HINDRINGER FOR EN INTEGRE-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HINDRINGER FOR EN INTEGRE-"

Transkript

1 Øresundskomiteen og Øresunddirekt HINDRINGER FOR EN INTEGRE- RET ØRESUNDSREGION 28. JUNI 2012

2 KOLOFON Forfatter: Svend Torp Jespersen og Elin Bergman Kunde: Øresundskomiteen og Øresunddirekt Dato: 28. juni 2012 Kontakt: SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. SAL 1250 KØBENHAVN TELEFON: FAX:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Kapitel 1 Barrierer for Øresundsintegration... 5 Kapitel 2 Arbejde i to lande Bopæl i Sverige, fuldtidsjob i Danmark og bijob i Sverige Bopæl i Danmark, fuldtidsjob i Sverige og bijob i Danmark Kapitel 3 Autorisationer Kapitel 4 Ikke EU borgeres adgang til det danske arbejdsmarked Kapitel 5 Bedre information Kapitel 6 Tab af pension Kapitel 7 Barrierer for rehabilitering Kapitel 8 Hindringer for at offentlige fonde kan agere over Øresund Litteraturliste

4 FORORD Øresundsregionen fremhæves ofte som en stor politisk og økonomisk succes. Siden åbningen af Øresundsbroen i sommeren 2000 er regionen blevet stadig mere integreret, og arbejdskraft og virksomheder har nu fået bedre muligheder for at finde job eller gøre forretning, end tidligere. Der findes dog stadig hindringer for, at arbejdstagere og virksomheder kan agere tværs over Øresund. Det drejer sig særligt om administrative problemer med eksempelvis skatter og afgifter og arbejdsløshedsunderstøttelse, men også om selve adgangen til arbejdsmarkedet. Øresundskomiteen og Øresunddirekt har bedt Copenhagen Economics om at sætte tal på den økonomiske betydning af hindringerne for integration på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Fokus ligger på den overordnede samfundsøkonomiske betydning. Leverancen har været bidrag til præsentationer holdt af kunden, samt nærværende rapport. Arbejdet startede i efteråret 2011 og er afsluttet i foråret Arbejdet har været fulgt at en styregruppe bestående af Claes Håkansson, Britt Andresen og Christer Olsson. Copenhagen Economics vil gerne takke styregruppen for input; ansvaret for eventuelle fejl og mangler i leverancer ligger udelukkende hos Copenhagen Economics. 4

5 Kapitel 1 BARRIERER FOR ØRESUNDSINTEGRATION Øresundsregionen hører til blandt de økonomisk og kulturelt mest velintegrerede grænseregioner i EU. 1 Det er, fordi der er en stor grad af økonomisk samspil hen over sundet, fx pendler ca. 3,5% af den skånske arbejdsstyrke til arbejde i Danmark. Men det er også, fordi de sproglige og kulturelle forskelle er små. Selvom regionen er blandt de bedste i EU, betyder det ikke, at det er let at være grænsependler eller tage job hen over Øresund. Det betyder bare, at det er værre i resten af EU. Blandt andet er det svært at have job på begge sider af Øresund. Visse kvalifikationer godkendes ikke til at varetage job eller til at få overenskomstmæssig løn. Hvis man bliver grænsependler risikerer man at miste sin pensionsopsparing. Hvis man ikke er EU-statsborger, og bor i Sverige, så kan man ikke få arbejde i Danmark. Disse hindringer betyder, at det kan være svært at arbejde, flytte og drive virksomhed hen over Øresund. Vi har vurderet, hvad en række barrierer koster det danske og svenske samfund. Resultatet er opsummeret i Tabel 1.1. Tabellen viser, at barriererne koster flere hundrede mio. kr. om året. Vi vurderer, at den mest omkostningsfulde af de analyserede barrierer er, at ikke-eu statsborgere bosat i Sverige ikke må arbejde i Danmark. De analyser, der ligger til grund for de viste tal, bliver uddybet i særskilte kapitler senere i denne rapport. Tabel 1.1 Årlige omkostninger ved grænsebarrierer i Øresundsregionen, mio. DKK Grænsehindring Effekt for Danmark Effekt for Sverige Samlet effekt Svært at arbejde i to lande samtidigt 2 Kvalifikationer anerkendes ikke* Svenske ikke-eu borgere må ikke arbejde i Danmark Note: * Denne beregning omfatter kun de værdier der skabes ved øget produktion, og det er kun vist, hvor værditilvæksten bliver skabt ikke hvor den bliver forbrugt. Kilde: Egne beregninger. Årsagerne til, at omkostningerne opstår, er, at barriererne forhindrer arbejdstagere i at arbejde så meget, som de gerne ville, men det bidrager også til at holde arbejdsløsheden oppe. Barrieren for at arbejde i to lande bliver potentelt løst ved EU direktiv 465/2012. Om problemet bliver løst i praksis afhænger af landenes implimentering af direktivet. Hvis problemet bliver løst, skal tallet i tabellen forstås som en gevinst ved fjernelse af barrieren. Sålænge barrieren ikke er fjernet i praksis er tallet et udtryk for omkostningerne ved barrieren. Manglende aner- 1 Jf. fx Topaloglou mfl. (2005). 2 Dette problem blev potentielt løst i maj 2012 ved en ændring af Forordning 883/2004, der fastslår, at man ud over at have et fuldtidsarbejde kan arbejde op til 25 % af sin normale arbejdstid i et bijob, uden at socialforsikringspligten skifter til et andet land. For at være sikker på, at grænsehindringen bliver fjernet, er der også behov for, at Danmark og Sverige har en fælles forståelse af hvordan ændringen af forordningen skal fortolkes, ellers kan der stadig opstå praktiske grænsehindringer på området. 5

6 kendelse af kvalifikationer betyder, at den enkelte ikke kan arbejde, eller ikke kan opnå en overenskomstmæssig løn for sit arbejde. Det forhindrer eller afholder den enkelte fra at arbejde på den anden side af sundet. Det mindsker arbejdsudbuddet. Når personer uden EU-statsborgerskab, bosiddende i Sverige, ikke må arbejde i Danmark, betyder det, at Danmark går glip af potentielt vigtig arbejdskraft. Når beskæftigelsen stiger, sparer det offentlige i Danmark og Sverige udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering. Ud over de tre barrierer, der er vist i Tabel 1.1, har vi analyseret betydningen af tre yderligere barrierer: i) Risiko for tab af pension ved at tage arbejde i udlandet, ii) Manglende adgang til rehabilitering 3 i hjemlandet ved at arbejde i udlandet, og iii) Manglende mulighed for, at svenske fonde kan operere i Danmark. Når man tager arbejde i udlandet, er der ingen, der sikrer, at den udenlandske pensionskasse, der varetager arbejdsmarkedspensionen, har opdateret kontaktinformation, så den kan udbetale pensioner til personen. Hvis man som grænsependler på et tidspunkt flytter til en ny adresse i sit hjemland, og man ophører med at arbejde i udlandet, så er det op til en selv at sikre, at pensionskassen har de nødvendige oplysninger for at kunne udbetale pension. Hvis man glemmer at give de nødvendige oplysninger, så kan man ikke få pension udbetalt fra udlandet. Det kan have stor betydning for den enkelte, at vedkommende mister sin pensionsopsparing, men for samfundet som helhed betyder det mindre. Det skyldes, at de penge, den enkelte mister, tilflyder pensionskassen og dermed nogle andre pensionsopsparere eller aktionærer. Derved mister samfundet ikke penge. Samfundet mister dog noget arbejdskraft, fordi tabet af pension mindsker den enkeltes udbytte ved at arbejde. Vi vurderer, at det tabte arbejdsudbud ligger på mellem 0 og 190 årsværk, hvor effekten ligger tættere på 0 end på 190. Manglende adgang til rehabilitering i hjemlandet opstår, fordi det er arbejdslandet, der har pligt til at forestå rehabiliteringen, og arbejdslandets ansvarlige myndigheder vil have sit fokus rettet mod rehabilitering i arbejdslandet. I nogle tilfælde er den sygemeldte så skadet, at det vil være forbundet med væsentlig besvær og ulempe at skulle rejse til rehabilitering i udlandet, således at det i praksis ikke er muligt for den sygemeldte at tage imod tilbud om rehabilitering. Hvis det sker, mistes retten til ydelser relateret til rehabilitering, og den enkelte kan blive kastebold mellem det danske og det svenske sociale system. For samfundet kan det betyde, at personer med arbejdsskade glider ud af arbejdsmarkedet, selvom de kunne være holdt på arbejdsmarkedet ved hjælp af rehabilitering. Vi vurderer, at det drejer sig om ca. 0,3 procent af grænsependlerne om året, der kan mistes 3 I det følgende anvendes begrebet rehabilitering i overensstemmelse med rapporten Øresundsregionen to lande, et arbejdsmarked, udgivet af Beskæftigelsesministeriet og Arbetsmarknadsdepartementet,

7 af denne grund. For den enkelte drejer det sig imidlertid om et arbejdsliv, der kan slås i stykker af denne grund. Manglende mulighed for, at svenske fonde kan operere i Danmark, består i, at svenske statslige fonde ikke må placere midler uden for Sverige. Det betyder fx, at svenske forskere ikke kan bruge forskningsmidler i Danmark. For Øresundsregionen som helhed kan det betyde, at midlerne ikke bliver anvendt der, hvor de skaber størst værdi. Det kan fx betyde, at regionen er mindre innovativ, end den kunne være. Et evt. underskud af innovation kan være dyrt for Øresundsregionen. Et udtryk for dette er, at et patent kan være meget værdifuldt. Undersøgelser af Kaiser (2006) viser fx, at hvert 25 ende patent er mere end en mia. DKK værd. I de senere år har der været mange tiltag for at forbedre integrationen over Øresund. Øresundsbroen har i sig selv betydet meget for det fælles arbejdsmarked i regionen, men der har også været en stor indsats for at fjerne administrative barrierer som dem, der blev nævnt oven for. For eksempel må svenske SOSUassistenter (undersköterskar) nu arbejde i Danmark. Et andet eksempel er, at der er blevet lagt en stor indsats i at yde information og service til personer og virksomheder, der vil arbejde eller drive virksomhed hen over sundet. Et andet eksempel er det føromtalte EU direktiv. En interviewundersøgelse gennemført af Øresundsbron fandt, at en femtedel af pendlerne mente, at informationstjenesten Øresunddirekt er en uvurderlig hjælp, når man skal flytte eller søge job på den anden side af sundet. Hvis det betyder, at en femtedel af pendlerne har taget arbejde på den anden side af sundet alene som følge af den bedre information, så har den bedre information været ca. 210 mio. kr. værd om året. Det skyldes, at beskæftigelsen er steget, og der er blevet et bedre match mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. De gevinster, der er beregnet i denne rapport skal forstås på den måde, at det er den værdi, fjernelse af barriererne ville have, hvis der ikke var andre barrierer. I realiteten er der dog mange andre forhindringer for, at den enkelte kan og vil tage arbejde på den anden side af sundet. Selvom en svensk SOSU-asssistent nu gerne må arbejde i Danmark, er det ikke sikkert, han eller hun vil eller tør. Måske har han eller hun en bekendt, der har mistet sin pensionsopsparing ved at arbejde på den anden side af sundet. Eller måske har han eller hun kendskab til en, der har mistet sin dagpengeret, fordi vedkommende glemte at melde sig ind i en dansk a-kasse på selve den dag, vedkommende startede i sit nye arbejde i Danmark. For at være sikre på, at fordelene ved at fjerne en barriere bliver høstet, skal de andre barrierer også væk. Figur 1 illustrerer denne tankegang. I nærværende rapport har vi analyseret 8 grænsebarrierer. To af dem, barrierer for godkendelse af kvalifikationer og risiko 7

8 for tab af pensionsopsparing, er angivet i figuren. Men måske hjælper det ikke at fjerne disse to barrierer, hvis andre barrierer også forhindrer folk i at arbejde hen over Øresund. Figur 1.1 Ikke sikkert det hjælper kun at fjerne udvalgte barrierer Kilde: Egen tilvirkning. I de efterfølgende otte kapitler beskriver vi i hvert kapitel en grænsebarriere, og hvad der kan vindes ved at fjerne den. 8

9 Kapitel 2 ARBEJDE I TO LANDE I det efterfølgende beskriver og analyserer vi to barrierer for at arbejde i to lande: Barrierer for, at personer bosat i Sverige og med fuldtidsjob i Danmark kan tage et ekstra job i Sverige Barrierer for, at personer bosat i Danmark og med fuldtidsjob i Sverige kan tage et ekstra job i Danmark 2.1. BOPÆL I SVERIGE, FULDTIDSJOB I DANMARK OG BIJOB I SVERIGE Dette problem blev potentielt løst i maj 2012 ved en ændring af EU-forordning 883/2004, der fastslår, at man ud over at have et fuldtidsarbejde kan arbejde op til 25 % af sin normale arbejdstid i et bijob, uden at socialforsikringspligten skifter til et andet land. For at være sikker på, at grænsehindringen bliver fjernet, er der også behov for, at Danmark og Sverige har en fælles forståelse af hvordan ændringen af forordningen skal fortolkes, ellers kan der stadig opstå praktiske grænsehindringer på området. For personer bosat i Sverige og med et fuldtidsjob i Danmark, gælder det, at hvis de tager et bijob i Sverige, så skal deres arbejdsgiver i Danmark betale svensk arbejdsgiverafgift. 4 Den svenske arbejdsgiverafgift udgør 22,19 procent af lønnen før skat. Så hvis fx lønnen før skat er på kr , så bliver arbejdsgiverafgiften på kr Det er en væsentlig omkostning for arbejdsgiveren i Danmark, og i nogle tilfælde vil ekstraomkostningen være så stor, at ansættelsesforholdet ikke kan betale sig for arbejdsgiveren i Danmark. Der er dog en løsning, der ligger lige for. Arbejdsgivere kan indføre i ansættelseskontrakten, at den svenskboende medarbejder ikke må tage bijob i Sverige. Så er alle problemer løst for arbejdsgiveren i Danmark. Det er da også almindelig praksis for mange danske arbejdsgivere i dag at skrive forbeholdet ind i ansættelseskontrakten for svenskbosiddende. Hvis arbejdsgiveren i Danmark vælger at undgå at betale svensk arbejdsgiverafgift på denne måde, skaber det imidlertid omkostninger for medarbejderen og det svenske samfund. Medarbejderen mister muligheden for at kunne tjene mere ved at tage et bijob i Sverige, og det svenske samfund mister værdien af den produktion, medarbejderen kunne skabe ved et bijob i Sverige. Hertil kommer, at den svenske statskasse går glip af arbejdsgiverafgift fra virksomheder i Danmark, 4 Arbejdsgiveren i Danmark og lønmodtageren, der bor i Sverige, kan dog aftale, at lønmodtageren betaler afgiften, men kan trække den fra på sin danske selvangivelse. Dette løser dog ikke problemet, fordi lønmodtageren får en lavere indkomst efter skat. Selv efter skattefradraget kan det blive dyrt for medarbejderen at betale svensk arbejdsgiverafgift, og det er sandsynligt, at konsekvensen under alle omstændigheder bliver, at den svenske medarbejder ikke bijobber i Sverige. 9

10 men da denne indtægt modsvares af et tab for danske virksomheder og har derfor ingen betydning for Øresundsregionen som helhed. Tabet for den enkelte medarbejder afhænger af, hvor meget vedkommende kunne tjene i et bijob, efter skat. Vi antager, at en person med et fuldtidsjob maksimalt vil arbejde 10 timer om ugen i et bijob. Det svarer til 25 procent af en fuldtidsarbejdsuge i Sverige. Med en gennemsnitlig årsløn for et fuldtidsjob i Sverige på DKK bliver det til DKK efter (svensk) skat. Vi skønner derfor, at den enkelte pendler går glip af et indkomstpotentiale på gennemsnitligt DKK Der var i personer, der pendlede fra Skåne til Hovedstadsregionen eller til Region Sjælland. Heraf ville ca. 15 procent erfaringsmæssigt tage et bijob, hvis der ikke var nogen juridiske eller skatte- og afgiftstekniske grunde til det. 6 Et bijob fylder erfaringsmæssigt ca. 11% af et fuldtidsjob. 7 Derfor skønner vi, at der går arbejdskraft svarende til ca. 300 fuldtidsjob tabt i Sverige som følge af, at virksomheder i Danmark skal betale svensk arbejdsgiverafgift, hvis deres svenskboende ansatte tager et bijob i Sverige. Spørgsmålet er selvfølgelig, om svenske arbejdsgivere ikke bare finder andre medarbejdere til at løse de opgaver, som Øresundspendlerne kunne have varetaget i bijob på den svenske side af sundet. Det tror vi ikke. Øresundspendlerne er arbejdskraft af god kvalitet. Mange af dem har tidligere haft bijob, og mange af dem er blevet tilbudt bijob. Det er ikke sikkert, at de svenske arbejdsgivere vil vælge at erstatte dem med anden arbejdskraft. Værdien for det svenske samfund af den arbejdskraft, Øresundspendlerne kunne levere gennem deres bijob, svarer til den værditilvækst eller det bruttonationalprodukt de i gennemsnit kunne ventes at levere. I Tabel 2.1 har vi vist, hvor meget værditilvækst der bliver skabt i et gennemsnitligt bijob (11% af et fuldtidsjob) i Sverige inden for udvalgte brancher og i gennemsnit for alle brancher. I tabellen har vi også vist, hvor mange personer, vi forventer, vil blive forhindret i at tage bijob som følge af, at virksomheder i Danmark forbyder dem at tage bijob i Sverige for at undgå at blive ramt af svensk arbejdsgiverafgift. 5 Lønoplysninger fra Eurostat, tabel earn_gr_nace2. Skatteberegning vha. skatteverkets skatteberegner, e html. 6 Jf. Øresundskomiteen (2010): 33 Hinder, utmanangar och möjligheder Øresundsmodellen I denne rapport gennemføres en interviewundersøgelse af Øresundspendlere, hvor de bl.a. udspørges om, hvorvidt de tidligere har haft bijob, om de kunne tænke sig at have et bijob, og om de er blevet tilbudt i bijob. Til spørgsmålet om, hvorvidt de tidligere har haft bijob, svarer ca. 15% ja. Ca. 15% svarer også, at de gerne vil have et bijob. På den baggrund antager vi, at 15% af pendlerne ville tage bijob, hvis der ikke var hindringer herfor. 7 Jf. Bonke og Meilbach (1999): Danskere på fuldtid - deres faktiske og ønskede arbejdstid. SFI Survey Servicerapport. s. 53, tabel

11 Tabel 2.1 Værditab pr. tabt bijob og antal tabte bijob Branche 11% af BNP pr. beskæftiget, DKK, 2009 Antal pendlere fra Skåne til Danmark der ikke kan tage bijob i Skåne (15% af pendlerne) Bygge og anlæg Handel Videnservice Levnedsmiddelindustri I alt Note: Vi undervurderer sandsynligvis værdien af bijob, fordi det beregnede BNP pr. beskæftiget ikke er BNP pr. fuldtidsbeskæftiget, men indeholder BNP for personer, der arbejder mindre end fuld tid. Vi har dog ikke været i stand til at finde oplysninger om BNP pr. fuldtidsækvivalent medarbejder for svenske brancher. Kilde: Egne beregninger ud fra oplysninger fra 1) tabell Arbetsinsats (ENS95) efter näringsgren SNI ÅR og BNP från produktionssidan (ENS95) efter näringsgren SNI År , 2) tabel pend_2, 3) Bonke og Meilbach (1999) og 4) Øresundskomiteen (2010). Ved at gange værditabet pr. pendler i gennemsnit sammen med antallet af pendlere kommer vi frem til, at det svenske samfund årligt taber værdier svarende til ca. DKK 185 mio., fordi skatte- og afgiftsreglerne gør det uattraktivt for virksomheder i Danmark at tillade bijob i Sverige BOPÆL I DANMARK, FULDTIDSJOB I SVERIGE OG BIJOB I DAN- MARK For personer bosat i Danmark og med fuldtidsjob i Sverige gælder det, at de kan vælge at betale 25 procent af deres indkomst i skat til Sverige. Hvis de vælger at gøre det, og at tage et bijob i Danmark, vil de i socialforsikringsmæssig henseende blive overført fra Sverige til Danmark. Det betyder, at de skal betale forskellen mellem det danske skatteniveau og de 25 procent i skat til Danmark. Denne skat skal betales af den svenske indkomst ikke kun af indkomsten fra bijobbet i Danmark. Desuden mister de 18 procent af deres svenske indkomst, fordi deres svenske arbejdsmarkedspension går tabt. Hvis fx en person tjener DKK om året i sit svenske fuldtidsjob, så skal vedkommende betale DKK i såkaldt SINK skat til Sverige. Hvis personen tager et bijob i Danmark kommer en ekstra regning på DKK fra det danske skattevæsen. 8 Hvis personen i vores eksempel tager et bijob i Danmark, mistes yderligere DKK i årlig pensionsopsparing og så skal der betales dansk indkomstskat af indkomsten fra bijobbet. I alt koster den første arbejdstime i bijobbet altså mere end DKK ! for personen i vores eksempel. Der skal oppebæres en høj løn i bijobbet, for at det skal kunne betale sig at tage det. Vi antager, at der ikke er nogen, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, for 8 Antaget enlig bosat i Københavns Kommune, medlem af folkekirken, ingen fast ejendom. Der er ikke beregnet befordringsfradrag. 11

12 hvem det kan betale sig at tage et bijob i Danmark. Det betyder, at det danske samfund mister et arbejdskraftpotentiale og de enkelte danskboende Øresundspendlere mister muligheden for at tjene ekstra penge ved at have et bijob. I 2009 var der 633 pendlere fra Hovedstadsregionen og Region Sjælland til Sverige. En væsentlig del af pendlerne havde arbejde inden for videnservice eller handel. Mindre andele af pendlerne arbejdede inden for fødevarer; næsten ingen arbejdede inden for bygge og anlæg. 9 Hvis vi som i sidste afsnit antager, at 15% af pendlerne kan ventes at ville have taget et bijob, og at deres gennemsnitlige arbejdstid i bijobbet svarer til 11% af et fuldtidsarbejde, så er det en ressource svarende til ca. 10 fuldtidsstillinger, der mistes. Det koster ca. DKK 5 mio. om året i tabt værditilvækst. Set fra et samfundsmæssigt perspektiv er det ikke et stort tab. Set fra den enkeltes perspektiv er det dog et stort indkomsttab, man kan få, hvis man som danskboende Øresundspendler ikke er opmærksom på skattereglerne. Den relativt begrænsede samfundsøkonomiske betydning af pendlingen fra Hovedstadsregionen og Region Sjælland til Region Skåne kan imidlertid vokse betydeligt, hvis konjunktursituationen skifter og ledigheden i Skåne bliver lavere end i Hovedstadsregionen og Sjælland. I øjeblikket er lønningerne på den danske side af Øresund højere end på den svenske side, ledigheden er lavere og den danske krone er mere værd end den svenske. Det trækker alt sammen i retning af, at langt størstedelen af pendlingen går fra Sverige til Danmark. Hvis konjunkturerne ændrer sig, så lønninger, ledighed eller valutakurs bliver mere fordelagtige i Sverige, så kan pendlingsstrømmen også blive mere balanceret, end den er i dag. Før Øresundsbroen åbnede, var pendlingsstrømmene nogenlunde ligeligt fordelt mellem Danmark og Sverige. 9 Oplysningerne stammer fra Statnord, tabel pend_2. 12

13 Kapitel 3 AUTORISATIONER Nogle danske og svenske erhverv er regulerede, sådan at det kræver en autorisation for at kunne varetage bestemte opgaver. For eksempel kræver det en autorisation fra den danske Sikkerhedsstyrelsen at kunne kalde sig Autoriseret Elinstallatør i Danmark. I Danmark er der i alt 113 erhverv, der er omfattet af en reguleret adgang. 10 I Sverige er der omkring 40 regulerede erhverv. 11 Det varierer fra erhverv til erhverv, hvad en manglende autorisation betyder. For nogle erhverv er autorisationen en slags kvalitetsstempel, der dokumenterer, at en person kan løse en opgave med et vist minimum af kvalitet, men at det også er muligt at få løst opgaven af personer uden en bestemt autorisation. For eksempel kan regnskabet for en personligt ejet virksomhed i Danmark klares helt lovligt af en bogholder. Der er ikke brug for en autoriseret revisor eller en statsautoriseret revisor. For andre erhverv er det forbudt at løse opgaver uden en autorisation. For eksempel må man ikke løse opgaver el-installationsopgaver på erhvervsmæssig basis i Danmark uden at være autoriseret el-installatør. Autorisationskrav udelukker ikke som sådan udenlandst arbejdskraft. Svenskere kan opnå en dansk autorisation og danskere kan opnå en svensk autorisation ved at dokumentere relevant uddannelse og erfaring. I Øresundsregionen er autorisationskrav en barriere for et integreret arbejdsmarked på en række områder. Vi har valgt at fokusere på el-installatører og VVSmænd. Disse to erhverv er ikke blandt de erhverv, hvor autorisationer automatisk godkendes på tværs af EU-lande. Desuden inddrager vi lokomotivførere i analysen, fordi der er nogle andre stivheder på det danske arbejdsmarked, der forhindrer svenske lokomotivførere i at få job i Danmark. 12 Autorisationskravene og barriererne for svenske lokomotivførere er et problem for samfundsøkonomien i Øresundsregionen, fordi de mindsker udbuddet af arbejdskraft. Et mindsket udbud af arbejdskraft betyder, at arbejdsgiverne kan vælge mellem færre medarbejdere og at køberne kan vælge mellem færre leverandører. Det har betydning, hvis arbejdsgivere og købere ikke kan finde den kompentence, de har brug for, blandt dem der aktuelt udbyder deres arbejds- 10 Den opdaterede liste over danske regulerede erhverv kan findes på 11 c html 12 DSB er langt den største jernbanevirksomhed i Danmark, og størstedelen af lokomotivførerne i landet bliver efterspurgt af DSB. Virksomheden har efter forhandling med Dansk Jernbaneforbund besluttet ikke at ansætte svenske lokomotivførere. Dansk Jernbaneforbund siger: Hvis der manglede personale, og der ikke var noget ledigt dansk personale, var vi ligeglade med, om de ansatte svenskere eller danskere. Men vi er ikke ligeglade med, at man ikke kan flytte dem over i datterselskabet (DSB Øresund, red.), hvis man skal fyre nogen. DSB mener ikke selv, at de afholder sig fra at ansætte lokomitivførere pga. pres fra fagforbundet. Formelt set er der ikke barrierer, men i den offentlige debat har der været drøftelser om mangel på lokomotivførere og, at DSB ikke vil ansætte svenske lokomotivførere. Derfor inddrager vi lokomotivførerne i analysen. 13

14 kraft. Erfaringer tyder også på, at et større udbud af arbejdskraft fører til en større beskæftigelse. 13 En åbning af arbejdsmarkedet hen over Øresund kan potentielt øge arbejdsudbuddet væsentligt. Præcist hvor meget er vanskeligt at sige, fordi der ikke findes statistik for størrelsen af arbejdsudbuddet på det detaljerede niveau, vi arbejder med. Vi har vurderet størrelsen af arbejdsudbuddet ud fra de kilder, vi har kunnet finde. Resultatet er vist neden for i Tabel 3.1. Tabel 3.1 Arbejdskraftudbud i Øresundsregionen, personer, 2011 Region Hovedstaden og Sjælland Skåne Elektrikere VVS-uddannede Lokomotivførere Kilde: Egne skøn. Elektrikere og VVS-uddannede: Skønnet ud fra oplysninger fra Tekniq for elektrikere på danske side af Øresundsregionen. Skønnet ud fra oplysninger fra RAMS for elektrikere på svenske side af Øresundsregionen. Lokomotivførere: Skønnet ud fra oplysninger fra DSB og Danmarks Statistik for den danske side af Øresundsregionen. Skønnet ud fra oplysninger fra RAMS for den svenske side af Øresundsregionen. Det har været vanskeligt at indsamle oplysninger om arbejdsløsheden blandt de tre erhvervsgrupper på begge sider af Øresund. Til brug for vores illustrative beregning af gevinsten ved at fjerne barrierer i form af autorisationer har vi vurderet arbejdsløsheden blandt grupperne som vist i Tabel 3.2. Tabel 3.2 Skønnede arbejdsløshedsprocenter i Øresundsregionen, 2011 Region Hovedstaden og Sjælland Skåne Elektrikere 4,8 7,8 VVS-uddannede 9,0 9,0 Lokomotivførere 5,9 7,8 Note: Skånsk ledighed for elektrikere er antaget lig den generelle svenske ledighed. Skånsk ledighedfor VVS-uddannede er antaget lig den danske ledighed. Ledigheden for danske lokomotivførere er antaget lig den generelle danske ledighed og ledigheden for svenske lokomotivførere er antaget lig den generelle svenske ledighed. Kilde: Dansk El-Forbund, Blik og Rørs A-kasse, Danmarks Statistik, Statistikbanken og Sveriges Statistiske Centralbyrån. Vi har vurderet betydningen af at fjerne barrierne i form af forskellige autorisationskrav, ved at tage udgangspunkt, hvor meget vi forventer, det samlede arbejdsudbud i Øresundsregionen vil stige. Dernæst har vi vurderet, hvor stor en del af stigningen i arbejdsudbuddet, der vil blive til øget beskæftigelse. Et eksempel på beregningen er vist i Boks Jf. fx Jackman (2002). 14

15 Boks 3.1 Beregning af effekten af autorisationer på beskæftigelsen Vi beregner effekten af autorisationer ved at antage, at på arbejdsmarkedet for elektrikere, VVS-mænd og lokomotivførere er det umuligt for dansk arbejdskraft at arbejde i Sverige og umuligt for dansk arbejdskraft at arbejde i Sverige. Med den antagelse kan den Skånske arbejdsstyrke ikke deltage på det danske arbejdsmarked, og arbejdsstyrken fra Hovedsstadsregionen og Region Sjælland kan ikke deltage på det svenske arbejdsmarked. Hvis man så fjernede de forskellige autorisationskrav, kunne dansk arbejdskraft deltage på det svenske arbejdsmarked og svensk arbejdskraft deltage på det danske arbejdsmarked. Hvis fx alle svenske elektrikere kunne arbejde på det danske arbejdsmarked, så ville det svare til, at deltagelsesraten på det danske arbejdsmarked for elektrikere stiger med 42%. Det er beregnet ud fra summen af antal elektrikere i Hovedstadsregionen, Region Sjælland og Region Skåne divideret med summen af antal elektrikere i Hovedstadsregionen og Region Sjælland. Med udgangspunkt i Jackman (2002) lægger vi til grund, at når deltagelsesraten stiger med 1%, så falder ledighedsprocenten med 0,33%. For at beregne beskæftigelseseffekten ganger vi ændringen i deltagelsesraten sammen med effekten på ledighedsprocenter og ganger resultatet med antal arbejdsløse. Kilde: Egen tilvirkning. På baggrund af antagelserne oven for vurderer vi, at en fjernelse af forskelle i autorisationskrav og andre hindringer på arbejdsmarkedet for elektrikere, VVSuddannede og lokomotivførere samlet vil medføre en stigning i beskæftigelsen på omkring 700 i hele regionen. Tabel 3.3 Beskæftigelseseffekt ved at fjerne autorisationskrav mv. Region Hovedstaden og Sjælland Skåne Elektrikere VVS-uddannede Lokomotivførere Kilde: Egne beregninger. Hver gang en person skifter fra arbejdsløshed til at få arbejde, bliver der skabt en række økonomiske fordele for samfundet. Samfundet sparer udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering, og samfundet som sådan drager også fordel af den øgede værditilvækst, der bliver skabt, fordi flere kommer i arbejde. I Tabel 3.4 neden for er vist disse gevinster for Danmark og Sverige. Tabel 3.4 Gevinster for samfundet ved arbejde ved at en person skifter fra ledighed til arbejde, DKK, 2011 Danmark Sverige Sparet arbejdsløshedsunderstøttelse Sparede aktiveringsomkostninger Øget BNP Note: Arbejdsløshedsunderstøttelse er antaget til dagpengemaximum. Øget BNP er gennemsnitligt BNP pr. beskæftiget. Kilde: Beskæftigelsesministeriet (2011): Virksomhedsrettet indsats giver en bedre indsats for færre penge. Samspil.info nr. 38, 4. maj 2011, LO Arbetsmarknadspolitik för att motverka långa arbetslöshetstider 2011, Danmarks Statistik og Sveriges Statistisk Centralbyrån. 15

16 Gevinsten for samfundet ved, at det offentlige sparer en krone i arbejdsløshedsunderstøttelse er dog ikke 1 krone, fordi understøttelsen ikke er et tab for samfundet, men en indkomstoverførsel. Det samfundsøkonomiske tab ved en sådan indkomstoverførsel består i, at opkrævningen af skat til at finansiere overførslen skaber økonomiske forvridninger, der indebærer en omkostning. I danske samfundsøkonomiske kalkuler antages denne forvridningsomkostning typisk at være 20%. På den anden side er omkostningen for samfundet ved at bruge en krone på aktivering større end en krone, fordi aktiveringen både indebærer et forbrug af ressourcer i sig selv, og fordi finansieringen af aktiveringen skaber forvridninger. Når vi tager højde for det, vurderer vi, at en fjernelse af barrierer som følge af autorisationer mv. giver en samfundsmæssig værdi på ca. DKK mio. om året. 16

17 Kapitel 4 IKKE-EU BORGERES ADGANG TIL DET DANSKE ARBEJDSMARKED Personer, der bor i Sverige, men ikke har EU-statsborgerskab, må ikke arbejde i Danmark. Derved kan de gå glip af muligheden for at få et bedre job eller få et job i det hele taget. Danske virksomheder får også forringet deres udvalg af arbejdskraft. For de svenske offentligt finanser koster det, at de skal udbetale arbejdsløshedsunderstøttelse og afholde aktiveringsforløb for ledige. Der er i alt ca personer bosat i Skåne, som ikke har et EUstatsborgerskab. Af dem er ca i arbejdsstyrken. Vi antager i det efterfølgende, at ledigheden blandt dem er på niveau med ledigheden for indvandrere i Skåne generelt, dvs. på ca. 16%. Det er dobbelt så meget som den generelle ledighedsprocent i Skåne. Der kan være flere grunde til den højere ledighed blandt ikke-eu borgerne i Skåne end blandt resten af befolkningen. Et lavere uddannelsesniveau og mindre kendskab til det svenske arbejdsmarked end resten af befolkningen er mulige forklaringer. En tredje mulig forklaring er imidlertid den manglende adgang til det danske arbejdsmarked. Ca. 3,5% af de beskæftigede i Skåne arbejder i Danmark. Det danske arbejdsmarked er således en vigtig forudsætning for, at ledigheden i Skåne gennemsnitligt holder sig på ca. 8 procent. Derfor er den manglende adgang til det danske arbejdsmarked for ikke-eu borgere bosat i Sverige også en vigtig medvirkende årsag over-ledigheden bland dem. Det er usikkert, hvilken rolle den manglende adgang til det danske arbejdsmarked spiller for beskæftigelsessituationen for ikke-eu borgere bosat i Sverige. Hvis man tror, at den manglende adgang er hele årsagen til deres over-ledighed, så vil en åbning af det danske arbejdsmarked medføre en stigning i beskæftigelsen på ca personer. Hvis man tror, at adgang til det danske arbejdsmarked vil få en andel af ikke-eu borgerne, svarende til resten af Skånes arbejdskraft, til at pendle til København, så vil beskæftigelsen stige med ca Stigningen i beskæftigelsen fordeler sig i givet fald på brancher som vist i Tabel 4.1. Tabel 4.1 Fordeling af stigning i beskæftigelse på brancher Bygge og anlæg Engros Forretningsservice Fødevarer I alt Scenario 1: Arbejdsløsheden falder til samme niveau som det gennemstniglige niveau Scenario 2: Jobskabelse gennem pendling til Danmark på niveau med pendling for resten af Skåne Kilde: Egne beregninger. 17

18 Værdien for samfundet af stigningen i beskæftigelsen er pr. person, dvs. tabet for Øresundsregionen vil være ca. 500 mio. DKK om året ved at forhindre adgangen for ikke-eu borgere bosat i Sverige. 18

19 Kapitel 5 BEDRE INFORMATION Barriererne beskrevet oven for udspringer af, at der er nogle forholdsvis komplekse forskelle mellem regelværket i Danmark og Sverige. Ofte kræver det omfattende viden blot at være bevidst om, at der er barrierer og at en bestemt form for økonomisk interaktion hen over Øresund kan være ulovligt eller medføre meromkostninger for den enkelte eller virksomheden. Et eksempel er, at hvis man ikke melder sig ind i en a-kasse på første dag man skifter fra at arbejde i Danmark til at arbejde i Sverige, så kan man miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er en væsentlig detalje, som flere overser, når de starter med at pendle over Øresund. Der er flere andre eksempler på, at et komplekst og forskelligt regelværk i Danmark og Sverige medfører ubehagelige overraskelser for dem, der gerne vil arbejde eller drive virksomhed hen over Øresund. Kompleksiteten og de ubehagelige overraskelser kan føre til en generel følelse af usikkerhed i forhold til det at arbejde eller bedrive virksomhed hen over Øresund. Denne usikkerhed kan i sig selv være en hindring for økonomisk integration. Alle, der arbejder eller bedriver virksomhed hen over Øresund, har brug for information og viden om de faldgruber, der ligger i de forskellige regler. Dvs. ca pendlere og et ukendt antal virksomheder, der rekrutterer arbejdskraft og sælger varer og tjenester hen over Øresund. Hertil kommer alle de, der har overvejet at arbejde eller drive virksomhed hen over Øresund. Informationstjenesten Øresunddirekt har siden 2004 tilvejebragt information om det at arbejde eller drive virksomhed hen over Øresund. Øresundsbron spurgte i efteråret 2011 en stikprøve af bilpendlere, hvor meget informationen fra Øresunddirekt betyder for dem. 20 procent af respondenterne svarede, at Øresunddirekt er en uvurderlig hjælp når man skal flytte eller søge arbejde hen over Øresund. Vi fortolker det således, at 20 procent af pendlerne har fået et bedre job eller er gået fra arbejdsløshed til beskæftigelse som følge af informationen fra Øresunddirekt. Når en person frivilligt skifter arbejde, er det, fordi det nye job er bedre end det gamle. Erfaringsmæssigt indebærer et jobskift hvor man skifter arbejdsgiver, at lønnen stiger 2-4 procent. 14 Lønstigningen kan enten afspejle, at arbejdstageren får en større løn, fordi vedkommende får en ekstra lønforhandling, eller at arbejdstageren kommer til et nyt job, hvor vedkommendes produktivitet er større hvor vedkommendes kompetencer er mere værd. Når en person skifter fra arbejdsløshed til beskæftigelse, spares arbejdsløshedsunderstøttelse og aktivering, og der skabes ekstra produktion, som det blev beskrevet i kapitel 3. Den samlede værdi af at gå fra ledighed til beskæftigelse er om året. Ud af de 20 procent, der har fået nyt job som følge af Øresunddirekt, antager vi, at 5,9-7,8 14Jf. Pavlopoulos, Dimitris & Fouarge, Didier & Muffels, Ruud & Vermunt, Jeroen K., "Who benefits from a job change: The dwarfs or the giants?," IRISS Working Paper Series , IRISS at CEPS/INSTEAD. 19

20 procent kommer fra ledighed og resten kommer fra et andet arbejde. De 5,9 procent svarer til ledighedsprocenten i Danmark aktuelt og de 7,8 procent svarer til den aktuelle ledighed i Sverige. Den gennemsnitlige værdi af et jobskift, når vi tager højde for, at langt de fleste jobskift sker fra job til job, ligger på ca om året, jf. Tabel 5.1. Tabel 5.1 Værdi af et jobskift pr. år, gennemsnit, DKK Danmark Sverige Kilde: Egne beregninger. Værdien af bedre information pr. pendler er ca DKK om året, givet at ca. 20 procent af pendlerne har skiftet job som følge af bedre information. Der er en lille forskel mellem Danmark og Sverige, som det kan ses af Tabel 5.2. Tabel 5.2 Værdi af bedre information pr. pendler pr. år, gennemsnit, DKK Danmark Sverige Kilde: Egne beregninger. Ved at opregne værdien af bedre information i Tabel 5.2 med antallet af pendlere, skønner vi, at bedre information samlet set har gavnet samfundsøkonomien i Øresundsregionen med ca. DKK 210 mio. årligt. 20

21 Kapitel 6 TAB AF PENSION Personer, der pendler over Øresund, kan miste pension opsparet som led i deres ansættelse, hvis de ikke er opmærksomme på, at de har opsparet pension eller ikke ved, hvordan de kan få den udbetalt. Problemet opstår, når en grænsependler stopper med at pendle; fx når en person bosat i Sverige og arbejdende i Danmark skifter til at arbejde i Sverige. Så er der en risiko for, at pensionsselskabet i det tidligere arbejdsland mister kontakten til arbejdstageren, fordi fx et dansk pensionsselskab ikke automatisk bliver underrettet om adressen hos sine svenske kunder. Hvis ikke arbejdstageren selv er opmærksom på at sikre sine pensionsrettigheder hos udenlandske pensionsselskaber, så kan vedkommende ikke modtage pension. Hvad betyder det for den enkelte og for samfundet? Svaret afhænger bl.a. af, hvordan grænsependlerne reagerer på det mulige tab af pension. Det er nyttigt på den ene side at skelne mellem personer, for hvem pension er vigtigt og personer, der ikke synes, pension er vigtigt, og på den anden side mellem personer der er bevidste om, at de kan miste deres pension, og personer der ikke er bevidste om det. I Tabel 6.1 har vi vurderet betydningen for de fire grupper. For eksempel vurderer vi, at personer, der synes pension er vigtigt, og som er bevidste om, at de kan miste pensionen, vil træffe deres forholdsregler, så de ikke mister pensionen. Tabel 6.1 Betydning for den enkelte af tab af pension Synes pension er vigtigt Synes ikke pension er vigtigt Kilde: Egen tilvirkning. Bevidst om tab af pension Ikke bevidst om tab af pension Denne person vil være opmærksom på Det er tvivlsomt, om der er nogen personer at sikre sine pensionsrettigheder. Denne i denne kategori. Hvis man synes, person vil ikke miste sin pension, men pension er vigtigt, må det formodes, at vil skulle bruge noget tid på at holde man også gør sig sine pensionsrettigheder kontakt med pensionsselskabet i udlandet. klart. Denne person vil være ligeglad med tabet Denne person vil blive påvirket af tabet af pension. Men det betyder også, at af pension, når vedkommende engang den del af lønnen, der går til pension, trækker sig tilbage. Men vedkommende ikke tæller for vedkommende. Denne vil ikke være bevidst, at en evt. lav levestandard person vil reducere sit arbejdsudbud, hænger sammen med mistet fordi opsparing til pension reducerer penion. Det er vanskeligt at vurdere, det, som vedkommende oplever at få ud hvordan personens adfærd på arbejdsmarkedet af sit arbejde. påvirkes. Vores vurdering er, at personen kigger på den del af lønnen, der er til disposition. Dette beløb afhænger ikke af, om pensionen mistes eller ej. Derfor vurderer vi, at personens arbejdsudbud ikke påvirkes. Der findes ingen oplysninger om, hvor stor en andel af grænsependlerne, der befinder sig i hver kategori af typologien i Tabel 6.1 oven for. I det efterfølgende vurderer vi betydningen af tab af pension som liggende et sted mellem et minimumsscenario, hvor ingen er bevidste om risikoen for tab af pension eller at alle er bevidste om tab af pensionsret og tillægger pension stor betydning, og et maksimumscenario, hvor alle er bevidste om risikoen, men ikke tillægger pensi- 21

22 on så meget betydning, at de vælger at være opmærksomme på at få den pension, de har ret til. I minimums-scenariet betyder tab af pension intet, fordi alle grænsependlerne enten tager de nødvendige forholdsregler for at få deres pension, eller fordi de ikke ved, at mister deres pension. I maksimum-scenariet betyder tabet af pension, at grænsependlere reducerer deres arbejdsudbud svarende til, at deres indkomst bliver reduceret med et beløb svarende til pensionsopsparingen. Vi tager udgangspunkt i, at ca. 85 procent af arbejdsmarkedet er dækket af obligatoriske arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, og at ca. 12 procent af lønnen spares op under sådanne ordninger. Det svarer til, at ca. 10 procent af lønnen spares op til pension i gennemsnit. Efter skat svarer det også til et tab på ca. 10 procent. Med en antagelse om, at en 1 procent reduktion i indkomsten resulterer i en 0,1 procent reduktion i time-arbejdsudbuddet, bliver tabet af arbejdsudbud i maksimum-scenariet på 1 procent, svarende til et tab af beskæftigelse på ca. 190 fuldtidspersoner. I princippet kan arbejdsudbudseffekten af tab af pension ligge i et interval fra nul til 190 personer. Vi vurderer dog ikke, at effekten kommer i nærheden af maksimum-scenariet, fordi det ikke er realistisk, at alle grænsependlere opfatter deres pensionsopsparing som et indkomsttab. Hver gang, der mistes arbejdsudbud svarende til en fuldtidsperson, mistes der produktion for mellem 300 og DKK, så selv hvis relativt få grænsependlere fortolker reglerne således, at pensionsopsparingen i arbejdslandet reelt ikke bliver udbetalt, så mister Danmark og Sverige en væsentlig værdiskabelse i erhvervslivet. 22

23 Kapitel 7 BARRIERER FOR REHABILITERING Grænsependlere, der bliver syge, skal rehabiliteres i arbejdslandet. Det skyldes, at man i dag hører til i sit arbejdsland i socialforsikrings-sammenhæng. For eksempel er en person, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, socialforsikringsberettiget i Sverige. Det skaber en række udfordringer. For det første kan det være svært for den lokale offentlige myndighed at vurdere, hvilken form for rehabilitering vil være bedst for den enkelte grænsependler, fordi denne i nogle tilfælde vil have kvalifikationer fra et udenlandsk uddannelsessystem og arbejdsmarked, som kan være vanskelige at forstå for den enkelte sagsbehandler. For det andet kan det være et problem, hvis den bedste rehabiliteringsmulighed findes i bopælslandet, men den offentlige myndighed har hele fokus rettet mod rehabiliteringsmuligheder i arbejdslandet. Konsekvensen af barriererne for rehabilitering af grænsependlere i Øresundsregionen er, at grænsependlere, der bliver syge, ikke kommer i rehabilitering. For den enkelte kan det betyde, at ens arbejdsliv er slut, fordi man ikke kan varetage sit gamle arbejde eller bruge sine erhvervede kompetencer, og fordi man ikke får erhvervet nye kompetencer. I særligt uheldige tilfælde kan man også miste retten til sygedagpenge, hvis man af helbredsmæssige eller andre årsager ikke kan tage imod et rehabiliteringstilbud i arbejdslandet. 15 For samfundet koster det dyrt, hver gang en person udgår af arbejdsstyrken og går på overførselsindkomst. Ud over, at samfundet mister værdien af den enkeltes arbejdsindsats, mistes også ressourcer til overførselsindkomster. Vi har vurderet, at de forringede muligheder for rehabilitering årligt koster Øresundsregionen op til ca. 19 mio. DKK på samfundsniveau. Tabet er beregnet ud fra, at ca. en ud af 300 grænsependlere pr. år vil få brug for rehabilitering, og at barrierene for rehabilitering i praksis vil forhindre rehabilitering af grænsependlere. Der er taget udgangspunkt i, at syge, der modtager rehabilitering, har ca. 60% større sandsynlighed for at vende tilbage til arbejde, end syge, der ikke modtager rehabilitering. Hver gang en syg kommer i arbejde, skabes der en værditilvækst gennem vedkommendes produktion, og det offentlige sparer indkomstoverførsler. 16 Værdien pr. person, der kommer i aktivering, er betydelig, men da kun relativt få grænsependlere får brug for rehabilitering, bliver den samlede betydning for samfundet relativt begrænset i forhold til de andre grænsehindringer, der er analyseret i rapporten. 15 Øresundskomiteen (2010) giver et eksempel på en svenskboende grænsependler, for hvem togrejsen til et rehabiliteringstilbud i Danmark er meget smertefuldt. Hvis han takker nej til et sådant tilbud, vil han miste retten til sygedagpenge og må gå på kontanthjælp. 16 Antagelsen om, at revalidenter har ca. 60% større sandsynlighed for at finde job, er baseret på Bach mfl. (2007). Der er taget højde for et skatteforvridningstab på 20% i forbindelse med indkomstoverførsler. Det er antaget, at personer på varig offentlig forsøgelse ikke modtager aktivering, og at der ikke er effekter på sundhedsudgifterne af deltagelse i rehabilitering. Dokumentation for beregningerne kan fås ved henvendelse til Copenhagen Economics. 23

24 Kapitel 8 HINDRINGER FOR AT OFFENTLIGE FONDE KAN AGERE OVER ØRESUND Svenske statslige investerings- og forskningsfonde kan ikke operere i Danmark. Det betyder fx, at en person, der bor i Sverige og har modtaget forskningsmidler fra en statslig svensk fond, ikke kan anvende forskningsmidlerne i forbindelse med et forskningsprojekt i Danmark. For Øresundsregionen betyder det, at penge og viden ikke nødvendigvis bliver anvendt der, hvor det skaber størst værdi i form af forskningsresultater eller økonomisk afkast for Øresundsregionen. Hvorvidt, det er et samfundsøkonomisk problem, afhænger af, om man ser det fra et dansk, et svensk eller et Øresundsperspektiv. Det kan fx godt være fornuftigt set fra et rent svensk perspektiv at bruge penge og ressourcer i Sverige, selv om et bedre forskningsresultat kunne opnås ved at anvende ressourcer i Danmark. Hvis man prioriterer at opnå det bedste resultat, samlet set, for Danmark og Sverige, er det imidlertid et problem, at nogle ressourcer ikke kan anvendes der, hvor de har størst effekt. Det er ikke muligt med en tilfredsstillende grad af præcision at sætte en samlet værdi i kr. og øre på betydningen af denne hindring. Det er imidlertid muligt at illustrere, hvor meget hindringen kan betyde, ved hjælp af statistik over forskningsresultater i Øresundsregionen. Tabel 8.1 viser, hvor europæiske (EPO) patenter inden for et udvalg af højteknologiske områder finder sted. Fx kommer ca. 20 højteknologiske patenter pr. mio. indbygger fra Hovedstadsregionen, mens ca. 26 højteknologiske patenter pr. mio. indbygger kommer fra Skåne. Det tyder altså på, at i forhold til højteknologisk innovation gik Øresundsregionen ikke i 2009 overordnet set glip af et potentiale ved at Sverige holder sine forskningsmidler i Sverige. Der kan dog være nogle udvalgte højteknologiske områder, fx kommunikationsteknologi, hvor Øresundsregionen måske kunne have haft gavn af, at Sverige var åben over for at lade forskere anvende deres forskningsmidler i Danmark. Tabel 8.1 Antal EPO-patentansøgninger pr. mio. indbyggere, Højteknologiske patenter Alle patenter Computer High tech - total Aviation and automated business equipment Communication technology Laser Microorganism and genetic engineering Semiconductors Hovedstaden 19,7 1,4 2,4 14,6 0,6 : 1,2 81,4 Sjælland 3,7 1,2 : 2,4 : : : 29,2 Skåne län 26,0 0,3 12,5 13,2 : 0,8 0,8 63,7 Kilde: Eurostat, tabel pat_ep_rtec og tabel pat_ep_ripc. Omvendt, i forhold til generel innovation, kunne Øresundsregionen tilsyneladende drage fordel af, at Sverige åbnede sine fonde for at operere i Danmark, 24

25 fordi i forhold til patenter i alt er Hovedstadsregionen måske mere produktiv end Skåne, idet der udtages ca. 81 patenter pr. mio. indbyggere i Hovedstadsregionen, mens der udtages ca. 64 patenter pr. mio. indbyggere i Skåne. Patentstatistikken oven for er ikke en perfekt indikator for, hvor innovative danske og svenske virksomheder og forskningsinstitutioner er. Tallene er opgjort efter, hvor patentansøgeren bor. Dvs. hvis ansøgeren er en virksomhed, vil det ofte være hovedsædet, der ansøger, selv om forsknings- og innovationsaktiviteten har fundet sted i en underafdeling, der kan ligge i et andet land. Hvis ansøgeren er en person, vil det være personens bopæl, der afgør, om ansøgningen tilskrives Danmark eller Sverige. Det afgørende er dog ikke, om Danmark eller Sverige er mest innovative i denne sammenhæng. Det afgørende er, at patentstatistikken viser, at der kan være væsentlige forskelle på, hvor dygtige virksomheder, institutioner og personer er til forskning og innovation inden for forskellige fagområder på den danske og svenske side af Øresund. Derfor kan det give et tab for Øresundsregionen, hvis Sverige ikke tillader forskningsmidlerne at flyde derhen, hvor de skaber mest værdi. Der findes nogle ganske få undersøgelser, der forsøger at sætte en værdi på et patent. Kaiser (2006) finder, at ca. 40% af danske patenter er mere end 1 mio. DKK værd, 4% af patenterne er mere end en mia. DKK værd, og at danske patenter er mere værd i gennemsnit end patenter fra Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og UK. Det er således ikke mange ekstra patenter, der skal opnås ved at åbne svenske fonde for anvendelse i Danmark, før der opstår en milliongevinst for Øresundsregionen. Vi har til illustration beregnet, hvad det vil betyde økonomisk for Øresundsregionen, hvis Skåne producerede lige så mange patenter pr. million indbyggere, som Hovedstadsregionen. Vi har ikke oplysninger om, hvor meget skånske patenter er værd. Til brug for illustrationen arbejder vi med forskellige antagelser om værdien af et skånsk patent. Det ene sæt antagelser tager udgangspunkt i værdien af patenter i Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland og UK set under et. Det andet sæt antagelser tager udgangspunkt i, at et skånsk patent er lige så meget værd som et dansk. Tabel 8.2 neden for viser beregningen af den gennemsnitlige værdi af et patent. I tabellens første søjle er vist intervaller af patentværdier. For eksempel viser første række i første søjle intervallet Euro. Den anden søjle viser intervallet af værdier opgjort i danske kr. Den tredje søjle viser andelen af patenter i et værdiinterval i EU6, dvs. Tyskland Spanien, Frankrig, Italien, Holland og UK. For eksempel er 7,9 procent af alle patenter i EU6 mellem 0 og Euro værd. Den fjerde søjle viser andelen af patenter i et værdiinterval i Danmark. For eksempel er 11,4 procent af de danske patenter mellem 0 og Euro værd. Nederst i tabellen beregnes en gennemsnitlig værdi af patenter ud fra fordelingen af patentværdier. Det ses, at det har stor betydning, om man antager, at patent- 25

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24.

Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium. Sara P. Ipsen og Svend T. Jespersen Ålborg 24. Infrastrukturprojekters betydning for et dynamisk arbejdsmarked et forstudium Agenda Hvad er en dynamisk effekt Effekter på arbejdstid Effekter på beskæftigelse Regneeksempler Konklusion 2 Hvad er en dynamisk

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked

Job i Sverige. Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked Job i Sverige Øresunddirekt viser vej til det svenske arbejdsmarked 1 VELKOMMEN TIL EN VERDEN AF NYE MULIGHEDER Overvejer du at søge arbejde i Sverige? Eller har du allerede fundet et job på den anden

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS

ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS ÖRESUNDSKOMITEENS INTEGRATIONSINDEKS Behov for fornyet øresundsintegration Öresundskomiteens nye integrationsindeks viser, at øresundsintegrationen ligger på et højt niveau men det er gået tilbage siden

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Broeffekter. og muligheder. i Øresundsregionen

Broeffekter. og muligheder. i Øresundsregionen Broeffekter og muligheder i Øresundsregionen 1 Om denne rapport Denne rapport indeholder resultater fra to rapporter, som Öresundskomiteen og Øresund Direkt er bestillere af, samt beregninger foretaget

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P

U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P U D L A N D O G M P UDLAND OG MP MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Telefon +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk www.mppension.dk Udland og MP

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver.

Opgave 1c. Der er ikke bundet likviditet i anlægsaktiver. Opgave 1c I perioden er lageret formindsket, men en omsætningshastighed på 3 gange er ikke godt. Der er alt for mange penge ude at hænge hos varedebitorene, de skal gerne hjem igen hurtigere. Det er positivt,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007

Grænsegængere og skat. Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Grænsegængere og skat Folketingets skatteudvalg 23. maj 2007 Øresundsaftalen af 29. okt. 2003 Dansk-svensk bilateral aftale Protokol til nordiske DBO fra 1996 Regulerer skattemæssige forhold for grænsegængere

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Analyse 23. oktober 2013

Analyse 23. oktober 2013 23. oktober 2013. Den samfundsøkonomiske værdi af Timemodellen kan være overvurderet Af Jens Hauch Trafikstyrelsen har, efter at der er truffet beslutning om Timemodellen, offentliggjort en samfundsøkonomisk

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere