VISPU. Videncenter for børn og unge med ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD eller en autismespektrum forstyrrelse BØRN OG UNGE

Transkript

1 VISPU Videncenter for børn og unge med ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD eller en autismespektrum forstyrrelse BØRN OG UNGE

2 Indledning...2 Del 1: Baggrund og formål for etablering af videncentret...2 Inklusionsopgaven...2 Opbygning af støttestrukturer...3 Bevæggrunde for etablering af VISPU...3 Formål med VISPU...4 Del 2: Organisering og opgaveløsning...4 VISPU s organisationsstruktur...4 Målsætning...4 Målgruppen for VISPU s arbejde...5 VISPU s opgaver...5 Indholds- og arbejdsbeskrivelse for de specialpædagogiske vejledere...5 De specialpædagogiske vejlederes baggrund...6 Henvisningsprocedurer...6 Del 3: Projektets udvikling...6 Oversigt over vejledningsaktiviteter...6 Kronologisk beskrivelse af tiltag / / / / / Generelle aktiviteter...9 Del 4: Bilag...10 Bilagsoversigt...10 Bilag 1 Visioner...11 Bilag 2 Budget...13 Bilag 3 Henvisningsskema...14 Bilag 4 Dagsorden...15 Bilag 5 Casebeskrivelse...16 Bilag 6 Evalueringsskema for samarbejdet med VISPU...18 Bilag 7 Følgeseddel til inspirationskasse

3 Indledning VISPU er et videncenter om børn og unge med ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD eller en autismespektrum forstyrrelse. Videncenter VISPU er et kommunalt vidensog vejledningsorgan tilknyttet Højvangskolen i Horsens, der har en specialklasserække, centerklasserne, for elever med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser. VISPU fungerer som støttestruktur i forhold til inklusion af elever med ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD og/eller autismespektrumforstyrrelser i almensystemet. Dokumentet er opdelt i 4 dele. Del 1 beskriver baggrunden for etableringen af videncentret og dets formål Del 2 danner et overblik over den nuværende organisering og opgaveløsning Del 3 giver en beskrivelse af forløb og aktiviteter siden etablering og Del 4 indeholder væsentlige bilag til belysning af projektet Dokumentet er tænkt som værende levende, så der indskrives nye aktiviteter, evalueringer, tiltag og lignende, efterhånden som det udvikles og forekommer. Del 1: Baggrund og formål for etablering af videncentret Inklusionsopgaven Siden Danmark og 91 andre lande i 1994 underskrev Salamanca-erklæringen, har der fra politisk og pædagogisk side været fokus på inklusionsbegrebet. Med Salamancaerklæringen tilsluttede Danmark sig at ville arbejde hen imod en inkluderende skolepraksis, dvs. at afskaffe segregerende miljøer og i stedet undervise børn, uanset behov og funktionsniveau, sammen. Inklusionsbegrebet blev i Danmark introduceret som rummelighed, og ofte bruges begreberne synonymt. Med FN s handicapkonvention, som Danmark underskrev i 2007 og som ratificeres i 2009, er der fokus på bl.a. ikke-diskrimination, lige muligheder og tilgængelighed for alle. I Horsens Kommune arbejdes der aktivt for at inkludere elever med særlige behov, så længe det giver mening for den enkelte og klassefællesskabet. Det er en grundholdning, at børn og unge bør møde og opleve mangfoldighed blandt mennesker, som grundlag for at kunne udvikle empati og tolerance over for andre med anderledes forudsætninger end dem selv. I Horsens Kommunes visionsbeskrivelse for det specialpædagogiske undervisningsområde (bilag 1) hedder det: Alle børn med særlige behov skal tilbydes et kvalificeret undervisningstilbud så tæt på den almene folkeskole, som det giver mening for barnet. Forskellige grader af inklusion må overvejes før ekskluderende tiltag iværksættes. Det er derfor en vigtig og omfattende opgave skolerne står over for, og som bl.a. kalder på specialpædagogisk viden. 2

4 For at kunne løfte denne inklusionsopgave på kvalificeret vis, er det afgørende, at det pædagogiske personale kan få viden, hjælp, rådgivning og sparring i forhold til den specifikke opgave. Der skal med andre ord opbygges en række støttestrukturer, som det pædagogiske personale har til rådighed. Opbygning af støttestrukturer Arbejdet med inklusion af børn med særlige behov er en opgave, som fortsat stiller store krav til personalet på skolerne, ligesom det er en opgave, der kvantitativt fylder mere og mere. På flere områder arbejdes der med denne problemstilling. Bl.a. arbejdes der med en omlægning af arbejdet i skolernes støttecentre, så de bliver ressourcecentre på de enkelte skoler. PPR er i gang med en ændring i retning af en mere rådgivende funktion, og der har været en omfattende og øget uddannelsesaktivitet gennem de sidste år. En del af arbejdet er centreret omkring at uddanne et antal ressourcepersoner på de enkelte skoler, og et hold medarbejdere inden for specialpædagogik, med særligt henblik på undervisning af elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Inden for de senere år er der udviklet ITmaterialer, der kan hjælpe i undervisningen af børn med skriftsproglige vanskeligheder. Med de seneste års øgede indkøb af computere til brug i undervisningen, er der sat yderligere fokus på anvendelse af disse i specialundervisningssammenhæng. Undervisningsudvalget har sat fokus på området, og der lægges op til en udvikling af det digitale undervisningsmiljø og en mere fleksibel støttestruktur. Som nyeste projekt blev inklusionsprojektet IT-støtte i almenundervisningen iværksat pr. 1. august 2009, hvor alle lærere i kommunen i løbet af 3 år skal på kursus i IT-støtte-programmet CD-ORD, og herefter implementere det i den almene undervisning, som et redskab på linje med briller og blyant. Undervisningsudvalget har et budget til at understøtte arbejdet med at skabe en øget rummelighed i folkeskolen, herunder undervisningens organisering på de enkelte skoler og i kommunen som helhed. Målet er at reducere udskillelsen af elever fra almenundervisningen. Med henblik herpå etableres derfor et udvidet uddannelsestilbud for personale i både almen- og specialundervisningen. Budgettet er foreløbigt disponeret, som det fremgår af bilag 2. Puljen til fremmelse af inklusion på folkeskoleområdet blev etableret i forbindelse med en sparerunde, hvor man sparede ekstra ressourcer. Disponering af puljen sker efter politisk prioritering. Etablering af kommunale videncentre er ligeledes en støttestruktur, som lærere og pædagoger kan bruge i inklusionsarbejdet. Bevæggrunde for etablering af VISPU På baggrund af drøftelser i Børn- og Ungeudvalget omkring værdigrundlaget for Børn og Unge og med afsæt i ønsket om, at børn og unge i højere grad kan forblive og indgå i almensystemet, nedsatte chefen for undervisningsområdet i 2005 en kommunal arbejdsgruppe. Gruppens opgave var at udvikle og beskrive et konkret forslag til, hvordan Højvangskolen kunne udgøre et videncenter i forhold til de øvrige skoler i kommunen. Det overordnede formål var, via en konkret indsats, at fremme tankerne om større rummelighed og inklusion i skolerne og institutionerne. 3

5 Formål med VISPU Formålet med etableringen af videncenter VISPU er: at kvalificere indsatsen overfor elever med ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD og autismespektrumforstyrrelser, herunder kvalificering i at arbejde med barnet ud fra et helhedssyn at styrke kompetencerne hos medarbejderne på folkeskolerne og i institutionerne i forhold til at håndtere den pædagogiske praksis i institutionen/klasserne/sfo-delen Del 2: Organisering og opgaveløsning VISPU s organisationsstruktur VISPU er organiseret som et projekt tilknyttet specialklasserne på Højvangskolen. Projektorganisationen har egen økonomi, der styres af ledelsen på Højvangsko- len. Projektorganisationen refererer via skoleinspektøren på Højvangskolen til chefen for undervisningsområdet. Deltagere i projektorganisationen er: leder fra Højvangskolen (leder af specialklasserne) psykologer fra specialklasserne specialpædagogiske vejledere fra specialklasserne (lærere og pædagoger) repræsentant for h-gruppen Videncentret er arkitekt, tovholder og eventuel aktør for uddannelse af nøglepersoner i skolernes ressourcecentre. Grafisk kan organisationsplanen skitseres som på figur 1. Målsætning Målsætningen for VISPU er at give specialpædagogisk vejledning til fagfolk i folkeskoler, SFO er og børnehaver, der arbejder med børn og unge i målgruppen. Denne vejledning gives med henblik på at understøtte inklusion af elever i målgruppen. Undervisningsområdet Chef for undervisningsområdet Højvangskolen Skoleinspektør VISPU Leder af specialklasserne ved Højvangskolen Vejledere ved VISPU Skole/SFO Ressourcecentre Klasser/teams Lærere og pædagoger Elever Børnehaver Pædagoger Børn Figur 1 4

6 Målgruppen for VISPU s arbejde VISPU s målgruppe er elever i den almene folkeskole, der er diagnosticerede, eller som formodes at få stillet en diagnose, inden for de nævnte udviklingsforstyrrelser: Autismespektrumforstyrrelser (gennemgribende udviklingsforstyrrelser) ADHD (specifikke udviklingsforstyrrelser) ADD Tourettes Syndrom OCD (tvangstanker/handlinger) (højrehemisfæresyndrom/socialkogniti ve vanskeligheder) Sen hjerneskade (med symptomer der ligner målgruppens) Ved udvikling af en særlig specialpædagogisk indsats, samt en ændret tænkning og praksis omkring organiseringen af skolens undervisning, kan disse elever oftere inkluderes i folkeskolen. Der arbejdes med elevens nærmeste, dvs. det pædagogiske personale i skole/sfo/institution og klassekammerater. Forældre, evt. skolebestyrelse, inddrages ad hoc. De elever, der har massive vanskeligheder, skal fortsat visiteres til en vidtgående foranstaltning. VISPU s opgaver Videncentrets opgave er at udvikle og servicere folkeskolernes egne vejledningsfunktioner. VISPU skal tilbyde hjælp til såvel ledelse og skolens ressourcecenter som direkte til det pædagogiske personale, der har den aktuelle inklusionsopgave. Hjælpen skal, fleksibelt og efter bedste evne, ydes i tråd med skolens behov. Indsatsen kan bestå af vejledning, observation og supervision i forhold til konkrete elevers fortsatte inklusion. VISPU kan ikke indgå som en del af en visitation til videregående foranstaltning. Indholds- og arbejdsbeskrivelse for de specialpædagogiske vejledere VISPU's tilknyttede vejlederes opgaver er primært af konsultativ karakter. I forbindelse med starten på projektet blev der lagt en plan for kompetenceudvikling på området både i forhold til lærerne generelt og i forhold til medarbejdere i ressourcecentret. De specialpædagogiske vejlederes opgaver består af følgende: Vejledning til forståelse af ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD eller en autismespektrumforstyrrelse Afklarende og udviklende samtaler Elevsamtaler Klasseobservation Samtale og vejledning om visuelt baseret struktureret skema og miljø Konkrete eksempler og fremstilling af skema til fremme af overskuelighed i hverdagen Indretning af skole-/institutionsmiljø Ideer til frikvartersaktiviteter og hvordan de kan gennemføres mest hensigtsmæssigt for barnet Ideer til undervisningsmateriale og anderledes anvendelsesmuligheder Oplæg/undervisning om ADHD, ADD, Tourettes Syndrom, OCD eller en autismespektrumforstyrrelse på pædagogiske rådsmøder Kursus om ADHD, ADD, Tourette Syndrom, OCD eller en autismespektrumforstyrrelse Besøg i specialklasser Vejledning og oplysning om sagsbehandlerkontakt og andre kommunale muligheder 5

7 De specialpædagogiske vejlederes baggrund De specialpædagogiske vejledere har alle en baggrund indenfor praksis, suppleret med en teoretisk overbygning indenfor såvel målgruppens problematikker samt vejledningsrollen. Vejlederne modtager selv supervision af ekstern supervisor. Henvisningsprocedurer Ønskes pædagogisk vejledning kan der efter aftale med institutionens eller skolens ledelse rettes henvendelse til VISPU-koordinatoren via henvisningsskemaet, som findes på fællesnettet. PPR og elevens forældre skal være indforstået med henvendelsen. Henvisningsskemaet returneres udfyldt. Efterfølgende vil kontaktpersonen blive kontaktet af en specialpædagogisk vejleder med henblik på fastsættelse af en aftale. Del 3: Projektets udvikling I det følgende er det intentionen at beskrive projektets udvikling og initiativer, som har været sat i værk undervejs, og som er grundlaget for, hvor projektet i dag er. Oversigt over vejledningsaktiviteter Den følgende oversigt anskueliggør bl.a. hvilke ressourcer, der har været afsat til opgaven samt antal henvendelser pr. år. Det skal understreges, at antal sager i pågældende år ikke beskriver omfanget af hver enkelte sag, der kan variere i omfang og varighed af møder/samtaler/observationer/sparringssean cer og lign. Nogle sager kører over flere år. Antal ugentlige timer til opgaven Antal VISPUvejledere Antal sager i indeværende år Antal skoler, der har benyttet VISPU 2004/ / / / / / (Aktive) 14 (Standby) 18 (Afsluttede) 18 6

8 Kronologisk beskrivelse af tiltag 2005/2006 September 2005: Afholdelse af en 42 timers basisuddannelse I september afholdte Horsens Kommune en 42 timers basisuddannelse rettet mod pædagogisk personale i folkeskolerne, der arbejder med målgruppen. Undervisningen blev varetaget af en børneneuropsykolog, en fysioterapeut, en vejleder, en psykolog og en talepædagog. Formålet med basisuddannelsen var at kvalificere personalet i forhold til arbejdet med elever med gennemgribende og specifikke udviklingsforstyrrelser. Der blev især lagt vægt på: Opfattelser gennem tiderne kulturhistorisk perspektiv Tilstande under autismespektret Aktuelle teorier om autisme og tilgrænsende tilstande Gennemgribende udviklingsforstyrrelser og tilgrænsende tilstande set ud fra et kognitivt / neuropsykologisk perspektiv Gennemgribende udviklingsforstyrrelser i relation til normaludviklingen med særligt fokus på de interaktionelle, kognitive, sproglige og kommunikative aspekter Sansemotoriske vanskeligheder Velstruktureret specialpædagogik Februar 2006: Kursus omkring intern konsultation og rådgivning I februar deltog de pædagogiske vejledere fra VISPU samt ressourcepersoner og rådgivere på skoler og specialklasser i Horsens kommune i et vejledningskursus. Kurset var på 40 timer og havde til formål at styrke deltagernes kompetencer i forhold til intern og ekstern pædagogisk vejledning. Der blev lagt særlig vægt på: Konsultativ teori og rådgivningsmetodik Arbejdet med større systemer og netværk Arbejdet med det dobbelte perspektiv: barnet og de voksne Sprogets betydning og virksomme faktorer Den tværfaglige og den monofaglige tilgang til konsultativt arbejde Personlige, faglige og etiske elementer Arbejdet med personlige kvalifikationer Demonstration og øvelser Februar 2006: Udarbejdelse af henvisningsskema De specialpædagogiske vejledere i VISPU udarbejdede i februar 2006 et henvisningsskema. Baggrunden for udarbejdelsen var at sikre at: opgaverne er rettet mod VISPU s målgruppe der fås relevante informationer klasseteam, ledelse og forældre er enige i formålet med henvisningen alle forpligtiger sig på et samarbejde omkring eleven I forhold til efterfølgende henvendelser har det betydet at den der henviser: har rettet opmærksomhed på egen praksis har gjort sig overvejelser om ønsker og behov er indstillet på samarbejde Se bilag 3. 7

9 Februar 2006: Udarbejdelse af dagordensskabelon for opstartsmøde De specialpædagogiske vejledere i VISPU udarbejdede i februar 2006 en dagsordensskabelon for opstartsmøder. Baggrunden for udarbejdelsen var: at sikre en god start for vejledningsforløbet at give mulighed for at alle bliver hørt at tydeliggøre sagens kerne at afklare, hvad der er nemt, og hvad der er svært at afklare, hvem der forpligtiger sig på hvilke opgaver at afklare, hvornår der evalueres Dermed får dagsordenen ligeledes funktion som reference- og aftalepapir i mellem parterne. Se bilag 4. April 2006: Inspirationskasser Der blev i april måned etableret 4 inspirationskasser til udlån. Inspirationskassen er målrettet inklusion af børn og unge med særlige vanskeligheder. Tanken med inspirationskassen er, at pædagoger og lærere, der i Horsens Kommune arbejder med børn og unge med autismespektrumforstyrrelse, ADHD eller lignende vanskeligheder, har mulighed for at låne kassen til gennemsyn og afprøvning. Inspirationskassen indeholder forskellige materialer, bl.a. hæfter og bøger, der nemt og sikkert kan fremme forståelsen af barnets vanskeligheder. Kassen indeholder også forskellige ting til konkrete handlemuligheder. 2006/2007 Det nationale gennembrudsprojekt Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet og Amtsrådsforeningen blev i maj 2005 enige om at etablere og finansiere et nationalt kvalitetsprojekt i børne- og ungdomspsykiatrien med titlen "Styrkelse af den fælles indsats i børne- og ungdomspsykiatrien". Man satte sig bl.a. for at undersøge: Hvordan sikres en sammenhængende og effektiv indsats over for psykisk syge børn og unge samt deres familier? Hvordan styrkes det tværsektorielle samarbejde mellem børne- og ungdomspsykiatrien, socialsektoren og undervisningssektoren i Danmark? Der blev i forbindelse med projektet etableret et samarbejde mellem Region Midt, Børnepsykiatrisk hospital i Risskov, H- gruppen, Bakkeskolen, PPR og VISPU. Der blev afholdt 10 temadage med henblik på at få en fælles metode til at igangsætte aktiviteter, beskrive, måle og vurdere projektaktiviteter. Der blev afholdt 4 konferencedage med oplæg, hvor VISPU lavede oplæg på alle konferencer, og der var stor opmærksomhed på VISPU-projektet generelt. Se bilag 7. 8

10 2007/2008 Reorganisering af specialundervisning I kølvandet på kommunalreformen er der på Børn og Unge-området lavet en status over de eksisterende tilbud på specialundervisningsområdet, et forslag til en fremtidig organisering af området, en vision for området og en række handleplaner. Der er i arbejdet med reorganiseringen lagt vægt på, at hvert specialundervisningstilbud har en klar og afgrænset målgruppe, der visiteres inden for. Dette betyder, at elever i specialtilbuddene undervises sammen med andre elever, der har lignende vanskeligheder og behov. Dette skulle gerne medføre en højere grad af specialisering og opbygning af viden hos personalet i de enkelte tilbud, hvilket for elever og forældre bør resultere i et kvalitativt bedre tilbud og en mere optimal udnyttelse af ressourcerne. Dette understreger ligeledes vigtigheden af et kommunalt videncenter specialiseret indenfor målgruppen September 2007: Pædagogisk Biennale om specialpædagogik Afholdelse af Biennale omkring særlige pædagogiske tiltag i Horsens Kommune. Formålet var, at give personale og politikere i Horsens Kommune indsigt i de forskellige specialkompetencer der er til stede i kommunen. 2008/2009 Kursusaktiviteter Børn og unge med ADHD og /eller autismespektrumforstyrrelser i folkeskolen. 4 kursusgange, der behandler hvert sit tema: Pædagogik i hverdagen for børn med autismespektrumforstyrrelse og/eller ADHD Kognitiv adfærdspædagogik Kom godt fra start inklusion af børn med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser i folkeskolen Opfølgning på oplæg i relation til praksiserfaringer 2009/2010 Kursusaktiviteter Børn og unge med ADHD og /eller autismespektrumforstyrrelser i folkeskolen. De 2 x 4 kursusgange behandler hvert sit tema: Pædagogik i hverdagen for børn med autismespektrumforstyrrelse og/eller ADHD Kognitiv adfærdspædagogik Kom godt fra start inklusion af børn med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser i folkeskolen Opfølgning på oplæg i relation til praksiserfaringer Generelle aktiviteter Temadage VISPU arrangerer en årlig konference over 1 eller 2 dage, der ud fra forskellige vinkler sætter spot på børn og unge med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser. 9

11 Del 4: Bilag Bilagsoversigt Bilag 1 Visioner for det specialpædagogiske område (Horsens Kommune) Bilag 2 Oversigt over disponering af budget til rummelighed i folkeskolen Bilag 3 Henvisningsskema til VISPU Bilag 4 Dagordensskabelon for opstartsmøde Bilag 5 Casebeskrivelse Bilag 6 Evalueringsskema Bilag 7 Følgeseddel til inspirationskasse 10

12 Bilag 1 Visioner Visioner for det specialpædagogiske område Med udgangspunkt i kommunens Sammenhængende politik for sårbare børn og unge og Partnerskab om folkeskolens fokusområder samt under hensyntagen til Salamanca-erklæringen, FN s børnekonvention, FN s handicapkonvention og forskningsresultater, er følgende visioner, mål og handleplaner for specialundervisningsområdet i Horsens Kommune formuleret. Visioner Horsens Kommune ønsker, at alle børn, uanset graden og arten af behov, får et undervisningstilbud, der tilgodeser den enkeltes særlige behov og giver optimal mulighed for, at såvel faglig, social og personlig udvikling kan finde sted. Grundstammen i barnet og den unges liv må bygge på livsglæde, livsduelighed og livskvalitet, og det tilstræbes, at barnet/det unge menneske er medskaber af og aktiv deltager i eget liv. Alle børn med særlige behov skal tilbydes et kvalificeret undervisningstilbud så tæt på den almene folkeskole, som det giver mening for barnet. Forskellige grader af inklusion må overvejes før ekskluderende tiltag iværksættes. I takt med elevens udvikling må det vurderes, om behovene ændrer sig, og at tilbuddet derfor også må ændre karakter. Værdifulde informationer og erfaringer med barnet skal bibeholdes og videreformidles også i nye sammenhænge og det tværfaglige samarbejde i kommunen skal koordineres, så der bliver helhed i forhold til indsatsen omkring det enkelte barn. Der skal være tilgængelig viden og hjælp at få hos uddannede ressourcepersoner både på den enkelte skole og i andre systemer, som både lærere, pædagoger og forældre kan benytte sig af, således at indsatsen bliver kvalificeret og målrettet på alle plan. Der ønskes en fortsat udvikling og forbedring af de forskellige tilbud og indsatser, der etableres (dokumentation og evaluering). Mål ud fra visionerne Ud fra en vision om, at alle børn og unge med særlige behov skal have et tilbud, der tilgodeser udvikling på såvel faglige som trivselsmæssige områder, må der ske en vurdering af et tilbuds kvaliteter i relation til den enkelte elev ud fra mindst følgende 4 aspekter: Eleven skal opleve at blive set, respekteret og anerkendt i den kontekst, barnet indgår i (anerkendelse) Eleven skal have mulighed for at skabe relationer med ligesindede, dvs. at der skal være mindst ét andet barn, der ligner barnet selv (samhørighedsfølelse/ligeværdige relationer) Eleven skal have mulighed for at finde ønskede identifikationsmodeller (idealiseringsmuligheder) Eleven skal tilbydes passende faglige udfordringer indenfor hans/hendes nærmeste udviklingszone (mestringsdimension) Så længe det giver mening for barnet, det vil sige, hvor det er muligt at tilgodese de 4 beskrevne aspekter, skal forskellige former for inklusion iværksættes, førend ekskluderende tiltag overvejes. Ressourcepersoner i skolerne skal kontinuerligt udbygge deres viden om elever med særlige behov, og den enkelte lærer skal have kendskab til det kommunale beredskab, når behovet for råd og vejledning opstår. 11

13 Børn med særlige behov identificeres så tidligt som muligt, så en foregribende indsats kan iværksættes. Systemet skal generelt understøtte fleksibilitet, således at det bliver forholdsvist uproblematisk at skifte tilbud, hvis arten/graden af behov hos barnet ændres undervejs i skoleforløbet. Viden om og erfaringer med barnet skal bevares og videregives, når nye samarbejdsparter kommer på banen. En gennemgående voksen, der kender elevens livssituation, er barnets tovholder. Tovholderfunktionen kræver bl.a. deltagelse i møder, og vedkommende skal sørge for, at erfaringer og information ikke går tabt men videregives ved f.eks. udslusning/overgang til andet tilbud etc. Barnets forældre, familiære netværk og lign. inddrages mest muligt. Indsatsen omkring barnet/den unge koordineres tværfagligt, så den bliver sammenhængende og entydig. De forskellige samarbejdsparter kender og forstår hinandens arbejdsområder og kompetencer, og der skal skabes klarhed vedrørende snitflader. Tilbuddet evalueres i relation til elevens behov på en enkel og overskuelig måde min. 1 gang årligt og lægges i elevens journal, således det er muligt at følge elevens udvikling (evt. en slags udvidet elevplan). Tilbuddene udvikles kontinuerligt, og der evalueres løbende, om tilbuddene modsvarer behovene. Handlinger ud fra mål og visioner For at arbejde hen imod en realisering af målene er det nødvendigt at iværksætte tiltag. De følgende tiltag udspecificeres i implementeringsplanen, hvor de indgår som arbejdspunkter fremover: De 4 dannelsesmæssige aspekter (jf. Tønnesvang) indarbejdes som pejlemærker i såvel i visitationsprocessen som i de enkelte tilbuds vurderinger af barnets trivsel Såvel forvaltning som den enkelte skole sætter fokus på uddannelse og opkvalificering af personale, der arbejder med børn/unge med særlige behov Der tænkes i etablering af nye former for videncentre, og de eksisterende videncentres arbejdsområder synliggøres i endnu højere grad overfor lærerne i folkeskolen. Bl.a. lægges videncentrenes foldere ud på fællesnettet samt på kommunens hjemmeside Der udvikles en budgetmodel, der tilgodeser fleksibilitet imellem tilbuddene, og som understøtter inkluderende tiltag på elevens hjemskole Såvel forvaltning som den enkelte skole sætter fokus på udvikling af mellemformer i folkeskolen samt udvikling af praksisformer i skolen Der laves en folder om tilbud til børn indenfor de forskellige overordnede målgrupper Der sættes fokus på inklusionsfremmende faktorer (ud fra forskning), og der udarbejdes et førstehjælps-katalog i forhold til disse - sat i relation til forskellige problematikker Der udarbejdes et bekymrings- og handlingsanvisende katalog (bekymringstegn hos børn og unge, anvisninger på handlemuligheder, lovpligtigheder mm.) Kataloget gøres netbaseret og tilgængeligt for lærere i Horsens Kommune Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder et eller flere forslag til, hvordan relevant information og erfaringer omkring børn videreformidles optimalt (tovholder-idéen). Hver skole overvejer og beslutter, hvordan de på en enkel og overskuelig måde bedst evaluerer den enkelte elevs behov i relation til tilbuddet 12

14 Bilag 2 Budget Oversigt over disponering af budget til rummelighed i folkeskolen, kr. Aktiviteter Pulje til rummelighed i folkeskolen Rådgivningstjeneste Bakkeskolen, (B&U januar 2004) Indskolingsrådgiver centerklasserne (B&U 5. maj 2004) Uddannelse af læsevejledere Uddannelse, specialpædagogik GUFkursus* Specialundervisning (vedtaget ) AKT-kursus IT-rygsæk (pæd.arrangement samt indkøb) IT som kompenserende redskab (uddannelse) Kursus for dansk specialundervisningslærere (læsning & skrivning) Koordinator til uddannelsesforløb på læseområdet Rådgivningstjeneste Ungdomsskolen Restbeløb til anvendelse på en udvidet kursusvirksomhed inden for opgaven. Se tabel Datagrundlag: Børn og Unge, Undervisningsområdet Udvidelse af pladstallet i specialklasser 13

15 Bilag 3 Henvisningsskema BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN VISPU Pædagogisk vejlednings team v/ Centerklasserne Højvangskolen Alle felter i henvisningsskemaet skal udfyldes elektronisk. Højvangsallè 8700 Horsens Telefon Telefax Internet: hojvangskolen@horsens.dk Henvisningsskema med henblik på pædagogisk vejledning til pædagoger og lærere, der arbejder med børn og unge, som har ADHD, ADD, Tourette, OCD eller en autismespektrumforstyrrelse. Vejledning henvender sig til: - Skoler - SFO - Børnehaver Barnets navn Klassetrin Alder Skole Relevante familiære forhold: Hvem har foretaget psykologisk udredning: Hvad er barnets diagnose/formodet diagnose: Beskrivelse af hvad personalet ønsker at opnå med vejledning: Tiltag, der har været iværksat: Hvilke? Hvem har gjort hvad? Hvad har virket? Tidsinterval? Forskellige erfaringer, oplevelser og/eller bekymringer ift. barnet: Teamet SFOén Hjemmet Ledelsen Psykologen Kollegaer Har forældrene givet skriftlig tilladelse til pædagogisk vejledning fra VISPU? Har skolens ledelses givet sin accept af, at der ønskes pædagogisk vejledning? Har PPR givet sin accept af, at der ønskes pædagogisk vejledning? Hvem har opfordret til at søge vejledning? Navn og mailadresse på samtlige pædagoger/lærer der ønsker vejledning: Dato for henvendelse: Navn og mailadresse på primær kontaktperson? Oplysningsskemaet udfyldes elektronisk og sendes til pædagogisk vejleder Dorthe Holm busdh@horsens.dk eller Centerklasseleder Vivian Anditsch van@horsens.dk 14

16 Bilag 4 Dagsorden Dagsorden til opstartsmøde og vejlednings kontrakt Dagsorden dag d. vedr. Valg af referent Referat skal danne grundlag for kontrakt for vejledningsforløb. Kontrakten kan løbende reformuleres. Information om VISPU vejlederens funktion og kompetencer Forskellige arbejdsmetoder Præsentation af deltagerne ved mødet Præcisering af, hvem der ønsker vejledning PPR, skolens ledelse, forældrene, teamet omkring barnet. Hvor afklaret er teamet omkring opgaven Beskrivelse af barnet, samt de situationer der ønskes vejledning til. Undervisning, samtaler, konkrete anvisninger, gode råd, arbejde direkte med barnet, indretning, samtale med forældre osv. Forventninger til det tværfaglige samarbejde Hvilke succeskriterier er der til opgaven, hvad er målet/ønsket? Rettigheder og forpligtigelser ift. Hinanden Plan for det videre forløb Tidsramme/perspektiv. Dato for observation, nyt møde, vejledning, start tidspunkt ol. Hvem er tovholder En person i barnets nærmiljø Dato for evaluering Ovenstående dagsorden er udgangspunkt for opstartsmøde og vejledningskontrakt, hvis I har andre ønske må I gerne tilføje punkter. 15

17 Bilag 5 Casebeskrivelse Følgende casebeskrivelse er en eksemplarisk beskrivelse fra VISPU s arbejde. Opstart Skolen henvender sig til VISPU angående Ida i 2. klasse. Lærerne og pædagogerne ønsker at få vejledning og sparring i forhold at kunne imødekomme Idas særlige behov bedst muligt. Ida er for nyligt blevet diagnosticeret med ADHD, og skolepsykologen har opfordret klasseteamet til at udfylde et henvisningsskema til VISPU. VISPU er kommunens tilbud til skoler, der har elever med diagnoser, primært indenfor specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser og andre lignende neurologiske vanskeligheder. I henvisningsskemaet beskriver skolen, hvordan Ida fungerer i skoletiden, herunder hendes ressourcer og hendes udviklingsområder, samt de tiltag skolen har forsøgt iværksat. Derefter kontakter specialpædagogisk vejleder fra VISPU den ansvarlige kontaktperson og der aftales et opstartsmøde. I dette møde deltager: skolepsykologen, klasseteamet, en repræsentant fra SFO, ledelsen og 2 specialpædagogiske vejledere fra VISPU. Årsagen til at der er 2 specialpædagogiske vejledere til opstartsmødet er, at der kan stilles flest mulige opklarende spørgsmål til brug i det videre forløb. Derudover er der mulighed for, at vejlederne internt kan sparre med hinanden. På opstartsmødet tegnes et så fyldestgørende billede af Ida som muligt. Der snakkes om hvad der er positivt for Ida, for at se hvor der konstruktivt kan gives støtte i Idas hverdag. Samtidig tales der om hvad der opleves som svært, og hvorvidt der kan være andre vinkler på udfordringerne, som kan åbne op for nye veje. Vejlederne taler om teamets motivation og engagement til de opgaver, der skal igangsættes. Dette er vigtigt for at få klarhed over om teamet er klar på at afprøve nye veje. Hvis der er tilbageholdenhed i forhold til det, bruges der tid på at snakke om årsagen. Der opsættes en tids - og handleplan for det videre forløb. Efter 3 måneder mødes alle involverede parter igen til et statusmøde, hvor forløbet evalueres. Til opstartsmødet omkring Ida, er der en åben indstilling fra personalets side til at afprøve nye faglige og pædagogiske metoder i deres møde med Ida. De beskriver Ida som en meget åben pige, der har et godt forhold til de andre piger i klassen. Hun er dygtig til at danse og høster stor anerkendelse. Hun er god til at sætte aktiviteter i gang, og er åben overfor dem der gerne vil være med. I timerne fungerer Ida godt, og hun er dygtig til det faglige arbejde, især med matematik, som er hendes yndlingsfag. Lærerne og pædagogerne oplever generelt, at de har en god kontakt til Ida, og at hun er tryg ved dem. Når personalet har søgt hjælp, er det på baggrund af, at Ida har svært ved at acceptere, hvis de andre piger ikke lader hende bestemme. Dette kan udløse meget voldsomme konflikter, hvor Ida bliver aggressiv, og de voksne oplever det som svært at snakke hende til ro. De voksne har været nødsaget til at flytte hende fysisk mod hendes vilje. Disse konflikter har fyldt meget hos både Ida og personalet, hvorfor denne problematik vælges som fokus i første omgang. Der tales om forskellige pædagogiske muligheder, og der aftales, at inden det næste møde, 2 uger senere, skal de voksne starte med at have samtaletimer med Ida. Tiltag og forløb De voksne skal, i samarbejde med Ida, få talt om strategier og muligheder hun kan bruge i de situationer, der risikerer at ende i voldsomme konflikter. De taler også med Ida om ugens skema og eventuelle ændringer. Dette for at Ida skal få et større overblik, og dermed større overskud, så hun ikke stresser sig selv ved at være på overarbejde med krævende egenplanlægning. Der aftales at samtaletimerne holdes 2 gange om ugen forløbende over ca. 10 uger. Herefter revurderes behovet. 16

18 Evaluering Til næste møde evalueres tiltag og forløbet af dem. Ida er glad for samtalerne, og de voksne synes, at de kan mærke en forskel, som de tilskriver, at hun nu har fået et større overblik. Hun har derfor flere ressourcer til bedre at kunne håndtere samværet med de øvrige elever. Der tales om vigtigheden af, at de voksne er på forkant med, hvad der sker i Idas hverdag, for herved at kunne guide og hjælpe hende bedst muligt. Gennem et par måneder afholdes møder mellem de specialpædagogiske vejledere og klasseteamet hver uge. Det viser sig at det går fremad, og at Ida selv bidrager og gør sig gode overvejelser over, hvad hun kan gøre som alternativ til at blive ked af det og derefter gal. Personalet oplever at de har fået pædagogiske handlemuligheder og indsigt gennem VISPU s sparring, der gør, at Ida fungerer meget bedre i klassen som helhed. Den usikkerhed personalet for 3 måneder siden oplevede omkring Idas inklusion i klassen, er således ikke længere gældende. 17

19 Bilag 6 Evalueringsskema for samarbejdet med VISPU Evalueringsskema for samarbejdet med VISPU Formål med evalueringen: at kvalitetssikre den pædagogiske vejledning at opkvalificere det inkluderende miljø Skole: Elev: Tidsrum: Hvordan har I oplevet følgende: Henvisningsskemaets overskuelighed Meget godt Godt Mindr e godt Dårligt Opstartsmøde dagsorden og struktur Formidling af handicapforståelse (ADHD, Autisme mm) Formidling af pædagogiske handlemuligheder Handlemulighedernes overkommelighed i praksis Teamets fælles engagement og enighed i processen Vejledningens effekt for teamet omkring eleven Vejledningens betydning for eleven i skoledagen Vejledningens betydning i SFO Vejledningens afsmittende virkning/effekt på ledelsen, øvrige kollegaer og elever på skolen (vidensdeling) Uddybende kommentar og ideer 18

20 Bilag 7 Følgeseddel til inspirationskasse Tanken med inspirationskassen er, at pædagoger og lærer der i Horsens Kommune arbejder med børn og unge med autismespektrumforstyrrelse, ADHD eller lignende vanskeligheder har mulighed for at låne kassen til gennemsyn og afprøvning. Inspirationskassen indeholder forskellige materialer, bl.a. hæfter og bøger der nemt og sikkert kan fremme forståelse af barnets vanskeligheder, kassen indeholder også forskellige ting til konkrete handlemuligheder. Det er muligt at låne inspirationskassen i 4 uger. Der udstedes et lånebevis, hvorpå der noteres hvilke materialer der lånes, tidsrammen for lånet, samt hvem der er ansvarlig for materialet. Bortkommen eller beskadiget materialet dækkes af den skole, som inspirationskassen er udlånt til. Den der låner Inspirationskassen skal selv sørge for fragt og renholdelse af materialerne. Ved lånets afslutning udfylder den ansvarlige låner lånebeviset med en beskrivelse af, hvilken betydning det har haft at kunne låne inspirationskassen samt hvilken betydning anvendelsen af materialet har haft for barnet, klassen og de voksne. Ønsker eller gode ideer til hvad inspirationskassen yderligere kan indeholde er meget velkommen. 19