DI DEBAT. EU på vej mod nye mål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DI DEBAT. EU på vej mod nye mål"

Transkript

1 DI DEBAT EU på vej mod nye mål vejen til et konkurrencedygtigt eu

2 EU på vej mod nye mål Vejen til et konkurrencedygtigt EU September 2007

3 Den europæiske udfordring Den 25. marts 2007 fejrede vi 50-året for Rom-traktatens underskrivelse og det faktum, at det i løbet af de seneste 50 år er lykkedes at binde stærke europæiske demokratier sammen på kryds og tværs af Europa. Samtidig kan vi se tilbage på en lang og uafbrudt periode med politisk og økonomisk samarbejde, som har dannet grundlag for den vækst og velstand, Europa oplever i dag. Den europæiske udfordring består nu i at sikre, at de næste 50 år bliver mindst ligeså succesfulde. Det betyder, at værdierne skal konsolideres, at samarbejdet skal styrkes, og at resultaterne skal frembringes. 3 den europæiske udfordring Men EU skal også videre. Ikke mindst set i lyset af, at problemstillingerne i stigende grad bliver globale. Det gælder eksempelvis miljø-, energi-, klima- og handelspolitikken. Derfor ønsker vi et EU, der er på vej mod nye mål. Den europæiske udfordring bliver i denne sammenhæng at sikre erhvervslivets fortsatte globale konkurrenceevne og at bibeholde den høje europæiske velstand. Det kræver en fremsynet og gennemtænkt europæisk erhvervspolitik, som tager højde for erhvervslivets vilkår. Derfor ønsker vi med denne publikation at levere et samlet erhvervspolitisk indspil, der skitserer vejkortet for et fremtidigt konkurrencedygtigt Europa. Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Trygve Gulløv Ilkjær Tryk: Rosendahls ISBN September 2007 Hans Skov Christensen Adm. direktør

4 4 den europæiske udfordring Indhold Europa skal ud af vadestedet 7 Sammenfatning 11 En ny EU-traktat: Fremtidens EU er udvidet og effektivt 15 Implementering af Lissabon-strategien 19 Realisering af det indre marked kernen i EU-samarbejdet 23 EU s handelspolitik: Fokus på bilaterale handels- og investeringsaftaler 27 Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende 33 Mindre og mere målrettet statsstøtte 37 En fremsynet europæisk energipolitik 41 Den globale kamp mod klimaforandringer 47 Bedre regulering i EU 53 Forskning og udvikling den europæiske fremtidssikring 57 Regnskabs- og revisionsområdet fokus på implementering og global konvergens 61 Bedre forhold for selskaber og aktionærer i EU 65 Forenkling af EU s skatte- og afgiftssystemer 69 5 indhold

5 6 ud af vadestedet Europa skal ud af vadestedet På vej mod et nyt og forbedret traktatgrundlag For 50 år siden underskrev Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg Rom-traktaten om oprettelsen af EF. Rom-traktaten banede vejen for et europæisk fællesmarked og udgør hjørnestenen i det europæiske samarbejde. Rom blev ikke bygget på én dag Men Rom blev som bekendt ikke bygget på én dag. Romtraktaten blev således til på baggrund af to års intense forhandlinger i en turbulent tid, hvor den kolde krig viste sit kølige ansigt ved opstanden i Ungarn og Suez-krisen. Dengang for 50 år siden forsøgte Europas visionære stats- og regeringschefer at sætte skub i den europæiske integrationsproces, der var kuldsejlet i den franske Nationalforsamling i På denne måde synes der at være tydelige paralleller til situationen i dag, hvor Frankrig (og Holland) efter nej et til EU s forfatningstraktat på ny afsporede den europæiske integrationsproces og sendte EU ud i en traktatmæssig tænkepause. Men på samme måde som man for 50 år siden fandt frem til et nyt kompromis om Europas fremtid, ser det nu ud til, at Europas stats- og regeringschefer på ny finder vej ud af en politisk krise og forhandler sig frem til et nyt og forbedret europæisk traktatgrundlag. 7 ud af vadestedet

6 8 ud af vadestedet EU på vej mod nye mål Med markeringen af Rom-traktatens 50-års jubilæum blev der skuet tilbage og gjort status over et halvt århundredes europæisk integration. På den korte bane kunne formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, også gøre status og se tilbage på første halvdel af sin embedsperiode som kommissionsformand. Det er svært at spå især om fremtiden sagde Storm P. engang. Men det står enhver frit for at have klare forestillinger om, hvad man ønsker sig af den. Denne publikation forsøger ikke at spå om EU s udvikling i de kommende år, men den opstiller derimod konkrete erhvervspolitiske ønsker til den fremtidige udvikling i EU. Det gælder ikke mindst på kort sigt, hvor nedtællingen er gået i gang til sommeren 2009, hvor der skal udpeges en ny EU-Komission og vælges et nyt Europa-Parlament. 9 ud af vadestedet Nedtællingen er gået i gang til 2009, hvor der skal udpeges en ny Kommission og vælges et nyt Parlament

7 10 sammenfatning Sammenfatning Nationalstaternes selvstændige rolle bliver fortsat mindre i de politiske processer, der fastlægger reguleringen af erhvervslivet. Det er en helt naturlig følge af, at europæiseringen og globaliseringen trænger igennem, og at virksomhederne bevæger sig uden for landets grænser. Erhvervslivet er indstillet på de nye muligheder og udfordringer, som opstår i kølvandet på internationaliseringen. Den indebærer, at virksomhederne i stadig stigende grad bliver udfordrende, nytænkende og produktive, hvis de skal klare sig i den skærpede globale konkurrence. Men erhvervslivets succes forudsætter også politisk opmærksomhed og velvilje. Fra politisk hold bør fokus i de kommende år derfor rettes stramt mod at forbedre EU s konkurrenceevne, så der skabes vækst, arbejdspladser og fortsat velstand i Europa. Europæiseringen og globaliseringen trænger igennem 11 sammenfatning Fra politisk hold bør fokus i de kommende år rettes stramt mod at forbedre EU s konkurrenceevne I denne publikation forsøger vi at give konkrete bud på, hvordan konkurrenceevnen kan forbedres gennem en styrkelse af de politiske rammer og gennem effektive politikker. Først beskrives det, hvordan de overordnede rammevilkår kan styrkes, så konkurrenceevnen forbedres. Dernæst giver vi 10 konkrete bud på politikområder, hvor de rette politiske beslutninger kan bidrage til at skabe et konkurrencedygtigt og globaliseringsparat EU. Tre rammer for en stærkere europæisk konkurrenceevne Mens Europa har holdt traktatmæssig tænkepause og reflekteret over, hvilken vej vi vil følge, har verdens vækstøkonomier buldret ufortrødent videre. Det er farligt, for i

8 12 sammenfatning sidste ende går det ud over konkurrenceevnen, hvis ikke EU viser sig som en handlekraftig og beslutningsdygtig aktør. Derfor skal EU snarest muligt have en ny og forbedret traktat. EU er på rette spor men halter fortsat bagefter Tre rammer for en stærkere europæisk konkurrenceevne En ny EU-traktat Implementering af Lissabon-strategien Realisering af det indre marked 13 sammenfatning Årlig BNP realvækst i pct EU-27 USA Indien Kina Kilde: Eurostat, IMF Inden for de overordnede rammer skal der træffes politiske beslutninger, ligesom det er vigtigt, at den fælles regulering bliver korrekt implementeret og håndhævet på tværs af EU. Her følger DI s 10 bud på politikområder, hvor de rette beslutninger kan bidrage til at forbedre virksomhedernes globale konkurrenceevne. 10 veje til en stærkere europæisk konkurrenceevne EU s handelspolitik bilaterale handels- og investeringsaftaler Det igangværende opsving skal udnyttes Sidste år oplevede EU den højeste BNP-vækst på denne side af årtusindeskiftet. Ganske vist er der fortsat et stykke op til vækstraterne i andre verdensdele, men EU er så småt på vej ud af hængedyndet. Derfor er det vigtigt, at det nuværende europæiske opsving benyttes til at vedtage de nødvendige politiske reformer. Det gælder både i de enkelte medlemslande og på EU-niveau, hvor Lissabon-strategien er den løftestang, der bidrager til at styrke Europas konkurrenceevne. Samtidig er det vigtigt, at selve kernen i EU-samarbejdet det indre marked bliver konsolideret og forstærket. Det er en illusion at tro, at den frie bevægelighed i dag fungerer gnidningsfrit, og det indre marked rummer fortsat et stort forbedringspotentiale og store potentielle gevinster for både forbrugere og virksomheder. Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende Mindre og mere målrettet statsstøtte En fremsynet europæisk energipolitik Den globale kamp mod klimaforandringer Bedre regulering i EU Forskning og udvikling den europæiske fremtidssikring Regnskabs- og revisionsområdet fokus på implementering og global konvergens Bedre forhold for selskaber og aktionærer i EU Forenkling af EU s skatte- og afgiftssystemer

9 14 alle skal fremtidens udfordres eu En ny EU-traktat: Fremtidens EU er udvidet og effektivt EU er blevet væsentligt større de seneste år og udgør i dag hele 27 medlemslande mod blot 15 lande før 1. maj Det er positivt, for i takt med EU s udvidelse udvides også den zone af vækst og stabilitet, som er af største betydning for borgere og virksomheder. Men EU s udvidelser har også sat sine spor internt i EU, og det er blevet nødvendigt at ændre på grundlaget for EU-samarbejdet, hvis det udvidede EU skal være beslutningsdygtigt og handlekraftigt i fremtiden. Derfor skal EU have en ny traktat. En ny traktat 15 fremtidens eu Det er nødvendigt at ændre på grundlaget for EU-samarbejdet, hvis det udvidede EU skal være beslutningsdygtigt og handlekraftigt EU s succesfulde udvidelser Med murens fald 9. november 1989 blev det første skridt taget mod europæisk forening. I de efterfølgende år frem til 2004 spillede EU en stor rolle som reformmotor og inspirator for de nye medlemslande, der skulle forny deres politiske institutioner og økonomiske fundament. Dette udvidelsesforløb har på rekordtid omdannet de nye medlemslande fra tilbagestående regimer til moderne demokratier med sunde markedsøkonomier i vækst. Dermed har Europa opnået en politisk stabilitet, som ikke ville have været mulig uden udvidelsesprocessen. For det andet har udvidelsesprocessen bidraget positivt til at stimulere samhandlen og investeringerne på tværs af landegrænserne. Fra de første handelsaftaler i starten af 1990 erne er den økonomiske integration i dag øget betragteligt, og alene den danske samhandel med de nye EU-lande er tredoblet i løbet af de seneste 10 år. EU s udvidelser har utvivlsomt været til fordel for os alle.

10 16 fremtidens eu Danmarks samhandel med de 12 nye medlemslande stiger fortsat Mio. kr Import Eksport Den danske samhandel med EU s nye medlemslande er tredoblet siden midten af 1990 erne, hvor de ansøgte om EU-medlemskab Kilde: Danmarks Statistik tutionernes sammensætning og størrelse, samt de beslutningsprocedurer, der gælder på de forskellige politikområder. Der er særligt behov for flere afgørelser ved kvalificeret flertal frem for enstemmighed i Ministerrådet, ligesom det skal være nemmere end i dag at samle et kvalificeret flertal. For at kunne holde trit med de globale konkurrenter er Europas erhvervsliv afhængigt af, at EU kan træffe hurtige og brugbare beslutninger. Beslutningsdygtighed i EU's ministerråd Andel af mulige stemmekombinationer, som gør det muligt at træffe beslutninger (pct.) Når et forslag skal vedtages i Ministerrådet, skal en række lande gå ind for det. 17 fremtidens eu Optagelsesforhandlinger skal fortsætte Fremtidige udvidelser: Tyrkiet, Kroatien og de øvrige lande på Vestbalkan På samme måde som udsigten til EU-medlemskab har været en katalysator for reformer og vækst i de 12 nye medlemslande, så udgør medlemsperspektivet også en kilde til fortsatte politiske og økonomiske reformer i kandidatlande som Kroatien og Tyrkiet. Derfor er det vigtigt, at optagelsesforhandlingerne fortsætter med medlemskab for øje. Såfremt Kroatien og Tyrkiet lever op til EU s optagelseskrav de såkaldte københavnerkriterier bør landene kunne opnå medlemsskab af EU. Nødvendigt med et nyt traktatgrundlag EU skal dog først nå til enighed om et nyt traktatgrundlag, inden der kan optages flere lande i EU. De eksisterende beslutningsprocedurer og stemmeregler gør det nemlig svært at træffe beslutninger i et EU med næsten dobbelt så mange medlemslande som hidtil. En ny EUtraktat skal derfor gøre EU-samarbejdet mere effektivt, så EU er i stand til at træffe de nødvendige beslutninger. EU beskæftiger sig i dag med flere emner end tidligere, og i takt med EU s udvidelser har EU ændret udseende. Derfor skal EU s institutioner og beslutningsprocedurer ses efter i sømmene. Det gælder eksempelvis EU-insti Uden reformtraktaten Med reformtraktaten Efter de seneste udvidelser er det kun et par procent af de mulige stemmekombinationer, der vil føre til en beslutning. Det problem skal reformtraktaten løse. Antal medlemslande Kilde: Baldwin & Widgren: Council voting in the Constitutional Treaty, 2004 Det er vigtigt, at EU nu får skabt nogle ordentlige rammer, der sikrer EU s fremtidige beslutnings- og handlekraft. Målet er, at EU kommer til at fremstå som en endnu stærkere og mere handlekraftig aktør, der både er i stand til at levere europæiske resultater indadtil og globale resultater udadtil. Det kræver, at reformtraktaten hurtigst muligt bliver forhandlet på plads. DI ønsker At EU s institutioner afspejler et EU med 27 medlemslande, hvilket blandt andet indebærer flere flertalsafgørelser og ændrede stemmeregler i EU s ministerråd. At EU fastholder muligheden for Tyrkiets og Balkan-landenes medlemskab af EU, såfremt landene efterlever optagelseskriterierne. Stemmereglerne er indviklede, og jo flere medlemslande, desto vanskelige bliver det at nå til enighed.

11 18 lissabon-strategien kvalitet til tiden Implementering af Lissabon-strategien Lissabon-strategien kan blive en ægte europæisk vinderstrategi Da Europas stats- og regeringschefer ved indgangen til det nye årtusinde vedtog Lissabon-strategien og målsætningen om at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige region, tænkte de i høj grad på, hvordan man kunne sikre de europæiske samfund den nødvendige konkurrencekraft i en globaliseret verden. Men der er fortsat lang vej igen, hvis målsætningen skal indfries. En europæisk vinderstrategi Der påhviler EU-institutionerne og medlemslandene et stort ansvar for at sikre, at Lissabon-målsætningens ordlyd omsættes til handling. Det gælder både på EU-niveau og i de enkelte medlemslande. På EU-niveau er rækken af fællesskabsinitiativer, der kan løfte EU s konkurrenceevne, lang og forskelligartet. Den omfatter både de områder, hvor EU er politikudviklende (i form af meddelelser og opfordringer), de områder hvor EU er lovgiver, og de områder hvor EU er en økonomisk medspiller (for eksempel det syvende rammeprogram for forskning og udvikling). Fokus på EU s konkurrenceevne 19 lissabon-strategien På disse områder er det vigtigt, at der fokuseres skarpt på nye initiativers indvirkning på EU s globale konkurrenceevne. Samtidig er det vigtigt, at EU s fælles midler fremover rettes mod de erhverv og sektorer, der rummer fremtidens vækstpotentiale. Det er ikke altid tilfældet i dag. Kun gennem en gennemtænkt og koordineret indsats kan EU forfølge målet om at blive verdens mest konkurrencedygtige region, og kun på denne måde kan Lissabon-strategien blive en ægte europæisk vinderstrategi.

12 20 lissabon-strategien Stort uindfriet potentiale En undersøgelse foretaget af EU-Kommissionen viser, hvor stort et vækstpotentiale EU-landene rummer, hvis de nødvendige reformer gennemføres. Bliver de centrale målsætninger i Lissabon-strategien indfriet, vil EU kunne skabe en mervækst på mellem pct. af BNP i Det svarer til det svimlende beløb af 9 17 billiarder kroner! Det viser, hvor stort reformpotentialet er, og hvor stor en økonomisk gevinst, der gemmer sig, hvis EUlandene i de kommende årtier gennemfører de nødvendige økonomiske og beskæftigelsesmæssige reformer. at vi kan bevare vores høje velstand i Danmark. Det er ikke muligt at blive en global vindernation i en tabende region, og derfor er det vigtigt at fastholde den politiske opmærksomhed på betydningen af europæisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. 21 lissabon-strategien BNP forøgelse i 2025 ved indfrielse af centrale dele af Lissabon-strategien Vækst i pct xxx Sverige Danmark Storbritannien Holland Finland Østrig Tyskland Frankrig Irland Spanien Grækenland Italien EU-Kommissonen har undersøgt, hvor stort et reformpotentiale EU rummer, hvis medlemslandene indfrier Lissabon-målene for forskning og udvikling, beskæftigelse, serviceydelser og administrative byrder. Bem.: Figuren viser gennemsnittet af et minimums- og et maksimumsscenarie Kilde: EU-Kommissionen Selvom Danmark klarer sig godt efter europæisk målestok, er det vigtigt, at vi også i Danmark fastholder fokus på den europæiske reformdagsorden. For dansk velstand er i høj grad afhængig af fremgang på europæisk plan. I dag afsætter vi omkring 70 pct. af vores samlede eksport til EU, og derfor er et stærkt Europa en forudsætning for, DI ønsker At alle nye EU-lovforslag skal vurderes efter i hvor høj grad, de bidrager til at forbedre EU s globale konkurrenceevne At EU s fælles midler i stigende grad rettes mod de sektorer og erhverv, der rummer fremtidens vækstpotentiale

13 22 alle det skal indre udfordres marked Realisering af det indre marked kernen i EU-samarbejdet Det indre marked er én af EU s største bedrifter. Det har styrket den europæiske økonomi, gjort de europæiske virksomheder mere konkurrencedygtige og skabt lavere priser og større udvalg for forbrugerne. Men det indre marked, der efter planen skulle have været færdigudviklet 1. januar 1993, er endnu ikke fuldt ud en realitet. Derfor kræver det fortsat politisk opmærksomhed, hvis det indre markeds potentiale skal realiseres til gavn for forbrugere og virksomheder. 23 det indre marked Det indre marked er endnu ikke realiseret fuldt ud To ud af tre danskproducerede varer afsættes på EU s indre marked, og op imod en halv million danske arbejdspladser kan henføres til denne eksport. Selvom de nye vækstmarkeder uden for Europa får en stadig større betydning for danske virksomheder, skal man gøre sig klart, at det indre marked fortsat er langt det vigtigste. En stigning i eksporten til det indre marked på blot 1 pct. svarer således til en stigning i eksporten til Kina på hele 50 pct. For dansk erhvervsliv er det derfor afgørende, at det indre marked fungerer godt. Samhandelen på tværs af grænserne er lille Sammenligner man samhandelen på EU s indre marked med samhandelen mellem staterne i USA, så fremgår det, at samhandlen i USA er mere end dobbelt så intens som i EU. Der er derfor fortsat store urealiserede muligheder for at videreudvikle det indre marked, så det i endnu højere grad end i dag bliver til ét sammenhængende fælles europæisk marked. Store urealiserede muligheder

14 24 det indre marked Mere samhandel i USA end i EU Samhandel mellem stater/lande i pct. af BNP USA EU-25 De amerikanske stater handler langt mere med hinanden end de europæiske medlemslande af EU. Samhandlen mellem EU s medlemslande udgør blot 20 pct. af BNP, hvorimod samhandlen mellem USA s stater udgør 47 pct. af BNP. Bem.: Data for USA er for 2002, mens data for EU-25 er for Direktiver der mangler at blive implementeret i national lovgivning Antal DK LT LV SK FI UK CY PL HUMT DE NL SI EE AT IE SE FR ES BE CZ IT LU EL PT Hvis EU s indre marked skal fungere ordentligt, så skal medlemslandene bl.a. implementere direktiverne til tiden. Det er ikke tilfældet i dag. 25 det indre marked Kilde: Eurostat (Comext), IMF, World Economic Outlook, Bureau of Transportation Statistics og DI-beregninger Kilde: EU-Kommissionen 2007 Implementering og håndhævelse Hvad skal der til? Der udvikles hele tiden nye regler, fordi omverdenen ændrer sig, eller fordi der kommer ny teknologi eller ny viden. Derfor er arbejdet med at sikre et velfungerende indre marked en kontinuerlig proces. Derfor er der også behov for, at det indre marked gradvist udvides i omfang, så det kommer til at omfatte områder, der i dag ikke er underlagt fælles regler. I første omgang er det dog vigtigt, at medlemslandene bliver bedre til at implementere og håndhæve de love og regler, som de i fællesskab har vedtaget. Hver eneste regel, der ikke er implementeret i ét eller flere lande, eller som håndhæves uensartet, er med til at underminere det indre marked. Det skaber uens markedsvilkår for virksomhederne og usikkerhed for forbrugerne. Danmark befinder sig i den gode ende, hvad angår både implementering af EU s direktiver og håndhævelse af lovgivningen. Derfor er det bydende nødvendigt, at de øvrige lande følger trop, så danske virksomheder oplever mere lige konkurrenceforhold og større retssikkerhed på det indre marked. Medlemslandene skal derfor bruge flere kræfter på at implementere og håndhæve de fælles regler. I den forbindel- se er det afgørende, at de nationale myndigheder bliver bedre til at samarbejde, så problemer for virksomheder og forbrugere kan løses hurtigst muligt. EU-Kommissionen bør i den forbindelse udarbejde værktøjer, der muliggør et bedre grænseoverskridende samarbejde mellem myndighederne. Samtidig skal EU-Kommissionen slå ned på protektionistiske foranstaltninger, der hindrer den frie bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital. Endelig bør alle nye lovforslag gennemgå en indre markeds test for at afgøre, om de stemmer overens med kravet om fri bevægelighed. DI ønsker At det indre marked realiseres på flere områder, så potentialet udnyttes fuldt ud At der sættes større fokus på implementeringen og håndhævelsen af EU-reglerne At EU-Kommissionen hurtigst muligt udvikler et samarbejde mellem de nationale myndigheder for at optrevle barrierer for den frie bevægelighed At der nationalt og på EU-plan gennemføres en indre markeds test for at afgøre, om planlagte tiltag strider imod principperne for det indre marked

15 26 alle eu s skal handelspolitik udfordres EU s handelspolitik: Fokus på bilaterale handelsog investeringsaftaler Toldunionen og den fælles handelspolitik var fundamentet for dannelsen af EF for 50 år siden, og den er fortsat en væsentlig del af EU s politikker i dag. Men økonomierne uden for EU vokser hastigt, og tiden er i dag kommet til at anlægge en mere globalt orienteret europæisk handelspolitik. Udviklingen i verdensøkonomien betyder, at vækstmarkederne i dag ligger uden for EU. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil allerede i 2020 overhale Europa i økonomisk forstand, og europæiske virksomheder skal være til stede på disse hastigt voksende markeder, hvis de også i fremtiden skal sikre den høje europæiske velstand. DI støtter kraftigt, at EU indgår nye 27 eu s handelspolitik Vækstmarkederne ligger i dag uden for EU BRIK-landene overhaler EU i 2020 BNP i mia. euro BRIK-lande EU Beregninger viser, at BRIK-landenes samlede BNP i år 2020 vil overstige EU s. Kilde: Goldman Sachs, Eurostat og DI-beregninger

16 28 eu s handelspolitik Øget frihandel handels- og investeringsaftaler, som skaber bedre markedsadgang for europæiske varer, tjenesteydelser og investeringer, og som giver forbrugerne adgang til flere og bedre produkter. Handelsbarriererne skal fjernes Hvis EU og resten af verden skal drage fordel af de muligheder, som globaliseringen indeholder, skal verdenshandlen liberaliseres og handelsbarriererne reduceres. Gennem øget frihandel vil både verdens industrialiserede lande og udviklingslandene drage fordel af den øgede økonomiske vækst. Næsten halvdelen af alle danske virksomheder møder barrierer på markederne uden for EU. I den forbindelse er især de ikke-toldmæssige barrierer et stort problem, men også de høje toldsatser opfattes af størstedelen af virksomhederne som en voldsom handelsbarriere. Forekomsten af handelsbarrierer Danske virksomheder oplever mange forskellige handelsbarrierer, når de agerer på markeder uden for EU. Bureaukrati Tekniske handelshindringer Langsommelig toldbehandling Høj told Korruption Negativ forskelsbehandling ift nationale selskaber Problemer med immaterielle rettigheder Diskrimination ved offentlige indkøb Pct. Kilde: DI-medlemssurvey, januar eu s handelspolitik Næsten halvdelen af alle danske virksomheder møder handelsbarrierer uden for EU Det Globale Europa I november 2006 præsenterede EU-Kommissionen en ny handelspolitisk strategi med titlen Det Globale Europa. Strategien lægger op til, at der indgås en ny række bilaterale aftaler mellem EU og andre regioner i verden. De bilaterale aftaler skal ses som et supplement til det multilaterale (globale) spor i verdenshandelsorganisationen WTO, hvor forhandlingerne (Doha-runden) står i stampe. I fraværet af en global aftale er det nødvendigt, at EU forhandler bilateralt med lande og handelsblokke i andre verdensdele. DI mener dog, at en global multilateral aftale, der gælder for alle WTO s 150 medlemslande, er at foretrække. DI støtter derfor fortsat helhjertet op omkring WTO-forhandlingerne, hvor den igangværende Doha-runde forhåbentlig bliver succesfuldt afsluttet. EU-Kommissionen har konkrete planer om at indlede forhandlinger med bl.a. de sydøstasiatiske lande i ASEAN, Indien og Sydkorea, samt at genoptage forhandlingerne Bilaterale handels- og investeringsaftaler

17 30 eu s handelspolitik Fokus på Kina Omfattende aftaler med Mercosur-landene i Syd- og Centralamerika. DI s barriereundersøgelse viser imidlertid, at der navnlig er handelsbarrierer på det kinesiske marked. Kina bør derfor prioriteres særligt højt i EU s bilaterale handelssamarbejde ikke mindst set i lyset af Kinas stigende økonomiske betydning for verdenshandelen. De bilaterale aftaler skal desuden omfatte områder, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket ind under WTO-forhandlingerne. På denne måde bliver det muligt at målrette kampen mod forskellige former for ikke-toldmæssige barrierer, som europæiske virksomheder kæmper med på markeder uden for EU. Det gælder områder som markedsadgang for tjenesteydelser, offentlige indkøb, reduktion af toldsatser på industrivarer, liberaliseringer på investeringsområdet samt bedre implementering af konkurrenceregler og bedre beskyttelse af immaterielle ejendomsrettigheder. DI ønsker At EU bestræber sig på at indgå en multilateral aftale i WTO At EU indgår supplerende bilaterale aftaler med lande og handelsblokke uden for EU, der indeholder problemstillinger som handel med tjenesteydelser og investeringer. Det gælder ikke mindst i forhold til Kina At de bilaterale aftaler indebærer klare liberaliseringer af handel og investeringer og reducerer de ikke-toldmæssige barrierer (standarder, godkendelser og bureaukrati) 31 eu s handelspolitik

18 32 alle miljøpolitikken skal udfordres Miljøpolitikken et europæisk og globalt anliggende EU som løftestang på miljøområdet I takt med globaliseringen er det nødvendigt at have øget fokus på internationale miljøproblemer og miljøregler. Miljøproblemer er ofte grænseoverskridende, og et lille land som Danmark kan ikke løse problemerne selv. Derfor er EU en løftestang på miljøområdet. De fleste lokale miljøproblemer er efterhånden håndteret i Danmark og i det meste af den industrialiserede verden. De store udfordringer, erhvervslivet står over for, er i stigende grad globale problemstillinger som håndtering af kemikalier samt de udfordringer, der er knyttet til globaliserede leverandørkæder. Miljøreguleringen skal derfor udarbejdes på EU-plan og også gerne som led i bindende globale aftaler. I den forbindelse er det vigtigt, at der udarbejdes ordentlige konsekvensvurderinger af ny miljøregulering, som tager højde for effekterne, når lovgivningen implementeres lokalt. EU gør allerede en synlig forskel på miljøområdet i dag. I modsætning til hvad folk ofte tror, så gavner EU ofte miljøet i Danmark. Ud af 187 EU-retsakter på miljøområdet fra 1994 til 2005 har 81 haft en positiv påvirkning af miljøbeskyttelsen i Danmark. Omvendt har kun to EU-reg- Miljøproblemerne er grænseoverskridende 33 miljøpolitikken Et lille land som Danmark kan ikke løse problemerne selv

19 34 miljøpolitikken ler medført en form for forringelse i forhold til de danske regler. Dermed ikke sagt, at mere EU-regulering ubetinget er godt. EU bør nemlig afholde sig fra at regulere de områder, der ikke vedrører grænseoverskridende miljøproblemer. Miljøproblemer, der kan håndteres lokalt, skal behandles i medlemslandene. Det er selve grundlaget i EU s såkaldte subsidiaritetsprincip. EU-reguleringens effekt på de danske miljøbeskyttelsesregler særregler er den igangværende revision af EU s affaldsrammedirektiv. Da varer i stadig større omfang produceres og transporteres globalt, er affaldsgenerering også på mange måder et problem, der kræver harmoniserede løsninger på EU-niveau. Derfor er det ikke godt, hvis den igangværende revision af affaldsrammedirektivet giver medlemslandene mulighed for at indføre uhensigtsmæssige nationale begrænsninger på import og eksport af affald. Det vigtige må være, hvordan affaldet behandles og ikke hvor det behandles. 35 miljøpolitikken Direktiver og forordninger på miljøområdet i perioden Forbedring Neutral effekt Forringelse Ud af 187 vedtagne retsakter i perioden har hele 81 påvirket det danske miljøbeskyttelsesniveau i positiv retning. Omvendt har blot to retsakter haft en negativ påvirkning. Kilde: Miljøministeriet Behov for harmoniseret lovgivning EU s nye kemikalieregulering REACH er et godt eksempel på en fremadrettet regulering, hvor et miljø- og sundhedsproblem er blevet adresseret på EU-niveau. Vedtagelsen af REACH betyder, at alle kemikalier fremover bliver undersøgt for tænkelige effekter, ligesom det nu er den samme lovgivning, der gælder for kemikaliers anvendelse i hele EU. REACH er derfor et eksempel på, at harmoniseret lovgivning kan være gavnlig. Et andet aktuelt eksempel, hvor pilen peger i den modsatte retning altså mod uhensigtsmæssige nationale Alle skal overholde reglerne ellers nytter de ikke For at opnå resultater på miljøområdet er det vigtigt, at EU sætter øget fokus på rettidig implementering og ordentlig håndhævelse af miljøreglerne. Undersøgelser viser, at implementeringen halter på miljøområdet i flere EU-lande, og det betyder dårligere miljø og dårligere konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder reglerne. Eksempelvis er det kun halvdelen af IPPC-virksomhederne i EU (dvs. virksomheder, der er underkastet krav om miljøgodkendelse), der har den fornødne godkendelse. Samtidig er der behov for, at EU skaber bedre rammer for teknologiudvikling og innovation for at løse miljøudfordringerne og til gavn for den langsigtede udvikling af Europas globale konkurrenceevne. DI ønsker At EU i det fremadrettede arbejde er en stærk spiller i de globale miljøforhandlinger At EU-Kommissionen udarbejder bedre konsekvensvurderinger i forbindelse med ny miljøregulering At der sættes fokus på implementeringen af eksisterende miljøregler At der skabes bedre rammer for innovation og teknologiudvikling, der kan bidrage til at løse miljøproblemerne Bedre rammer for teknologiudvikling

20 36 alle mindre skal statsstøtte udfordres Mindre og mere målrettet statsstøtte I midten af 2005 fremlagde EU-Kommissionen en handlingsplan for reformen af EU s statsstøtteregler i perioden Reformen indeholder en række positive tiltag, men byder også på en række udfordringer. Grundlæggende er det fornuftigt, at EU-Kommissionen har sat fokus på, at der fremover skal gives mindre og mere målrettet statsstøtte. Et lille land som Danmark kan nemlig ikke konkurrere på mængden af statsstøtte og vil blive stillet relativt dårligere, hvis mængden af statsstøtte ikke begrænses. Samtidig kan statsstøtte være med til at holde kunstigt liv i virksomheder og sektorer, der slet ikke er i stand til at overleve på markedsvilkår. Det gavner ikke EU s konkurrenceevne. 37 mindre statsstøtte For at sikre en fri og fair konkurrence bør skadelig statsstøtte minimeres Markedskræfterne skal belønne de konkurrencedygtige virksomheder DI er en organisation for internationalt konkurrenceorienterede virksomheder. Derfor arbejder vi for de mest frie og lige rammevilkår i Danmark og i EU. Det betyder blandt andet, at DI er imod statsstøtteordninger, der giver visse virksomheder uberettigede selektive fordele frem for andre. Det forhindrer nemlig markedskræfterne i at belønne de mest konkurrencedygtige virksomheder. For at sikre en fri og fair konkurrence bør skadelig statsstøtte minimeres. I det omfang, der gives statsstøtte, skal den derfor rettes mod brede samfundsøkonomiske (horisontale) formål som eksempelvis forskning og udvikling. Den samlede mængde statsstøtte i EU lå i 2005 på over 45 mia. euro (eksklusive statsstøtte til jernbaner, land-

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober 2010.

Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse Frem mod en indre markedspakke fremlagt d. 27. oktober 2010. Indre Markeds Center Att.: Maja Svankjær Thagaard og Susanne Bo Christensen 10. november 2010 Kommentarer vedrørende EU Kommissionens meddelelse "Frem mod en indre markedspakke" fremlagt d. 27. oktober

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

-udledning fra det samlede danske forbrug

-udledning fra det samlede danske forbrug Faktaark, oktober 2014 Resumé af "Measuring Denmark's Emissions" fra det samlede danske forbrug fra det samlede danske forbrug Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien

Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Hvad betyder VE-visionerne for energiindustrien Anders Stouge Energi Industrien I DI Dansk Gas Forenings årsmøde 15.-16. november 2007 Hotel Nyborg Strand Disposition Kort om Energi Industrien Eksport-status

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget

Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Nyt fra Rockwool Fonden November 2014 Danmarks klimaregnskab værre end hidtil antaget Danmark er knap så klimavenlig, som vi ofte bilder os ind. Det viser en analyse, som en international gruppe forskere

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg

Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg DI Den 23. februar 2011 Nyhedsbrev Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Vismændene har i dag fremlagt deres årlige diskussionsoplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd. Rapporten indeholder 3 kapitler:

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel

Internationalt samarbejde. Historisk synsvinkel Internationalt samarbejde NW-N 1 Historisk synsvinkel Tidligere tiders restriktioner Lige efter 2.verdenskrig: told og kvantitative restriktioner Hvorfor er told og kvantitative restriktioner skadelige

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere