En digital LEGEPLADS i Vejle BRUGERINDRAGELSESBASERET PROJEKT OM FRI LEG AF KENNETH A. BALFELT OG LENE MIRDAL

Transkript

1 En digital LEGEPLADS i Vejle BRUGERINDRAGELSESBASERET PROJEKT OM FRI LEG AF KENNETH A. BALFELT OG LENE MIRDAL

2 En digital LEGEPLADS i Vejle BRUGERINDRAGELSESBASERET PROJEKT OM FRI LEG AF KENNETH A. BALFELT OG LENE MIRDAL INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udgangspunkt og formål 1.1. En brugerundersøgelse om fri leg 1.2. Tre lydbaserede digitale legepladser i tre byer 1.3. Digital legeteknologi 1.4. Kulturelle vartegn 1.5. Nørremarken - Afsæt for brugerundersøgelse 2. Workshops og interviews 2.1. Metode og fremgangsmåde 2.2. Brugergrupper 2.3. Beskrivelse af udvalgte fotos fra workshops 2.4. Lærkereden - Integreret Børneinstitution 2.5. Nørremarkskolen 2.6. Nørremarken Ungdomsklub 2.7. Vejle Ungdoms- og Kulturforeningen 2.8. Borgermøde arrangeret af kommunen 3. Konklusioner 3.1. Kommunens ønsker - Samhørighed 3.2. Brugernes ønsker - Fri leg i fællesskab 3.3. Vores ønsker - Nysgærrig udfordring 4. Brief på form 4.1. Formmæssige retningslinier 4.2. Holocaust Monument som inspiration 4.3. En kunstnerisk ladning af stedet - Til ære for storfamilien 4.4. Lege- og samlingsted 4.5. Lys, Farver, Vand 5. Den digitale legeplads - Retningslinier for 2 interaktive spil 5.1. Fri aktiv leg Spredte sattelitter - Interaktion med pladsen 5.2. Dj Pulten med theremin Samlede sattelitter 6. Ideer til sammenbinding af Nørremarkens forskellige boligområder 6.1. Samhørighed 6.2. Spejling

3 1. Udgangspunkt og formål En brugerundersøgelse om fri leg Formålet med brugerundersøgelsen som er beskrevet i rapporten her, er at skabe et oplæg og en brief til en digital legeplads der fordrer fri leg og bevægelse og som imødekommer brugere i alle aldre, fra de helt små børn til teenagere, samt de voksne og ældre der følger de små børn på legepladsen eller selv vil komme dér. Spider interaktiv legeplads af PlayAlive Brugerundersøgelsen er foretaget i bydelen Nørremarken i Vejle som baggrund for designet af en legeplads dér. Udgangspunktet er at undersøge hvad der skaber rammerne for og genererer fri leg generelt for at bruge dette til design af den nye digitale legeplads i Nørremarken. Og samtidig hvad der specifikt er beboernes ønsker og behov i netop Nørremarken. Målet er at være med til at skabe et sted som tiltrækker bydelens beboere bredt og som skaber glæde, nysgerrighed og udfordring for alle i området. Tre lydbaserede digitale legepladser i tre byer Baggrunden for projektet er at RoboCluster (Syddansk Universitet), Tonespace (Vestjysk Musikkonservatorium), PlayAlive A/S og Center for Kunst og Videnskab (Syddansk Universitet) sammen ønsker at udvikle et nyskabende projekt, Robotic Art Experience, som er prototyper på tværæstetiske, robotteknologiske, interaktive legepladser til Region Syddanmark. Legepladserne tager udgangspunkt i kombinationen af samtidskunst, leg og teknologi. Der bliver udviklet legepladser til en gågade i Odense, en plads foran Tonespace i Esbjerg og ved Nørremarkscentret i Vejle. Leg er vanskelig at definere i en videnskabelig kontekst, fordi det er en aktivitet, der repræsenterer en anden værdiskala end den, vi normalt anvender og tænker med Carsten Jessen & Henrik Hautop Lund, Center for Playware,Syddansk Universitet, Juni 2008 Play is a free, voluntary activity indulged for its own sake, and although creative, play is unproductive and non-utilitarian. Play has boundaries of space and time, and takes place temporarily outside regular life, with its own course and meaning. Huizinga, J., Homo Ludens, 1938 Digital legeteknologi PlayAlive A/S har udviklet den interaktive teknologi som ligger til grund for projektet. De er specialiseret i udvikling af intelligente, computerbaserede legeredskaber til legepladser og har (som de første i verden) lanceret udendørs klatreredskaber, der kombinerer børns fascination af computerens virtuelle verden med det vigtige behov for fysisk leg og bevægelse. PlayAlive udvikler også den kommunikationsteknologiske platform, der forbinder byerne på tværs af Regionen.

4 Kulturelle vartegn Projektet tager udgangspunkt i et samarbejde imellem erhverv og kultur, med særlig fokus på samtidskunsten og dens potentiale for at forløse et kreativt potentiale ved både samarbejdspartnere og kommende brugere af legepladserne. Der er etableret et samarbejde mellem de forskellige partnere i Vejle, Esbjerg og Odense med henblik på at udvikle tre nye kulturelle vartegn i Region Syddanmark. I Odense er kunstnergruppen Illutron tilknyttet, i Esbjerg lydkunstneren Hans Sydow og i Vejle, som denne rapport omhandler, billedkunstner Kenneth A. Balfelt og arkitekt Lene Mirdal. Der har derfor været igangsat følgende aktiviteter: Spider interaktiv legeplads af PlayAlive Udvikling af ny teknologi til interaktion på og imellem de tre legepladser Udvikling af tre individuelle kunstværker til de tre byer i regionen i samarbejde med tre kunstnere Samarbejde mellem parterne i de tre byer om udvikling af et samlet legedesign for legepladserne.

5 Nørremarken - Afsæt for brugerundersøgelse Nørremarken er en bydel i den nordlige del af Vejle, der består af forskellige boligbebyggelser, som hver især udgør en slags bydel i bydelen. Det er et sammensat område med tre separate almennyttige boligområder samt et ældre villaområde og et nybygget lav/tætbyggeri af enfamilie-boliger. Derudover ligger der en skole og en lang række institutioner for børn og unge. De almenenytinge boligbebyggelser er dominereret af op til 80% beboere med anden etnisk oprindelse end dansk. 1 2 Centrum for Nørremarkens mange forskellige bebyggelser er Nørremarkcentret som står overfor en større udbygning. Udbygningens mål er at gøre Nørremarkcenteret attraktivt som nyt indkøbscentrum i denne del af byen for at knytte bebyggelserne i området sammen og få beboerene i bydelens ydeområder, som de nye huse på Grundet og villakvarteret på den anden side af Horsensvej til i højere grad at bruge centret. Denne sammenknytning af Nørremarken som en hel bydel har været et socialt og politisk ønske fra kommunens side igennem længere tid. Formålet er at skabe integration og fællesskab. 3 I den nye plan for Nørremarkcentret er der planlagt tre aktivitetspladser. Denne rapport omhandler udviklingen af den digitale legeplads som værende den ene af disse aktivitetspladser. 4 GRUNDET SKOLE NØRREMARK- CENTRET DAG INSTITU- TIONER 3 Luftfoto af eksisterende 6

6 7 8 bænk grønne vægge vandvæg cykelstativer cykelstativer bænk 0.0 bænk bænk klatrevæg vanddysser 0.40 bænk 0.0 bænk bænk 0.0 bænk 0.40 græs 0.0 overdækning 0.40 grønne vægge opstribede streetbasketbaner væg med print cykelstativer cykelstativer 10 bænk bænk bænk 0.40 frokostpladsen kiss n ride bænk bænk 11 opstribet streetfodboldbane bænk Plan af fremtidigt projekt for Nørremark Centret - af Kragh og Berglund Landskabsarkitektur & Urban Design

7 2. Workshops og interviews Metode og fremgangsmåde Brugerundersøgelsen har bestået i at undersøge leg gennem workshops og interviews med en bred gruppe af brugere og derigennem finde frem til begreber og aktiviteter der kan beskrives som fri leg og danne grundlag og retningslinier for designet af den ny digital legeplads. Vi tog udgangspunkt i at komme til at tale med et bredt udsnit af alders- og befolkningsgrupper i Nørremarken for afdække fri leg i alle aldersgrupper - også hos de voksne som tager sig af de børn, der leger og som opholder sig på legepladsen mens børnene leger - og for at repræsentere en bred gruppe fremtidige brugere af aktivitets- og legepladsen ved Nørremarkscentret. Vi lavede workshops på fire institutioner samt ved et borgermøde med Vejle Kommune. Metoden har været at samle mindre grupper, som vi gik i dialog med. Vi spurgte ind til brugernes leg og forhold til leg og aktiviteter og viste dem derefter en række udvalgte fotos af forskellige steder, situationer og rummeligheder og registrerede deres reaktioner og kommentarer mens de kiggede på dem og diskuterede dem. Brugergrupper De institutioner og brugergrupper vi afholdt workshops med var: Nørremarkskolen, Ungdomsklubben i Nørremarken, Vejle Ungdoms- og Kulturforening samt en borgerworkshop med beboere fra forskellige dele af Nørremarken arrangeret af Vejle Kommune. Målgruppen har været bred og resultatet af workshops og interviews bredt favnende, men samtidig pegende i en klar retning. Workshops/samtaler var bygget op over følgende spørgsmål og forløb om brugernes nuværende lege og fritidsaktiviteter. Det centrale spørgsmål var ud fra denne debat at spørge ind til hvad der er sjovt og interessant ved den leg de fortæller om: Hvad er kan du allerbedst lide at lege for tiden? Hvad leger du (aktiviteten)? - hvad er sjovt ved den leg? - Herefter spørges ind til hvad der sker når der er en konkurrence, eller et gemmested, osv. - Hvem leger sammen? - Hvem finder på legen? - Hvordan udvikler den sig? Hvilke steder her omkring er spændende, og vil I gerne vise os dem? Hvor synes I det har været fedest at lege her/nogensinde? Ud over generel indsigt i fri leg har vi fået en stor mængde information om hvordan beboere i området ønsker at bruge en fremtidig lege- og aktivitetsplads, på netop det sted i Nørremarken. Den digitale legeplads der udvikles sammen med Robocluster overlapper således med Vejle Kommunes egne planer om en aktivitetsplads, og nærværende rapport er et resultat af dette overlap og rummer svar på både fri leg og aktiviteter i relation til den opholds- og aktivitetsplads, som den digitale legplads bliver til. Workshops var bygget op over en række spørgsmål: >>>> Vi viste ca. 60 billeder af steder, der bredt set kunne tilbyde legemuligheder. Dvs. både deciderede legepladser, men også mindesmærker, landskabsarkitektur, arkitektoniske former og strukturer i naturen. Formålet var at afdække og komme tætter på hvad der skal til rent formmæssigt for at skabe fri leg og hvad netop den gruppe vi havde med at gøre tændte på. Til hver af billederne talte vi om hvad kan man lege her?. Vi var interesseret i at finde de rummelige former der appelerede mest til leg og til mange forskellige lege.

8 Beskrivelse af udvalgte fotos fra workshops Ud af de samme ca. 60 fotos vi viste til alle brugergrupper i workshops, var der en række fotos som alle dem vi talte med var interesserede i, reagerede på og udtalte sig om. Gem dig, jeg fanger dig. Hvor er du, jeg er her? Her kan du blive væk og gemme dig, træet omkranser dig, du bliver lukket inde midt i jagten. Legeplads, som appellerer til mange forskellige lege. Fra Le Parc des Cormailles i Paris. Anderledes, lækkert og finurligt. Holocaust Mindesmærket i Berlin. Her fik fantasien og kroppen virkelig muligheder. Mange af de børn og voksne vi viste det til har været dér og huskede, hvordan de begyndte at lege, løbe rundt, gemme sig, eller sad og overskuede pladsen i egne tanker. Kroppen bliver udfordret, vi bliver omsluttet i en spænding imellem klaustrofobi og omfavnelse. Sjov og anderledes. Vi bliver små børn, mikro-mennesker i en eventyr verden. Mange legescener kan udspille sig i et hjem. Miami Design District, Living Room, af arkitekt Roberto Behar. En bane for mange lege. Formen og farven appellerer og virker indbydende. Mystik, mange rum og mange muligheder. En anderledes form, der skaber nysgerrighed.

9 En tarzanbane som børnene på Nørremarkskolen valgte ud som et attraktivt sted at lege Lækker siddemulighed med overblik. En tarzanbane som de voksne i Kulturforeningen og ved borgerworkshoppen udvalgte som et attraktivt sted at lege - rummeligheden og det at kunne kravle på og opholde sig i noget, blev her kommenteret En anden dialog orienteret siddesituation, der appellerer til de unge. Et meget lækkert og attraktivt siddemiljø. Gode former, materialer og detaljer. Spændende og helt anderledes rum, med mange muligheder både til leg, intim hygge og afslapning.

10 Lærkereden -Integreret daginstitution: Interview I den integrerede institution Lærkederen talte vi med institutionslederen og to pædagoger. På selve legepladsen iagttog vi sammen med pædagogerne børnene lege, imens de oversatte og reflekterede over de forskellige lege bl.a. i relation til børnenes alderstrin. Lærkereden har en stor naturlegeplads, der er åben for andre brugere uden for institutionens åbningstid og bliver brugt meget af områdets beboere. Svarene vi fik var af konkret og forslagsstillende karakter omkring børnenes leg og aktiviteter. Fællesleg - rutsje, sandkasse, evt. gynge (de store gynger de små og dem der venter på ders tur gynger de andre), mooncar, legehus (sælge is og kage) Enkeltleg - cykle, sandkasse, klatre i træer Social leg - sandkasse, tappe vand af tønde og stå i kø til dette Ikke så meget konkurrence mere præstation og blive set Motorik balance (træstubbe), styrke, cykle, fodbold Fri Leg på tværs af stuer (og alderstrin) udendørs Leg ikke styret af voksne - gemme sig i buskene (både de store og de små), klatre i træer (indenfor bestemmer de voksne i dag skal i klippe... etc., men udenfor bestemmer børnene helt selv) Bygge og skabe noget selv nyt landskab, nye former af det der findes af brædder, stubbe, mv. (kimen til kreativitet) Sansning bare fødder i det varme sand, vand Snobrød - bål i sig selv synes de er kedeligt med mindre der er en aktivitet knyttet til f.eks. at lave snobrød Stedet skal symbolisere leg - her må gerne leges og her kan leges (modsat legepladsen på Volmers Plads) Fysiske udfordringer Det digitale/interaktive - kan være meget simpelt - de kan interagere med det fra 3-års alderen (trykke på en knap, tænde et lys) Lys og lyd - kræver mere hjerne og tankevirksomhed så snart man går fra ren fysisk leg, til en leg hvor der er regler, kræves der noget mere. Vand / At bade - det institutionen har behov for er noget med vand og muligheden for at bade. Generelt om aldersgrupper og leg Brugerne/børnene kan deles op i følgende aldersgrupper aktivitetsmæssigt: 0-2,5 år: Parallel leg 2,5 år - 9 år (3.klasse): fantasileg (én, to eller flere), fælles leg 10 år (4.klasse) - 12 år (6.klasse): Fællesleg fra 12 år (6.klasse) adskiller piger og drenge sig: - piger: kun fælles/hold leg/spil, sidde og snakke, kigge på, blive kigget på, (blive spejlet) - drenge: masser af fællesleg, masser af boldspil, jagter spænding, udfordring og piger Fælles for alle over 2,5 år er at de er tiltrukket af suset/kilden i maven og den fysiske/motoriske udfordring, samt et smukt sted at sidde og kigge på andre der laver noget. Træstubbe i den integrerede institution

11 Nørremarkskolen - Workshops med 3 grupper fordelt over flere klassetrin Vi havde tre workshops på Nørremarkskolen med forskellige klassetrin fordelt med en 0.klasse, en gruppe elever fra 4., 5. og 6.klasse og en gruppe elever fra 6., 7. og 8.klasse. Besøg i 0.klasse (ca. 6-7 år) For de 6-7 årige gælder at de stadig leger fantasilege, (hvor de f.eks. er hhv. onde og gode Spiderman eller finder en kæp som lyssværd). Det er svært at vide hvad der lige rammer det de ønsker at fantasilege lige nu, men samtidig utroligt taknemmeligt fordi de stort set kan bruge hvad som helst som ramme og redskab. Det handler allermest om at give børnene lov og tid til at lege uforstyrret og uprogrammeret. Det sidste er helt afgørende. De har ikke brug for gode råd, regler ( pas nu på ) og voksen-indblanding, som f.eks. Superman er altså meget stærkere en Spiderman eller Hulken er egentlig ikke ond. Det afgør børnene selv i nøje overensstemmelse med deres egne behov. Ud fra hvad børnene fortalte fik vi to hovedgrupperinger af leg og oplevelser: Den ene legetype kalder vi Suset, der handler om hvordan kroppen reagerer på en given leg. Hvad der fordrer denne oplevelse er egentlig underordnet. Det interessante er, at suset både opnås ved gruppelege, hvor det at jagte eller blive jaget er det der giver suset eller individuelle lege som at gynge, rutsje, kravle højt op i et træ, mv. Den anden legetype er rollelegen hvor et eller flere børn befinder sig i egen eller fælles fantasiverden. Suset at opdage og mærke sin krop evt. i en social sammenhæng. Eksempler: Gynge, trampolin, fange leg (tik), mooncar ræs, gemmeleg. Rolleleg - det intime rum, det private samvær, hulen, legehuset, afsides træ-eller buskområde ( Skraldeskoven er f.eks. et hemmeligt utæmmet område lige udenfor skolen hvor børnene i princippet ikke må færdes), en jordhøj, fantasileg. Fotos udvalgt af 0. klasses elever under workshop

12 Besøg i 4., 5. og 6.klasse (ca år) For de årige gælder at fantasilegen er stoppet. De siger direkte at de ikke leger mere. En ny fase er startet, men indeholder stadig suset som element. Den sociale sidegevinst, bevidstheden og ønsket om dette spiller en større og større rolle. Det der giver suset nu er i højere grad spil og programmerede aktiviteter. De er selvbevidste næsten teenagere og vil ikke tages i at gøre noget fjollet - en given aktivitet skal helst give logisk mening overfor jævnaldrende. Fra 10 år og opefter begynder de til tider helt at holde op med at lege noget og mere gøre voksenting, som at snakke eller læse. Fra 6. klasse og opefter er drengene og pigerne to separate grupper med klare forskelle i ønsker og aktiviteter. (Se beskrivelsen under workshop for 7. og 8. klasse). Fællesleg tik, hop over bold, sjippe, fodbold, konkurrencer. Tarzanbane - bruge sin krop, overgå sig selv, udvide grænser, ekstreme situationer. Sidde og snakke - være rolig, læse, sted som man kan sidde på, som samtidig tilbyder noget andet end bare at kunne sidde (mere end en almindelig bænk - f.eks. noget man samtidig kan kravle rundt på). Fotos udvalgt af 4./5./6. klasseselever under workshop

13 Besøg i 7. og 8.klasse (ca år) Fra 6. klasse og opefter er drengene og pigerne to separate grupper med klare forskelle i ønsker og aktiviteter. De vil gerne blive set af hinanden og det andet køn. En stor del af frikvarterene foregår udenfor skolen - ovre i centret. Efter skole vil de ned til byen og shoppe i mærketøjsforretningerne. Drengene er fortsat meget fysiske og hovedbeskæftigelsen er fodbold. De søger fællesskabet og fællesaktiviteter. Og suset i form af konkurrence og det at vise sin styrke. Pigerne er helt færdige med at lege. De er meget selvbevidste og opmærksomme på deres rolle i forhold til omverdenen og i særdeleshed drengene. De tilkendegiver kun lyst til at deltage i leg, hvis det har en meget tilllokkende karakter f.eks. i form af spændende og udfordrende tarzanbane, hvor hoved og krop får frit løb. Der er ikke umiddelbart den store tiltrækning til boldspil eller anden fysisk udfoldelse. De vil gerne sidde og snakke og samtidig kigge på drengene der spiller fodbold og kommentere på det. Der blev udtrykt ønske om at kunne sidde ikke helt eksponeret, men alligevel med udkig og mulighed for at blive set - altså i en position hvor man kan sidder beskyttet, men har overblikket, f.eks. oppe på en platform med ryggen mod noget. Drengene: Præstation og fællesskab - fodbold, flere sammen, forhindringsbane, (klatre i sig selv er kedeligt i længden), tarzanbane, sjipper stadig nogle gange, konkurrence på tid og udfordringer, belønning til sidst, jagt (begynder at orientere sig udad), det er shopping og at blive set det handler om. Pigerne: Set og blive set i fællesskab - sidde, snakke, kigge på andres (drengenes) aktiviteter, tag over hovedet, bænk, åbent. Fotos udvalgt af 7./8. klasseselever under workshop

14 Nørremarkens Ungdomsklub (13-21 år): Workshop Vi talte med 15 drenge i alderen år. (Samtlige drenge var af anden etnisk baggrund end dansk, de fleste tyrkere, men også irakere, somaliere, m.fl.). Drengene virker som om de kan klare sig med sig selv i deres egen lille klub. De søger hinandens selskab og har nok i sig selv. Ind i mellem skal de så ud og møde damer - mere som en jagt på udebane. De søger meget deres eget territorium. De dage klubben er lukket strejfer de rundt og føler sig hjemløse. Om aftenen når klubben lukker går de ofte over i Vejle Ungdoms- og Kulturforening (de kalder den Moskeen) og hænger ud med de voksne dér, spiller spil, ser tv eller beder. De ønsker sig et boldbur (vigtigt med hegnet også helst over, så bolden ikke ryger ud). Og et skur eller overdækning der er deres. Noget der er lækkert. Hvis det er lækkert passer alle bedre på det! Og de ønsker sig et sted at være stolte af i deres bydel. De er glade for deres bydel og ønsker at den skal være attraktiv (som gågaden er det) og så sej at pigerne fra klubben nede i byen kommer op til Nørremarken og hænger ud! De var nervøse og pessimistiske for vejret og meget tiltrukket af referencebilleder af overdækninger og lækre siddemiljøer. Der skulle meget til for at imponere dem med legelandskaber, men de tændte igen på Holocaust monumentet og den skrå legeplads og talte om udfordrende tarzanbaner. Der var kun drenge i klubben. Pigerne kommer primært i en anden klub. Set og blive set i fællesskab - fokus på det andet køn Et sted som er deres - hvor de kan være, som har noget indhold Fysisk udfoldelse træning, paintball, klatrevæg, Apollo træningscenter, trampolin Et sted vi kan være tirsdag og lørdag Et sted hvor alle damerne kommer Fotos udvalgt af ungdomsklubbens drenge under workshop

15 Vejle Ungdoms- og Kulturforening: Workshop Klubbens formand havde samlet et gruppe på årige brugere af foreningen - både piger, drenge, unge kvinder og et par mænd i 20 erne, 30 rne og 50 erne. Alle med tyrkisk baggrund. Der var en meget familiær stemning med stor indbyrdes respekt både for hvad de helt unge og ældre sagde. Især blev der vist stor respekt for den ældste i forsamlingen - da han kom (lidt senere end de andre), rejste en af de unge sig straks og gav ham sin plads. Kulturhuset ligger i Nørremarkcentret og bruger pladsen imellem centret og skolen til sociale aktiviteter og har arrangementer og marked tre gange om året i sommersæsonen. Der var en anelse nervøsitet om, hvorvidt der med ny plads og nyt center vil blive plads til deres årlige arrangementer. Det betyder meget for dem og det var med stor stolthed at der blev fortalt om hvor mange mennesker arrangementet trækker til. Hvis der var mulighed for det, med plads til de telte de bruger eller andre stationære telte, ville de bruge pladsen meget mere. Af leg var det boldspil og suset fra hoppeborge/trampoliner og igen tarzanbaner der blev efterlyst og det var igen referencefotos af den skrå legeplads og det abstrakte monument der fængede. Samtidig var der en høj grad af socialt engagement og fokus, hvor der blev talt om pladsen/opholdsarealet omkring legepladsen. Der blev udtrykt ønske om siddemuligheder for alle grupper, unge drenge, unge piger, ældre mænd og kvinderne der kommer med børnene og leger. Og samtidig for at en af aktivitetespladserne omkring det nye center kan bruges af hele storfamilien samtidig. Der var stor entusiasme og engagement og stolthed over bydelen og de aktiviteter de selv bidrager med. Ønske om at bruge pladsen mere Aktive brugere af pladsen nu og ønsker også at være det i fremtiden (nervøse for om pladsen bliver taget fra dem. De bruger bl.a. to telte af 12 x 6 m til deres årlige arrangementer) Familieorienteret - plads til alle, mulighed for at sidde og spise En grupper drikker i området, som måske vil misbruge stedet (de vil ikke have børnene og de Fotos udvalgt af kulturforeningens medlemmer under workshop

16 unge skal se på alkoholikerne). Alle aldersgrupper ønsker et sted at sidde sammen med deres egen gruppe. Voksne mænd, kvinder sammen med børn, teenager piger, teenager drenge og til den store familiekomsammen. Overdækning så man udvider tidsrummet hvor man kan bruge stedet både mod sol og regn - med læ for træk og blæst. Tyrkiske bænkpavilloner med overdækning (runde/buede) - hvor princippet er at man sidder ind mod hinanden. Lækker belysning. Pigerne: Når det er godt vejr er man sammen med vennerne går tur rundt omkring. Vand...springvand.. fisk sidde på puder sidde på bænkene, hører musik, gerne egen musik. Hyggestemning, puder, stearinlys, fatboys, sidde rundt ind mod hinanden. Fodbold/basket boldbur. Farver

17 Borgermøde arrangeret af kommunen: Workshop Vejle kommune indkaldte til borgermøde og med undtagelse af en enkelt småbørnsfar var det en gruppe i alderen 55+ og bedsteforældre der deltog i workshoppen. Perspektivet der blev anlagt var fra den voksne, der følger barnet på legeplads. De havde et stort ønske om at få muligheden for en udfordrende ramme til at skabe et kvalificeret samvær med deres børnebørn. Det betyder at der skal være en udfordrende legeplads, i smukke hyggelige omgivelser. Der skal være ordentligt og rent og der skal ikke være noget der skaber utryghed, som f.eks. alkoholikere. Holdningen var at det kunne være rigtigt sjovt, hvis legepladsen gjorde det muligt for bedsteforældrene at være med - eller ligefrem at bruge den selv, som en sjov motionsform. De kan godt forestille sig at tage kaffe eller madpakke med og bruge det som opholdsareal, hvis der er mulighed for det. Generelle anbefalinger Man skal lytte til de unge Hvis der var et sted ville vi komme og sidde og spise og bruge det Tage sin kaffe med En anden plads til alkoholikerne (bekymret over dem) Motionsredskaber (Sofiegården, Vardevej) Digital leg i Spinderihallerne dem kan de voksne også bruge det var rigtig sjovt Udfordringer til børnene, gerne noget vi kan være med til Vedligeholdelse er afgørende. Ikke nødvendigvis mere nyt! Bekymret for rengøring Holder rigtig meget af Vejle Bypark, amphiteater bænkeformation Noget der er flot! Fotos udvalgt af ældre borgere under workshop

18 3. Konklusioner Vi har valgt at dele konklusionerne fra workshops, kommunikationen med kommunen og vores egne indtryk fra research og registreringer i området om leg generelt i henholdsvis: kommunens, brugernes og vores ønsker til en ny digital legeplads ved Nørremarkscentret. Ønskerne samles herefter til konkrete forslag i det efterfølgende kapitel Brief på form. Kommunens ønsker - Samhørighed At skabe attraktive uderum omkring det nye Nørremarkcenter At skabe tilhørsforhold og tilknytning til Nørremarkscentret for hele bydelens beboere At skabe et attraktivt indkøbsmiljø At binde området sammen Kommunens ønsker for brugen af området afspejler ønsker fra beboerne. Der er tæt kommunikation og engagement mellem beboere og kommune og det er kommunens intention at det skal være brugernes udsagn der danner grundlaget for form og indhold til legepladsen. I forhold til kommunens ønsker om sammenbinding af Nørremarkens forskellige boligområder til Nørremarkcentret, har vi arbejdet med et ideforslag som vi mener med fordel kan integreres i designet af legepladsen. Idéforslaget findes i kapitlet Ideer til sammenbinding af Nørremarkens forskellige boligområder nedenfor. Brugernes ønsker - Fri leg i fællesskab Suset Fysisk udfordring og udfoldelse Det sociale (folk vil sidde sammen og snakke, kigge og blive kigget på i egne grupper) Vores stolthed og varetegn - Ønsket om noget der sætter Nørremarken på landkortet. Generelt for alle brugere gælder det at en attraktiv legeaktivitet indeholder det som vi kalder suset. Det at få kildren i maven, pulsen op og adrenalin i blodet eller at kæmpe for at nå noget. Man kan også kalde det en slags legeangst og den deraf følgende adrenalinrus, man får af f.eks. højder,

19 hop, at gemme sig, miste balancen, momentvis mangel på kontrol, løbe væk fra eller hen til nogen. Det er også attraktivt at konkurrere fysisk, det at overgå sig selv, yde maximalt og afprøve noget nyt fysisk udfordrende. På tværs af aldre fra 10 år og op er der et stort ønske om at få muligheden for at sidde sammen i sin egen gruppe og snakke, se og blive set. Hver gruppe sit sted - dvs. flere siddemuligheder i forskellige zoner, gerne med visuel kontakt. Nørremarken har en vis identitet blandt beboerne og der er et ønske om at denne identitet bliver styrket. Legepladsen skal derfor indeholde et element af varetegn. Tiltag i form af markeder flere gange om året kan med fordel udvides. Det kan være med til at give fælles oplevelser på pladsen og dermed følgende oplevelse af øget tilhørsforhold til stedet og til de andre beboere og brugere. Vi har registreret en række udsagn som en slags uddybende tjekliste til ovenstående: Generelle udsagn og ønsker til aktivitetspladsen Beboerne er glade for at bo i Nørremarken og stolte af deres bydel Vartegn! - Noget der sætter Nørremarken på landkortet vores stolthed og varetegn Smuk belysning Smukt og vedligeholdt som byparken Arena-stemning, hvor man kan sidde og kigge og blive kigget på Amphiteater / bænkformationer Plads til de ældre der kigger på børn der leger Plads til teenagere der kan føle at de har deres eget hjørne og ikke føler sig udfordret Være sammen på tværs af aldersgrupper og stor respekt for den ældre generation Vil spille fodbold først og fremmest - og dernæst basket Vil have lukkede boldbaner / boldbure Udendørs workout De unge skater ikke De unge dyrker ikke parcour Der er ikke graffiti i bydelen..ville gerne have at gågaden lå i Nørremarken og at pigerne kom oppe hos os.

20 Vores ønsker - Nysgerrig udfordring Arkitektonisk veldefineret - Funktionsmæssigt udefineret Fri leg Det kunstneriske dvs. det uventede, overraskende, og det der stiller spørgsmål ved det vanlige. Noget vi skal være aktive for at forstå (imodsætning til det genkendelige og passivt underholdende). Noget der skaber nysgerrighed! Fysisk udfoldelse På tværs af alder, køn og kultur Det uprogrammerede legelandskab Mange traditionelle legepladser er programmeret til en helt specifikt brug - en gynge, en rutsjebane, en vippe eller genkendelige strukturer, som et skib eller en rumraket. De kan naturligvis bruges til andre lege end pirater og søslag eller astronauter og rejser til månen, men risikerer i sin programmerende karakter at fungere som styrende og ofte begrænsende ramme om legen. Det vi så fra workshopsene, var at de legepladser og steder som ikke har en sådan programmeret funktion, virkede pirrende og appellerede til tanker og forslag til flere forskellige lege - hos alle aldersgrupper. En bunke stammer eller en organisk belægning uden decideret funktion åbner mulighed for at lege mere frit og fantasifuldt end funktionsbestemte legepladser og legeredskaber. Derved har de legepladser og steder som er funktionsmæssigt udefinerede, en stor attraktionsværdi uanset alder, køn og baggrund, fordi man uanset alder, køn, mm., selv kan læse sine behov for leg og aktivitet ind i stedet og finde sin udfordring. Blandt de billeder vi viste er Holocaust Mindesmærket i Berlin et godt eksempel på en struktur og rumdannelse, der med sin stærke rummelighed skaber nysgerrigned og forundring og giver de alllerfleste lyst til at bevæge sig rundt og - på trods af monumentets indhold og budskab - at lege. Fotoet af den røde bobbel-struktur er et andet scenarie som inspirerede brugere i alle aldre. Her kunne det være at børnene vil kaste sig ud i løb og

21 leg på de farvede bakker, de unge bruge dem som scene og de voksne sætte sig og drikke kaffe. Ved at lade stedet være formmæssigt inspirerende og fysisk varieret, kan det uden at indeholde en funktion, generere ideer til leg og ophold. Fysisk udfoldelse Vi har interesseret os for den fysiske udfoldelse i forhold til leg og hvordan bevægelse og leg påvirker mental udvikling. Det at børn bevæger sig samtidig med at de leger bidrager til legeoplevelsen med en kropslig og sanselig dimension, samtidig med at der åbnes mulighed for fysisk læring. Det er vores ønske at fordre denne form for leg, hvor de bruger fysikken og sanserne, da de tids nok vil komme til at være meget i hovedet i forbindelse med skole og arbejde. På tværs af alder, køn, kultur Noget af det mest tankevækkende vi oplevede i Nørremarken var det sammenhold, der var bland de forskellige grupper af brugere, i særdeleshed blandt dem med anden etnisk baggrund end dansk. Storfamilien, som familien hvor flere generationer bor sammen eller deler hverdag og tager sig af hinanden, findes der mange eksempler på i Nørremarken i familier med anden etnisk baggrund. Storfamilien er i den forstand, gået tabt i dansk kultur og samfund, (med industrialisering, kvindefrigørelse, kernefamilier, institutionspladser til alle børn og ældre, mv). Fokus på den store gruppes nærhed, samhørighed og sammenhold mener vi der i høj grad bør fokuseres på i designet og dimensioneringen af lege- af aktivitetspladen.

22 4. Brief på form Vores udgangspunkt er at bruge kunsten til at skabe en legeplads, hvor man forundres og bliver nysgerrig og hvor der er elementer man ikke helt forstår, men tiltrækkes eller ligefrem forføres af. Formmæssige retningslinier Vi søger mod at nå brugere i området bredt og vores konklusion for udformningen af den digitale legeplads er at den funktionsmæssigt smelter sammen med den planlagte aktivitetsplads. Målet er at skabe en fysisk form med et univers der både fordrer fri leg og rummer ophold for en bred gruppe af brugere, på en plads der samtidig bliver hovedindgang til et nyt indkøbscenter. Vi har oplistet de ønsker til leg og aktivitet som vi mener bør danne grundlag for den formmæssige udformning af opdelt i tre kategorier som et tjekliste og værktøjskasse: Form og bevægelse Op i højden Kravle Kanter at sætte sig på/gå på Afstande - det fysiske/skalamæssige smalt komme igennem/næsten ikke komme igennem Vand Spejle sig Fare vild /gemme sig Perspektiv/udsigter Amphiteatret - Sidde og kigge/blive kigget på Værdier Sammenhold Indbyrdes respekt Ansvar/passe på hinanden Fællesskab Overholde regler Vedligeholdelse/holde stedet rent og pænt Stemning/Funktioner Smukt Vedligeholdt Imponerende belysning Noget der trækker andre bydeles beboere til (som Vejle Bypark gør det)

23 Plads til de forskellige grupper side om side: de ældre/mødrene med børn/teenagerne - der også kan føle at de har deres eget opholdssted og samtidig føler sig udfordret af legepladsen. Holocaust Monument som inspiration Vi foreslår at lave en lignende struktur, dog med en afveksling i form af buede gange og små fremspring og der danner opholdskroge. Med niveauforskydninger. og afveksling imellem hvor man kan se over blokkene og hvor man mister overblikket. Mindesmærket er opbygget sådan at terrænet synker ned mod midten af monumentet. Således er monumentets blokke er lave ude langs siderne og som man bevæger sig ind i rummeligheden oplever man at blokkene bliver højere mens terrænet går nedad. Dermed bevæger man sig fra at kunne se ud over monumentet til at være nede i det og opslugt af det. På trods af den helt regelmæssige struktur mister man hurtigt overblikket over hvor man er. Mindesmærket i Berlin er stærkt ladet, men et lignende sted med en anden mindre sørgelig og stærk ladning ville rummeligt generere mulighed for at gå på opdagelse, tænke for dig selv, mærke sin krop, gemme sig, løbe, sidde, snakke, hygge... De lange gange giver sammen effekt som i et supermarked, hvor man kan blive væk fra hinanden - mens man kigger ned af den ene reolgang efter den anden gang for at se efter dem man er sammen med, gør de det samme og derfor finder man ikke hinanden. Man får aldrig det fulde overblik over stedet på trods af de mange lange kig ned ad gangene. En uheldig situation for en mor, der leder efter sit barn, men en fantastisk effekt for børn og voksne der vil lege. Vi ser fysisk udfoldelse som et vigtigt parameter i designet. En kunstnerisk ladning af stedet - Til ære for storfamilien Vi ønsker at udfordre den samfundsmæssige struktur der har tendens til at dele os op i alder, køn og kulturel baggrund. Vi tilstræber designet af en legeplads, der kan skabe nysgerrighed for alle grupper samtidig på tværs af alder, køn, kultur mv. I selve den fysiske udformning af legepladsen og den

24 uforudsigelighed, der kan skabes med PlayAlive s interaktive sattelitter (se mere om dem nedenfor), er det vigtigt at arbejde med kodningen af og den symbolske betydning indeholdt i stedet. Den kodning vi foreslår at lade pladsen med er Mindesmærket over storfamilien. Storfamilien forstået som familier, der lever og holder tæt sammen på tværs af generationer, hjælper hinanden gennem livets faser og hvor familien er den vigtigste sparringspartner i hverdagen. Lege- og samlingsted Ønsket fra alle brugerne fra ca år og opefter var at få et siddested som har en social karakter. Dvs. giver mulighed for samtale, at kigge på andre og blive kigget på, hygge sig og være sammen. Dette slot af kærlighed i mit hjerte Din skønhed ville ikke være to øre værd hvis jeg ikke havde dette slot af kærlighed i mit hjerte Asik Veysel, trykisk poet ( ). Sangen indgår i filmen Omfavn mig Måne. I filmen spørger Osman den gamle sanger Asik: Hvordan kan jeg lære at spille på saz? (Saz ligner en langhalset lut og er en af de klassiske instrumenter i Tyrkie). Asik svarer at han kan godt lære Osman at spille på saz, men han kan ikke lære ham alt det andet. Hvad er alt det andet? spørger Osman. Som svar synger Asik Dette slot af kærlighed i mit hjerte. Fra bogen: Nye fællesskaber - Historie, samfund og religion af Elisabeth Rygård De siddemuligheder der skabes skal være udformet så man kan sidde mange sammen, tæt på hinanden. Således at man i den gruppe man sidder med kommer tæt på de andre og kommer hinanden ved. Der skal gerne være flere grupper af den slags siddemuligheder, som f.eks. flere platforme/plateauer, bakkeformationer og lignende - flere forskellige så forskellige grupper kan finde en plads der passer dem - en gruppe af unge sammen, flere mødre med deres børn, en hele familie kan sidde, hver i sin gruppe. Der bør være plads til grupper af 2-4 personer, 4-6 personer og f.eks. 2 x 6 personers-pladser tæt på hinanden. Intentionen er ikke sidepladserne skal være genkendelige former (som en almindelig bænk)og det skal gerne integreres som en del af legepladsen.

25 Lys, Farver, Vand Lys, tilstedeværende farver og vand er nogle grundlæggende elementer som vi mener skal integreres i legepladsen. Der blev generelt givet udtryk for ønsket om farver og spændende belysning. Vi mener at der skal tænkes i et design, der også fungerer om aftenen og natten så stedet appellerer til brug på forskellige tidspunkter af dagen af forskellige brugergrupper. Og sådan at eventuel utryghed i mørket erstattes af noget smukt og attraktivt ved brug af farvet lys eller lysshow.

26 5. Den digitale legeplads - Retningslinier for 2 interaktive spil Beskrivelserne nedefor er basereret på PlayAlives satelitter kodet med fællesfunktioner som til legepladserne i Odense og Esbjerg. Vi har ikke i vores opdrag skulle gå fuldstændig ind i udviklingen og udformningen af de spil som satelitterne skal kunne. Vi er kommet med inputs i overensstemmelse med ovennævnte research via brugerinddragelsen og har fået tilpasset satelitternes brug til dette. 1. Fri aktiv leg Spredte sattelitter - Interaktion med pladsen 2. Dj Pulten med theremin Samlede sattelitter Vild leg: Systemet gentager én gang. Dvs. hvis et barn løber hen over knapperne gentager systemet de knapper som barnet har leget på. Duet leg: Hvis barnet er i et roligt mode og gerne vil tage pauser så kan barnet få systemet til at gentage sig selv i uendelige løkker. Dvs. at barnet kan lave soundscapes / lydbilleder som vil spille indtil at aktivitetsniveauet falder ned på et niveau hvor legepladsen vurderer at barnet ikke er til stede mere. Powerballs: Hvis man laver 5 hurtige tryk på en knap - vil der sprede sig et lys ud til alle knapper i en bølge formation. Yderknapperne vil så blive skudt af i form af lyd. Random leg: Systemet er meget neutralt og fungerer primært som en sampler / tromme maskine. Her kan børnene spille selv og lave deres egen lege med lydene. (I samspil med de forskellige byer) Lydbanke: Legepladsen har 5 lydbanke med 12 lyde hver. Her er én lydbank aktiv (pr. by) af gangen. Hvis der er stor aktivitet med en bestemt lyd så vil denne lydbank blive i systemet. Hvis der opstår pauser så skifter lydbanken til en ny. Her skal systemet søge at have forskellige lydbanker i hver by så der er en følelse af samspil. Avanceret: Muligheder for at holde knapperne nede i lang tid laver en hotbutton og theremin-mode kan distorte lydene. Combo: Hvis to knapper bliver trykket ned samtidig i 5 sekunder vil disse to knapper stå og blinke i takt (eller modsat takt). Hotspot: En tilfældig knap vil få en hotspot funktion - hvor den vil blinke - hvis man trykker på knappen vil noget ske (lyd lys) - det er systemets clue til at lege med og laver så en ny hotspot knap et andet sted. Lys-show - Interaktion med pladsen, muligheden for at mange i fællesskab kan få lyskilder spredt over hele pladsen til at blinke/lyse med sattelitterne. Lydbanke: Legepladsen har 5 lydbanke med 12 lyde hver. Her er én lydbank aktiv (pr. by) ad gangen. Hvis der er stor aktivitet med en bestemt lyd så vil denne lydbank blive i systemet. Hvis der opstår pauser så skifter lydbanken til en ny. Her skal systemet søge at have forskellige lydbanker i hver by så der er en følelse af samspil. Lys: - Hver by har sin egen farve. - Lyset ånder

27 6. Ideer til sammenbinding af Nørremarkens forskellige boligområder Samhørighed Resultatet af undersøgelsen berører ikke kun selve området umiddelbart omkring Nørremarkscentret, men griber også ud efter den ny anlagte sivevej til marken mod Grundet samt både den stærkt trafikkerede Horsensvej og den i dag slidte og mørke tunnel, der begge ligger som barrierer, der skiller villakvarteret fra fysisk forbindelse og tilhørsforhold til Nørremarkcentret. For at skabe samhøringhed og en platform for fællesskab og integration ønsker kommunen at binde boligblok kvarteret, villakvarteret ved Horsensvej og det nye parcelhuskvarter ved Grundet sammen. Udfordringen mener vi er dels at skabe nogle fysisk-visuelle indikatorer for samhørighed i området og en mere inviterende adgang til centret. Spejling Vores forslag går på at lave en spejl-mosaik dekoration i tunnelen (referencefoto nedenfor) under Horsensvej og nogle runde spejlsøjler (referencefotos ovenfor, højre) i klynger fra Grundet og ned mod centret. Søjlerne skal stå så der opnås en uendelig spejlingseffekt, når man står imellem dem. Dette kan give en sjov, legende og helt anderledes oplevelse af at gå fra det ene sted til det andet. Og frem for alt vil det gøre tunellen, der er et klassisk eksempel på en utryg passage, til en positiv og forførende oplevelse. Der skal derfor også bruges elementer af spejle i legepladsen, således at denne effekt trækkes med ind dér.

28 Bilag - Inspiration til tema for legepladsen: Monument over Storfamilien Fra bogen: Nye fællesskaber - Historie, samfund og religion af Elisabeth Rygård

29