Speciale. Forsvarets strategi for materielanskaffelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale. Forsvarets strategi for materielanskaffelser"

Transkript

1 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/L STK KN Peter Odderup Speciale Forsvarets strategi for materielanskaffelser No new weapon can be introduced without changing conditions, and every change in condition will demand a modification in the application of the principles of war. J.F.C. Fuller,

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...3 DEL I INDLEDNING Opgaveanalyse Diskussion af det overordnede specialeemne Diskussion af anskaffelsesforløb Problemformulering Problemanalyse Emneafgrænsning Empirisk afgrænsning Referencerammen, det kapabilitetsbaserede forsvar Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser Den konkrete empiriske ramme Teoretisk afgrænsning Specialestruktur og vægtning...14 DEL II DET KAPABILITETSBASEREDE FORSVAR Udfordringer for Forsvaret Vision Kapacitet og kapabilitet First-in kapabilitet Delkonklusion: Det kapabilitetsbaserede forsvar FORSVARETS NUVÆRENDE PROCEDURER FOR MATERIELANSKAFFELSER Indledende diskussion Strategi og retningslinier Delkoncepter Forsvarskommandoens Materielhåndbog Materielanskaffelser Anskaffelsesforløb Behovsopgørelsen Anskaffelsesforløbet Implementering Styring af materielanskaffelser Retningslinier vedr. tilvejebringelse af grundlaget for større materielprojekter Materielstyringskoncepten Materielkapacitet Organisation og ansvar Kapacitetsopbygning og materieldrift Dimensionering og styring af materielkapaciteten Materielanskaffelser Anskaffelsesforløb Lønsomhedsanalyse Hyldevarer Delkonklusion, Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser SYSTEMS ENGINEERING Systemer som hele kapabiliteter

3 4.2. System og delsystemer Karakteristika for en generisk materielanskaffelse Krav til materielsystemer Livsforløb - anskaffelsesmodeller Lineært forløb Vandfaldsmodellen og V modellen Inkrementelt forløb Delleverancer Evolutionært forløb Spiralmodellen Valg af model Krav til Forsvaret og leverandøren i f.m. modelvalg Risikostyring Risikovurdering Risikohåndtering Risikostyring som styringsværktøj Levetidsperspektiv Delkonklusion: Det kapabilitetsbaserede forsvar og systems engineering SAMMENFATTENDE DISKUSSION Kapabiliteter som udgangspunkt Visioner og opgaver Kapabilitetsbaserede delkoncepter Kapabilitetsbaserede materielanskaffelser Kapabiliteter og materielkapaciteter Prioritering kapabiliteter og ressourcer Fokus, styringsværktøj og betingelser Valg af udviklings- og anskaffelsesmodeller KONKLUSION...59 DEL III ANBEFALING PERSPEKTIVERING...64 LITTERATURLISTE...65 TILLÆG A. SPECIALESTRUKTUR

4 RESUMÉ De ændrede sikkerhedspolitiske vilkår har bevirket, at Forsvaret står overfor nye udfordringer i forhold til de militære opgaver, der kendetegnede den kolde krig og perioden herefter. Udfordringerne har afstedkommet, at Forsvaret er under omstilling fra et garnisonsforsvar til et ekspeditionsforsvar, hvis opgaver fortsat omfatter territorialforsvar af Danmark samt et øget fokus på internationale militære operationer i den globale ramme. Transformationen til ekspeditionsforsvar skal sikre, at Forsvaret råder over kapabiliteter, dvs. afbalancerede, fleksible og deployerbare styrkesammensætninger, der kan udsendes til løsning af kriser og konflikter overalt på jorden. Indsættelserne skal kunne udgøre eller understøtte egentlige kamphandlinger, hvorfor ekspeditionsstyrkerne skal være robuste og i stand til at samarbejde med de øvrige nationer i alliance- eller koalitionsramme, hvilket stiller krav om interoperabilitet de forskellige nationer og værn imellem. En kapabilitet er en dynamisk helhed, der kan løse en defineret opgave. Dvs. at kapabilitetsbegrebet indbefatter både viljen, evnen og ressourcerne til at løse en opgave. En kapabilitet består således af doktrin, organisation og teknologi samt de forhold, der binder de tre hovedkomponenter sammen - bl.a. uddannelse, operationsmiljø, vilje m.v. Dette skal ses i modsætning til kapacitetsbegrebet, der omhandler noget absolut fx en materielkapacitet og/eller en personelkapacitet. En kapacitet kan ikke udføre noget, men er en vigtig del af en kapabilitet. Det er altså vigtigt at skelne mellem kapabilitet og kapacitet. For at understøtte transformationen til et kapabilitetsbaseret forsvar er det nødvendigt, at materielanskaffelser samtænkes med de øvrige komponenter i de ønskede helstøbte, fleksible og deployerbare kapabiliteter. Materielanskaffelserne skal tilvejebringe den teknologi, der udgør det ene ben i de militære kapabiliteter. De to andre ben organisationen og doktrinen skal sammen med teknologien udgøre et samlet hele, der effektivt kan løse fremtidens militære opgaver. På grund af de ændrede militære opgaver må Forsvarets strategi for materielanskaffelser fremskynde indførelsen af teknologi, der understøtter transformationen til et kapabilitetsbaseret forsvar, som kan deltage i højteknologiske multinationale operationer, hvor bl.a. evnen til at gennemføre netværksbaserede operationer må anses for essentiel. Endvidere skal materielanskaffelsesstrategien tage højde for den større usikkerhed, der ofte vil være forbundet med den fremtidige konkrete opgaveløsning. Dette kræver fleksible materielsystemer samt evnen til hurtigt at introducere ny teknologi. Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser fokuserer på at tilvejebringe materielsystemer ud fra brugerkrav, der hviler på operative delkoncepter. De nuværende procedurer er baseret på en kapacitetsbetragtning snarere end en kapabilitesbetragtning - og synes derfor ikke i tilstrækkelig grad at anlægge det helhedssyn, der er nødvendigt for at tilgodese samlede kapabiliteter i hele deres levetid ud fra en rationel økonomisk betragtning. Med baggrund i analysen af de fremtidige udfordringer for Forsvaret samt af Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser undersøges, hvorvidt de grundlæggende ideer i Systems Engineering koncepten kan tilgodese kravene til materielanskaffelser i f.m. 3

5 transformationen til et kapabilitetsbaseret forsvar. Analysen viser, at Systems Engineerings holistiske systembetragtning grundlæggende vil kunne støtte transformationens fokus på helstøbte kapabiliteter. Endvidere må det anses for hensigtsmæssigt, at Forsvarets strategi for materielanskaffelser giver mulighed for at vælge forskellige implementeringsmodeller, som individuelt er afpasset efter den konkrete materielanskaffelses kompleksitet og hvorvidt omgivelserne er stabile eller dynamiske, herunder om kravene til systemet ændrer sig under forløbet. Som en integreret del af Systems Engineering bedømmes risikostyring at være et effektivt styringsværktøj i f.m. materielanskaffelser. Risikostyring giver mulighed for proaktiv ledelse og styring af materielanskaffelser. Ligesom risikostyring kan anvendes som beslutningsværktøj i f.m. nye materielanskaffelser, samt i f.m. beslutning om hvorvidt igangværende projekter skal fortsætte eller ej. Syntesen af de to analyser af hhv. Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser og Systems Engineering som koncept konkluderer, at Forsvaret har behov for at indføre en strategi for materielanskaffelser, der skelner mellem kapaciteter og kapabiliteter. Denne strategi må være baseret på successivt udarbejdede, langsigtede visioner om Forsvarets udvikling som reflekterer den forventede sikkerhedspolitiske udvikling. Visionerne skal konkretiseres i udviklingsskitser, delkoncepter og delstudier, der udgør det konkrete grundlag for materielanskaffelserne. Forsvarskommandoens seksårsplan skal med baggrund i visionerne anvendes som prioriteringsværktøj for kommende materielanskaffelser. Seksårsplanen skal således danne grundlag for udarbejdelse af direktiver vedr. forestående materielanskaffelser. Risikostyring skal anvendes som et vigtigt styringsværktøj i f.m. beslutningen om, hvorvidt en materielanskaffelse skal iværksættes eller ej og som styringsværktøj i f.m. med gennemførelsen af de konkrete materielanskaffelser. Materielanskaffelser skal gennemføres ud fra en helhedsbetragtning, hvor den aktuelle kapabilitets evne til at løse den definerede opgave sættes i relation til et levetidsperspektiv, hvor prognosen for totalomkostningerne i materiellets levetid (Life Cycle Costs) er tungtvejende. Operative Brugerkrav og Generelle Militære Krav kan med fordel erstattes af en skelnen mellem forretningsmæssige krav, brugerkrav og teknisk-logistiske krav. Det vil ideelt set sikre, at brugere på forskellige niveauer målrettet fokuserer på kapabilitetsopbygning via en top-down tilgang. Det politiske niveau skal med militærfaglig vejledning opstille det overordnede formål og begrænsninger. De operative kommandoer med underlagte enheder skal med vejledning fra Forsvarets Materieltjeneste (FMT) opstille brugerkravene og FMT skal formulere teknisk-logistiske krav. Kravene kan hensigtsmæssigt udvikles ved anvendelse af standardiserede modeller. Udarbejdelse af krav skal ske med brugerne i centrum, men udføres af personel med indgående kendskab til kravspecifikation og systemarkitektur. For at kunne drage fuldt udbytte af samarbejdet med potentielle leverandører skal Forsvaret udvikle og forbedre modenhedsgraden af sine arbejdsprocesser, således at Forsvaret arbejdsprocesser har tilsvarende niveau som de potentielle leverandører. 4

6 DEL I 1. INDLEDNING Det danske Forsvar står overfor en stor udfordring med at transformere 1 de militære styrker fra et territorialforsvar til et deployerbart forsvar. Transformationen fra garnisonsforsvar til ekspeditionsstyrker, der er i stand til at projicere magt såvel indenfor som udenfor dansk territorium, stiller krav om, at militære styrker med kort varsel kan udsendes til deltagelse i såvel fredsskabende som fredsstøttende internationale operationer i globalt regi. De deployerbare styrker skal både kunne deltage i internationale operationer og i forsvar af Danmark i samarbejde med Totalforsvaret. Forsvarsforliget hviler på sikkerhedspolitiske og militærfaglige studier, der anbefaler, at Forsvaret transformeres til at imødegå såvel direkte som indirekte trusler i globalt regi. Imødegåelsen af de direkte og indirekte trusler anses at ville foregå i alliance- og/eller koalitionsramme. Transformationen stiller dermed krav om udvikling af doktrin, organisation og teknologi. Dermed er der stor relevans i at undersøge Forsvarets strategi for materielanskaffelser. I snæver forstand kan materielanskaffelser betragtes som uafhængige anskaffelser af ny teknologi. I en bredere sammenhæng kan materielanskaffelser anskues som en integreret del af Forsvarets ambition om at opstille fleksible, helstøbte og deployerbare militære kapabiliteter. Kapabilitetsbegrebet dækker i modsætning til kapacitetsbegrebet over en dynamisk helhed af doktrin, organisation og teknologi samt bindingerne herimellem. Fremtidens udfordringer for Forsvaret og diskussionen af kapacitets- og kapabilitetsbegrebet er centrale områder i dette speciale, og er udgangspunktet for en undersøgelse af, hvorvidt Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser tilgodeser transformationen hensigtsmæssigt, eller om det vil være formålstjenligt at indføre en strategi for materielanskaffelser, der i større udstrækning er funderet i principperne i Systems Engineering Opgaveanalyse Formålet med opgaveanalysen er at analysere specialeemnet Forsvarets strategi for materielanskaffelser og herudfra at opstille en problemformulering for specialet 3. Herefter diskuteres problemformuleringen med det formål at foretage en fokusering samt emne-, teori- og empiriafgrænsning Diskussion af det overordnede specialeemne Udgangspunktet for opgaveanalysen er det overordnede specialeemne: Forsvarets strategi for materielanskaffelser, der indeholder tre substantielle begreber: Forsvaret, strategi og materielanskaffelser. 1 Forsvaret har ingen officiel definition af Transformation. Her i specialet forstås Transformation som en forceret og målrettet doktrinær, organisatorisk og teknologisk udvikling. 2 Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni Specialeprocessen på Videreuddannelsestrin II (VUT II/L), Stabskursus II på Forsvarsakademiet forløber jf. Institut for strategi vejledningssamling således, at grupper på to-tre studerende ud fra et Specialekatalog får tildelt et overordnet specialeemne. Ud fra det overordnet specialeemne foretages individuelle opgaveanalyser og der udarbejdes individuelle specialer. Herefter udarbejder specialegruppen en fælles artikel med baggrund i de individuelle specialer. 5

7 En indledende diskussion af disse begreber vil danne baggrund for den videre opgaveanalyse samt specialets fokus og afgrænsning. Forsvaret er nævnt i ental, hvilket tolkes som værende det danske forsvar, som kan opfattes i bred eller smal forstand. Den brede definition omfatter alle de enheder og myndigheder, der skal beskytte staten og samfundet indenfor det sikkerhedspolitiske regime. Dvs. det militære forsvar (Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet) samt Totalforsvaret, herunder Hjemmeværn, Beredskabsstyrelse, Politi, Farvandsvæsen samt det kommunale beredskab, herunder brandvæsen m.v. Den brede definition omfatter områder, der pga. opgavernes og organisationernes forskellighed udgør en uhomogen størrelse, der vanskeligt kan behandles under et, hvorfor en smal definition af Forsvaret anvendes. Den smalle definition omfatter Forsvarskommandoens myndighedsområde og dermed materielanskaffelser under Forsvarets Materieltjeneste (FMT). Jævnfør forsvarsforliget for skal FMT udover at forestå materielanskaffelser til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet også forestå materielanskaffelser til bl.a. Hjemmeværnet, Farvandsvæsnet og Beredskabsstyrelsen. Disse materielanskaffelser er af stor vigtighed, men da opgavekomplekset for disse myndigheder adskiller sig fra det militære forsvar i væsentlig grad foretages en afgrænsning hertil. Specialet fokuserer derfor på materielanskaffelser til Forsvarskommandoens myndighedsområde. Denne afgrænsning har endvidere til formål at gøre specialets konklusion robust overfor eventuelle omstruktureringer af opgaveporteføljen for hhv. det militære forsvar og Totalforsvaret. I forsvarsforliget skelnes mellem det militære forsvar og Totalforsvaret, hvorfor denne skelnen også anvendes i specialet. Hjemmeværnet er tilknyttet Totalforsvaret, hvorfor materielanskaffelser hertil ikke behandles i specialet. Under forudsætning af, at materielanskaffelser til Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet fortsat vil henhøre under samme myndighed, hvilket vurderes sandsynligt, vil skelnen mellem det militære forsvar og Totalforsvaret sikre, at specialets analyser og vurderinger vil være gyldige uanset, hvordan Forsvaret i bred forstand organiseres. Strategibegrebet stammer fra det græske ord strategia, der betyder feltherrekunst og dermed planlæggelse og ledelse af militære operationer som helhed 6. Strategi anvendes i daglig tale ofte om arbejdsmetode, arbejdsgang osv. Hverken strategibegrebet forstået som feltherrekunst eller som arbejdsmetode er funktionelt i denne sammenhæng. Strategi som feltherrekunst omfatter militære operationer, hvilket ikke er tilfældet her, og strategi som metode er på for lavt abstraktionsniveau i forhold til den militære brug af strategibegrebet. Clausewitz skelner mellem taktik og strategi som to forskellige niveauer i f.m. krigskunsten, han skriver, at Efter vor inddeling er altså taktik læren om stridskræfternes anvendelse i den enkelte fægtning, strategi læren om fægtningernes anvendelse med 4 Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni 2004, s Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni Gyldendals røde ordbøger, Fremmedord. 6

8 henblik på krigens formål. 7 Ifølge Clausewitz er strategien den overordnede grundidé, der skal lede frem til det ønskede mål formålet med krigen. Ovenstående medfører, at strategibegrebet i dette speciale opfattes som en overordnet, langsigtet helhedsbetragtning, der skal sikre, at man når frem til et ønsket mål. Strategien danner grundlag for underliggende procedurer og retningslinier. Konkret vil det sige, at Forsvarets strategi for materielanskaffelser danner policy for gennemførelse af materielanskaffelser, bl.a. anskaffelsesprocedurer. Overordnet strategi Materielanskaffelsesstrategi Materielanskaffelsesprocedurer Figur 1 Materielanskaffelser opdeles jf. Forsvarskommandoens Materielhåndbog 8 i nyanskaffelser, genanskaffelser og modifikationer. Nyanskaffelse og modifikationer omfatter nyt materiel eller forbedringer af eksisterende materiel med det formål at tilgodese nye krav. Nyanskaffelse og modifikationer er dermed karakteriseret ved at være engangsforeteelser eller projekter. Genanskaffelser omfatter derimod anskaffelser til erstatning af nedslidt eller forbrugt materiel og må opfattes som rutine. Genanskaffelser kan være omfattende, men de omfatter ikke nye krav og er derfor rutineprægede. Således er der en grundlæggende forskel mellem nyanskaffelser og modifikationer på den ene side og genanskaffelser på den anden side. Denne forskel fordrer forskellige anskaffelsesstrategier, hvorfor de ikke hensigtsmæssigt kan behandles samlet. I Materielstyringskoncepten 9 foretages en sondring mellem materielanskaffelser og materielforsyning, hvor materielanskaffelser omfatter dels anskaffelse af nyt materiel og erstatningsanskaffelser for nedslidt eller forældet materiel samt modifikation og eventuel levetidsforlængelse af eksisterende materiel. 10 og hvor materielforsyning er de aktiviteter, der skal sikre, at materiellet kan tilvejebringes og udleveres til Forsvarets brugende enheder i funktionsduelig stand i overensstemmelse med den til enhver tid gældende efterspørgsel 11. Dvs. genforsyning. Der skelnes dermed mellem materielkapacitetsopbyggelse (materielanskaffelser) og materieldrift (materielforsyning). 7 Carl von Clausewitz: Om krig, Bind I, s FKOVEJL MA af , s FKO skr. DEMAP af , bilag 4. Materielstyringskonceptens officielle betegnelse er Bilag 4 til Forsvarskommandoens koncept for resultat- og produktionsstyring. Varetagelse af styringsopgaverne indenfor materielfunktionen (materielstyring). 10 FKO skr. DEMAP af , Bilag 4 s FKO skr. DEMAP af , Bilag 4 s

9 Ovenstående betragtes som en meget funktionel sondring, idet den giver mulighed for at indføre forskellige strategier for hhv. materielanskaffelser og materielforsyning, hvorfor definitionen af materielanskaffelser fra Materielstyringskoncepten anvendes i specialet. Vigtigheden af at anlægge et levetidsperspektiv medfører dog, at bl.a. genforsyning i driftsfasen må være en væsentlig parameter i f.m. materielanskaffelser. Som optakt til forsvarsforlig anføres det i den såkaldte Bruun-rapport De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, at Danmark skal besidde kapaciteten til hurtigt at deployere helstøbte styrkebidrag 13. Disse helstøbte kapaciteter kan sikre visionen om, at Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver. 14 Visionen om at Forsvaret skal kunne udsende veludrustede militære enheder i internationale operationer bevirker, at Forsvarets materiel bl.a. skal være interoperabelt med øvrige nationers styrker, der indgår i samme operation. I specialet anses det på længere sigt at være en forudsætning for at deltage i højteknologiske alliancer og/eller koalitioner, at styrkerne kan kæmpe i et netværksbaseret miljø, hvorfor dette er af største vigtighed for fremtidige materielanskaffelser. Visionen om at være førende i rettidig indsættelse af bl.a. veludrustede militære styrker samt transformationen mod et kapabilitetsopbygget forsvar afføder store krav til Forsvarets materiel. Disse overvejelser medfører, at specialet vil fokusere på nyanskaffelser og modifikationer frem for genforsyning. Spørgsmålet er altså, om Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser funktionelt støtter transformationen til et kapabilitetsbaseret forsvar, eller om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en ny strategi for materielanskaffelser, og i givet fald hvordan den skal udformes. Ovenstående rationale understreger vigtigheden af en sammenhængende overordnet fokusering på materielkapaciteter som forudsætning for opstilling af militære kapabiliteter inden for Forsvarskommandoens myndighedsområde. Specialet har dermed fokus på en strategi for materielanskaffelser, der tager udgangspunkt i helstøbte militære kapabiliteter set i et levetidsperspektiv Diskussion af anskaffelsesforløb Forsvaret inddeler materielanskaffelsesvirksomheden i tre trin: behovsopgørelse, anskaffelsesforløb og implementering 15. De tre trin underinddeles i faser: kravspecifikations-, markedsundersøgelses-, udbudsmateriale -, udbuds-, tilbudsvurderings-, bevillings-, ordreafgivelses-, ordreafviklings-, modtagelses- og ibrugtagningsfasen. Gennemløbet af faserne sker successivt dog med overlap mellem faserne. Selve inddelingen er i vid udstrækning baseret på den kommercielle del af anskaffelsesforløbet. Udviklings- og styringsaspektet i forløbet er ikke vægtet i særlig grad. 12 Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvarspolitik, august 2003, s Vision 2010, s FKOVEJL MA af , s. 1-3 og tillæg A. samt FKO skr. DEMAP af , bilag 4 s

10 Ifølge Forsvarskommandoens Materielhåndbog 16 fremgår det, at den pågældende materielkommando og respektive operative kommando ud fra delkoncepter, erfaringer, markedsundersøgelser og indhentning af andre oplysninger udarbejder en kravspecifikation, der skal danne grundlag for det nye materielsystem eller modifikationens funktionelle, tekniske og merkantile krav. Det er dermed de operative delkoncepter og brugerkrav, der danner grundlaget for materielanskaffelser i Forsvaret. Kravspecifikation sendes i udbud, og typevalget sker efter en tilbudsevaluering ud fra de beskrevne krav. Efter bevilling afgives ordren til den leverandør, der samlet har afgivet det bedste tilbud. Ifølge den komprimerede gennemgang af materielanskaffelsesforløbet hviler materiellets målopfyldelse i høj grad på, hvorvidt kravene til materiellet eller modifikationen er specificeret korrekt. Naturligvis spiller det også en afgørende rolle, i hvilken grad producenten er i stand til at opfylde de specificerede krav. Af Materielstyringskoncepten 17 fremgår det, at der i f.m. materielanskaffelser skal udarbejdes en lønsomhedsanalyse, som bl.a. omfatter en sammenligning mellem materielsystemers nutidsværdi baseret på en opgørelse over samtlige investeringsudgifter og driftsomkostninger forbundet med materielsystemernes anskaffelse, modifikationer mv., vedligeholdelse og anden drift over forventet levetid (life-time-cost). 18 Der skal altså anlægges et levetidsperspektiv i f.m. materielanskaffelser. I følge ovenstående ønsker Forsvaret at anskaffe materielkapaciteter ud fra operative krav, logistiske overvejelser og levetidsomkostninger. Specialet vil derfor med udgangspunkt i disse forhold undersøge, hvordan en strategi for materielanskaffelser mest hensigtsmæssigt kan udformes, så den understøtter Forsvarets overordnede formål, nemlig løsning af de militære opgaver. Fokus på evnen til at løse operative opgaver frem for på teknologi alene fordrer, at der anlægges en sammenhængende og systemorienteret tilgang til anskaffelse af hele systemer, der støtter den operative opgaveløsning. Udvikling og drift af hele kapabiliteter i et levetidsperspektiv er dermed alfa og omega i f.m. fremtidige materielanskaffelser til Forsvaret. Teoriretningen Systems Engineering fokuserer netop på forudsætninger og livsforløb fra idé over produktion og drift til udfasning og bortskaffelse for hele kapabiliteter, hvorfor Systems Engineering er et naturligt valg af teori for specialet Problemformulering Ud fra ovenstående analyse og diskussion opstilles problemformuleringen: Understøtter Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser hensigtsmæssigt et transformeret kapabilitetsbaseret forsvars krav om helhedsperspektiv, rationel ressourceudnyttelse og effektiv løsning af de militære opgaver, eller vil det være formålstjenligt at indføre en ny strategi for materielanskaffelser 19, og i givet fald hvad skal Forsvarets strategi for materielanskaffelser indbefatte? 16 FKOVEJL MA af , s i tillæg A. 17 FKO skr. DEMAP af , Bilag FKO skr. DEMAP af , Bilag 4 s Anskaffelse af nyt materiel og erstatningsanskaffelser for nedslidt eller forældet materiel samt modifikation og eventuel levetidsforlængelse af eksisterende materiel. 9

11 1.2. Problemanalyse Formålet med dette afsnit er at foretage en yderligere fokusering og afgrænsning af problemformuleringen. Problemanalysen skal udlede og afgrænse de emner, der skal analyseres for at kunne besvare problemformuleringen. Endvidere skal problemanalysen udlede og fastsætte den teoretiske og empiriske afgrænsning Emneafgrænsning Kernen i ovenstående problemformulering er at undersøge, hvorvidt Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser hensigtsmæssigt understøtter fremtidens kapabilitetsbaserede forsvar krav og udfordringer til materielkapaciteter, eller om en ny strategi for materielanskaffelser vil være mere funktionel. I givet fald, skal specialet undersøge hvad en strategi for materielanskaffelser i Forsvaret skal omfatte, hvis den effektivt skal tilgodese et helhedsperspektiv ved tilvejebringelse af materielkapaciteter, der sikrer den operative opgaveløsning i et kapabilitetsbaseret forsvar. Dette helhedsperspektiv skal tilgodese operativ og logistisk effektivitet for materielkapaciteten som en væsentlig del af et samlet system, en militær kapabilitet i et levetidsperspektiv. Materielanskaffelser betragtes ikke blot som tilvejebringelse af nyt materiel forstået som et produkt, der implementeres i den eksisterende struktur, men som en betydende del af en operativ kapabilitet, der skal kunne løse en defineret opgave. Kapabiliteter indeholder bl.a. et eller flere produkter, operative procedurer, støttemateriel og støttestruktur, uddannelse osv. Kapabiliteter kan dermed hensigtsmæssigt betragtes i rammen af krigsførelsens kredsløb. Udgangspunktet er dermed det kapabilitetsbaserede forsvar. Denne referenceramme holdes op imod empirirammen, Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser 20 og teorirammen, Systems Engineering. Dermed er der udledt tre emner som afgrænsning for specialet: Det kapabilitetsbaserede forsvar, Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser samt Systems Engineering Empirisk afgrænsning Empiriafgrænsningen omfatter tre dele: Referencerammen, det kapabilitetsbaserede forsvar. Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser. Den konkrete empiriske ramme Referencerammen, det kapabilitetsbaserede forsvar Transformationen til et kapabilitetsbaseret forsvar hviler på fire dokumenter: Vision 2010, Bruun-rapporten 21, K-notatet 22 og Forsvarsaftalen K-notatet er klassificeret til meget snævert brug, hvorfor det ikke anvendes som empirisk grundlag for specialet. Det vurderes, at de dele af K-notatet, der har betydning for nærværende speciale tillige fremgår af Forsvarsaftalen og Bruun-rapporten, 20 FKOVEJL MA af og FKO skr. DEMAP af De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august Notat vedrørende Forsvarets operative kapacitet og struktur af Aftale om Forsvarets ordning fra af 10. juni

12 hvorfor fravalget af K-notatet ikke vurderes at have betydning i forhold til indholdet i dette speciale. Med baggrund i ovenstående danner Vision 2010, Bruun-rapporten og Forsvarsaftalen den empiriske afgrænsning for referencerammen: Det kapabilitetsbaserede forsvar Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser bygger i høj grad på Forsvarets erfaringer med materielanskaffelser. De praktiske erfaringer ved afvendelse af Forsvarskommandoens Materielhåndbog samt indførelsen af Danish Defence Management Project (DeMap) har bevirket, at Forsvarskommandoens Materielhåndbog er suspenderet ved Retningslinier vedrørende tilvejebringelse af grundlaget for større materielprojekter 24. Til trods herfor refererer såvel Materielstyringskoncepten 25 som de nyindførte Retningslinier vedrørende tilvejebringelse af grundlaget for større materielprojekter begge til Forsvarskommandoens Materielhåndbog, hvorfor Materielhåndbogen anses som en væsentlig del af Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser. Materielanskaffelser i Forsvaret tager sit udgangspunkt i operative delkoncepter og delstudier, hvorfor disse medregnes til Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser. Dermed betragtes Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser i rammen af dokumenterne: Udvikling af delkoncepter og delstudier 26, Forsvarskommandoens Materielhåndbog 27, Materielstyringskoncepten 28 og Retningslinier vedrørende tilvejebringelse af grundlaget for større materielprojekter Den konkrete empiriske ramme Problemformuleringen afgrænser jf. opgaveanalysen specialet til empirisk at omfatte materielanskaffelser til Forsvarskommandoens myndighedsområde. Materielanskaffelser er jf. opgaveanalysen defineret som: anskaffelse af nyt materiel og erstatningsanskaffelser for nedslidt eller forældet materiel samt modifikation og eventuel levetidsforlængelse af eksisterende materiel. 30 Da specialet behandler materielanskaffelser på det strategiske niveau vil materielanskaffelser blive behandlet i et overordnet perspektiv og betragtet generisk. Enkelte konkrete eksempler fra eksisterende materielanskaffelser vil dog blive inddraget som illustration Teoretisk afgrænsning Opgaveanalysens fokus på helhedsperspektiv og rationel ressourceudnyttelse, fx levetidsperspektiv for materielanskaffelser, danner udgangspunkt for teorirammen. 24 FKO skr. MAM af FKO skr. DEMAP af , bilag FKODIR PL af FKOVEJL MA af FKO skr. DEMAP af , bilag FKO skr. MAM af FKO skr. DEMAP af , bilag 4 s

13 Fokusområdet for Systems Engineering er i lighed med specialets fokusområde netop livsforløbet fra idé over udvikling og produktion til drift og endelig bortskaffelse at hele kapabiliteter. Endvidere danner Systems Engineering det teoretiske grundlag for de for tiden mest anvendte militære materielanskaffelsesmodeller bl.a. Concept Development and Experimentation og Smart Procurement 31 Med baggrund i ovenstående vælges Systems Engineering som teoriramme. Systems Engineering spænder over et meget bredt område, hvorfor det er nødvendigt at foretage en afgrænsning og præcisering af en række overordnede begreber indenfor fokusområdet. Specialets fokus er på det strategiske niveau, hvorfor afgrænsningen af Systems Engineering feltet også er på det strategiske niveau. Dvs. at det er de overordnede idéer, der anvendes i det efterfølgende. Dette skal ses i modsætning til det taktiske niveau, der omfatter beregningsmetoder, detaljeret design, produktionsplanlægning osv. Afgrænsningen omfatter dermed den grundidé, at menneskeskabte systemer skal betragtes i deres helhed, som fulde kapabiliteter, der kan løse definerede opgaver. Dette holistiske perspektiv er fundamentet i Systems Engineering. Endvidere bygger Systems Engineering på den kongstanke, at det enkelte system systematisk kan nedbrydes i en række delsystemer, der igen kan nedbrydes i undersystemer og i sidste niveau i komponenter og materialer. Dette betegnes en Work Breakdown Structure (WBS). Top-down tilgangen støttes senere af en Bottom-up tilgang i f.m. design og evaluering. Da specialet fokuserer på materielanskaffelser, skal afgrænsningen ligeledes omfatte de modeller for livsforløb, som Systems Engineering lægger vægt på. Modellerne tager alle udgangspunkt i brugernes behov og beskriver levetidsprocessen herfra via analyse, design, produktion, drift og udfasning. Grundlæggende kan livsforløb foregå som et lineært, inkrementelt eller evolutionært forløb. Det lineære forløb gennemløber udviklingsfaserne fra idé over produktion til levering af et færdigt produkt som et sekventielt forløb uden nævneværdig mulighed for tilbageløb. Det inkrementielle forløb bygger på det lineære forløb, men med løbende delleverancer. Det evolutionære forløb bygger på flere gennemløb af udvikling, design, produktion og drift, inden systemet er fuldt implementeret. Hvilket af de nævnte livsforløb, der vælges i f.m. en konkret materielanskaffelse afhænger af de ydre vilkår og de hermed forbundne risici, hvorfor risikostyring som et grundelement i Systems Engineering også medtages inden for afgrænsningen. Endelig er materielanskaffelser i Forsvaret omfattet af ressourcemæssige begrænsninger, hvorfor levetidsomkostningerne i forbindelse hermed vurderes at være en uundværlig del i en overordnet strategi for materielanskaffelser. 31 Concept Development and Experimentation anvendes af det amerikanske forsvarsministerium og Smart Procurement anvendes af det britiske forsvarsministerium. 12

14 Afgrænsningen af Systems Engineering omfatter dermed følgende emner på det strategiske niveau: Systemer som hele kapabiliteter - systemer i et holistisk perspektiv. System og delsystemer Anskaffelsesmodeller lineært, inkrementelt og evolutionært forløb. Risikostyring Levetidsomkostninger I medfør af denne afgrænsning er det principperne bag Systems Engineering der er i fokus og ikke den praktiske anvendelse heraf. 13

15 Specialestruktur og vægtning Specialet er struktureret i tre dele (figur 2 og tillæg A). DEL I Del I indeholder indledning, opgaveanalyse, problemformulering og problemanalyse med afgrænsninger samt denne strukturbeskrivelse. Specialeemne Indledning og opgaveanalyse Problemformulering Del II er specialets kernedel og indeholder opstillingen og analyse af referencerammen det kapabilitetsbaserede forsvar, hvorudfra de efterfølgende empiri- og teorianalyser foregår. Afsnittet det kapabilitetsbaserede forsvar analyserer og diskuterer de fremadrettede udfordringer Forsvaret står overfor. Bl.a. krav om fleksible, helstøbte, deployerbare kapabiliteter. Endvidere indeholder afsnittet en analyse af kapacitets- og kapabilitetsbegrebet. Herefter analyseres Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser i forhold til referencerammen med det formål at konkludere, hvorvidt de nuværende procedurer understøtter kravene fra det kapabilitetsbaserede forsvar. Efterfølgende analyseres Systems Engineering koncepten i forhold til referencerammen med det formål at konkludere, hvorvidt de afgrænsede dele af Systems Engineering støtter kravene fra det kapabilitetsbaserede forsvar. DEL II DEL III Problemanalyse med afgrænsning Empiri Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser Delkonklusion Det kapabilitetsbaserede forsvar D iskussion Syntese Konklusion Anbefaling Perspektivering Figur 2 Teori Systems e n gineering Delkonklusion 14

16 Konklusionerne på de to ovennævnte analyser diskuteres herefter komparativt op mod hinanden med det formål at foretage en syntese ud fra analyserne af empiri og teori. Dvs. Forsvarets nuværende procedurer for materielanskaffelser og Systems Engineering. Konklusionen på syntesen udgør svar på problemformuleringen. Del III indeholder en anbefaling vedr. indførelse af Forsvarets strategi for materielanskaffelser samt en perspektivering. Redegørelser for empiri og teori har to formål: Dels at give overblik over empiri og teori, og dels at uddrage begreber til anvendelse i de vægtede analyser. Dvs. at empiri og teoriredegørelserne danner forståelsesramme for analyserne og syntesen. Specialet anvender redegørende analyser. Denne metode har til formål at øge læsevenligheden ved løbende at analysere og diskutere empiri og teori. 15

17 DEL II 2. DET KAPABILITETSBASEREDE FORSVAR Forsvaret er for tiden i færd med en omstilling fra et decideret territorialforsvar til et forsvar rettet mod to overordnede opgaver: territorialforsvar og internationale operationer. Denne transformation fra garnisonsforsvar til et såkaldt expeditionary forsvar har sin begrundelse i de geostrategiske ændringer efter afslutningen af den kolde krig, samt de nye sikkerhedspolitiske udfordringer verdens lande og dermed også Danmark står overfor. De nye sikkerhedspolitiske vilkår er udgangspunktet for Bruun-rapporten 32, der sammen med Forsvarets eget bud på fremtidens forsvar (K-notatet 33 ) har dannet den overordnede ramme for det nuværende forsvarsforlig 34 og dermed for Forsvarets transformation Udfordringer for Forsvaret Bruun-rapporten konkluderer, at som en væsentlig del af udenrigspolitikken har dansk sikkerhedspolitik til formål at: Hævde Danmarks suverænitet Imødegå både direkte og indirekte trusler mod dansk territorium og danske borgere Fremme international fred og sikkerhed, bl.a. gennem forebyggelse af konflikter og krig, fredsbevarelse og fredsskabende aktiviteter samt stabilitetsfremmende foranstaltninger. Rammebetingelserne for dansk sikkerhedspolitik sættes af en række faktorer såsom globale udviklingstendenser, trusselsbilledet samt de primære internationale organisationer. 35 Endvidere konkluderer Bruun-rapporten, at den militærteknologiske udvikling stiller krav til de væbnede styrker om kontinuerligt at følge den teknologiske udvikling, således at de militære kapabiliteter ikke bliver forældede og ubrugelige. Den stigende globalisering er af afgørende betydning for fremtidens udvikling. Herudover er den rivende militærteknologiske udvikling af afgørende betydning, idet den gør det mindre omkostnings- og risikofyldt for indehaveren af militære magtmidler at anvende dem, idet de kan deployeres hurtigt, giver stor overlegenhed overfor mindre avancerede modstandere og muliggør historisk lave tab i egne styrker og blandt civile. Ved at muliggøre nye måder at udføre militære operationer på, stiller den rivende militærteknologiske udvikling alle staters væbnede styrker overfor det faktum, at deres kapabiliteter, hvis de ikke løbende udvikles, hurtigt forældes. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation herunder ikke mindst udvidelsen af NATO og EU understreger, at den konventionelle militære trussel mod dansk område bortfalder i den overskuelige fremtid, hvorfor der ikke længere er behov for det territorialforsvar, der var opstillet med henblik på at imødegå den. Terrorangrebene den 11. september 2001 demonstrerede, at de sikkerhedspolitiske udfordringer og risici, Danmark står overfor, har ændret sig markant, idet nye asymmetriske, dynamiske og uforudsigelige direkte trusler mod Danmark og danskerne i form af international terrorisme og spredning af 32 De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august Notat vedrørende Forsvarets operative kapaciteter og struktur af Aftale om Forsvarets ordning fra , 10. juni De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august 2003, s

18 masseødelæggelsesvåben og deres fremføringsmidler er kommet til. Der er således kommet øget fokus på forebyggende militære operationer samt for totalforsvaret. 36 Bruun-rapporten konkluderer dermed, at dansk forsvar skal råde over militære kapabiliteter, der dels kan indgå i Totalforsvaret af dansk område og dels over hurtigt deployerbare militære styrker udrustet med avanceret militærteknologi, der kan indgå i internationale operationer på globalt plan. Fremtidens multinationale operationer vil forventeligt kræve evnen til at indgå i netværksbaserede operationer. Ifølge ovenstående er det endvidere vigtigt, at Forsvaret forsøger at afdække, hvordan fjenden vil udnytte ny teknologi, og at Forsvaret kan imødegå disse potentielle asymmetriske, dynamiske og uforudsigelige direkte trusler, som medfører større usikkerhed i f.m. den konkrete opgaveløsning. Den internationale militære transformationsproces går i retning af opstilling af deployerbare militære enheder, der anvender den nyeste teknologi og umiddelbart kan indsættes i kamphandlinger. Ingen andre NATO-lande end USA har ressourcerne til at transformere alle deres væbnede styrker, så de til fulde udnytter den militærteknologiske udvikling. Det danske forsvar skal være specialiseret i at levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære kapaciteter af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum. Denne kapacitetsspecialisering giver regeringen og Folketinget muligheden for at vælge mellem en række relevante militære redskaber. 37 Bruun-rapporten fastslår, at dansk forsvar grundet ressourcebegrænsninger må foretage en nærmere defineret kapabilitetsspecialisering. Defineringen, af hvilke højteknologiske militære kapabiliteter Forsvaret skal råde over, vil være præget af den løbende udvikling dels på det politiske område og dels på det militærteknologiske område. Der er således tale om en særdeles dynamisk proces, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt løbende at opstille nye langsigtede mål for Forsvarets fremtidige opgaveløsning. Disse kan passende formuleres i visioner for Forsvaret. Bruun-rapporten anvender begrebet militær kapacitet uden nærmere at definere det, hvorfor begrebet efterfølgende analyseres og diskuteres. Udfordringerne for Forsvaret kan opsummeres til at: Fremskynde indførelsen af højteknologi, der muliggør netværksbaserede operationer. Fremskynde transformationen til et nichespecialiseret kapabilitetsbaseret forsvar. Håndtere større usikkerhed i f.m. udvikling af det samlede opgavekompleks og større usikkerhed i f.m. de konkrete opgaveløsninger. Forudse hvordan fjenden vil udnytte ny teknologi og imødegå disse potentielle trusler Vision Danmark har ikke tradition for at opstille konkrete langsigtede visioner for Forsvarets udvikling. Dette kan måske forklares med, at Forsvaret under den kolde krig og i en lang årrække herefter ikke har været tvunget til radikalt at omstille sig. Fjendebilledet under den kolde krig var relativt stabilt. Og i kølvandet på den kolde krig fulgte en periode, hvor den vestlige verden ikke var fuldt afklaret med, hvilken rolle de militære styrker skulle spille. I år 2000 udgav Forsvarskommandoen Vision 2010, hvis formål var at angive 36 De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august 2003, s De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august 2003, s

19 sigtepunktet for Forsvarets udvikling over de næste 10 år. 38 Det kan diskuteres, hvorvidt Vision 2010 er en vision eller blot en prognose. En prognose er en teoretisk funderet forudsigelse, hvis dynamik er en viden om en årsagsrelation. En vision skabes i nutiden og retter sig mod fremtiden og er i lighed med prognosen bygget op over en årsagsvirkningsrelation. Fra dens position i fremtiden virker visionen tilbage på nutiden, således at vi orienterer vores vilje og handling mod en realisering af visionen. Visionen befinder sig dermed i et spændingsfelt mellem prognosen, der beskriver en sandsynlig fremtid baseret på grundlag af viden om nutiden, og på den anden side utopien, der er en urealiserbar drøm om fremtiden med rod i et ønske om at ændre vilkår i nutiden. 39 Ud fra ovenstående findes det vigtigt, at Forsvaret udgiver konsoliderede visioner, der tager udgangspunkt i en konkret vurdering af den fremtidige sikkerhedspolitiske situation. Herudfra skal Forsvaret - med politisk accept - opstille et sigtepunkt i form af det opgavekompleks, som Forsvaret skal løse. Visionerne skal indeholde en række specifikke målsætninger og fokusområder, der muliggør, at Forsvaret kan tilpasse sig en forventet sikkerhedspolitisk udvikling. Forsvaret har ikke udgivet en vision, der strækker sig længere end til år 2010, hvilket skønnes nødvendigt, idet baggrunden for formuleringen af Vision 2010 for længst er overhalet af virkeligheden - ikke mindst pga. terrorangrebene på USA 11. september 2001 og de følgende begivenheder. Endvidere vurderes det, at en tiårig horisont er for kort en tidsperiode for Forsvarets vision. Ligesom der p.t. kun er 5 år til Dette begrundes i det faktum, at udvikling af militær teknologi strækker sig over meget længere tidsperioder, hvilket bevirker, at Forsvaret i f.m. materielanskaffelser må arbejde med en meget lang tidshorisont, fx 30 år. En så lang tidshorisont indebærer naturligvis øget usikkerhed med at forudse en mulig fremtid. Det vurderes dog, at en velkvalificeret vurdering af den fremtidige udvikling med de usikkerheder, det naturligt indebærer, langt er at foretrække frem for at undgå at fremsætte en vision. De langtrækkende visioner vil muliggøre, at Forsvaret kan foretage en effektiv langtidsplanlægning herunder udviklingen af doktriner, organisation og teknologi. Som det implicit fremgår af ovenstående, anses det for nødvendigt, at der løbende udvikles nye visioner, der afløser og/eller ajourfører de tidligere. På den måde vil det være muligt at følge den faktiske udvikling og derudfra korrigere tidligere visioner. Endvidere vurderes det hensigtsmæssigt, at visionerne løbende konkretiseres, således at formuleringerne er meget konkrete på kort sigt (op til fx 10 år), mindre konkrete på mellemlang sigt (fx 20 år) og yderligere mindre konkrete på langsigt (fx 30 år). Visionerne skal fastlægge fokus og afgrænsning for Forsvarets fremtidige opgavekompleks Kapacitet og kapabilitet Forsvaret er under omstilling til et kapabilitetsbaseret forsvar. Hvilket bl.a. fremgår ved, at Vision 2010 tager udgangspunkt i Forsvarets opgaver set i et på udgivelsestidspunktet nyt geografisk perspektiv. Opgaverne grupperes i den globale, regionale og særlige rolle. Forsvaret tilvejebringer, vedligeholder og udvikler de nødvendige kapaciteter til at varetage rollerne. 40 Ligesom også Bruun-rapporten taler om kapaciteter, fx Den globaliserede verdens dynamiske trusler kræver således en dynamisk forsvarsplanlægning, der til 38 Vision 2010, s Mogens Stiller Kjærgaard: Den hele virksomhed, pkt. 2.3 Visioner 40 Vision 2010, s

20 stadighed sikrer, at de fornødne redskaber (militære kapaciteter) fra alle tre værn findes i den bredt sammensatte sikkerhedspolitiske værkstøjkasse 41. Som det ses af ovenstående anvendes begrebet militær kapacitet på forskellig måde. I Vision 2010 skal kapaciteterne sætte Forsvaret i stand til at varetage sine opgaver, eller roller. Dette er ensbetydende med, at kapaciteterne giver Forsvaret en evne til at løse militære opgaver. I Bruun-rapporten anvendes begrebet militære kapaciteter om redskaber i den sikkerhedspolitiske værktøjskasse. Ifølge Politikens nudanske ordbog defineres kapacitet som 1. evne til at rumme og 2. dygtighed, dygtig personlighed 42. Her er altså tale om noget absolut, fx tanken har en kapacitet på 100 liter, eller han er en stor kapacitet inden for sit område. Her passer analogien til et redskab. Forsvaret har en lufttransportkapacitet bestående af tre (senere fire) Hercules, C-130J-30 transportfly. Men dette sætter ikke Forsvaret i stand til at løse den militære opgave vedr. taktisk lufttransport. Hertil kræves en kapacitet og en evne (engelsk: ability) til at anvende kapaciteten. Med andre ord: Forsvaret skal være kapabel til at anvende sine kapaciteter for at opnå en kapabilitet, der sætter Forsvaret i stand til at løse en militær opgave eller rolle. Af Politikens nudanske ordbog fremgår det, at kapabel er at være i stand til, han er kapabel til alt 43. En kapabilitet er dermed noget, der sætter en i stand til at gøre noget, altså en handling. Af ovenstående fremgår det, at det er vigtigt at skelne mellem kapacitet og kapabilitet. En militær kapacitet er en absolut ressource som Forsvaret råder over, fx en materielkapacitet eller en personelkapacitet. Disse kapaciteter er forudsætningen for at opstille en kapabilitet, der bl.a. består af en kapacitet og evnen til at anvende denne kapacitet til opgaveløsning. Hertil kommer viljen til at anvende kapabiliteten. Viljen til at anvende en militær kapabilitet vil ofte være politisk bestemt, men vil naturligvis samtidig kræve en militær vilje. Vilje Evne Kapacitet Kapabilitet Figur 3 Dette vurderes i overensstemmelse med Materielstyringskoncepten 44, hvori det fremgår, at Total materielkapacitet omfatter samtlige materielsystemer i Forsvaret, som er brugbare i generisk forstand, det vil sige fysiske tilstede eller planlagt anskaffet inden for det givne varsel De sikkerhedspolitiske vilkår for danskforsvarspolitik, august 2003, s Politikens nudanske ordbog, s Politikens nudanske ordbog, s FKO skr. DEMAP af , bilag FKO skr. DEMAP af , bilag 4, s

21 Dermed må den totale operative kapacitet omfatte Forsvarets operative struktur. Dvs. organisationsstruktur, kommandostruktur, soldater, operative installationer m.v. Hertil kommer evnen til at anvende kapaciteterne. Dvs. kompetencen til at udføre planlægning og føring på taktisk, operativt og strategisk niveau samt kompetencen til at udføre logistisk støtte. Herved opnår Forsvaret en kapabilitet, der kan løse de militære opgaver, når der er politisk vilje hertil. Evnen til at anvende en militær kapacitet er dermed et spørgsmål om, hvordan Forsvaret ønsker at anvende kapaciteten i den militære opgaveløsning, hvilket fremgår af den militære doktrin. Ligesom organisationen, der skal anvende materielkapaciteten (teknologien) skal være gensidigt tilpasset. Denne gensidige tilpasning mellem doktrin, teknologi og organisation er grundelementerne i krigsførelsens kredsløb. Der eksisterer således for den enkelte krigsførende en indbyrdes sammenhæng, en korrelation i krigsførelsen, mellem den militære organisation, den anvendte teknologi (våben og andet materiel) samt de anvendte doktriner, efter hvilke den krigsførende søger en afgørelse i vekselvirkningen med modparten. 46 På det mere abstrakte plan er der langt flere forhold, der influerer på krigsførelsens kredsløb. Bl.a. spiller operationsmiljøet, personellets uddannelse og vilje, logistisk støtte etc. direkte ind. Herudover spiller det ideologiske, politiske og det økonomiske niveau også ind. Det er således samspillet mellem disse forhold, der skaber en militær kapabilitet. Kapabiliteten er udtrykt ved de direkte involverede komponenter: Doktrin, organisation (struktur og personel kapacitet) og teknologi (materielkapacitet) samt de forhold, der binder disse komponenter sammen. Dvs. uddannelse, opgaver, operationsmiljø, logistik, vilje og accept m.v. De indirekte influerende faktorer spiller ligeledes en afgørende rolle i f.m. en militær kapabilitet. Fx vil Danmarks politiske vilje til at anvende en militær kapabilitet sandsynligvis være stærkt påvirket af, hvilke interesser der er på spil. Endvidere sætter de politiske beslutninger i form af forsvarsforlig, finanslov etc. en ramme for opbygningen af de militære kapabiliteter. Disse indbyrdes afhængige forhold er illustreret i figur 4. Efterfølgende anvendes begrebet kapacitet om et absolut forhold, fx en materielkapacitet eller en personelkapacitet, hvorimod begrebet kapabilitet anvendes om et dynamisk forhold, der kan løse en nærmere defineret opgave. Fx en minerydningskapabilitet, der består af en operationsbestemmelse (doktrin), en organisation og en materielkapacitet. 46 Carl von Clausewitz: Om krig, Bind III, s

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles mission og vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 2.1. Strategiske

Læs mere

ANVENDELSE AF SIMULATIONSSYSTEMER I FREMTIDENS FORSVAR

ANVENDELSE AF SIMULATIONSSYSTEMER I FREMTIDENS FORSVAR FORSVARSAKADEMIET Fakultetet for Strategi og Militære Operationer VUT-II/STK-II 2005-2006 Syndikat CORBETT KN Keld Nielsen 2006-04-18 ANVENDELSE AF SIMULATIONSSYSTEMER I FREMTIDENS FORSVAR Hvorledes kan

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter. Page 1 of 12 Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2015 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019 December 2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 4 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2019 6 Opfølgning 8 Påtegning 9 Indledning Denne mål-

Læs mere

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Den nationale forsvarsindustrielle strategi 27. juni 2013 Arbejdsgruppen om en forsvarsindustriel strategi Den nationale forsvarsindustrielle strategi Indledning Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden og er uforudsigelige og komplekse.

Læs mere

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser KONTREADMIRAL FINN HANSEN CHEF FOR UDVIKLINGS- OG KOORDINATIONSSTABEN VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO IDA SYMPOSIUM 8-11-2016 PRÆSENTATION

Læs mere

Forsvarets. mission og vision

Forsvarets. mission og vision Forsvarets mission og vision Forsvarets mission Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark Forsvaret Forsvarskommandoen

Læs mere

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009 Grundlaget for kommissionens arbejde Kommissionens opgave: Bidrage til at forberede politisk aftale om forsvarets videre udvikling efter

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018 Sagsnummer: 2017/003909 Version: 0.5 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 3 2.1 Strategiske pejlemærker...

Læs mere

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor Danmark og NATO NATO's ønsker til medlemslandenes. men er der reelt styrkemål det modsætningsforhold, og kapaciteter. som spørgsmålet

Læs mere

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY NOTAT BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY Indledning De danske F-16 fly planlægges pt. anvendt indtil ca. 2020, hvorefter de knap 40 år gamle fly vil være nedslidte og teknologisk

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets indkøb af større materiel Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt

Forsvarsudvalget FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del Bilag 19 Offentligt 2015-10 Retningslinjer for Forsvarets anvendelse af tolke og andre lokalt ansatte i forbindelse med indsættelse i internationale operationer 1.

Læs mere

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. Aktstykke nr. 37 Folketinget 2018-19 37 Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018. a. Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at totaludgiften for projektet

Læs mere

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT

ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Executive summary 1. ARBEJDET MED UDVIKLING AF EN AGIL STANDARDKONTRAKT Regeringen har et mål om, at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden, og for at

Læs mere

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste At-VEJLEDNING F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at

Læs mere

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling

Strategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration

Læs mere

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg

Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg Forsvarsudvalget 2017-18 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Taleseddel til besvarelse af samrådsspørgsmål B-F fra Folketingets Forsvarsudvalg den 16. november 2017

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R 10 9 8 7 5 2 Andet Finland Sverige Norge Holland Tyskland Frankrig Storbritannien USA 2017 2018 I meget lav

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Den perfekte vekselvirkning

Den perfekte vekselvirkning Den perfekte vekselvirkning Personalechefen nr. 5, 2006 Af Helle Wehl. Den 1. januar 2007 tager den 43-årige orlogskaptajn fra Forsvarskommandoen, Søren Fage Sørensen, imod sine 7 nye medarbejdere i FMT

Læs mere

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 10. marts 2014 Ministerredegørelse til Statsrevisorerne vedrørende beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer

Læs mere

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012

Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 Bilag 7 til FMT skr. 2013/004236-508906 af 07. august 2013. Oversigt over Forsvarets Materieltjenestes indkøb i 2012 1. INDLEDNING Forsvarets Materieltjeneste har på baggrund af en gennemgang af lister

Læs mere

Kampfly - Regeringens indstilling

Kampfly - Regeringens indstilling Kampfly - Regeringens indstilling Typevalg: Regeringen har på baggrund af grundige analyser besluttet at pege på F-35 Joint Strike Fighter som det kampfly, der skal erstatte F-16. Vurderingskriterier:

Læs mere

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling

Bilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser. Bilag 1 Forsvarschefens rolle og ansvar i forhold til materielplanlægning Forsvarschefen er ansvarlig for og godkender det såkaldte prioriteringsdirektiv på materielområdet, som prioriterer erstatningsanskaffelser

Læs mere

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER

UKLASSIFICERET. FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER FORSVARSAKADEMIET VUT II-STK 2003/2004 Marts 2004 ORGANISATIONSUDVIKLING ÆNDRINGSSTRATEGIER den måde, hvorpå man griber ændring af organisationer an, afslører i en slags skarp karrikatur grundlæggende

Læs mere

Teknologi og forsvarsplanlægning

Teknologi og forsvarsplanlægning Teknologi og forsvarsplanlægning Hans Peter H. Michaelsen Militæranalytiker Center for Militære Studier hpm@ifs.ku.dk Indlæg på IDA MtF, Københavns 8. november 2016 Center for Militære Studier CMS er et

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4

Læs mere

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET

Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET Bilag 5 til Værnepligtsrapporten af maj 2012 Forsvarskommandoen København den 8. marts 2012 NOTAT VEDRØRENDE DANSKE SOLDATERS ALDER PÅ UDSENDELSESTIDSPUNKTET 1. RESUMÉ Det fremgår af nedenstående, at personel

Læs mere

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for Electronic Warfare Operatør/sprog HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Electronic Warfare Operatør/sprog (EWOPR/sprog) Funktionsniveau og M100 (hæren). værnstilhørsforhold Antal

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK)

FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) Underbilag 8 til bilag 3 FORMÅL MED VIDEREUDDANNELSESTRIN II FOR MILITÆRE LEDERE (VUT II/L-STK) 1. FORMÅL Formålet med Videreuddannelsestrin II for militære ledere (VUT II/L-STK) er, at videreuddanne officerer

Læs mere

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018 11. december 2017 Indhold 1. Indledning... 1 2. Strategisk målbillede 2018... 2 3. Mål for 2018... 4 4. Opfølgning... 7 5. Påtegning... 8 1. Indledning

Læs mere

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang

Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Trusselsidentifikation ved risikovurderingen af offentlige it-systemer Kom godt i gang Oktober 2015 Denne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009

Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly. Marts 2009 Beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af nye kampfly Marts 2009 BERETNING OM BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR ET EVENTUELT KØB AF NYE KAMPFLY i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan Marts 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK.

Læs mere

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer

Hjemmeopgave om AT: Holstebro gymnasium Mads Vistisen, Dennis Noe & Sarah Thayer Gruppearbejde: Opgave A Pax Americana? det amerikanske missilskjold og verdensfred (AT eksamen: Fysik og samfundsfag) Problemformulering Denne opgave vil undersøge, hvordan opbyggelsen af et amerikansk

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 3 Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen Indholdsfortegnelse Indledning 2 Baggrund 2 Totalforsvaret

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009.

Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10. Afgjort den 22. oktober 2009. Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. Aktstykke nr. 11 Folketinget 2009-10 Afgjort den 22. oktober 2009 11 Forsvarsministeriet. København, den 14. oktober 2009. a. Forsvarsministeriet anmoder herved om Finansudvalgets tilslutning til at anvende

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019 Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019 Version 1.0 20.12.2018 Indhold Indledning 3 Det strategiske målbillede 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2019 5 Opfølgning 7 Påtegning 8 Indledning

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand (LOGMD)/INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver for funktionen

Læs mere

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 10. april 2014 Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017 En ændret organisering af den øverste ledelse skal bidrage til den yderligere effektivisering af

Læs mere

Computer Network Operationer (CNO) -

Computer Network Operationer (CNO) - Computer Network Operationer (CNO) - en ny dimension i moderne krigsførelse? John M. Foley, direktør og stifter af Center for Offentlig-Privat It- og Cybersikkerhed (COPITS). Offensiv Computer Network

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 9 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 9 Kapitel 1. Økonomistyringens idé og formål... 11 Kapitlets læringsmål... 11 1.1. Hvad er økonomistyring?... 12 1.2. Beslutningsprocessens

Læs mere

REGERINGEN 25. august 2005

REGERINGEN 25. august 2005 REGERINGEN 25. august 2005 Kommissorium for en samlet gennemgang og vurdering af det danske samfunds beredskab mod terrorisme 1. Terrorhandlingerne i Madrid i marts 2004 og senest i London i juli 2005

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer December 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET

GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET GENEREL UDDANNELSESBESKRIVELSE FOR VUT- I/ML, FLYVEVÅBNET 1. FORMÅL At deltageren erhverver sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne bestride stillinger på højere funktionsniveau

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. LBK nr 582 af 24/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Forsvarsministeriet Journalnummer: Forsvarsmin., j.nr. 2017/000334 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi fra DBC Webarkiv Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Forsvarets ledelsesgrundlag Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Forsvarets Ledelsesgrundlag God ledelse

Læs mere

Det danske forsvars. logistiske støttestruktur

Det danske forsvars. logistiske støttestruktur UKLASSIFICERET FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 april 2001 Det danske forsvars logistiske støttestruktur På hvilken baggrund og hvordan udvikles den overordnede logistiske støttestruktur i overensstemmelse

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse

Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse Bilag 9.1 20150618 Dato 29. maj 2015 lazw og riba Initialer Beslutning Prækvalifikation af en professionsbacheloruddannelse i Sikring og sikkerhed 1.0 Beslutning Det indstilles, at bestyrelsen godkender:

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER

Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA HOVEDOPGAVER DELOPGAVER Kompetenceprofil for logistikmand, teknik (LOGMD, Teknik) /INTOPS HOVEDFUNKTIONSDATA Funktionsbetegnelse Funktionsniveau og værnstilhørsforhold Antal stillinger af denne type Forudsætninger Hovedopgaver

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Radikale principper for forsvarspolitikken

Radikale principper for forsvarspolitikken Radikale principper for forsvarspolitikken Tag ansvar Radikale principper for forsvarspolitikken 1.0. Radikale principper for forsvarspolitikken - Forsvaret er blot et af mange instrumenter i Danmarks

Læs mere

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen IDA Symposium Arktiske udfordringer Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet Kim Jesper Jørgensen Agenda Arktis set fra Rigsfællesskabet Muligheder og udfordringer Regeringens politik Forsvarsministeriets

Læs mere

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018 Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde

Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD?

ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? 12 TEMA: STRATEGI ER GODT STRATEGIARBEJDE GULD VÆRD? ARTIKEL AF MIKAEL VEST Oplever I som virksomhed ofte, at dagligdagens udfordringer overskygger langsigtet tænkning? Hvis ja, så er her en række tips

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

... en del af dit professionelle netværk

... en del af dit professionelle netværk TELEGRAFREGIMENTET Forsvarets Føringsstøttecenter... en del af dit professionelle netværk Hele verden som arbejdsplads Til vands, til lands og i luften - nationalt og internationalt Styrkebidrag Når Danmark

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Fase 2: Vejledning & Spørgeskema Vasketoiletter Parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der hjælper til at tydeliggøre konkrete udfordringer,

Læs mere

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende:

I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter (tilbudsloven) 15 a - 15 d annonceres følgende: DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 02.12.2013 Indkøb af testsystem Jens Ole Nielsen joni@vd.dk 7244 3035 ANNONCERING AF INDKØB I medfør af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt

Læs mere

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner

Bilag 15. Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 15 Delrapport vedrørende fleksibel anvendelse af majorer og orlogskaptajner Indholdsfortegnelse Indledning 3

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner i fællesskab.

Læs mere

Samråd, Forsvarsudvalget Fremrykket indkøb af produktionsdele til F december 2016

Samråd, Forsvarsudvalget Fremrykket indkøb af produktionsdele til F december 2016 Forsvarsudvalget 2016-17 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Samråd, Forsvarsudvalget Fremrykket indkøb af produktionsdele til F-35 1. december 2016 Indledning Tak

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Strategisk målbillede... 4 Den koncernfælles Mission og Vision... 4 Det strategiske målbillede... 4 Værnsfælles

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse

Tilføjelse til læseplan i samfundsfag. Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Tilføjelse til læseplan i samfundsfag Forsøgsprogrammet med teknologiforståelse Indhold 1 Læsevejledning 3 2 Faget teknologiforståelse 4 2.1 Tværfaglighed 5 3 Introduktion til teknologi forståelse i samfundsfag

Læs mere

Kvalitet i opgaveløsningen

Kvalitet i opgaveløsningen Nationale opgaver 1N Støtte til Forsvaret Anmodninger fra Forsvaret skal tilfældene inden for rammerne af Forsvarskommandoens direktiv for Hjemmeværnets operative anvendelse samt respektive operative myndigheders

Læs mere

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling

Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Oplæg til workshop om funktionsudbud og tildeling Victoria Concepts Husk figurer 14. april 2015 Victoria Concepts Tel +45 30 28 06 56 Skovbovænget 141 Email: fon@victoria.dk 2750 Ballerup Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter

Vejledning om risikovurdering af IT-projekter Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere