DI DEBAT. EU på vej mod nye mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI DEBAT. EU på vej mod nye mål"

Transkript

1 DI DEBAT EU på vej mod nye mål vejen til et konkurrencedygtigt eu

2 EU på vej mod nye mål Vejen til et konkurrencedygtigt EU September 2007

3 Den europæiske udfordring Den 25. marts 2007 fejrede vi 50-året for Rom-traktatens underskrivelse og det faktum, at det i løbet af de seneste 50 år er lykkedes at binde stærke europæiske demokratier sammen på kryds og tværs af Europa. Samtidig kan vi se tilbage på en lang og uafbrudt periode med politisk og økonomisk samarbejde, som har dannet grundlag for den vækst og velstand, Europa oplever i dag. Den europæiske udfordring består nu i at sikre, at de næste 50 år bliver mindst ligeså succesfulde. Det betyder, at værdierne skal konsolideres, at samarbejdet skal styrkes, og at resultaterne skal frembringes. 3 den europæiske udfordring Men EU skal også videre. Ikke mindst set i lyset af, at problemstillingerne i stigende grad bliver globale. Det gælder eksempelvis miljø-, energi-, klima- og handelspolitikken. Derfor ønsker vi et EU, der er på vej mod nye mål. Den europæiske udfordring bliver i denne sammenhæng at sikre erhvervslivets fortsatte globale konkurrenceevne og at bibeholde den høje europæiske velstand. Det kræver en fremsynet og gennemtænkt europæisk erhvervspolitik, som tager højde for erhvervslivets vilkår. Derfor ønsker vi med denne publikation at levere et samlet erhvervspolitisk indspil, der skitserer vejkortet for et fremtidigt konkurrencedygtigt Europa. Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Trygve Gulløv Ilkjær Tryk: Rosendahls ISBN September 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør

4 4 den europæiske udfordring Indhold Europa skal ud af vadestedet 7 Sammenfatning 11 En ny EU-traktat: Fremtidens EU er udvidet og effektivt 15 Implementering af Lissabon-strategien 19 Realisering af det indre marked kernen i EU-samarbejdet 23 EU s handelspolitik: Fokus på bilaterale handels- og investeringsaftaler 27 Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende 33 Mindre og mere målrettet statsstøtte 37 En fremsynet europæisk energipolitik 41 Den globale kamp mod klimaforandringer 47 Bedre regulering i EU 53 Forskning og udvikling den europæiske fremtidssikring 57 Regnskabs- og revisionsområdet fokus på implementering og global konvergens 61 Bedre forhold for selskaber og aktionærer i EU 65 Forenkling af EU s skatte- og afgiftssystemer 69 5 indhold

5 6 ud af vadestedet Europa skal ud af vadestedet På vej mod et nyt og forbedret traktatgrundlag For 50 år siden underskrev Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg Rom-traktaten om oprettelsen af EF. Rom-traktaten banede vejen for et europæisk fællesmarked og udgør hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Rom blev ikke bygget på én dag Men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. Romtraktaten blev således til på baggrund af to års intense forhandlinger i en turbulent tid, hvor den kolde krig viste sit kølige ansigt ved opstanden i Ungarn og Suez-krisen. Dengang for 50 år siden forsøgte Europas visionære stats- og regeringschefer at sætte skub i den europæiske integrationsproces, der var kuldsejlet i den franske Nationalforsamling i På denne måde synes der at være tydelige paralleller til situationen i dag, hvor Frankrig (og Holland) efter nej et til EU s forfatningstraktat på ny afsporede den europæiske integrationsproces og sendte EU ud i en traktatmæssig tænkepause. Men på samme måde som man for 50 år siden fandt frem til et nyt kompromis om Europas fremtid, ser det nu ud til, at Europas stats- og regeringschefer på ny finder vej ud af en politisk krise og forhandler sig frem til et nyt og forbedret europæisk traktatgrundlag. 7 ud af vadestedet

6 8 ud af vadestedet EU på vej mod nye mål Med markeringen af Rom-traktatens 50-års jubilæum blev der skuet tilbage og gjort status over et halvt århundredes europæisk integration. På den korte bane kunne formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, også gøre status og se tilbage på første halvdel af sin embedsperiode som kommissionsformand. Det er svært at spå især om fremtiden sagde Storm P. engang. Men det står enhver frit for at have klare forestillinger om, hvad man ønsker sig af den. Denne publikation forsøger ikke at spå om EU s udvikling i de kommende år, men den opstiller derimod konkrete erhvervspolitiske ønsker til den fremtidige udvikling i EU. Det gælder ikke mindst på kort sigt, hvor nedtællingen er gået i gang til sommeren 2009, hvor der skal udpeges en ny EU-Komission og vælges et nyt Europa-Parlament. 9 ud af vadestedet Nedtællingen er gået i gang til 2009, hvor der skal udpeges en ny Kommission og vælges et nyt Parlament

7 10 sammenfatning Sammenfatning Nationalstaternes selvstændige rolle bliver fortsat mindre i de politiske processer, der fastlægger reguleringen af erhvervslivet. Det er en helt naturlig følge af, at europæiseringen og globaliseringen trænger igennem, og at virksomhederne bevæger sig uden for landets grænser. Erhvervslivet er indstillet på de nye muligheder og udfordringer, som opstår i kølvandet på internationaliseringen. Den indebærer, at virksomhederne i stadig stigende grad bliver udfordrende, nytænkende og produktive, hvis de skal klare sig i den skærpede globale konkurrence. Men erhvervslivets succes forudsætter også politisk opmærksomhed og velvilje. Fra politisk hold bør fokus i de kommende år derfor rettes stramt mod at forbedre EU s konkurrenceevne, så der skabes vækst, arbejdspladser og fortsat velstand i Europa. Europæiseringen og globaliseringen trænger igennem 11 sammenfatning Fra politisk hold bør fokus i de kommende år rettes stramt mod at forbedre EU s konkurrenceevne I denne publikation forsøger vi at give konkrete bud på, hvordan konkurrenceevnen kan forbedres gennem en styrkelse af de politiske rammer og gennem effektive politikker. Først beskrives det, hvordan de overordnede rammevilkår kan styrkes, så konkurrenceevnen forbedres. Dernæst giver vi 10 konkrete bud på politikområder, hvor de rette politiske beslutninger kan bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt og globaliseringsparat EU. Tre rammer for en stærkere europæisk konkurrenceevne Mens Europa har holdt traktatmæssig tænkepause og reflekteret over, hvilken vej vi vil følge, har verdens vækstøkonomier buldret ufortrødent videre. Det er farligt, for i

8 12 sammenfatning sidste ende går det ud over konkurrenceevnen, hvis ikke EU viser sig som en handlekraftig og beslutningsdygtig aktør. Derfor skal EU snarest muligt have en ny og forbedret traktat. EU er på rette spor men halter fortsat bagefter Tre rammer for en stærkere europæisk konkurrenceevne En ny EU-traktat Implementering af Lissabon-strategien Realisering af det indre marked 13 sammenfatning Årlig BNP realvækst i pct EU-27 USA Indien Kina Kilde: Eurostat, IMF Inden for de overordnede rammer skal der træffes politiske beslutninger, ligesom det er vigtigt, at den fælles regulering bliver korrekt implementeret og håndhævet på tværs af EU. Her følger DI s 10 bud på politikområder, hvor de rette beslutninger kan bidrage til at forbedre virksomhedernes globale konkurrenceevne. 10 veje til en stærkere europæisk konkurrenceevne EU s handelspolitik bilaterale handels- og investeringsaftaler Det igangværende opsving skal udnyttes Sidste år oplevede EU den højeste BNP-vækst på denne side af årtusindeskiftet. Ganske vist er der fortsat et stykke op til vækstraterne i andre verdensdele, men EU er så småt på vej ud af hængedyndet. Derfor er det vigtigt, at det nuværende europæiske opsving benyttes til at vedtage de nødvendige politiske reformer. Det gælder både i de enkelte medlemslande og på EU-niveau, hvor Lissabon-strategien er den løftestang, der bidrager til at styrke Europas konkurrenceevne. Samtidig er det vigtigt, at selve kernen i EU-samarbejdet det indre marked bliver konsolideret og forstærket. Det er en illusion at tro, at den frie bevægelighed i dag fungerer gnidningsfrit, og det indre marked rummer fortsat et stort forbedringspotentiale og store potentielle gevinster for både forbrugere og virksomheder. Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende Mindre og mere målrettet statsstøtte En fremsynet europæisk energipolitik Den globale kamp mod klimaforandringer Bedre regulering i EU Forskning og udvikling den europæiske fremtidssikring Regnskabs- og revisionsområdet fokus på implementering og global konvergens Bedre forhold for selskaber og aktionærer i EU Forenkling af EU s skatte- og afgiftssystemer

9 14 alle skal fremtidens udfordres eu En ny EU-traktat: Fremtidens EU er udvidet og effektivt EU er blevet væsentligt større de seneste år og udgør i dag hele 27 medlemslande mod blot 15 lande før 1. maj Det er positivt, for i takt med EU s udvidelse udvides også den zone af vækst og stabilitet, som er af største betydning for borgere og virksomheder. Men EU s udvidelser har også sat sine spor internt i EU, og det er blevet nødvendigt at ændre på grundlaget for EU-samarbejdet, hvis det udvidede EU skal være beslutningsdygtigt og handlekraftigt i fremtiden. Derfor skal EU have en ny traktat. En ny traktat 15 fremtidens eu Det er nødvendigt at ændre på grundlaget for EU-samarbejdet, hvis det udvidede EU skal være beslutningsdygtigt og handlekraftigt EU s succesfulde udvidelser Med murens fald 9. november 1989 blev det første skridt taget mod europæisk forening. I de efterfølgende år frem til 2004 spillede EU en stor rolle som reformmotor og inspirator for de nye medlemslande, der skulle forny deres politiske institutioner og økonomiske fundament. Dette udvidelsesforløb har på rekordtid omdannet de nye medlemslande fra tilbagestående regimer til moderne demokratier med sunde markedsøkonomier i vækst. Dermed har Europa opnået en politisk stabilitet, som ikke ville have været mulig uden udvidelsesprocessen. For det andet har udvidelsesprocessen bidraget positivt til at stimulere samhandlen og investeringerne på tværs af landegrænserne. Fra de første handelsaftaler i starten af 1990 erne er den økonomiske integration i dag øget betragteligt, og alene den danske samhandel med de nye EU-lande er tredoblet i løbet af de seneste 10 år. EU s udvidelser har utvivlsomt været til fordel for os alle.

10 16 fremtidens eu Danmarks samhandel med de 12 nye medlemslande stiger fortsat Mio. kr Import Eksport Den danske samhandel med EU s nye medlemslande er tredoblet siden midten af 1990 erne, hvor de ansøgte om EU-medlemskab Kilde: Danmarks Statistik tutionernes sammensætning og størrelse, samt de beslutningsprocedurer, der gælder på de forskellige politikområder. Der er særligt behov for flere afgørelser ved kvalificeret flertal frem for enstemmighed i Ministerrådet, ligesom det skal være nemmere end i dag at samle et kvalificeret flertal. For at kunne holde trit med de globale konkurrenter er Europas erhvervsliv afhængigt af, at EU kan træffe hurtige og brugbare beslutninger. Beslutningsdygtighed i EU's ministerråd Andel af mulige stemmekombinationer, som gør det muligt at træffe beslutninger (pct.) Når et forslag skal vedtages i Ministerrådet, skal en række lande gå ind for det. 17 fremtidens eu Optagelsesforhandlinger skal fortsætte Fremtidige udvidelser: Tyrkiet, Kroatien og de øvrige lande på Vestbalkan På samme måde som udsigten til EU-medlemskab har været en katalysator for reformer og vækst i de 12 nye medlemslande, så udgør medlemsperspektivet også en kilde til fortsatte politiske og økonomiske reformer i kandidatlande som Kroatien og Tyrkiet. Derfor er det vigtigt, at optagelsesforhandlingerne fortsætter med medlemskab for øje. Såfremt Kroatien og Tyrkiet lever op til EU s optagelseskrav de såkaldte københavnerkriterier bør landene kunne opnå medlemsskab af EU. Nødvendigt med et nyt traktatgrundlag EU skal dog først nå til enighed om et nyt traktatgrundlag, inden der kan optages flere lande i EU. De eksisterende beslutningsprocedurer og stemmeregler gør det nemlig svært at træffe beslutninger i et EU med næsten dobbelt så mange medlemslande som hidtil. En ny EUtraktat skal derfor gøre EU-samarbejdet mere effektivt, så EU er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. EU beskæftiger sig i dag med flere emner end tidligere, og i takt med EU s udvidelser har EU ændret udseende. Derfor skal EU s institutioner og beslutningsprocedurer ses efter i sømmene. Det gælder eksempelvis EU-insti Uden reformtraktaten Med reformtraktaten Efter de seneste udvidelser er det kun et par procent af de mulige stemmekombinationer, der vil føre til en beslutning. Det problem skal reformtraktaten løse. Antal medlemslande Kilde: Baldwin & Widgren: Council voting in the Constitutional Treaty, 2004 Det er vigtigt, at EU nu får skabt nogle ordentlige rammer, der sikrer EU s fremtidige beslutnings- og handlekraft. Målet er, at EU kommer til at fremstå som en endnu stærkere og mere handlekraftig aktør, der både er i stand til at levere europæiske resultater indadtil og globale resultater udadtil. Det kræver, at reformtraktaten hurtigst muligt bliver forhandlet på plads. DI ønsker At EU s institutioner afspejler et EU med 27 medlemslande, hvilket blandt andet indebærer flere flertalsafgørelser og ændrede stemmeregler i EU s ministerråd. At EU fastholder muligheden for Tyrkiets og Balkan-landenes medlemskab af EU, såfremt landene efterlever optagelseskriterierne. Stemmereglerne er indviklede, og jo flere medlemslande, desto vanskelige bliver det at nå til enighed.

11 18 lissabon-strategien kvalitet til tiden Implementering af Lissabon-strategien Lissabon-strategien kan blive en ægte europæisk vinderstrategi Da Europas stats- og regeringschefer ved indgangen til det nye årtusinde vedtog Lissabon-strategien og målsætningen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige region, tænkte de i høj grad på, hvordan man kunne sikre de europæiske samfund den nødvendige konkurrencekraft i en globaliseret verden. Men der er fortsat lang vej igen, hvis målsætningen skal indfries. En europæisk vinderstrategi Der påhviler EU-institutionerne og medlemslandene et stort ansvar for at sikre, at Lissabon-målsætningens ordlyd omsættes til handling. Det gælder både på EU-niveau og i de enkelte medlemslande. På EU-niveau er rækken af fællesskabsinitiativer, der kan løfte EU s konkurrenceevne, lang og forskelligartet. Den omfatter både de områder, hvor EU er politikudviklende (i form af meddelelser og opfordringer), de områder hvor EU er lovgiver, og de områder hvor EU er en økonomisk medspiller (for eksempel det syvende rammeprogram for forskning og udvikling). Fokus på EU s konkurrenceevne 19 lissabon-strategien På disse områder er det vigtigt, at der fokuseres skarpt på nye initiativers indvirkning på EU s globale konkurrenceevne. Samtidig er det vigtigt, at EU s fælles midler fremover rettes mod de erhverv og sektorer, der rummer fremtidens vækstpotentiale. Det er ikke altid tilfældet i dag. Kun gennem en gennemtænkt og koordineret indsats kan EU forfølge målet om at blive verdens mest konkurrencedygtige region, og kun på denne måde kan Lissabon-strategien blive en ægte europæisk vinderstrategi.

12 20 lissabon-strategien Stort uindfriet potentiale En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen viser, hvor stort et vækstpotentiale EU-landene rummer, hvis de nødvendige reformer gennemføres. Bliver de centrale målsætninger i Lissabon-strategien indfriet, vil EU kunne skabe en mervækst på mellem pct. af BNP i Det svarer til det svimlende beløb af 9 17 billiarder kroner! Det viser, hvor stort reformpotentialet er, og hvor stor en økonomisk gevinst, der gemmer sig, hvis EUlandene i de kommende årtier gennemfører de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige reformer. at vi kan bevare vores høje velstand i Danmark. Det er ikke muligt at blive en global vindernation i en tabende region, og derfor er det vigtigt at fastholde den politiske opmærksomhed på betydningen af europæisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. 21 lissabon-strategien BNP forøgelse i 2025 ved indfrielse af centrale dele af Lissabon-strategien Vækst i pct xxx Sverige Danmark Storbritannien Holland Finland Østrig Tyskland Frankrig Irland Spanien Grækenland Italien EU-Kommissonen har undersøgt, hvor stort et reformpotentiale EU rummer, hvis medlemslandene indfrier Lissabon-målene for forskning og udvikling, beskæftigelse, serviceydelser og administrative byrder. Bem.: Figuren viser gennemsnittet af et minimums- og et maksimumsscenarie Kilde: EU-Kommissionen Selvom Danmark klarer sig godt efter europæisk målestok, er det vigtigt, at vi også i Danmark fastholder fokus på den europæiske reformdagsorden. For dansk velstand er i høj grad afhængig af fremgang på europæisk plan. I dag afsætter vi omkring 70 pct. af vores samlede eksport til EU, og derfor er et stærkt Europa en forudsætning for, DI ønsker At alle nye EU-lovforslag skal vurderes efter i hvor høj grad, de bidrager til at forbedre EU s globale konkurrenceevne At EU s fælles midler i stigende grad rettes mod de sektorer og erhverv, der rummer fremtidens vækstpotentiale

13 22 alle det skal indre udfordres marked Realisering af det indre marked kernen i EU-samarbejdet Det indre marked er én af EU s største bedrifter. Det har styrket den europæiske økonomi, gjort de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og skabt lavere priser og større udvalg for forbrugerne. Men det indre marked, der efter planen skulle have været færdigudviklet 1. januar 1993, er endnu ikke fuldt ud en realitet. Derfor kræver det fortsat politisk opmærksomhed, hvis det indre markeds potentiale skal realiseres til gavn for forbrugere og virksomheder. 23 det indre marked Det indre marked er endnu ikke realiseret fuldt ud To ud af tre danskproducerede varer afsættes på EU s indre marked, og op imod en halv million danske arbejdspladser kan henføres til denne eksport. Selvom de nye vækstmarkeder uden for Europa får en stadig større betydning for danske virksomheder, skal man gøre sig klart, at det indre marked fortsat er langt det vigtigste. En stigning i eksporten til det indre marked på blot 1 pct. svarer således til en stigning i eksporten til Kina på hele 50 pct. For dansk erhvervsliv er det derfor afgørende, at det indre marked fungerer godt. Samhandelen på tværs af grænserne er lille Sammenligner man samhandelen på EU s indre marked med samhandelen mellem staterne i USA, så fremgår det, at samhandlen i USA er mere end dobbelt så intens som i EU. Der er derfor fortsat store urealiserede muligheder for at videreudvikle det indre marked, så det i endnu højere grad end i dag bliver til ét sammenhængende fælles europæisk marked. Store urealiserede muligheder

14 24 det indre marked Mere samhandel i USA end i EU Samhandel mellem stater/lande i pct. af BNP USA EU-25 De amerikanske stater handler langt mere med hinanden end de europæiske medlemslande af EU. Samhandlen mellem EU s medlemslande udgør blot 20 pct. af BNP, hvorimod samhandlen mellem USA s stater udgør 47 pct. af BNP. Bem.: Data for USA er for 2002, mens data for EU-25 er for Direktiver der mangler at blive implementeret i national lovgivning Antal DK LT LV SK FI UK CY PL HUMT DE NL SI EE AT IE SE FR ES BE CZ IT LU EL PT Hvis EU s indre marked skal fungere ordentligt, så skal medlemslandene bl.a. implementere direktiverne til tiden. Det er ikke tilfældet i dag. 25 det indre marked Kilde: Eurostat (Comext), IMF, World Economic Outlook, Bureau of Transportation Statistics og DI-beregninger Kilde: EU-Kommissionen 2007 Implementering og håndhævelse Hvad skal der til? Der udvikles hele tiden nye regler, fordi omverdenen ændrer sig, eller fordi der kommer ny teknologi eller ny viden. Derfor er arbejdet med at sikre et velfungerende indre marked en kontinuerlig proces. Derfor er der også behov for, at det indre marked gradvist udvides i omfang, så det kommer til at omfatte områder, der i dag ikke er underlagt fælles regler. I første omgang er det dog vigtigt, at medlemslandene bliver bedre til at implementere og håndhæve de love og regler, som de i fællesskab har vedtaget. Hver eneste regel, der ikke er implementeret i ét eller flere lande, eller som håndhæves uensartet, er med til at underminere det indre marked. Det skaber uens markedsvilkår for virksomhederne og usikkerhed for forbrugerne. Danmark befinder sig i den gode ende, hvad angår både implementering af EU s direktiver og håndhævelse af lovgivningen. Derfor er det bydende nødvendigt, at de øvrige lande følger trop, så danske virksomheder oplever mere lige konkurrenceforhold og større retssikkerhed på det indre marked. Medlemslandene skal derfor bruge flere kræfter på at implementere og håndhæve de fælles regler. I den forbindel- se er det afgørende, at de nationale myndigheder bliver bedre til at samarbejde, så problemer for virksomheder og forbrugere kan løses hurtigst muligt. EU-Kommissionen bør i den forbindelse udarbejde værktøjer, der muliggør et bedre grænseoverskridende samarbejde mellem myndighederne. Samtidig skal EU-Kommissionen slå ned på protektionistiske foranstaltninger, der hindrer den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Endelig bør alle nye lovforslag gennemgå en indre markeds test for at afgøre, om de stemmer overens med kravet om fri bevægelighed. DI ønsker At det indre marked realiseres på flere områder, så potentialet udnyttes fuldt ud At der sættes større fokus på implementeringen og håndhævelsen af EU-reglerne At EU-Kommissionen hurtigst muligt udvikler et samarbejde mellem de nationale myndigheder for at optrevle barrierer for den frie bevægelighed At der nationalt og på EU-plan gennemføres en indre markeds test for at afgøre, om planlagte tiltag strider imod principperne for det indre marked

15 26 alle eu s skal handelspolitik udfordres EU s handelspolitik: Fokus på bilaterale handelsog investeringsaftaler Toldunionen og den fælles handelspolitik var fundamentet for dannelsen af EF for 50 år siden, og den er fortsat en væsentlig del af EU s politikker i dag. Men økonomierne uden for EU vokser hastigt, og tiden er i dag kommet til at anlægge en mere globalt orienteret europæisk handelspolitik. Udviklingen i verdensøkonomien betyder, at vækstmarkederne i dag ligger uden for EU. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil allerede i 2020 overhale Europa i økonomisk forstand, og europæiske virksomheder skal være til stede på disse hastigt voksende markeder, hvis de også i fremtiden skal sikre den høje europæiske velstand. DI støtter kraftigt, at EU indgår nye 27 eu s handelspolitik Vækstmarkederne ligger i dag uden for EU BRIK-landene overhaler EU i 2020 BNP i mia. euro BRIK-lande EU Beregninger viser, at BRIK-landenes samlede BNP i år 2020 vil overstige EU s. Kilde: Goldman Sachs, Eurostat og DI-beregninger

16 28 eu s handelspolitik Øget frihandel handels- og investeringsaftaler, som skaber bedre markedsadgang for europæiske varer, tjenesteydelser og investeringer, og som giver forbrugerne adgang til flere og bedre produkter. Handelsbarriererne skal fjernes Hvis EU og resten af verden skal drage fordel af de muligheder, som globaliseringen indeholder, skal verdenshandlen liberaliseres og handelsbarriererne reduceres. Gennem øget frihandel vil både verdens industrialiserede lande og udviklingslandene drage fordel af den øgede økonomiske vækst. Næsten halvdelen af alle danske virksomheder møder barrierer på markederne uden for EU. I den forbindelse er især de ikke-toldmæssige barrierer et stort problem, men også de høje toldsatser opfattes af størstedelen af virksomhederne som en voldsom handelsbarriere. Forekomsten af handelsbarrierer Danske virksomheder oplever mange forskellige handelsbarrierer, når de agerer på markeder uden for EU. Bureaukrati Tekniske handelshindringer Langsommelig toldbehandling Høj told Korruption Negativ forskelsbehandling ift nationale selskaber Problemer med immaterielle rettigheder Diskrimination ved offentlige indkøb Pct. Kilde: DI-medlemssurvey, januar eu s handelspolitik Næsten halvdelen af alle danske virksomheder møder handelsbarrierer uden for EU Det Globale Europa I november 2006 præsenterede EU-Kommissionen en ny handelspolitisk strategi med titlen Det Globale Europa. Strategien lægger op til, at der indgås en ny række bilaterale aftaler mellem EU og andre regioner i verden. De bilaterale aftaler skal ses som et supplement til det multilaterale (globale) spor i verdenshandelsorganisationen WTO, hvor forhandlingerne (Doha-runden) står i stampe. I fraværet af en global aftale er det nødvendigt, at EU forhandler bilateralt med lande og handelsblokke i andre verdensdele. DI mener dog, at en global multilateral aftale, der gælder for alle WTO s 150 medlemslande, er at foretrække. DI støtter derfor fortsat helhjertet op omkring WTO-forhandlingerne, hvor den igangværende Doha-runde forhåbentlig bliver succesfuldt afsluttet. EU-Kommissionen har konkrete planer om at indlede forhandlinger med bl.a. de sydøstasiatiske lande i ASEAN, Indien og Sydkorea, samt at genoptage forhandlingerne Bilaterale handels- og investeringsaftaler

17 30 eu s handelspolitik Fokus på Kina Omfattende aftaler med Mercosur-landene i Syd- og Centralamerika. DI s barriereundersøgelse viser imidlertid, at der navnlig er handelsbarrierer på det kinesiske marked. Kina bør derfor prioriteres særligt højt i EU s bilaterale handelssamarbejde ikke mindst set i lyset af Kinas stigende økonomiske betydning for verdenshandelen. De bilaterale aftaler skal desuden omfatte områder, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket ind under WTO-forhandlingerne. På denne måde bliver det muligt at målrette kampen mod forskellige former for ikke-toldmæssige barrierer, som europæiske virksomheder kæmper med på markeder uden for EU. Det gælder områder som markedsadgang for tjenesteydelser, offentlige indkøb, reduktion af toldsatser på industrivarer, liberaliseringer på investeringsområdet samt bedre implementering af konkurrenceregler og bedre beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder. DI ønsker At EU bestræber sig på at indgå en multilateral aftale i WTO At EU indgår supplerende bilaterale aftaler med lande og handelsblokke uden for EU, der indeholder problemstillinger som handel med tjenesteydelser og investeringer. Det gælder ikke mindst i forhold til Kina At de bilaterale aftaler indebærer klare liberaliseringer af handel og investeringer og reducerer de ikke-toldmæssige barrierer (standarder, godkendelser og bureaukrati) 31 eu s handelspolitik

18 32 alle miljøpolitikken skal udfordres Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende EU som løftestang på miljøområdet I takt med globaliseringen er det nødvendigt at have øget fokus på internationale miljøproblemer og miljøregler. Miljøproblemer er ofte grænseoverskridende, og et lille land som Danmark kan ikke løse problemerne selv. Derfor er EU en løftestang på miljøområdet. De fleste lokale miljøproblemer er efterhånden håndteret i Danmark og i det meste af den industrialiserede verden. De store udfordringer, erhvervslivet står over for, er i stigende grad globale problemstillinger som håndtering af kemikalier samt de udfordringer, der er knyttet til globaliserede leverandørkæder. Miljøreguleringen skal derfor udarbejdes på EU-plan og også gerne som led i bindende globale aftaler. I den forbindelse er det vigtigt, at der udarbejdes ordentlige konsekvensvurderinger af ny miljøregulering, som tager højde for effekterne, når lovgivningen implementeres lokalt. EU gør allerede en synlig forskel på miljøområdet i dag. I modsætning til hvad folk ofte tror, så gavner EU ofte miljøet i Danmark. Ud af 187 EU-retsakter på miljøområdet fra 1994 til 2005 har 81 haft en positiv påvirkning af miljøbeskyttelsen i Danmark. Omvendt har kun to EU-reg- Miljøproblemerne er grænseoverskridende 33 miljøpolitikken Et lille land som Danmark kan ikke løse problemerne selv

19 34 miljøpolitikken ler medført en form for forringelse i forhold til de danske regler. Dermed ikke sagt, at mere EU-regulering ubetinget er godt. EU bør nemlig afholde sig fra at regulere de områder, der ikke vedrører grænseoverskridende miljøproblemer. Miljøproblemer, der kan håndteres lokalt, skal behandles i medlemslandene. Det er selve grundlaget i EU s såkaldte subsidiaritetsprincip. EU-reguleringens effekt på de danske miljøbeskyttelsesregler særregler er den igangværende revision af EU s affaldsrammedirektiv. Da varer i stadig større omfang produceres og transporteres globalt, er affaldsgenerering også på mange måder et problem, der kræver harmoniserede løsninger på EU-niveau. Derfor er det ikke godt, hvis den igangværende revision af affaldsrammedirektivet giver medlemslandene mulighed for at indføre uhensigtsmæssige nationale begrænsninger på import og eksport af affald. Det vigtige må være, hvordan affaldet behandles og ikke hvor det behandles. 35 miljøpolitikken Direktiver og forordninger på miljøområdet i perioden Forbedring Neutral effekt Forringelse Ud af 187 vedtagne retsakter i perioden har hele 81 påvirket det danske miljøbeskyttelsesniveau i positiv retning. Omvendt har blot to retsakter haft en negativ påvirkning. Kilde: Miljøministeriet Behov for harmoniseret lovgivning EU s nye kemikalieregulering REACH er et godt eksempel på en fremadrettet regulering, hvor et miljø- og sundhedsproblem er blevet adresseret på EU-niveau. Vedtagelsen af REACH betyder, at alle kemikalier fremover bliver undersøgt for tænkelige effekter, ligesom det nu er den samme lovgivning, der gælder for kemikaliers anvendelse i hele EU. REACH er derfor et eksempel på, at harmoniseret lovgivning kan være gavnlig. Et andet aktuelt eksempel, hvor pilen peger i den modsatte retning altså mod uhensigtsmæssige nationale Alle skal overholde reglerne ellers nytter de ikke For at opnå resultater på miljøområdet er det vigtigt, at EU sætter øget fokus på rettidig implementering og ordentlig håndhævelse af miljøreglerne. Undersøgelser viser, at implementeringen halter på miljøområdet i flere EU-lande, og det betyder dårligere miljø og dårligere konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder reglerne. Eksempelvis er det kun halvdelen af IPPC-virksomhederne i EU (dvs. virksomheder, der er underkastet krav om miljøgodkendelse), der har den fornødne godkendelse. Samtidig er der behov for, at EU skaber bedre rammer for teknologiudvikling og innovation for at løse miljøudfordringerne og til gavn for den langsigtede udvikling af Europas globale konkurrenceevne. DI ønsker At EU i det fremadrettede arbejde er en stærk spiller i de globale miljøforhandlinger At EU-Kommissionen udarbejder bedre konsekvensvurderinger i forbindelse med ny miljøregulering At der sættes fokus på implementeringen af eksisterende miljøregler At der skabes bedre rammer for innovation og teknologiudvikling, der kan bidrage til at løse miljøproblemerne Bedre rammer for teknologiudvikling

20 36 alle mindre skal statsstøtte udfordres Mindre og mere målrettet statsstøtte I midten af 2005 fremlagde EU-Kommissionen en handlingsplan for reformen af EU s statsstøtteregler i perioden Reformen indeholder en række positive tiltag, men byder også på en række udfordringer. Grundlæggende er det fornuftigt, at EU-Kommissionen har sat fokus på, at der fremover skal gives mindre og mere målrettet statsstøtte. Et lille land som Danmark kan nemlig ikke konkurrere på mængden af statsstøtte og vil blive stillet relativt dårligere, hvis mængden af statsstøtte ikke begrænses. Samtidig kan statsstøtte være med til at holde kunstigt liv i virksomheder og sektorer, der slet ikke er i stand til at overleve på markedsvilkår. Det gavner ikke EU s konkurrenceevne. 37 mindre statsstøtte For at sikre en fri og fair konkurrence bør skadelig statsstøtte minimeres Markedskræfterne skal belønne de konkurrencedygtige virksomheder DI er en organisation for internationalt konkurrenceorienterede virksomheder. Derfor arbejder vi for de mest frie og lige rammevilkår i Danmark og i EU. Det betyder blandt andet, at DI er imod statsstøtteordninger, der giver visse virksomheder uberettigede selektive fordele frem for andre. Det forhindrer nemlig markedskræfterne i at belønne de mest konkurrencedygtige virksomheder. For at sikre en fri og fair konkurrence bør skadelig statsstøtte minimeres. I det omfang, der gives statsstøtte, skal den derfor rettes mod brede samfundsøkonomiske (horisontale) formål som eksempelvis forskning og udvikling. Den samlede mængde statsstøtte i EU lå i 2005 på over 45 mia. euro (eksklusive statsstøtte til jernbaner, land-

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport

IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport Organisation for erhvervslivet Februar 2010 IndonesIen kan blive næste store vækstmarked for eksport AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT TRYGVE ILKJÆR Indonesien står på spring

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 56 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer Den 12.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte

Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Danske vækstmuligheder i rusland

Danske vækstmuligheder i rusland Organisation for erhvervslivet April 2010 Danske vækstmuligheder i rusland Trods et større tilbageslag i 2009 har de gennemsnitlige årlige vækstrater i Rusland været på imponerende 5,5 pct. de seneste

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi.

Dansk Erhverv fremsender hermed bemærkninger til Europa-Kommissionens høring for forslag til cirkulær økonomi. Miljø- og Fødevareministeriet Att: Thomas Nicolai Pedersen (tpe@mim.dk) Klaus Retoft (kre@mim.dk) Mikkel Stenbæk (mshan@mst.dk). 10. august 2015 EU-høring af forslag til cirkulær økonomi Dansk Erhverv

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere