlost Telegram med»alt vel«hjem til Brande. Saa gaar Dage og Na:tter. Freroernes Klippel' passeres, nogle Dage senere skimtes Island i en utydelig Horisont, og vi er kommet ud i At Ianten. Det go!' ikke noget, om man glemmer at trrekke sit Ur op en Aften; det skal alligevel srettes fire Timer tilbage, naar vi rudder Kap Farvel og drejer ind i det store Hav Davis-Strredet. Her hal' vi igen faaet Orkan, og store Vandskvret t.:erskes med korte Mellemrum helt op paa Kommandobroens Ruder. Vi er meget forsinkede, og de Radio-Julehilsener, vi skulde have haft, naal' vi val' naaet til yore Bopladsel', sidder vi nu om Skibets Ra

10 L. VILLEMSEN BR DE Isenkram Vcerktej Mangler De en Julegave til Nytte eller L uksus... ind til Isenl{rremmeren Glas Porcelcen. Kekkenudstyr Gaveartikler

11 L, dio og h0rer. Det er en ma::rkelig F0lelse, man sidder med, naar man pludselig h0rer sit Navn i H0jttalereno Ogsaa til mig var der Hilsener fra mit Hjem i Brande. Der val' en Passus deri, der blev mig til noget Besva::r. Del' blev nemlig sagt: "Vi vil savne dig ved Klaveret i J ul «. Fra det 0jeblik vidste ik e alene Skibets Passagerer, men hele Gr011 land, at jeg var en dygtig Pianist, det troede de i hvert Fald, og hvor jeg kom frem, maatte jeg i Lag med det na::vnt Instrument, for saa vidt man havde et. Det var jo ikke Torsdagskoncer ter, men mest moderne Dansemusik uden Begyndelse eller Ende, og da saa Juleaften kom, og vi laa paa Havet ud for Sukkertoppen, blev det alle de kendte Julesalmers Tur. Juleaften val' meget hyggelig om Bord og fejr.edes efter alle Traditionero Foruden et Festmaaltid med Vin til Maden og Lik0rer til Kaffen var del' en Overdaadighed af JEbler, Dadler, Figener, Nedder og Chokolade. Dagen efter gaar jeg i Land og overva::rer Gudstjenesten i den lille Kirke i Sukker toppen. GrJ'lnla::nderne er i deres maleriske Dragter, og B0rnene hal' de med. Diss sidsie lader i enhver Henseende, som de var h jemme. Bliver de alt for urolige, faar de noget at drikke. Der synges det meste af Tiden, og Sangen lyder godti men der el~ en ejendommelig Lugt ved saadan en gmnland k Forsamling, som i hvert Fald ikke umiddelbart tiltalte mig. Senere el' jeg med Skibets Officerer paa Bes0g hos en Kolonibestyrel". Det ble en st0rre Fest, for feste, det forstaar Gnmla::nderne. Naar Rejsen tog ikke mindr.e end fyrre Dage, skyldtes det ogsaa, at vi maatte gaa ind til de forskellige Kolonier for at losse og lade. J eg la::rte derved en Ma::ngde Mennesker at kende. J eg boede saaledes fiere Dage hos Kredsla::gen i Jullanehaab, og maatte na::sten love at tilbringe hele Sommerferien del'; men det blev der nu ikke noget af, da jeg i Stedet for tog en halvanden Maaneds Rejse la::ngere Nord paa, hvor jeg bes0gte en Moengde Bopladser. og Udsteder helt til Umanak. Rejsen foregik dels med SIS»Julius Thomsen«, dels i Sk onnerter, fine Motorbaade eller i synkefoerdige Skuder. hvor vi maatte 0se hele Tiden. Men den 6. Januar havde jeg ov rtaget mit Arbejde ved Seminariet i Godthaab, hvor jeg skulde af 10se en Pastor Vilsen S0rensen, der var blevet syg og skulde til Danmark. J eg skulde fure Eleverne op til Eksamen. Dansk. Sk0ni jeg hal' Forstanderen til Censor, faar inge af Eleverne under mg. Det var da pcent. Desuden underviser jeg Engelsk og Gymnastik. Der er til Seminariet knyttet en H0jskole med 26 Elever. Dem hal' jeg ogsaa til Dansk, men for dem er det Sprog ret nyt, og naar de har skrevet 26 Genfortoellinger, kan det godt va::re nogle foele R0verhistorier at rette. Vi hal' en god Gymnastiksal, men det er den eneste st0rre Sal i Byen, og den bruges til mange Ting, bi. a. til de to ugentlige Biografforestillinger. Saa spilles der ogsaa Fodbold - undertiden i mandsh0je Snedriver og 15 Graders Frost. Jeg har stillet J ordens vistnok nordligste Fodbold-Maalstoenger op. Den Slags kendte de ikke, men syntes, det var ret interessant at have et Maal at sigte efter. Og det skal man maaske ikke smile ad. Der kan vel ogsaa va::re Folk i sydligere Lande, der i vigtigere Sager arbejder uden MaaI. Skisporten kunde selvsagt have gode Betingelser i GT0nland. J eg har allerede slidt et Par Ski her. Der holdes ogsaa ret ofte Skikonkurrencer; men jeg har Indtryk ai, at Ungdommen her, som visse andre Stedel', lidt for hurtigt melder sig klar til at give en Opvisning. For at tale om noget andet: Jeg fik straks en r.ummelig Lejlighed, idet jeg overtog Proestens. Jeg fik ogsaa hur tigt fat i en meget dygtig K ivfak, saadan kaldes en Husassistent her. Det var den almindelige Mening, at hun var den dygtigste i Kolonien; men hun forlangte ogsaa 30 Kr. om Maaneden. Selv om jeg studsede lidt ved det, fandt jeg ikke L~mnen helt urimelig, og det glk godt temmelig loenge; men da hun en Eftermiddag uden videre udeblev, sagde jeg, at hun maatte godt rejse. Det skulde jeg ikke have sagt, allermindst da en Del af Servicet var hendes. Det tog hun naturligvis med sig. Saa maatte jeg hen i Bu 9

12 "/ VAD FYRET R R 80MANDE. EOR ~11 kfmi~k (/2en Jl1inlJ IO-t~ rdel'ej ge-i Lad derfor T0jet rense, hvor de har de nyeste Maski ner og derfor den mest skaansomme Rensning TELEF ON 245 JO

13 tikken at g0re Indk0b. Her er, kun en Butik, og det er, den danske Stats. Man kan sige sig selv, at her tilbringer Kivfakkerne en stor Del af Tiden med at vente paa at blive ekspederet; men det falder dem tilsyneladende let. Hele det til Tider ret store Lager i Butikken kan deles i to Grupper: Det, der srelges med Fortjeneste, og det, der srelges under Indk0bspris. Til sidste Slags h 0rer f. Eks. Gevrerer og Ammunition. Staten anser det for formaalstjenligt at skaffe Fangstmrendene billige Vaaben, saa de bliver i Stand til at erhverve sig det n0dvendige til Livets Ophold. Sk0nt jeg har haft mit Arbejde at passe, synes jeg, jeg har faaet et ikke helt ringe Kendskab til den mest beboede Del af det store Land med de kolossale Afstande. I Paaskeferien var jeg sammen med den amerikanske Konsul og dennes Frue i Motorbaad 50 Kilometer inde i Godthaabsfjord n : der boede vi i Telt i otte Dage, hvor Indlandsisen rigtig be ~der, Vi \-ar i den Tid aldeles afskaaret fra andre Mennesker og tilbra e Tiden med at staa paa Ski, gaa paa Jagt og leve h0jt paa arnerikanske Forsyninger af F0devarer. Da i skal tilbage er der en temmelig haard Sydvest, en Slags gr0nandsk F0h n, den virker ubehagelig paa en, og man f0ler sig trret og mat. Dette Till0b til Ildebefindende gaar under Navnet»Sydvestpip«. Da vi kommer hjem et Par Dage forsinkede paa Grund af urolig S0, gaar Folk oven paa Hustagene og S oyler Sne. Der er kommet saa megen Sne, at man ikke har set Mage ~ de sidste 25 Aar. ~ m j eg begyndte med at springe ind F ortrellingen, maa jeg nu so in""e.ui af den igen for at faa bop. En god _. -ned har jeg til Slut: I Gf' -' d ska~ ingen betale Skat! De: \ ell ed at b i: -e en udbredt tt -rc nede i Gamlelandet. God _ i Brande! HE)'-:\l NG KUDAHL I I Jul 1946»Kun lidt Patrouillevirksomhed med ikke mange dede - -<<.~~)_ Har Verden glemt den Krigens lui, det Hadets vi/de 0de? 10, sandelig har Verden glemt, hvem husker nu det tabte? Og Dagene, vi i ngstes for, er Freden, som vi skabte. Og Dremmene, de troede paa, har Verden g;ort til Syner - - Og Slagene i Bordet blev til valne Slag i Dyner. Vi spejder efter Haabets Tegn: Et: Stik dit SVi rd i Skeden, thi Krigen har sin egen Lov: Man keber ikke Freden. Men Sejrens Senner linger om et Bytte, som de f!i nser. - Og der, hvor Bytlet deles bedst, der ser du nye Gri nser. Og N ederlagets Ski bnefolk nu tager, hvad sig lenner. Har du Tobak, du kebe kan dets Detre og dets Senner Er Freden ikke mere lys og uden Ned og Smerte? Og er din Ni ste e; som du? la gransk dit eget Hjerte. Saa fe;rer vi da lui som fer og ti nder Fredens Stjerne - Gid den maa favne Verden vid, den ni re og den fjerne. Folmer H. Stentlmgaard. *) Allieret Bulletin L Juledag I I ~ I

14 Brandt Thomsens tjerre- og VameJaLon Elektrisk Behandling. Ansigtsbehandling. Manicure samt alt i moderne Haarpleje Telefon 2S 1 Brande Marskandiseriorretning M. Rasmussen Torvegade 20. Telefon 179 Mobler og Tojvarer Nyf og Brugt Kob og Salg s. Friis Cykler og Radio repareres Brande Viadukten. Telefon 287 Karl Kristensen CyklebfJrsen Louis Petersen M alel'mesfer 0steralle. Telefon 134 Brande. Tete/oil 192 Blomster Vi har stort Udvalg - En Borddekoration er altid kcrerkommen Aa. Clausen Hansen Telefon 160 M snsterbageriet ved Ove Nielsen Altid laekkert frisktbagt Brl2Jd Specialitet: Wienerkringler og Lagkager Telefon

15 To Juleaitene Af Lars Nielsen Tegning af A age Nielsen J 0rgen mffirkede et Greb i sin Skulder som af en.jernklo, saa blev han loftet i Vejret og kastet ind i en Baad. Jorgen kan hverken sanse eller samle. Han ved, hvor nffir han varved at gaa ned. Lffingere kom han ikke i sin Tanke, da havnede et andet Menneske ovenpaa ham, saa det smertede mange Steder i hans i Forvejen forslaaede Legeme. Da de to e1' ved at Vffire fri af hinanden kom den tredie. De to tager imod eller vffirger vel nffirmest sig selv.»h0! Ho!«10d det i Morket,»er der flere, der vii med, for nu sejler vi?«j orgen var nu klar over, hvem det var, der havde hevet dem ind i Baaden. Det var Skibets Kok, den kffimpestore Neger, Dake. Hvem de andre to er, aner J0rgen intet om. Den store Neger bliver ved at raabe ud i Morket om der er flere. Jorgen har den Tanke, om der val' f1ere, hvor mon da Dake vilde anbringe dem. Da skammer J orgen sig i det samme og ta:nker: Du regnede jo aidrig dit Liv. Om nu der er flere og Baaden ikke kan bffire dem med, da kan du jo passende hoppe udenbords. Jorgen kom til at ryste ved Tanken. Maaske var dog Livet mere VC2rd, ogsaa for ham, end han til daglig gik og bildte sig indo Men nu hylede Dake Vffirre end for. Han broler igennem sine hule Hffinder:»Er der nogen derude?«der kom intet Svar. Dake vender sig imod de tre, der sidder paa deres Knffi i Bunden af den liue omtrent firkantede Gummibaad.»Naa, Kammerater«, - J 0rgen kan skimte hans 0jne i det sorte Ansigt -»mon vi skulde Vffire de eneste?«han raaber attel' ud i den bffilgmorke Nat, men ikke en Lyd hores uden B0lgernes Plasken imod den lille Baad. Dake sffitter sig ned hos de andre og siger:»jeg vidste, at det vilde gaa saadan. Denne gamle Skude kunde jo ikke folge de andre, og Hundene bider jo altid den bageste i Flokken. Nu ligger vi et Sted i Nordhavet. Er vi nffirmest Halifax e11e1' Murmansk?«J0rgen mener, at de maa Vffire nffirmest ved Maalet: Murmansk. Men de andre protesterer, de mener ikke, at de er naaet nffir Halvvejen.»Det Jernskidt«, bemffirker Dake,»man skulde tro, at Verdens FreIse afhang af, hvor mange Tanks vi kan sejle til Murmansk«. De tre svarer ham ikke, de har nok i at tffinke pcl.a deres egen Skffibne. Kulden begyndte at krybe ind p aa demo Da var det atter Dake, der tog Kommandoen. AIle maa mre sig, det de kan med Arme og Ben. Og de maatte holde Tempoet den hele Nat, i hvert Fald de, del' vilde leve, som Dake bemffirkede. Og de vilde leve aile fire, ogsaa Jorgen, der saa ofte havde forbandet sit Liv. Da Dagen gryer aner de jo intet om, hvor de e1'. - Maaske kan de faa Lov at leve i den Baad i lang Tid, eller do. Dette siddel' som en Angst idem aile. De kan nu ser hinanden. Ham, Dake hey op efter J0rgen, val' en ung Kanadier, han havde slaaet det ene Ben, saa det svulmede op. Den sidst ankomne val' en fuldblods 1ndianer omkring de tredive. Han sad med sit Stenansigt og stirl'ede hele Tiden ud over, Vandet. Det mffirkelige var sket, at de aile fire var omtrent t0rre nu. De havde arbejdet sig torre, men var nu mere end trffitte af den lange Nat. Dake finder Vand og P:coviant frem. Hans store Ansigt straaler, af Glffide.»Jeg gemte det der«, 10 han,»og saa da. Angrebet kom, sa1:te j eg mig op i Baaden og lod staa til. Godt gjort«. Jo, alle tre siger ham Tak. Jorgen gay ham endda en Haand til Tak. I det samme siger en Tanke til ham: Er du saa glad for at leve? Ja, han vil gerne leve nu. Saa slider en kort Dag sig forbi de fire. De har fundet et Sejl, der kan spffindes over Baaclen, saa gay det mere 1 :)

16 er altid en god og kaerkommen Julegave Byens st0rste Udvalg Prey yore prima Silkestremper H. VOLSTED LU N Sk ot ejsforretning»borgaard«brande. Telefon I I I 14

17 Lee. Dog sad del', altid en med Hovedet ovenud for at se, om noget skulde neerme sig. Men Merket faldt paa, uden at de saa den mindste Prik paa det store Hav. Godt at det ikke val' Storm. Men det kunde det jo blive. Nu inden Merket faldt paa, havde de spist, for derefter at kravle teet sammen i Bunden af Baaden. Yderst til den ene Side laa Dake, yderst til den anden Side Indianeren, og i Midten de to Hvide. De havde langt den varmeste Plads, en Plads, del' val' overladt dem af de to Farvede uden nogen Diskussion. Kanadieren val', ved at tale i Vildelse. Hans Ben smertede meget. Dake havde forsegt at gnide paa det, men da skreg den unge Mand himmelh0jt. Ingen kunde hjeelpe ham her. De to yderste sover tungt. Jergen kan here det paa del'es Aandedreet, og Kanadieren ligger i en stille Klagen. Jergen treenger ogsaa haardt til Sevn, men han feler dog, at Sevnen er langt borte. Del', el' noget, han hal' teenkt paa den hele Dag. I Aften, nu i Aften, er det jo Juleaften og vel hele seks Aar siden Kirstine gay ham sit Ja og sit Hjerte. Og saa varede det kun saa kort, saa havde hun taget fejl og vilde hellere have Iver. Mon aile Kvinder er saadan? Han kender det ik ke, men naar Kirstine kan veere saadan, saa maa da alle kunne veere saadan. Saa val' han rejst ud i Verden. Kunde han gaa derhjemme og se de tos Lykke. Nej, det kunde han aldrig taale. For om nogen havde elsket en Kvinde, saa val' det ham, Jergen. Og saa val' samme Kvinde gaaet fra ham. Han val' blevet haard, mest imod Slg selv. Og saa aile disse Aar, han havde flakket omkring paa Land og Hav. Maaske val' han den mest fo r vorpne og forvovne af alle Kammerater, de saa da aile op til ham. Men nu han ligger her, som i en Neddeskal paa det store Hav, da hal' han en Felelse af, at han ofte hal' spottet Gud. Maaske er det derfor han ligger her, maaske skal han se sig selv og de andre ganske tiile afgaa ved en langsom Ded. Det kan tage mange Dage. For nu ved han, at han aliigevel heenger ved Livet. Me 1 han er i denne Stund ogsaa klar over i hvilken RcekkefeIge, de vil de. Han selv bliver Nummer to, for den syge Mand maa vel farst afsted. Da kom en Tanke til J ergen, som han skammer sig over, fordi Tanken sagde: Vi deler da hans varme T0j. Hvem af de to farvede vil holde leengst ud? Ja, Jergen vii holde paa Dake. J0rgen faar atter Tankerne vendt hjemad. Jo, nu sad Iver og Kirstine jo nok og holdt Juleaften sammen med deres Bern. Aah, at det -unde g01'e saa ondt efter saa mange Aar. Det med Bernene var dog den veerste Tanke. Han kunde gerne have slaaet Iver ihjel den Gang. Maaske skulde han have gjort det. Da stod J0rgens Hjerte neesten stille. Var det Juleaften, Gleedesfesten over den hele Jord, og saa laa han her med Mord i sit Hjerte. Om nu din Sjeel kreevedes i Nat? Aah, hvor kom da aile disse Tanker fra? Han vil sove nu ligesom de andre. Selv han med det daarlige Ben sover stille nu. Jergen ligger ganske stille, hans Tanke val' gaaet i Staa. Det eneste han val' optaget af, val', B0lgernes Skvulp imod det lille Fart0j, og saa naar del' flej et liue Skvat Vand over paa Sejlet. Saadan vii han ligge til han sover. Men Tanken fra fer melder sig atter. Om nu. - Ti stille! neesten raaber Jergen. Han blev forskreekket over sin egen Stemme. Han kommer da til at teenke paa sine RejsefeeUer. De soy. Ja, de SOy som Mennesker, del' havde gjort deres Pligt og lidt til. Vel fordi de elskede deres Land og dets Frihed. Han selv da, hvad vilde han? Jo, som han ofte havde pralet til Kammeraterne, han vilde se, om det val' muligt at komme af med Livet paa en nogenlunde heederlig Maade. Maaske laa del' endda en Tanke bag. Havde han ikke ofte i en stille Time forestillet sig en dansk Avis med en stor Overskrift om ham, Jergen, del' havde sat Livet ind for sit Land. Jo, da forestillede han sig, at det val' Kirstine, del' sad og leeste Avisen. Saa vilde hun nok se paa Iver og forstaa, hvad hun selv havde kastet bort. Jergen vil i Aften vise disse Tanker fra sig, men han hal' nok keelet for meget for dem til, at de saadan kan vises bort. Da sigel' J0rgen til sig selv: Kom da til mig aile mine vanlige Tanker, saa vii jeg gleede mig sammen med jer nu det er Juleaften, Juleaften Men det er som om Jergen i Aften ingen Gleede kan faa ved egne Ta:1 1 er. Del kommer til at staa uveegerligt fast for ham, at det ku n er Seebebobler han pustel', en Art Selvdyrkelse velsagtens. Da hey den syge Mand en Arm ned i Jergens Ansigt saa det sved leenge efter. Han mcerker, hvordan han Ansigt hovner op, og mere og mere urolig blev den syge, saa Jergen til TideI' maa holde ham med Magt. De to andre SOy som Sten. Jergen er ved at ville vrekke dem. Da kom han paa, at dette her maa du vist hellere selv klare. Den syge er jo en hvid Mand ligesom duo Sel" om de andre vel egnede sig bedre som Barnepige end duo Ja, hvad brugte den herskende Race ikk de andre til. Det blev en haard Nat 01' Jergen. Han maa ligesom hele Tiden keempe baade med sit eget Jeg og med den syge Mand. De andre to SOy den hele Nat. Han er kommet saa vidt, at han ikke misunder dem deres Sewn. Men han feler, at nu skal det vrere ham en Gleede at fo rtrelie de andre, hvorledes han hal' krempet den hele Nat. Men nu Dagen gryede, gay det ham aliigevel ingen rigtig Gleede. Jergen forstaar nreppe sig selv, han hal' slet ingen Lyst til at forteelle dem nogen Ting. Pludselig f0lte han en seer Glrede ved at kunne tage den Besluining uden Vaklen. Maaske - del' deemrer noget for Jergen; men lrengere kom han ikke, nu delte Dake Mad ud og bagefter 15

18 Til G/a!dens og Fredens Fest er med baade 1(0 og Hest Nedod det gaar i rygellde Sus, under Sneda!kket piber dell lille Mus. Bj,pldeme ringer. dejligl at ilere. o(ldt det Mev rlgtig Kane/ere. Anders og de smaa de lytter spa!ndt. orr. et 0jeblik er Lysene ta!ndt. At holde Fred er en vanskeli.tt Sag. det sander Nissen og Mis i Dag. Bamp{s Jul er de a!/dres Fest, KOIIgesi:Jnnen er ogsaa Ga!st. Velkommell Ila!re atter i Aar. vi spaar den bedste Jul vi faar. 86

19 Ell Cigaret. "Julemorgen«, sagde han bare. J0rgen f01er, at han er mer ved at grrede. Han grrede, en Mand paa 26 Aar, det vilde jo vrere latterligt. Nej, han vil vrere haard, som han hal' vreret det siden hun sagde: "Det er rver jeg elsker«. Og saa kom Solen frem denne Juledag. Det blreste en Smule mere, men dog ikke mere, end de nok kunde h olde Baaden t0r. De faar et lille Maaltid midt paa Dagen, de sidder og tager den Smule Varme Solen giver. Da stod piudselig Dake op i Baaden. Han rakte begge Hrender op imod Himlen, hans Ansigt var underligt at skue. Bad han eller bare lyttede han?»jeg vidste det«, sagde han stille,»nu kommer. den. Jeg dromte i Nat, at min Mor stod og kyssede mig, saa sker der altid Dake noget godt. Jeg har ogsaa bedt til Ham deroppe omtrent den hele Nat.»Ja«, siger han med et lille undskyldende Smil,»store Dake kunde 50 n ok klare den et Stykke Tid, men ham der skal have Hjrelp, mere Hjrelp, forstaar 1. Gud hyllede jo i Nat hans Legeme ind, saa han intet selv har mrerket; men om han vaagner, da er han i stor N0d, og Dake kan ikke h jrelpe ham. Set Se!«Dake fregter i Luften med sine lange Arme. Jo, nu k an de baade se og h0re en Flyver. Dake fregter videre. Han har revet sin Tmje af og svinger den i Luften. Mrendene t0r nreppe aande. Aah, om de var frelst nu. J0rgen kommer til at se paa sine Hrender. De ryster, endda han har foldet demo Fader vor, du, som er i Himlen. Aah, nu fl0j den forbi. Dake skreg og fregtede i Luften som en rasende. Indianeren har ogsaa rejst sig op. - Helliget vorde dit Navn. - Aah, nu drejede han rundt oppe i Luften. Var det muligt? Dake skreg som en rasende. F0r de nresten anede det, laa den store Maskine og vuggede paa B01gerne lidt fr,a demo En D0r blev lukket op, en Line kastet ud. Da den naaede irem, vilde Indianeren f0rst, men Dake Sk0d ham til Side.»Syge Kammerat skal f0rst!«et 0jeblik efter dr0ner Maskinen atter hen over Havet. Det er Juledag i Dag og du er reist, saadan (yder det atter i J0rgens Hoved. Han sidder godt. Den syge Mand ligger med sit Hovede paa J0rgens Laar. J0rgen h ar taget begge hans Hrender for at holde dem i Ro, m ens en af M.askinens Besretning giver ham et beroligende Middel. Saadan blev J 0rgen siddende i de Par Timer det varede. f0r de landede i god Behold. Maaske de to rigeste Timer i J0rgens Liv. Et Aarstid senere gaar J0rgen fra Borde i en dansk Havn. Han stiler imod Banegaarden. Han har en lang Rejse med Banen, men han vii pr0ve, om han kan naa hjem til Juleaften, h jem til Forreldre og S0skende. En Smerte farer igennem ham. Han vender sig og ser tilbage imod Skibet, som laa der saa roligt og tillidsfuldt. Skulde han vende tilbage? Nej, nu har han overvundet sig selv. Kan man det? Han er. lige ved at tvivle nu. Han gaar raskt igennem Gaderne, han er jo hjemme ige:l. Hele syv Aar har han vreret borte. Jo, han har sendt 'Arev hjem, saa de ved han er i Live, men sin Adresse opgav han ikke. Hvordan mon det staar til derhjemme? Her har jo ikke vreret Fred i disse Aar. Han kan daarligt trenke sig Danmark andet end som en Fredens Idy!. Da stod han pludselig i en Gade, hvor mange store Bygninger var sunket i Grus. Ja, saa havde her nok ikke vreret Fred hele Tiden. J0rgen bliver nrervrerende ved, at Mennesker. haster forbi, glade Mennesker som f0r i Tiden. Nu val' det jo Jul i Aften. Han gyser ved Tanken om sin sidste Juleaften. I Aar skulde den blive anderledes, om ellers han naar hjem. Han haster afsted, nu har han kun den ene Tanke at naa hjem, sidde derhjemme, sidde trygt i Stuen. Han tager det sidste Stykke i L0b. Der er et Virvar af Mennesker og Tog. Er da hele Landet ude at rejse denne Morgen. Han faar sig en kneben Plads i en Kupe. Han sidder, og smiler hen for sig. Jo, dette her er Dan:mark, alle taler sammen, som havde de kendt hinanden i mange Aar. Jo, det var dejligt. Men der skiftes ved hver By og Station. J0rgen sidder og luller slg ind i Togets Rytme. Hans Tanker gaar tilbage i Tiden. Kun et Aar. Han og de to farvede K ammerater var tre Dage senere gaaet om Bord igen. De havde fulgtes ad til det store Land. Indianeren saa de ikke mere til, men Dake og han var fulgtes ad Resten af Tiden. Stillehavet havde de p10jet siden. Midt ude paa det store Hav havde de siddet og lyttet til Radioen. Da 10d Ordene: Fred paa Jord! Da havde Dake grebet ham under Armene og svunget ham rundt, den store, gode Dreng han var. Han vii aldrig glemme sin sorte Kammerat. am han ikke havde slaaet en Kio i ham, havde han ikke siddet her, da var det blevet en daarlig Rejse, han var kommet paa. Tanken vil fortsrette med at sp0rge: Kunde du tage Rejsen nu da? Aah, det kunde vel vrere saa som saa. Saa afbrydes J0rgens Tanke ved, at et Par smaa B0rn ovel'dover hinanden. En Kone skrelder ud, fordi hun ingen Siddeplads kan faa, saa hun kan sidde med sit Barrl. Jorgen fo'r op fra sit Srede. Vrersgod! Tak! Konen er stram i Ansigtet endnu. Saa staar han ude i den stoppede Gang. Det var jo til at blive syg af. Han kan ikke iorstaa, at Mennesker kan taale at rejse saadan. Det er helt m0rkt da han staar udenfor sin Hjemoys tation, men del' er desvrerre langt endnu, over en Mil i hvert Fald. Men han maa afsted. Dog f01er han hurtigt, at hans K uffert er alt for tung. FaaI' han srette den ind et Sted? Ikke saa godt, del' val' jo alle de Ting i, som de skulde have derhjemme Juleaften. Han gaar videre. F0ret er ikke godt. Det er ikke Frost og Sne, som ellers h0rer Julen til. Han forstaar slet ikke sig selv. Er han ikke trrenet og strerk. Maaske er han syg af at k0re i Tog midt imel- I'

20 K",b og Salg af Voglle og Motorcykle r ModeIne Autoreparation. Esso Service Station Spec.: Hovedreparation..J Moderne V;crkt0j ' Righoldigt Reservedels "Cele/on 143 lager ti I de f0rende Vognmoerker Gummi. Tilbeh0r tl. 'I d De kan faa Oem en.l, S Yr god Levevej vecl at kobl' mi ne prremicrede og avlssikre Dyr. S I' I De faar de bedste og i I n ( billiaste Skind ved at b k0be direkte hos mig Kl.s Buntmagerarbejde - Bestil Deres Skind i god Tid til Jul. Bymarkens Pelsd yrfarm Anton Sarensen Telefon 281 Brande Salvrreve, Platinrreve White Face Rreve Blaarreve, Nutria Nerts, Ilder og Fritter Gode ohler er altld en god Julegave Jeg har et stort Udvalg Klubstole Ottomaner Rygeborde Sovevcerelser Spisestuer Telefon 62 E.-ust o rc:aard IS