Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen

Transkript

1 Bilag 1: Redegørelse af Velfærdsaftalen Velfærdsaftalen fra 2006 er bygget op omkring 2 delaftaler, der henholdsvis omhandler Fremtidens velstand og velfærd og Fremtidig indvandring (Velfærdsaftalen 2006:3). Den daværende regering, bestående af Venste og Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er forligsparterne omkring den første delaftale, hvorimod reformens integrations-delaftale er aftalt af den daværende regering og Dansk Folkeparti (Velfærdsaftalen 2006:3). Vi har i dette projekt udelukkende beskæftiget os med reformens aftale vedrørende Fremtidens velstand og velfærd, som der redegøres for i nedenstående afsnit. Tilbagetrækningstiltag Velfærdsaftalen indeholder blandt andet en tilbagetrækningsaftale, hvor der opstiller en ambition omkring at den danske befolknings længere levetid omsættes til længere tid på arbejdsmarkedet. De konkrete initiativer indbefatter at efterlønsalderen hæves gradvist til 62 år fra 2019 og frem mod 2022, mens folkepensionsalderen hæves gradvist fra 67 år fra 2024 og frem mod 2027 (Velfærdsaftalen 2006:10). Tiltagene udarbejdes med afsæt i at Danmark fremtidigt står over for demografiske problematikker, der kræver politisk handling, hvis arbejdsudbuddet skal vedblive det samme. Ligeledes forklarer reformen, at ændringerne i tilbagetrækningssystemet vil sikre den fremtidige finansieringen af det danske velfærdssamfund i adskillige årtier frem og give rum til, at der kan anvendes større udgifter til sundhed og pleje, når en større del af befolkningen bliver ældre (Velfærdsaftalen 2006:19). Velfærdsaftalen præsenterer en række konkrete initiativer, der forsøger at forbedre forudsætningerne for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Et af tiltagene er, at tjenestemænd, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før det 65. år, får reduceret deres tjenestemandspension (Velfærdsaftalen 2006:22). Derudover udfases den forlængede dagpengeret for årige, så der indføres ret og pligt til aktivering for denne aldersgruppe på linje med øvrige ledige (Velfærdsaftalen 2006:23). Der præsenteres desuden et tiltag, hvor personer, som har opbrugt deres dagpengeret og ikke har ret til at forlænge dagpengeperioden, har ret til tilbud om seniorjob. Kommunen har her pligt til at ansætte vedkommende. (Velfærdsaftalen 2006:24) Der indføres, i reformen, ligeledes et højere løntilskud til virksomheder, som ansætter ledige over 55 år samt at der foretages en 1

2 præventiv indsats, ved oprettelsen af en forebyggelsesfond, for at forebygge nedslidning og forbedre arbejdsmiljøet i brancher, hvor der er relativt mange, der er truet af nedslidning (Velfærdsaftalen 2006:25). Der vil i den forbindelse blive oprettet støtteordninger, der kan kreditere private og offentlige virksomheder, der ændrer belastende rutiner og arbejdsgange (Velfærdsaftalen 2006:25). Velfærdsaftalen præsenterer ligeledes tiltag, der sigter mod at afvikle aldersdiskriminerende hindringer på arbejdsmarkedet, hvorfor at aldersgrænsen i Forskelsbehandlingsloven hæves fra 65 år til 70 år og at tjenestemænds pligt til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen afskaffes (Velfærdsaftalen 2006:27). Styrkede jobmuligheder for de ældre og bedre arbejdsmiljø Med velfærdsaftalen indføres ens regler for dagpenge og aktivering. Dette betyder, at den forlængede dagpengeret for de 55-59årige ophæves, samtidig med at den nuværende særregel om mulighed for fravigelse af aktivering for samme aldersgruppe fjernes. De 55-59årige får samme ret og pligt til aktivering som de øvrige ledige. (Velfærdsaftalen 2006: 33) Aktiv indsats over for ledighed Et andet element i Velfærdsaftalen, der skal medvirke til at nedbringe ledigheden og øge arbejdsudbuddet, er en styrket og mere målrettet beskæftigelsesindsats (Velfærdsaftalen 2006:41). Et tiltag, der forsøger sikre en hurtigere og mere effektiv formidling af lediges kvalifikationer er indførelsen af systematiske rådighedsvurderinger af ledige i a-kasser og kommuner med henblik, så ledige med deres kompetencer står til rådighed for arbejdsmarkedets behov. Her indføres der hver tredje måned rådighedsvurderinger af de ledige i a-kasser og kommuner, for at sikre at de ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. (Velfærdsaftalen 2006:42). Herunder indføres ligeledes et krav til de ledige, om at gå på mindst en gang ugentligt. (Velfærdsaftalen 2006: 47) Ledighedsindsatsen skal ifølge velfærdsaftalen tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i den enkelte lediges forudsætninger, og under hensynstagen til arbejdsmarkedets behov. Der vil gennem kontaktforløb og aktivering ske en kompetenceafklaring for den enkelte ledige. Jobcentrernes økonomiske tilskyndelse til at få flere ledige i beskæftigelse forsøges desuden øget igennem indførelsen af resultatlønsordninger (Velfærdsaftalen 2006:44). Aktiveringsindsatsen skal have afsæt i vurderinger af den enkelte lediges jobmuligheder og 2

3 herunder en overvejelse omkring mulighederne for at den ledige kan skifte karriere, for at være mere attraktiv for arbejdsmarkedets løbende behov (Velfærdsaftalen 2006:50). Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Med velfærdsaftalen kommer desuden en række initiativer, som har til formål at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde. For at styrke denne indsats, indgås der fra den 1. Januar 2007 partnerskaber mellem virksomheder og kommune og/eller stat om rekrutteringsforløb af ledige med ringe beskæftigelsesmuligheder, herunder indvandrere og efterkommere (Velfærdsaftalen 2006:56-57). I disse rekrutteringsforløb indgår virksomhedspraktik eventuelt suppleret med uddannelse og tilknytning af en mentor. Virksomheden betaler for køb af uddannelse. Arbejdsformidlingen eller kommunen refunderer derefter udgifter til uddannelse over for målgruppen. Hvis forløbet går tilfredsstillende kan den ledige ansættes på almindelige vilkår til almindelig løn efterfølgende. (Velfærdsaftalen 2006: 57) Hurtigere gennem uddannelserne Danske unge starter sent på at uddanne sig, og er lang tid om det. Baggrunden for følgende initiativer er, at unge i Danmark slutter deres uddannelser omtrent 4 år senere, end hvis de havde fulgt den lige vej gennem uddannelserne. (Velfærdsaftalen 2006: 59) Velfærdsaftalen fremstiller en række initiativer på uddannelsesområdet, der sammen med tilbagetrækningsreformen og en mere aktiv beskæftigelsesindsats over for ledige, skal medvirke til at øge udbuddet af beskæftigede. Hovedelementerne sigter mod at forkorte tiden på uddannelsesgennemførelse gennem en række tiltag, der tilskynder hurtige studiegennemførelse. Hovedtiltagene, for at realisere ambitionen, er: 1. Optagelsessystemet skal tilgodese unge, der stater tidligere på en videregående uddannelse, via en kvotientmodel, som ganger den studerendes oprindelige karaktergennemsnit med 1,08 ved studiestart senest to år efter adgangsgivende eksamen (Velfærdsaftalen 2006:60). 2. Indretningen af universitetsuddannelserne skal understøtte de studerendes muligheder for hurtigere studiegennemførelse. Midlet er en tættere kobling mellem eksamen og 3

4 undervisning, så det er hurtigere muligheder for at afholde reeksamen af eventuelt ikkebeståede eksamener (Velfærdsaftalen 2006:61). Ligeledes opstilles der, i Velfærdsaftalen, bindende tidsbegrænsning for de studerendes specialeskrivning. Hvis specialet ikke afleveres indenfor den aftalte tidsfrist, har den studerende brugt et eksamensforsøg. Den studerende skal så starte forfra på et nyt speciale, med ny problemformulering. Dette vil ligge indenfor samme emneområde som det forrige, og har en afleveringsfrist på tre måneder. Disse initiativer har til formål at få de studerende hurtigere igennem studiet og udbyde sine kompetencer på arbejdsmarkedet. (Velfærdsaftalen 2006:61). 3. Universiteterne skal understøtte mulighederne for, at de unge kan gennemføre studiet hurtigere. Hovedtiltaget, for at indfri denne målsætning, indebærer en omlægning af det såkaldte taxametertilskud, så uddannelsestaxameteret begrænses til studiets normerede tid plus ét år (Velfærdsaftalen 2006:62). Uddannelsesinstitutionernes færdiggørelsestaxameter på kandidatuddannelserne indføres desuden således at universiteterne belønnes for antallet af kandidater, der færdiggør uddannelsen (Velfærdsaftalen 2006: 63). Foruden initiativerne, der forsøger at tilskynde hurtigere videregående uddannelsesforløb, sætter Velfærdsaftalen ind i forhold til at forbedre forudsætningerne for at mindst 95 % af alle i en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse (Velfærdsaftalen 2006:65). Midlet bliver en intensiveret præventiv indsats over for de elever, der har de største støttebehov for at gennemføre en ungdomsuddannelse (Velfærdsaftalen 2006:67). I den forbindelse spiller produktionsskolerne en hovedrolle, hvorudfra Velfærdsaftalen i endnu højere grad forsøger at målrette dem kompetencegivende uddannelser, herunder særligt erhvervsuddannelserne (Velfærdsaftalen 2006:67). Uddannelsesinitiativerne i Velfærdsaftalen fra 2006 er særligt rettet mod at øge det samlede udbud af erhvervsuddannelser, med henblik på at give alle elever betingelser for at realisere deres potentiale fuldt ud (Velfærdsaftalen 2006:70). Tiltagene på uddannelsesområdet sigter således, sammen med tilbagetrækningsaftalen, at realisere potentialet for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Strategien for at øge beskæftigelsen af kvalificeret arbejdskraft underbygges ligeledes af en styrket voksen og efteruddannelsesindsats, så en større del af arbejdsstyrken er tilstrækkelig ud fra arbejdsmarkedets omskiftelige behov (Velfærdsaftalen 2006:78). 4

5 Investeringer i fremtiden Aftaleparterne foretager i Velfærdsaftalen desuden adskillelige tiltag, der skal underbygge Danmarks position i den internationale konkurrence. Målsætningen er, at Danmark gennem målrettede tiltag konsoliderer sig som et af de førende vækst-, viden- og iværksættersamfund (Velfærdsaftalen 2006:85). Ambitionsniveauet skal indfries igennem oprettelsen af en globaliseringspulje, der skal målrette innovationsfokus i dansk økonomi, så Danmark kan profitere yderligere af dets styrker som iværksætter og innovationssamfund (Velfærdsaftalen 2006:86). Velfærdsaftalen udtrykker således, at det er nødvendigt at forbedre iværksætteres kompetencer og finansieringsmuligheder for at skabe det bedste grundlag for vækst i nye og mindre virksomheder, der vil styrke Danmarks internationale konkurrenceposition (Velfærdsaftalen 2006:86). Midlerne til at styrke Danmarks entreprenørfokus placeres i en såkaldt globaliseringspulje. Ved hver enkelt finanslov bliver det muligt at specificere denne, beslutte inden for hvilke forskningsområder, midlerne prioriteres (Velfærdsaftalen 2006:89) De forbedrede betingelser for innovative virksomheder suppleres således med indsatsen for at forbedre arbejdskraftens kompetencer, igennem uddannelse og opkvalificering, til deltagelse i den globale konkurrence. Reformernes initiativer er i det perspektiv udtryk for en sammenhængende strategi, der forsøger at sikre langsigtet balance i det danske velfærdssamfunds økonomi (Velfærdsaftalen 2006:91). Det fremgår ligeledes, af Velfærdsaftalen, at der fortsat er råderum for fremtidige investeringer, igennem globaliseringspuljen, i særligt forskning og uddannelse (Velfærdsaftalen 2006:93). I anden delaftale er en aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring. Aftalen er indgået den 20. Juni Denne aftale har overordnet til formål at få flere indvandrere og efterkommere i arbejde, da dette er en forudsætning for fremtidens velfærd. (Velfærdsaftalen 2006:97) Et af initiativerne er indførelse af en Green card-ordning, som giver særligt velkvalificeret arbejdskraft mulighed for at opnå udvidet jobsøgningsvisum i op til 6 måneder, med henblik på at søge arbejde i Danmark. I ordningen gives point efter kvalifikationer, fx uddannelse, sprogfærdigheder, erfaring og alder. (Velfærdsaftalen 2006:99) Denne ordning skal sikre, at særligt kvalificeret arbejdskraft søger mod det danske arbejdsmarked. 5

6 Bilag 2: Redegørelse af Vækstplan DK Redegørelse af Aftaler om Vækstplan DK, April 2013, Finansministeriet Vækstplan DK er en politisk reform, som er opbygget over fem delaftaler. Den første delaftale er en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Liberal Alliance, og Det konservative Folkeparti, og er en samlet aftale om en vækstplan. Anden delaftale er en aftale mellem regeringen, Vestre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, og Det konservative Folkeparti, og omhandler mindsket grænsehandel, Bolig Jobordning, og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse.. Tredje delaftale er en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om den reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Fjerde delaftale er en aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en reform af kontanthjælpssystemet. En aftale om at få flere i uddannelse og job. Femte og sidste delaftale er mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering. 1. Delaftale er en aftale mellem aftalepartnerne, som er enige om en vækstplan på samlet set ca. 75 mia. kr. i perioden , der har til formål at bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark Med aftalen gennemføres en række initiativer, som skal forbedre erhvervslivets vilkår, hvilket vil bidrage til investeringer her og nu, og til at gøre Danmark klar til at gribe opsvinget, når de internationale konjunkturer vender. Initiativerne omhandler overordnet lavere afgifter på energi, bedre adgang til finansiering, lavere selskabsskat, konkrete lempelser, flere investeringer, vækst og importfremme samt ramme til lempelser for erhvervslivet. (Vækstplan DK 2013: 6) 6

7 Lavere afgifter på energi Virksomhedernes afgifter på energi reduceres gennem bl.a. en afskaffelse af energispareaftalen, med CO2afgifter på el. Desuden tilføjes en tilskudspulje til el-intensive virksomheder, ydereligere tilskud til industriel kraftvarme, samt lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces. De samlede lempelser i forhold til el til proces, medfører at EU's minimumsafgift indføres til at processer. Dette medfører en administrativ forenkling vedrørende afgifter til procesenergi. Disse initiativer vil overordnet nedbringe virksomhedernes administrative og produktionsrelaterede omkostninger. (Vækstplan DK 2013: 7-8) Bedre adgang til finansiering For at forbedre likviditeten for små og mellemstore virksomheder gennemføres en forlængelse af betalingsfristelserne. For mellemstore virksomheder gennemføres en forlængelse af kredittiden gennem en ændret angivelsesperiode og betalingsfrist.. Med Kreditpakken fra 2012, blev der blev indført små vækstkautioner. Ordningen sikrer, at virksomheder kan få kautioner for 75 pct. af lån op til 2 mio. Kr. For at udvide denne ordning afsættes yderligere 50 mio. I Dermed vil der blive mulighed for øget udlån til virksomhederne. Under vækstfonden etableres endvidere mulighed for vækstlån for iværksættere, der har et relativt stort finansieringsbehov, og som ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed. Der vil blive ydet lån for ca. 350 mio. kr. årligt fra Disse lån forudsættes dog af, at der opnås mindst 25 pct. privat medfinansiering per vækstlån. Desuden vil regeringen og samarbejdspartnerne styrke markedet for udstedelse af erhvervsobligationer gennem et markedsbaseret alternativ til bankfinansiering. Samlet set medfører disse initiativer en forbedring af likviditeten og investeringsmulighederne for virksomhederne, med fokus på især de mellemstore virksomheder. (Vækstplan DK 2013: 8-9) Lavere selskabsskat regeringen og aftalepartnerne er enige om at nedsætte sekskabsskatten fra 25pct. til 22pct. i Dette initiativ vil gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder, og til at beskytte det danske skattegrundlag. (Vækstplan DK 2013: 9) 7

8 Konkrete lempelser Herunder er det besluttet, at regeringen tilbagetrækker indførelse af kørselsafgifter for lastbiler, og at effektivisering i spildevandssektoren vil medføre en lettelse af spildevandsomkostningerne for virksomhederne. Disse initiativer har til hensigt at forbedre vilkårene for vækst og beskæftigelse i Danmark. (Vækstplan DK 2013: 10) Flere investeringer Regeringen vil øge de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. stigende til 4 mia. kr. Hvormed de offentlige investeringer også efter 2013 bidrager til at understøtte vækst og beskæftigelse. (Vækstplan DK 2013: 10) Herunder fremrykkes vedligehold af bygninger, hvor der samtidig gennemføres energioptimeringer jf. Grøn boligkonktrakt, som har til formål at effektivisere en energispare-indsatsen. Samtidig fremrykkes aktiviteter vedrørende Femern-Bælt forbindelsen, og løftes med op til 1 mia. kr. (Vækstplan DK 2013: 10) Aftalepartnerne er enige om at forhøje Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering. I 2013 forhøjes denne med 4 mia. Kr. Dermed understøttes beskæftigelsen i årene og udsatte og nedslidte boligområder kan hurtigere få et tiltrængt løft. (Vækstplan DK: 11) Dermed vil de offentlige investeringer også efter 2013 bidrage til at understøtte vækst og beskæftigelse. (Vækstplan DK 2013: 10-11) Vækst og eksport fremme samt tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Det er centralt, at velkvalificeret udenlandsk arbejdskraft bidrager til at øge produktiviteten og væksten i danske virksomheder. Der afsættes af regeringen og samarbejdspartnerne 150mio. Til styrkelse i perioden til styrelse af indsatsen for af vækst på erhvervsområder med international konkurrencekraft, fokuseret på større erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international konkurrencekraft. Der vil også blive afsat 70 mio. kr. til strategisk arbejde med eksport- og investeringsfremme i BRIK-landende samt andre højvækstlande. udover afsættes 8

9 5 mio. Årligt til sikring af bedre vilkår for internationale forskere. Disse initiativer sikrer fremtidig konkurrenceevne gennem styrkelse af innovation og international arbejdskraft. (Vækstplan DK 2013: 11-12) 2. delaftale er en aftale mellem regeringen og aftalepartnerne, som er enige om, at der er behov for at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Danmark. Initiativerne er igangsat for at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder her og nu, og i fremtiden. Udgangspunktet for aftalen er mindsket grænsehandel, boligjobsordning, og konkrete initiativer til vækst og beskæftigelse i fremtiden. Det sidste vil ske gennem følgende initiativer gennem følgende initiativer: Mere og bedre voksen og efteruddannelse, større fradrag for hotelmoms, lavere afgifter på emballage og procesenergi mv, samt en styrket indsats i de danske udkantsområder. Konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Boligjobordningen udvides, så den også omfatter sommer-og fritidshuse. Reparationsgrænsen for totalskadede biler sættes op fra 65pct. til 75pct. Disse initiativer vil bidrage til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i især små og mellemstore håndværks- og servicevirksomheder. (Vækstplan DK 2013: 20-22) Indsats mod grænsehandel Aftaleparterne ser fordel i at mindske grænsehandelen, så flere vil handle indenfor de danske grænser. Derfor er parterne blevet enige om at afskaffe sodavandsafgifterne med fuld virkning fra 2014, desuden at reducere ølafgiften med 15 % med virkning fra 1 juli 2013 samt at afskaffe indekseringen af ølafgiften frem til 2020 (Vækstplan DK 2013: 21) Genindførelse og udvidelse af boligjobordningen i 2013 og 2014 Bolig Jobordningen bliver genindført med fuldvirkning i 2013 og 2014, og udvidet fra D. 22 april 2013 til udgangen af 2014 så den også omfatter fritids- og sommerhuse. Dette vil bidrage til at øge efterspørgelsen efter arbejdskraft i især små og mellemstore håndværks- og service virksomheder (Vækstplan DK 2013: 21) Mere og bedre voksen og efteruddannelse 9

10 Danmark er en del af en international økonomi og globalt arbejdsmarked, som stiller store krav til virksomheder og ansatte. Vedligeholdelse og videreudvikling af kompetenceniveauet er derfor vigtigt, for at fastholde produktion og arbejdspladser i Danmark. På denne baggrund afsættes en pulje på 1 mia. i perioden til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Dette initiativ løfter kompetenceniveauet i arbejdsstyrken, og fastholder arbejdspladser i Danmark. (Vækstplan DK 2013: 22) Konkrete og mærkbare forbedringer af virksomhedernes vilkår. Den vægtbaserede emballageafgift afskaffes fra Momfradraget for virksomheders hotelovernatninger i Danmark øges fra 50 % til 75 %. Afgiftlempelser på processernegi fremrykkes så disse opnås i 2014, ydermere forhøjes skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheden fra Dette initiativ medfører en lettelse af virksomhedernes produktionsomkostninger, samt administrative byrder ( Vækstplan DK 2013: 22-23). Som tidligere beskrevet sker endvidere en afgiftslempelse af procesenergi. skattekreditten for forsknings og udviklingsaktiviteter i virksomhederne forhøjes. Initiativet understøtter forskning og innovation. (Vækstplan DK 2013: 22-23) 3. delaftale er en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Aftalen omfatter ti initiativer til reform og målretning af SU-systemet: Nedenfor gennemgås de for projektet relevante punkter. Der opstilles et krav til universiteterne om at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod (Vækstplan DK 2013: 29) Studerende, der starter på en videregående uddannelse indenfor to år efter deres adgangsgivende eksamen, kan modtage SU i op til 12 måneder ud over normeret studietid. (Vækstplan DK 2013: 31) 10

11 Den nuværende studieaktivitetskontrol på uddannelserne udskiftes med et system, hvor indtjening af ECTS-point er krav for udbetaling af SU. Samtidig kan studerende kun være 6 måneder forsinket før SU-udbetaling stopper. Disse regler træder i kraft for elever med studiestart efter 1. juli (Vækstplan DK 2013: 32) SU-ordningen ændres, så der er SU på supplerende gymnasiale kurser, hvis disse indgår under turbokurser, intensive kurser på 3-6 uger. Samtidig afskaffes SU for hf- og gymnasiale uddannelser, ved anden gymnasial uddannelse, dette gælder fra 1juli (Vækstplan DK 2013: 33) Der bliver lavet begrænsning på 5 ungdomsuddannelser, unge kan påbegynde med SU. Dette incitament til gennemførelse af uddannelse. (Vækstplan DK 2013: 34) Forhøjelse af sats for fribeløb for videregående uddannelser med kr. pr måned i 2014 og kr. i Dette giver den studerende frihed til at tjene ekstra penge men dog ikke så meget at det medfører forlænget studietid (Vækstplan DK 2013: 37) Aftaleparterne ønsker at give alle studerende tilskyndelse til at yde en særlig indsats på uddannelsen. Derfor indføres en kontant bonus til hurtige studerende på videregående uddannelser. Bonussen udbetales som stipendium, svarende til halvdelen af SU-stipendiet til udeboende på videregående uddannelser, for hver måned den studerende færdiggør uddannelsen hurtigere end normeret tid. (Vækstplan DK 2013: 38) Studietiden på universitetsuddannelser var i 2011 i gennemsnit 6,1 år. Det er mere end 1 år mere end den normale normerede tid. Aftalepartnerne er derfor enige om at gennemføre en ændring i den del af universiteternes uddannelsesbevilling, som gives ved færdiggørelsesbonus. Hermed gives universiteterne en økonomisk tilskyndelse til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder frem mod Dette er et led hen imod at universitetsuddannelserne i 2020 i udgangspunktet gennemføres på normeret tid. (Vækstplan DK 2013: 47) 11

12 Universiteternes færdiggørelsesbonus på 930 mio. Kr bliver gjort betinget af, at der sker studietidsfordringer. Universiteterne for der med en økonomisk tilskyndelse til at prioritere gode uddannelsesforhold og bedre studietilrettelæggelse. (Vækstplan DK 2013: 47) Der indføres (økonomiske) incitamenter til hurtigere gennemførelse af uddannelser. Samtidig gennemføres en række initiativer, for at sikre rammerne for mulighed for hurtigere gennemførelse af uddannelser, herunder mulighed for vinteroptag, og øget brug af vinteroptag på videregående uddannelser, samt større fleksibilitet mellem bachelor og kandidatuddannelser. (Vækstplan DK 2013: 45-46) 4. Delaftale er en reform af kontanthjælpssystemet. Der er i dag personer, der modtager kontanthjælp. Disse skal i fremtiden mødes med krav og forventninger. Med kontanthjælpsreformen følger en række initiativer. Der vil i det nedenstående blive redegjort de, for projektet, vigtigste af disse. Der indføres aktivitetstillæg til aktivitetsparate unge i de uger, hvor de indgår i aktiviteter. (Vækstplan DK 2013: 54) Kontanthjælpen afskaffes for unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse og erstattes med uddannelseshjælp. Denne ydelse kommer til at ligge på niveau med SU. Unge aktivitetsparate får efter tre måneder ret til et aktiveringstillæg i de uger, hvor de deltager i aktivering, enten i et aktivt tilbud eller i mentorstøtte, hvis den unge ikke kan deltage i et aktivt tilbud. For alle uddannelseshjælpsmodtagere er målet ordinær uddannelse, hvorfor at de skal stå til rådighed for en indsats, som er rettet mod uddannelse. Unge, der deltager i STU (Særligt tilrettelagt uddannelse) er fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen (Vækstplan DK 2013: 53-54). Der indføres mulighed for at kommunen kan give en aktivitetsdusør til 15-17årige, som kommunen visiterer til en uddannelsesrettet indsats. Denne aktivitetsdusør vil maksimalt svare til den skoleydelse, som unge under 18 år får, når de er i et forløb på en produktionsskole og udgør op til 628 om ugen. (Vækstplan DK 2013: 57) 12

13 Aftaleparterne formulerer i reformen overordnet, at kontanthjælpssystemet skal bygge på klare rettigheder og pligter. Jobparate skal arbejde for deres kontanthjælp, ligesom der skal sanktioneres ved manglende rådighed. (Vækstplan DK 2013: 57-58) Ligeledes indføres en ny sanktion for utilstrækkelig jobsøgning, hvorunder punkt og periodesanktionerne harmoneres og skærpes. (Vækstplan DK 2013: 61) Der indføres med disse initiativer incitamenter til aktivering, og arbejdsparathed. Der indføres i jobcenteret et forsøg med inddragelse af empowernment, hvor den enkelte borger får øget indflydelse på egen sagsbehandling (Vækstplan DK 2013: 64) 5. Delaftale er en aftale om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering. Aftaleparterne er her enige om at øge investeringerne til renovering af almene boliger, med henblik på at understøtte beskæftigelsen i årene Offentlige investeringer. (Vækstplan DK 2013:64) 13