Beretning. Ledernes Hovedorganisation

Transkript

1 Beretning 2009

2 Medlemstal Aldrig har vi haft så mange medlemmer. Aldrig har vi haft så mange medlemmer, der bruger os. Aldrig har vi haft så mange medarbejdere. -Svend Askær 2

3 Indhold 5 Forord 6 Stor stigning i medlemstal i Krisen og dens konsekvenser 10 Medlemsbetjeningen 16 Efterløn 17 Generation Plus 18 Forsikringer 19 Charter for flere kvinder i ledelse 20 Ledelsens Dag og kåringen af Årets Leder 22 Kommunikation 26 LederSparring 28 Lønudvikling 33 Ledelsespolitisk Afdeling 36 Ledernes KompetenceCenter 38 De offentlige lederuddannelser 40 Organisationspolitisk tilbageblik 42 Årsregnskab for Hovedbestyrelsen 3

4

5 Forord Rekordernes år Aldrig har vi haft så mange medlemmer. Aldrig har vi haft så mange medlemmer, der bruger os. Aldrig har vi haft så mange medarbejdere var med andre ord rekordernes år på godt og ondt. Krisens hærgen afspejles både i det stigende medlemstal, men så sandelig også i det rekordstore antal henvendelser fra medlemmerne. Som organisation er det naturligvis positivt, at medlemmerne bruger os, når de har behov for det. For det enkelte medlem er det ikke nødvendigvis positivt at skulle bruge sit medlemskab. Det er derfor vigtigt, at medlemmerne oplever en imødekommende og kvalitetspræget service og rådgivning, når de henvender sig. Vores medlemmer kan tænke selv og vil gerne selv derfor er de også krævende, når de er kunder i butikken. Selv om det har været et udfordrende år, er det efter min opfattelse lykkedes godt med at skabe værdi for det enkelte medlem, der bruger os, og for alle medlemmer som helhed. At medlemmerne generelt er godt tilfredse, afspejles også i den succes, vi har haft med vores MGM-kampagne i afdelingerne. Vurderet på de opnåede resultater har den nuværende strategiplan 2012 haft rimelig succes. I hvert fald så megen succes, at det væsentligste mål bliver opfyldt før tid. Derfor vil hovedbestyrelsens sommerseminar blive startskuddet til arbejdet med en ny strategiplan. En strategiplan, der gerne skal kunne præsenteres på næste års generalforsamling. Nu er det imidlertid dette års generalforsamling, det gælder, og jeg håber, at denne skriftlige beretning kan være med til at give den enkelte læser et godt overblik over, hvad Lederne har skabt af værdi for medlemmerne i det forgangne år. Svend Askær 5

6 Medlemstal flere navne på medlemslisten Et af de bedste pejlemærker, for hvordan det går en organisation, er medlemstallet. Og på den front blev 2009 et rekordgodt år for. Medlemstallet steg i procent med 4,9 og i antal med 4.423, således at der ved tærsklen til 2010 stod opført medlemmer. I sig selv en imponerende vækst og en stigning, som er 50 procent bedre, end det lykkedes at opnå i et ellers også rigtig godt Medlemstilgangen betyder, at Ledernes værdi og tyngde som interesseorganisation øges år for år. Medlemstilgangen betyder, at Ledernes værdi og tyngde som interesseorganisation øges år for år. Der bliver lyttet mere og mere til, hvad Lederne mener, lokalt så vel som nationalt. vet muligt at anbefale et nyt medlem elektronisk, og så snart anbefalingen er modtaget, bliver det potentielle nye medlem ringet op. Postkortene og de elektroniske anbefalinger er væltet ind, og det er et sundhedstegn, at mange ikke kun vælger selv at være medlem af Lederne, men også gør en indsats for at overbevise andre om fordelene ved et medlemskab. Mange nye kvindelige ledere Blandt de nye medlemmer, som er kommet til i 2009, er hver tredje 34 procent kvinde. Det betyder, at kvindernes samlede andel af medlemskredsen er vokset til 24,1 procent en stigning på fire procent på fem år. Over en 20-årig periode er der sket en fordobling: Fra 12,2 procent kvindelige ledere i 1990 til 24,1 procent nu. Samtidig betyder den fortsatte vækst i antallet af medlemmer, at kontingentet kan fastholdes på et lige så lavt niveau som hidtil. Medlemsmassen fordelt efter alder - At der er kommet så mange nye medlemmer til Lederne i 2009 skyldes blandt andet den indsats, som lokalafdelingerne har udført ud fra filosofien om MGM Member Get Member. Det arbejde førte til nye medlemmer i år og op Der har været meget fokus på, at det som medlem skal være nemt og hurtigt at anbefale et nyt medlem. Ud over de tidligere kendte postkort er det også ble- - år - år - år Under år 6

7 Medlemstal pr. årets. januar..... Kvindernes andel af medlemsmassen Udvikling i antallet af medlemmer for 2009 Antal medlemmer Nye medlemmer i Lederne Medlemmer der har forladt Lederne Netto-ændring (Antal) Netto-ændring (procent) Antal medlemmer I alt ,

8 Krise Et år i krisens tegn men der er lys forude En søgning på internettet på ordet finanskrise gav ved udgangen af 2009 ikke færre end resultater. Næsten to millioner tekster, hvor ordet finanskrise indgår, er med til at tegne et billede af, at der er blevet talt og skrevet rigtig meget om finanskrisens hærgen i det forløbne års tid. Mange virksomheder skar kraftigt ned på produktionen, kolonner af sorte tal blev farvet røde, og en del virksomheder måtte helt opgive at fortsætte driften og forsvandt fra danmarkskortet. Da 941 privatansatte ledere i slutningen af 2009 blev bedt om at kigge i krystalkuglen med henblik på 1. halvår 2010, var optimismen og troen på bedre tider for dansk erhvervsliv så småt begyndt at snige sig ind. Lederes ledighed steg Som en konsekvens af krisen steg ledigheden i løbet af hele 2009, og flere ledere mistede i løbet af året deres job mange dog for hurtigt at komme i arbejde igen. Et kig tilbage i Ledernes ledighedsstatistik viser, at der tilbage i juli 2008 blev sat rekord i lav ledighed med 0,7 procent ledige ledere. Men i løbet af efteråret 2008 vendte fem år med stadigt fald i ledernes ledighed, og i 2009 er den negative udvikling fortsat måned for måned. Værst så det ud i første halvdel af 2009, men stigningerne fra måned til måned var mindre i andet halvår af Ved udgangen af 2009 var ledighedsprocenten på 3,0. På den ene side kan man sige, at det er fire gange så højt, som da bundrekorden blev nået halvandet år før. Men på den anden side og nok så vigtigt er det værd at hæfte sig ved, at ledernes ledighed på 3,0 procent fortsat ligger et pænt stykke under tallene for det samlede danske arbejdsmarked, hvor ledigheden i december var på 4,3 procent. Forventninger holdt stik Vanen tro spurgte to gange i løbet af 2009 et udsnit af medlemmerne om deres forventninger til det kommende halvårs konjunkturer. Årets første undersøgelse afslørede en stor portion pessimisme med henblik på forventningerne til omsætning, overskud, eksport og beskæftigelse. En pessimisme, som alt andet lige viste sig at holde stik. Men da 941 privatansatte ledere i slutningen af 2009 blev bedt om at kigge i krystalkuglen med henblik på 1. halvår 2010, var optimismen og troen på bedre tider for dansk erhvervsliv så småt begyndt at snige sig ind. Meldingen lød, at krisen ikke er slut endnu. Men på beskæftigelsesområdet forventer hovedparten af lederne at gå ind til en periode med uændret beskæf- Så mange ledere var uden job (i procent) Ledernes a-kasse Alle A-kasser Hele landet 3,0 0,8 3,9 2,0 Nordjylland 3,2 0,8 4,6 2,5 Midtjylland 3,3 0,7 3,7 1,7 Syddanmark 2,8 0,7 4,0 1,8 Hovedstaden 3,2 1,0 3,9 2,2 Sjælland 2,8 0,7 3,6 1,9 8

9 tigelse, både når det gælder antallet af ledere, øvrige funktionærer, faglærte og ufaglærte. 70 procent tror, at de går ind til et halvår med uændret antal ledere. 54 procent ser frem til at have et uændret antal funktionærer, og 32 procent tror, antallet falder. For et halvt år siden var forudsigelsen noget mere dyster. Dengang forventede næsten halvdelen, 46 procent, at skulle i gang med at fyre funktionærer. Når det gælder forventningerne til omsætning og overskud i 2010, er der bekymring, om end en spirende tro på bedre tider har vundet indpas. Hvor over halvdelen af lederne i sommeren 2009 så frem til et halvår med faldende omsætning og faldende overskud, er det kun 32 procent, som forventer faldende omsætning, og 34 procent, der kalkulerer med dalende overskud. En tredjedel af de adspurgte mener, at første halvår af det nye år vil byde på stigende omsætning og stigende overskud. Og en fjerdedel forventer, at økonomien bliver så god, at der kan foretages flere investeringer end i sidste halvår. Holder forventningerne stik, vil det langsomt begynde at gå den rigtige vej. 9

10 Medlemsbetjening Ledernes A-kasse fortsat fordelagtig og effektiv Vores administrationsudgifter opgjort pr. medlem er igen i år blandt de laveste, og samtidig har vi en høj effektivitet, når vi ser på, hvor mange transaktioner vi klarer pr. medarbejder. Konkurrencen imellem landets a-kasser er skærpet, og et flertal af de øvrige a-kasser har nedbragt deres tidligere relativt høje omkostninger. Trods dette ligger vi fortsat i pris pr. medlem langt under gennemsnittet med den fjerde laveste administrationsudgift. Vi bruger 884 kroner pr. medlem, hvor gennemsnittet for alle landets a-kasser er på kroner med den dyreste på kroner. Stigende medlemstilfredshed Medlemmerne er mere tilfredse med Ledernes A-kasse nu, end de var ved Arbejdsdirektoratets seneste måling i 2007 af tilfredshed og loyalitet blandt de ledighedsberørte medlemmer. A-kassen er rykket op fra nummer 20 til nummer 11 blandt alle landets a-kasser. Resultatet skal ses i lyset af, at A-kassen i løbet af forsommeren 2009 var meget hårdt belastet af den stigende ledighed og modtog mellem 500 og 600 nye ledige hver måned. Stor stigning i udbetalingen af a-kasseydelser medlemmer fik i 2009 en eller anden form for ydelse udbetalt via Ledernes A-kasse imod i A-kassen udbetalte i alt millioner kroner mod millioner kroner i 2008, hvilket er en stigning på over 200 procent. Ledernes A-kasse er både prismæssigt fordelagtig og effektiv. Det blev atter slået fast i den seneste benchmarkingrapport fra Arbejdsdirektoratet i 2009, hvor man måler og sammenligner de danske a-kasser, herunder også Ledernes A-kasse. Erfaringerne viser, at benchmarking er et godt ledelsesog udviklingsredskab, og de årlige rapporter tydeliggør, at Ledernes A-kasses arbejde med benchmarking og målstyring bærer frugt. Stigningerne viser med al tydelighed, at ikke alene fik mere end dobbelt så mange af medlemmerne udbetalt dagpenge m.v., men det enkelte medlem var også ledig og modtog ydelser i længere tid end i En række medlemmer nøjes ikke med blot at få udbetalt én form for ydelse fra A-kassen, men får flere. Rekorden har 13 medlemmer, som i løbet af året har fået seks forskellige ydelser udbetalt. Udbetalingen af efterløn i 2009 viser et svagt fald, idet antallet af efterlønnere er faldet fra til medlemmer. Modsat er der sket en stigning i antallet af medlemmer, der i stedet for at gå på efterløn vælger at fortsætte med at arbejde og dermed få udbetalt den særlige skattefri præmie. Præmien var i 2009 på maksimalt kroner, hvis man arbejder på fuld tid indtil det fyldte 65. år. I 2009 udbetalte A-kassen 110,2 millioner kroner i skattefri præmie mod 95,1 millioner kroner i 2008 en stigning på 15,9 pct. 10

11 økonomisk helhedsrådgivning om efterløn For at give medlemmerne en samlet helhedsrådgivning om forhold mellem efterløn, skat, sociale ydelser og pension har vi i samarbejde med eksterne konsulenter lanceret et nyt subsite på der giver det enkelte medlem mulighed for at danne sig et bedre overblik over sin økonomi som efterlønsmodtager. Sitet blev offentliggjort den 1. september Det er efterlønnen, der er udgangspunktet for rådgivningen af medlemmerne, men målet er også at give det enkelte medlem et bedre overblik i forhold til pension, skat og det sociale område. I løbet af 2010 forventes det, at den økonomiske helhedsrådgivning på nettet kan understøttes af personlig rådgivning af Ledernes konsulenter i Team Efterløn. Den personlige rådgivning vil bliver understøttet af et vejledningsværktøj, der udvikles i samarbejde med PFA Pension. Endnu ikke punktum i ferie-efterlønssagerne Arbejdsmarkedets Ankenævn har i flere sager taget stilling til a-kassernes vejledningspligt i forbindelse med ændringen af ferieloven pr. 1. januar 2004, der i visse situationer gav mulighed for at få udbetalt feriepenge uden at afholde ferie. Mange sager er nu afsluttet med, at der er sket efterbetaling til medlemmerne, og A-kassen har fået refusion for beløbet fra staten. Arbejdsmarkedets Ankenævn tog i to sager i 2008 stilling til, at den gruppe medlemmer, der har været omfattet af den gamle efterlønsordning med blandt andet 200 timers ordningen, skal have samme mulighed for efterbetaling som medlemmer, der har været omfattet af fleksibel efterlønsordning. For Ledernes A-kasses vedkommende er der tale om cirka 160 medlemmer, som er gået på efterløn i perioden 1. januar 2004 til 30. april 2006, og som er blevet modregnet for ferie i samme periode. A-kassen udbetalte i alt millioner kroner mod millioner kroner i 2008, hvilket er en stigning på over 200 procent. Arbejdsdirektoratet har samtidig afgjort, at A-kassen ikke vil få refusion fra staten for de udbetalte beløb. To sager er anket til både Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg og til Beskæftigelsesministeriet vedrørende den manglende refusion. I højest 100 sager kan der blive tale om efterbetaling. Sagerne forventes at være komplicerede, og de samlede udbetalinger til medlemmerne kan løbe op i cirka to millioner kroner. Hvis ministeriet ikke vil give refusion, vil sagen blive indbragt for domstolene. Fortsat efterspørgsel på vejledning om efterløn Uanset at A-kassen i 2009 udbetalte efterløn til lidt færre efterlønnere, var der alligevel en stigning på fire procent i antallet af konkrete efterlønssager. Stigningen i sagsantallet skyldes, at i stedet for, at medlemmerne går på efterløn i samme antal som tidligere, er der en større efterspørgsel på at få vejledning om mulighederne for at forblive helt eller delvist på arbejdsmarkedet som senior, herunder hvilke pensionsmuligheder man kan opnå. Derudover skal flere medlemmer have udbetalt skattefri præmie som præmie for at lade være med at gå på efterløn. over samtaler med ledige Velfærdsreformen tilbage fra 2008 har i løbet af 2009 givet A-kassen store udfordringer med at gennemføre de lovpligtige CV-, vejlednings- og rådighedssamtaler med de ledige. Efter årsskiftet 2008/2009 har A-kassen selv gennemført alle samtaler med ledige medlemmer, hvor vi tidligere løste opgaven i samarbejde med AS3 Employment, der varetog samtalerne vest for Storebælt. De lovpligtige samtaler har været vanskelige at tilrettelægge og gennemføre for A-kassen, dels fordi det er meget kompliceret at skulle leve op til de mange nye krav til blandt andet jobsøgningsplaner og rettidighed 11

12 Medlemsbetjening for hvert enkelt ledigt medlem, dels fordi ledigheden samtidig voksede meget kraftigt. I lange perioder i løbet af 2009 har det af ressourcemæssige årsager derfor ikke været muligt at leve op til kravene om at holde samtalerne rettidigt. På trods heraf har A-kassen i 2009 gennemført i alt samtaler med de ledige, heraf CV- og vejledningssamtaler og rådighedssamtaler. Direktoratet har i efteråret 2009 foretaget tilsyn på rettidigheden og kvaliteten af de lovpligtige rådighedssamtaler, som skal gennemføres med alle ledige efter hver tredje måneds ledighed. Ved en rådighedssamtale skal A-kassen blandt andet kontrollere, om medlemmet har overholdt de aftaler om jobsøgning og aktiviteter, som er aftalt i den forudgående jobplan. Den endelige konklusion på tilsynet foreligger ikke endnu, men direktoratet har allerede nu tilkendegivet utilfredshed med vores indsats. Helhedsrådgivning i Medlemsbetjeningen I foråret implementerede Medlemsbetjeningen en ny organisationsstruktur for at støtte helhedsrådgivningen. Medarbejdere med ansættelsesretlige kompetencer om opsigelser og kontrakter er sat sammen med medarbejdere med kompetencer inden for arbejdsløshedsforsikring og ledighed, således der er skabt mulighed for en mere helhedsorienteret sagsbehandling. Eksempelvis handler det ikke blot om, at et medlem får en isoleret set god fratrædelsesordning fra sit job. Det handler også om, at medlemmet ud fra sine konkrete behov opnår de optimale vilkår i forhold til en eventuel periode med ledighed på dagpenge, får støtte til at søge det næste job og endelig opnår en ny, ordentlig ansættelsesaftale. I samme forbindelse har Medlemsbetjeningen etableret et nyt Call Center, hvor der altid sidder medarbejdere klar, som både har ansættelsesretlige og a-kassemæssige kompetencer. Herved opnås, at et medlem får mulighed for at få en vejledning, der i en større sammenhæng dækker de konkrete behov. A-kassens digitale tilbud Arbejdsdirektoratets Benchmarkingundersøgelse omkring medlemstilfredshed viser, at medlemmerne af Ledernes A-kasse er meget tilfredse med a-kassens digitale tilbud og at vores medlemmer ligger helt i 12

13 A-kassen er rykket op fra nummer 20 til nummer 11 blandt alle landets a-kasser, når det gælder tilfredshed og loyalitet. top med forventninger til at få endnu flere tilbud via internettet. Det er derfor et højt prioriteret område i 2010 at arbejde på at tilbyde flere digitale tilbud for derved at spare medlemmerne for at kommunikere med A-kassen via traditionelle papirer mv. Igennem flere år har A-kassens dagpengemodtagere haft mulighed for at udfylde og aflevere dagpengekort via internettet til Ledernes Fra efteråret 2009 ophørte a-kassen helt med at bruge traditionel post til at udsende specifikationer lønsedler og nye ydelseskort i papirform til dagpengemodtagere. På den måde slipper medlemmet for besværet og udgiften med at sende sit kort i papirform med porto og kuvert via posten, og samtidig har man altid via internettet adgang til at se alle tidligere indsendte ydelseskort samt specifikationer endda flere dage tidligere i forhold til, hvis vi sendte dem med posten. I løbet af foråret 2010 vil vore efterlønnere også blive omfattet af ordningen. Henter millioner til medlemmer i feriepenge I 2009 kunne 159 medlemmer glæde sig over Ledernes medvirken til at inddrive 5 millioner kroner i tilgodehavende feriegodtgørelse hos arbejdsgiverne. Medlemmerne har i år efterspurgt Ledernes ekspertise i markant større grad i forhold til de forrige år. Ledernes indsats med at hente feriepenge til medlemmerne resulterede i en stigning på 1,5 millioner kroner i sammenligning med Feriegodtgørelse ved fratrædelse udgjorde størsteparten af feriesagerne. Arbejdsgivernes manglende afregning af feriegodtgørelse havde grund i forskelligartede årsager. De hyppigste årsager til den uretmæssige tilbageholdelse af feriepenge var manglende vilje og/eller betalingsevne. Lidt færre arbejdsskadesager I 2009 havde vi 163 sager om arbejdsskader mod 178 i Når Lederne støtter medlemmerne i sager omkring anmeldelse af arbejdsskader, er der i stort omfang tale om at sikre, at behandlingen af sagen i Arbejdsskadestyrelsen lever op til gældende love og regler, og at sagsbehandlingstiden ikke bliver unødvendigt langtrukken. I 2009 har der i flere tilfælde været tale om, at medlemmer har fået udbetalt erstatning på over 1 million kroner. Færre kontrakter til gennemsyn Antallet af kontrakter, som medlemmerne har sendt ind til gennemgang i Medlemsbetjeningen, har været faldende i årets løb. I 2007 modtog vi over kontrakter, i 2008 var antallet på 2.100, og i 2009 faldt det til Dette betragter vi som et tegn på, at vores medlemmer i højere grad end tidligere er blevet i det eksisterende job, og at jobskift på grund af finanskrisen generelt er lavere end tidligere. Hertil kommer, at flere medlemmer tager imod det job og de vilkår, som de bliver tilbudt, og ikke som tidligere forsøger at forbedre kontraktens indhold. Den nye multimedieskat har dog givet en del henvendelser på grund af uklarhed om reglerne og mulighederne for, at den enkelte får mest mulig værdi ud af bruttolønkronerne både før og efter skat. 23 procent flere opsigelsessager Året var præget af opsigelsessager, som kom ind i et stort antal. Mange af opsigelserne var begrundet i den økonomiske afmatning i samfundet, og derfor var de sagligt begrundet. De mange fyringsrunder betød, at vi i løbet af 2009 modtog 23 procent flere opsigelsessager (5.547), end vi modtog i 2008, hvor tallet var Tilbage i 2007, hvor krisen på arbejdsmarkedet endnu ikke var blevet mærkbar for ledere, modtog vi henvendelser om støtte til en opsigelse. Der er således tale om en stigning på 40 procent over de seneste to år. En del opsigelser var ikke rimeligt begrundet: Ledere der havde været ansat i virksomhederne i mange år blev opsagt som følge af den økonomiske krise. Vi forfulgte en række sager, hvor vi gjorde gældende, at virksomhederne har en omsorgspligt for medarbejdere med mange års anciennitet ofte mere end 25 år og at de skal søge at genplacere disse medarbejdere. I modsat fald koster det at afskedige. Tilsvarende steg antallet af masseafskedigelser markant. Vi har forsøgt at handle proaktivt ved, at vi på forkant har kontaktet medlemmer i berørte virksomheder for at tilbyde vores bistand, når vi har fået kendskab til afskedigelser. 13

14 Medlemsbetjening Stor erstatning for uberettiget bortvisning Et medlem fik tilkendt kroner for en uberettiget bortvisning. Sagen drejede sig om et medlem, der havde været ansat i den samme virksomhed i 36 år, og som uden varsel blev bortvist fra virksomheden med den begrundelse, at han havde skadet virksomhedens interesser. Virksomheden kunne ikke løfte beviset for, at medlemmet havde været vidende om det påståede forhold, som lå til grund for bortvisningen, og blev derfor dømt til at betale. Det er meget kostbart at bortvise en medarbejder med et i øvrigt pletfrit omdømme efter 36 års ansættelse. For at sikre, at talsmandsfunktionen har en aktualitet og værdi for medlemmerne, er det besluttet, at der skal tilbydes en løbende uddannelse af talsmænd samt et introduktionsprogram for nye talsmænd. Som en del af kriterierne for den løbende uddannelse af talsmænd skal talsmanden som minimum deltage i det årlige talsmandsseminar en gang hvert tredje år. Herudover skal talsmanden deltage i talsmandsundersøgelsen hvert andet år. På virksomheder, der har flere end 25 medlemmer af Lederne, skal det sikres, at der afholdes en årlig generalforsamling. Flere retssager og færre sager i Ledernævnet Desværre er tendensen fortsat, at vi er nødt til at anlægge flere retssager end tidligere i sager, hvor der er tale om uorganiserede arbejdsgivere. Det vil sige arbejdsgivere, som ikke er organiseret i eksempelvis Dansk Industri, fordi det ikke har været muligt at opnå en forligsmæssig løsning i sagerne. Antallet af verserende retssager 1000 er cirka 70, og det er det hidtil højeste, vi har haft i nyere tid. 800 Rekordstort antal konkurser Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2009 registeret det højeste antal konkurser i statistikkens historie. Udvikling af LG-sager Samtidig er berammelsestiderne blevet meget lange helt op til halvandet år efter, at sagerne er færdig forberedt. Der har kun været to sager i Ledernævnet i I begge sager fik Lederne medhold. Når vi taler om organiserede arbejdsgivere, slutter langt de fleste sager med afholdelsen af et mæglingsmøde Der har kun været to sager i Ledernævnet i I begge sager fik Lederne medhold. Løbende uddannelse af talsmænd På grund af det store antal afskedigelser på virksomhederne har talsmændene i løbet af året været meget aktive i forbindelse med lokale forhandlinger om afskedigelse. Foruden fokus på fratrædelsesvilkår har talsmændene arbejdet for, at medlemmerne blev tilbudt videreuddannelse. Også hos Lederne har der været ualmindeligt travlt hos medarbejderne, der er beskæftiget med sager vedrørende Lønmodtagernes Garantifond for vores medlemmer. I 2009 modtog vi 993 sager, hvilket var en stigning på 48 procent i forhold til samme periode i I alt blev der i 2009 udbetalt mere end 54 millioner kroner til medlemmerne, hvilket er mere end en fordobling fra 2008, hvor tallet var godt 21 millioner kroner. De mange konkurser er primært sket inden for virksomheder, der beskæftiger sig med ejendomsmarkedet, bygge- og anlæg samt finansieringsområdet. 14

15 Tre typiske henvendelser i 2009 Bonustvist Malene er ansat som salg- og marketingschef i en mindre dansk virksomhed, hvor hun bliver aflønnet delvis med fast løn, delvis med bonusløn. Da hun i december 2009 fratræder sin stilling, opstår tvisten om, hvorvidt hun skal have bonus, og hvor stor den eventuelt skal være. Malene har været sygemeldt i en længere periode i 2008, hvorefter hun fratræder stillingen. Hun er af den opfattelse, at bonus skal beregnes ud fra salgstallene i de måneder, hvor hun har arbejdet, hvilket vil give hende en dobbelt så stor bonus som i 2007, hvor hun ikke har været sygemeldt. Arbejdsgiver nægter som udgangspunkt at udbetale nogen bonus overhovedet, men der bliver til sidst indgået forlig, og Malene bliver tilbudt kroner, svarende til den bonus hun fik i Der har været en markant stigning af denne type sager. I 2009 var der cirka 300 sager, hvor bonus var et element. Af de sager har cirka 100 udviklet sig til tungere bonussager med en decideret tvist, hvor det ikke længere var nok at rådgive. Et forlig kan være alt fra få til flere hundrede tusind kroner. Dagpenge Bent arbejder som driftsleder indenfor produktion af metalvarer i region Syddanmark. Virksomheden rammes af ordrenedgang, hvorefter man aftaler, at der laves en arbejdsfordelingsordning, hvor der arbejdes hver anden uge. Bent melder sig ledig i A-kassen og får kun udbetalt løn i de uger, hvor han arbejder, mens han får dagpenge i de øvrige uger. Det giver ham cirka kroner mindre om måneden. Er man på arbejdsfordeling, skal man opfylde alle normale betingelser for at få udbetalt dagpenge og blandt andet møde op til A-kassens lovpligtige CV- og vejledningssamtaler. I den forbindelse har Bent også drøftet sine efteruddannelsesmuligheder og nuværende kompetencer med Ledelse & Karriere. I 2008 var der 50 medlemmer på fordeling. Heraf var tre medlemmer på fordeling over to omgange á hver tre måneder. I 2009 var tallet oppe på 257 medlemmer, heraf var 23 på fordeling over to omgange. Masseafskedigelse Henning er manager på en større dansk virksomhed i Nordjylland. I starten af 2009 varsles der stormøde om en forestående masseafskedigelse, der berører Henning, som er ét af de 15 medlemmer, vi har på virksomheden. Han kontakter vores lokalafdeling med et ønske om, at vi er til stede til mødet. Lokalafdelingen kontakter, der meget hurtigt beslutter sig for at sende en mand af sted. Næste morgen er Lederne som den eneste organisation repræsenteret. Vores udsendte juridiske konsulent giver en orientering om reglerne i forbindelse med masseopsigelse, godtgørelse, dagpenge, tillægsforsikring etc., og der bliver holdt individuelle samtaler med de medlemmer, som ønsker dette. Samtidig bliver medlemmerne orienteret om Ledelse & Karriere og kursusmuligheder via Ledernes KompetenceCenter. Dette akutte beredskab er skabt som et ønske om proaktivitet og helhedsrådgivning i forbindelse med de massefyringer, som krisen har medført. I 2009 havde vi 40 situationer, hvor en medarbejder i Medlemsbetjeningen er blevet tilknyttet som kontaktperson i forhold til vores medlemmer på en virksomhed. 15

16 Efterløn Andel af medlemmer, som er tilmeldt efterlønsordning Markant fald i tilmeldingen til efterløn Andel af medlemmer, som er tilmeldt efterlønsordning Andel af medlemmer, som er tilmeldt efterlønsordning - år - år - år - år - år - år - år Over år Alle aldre år - år - år - år - år - år - år - år.. - år - år - år - år - år - år.. Over år Over år Alle aldre Alle aldre.... Stadig færre medlemmer er tilmeldt efterlønsordningen nemlig 49 procent pr. 1. januar 2010 mod 61 procent tre år tidligere. Tilslutningen er størst blandt de ældre, mens den er væsentligt lavere hos de yngre medlemmer. Andel af medlemmer i den pågældende alder på efterløn Siden ændringen af reglerne om efterløn, hvor en række incitamenter har gjort det mere attraktivt at udsætte overgangen til efterløn, til man er fyldt 62 år, har vi set et konstant og meget stort fald i andelen af 60- og 61-årige på efterløn. Andel af medlemmer i den pågældende alder Der har også været stadig flere på år, som på efterløn er forblevet erhvervsaktive, omend ændringerne er mindre for denne aldersgruppe. Efterløn er afskaffet for 65- og 66-årige, som nu kan få folkepension. år år år år år år år år år år 16

17 Generation Plus Fra minus til Plus valgte i 2009 at sætte særligt fokus på Generation Plus. Fokuseringen blev skudt i gang i efteråret med et nyt subsite under lederne.dk med masser af inspiration, services og produkter til ledere over 55 år. Lederne mener, at der er behov for at skabe en ny fortælling om dét at blive ældre i et moderne samfund som det danske. Trods den voksende ledighed er der fortsat en stigende efterspørgsel på medarbejdere og ledere med erfaring og viden og derfor er det vigtigt, at den ældre del af arbejdsstyrken overvejer muligheden for at tage et par ekstra år på arbejdsmarkedet. I Lederne ser vi den voksende gruppe af ældre som en styrke og en mulighed, ikke som en byrde. Men når mange ældre gerne vil fortsætte med at arbejde, også selvom dåbsattesten måske fortæller, at de er 62, 65 eller 68 år, skal der tænkes i nye baner på virksomhederne, når det gælder rekruttering og fastholdelse. En ældre gruppe af ansatte stiller krav til både ledelse og kolleger. Og lederne over 55 år skal huske, hvor vigtigt det er hele tiden at holde sig ajour og tilpasse ledelsesstilen til de nye udfordringer. Derfor handler Generation Plus også om at guide de ældre ledere til, hvor og hvordan de bliver inspirerede til fortsat at udvikle sig som ledere. Derudover er der et vigtigt økonomisk element i spørgsmålet om, hvordan man får hele kabalen til at gå op, hvis man beslutter sig for at blive et par år eller tre længere på arbejdsmarkedet. Også på det felt er der god viden at hente på subsitet for Generation Plus. Fra marts 2010 tilbyder medlemmerne på 55 år og derover et særlig godt forsikringstilbud. De ekstra gode priser skyldes, at aldersgruppens såkaldte risikoprofil alene på baggrund af fødselsåret er bedre. Forsikringerne tegnes hos Gjensidige Forsikring, og selve tegningen sker online på lederne.dk. I Lederne ser vi den voksende gruppe af ældre som en styrke og en mulighed, ikke som en byrde. 17

18 Forsikringer Fokus på forsikringer økonomi optager MAngE af Ledernes Hovedorganisations medlemmer for eksempel i relation til, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis man som leder mister jobbet. En overgang fra en pæn lederløn til dagpenge kan vende op og ned på tilværelsen. Derfor valgte mange medlemmer i 2009 at tegne en tillægsforsikring også kaldet en lønforsikring og det samlede antal medlemmer, som har en tillægsforsikring via Lederne, er oppe på cirka Fra årsskiftet valgte Lederne at skifte leverandør. Den hidtidige leverandør Tryg bebudede som følge af den stigende ledighed meget kraftige prisstigninger, og i stedet indgik Lederne en ny aftale med det irske selskab AM Trust, der både i forhold til pris og vilkår havde den bedste vare på hylden, som med tilfredshed kunne blive båret videre til medlemmerne. I sidste ende kommer alle med en tillægsforsikring til at opleve forhøjede præmier i Det har været uundgåeligt. Men intet er så galt, at det ikke er godt. januar 2010 gik Lederne i luften med 11 privatforsikringer, som medlemmerne kan tegne lige fra indboforsikringer til blandt andet hus-, bil-, ulykkes- og rejseforsikringer. for noget. Fra 1. januar har Lederne nemlig overtaget behandlingen af forsikringssagerne, og det betyder en forenkling og en bedre service for de medlemmer og forsikringshavere, som mister jobbet. Nu er det således ét og samme sted, at opsigelsessagen bliver ført, og tillægsforsikringen bliver behandlet. På trods af prisstigningen havde 86 procent pr. 1. marts 2010 valgt at gentegne tillægsforsikringen. 11 privatforsikringer 5. januar 2010 gik Lederne i luften med 11 privatforsikringer, som medlemmerne kan tegne lige fra indboforsikringer til blandt andet hus-, bil-, ulykkes- og rejse-forsikringer. Priserne og vilkårene er absolut konkurrencedygtige. Tilmed kan forsikringerne hvilket er helt unikt i ro og mag både bestilles og købes online på lederne.dk, hvilket går fint i tråd med tankegangen om mere og mere selvbetjening på nettet. Når det gælder privatforsikringerne, ligger administrationen og sagsbehandlingen ikke hos Lederne. Det tager Gjensidige Forsikring og forsikringsmæglerne Marsh sig af. 18

19 Charter for flere kvinder Ønske om flere kvindelige ledere I 2010 fortsætter arbejdet, blandt andet med at sætte fokus på at udvikle konkrete produkter, så vi bedst muligt kan understøtte målet om at sikre flere kvindelige ledere i Danmark. I efteråret 2008 tilmeldte sig Beskæftigelsesministeriets Charter for flere kvinder i ledelse. Målet var dels at sætte fokus på at få flere kvindelige ledere i Danmark, dels at kigge indad og fremme andele af kvindelige ledere i Lederne. Tilmeldingen blev i 2009 fulgt op med værtskabet for et netværksarrangement for chartrets tilmeldte virksomheder den 3. september i Ledernes hus på Amager. Flere end 80 deltagere mødte op for at diskutere nogle af de dilemmaer, kvinder møder i deres karriere. Derudover fik deltagerne lejlighed til at høre den dengang netop tiltrådte minister på området, Inger Støjberg fra Venstre, fortælle om sine holdninger til flere kvinder i ledelse. Hun argumenterede blandt andet skarpt for, at der ikke skal indføres kvoter for at sikre plads til flere kvinder på chefgangen, idet hun mener, kvinder skal rekrutteres på deres evner og ikke deres køn. Ledernes formand Svend Askær lagde i sin tale på konferencen vægt på, at Lederne vil sætte fokus på at få flere kvindelige ledere på niveauet lige under toplederne, da det vil sikre, at rekrutteringsgrundlaget til topposterne bliver forbedret. Synlige karriereveje I alt har Lederne gennemført seks ud af ni planlagte indsatser. Det gælder blandt andet en intern lønaudit, som viste, at der ikke er forskel på mænd og kvinders løn ud fra devisen om, at kvinder og mænd med samme performanceniveau og kompetencer aflønnes ens. Vores rekrutteringsproces er forbedret, så vi i formidlingen af vores stillingsopslag i højere grad appellerer til kvinder end tidligere. Samtidig har vi sikret, at en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige kandidater med de rette kvalifikationer til jobbet har været indkaldt til samtale. På baggrund af en intern undersøgelse blandt vores kvindelige medarbejdere har vi fastsat en række udviklingsinitiativer, der skal sikre flere kvindelige ledere i Lederne. Efterspørgslen har blandt andet været mere synlige karriereveje i Lederne. Dette bliver imødekommet ved at igangsætte et talentudviklingsprogram i På de interne linjer er målet, at Lederne inden 2012 skal være repræsenteret med mindst en fjerdedel kvinder på alle ledelsesniveauer bortset fra funktions-/ teamchefniveauet, hvor målet er, at kvinder er repræsenteret med 40 procent. 19

20 Da jeg fik at vide, at jeg havde fået flest stemmer og derfor ville blive Årets Leder 2009, følte jeg umiddelbart en enorm stolthed, men også ydmyghed. Vi skal i Forsvaret ikke være kendt for enkeltpræstationer, men for holdpræstationer. Kim Kristensen, Årets Leder

21 Årets Leder Oberst kåret som Årets Leder 2009 Oberst Kim Kristensen, der har stået i spidsen for en række vanskelige internationale militære operationer i blandt andet Afghanistan og Kosovo, blev kåret som Årets Leder Prisen blev overrakt den 5. november i forbindelse med ledelseskonferencen Ledelsens Dag i Bella Centret ved København af formanden for Svend Askær. 45-årige Kim Kristensen blev med stort flertal valgt ved en afstemning på blandt danske ledere. Det var første gang i de otte år, prisen er uddelt, at den blev givet til en leder uden for erhvervslivet. Kim Kristensen fungerer nu som forsvarsattaché i Paris. Men det var primært på baggrund af hans bemærkelsesværdige indsats som chef for de danske styrker i Helmand-provinsen i Afghanistan i , at han blev nomineret til lederprisen. Årets Leder s pris som Årets Leder er nu uddelt otte gange. Modtagere har været: 2002: Daværende nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen 2003: Direktør Alfred Josefsen, Irma 2004: Direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss 2005: Daværende koncernchef Henning Dyremose, TDC 2006: Administrerende direktør Jørgen Vig Knudstorp, Lego 2007: Koncernchef Nils Smedegaard Andersen, A.P. Møller-Mærsk 2008: Koncernchef Ditlev Engel, Vestas Wind Systems 2009: Oberst Kim Kristensen ledelse under komplekse vilkår, ekstreme forhold og stort pres. - Valget af dig som Årets Leder skal blandt andet ses som en anerkendelse af kvaliteten af den ledelse, som udøves af danske officerer i marken. Det er en ledelsesmæssig indsats, der står stor respekt om, også i erhvervslivet, sagde Svend Askær i sin tale. Svend Askær hæftede sig ved, at Kim Kristensen har udtalt, at man som leder har pligt til at være der, hvor det gør ondt. - Jeg synes, at det er et stærkt citat, som siger mere end mange ord og mange bøger om ledelse, fastslog Ledernes formand. Stolt og ydmyg Kim Kristensen blev hyldet af de fremmødte i Bella Centret med en lang, varm klapsalve. Den ørkenuniformklædte leder sagde i sin takketale, at han opfattede prisen som en anerkendelse af alle de udsendte danske soldater, chefer og ledere på internationale missioner, blandt andet i Afrika, Irak, Afghanistan og ud for Somalias kyst. Steder, hvor kravet til ledelsen ifølge Kim Kristensen ofte har været ultimativ - Da jeg fik at vide, at jeg havde fået flest stemmer og derfor ville blive Årets Leder 2009, følte jeg umiddelbart en enorm stolthed, men også ydmyghed. Vi skal i Forsvaret ikke være kendt for enkeltpræstationer, men for holdpræstationer. Derfor er sammenhold, stolthed, tillid, troværdighed og korpsånd afgørende elementer i virket som officer. For mig er der tale om en anerkendelse af alle indsatte og udsatte ledere og her har vi jo næsten alle i Forsvaret anno 2009 været udsendt én eller flere gange i hårde missioner, sagde Kim Kristensen. Ledelsens Dag i 2010 Også i 2010 bliver der holdt Ledelsens Dag. Når Lederne åbner dørene til Bella Centret den 2. november, vil hovedbegivenheden igen være kåringen af Årets Leder men derudover bliver konferencen i år på flere områder anderledes end i de forrige otte år. Først og fremmest bliver antallet af workshops skåret markant ned. Kvaliteten slækkes der ikke på tværtimod er devisen at give deltagerne på Ledelsens Dag en buket af få, men store navne at lytte til. Programmet for konferencen offentliggøres først på efteråret. 21

22 Kommunikation presseomtale satte markant rekord om året. 188 om måneden. Eller lidt over seks om dagen. Det handler ikke om, hvor mange stykker frugt man bør indtage, men derimod om presseomtale af Ledernes Hovedorganisation gange i 2009, svarende til mere end seks gange dagligt, var der en artikel på tryk i en landsdækkende eller lokal avis, et indslag i radio eller tv og/eller en artikel på et webmedie, hvor Lederne medvirkede. Omregner man de artikler og indslag fra 2009 til den pris, omtalen ville have kostet som annonce, den såkaldte annonceværdi, lander tallet på 43,3 millioner kroner. Dermed blev der sat ny rekord for værdien af Ledernes presseomtale resultatet er således mere end 12 millioner kroner over 2008-resultatet og det vel at mærke et 2008-tal, som var en markant forbedring af tallet fra 2007 med syv millioner. Den. februar 2010 blev et relanceret magasin sendt ud til medlemmerne. Det har fået et nyt og mere tidssvarende layout og et mere eksklusivt udtryk. Magasinets rolle er at bringe journalistisk gennemarbejdede artikler om ledere og ledelse. Målet er at inspirere medlemmerne med artikler, som i sit indhold kan fascinere den enkelte, eller hvis indhold kan skabe forståelse og identifikation i forhold til den situation, som man selv befinder sig i. Det er med dette sigte, at magasinet formidler viden om ledere og ledelse og gennem artikler og interviews tilstræber at give medlemmerne mulighed for at få overblik og indblik i relevante temaer og tendenser. Decembernummeret 2009 var sidste udgivelse i 93. Det er bureauet Infomedia, som hver måned registrerer og værdisætter omtalen i medierne. Som noget nyt bliver radio, tv og netmedier også registreret, men det er dog fortsat de trykte landsdækkende og lokale aviser, der klart dominerer listerne over de medier, hvor Ledernes holdninger og nyheder kommer gennem det redaktionelle nåleøje. Magasinet lederne relanceret Magasinet Lederne har i mange år været organisationens eneste faste periodiske kommunikationskanal til medlemmerne. Magasinets rolle i medlemskommunikationen har ændret sig markant i takt med, at udbuddet af elektroniske nyhedsbreve er blevet udviklet, og services og viden på er blevet udbygget. Magasinet Lederne er dermed ikke længere den eneste periodiske kilde til information om ledere og ledelse, men derimod et trykt supplement til de mange kanaler, som medlemmerne har mulighed for at benytte sig af. 22

23 MAGASIN ET OM LE DE RE OG LE DE LS E NR. APRIL MAJ. ÅRGANG Ny sommerbolig i påsken? Få gode råd til jagten Klausuler kan koste kassen [SIDE 10] [SIDE 12] Bliv hørt! Tema om effektiv kommunikation [SIDE 42] Lykken er et nyt job [SIDE 18] Ledere har alt at vinde ved karriere skift, mener klima- og energiminister Lykke Friis 01 LEDERNE APRIL - MAJ

24 Kommunikation årgang, og som i årene før blev bladet bragt ud til medlemmerne i 11 udgivelser hen over året. I alle de seneste år har læserundersøgelserne vist, at tilfredsheden er høj. 79 procent synes, at magasinet Lederne er godt eller meget godt, hvilket er en tilfredshed helt på niveau med andre fagblade. Men undersøgelserne har også vist, at læsernes brug af magasinet har ændret sig markant. I 2004 gemte for eksempel flere end en tredjedel af medlemmerne alle numre af magasinet til fremtidig reference, mens andelen af læsere, der i 2009 gemte alle numre, kun udgjorde godt 10 procent. De fleste skimmer i dag kun bladet og læser alene de artikler, som de finder mest interessante. På denne baggrund blev decembernummeret det sidste i sin hidtidige form, og den 5. februar 2010 blev et relanceret magasin sendt ud til medlemmerne. Det har fået et nyt og mere tidssvarende layout og et mere eksklusivt udtryk. I samspillet med de elektroniske nyhedsbreve og de mange tilbud på er det samtidig besluttet at reducere antallet af udgivelser til forventeligt otte numre i 2010, fordelt med fire på hver side af sommermånederne. De elektroniske medier er stærke og fleksible kommunikationskanaler, og vi vil i de kommende år se en fortsat udvikling heraf, ligesom det trykte magasin løbende vil blive vurderet som supplement hertil besøgende hver uge på lederne.dk Hjemmesiden oplevede et rigtig flot 2009, når det gælder antallet af besøgende. Hvor der I 2008 blev de første nyhedsbreve udsendt, og gennem 2009 er konceptet blevet forfinet, hvor vi gennem hele året har udsendt cirka 1,2 millioner nyhedsbreve fordelt på syv kategorier. i 2008 var cirka besøgende hver uge på sitet, voksede besøgstallet i 2009 til gennemsnitligt om ugen. Interessen blandt de besøgende går specielt på områder som ansættelsesforhold, kurser/uddannelse og løn. 1,2 millioner nyhedsbreve I 2008 blev de første nyhedsbreve udsendt, og gennem 2009 er konceptet blevet forfinet. Gennem hele året har vi udsendt cirka 1,2 millioner nyhedsbreve fordelt på syv kategorier. Under 0,5 procent framelder sig nyhedsbrevene, hvilket indikerer, at brugerne finder nyhedsbrevene så relevante, at de ikke framelder sig og netop den gode kunderelation er vigtig at bevare. 24

25 tilvækst af deltagere til lederpanelet I forbindelse med indsamling af data til lønstatistikken blev medlemmerne bedt om at tage stilling til, om de ville deltage i Lederpanelet. Resultatet blev, at vi nu har over medlemmer, der er villige til at deltage i diverse undersøgelser. Vi benyttede samtidig lejligheden til at samle forskellige paneler i ét, nemlig Lederpanelet. For fortsat at have et effektivt Lederpanel, vil vi fremadrettet sikre, at nye medlemmer automatisk oprettes som deltagere af Lederpanelet. Der vil naturligvis efterfølgende være muligt at framelde sig - præcist som det sker ved alle vores andre nyhedsbreve. Parolen er: Jo mere viden vi har om vores medlemmer, desto bedre produkter og ydelser kan vi målrette til medlemmerne. Der er i 2009 sket en kontinuerlig indsamling af medlemmernes -adresser, og dagligt vokser listen over valide -adresser. Når man har logget sig på med sin mailadresse, kan man samtidigt få adgang til alle produkter på sitet og dermed sikres medlemmerne det fulde udbytte af medlemskabet. Justering af forsiden på I starten af 2009 blev forsiden af modificeret. Tanken med forsiden er, at den skal være med Besøgende til at understøtte på salget forsiden skal således være med til at generere nye medlemmer. Såfremt man. ønsker at blive medlem, er det nu muligt allerede fra forsiden at bestille et opkald, hvorefter man vil blive. ringet op af Salg og Marketing Besøgende på uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge uge Unikke besøgende Unikke besøgende Un Un... 25

26 ledersparring Stort behov for rådgivning ledelse & KArrIErE havde rigtig travlt i Der blev oprettet nye sager, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til året før. Langt hovedparten, 72 procent, henvendte sig til LederSparring for at få råd og sparring om karriere og jobskifte. 17 procent søgte sparring om diverse daglige udfordringer i lederjobbet, lønforhandlinger og relationen til egen chef, mens 11 procent ville tale om stress og trivsel. Som afslutning på alle sparringer udsender Ledelse & Karriere et evalueringsskema til medlemmet, og i 2009 tilkendegav 94 procent, at de var meget tilfredse eller tilfredse med sparringsforløbet. Og ni ud af ti, 89 procent, oplyste, at de allerede havde eller ville anbefale LederSparring til potentielle medlemmer. KarriereHjulet nyttigt værktøj Ledelse & Karriere gik i marts i luften med et nyt karrierehjul til alle medlemmer. Formålet var først og fremmest at give medlemmerne et brugervenligt hjælpeværktøj til at blive afklaret i forhold til deres egen karriereudvikling. Det nye hjul er målrettet medlemmer, der allerede er ledere og gerne vil udvikle sig både karrieremæssigt, personligt og ledelsesmæssigt. KarriereHjulet er dels et værktøj, som det enkelte medlem selv kan arbejde med, dels et værktøj som kan anvendes af alle, der arbejder med karriererådgivninger i Lederne. KarriereHjulet er en 100 procent nyudvikling og har erstattet alt det materiale, der tidligere har ligget under karriereområdet på lederne.dk. Hjulet har vist sig som et nyttigt værktøj i 2009, hvor vi dagligt er blevet kontaktet af et stort antal medlemmer, der har mistet deres job eller er bange for at miste det. Hjulet rummer alle faser i en karriereudviklingsproces og er med til at sikre, at vores karriererådgivning altid har den samme høje kvalitet. Desuden er det en styrke, at der er sammenhæng mellem den personlige rådgivning og de værktøjer, som medlemmerne finder på lederne.dk. ledernes Jobsøgningsguide I starten af juli barslede Ledelse & Karriere med et andet nyt web-produkt, Ledernes Jobsøgningsguide, som er blevet til på baggrund af de mange karrierespørgsmål, rådgiverne stilles. Guiden henvender sig målrettet til ledere og er tænkt som inspiration og støtte, uanset om lederen er i job eller er ledig. Den er layoutet på den måde, at den kan læses fra ende til anden, men man kan også vælge at nøjes med et enkelt afsnit, som har særlig interesse. Værktøjerne i guiden er koordineret og afstemt med Ledernes KarriereHjul. Et mål har blandt andet været at skabe nogle værktøjer, som går i dybden med jobsøgningsprocessen, og som samtidig kan være så uddybende, at medlemmet behøver minimal sparring fra en ledelsesrådgiver selvbetjeningstankegangen. Et nyt og spændende område er mål og strategi for jobsøgningen, som rigtig mange medlemmer springer over i den indledende fase af jobsøgningen, og som rent faktisk kan være med til at forlænge jobsøgningsperioden, fordi der søges i både øst og vest. Siden lanceringen på lederne.dk har guiden været pænt besøgt, og et stigende antal af de medlemmer, der kontakter Ledelse & Karriere for at få karriererådgivning, har inden henvendelsen forberedt sig via guiden. 26

27 Stort og småt fra ledelse & Karriere Ledelse & Karriere havde rigtig travlt i Der blev oprettet nye sager, hvilket er en stigning på 37 procent i forhold til året før. LederSparring i og Job & Karrierekurser Der blev i 2009 afviklet 14 kurser rundt omkring i landet med i alt 243 deltagere. Tilbagemeldinger fra kursisterne viser, at 41 procent på nuværende tidspunkt er kommet i arbejde. Karriereworkshops Der blev i efteråret afholdt syv karriereworkshops i København Jobsøgningsstrategi og Gør dig synlig. 63 medlemmer deltog, primært ledige. De enkelte workshops er opbygget af delelementer fra Ledernes KarriereHjul, og målet er at give deltagerne viden og gode råd til jobsøgningen og dermed øge chancerne for at få drømmejobbet. Ugens dilemma Stort set hver uge i 2009 har Ledelse & Karriere leveret ledelsesdilemmaer til serien Ugens Dilemma i Berlingske Tidende og på avisens erhvervsportal. Business.dk. Dilemmaerne har alle efterfølgende. også været bragt på www. lederne.dk. test For at sætte ekstra fokus på jobsamtalen udviklede Ledelse & Karriere i 2009 en ny test Er du klar til jobsamtalen? Testen består af 10 spørgsmål, som skal få medlemmet til at reflektere over jobsamtalen og derefter finde inspiration og forberedelse i KarriereHjulet og Jobsøgningsguiden, inden de kontakter Leder- Sparring. Sparringspartner for kursister Ledelse & Karriere fungerede i 2009 som sparringspartner for kursisterne på KompetenceCentrets nye førleder-kursus Fra talent til leder. Kursisterne blev tilbudt en afklarende samtale med en ledelsesrådgiver om forventninger til efteruddannelsen og egen rolle som førleder i nuværende job. temaer på sundhedssite I 2009 har der været tre nye temaer på Ledernes sundhedssite. I starten af året blev der sat fokus på krisen med temaet Når krisen kradser med gode råd og inspiration til det daglige arbejde med krisen i virksomheden. Efterfølgende var temaerne Krop og bevægelse og Ledelse af nye medarbejdere. Match af mentorpar Vi har i 2009 matchet cirka 30 nye mentorpar. overlevelsesguide Ledelse & Karriere har sammen med Kendskab udviklet en Overlevelsesguide til den ny leder. Guiden er et web-produkt og er placeret på Kommende Ledere-sitet. Det er en guide til, hvad man som ny leder skal være opmærksom på, så man kommer bedst muligt fra start og undgår de faldgruber og fælder, der er lette at falde i som ny leder. e Henvendelser til LederSparring i og Stress og Henvendelser trivsel til LederSparring Andet i og I alt Karriere og jobskifte Stress og trivsel Andet I alt Karriere og jobskifte Stress og trivsel Andet I alt 27