DAKOFA konference d. 12. maj 2009 Affald og klima en dansk ouverture til Waste and Climate 2009

Transkript

1 DAKOFA konference d. 12. maj 2009 Affald og klima en dansk ouverture til Waste and Climate 2009

2 DAKOFA-konference Affald og klima - en dansk ouverture til Waste and Climate 2009 Tirsdag den 12. maj 2009 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København V PROGRAM Registrering og kaffe Velkomst v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Ordstyrer: Henrik Wejdling, DAKOFA 1. session: Affaldet og Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen, EU's implementering og affaldet v/søren Dyck, Det Økologiske Råd Affaldssektoren er i EU havnet i den ikke-kvotebelagte sektor i f.t. Kyoto-protokollen. Det betyder, at det er de enkelte EU-medlemsstaters hovedpine at få nedbragt emissionen af klimagasser fra affaldssektoren. Omvendt godskrives de klimagevinster, som f.eks. genanvendelse og energiudnyttelse medfører, ikke affaldssektoren. Der redegøres for de lidt komplicerede forhold Affaldssektorens klima-effekter om behovet for konsensus v/thomas Højlund Christensen, DTU Der er et påtrængende behov for at skabe konsensus om, hvad de reelle klimagevinster og udslip er i forbindelse med de forskellige affaldshåndteringsformer. DTU arbejder herpå, og der redegøres for projektet Kaffe 2. session: Emissioner ved forskellige behandlingsformer gevinster og udslip Om genanvendelse og forbrænding i et livscyklusperspektiv - papir som eksempel v/ole Dall, SDU Genanvendelse giver i et livscyklusperspektiv ofte anledning til energi- og dermed CO2-besparelser et eller flere steder i cyklus. For en række fraktioner betyder det sammenlagt en besparelse set i forhold til forbrænding. Disse fraktioner præsenteres, men der kan være faldgruber, som illustreres med papir som eksempel.

3 Genanvendelse af jern & metal v/thorvald Isager, H.J. Hansen H.J. Hansen har udarbejdet et ambitiøst CO2-regnskab for virksomheden, som sætter den CO2-reducerende effekt ved genvinding af jern & metaller på dagsordenen. I samarbejde med Syddansk Universitet udarbejdes Carbon-footprint for de vigtigste metaller og til august udgives en debatbog om genvinding & klima. De hidtidige resultater samt det fortsatte arbejde vil blive præsenteret Genanvendelse eller forbrænding af plast v/lars Blom, Plastindustrien Plastaffald er særdeles energiholdigt, men ikke CO2-neutralt. Alt afhængig af renhed og indsamlingslogistik m.v. er der fordele og ulemper forbundet med såvel genanvendelse som forbrænding. Trådene søges udredet Genanvendelse eller forbrænding af organisk affald? v/jacob Møller, Allessio Boldrin & Jacob K. Andersen, 3R/DTU Kompostering af organisk affald giver i sig selv anledning til emission af visse drivhusgasser, men komposten fortrænger omvendt andre emissioner, hvis den substituerer f.eks. kunstgødning og sphagnum. Der redegøres for emissioner og reduktioner, set i forhold til en forbrændingsløsning Frokost 3. session: Klima-effekter set i systemperspektiv Avfall Norges klima-udredning en præsentation v/henrik Lystad, Avfall Norge Avfall Norge har ladet gennemføre en livscyklusbaseret vurdering, som bl.a. konkluderer, at man burde brænde papiret og genanvende plastikken. Udredningen og dens konsekvenser for den fremtidige affaldshåndtering i Norge fremlægges. Fremlæggelsen sker på norsk Klimabetragtninger i den kommunale affaldshåndtering v/lizzi Andersen, COWI COWI har dels udarbejdet en CO2-beregner til brug for kommunerne, dels gennemført affaldsrelaterede CO2-beregninger for nogle kommuner, herunder også en miljøvurdering for Trondheim omkring brug af affaldsproduceret biogas til busdrift. Der redegøres for systemtankegange i f.t. den kommunale affaldshåndtering Klima-regnskab på virksomhedsniveau en protokol v/gary Crawford, Veolia Environmental Services EpE, Enterprises pour l Environnement har med en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Séchè Environment, Suez Environment og Veolia Environmental Services udviklet en protokol for kvantificering af drivhusgasemissioner fra affaldsbehandling. Protokollen præsenteres. Fremlæggelsen sker på engelsk

4 Affald som energikilde en systembetragtning v/thomas Astrup, DTU, Marie Münster, AAU & Thilde Fruergaard, DTU I forbindelse med gennemførelsen af energiforligets overførsel af affald til kulfyrede kraftværker er systembetragtninger vigtige ved vurderingen af eventuelle klimagevinster. Oprindelsen af den fortrængte energi kan medføre endda store forskelle i klimagevinster og miljøbelastning. Der redegøres herfor på basis af konkrete studier af affaldsteknologier i DK, og den forventede nye forbrændingsafgift diskuteres i relation hertil Kaffe 4. session: Om at sætte affaldssektoren på klima-dagsordenen Københavns Kommunes affalds-klimakampagne v/ Le Lyby, Københavns Kommune København har som værtsby for COP15 ekstra meget fokus på klimaområdet. Hør og se hvordan affaldsområdet bruger denne oplagte chance for igen af skabe fokus på affaldets indvirken på miljøet via kommunikation og kampagner Om Waste & Climate op til COP15 v/jens Aage Hansen, AAU & ISWA Task Force for klima og bæredygtig udvikling ISWA sætter sammen med DAKOFA affaldet på den internationale klima-dagsorden op til og under COP15 i København. Indlægget vedrører tilblivelse, sammensætning og servering af de forslag til global indsats, som affaldsindustrien skal fremlægge ved COP Afslutning

5 Affald & klima - en dansk ouverture til Waste & Climate v/suzanne Arup Veltzé, DAKOFA Velkomst ved DAKOFA-konferencen 12. Maj 2009 O2 O2 O2 O2 C C C C CO2 CO2 CO2 CO2 Biogent

6 O2 O2 O2 CO2 C C CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 CO2 Biogent Fossilt Op- og nedstrømseffekter Opstrømseffekter F.eks. fortrængt CO2 fra produktion af råstoffer Nedstrømseffekter F.eks. fortrængt CO2 fra energiproduktion Affaldsbehandling

7 Kvote eller ikke-kvote - Hvad betyder det for valg af behandling? Ikke-kvote Kvote Systemvalg - Hvad betyder det for emissionerne?

8 Konsensus om regnskaber Vigtigt med konsensus på Globalt niveau Nationalt niveau Regionalt (kommunalt) niveau Virksomhedsniveau I dag eksempler på det hele! Sæt kryds! Konferencen i dag er optakt til Waste & Climate december 2009 i Kbh! Der ud over kan DAKOFA byde på bl.a.: 19. maj 2009: Høringsseminar om den nye elskrotbekendtgørelse 28. maj 2009: Cradle-to-Cradle i Danmark 15. juni 2009: De nye affaldsafgifter 25. august 2009: Affald eller ej om End-of-Waste- kriterier og affaldsdefinitionen september 2009: DAKOFAs årskonference i Nyborg, Affaldet i et strategisk krydsfelt + Anne Marie Helger!

9 N O T A T 1. maj 2009 hw/- Vedr. emission af klima-gasser fra dansk affaldshåndtering IDA s projektgruppe vedr. Future Climate - Engineering Solutions, der skal munde ud i en samlet klimaplan for Danmark med anbefalinger til, hvordan Danmark kan reducerer sit udslip af klimagasser, har stillet følgende tre spørgsmål til DAKOFA vedr. affald og klimagasser: 1. I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? 2. Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? 3. Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO2 ækvivalenter. Indledning Indledningsvis skal det påpeges, at der fra det samlede affaldshåndteringssystem i Danmark også fremkommer mange andre såvel positive som negative klimaeffekter, og at det således ikke udelukkende er de to kilder (hhv. forbrænding og deponering), som fremgår af spørgsmålene, der er interessante. Det redegøres der indledningsvist ganske kort for. Endvidere skal det understreges, at selv de måske ellers relativt simple spørgsmål ikke er så lette at besvare, som det måske i første omgang kunne se ud. Det vil fremgå af såvel de enkelte besvarelser som indledningen. Affaldet er således havnet i lidt af en klima-klemme i f.t. Kyoto-mekanismerne, eftersom affaldshåndteringen - ud over at være en del af klimaproblemet også kunne blive en væsentlig del af løsningen herpå, dersom systemerne opbygges med henblik på en klimamæssig optimering. Således vil optimal affaldshåndtering i mange tilfælde kunne bidrage positivt til minimering af emissionen af klimagasser (f.eks. gennem genanvendelse af materialer, der fortrænger produktionen af jomfruelige materialer, der har et større carbon footprint end genanvendte materialer, eller gennem nyttiggørelse af den CO2-neutrale del af energiindholdet i affaldet, som vil kunne fortrænge fossile energikilder). Efter de gældende IPCC-principper bliver de gevinster, som affaldshåndteringen måtte give anledning til, imidlertid ikke direkte bogført som gevinster, affaldssektoren har bidraget med, men skal i stedet findes som gevinster i andre sektorer eller andre lande. Tvært imod bliver energiforbruget (og de dermed forbundne CO2-emissioner) til national indsamling, transport og oparbejdning af genanvendelige materialer bogført som negative, mens gevinsterne ofte falder i de lande, hvor de råstoffer og produkter, der fortrænges, ikke længere skal udvindes eller produceres. Resultatet er, at affaldssektoren i Danmark så godt som altid kommer ud med et negativt resultat, da meget få af de fortrængte nye produkter skulle have været produceret her, desuagtet at genanvendelse medfører klimagevinster på globalt plan.

10 2 Denne klima-klemme er nøjere beskrevet i DAKOFAs baggrundsnotat til Waste & Climate - konferencen i december 2009, ligesom også Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) har et afsnit herom p. 50 (højre spalte). De tre spørgsmål: ad. 1) I hvor høj grad bidrager affald, både fra forbrænding og methan fra lossepladser, til Danmarks udledninger af klimagasser? CO2-emission fra affaldsforbrænding Mens affaldsforbrænding i afgiftsmæssig forstand hidtil har været anset for CO2-neutral er der ingen tvivl om, at forbrændingen i praksis giver anledning til CO2-emisioner, både fordi organisk affald ved forbrænding afgiver den CO2, som det har opaget (og som derfor kan regnes som CO2- neutralt) og især fordi en del af affaldet (specielt plastik-affaldet) er baseret på fossilt kulstof. Emissionsfaktoren har imidlertid været gjort til genstand for nogen diskussion. Således har Energistyrelsen i sine hidtidige beregninger (i f.m. fastsættelse af emissionerne i basisåret) antaget, at emissionen udgjorde 17,6 kg CO2/indfyret GJ. I en rapport fra 2008 antager DTU på basis af konkrete vurderinger af affaldets sammensætning, at emissionsfaktoren snarere er 34 kg CO2/indfyret GJ. I bemærkningerne til lovforslaget om ændring af forbrændingsafgiften til en kombination af en udvidet energi- og CO2-afgift antager Skatteministeriet, at emissionen svarer til 28,34 kg CO2 pr. produceret GJ eller (ved 85 % energieffektivitet, som er det aktuelle beregningsgrundlag) til i størrelsesordenen 24 kg CO2/indfyret GJ. DTU har netop sammen med en række aktører på forbrændingsområdet og støttet af PSO-midler iværksat en konkret analyse af den korrekte emissionsfaktor (som dog altid vil være direkte korreleret til affaldets sammensætning). Indtil en sådan analyse foreligger, kunne det foreslås at anvende Skatteministeriets data som må anses for de for tiden mest officielle (om end det fortaber sig lidt i tågerne, hvordan de er blevet til ). Emissionerne fra affaldsforbrænding er ikke særskilt opgjort i DKs indrapportering af emissioner, idet det bemærkes i indrapporteringen, at emissionerne i henhold til IPCC-principperne er indregnet i emissionerne fra energifremstilling (eftersom al affaldsforbrænding i DK indgår i energiforsyningen). Emissionerne må således beregnes særskilt, og eftersom der årligt afbrændes t affald i DK (nyeste tal, ISAG 2006) med et antaget energiindhold på i størrelsesordenen 10,8 GJ/t, og emissionen antages at være 24 kg CO2/indfyret GJ vil emission pr. ton forbrændt affald ligge på i størrelsesordenen 10,8 x 24 ~ 260 kg CO2/ton eller i alt ~ t CO2/år

11 3 Hertil kommer et begrænset bidrag fra medforbrænding af affald på cementovne, men eftersom med-forbrænding af dansk affald er afgiftsbelagt, må det antages, at det i hovedsagen er udenlandsk affald, der med-forbrændes, og hvorvidt det ønskes medregnet i IDA s beregninger, er uklart. Emissionerne vil utvivlsomt være velkendte for cementindustrien, eftersom denne industri er kvotebelagt, og derfor er forpligtet til at karakterisere deres brændsler (og altså også affaldsbrændsel) m.h.t. fossilt kulstof. Endelig kan det ikke afvises, at der forekommer et mindre methan-udslip fra affaldssiloerne på affaldsforbrændingsanlæggene (under affaldets oplagring inden forbrænding), men eftersom sådanne anlæg almindeligvis henter deres indfyringsluft netop fra siloerne (primært for at nedbringe lugt-generne) må det antages, at størstedelen heraf nedbrydes i selve forbrændingsprocessen. Methan-emissioner fra lossepladser I udgangspunktet er methan-emissionen fra danske lossepladser nedbragt betragteligt i f.m. gennemførelsen af stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fra Miljøstyrelsen skønner således, at størstedelen af methan-emissionen fra danske lossepladser i dag stammer fra affald, der er deponeret før Imidlertid sker der periodevis oplagring af forbrændingsegnet affald, som muligvis kan give anledning til methan-emissioner, men for tiden genereres der grundet finanskrisen mindre affald til forbrænding end den aktuelle kapacitet giver mulighed for at afbrænde, hvorfor der nu sker store indhug i det oplagrede affald. De samlede methan-emissioner fra danske lossepladser frem til 2003 og estimatet på den fremtidige udvikling er opgjort i tabel 5.14 p. 186 i Denmark's Fourth National Communication on Climate Change (Miljøministeriet, december 2005) til t CH4 i 2003 hvoraf ton blev genvundet på gasanlæg, efterladende en netto-emission på ton methan/år (svarende til godt 1,1 mio ton CO2-ekv. ved en omregningsfaktor på 21). I 2010 skønnes emissionen at blive t CH4 og indvindingen på t med en nettoudledning på ton. På deponeringsanlæg med stor gas-dannelse etableredes frem mod stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald således en del opsamlingsanlæg for lossepladsgas som enten afbrændes i fakkel, eller anvendes som brændstof i gasgeneratorer, som fremstiller strøm. Udnyttelsen på gasgeneratorer toppede omkring år 2000 med ton indvundet, men i takt med at gasproduktionen aftager, bliver de mindre og mindre rentable at drive, og der etableres ikke længere nye anlæg i DK. I stedet udvikles på bl.a. DTU alternative metoder til nedbrydning af den rest-gas, som måtte være i ældre depoter efter det såkaldte biocover-princip, hvor afdækningerne gøres gastætte, men med kontrollerede vinduer, der opfyldes med et metertykt kompostlag, hvori methan-nedbrydende bakterier opformeres og nedbryder methanen til CO2.

12 4 Opsummerende må det bedste bud på et estimat af CO2-emissionerne fra affaldsforbrænding og deponering i Danmark i dag ligge på i størrelsesordenen 2 mio t CO2-kvivalenter, nemlig hhv t CO2-ekvivalenter fra forbrænding og 1,1 mio t C02-ekvivalenter fra deponering. Dansk landbrug en anden aktør i den ikke-kvotebelagte sektor har til sammenligning en emission på ~9,9 mio t CO2-ekvivalenter/år. Det skal påpeges, at udledningen af de t CO2 fra affaldsforbrænding med energiudnyttelse giver anledning til en langt større mindsket udledning fra kraftværkssektoren i det omfang forbrændingsenergien fortrænger energiproduktion på hovedsagelig fossile brændsler som kul og naturgas. Men der er som anført også andre klimaeffekter (positive som negative) forbundet med det samlede, danske affaldssystem ud over bidragene fra forbrænding og deponering. ad. 2) Hvordan kan man begrænse udledninger af klimagasser fra affald? Begrænsning af udledningen fra affaldsforbrænding Emissionen fra affaldsforbrænding kan nedbringes relativt (dvs. mere energi pr. emitteret mængde CO2) gennem øgning af energieffektiviteten på forbrændingsanlæggene, eller ved at overføre (en del af) affaldet til kraftværksovne med højere elvirkningsgrad. Energiregnskabet er imidlertid meget kompliceret og korreleret meget snævert til det energisystem, hvortil varmen fra forbrændingen leveres. DTU arbejder minutiøst med dette, og har eftervist hvorledes indplaceringen af forbrændingsanlægget i et konkret fjernvarmeopland har stor betydning for de eventuelle CO2- gevinster ved at flytte affald til f.eks. kraftværker. Optimering af energieffektiviteten på dedikerede affaldsforbrændingsanlæg er mulig gennem en række tiltag. RenoNord i Aalborg og forbrændingsanlægget i Århus har begge gennemført en række sådanne foranstaltninger og præsenteret dem på bl.a. DAKOFA-konferencen (læs outputs fra konferencen og find link til præsentationerne her) Kort fortalt handler det om at hæve dampparametrene (højere tryk og temperatur = højere elvirkningsgrad = højere samlet energieffektivitet) og at genvinde mere varme fra røggas og returvand. RenoNord har således bl.a. drevet af nogle meget lave fjernvarmepriser siden 1991 kørt med nogle dristige dampdata (425 grader celcius, 50 bar mod traditionelt 400 grader/40 bar), og det udlæg har man også valgt ved den seneste udbygning i 2005, hvor også luftforvarmning ved røggaskøling og køling af fjernvarmereturvand (ud over tromledamp) og forvarmning af kondensat/fødevand både ved røggaskøling og udtagsdamp har bragt den samlede energivirkningsgrad op på 98 %, heraf elvirkningsgraden alene på 27 %. Århus Nord kan tilsvarende opvise en samlet energivirkningsgrad på 91,5 % gennem optimering af processerne, herunder ikke mindst opvarmning af såvel primær- som sekundærluft med røggaskøling.

13 5 Der er således samlet set muligheder for at øge energieffektiviteten yderligere på de danske affaldsforbrændingsanlæg, men utvivlsomt med en øvre grænse som dog ikke er nået endnu - for, hvor langt man kan nå med selve elvirkningsgraden (for høje dampparametre øger korrosionsfaren). Det skal her påpeges, jf. ovenstående, at selve emissionen af CO2 fra affaldsforbrændingen ikke mindskes ved en højere energieffektivitet, men at fortrængningen af forsilt brændsel i kraftvarmesektoren øges gennem en højere energiproduktion fra affaldsforbrænding med en netto faldende CO2-udledning til følge. Den ændring af forbrændingsafgiften til en varmeafgift, som p.t. forhandles i Folketinget, vil imidlertid virke kontra-produktiv i f.t. øget energieffektivitet, da anlæggene vil skulle betale afgift efter hvor meget varme, de genererer! Emissionen fra affaldsforbrændingen vil tillige kunne nedbringes absolut ved udsortering og genanvendelse af de fossilt baserede affaldsfraktioner som eksempelvis plastik. Det forudsætter dog en livscyklusvurdering af de enkelte affalds- (dvs. materiale-) strømme at kunne estimere præcis hvor meget CO2, der vil kunne spares specielt når sammenholdes med øgede emissioner fra kraftvarmesektoren på grund af mindre produceret energi i affaldssektoren ved udsortering og genanvendelse af dele af brændslet tillagt udledningen fra separat indsamling og transport m.v. Hertil kommer tillige, at den øgede udsortering modsvares af et mindsket behov for ny produktion af plastik, hvilket normalt ikke vil blive opført i det danske CO2-regnskab, da denne plastik importeres og den mindre udledning på grund af mindsket produktion derfor indregnes i produktionslandets CO2-regnskab. Udsortering af fossilt affald og overflytning til forbrænding i kraftvarmesektoren vil fra 2013 have en yderligere effekt, idet affaldsforbrændingens udledning omfattes af den nationale, danske reduktion af udledninger af drivhusgasser, mens energisidens udledninger omfattes af et samlet EUfastlagt udledningsloft. I bege tilfælde er der lagt loft over offsetting-mulighederne ved anvendelse af de fleksible mekanismer JI og CDM. En flytning af udsorteret plastik fra affaldsforbrændingen vil således medvirke til at opfylde de nationale reduktionskrav i den ikke-kvoteomfattede sektor, og således give anledning til f.eks. et mindsket behov for besparelser i udledningen fra transporten, landbruget eller bygninger uden for fjernvarmen eller i et mindsket behov for kvotekøb. Modsat vil forbrænding af udsorteret plastikaffald give anledning til enten en dansk besparelse på fossile brændsler i krafvarmesektoren, og således give mulighed for at andre kvoteomfattede virksomheder udleder mere CO2, eller til at EU samlet set lettere kan sænke deres politisk besluttede udledningsloft i forbindelse med klimaforhandlingerne i Københvan til COP 15, eller endelig til at behovet for de klimaproblematiske CDM-kvoter kan reduceres. Udsortering af organisk affald med henblik på bioforgasning og efterfølgende genanvendelse af det forgassede materiale på landbrugsjord ville også tælle positivt, eftersom energieffektiviteten er højere ved bioforgasning af vådt organisk affald, og eftersom restmængden af biogent kulstof i et vist omfang (antageligvis 14-17%, jfr. Stoumann et al, 2008) bindes i jorden ud over 100 år (og derfor reelt kan tælles med efter IPCC-principperne), og eftersom det forgassede materiale erstatter kunstgødning (og dermed energiforbrug) i et vist omfang. Der skal som for plastens og andre

14 6 genanvendelige materialers vedkommende selvsagt foretages en modregning af de øgede emissioner, der er forbundet med separat indsamling og transport og eventuel forbehandling. DTU har tidligere fundet en marginalt bedre score på drivhuseffekt ved bioforgasning frem for forbrænding, og institutionen søger løbende at forbedre datagrundlaget for at forbedre vurderingerne. Begrænsningen af udledningen fra deponeringsanlæg Eftersom det største bidrag fra deponeringsanlæg formodes at hidrøre fra allerede deponeret affald vil de væsentligste reduktioner kunne opnås gennem opsamling og nyttiggørelse af den gas, der dannes på disse. Som beskrevet ovenfor er der imidlertid næppe længere hverken økonomi eller miljømæssig idé i at etablere yderligere opsamlingsanlæg (gasdannelsen er simpelthen for lav), og andre metoder som eksempelvis bio-cover vil sandsynligvis være en bedre løsning. Hertil kommer, at der utvivlsomt fortsat deponeres energiholdigt affald iblandet deponeringsegnet affald, og at dette affald dels giver anledning til fortsatte methan-emissioner, dels ville have kunnet fortrænge yderligere fossile brændsler, hvis de havde været udsorteret og forbrændt på anlæg med energiudnyttelse i stedet. Netto-emissionerne fra affald vil således kunne nedbringes yderligere ved bedre kildesortering af det deponeringsegnede affald, med øget forbrænding til følge og dermed også øget udledning af CO2 fra affaldsforbrænding, men med større reduceret udledning fra kraftvarmesektoren (og reduktion fra deponeringsanlæggene, selvfølgelig). Det er dog vanskeligt at estimere den eksakte gevinst. En gruppe, der etableredes i forlængelse af DAKOFAs AffaldsCamp08 arbejder imidlertid videre ad dette spor. ad. 3) Hvis muligt hvad koster det at begrænse udledningen per tons CO2 ækvivalenter Det har ikke på det foreliggende grundlag været muligt at beregne omkostningerne pr. ton Hvad angår Biocover vil Peter Kjeldsen, DTU være den rette at spørge. Hvad angår optimering af energieffektiviteten vil de to anlæg, der synes at være kommet længst (Aalborg og Århus) være de rette at spørge, men prisestimaterne bliver jo temmelig grumsede af, at netto-omkostningerne (herunder ikke mindst de statslige afgifter) vil afhænge af udviklingen i elog varmepriserne. HVIS de stiger, vil det bedre kunne betale sig at øge effektiviteten, som så giver CO2-besparelsen i kraftvarmesektoren som sidegevinst. Hvad angår omkostninger ved øget genanvendelse findes der nogle samfundsøkonomiske analyser på hhv. bioaffald og plast, som imidlertid har været kritiseret for at anvende sidetunge, højt estimerede indsamlingsomkostninger, ligesom datagrundlaget i øvrigt må betragtes som relativt usikkert. Igen vil omkostningerne pr. ton reduceret CO2 blive sløret af markedspriserne på genanvendelige materialer. hw,

15 7 DAKOFA Referencer: DAKOFA (2007): Forbedret energieffektivitet i affaldsforbrændingen. Kompendium for konference DAKOFA (2008): Waste & Climate Change. Background document for the ISWA & DAKOFA conference on Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen DAKOFA (2008): Fakta-ark om affaldet, CO2 og Kyoto DAKOFA (2009): Portal vedr. Affald & klima Miljøministeriet (2005): Denmark's Fourth National Communication on Climate Change Møller, J., Fruergaard, T., Riber, C., Astrup, T & Christensen, T.H. (2008): Miljøvurdering af affaldsforbrænding og alternativer. DTU (for affald danmark) Stoumann Jensen, L; Magid, J & Kirkeby, J.T. (2008): Slam som brændsel eller gødning? Præsentation ved DAKOFA-seminar

16 DAKOFA M E M O: Waste & Climate Change Background document for the ISWA & DAKOFA conference on Waste & Climate Change 3-4 December 2009 in Copenhagen - to be held in connection to the UN Climate Summit COP 15 in Copenhagen 7-18 December March 2008 HW/- Waste and Climate Change from Life Cycle Thinking to Life Cycle Acting At first sight, the waste management sector s contribution may seem relatively unimportant compared with traditional players emissions of greenhouse gases (energy generation, transport, industry, and agriculture). For example, greenhouse gas emissions from waste management in Europe only constitute around 3% of total emissions, but this figure only includes direct emissions from waste (primarily methane from landfill facilities) and not total emissions associated with society s waste management as a whole emissions that may be significantly reduced. For example, emissions that are related to collection and transportation of waste disappear into the statements of traffic emissions, and emissions that may be avoided by material or energy recovery of waste, appear in emissions from industry and energy generation. Since waste is generated and managed at the global level, and since it represents an energy and material resource, an intelligent design of waste management and prevention may contribute with substantial, yet more or less cost-neutral reductions in society s emissions of greenhouse gases. The waste management sector is a key player in overall resource management at the global level. Next to all extracted resources will take the form of waste at some point in their life cycle, and in this phase life cycle thinking may be converted into life cycle acting. Decisions about the fate of discarded resources have a decisive impact upstream in the supply chain and downstream in society s energy and material supply. Is waste to be replaced by new resources while already extracted resources are discarded, which means that they will sooner or later appear as emissions to the surroundings somewhere on earth or may energy and material resources in the waste be recovered and substitute virgin resources, which by their mere acquisition contribute to increasing greenhouse effect? This is the key challenge that the waste management sector is facing constantly in all corners of the world. Optimum design of waste management may lead to a win-win-situation, where resource consumption is limited hand in hand with a reduction in overall emissions of both greenhouse gases and other environmentally harmful gases and substances and without significant drawbacks in gross domestic products in the countries of the world and maybe even along with a contribution to economic growth on a sustainable basis. This may be achieved regardless of the starting point that is regardless of the actual technological level of waste management in a given country. Optimisation of a given management form can

17 2 always lead to a reduction in greenhouse gas emissions. Therefore, the conference has a global outset as well as a global aim, and thus UNEP is a key player. Life cycle aspect is focal from undertaker to resource manager The entire material flow and the associated emissions of greenhouse gases must be seen in an overall life cycle context, no matter where in the world we act and regardless of present collection, treatment and disposal methods. And this is the aspect that the waste and climate conference wishes to bring into focus. For example, there is no point in increasing emissions from the collection stage beyond the benefits gained from a given alternative form of treatment; nor is there any point in exploiting a CO2 neutral energy content in a waste product in thermal treatment, if total CO2 avoidance may be maximised in a material recovery of the waste product et vice versa. UK DEFRA has in the below figure illustrated the global life cycle perspective in which we should consider greenhouse effects from waste management, and in the following we present a number of examples of how the waste management sector may contribute to reductions in greenhouse gas emissions within the different spheres. In the intelligent design of overall waste management these individual measures may be infinitely combined and contribute to optimisation, regardless of time and place. Concrete examples of reductions in greenhouse gas emissions Reuse/prevention The reuse of products bottles being a good example for their original purpose significantly prevents waste generation, and the energy consumption for manufacture of new bottles is avoided thus avoiding significant CO2 emissions. Generally, prevention of waste generation limits resource

18 3 consumption and thus emissions of greenhouse gases associated with the necessary energy consumption for extraction and processing of the resources; however the accounts must naturally still be made in a life cycle perspective. Will it, for example, cause larger emissions of greenhouse gases to collect, rinse and refill bottles compared with discarding the used ones and producing new bottles if so, it makes no sense to reuse, at least not from a climate perspective. Optimisation of collection logistics Logistics optimisation (exploitation of return logistics in supply chain, compaction, lower collection frequency etc.) of collection of those wastes that are generated in spite of prevention initiatives, and change to CO2 neutral fuels in the collection can lead to reductions in total emissions of greenhouse gases per collected tonne of waste. Material recycling Recycling of materials in collected waste, in line with reuse, leads to significant avoidance of greenhouse gas emissions, though with less net benefit since it also costs energy to recover and reprocess materials (however generally much less than in virgin production). Furthermore, both in reuse and recycling very significant and often neglected environmental impacts are avoided: impacts which in addition to climate effects are associated with extraction and processing of resources and which are related to the so-called hidden flows arising concurrently with the material flows actually involved in industrial production and manufacturing processes. An average inhabitant in the industrialised world causes through his consumption and lifestyle an annual mobilisation of around 50 tonnes of materials at the global level, of which two thirds never enter the actual manufacture of goods and services, but remain hidden flows, of which more than half are left unattended on other continents in the form of mining waste, burned rainforests, ruined agricultural land, leachate-producing landfills, or merely as dumps. Material type Saved CO2 emission in recycling compared with virgin manufacture (t/t) Saved hidden flow generation in recycling compared with virgin manufacture (t/t) Copper Aluminium Steel Plastic Paper and cardboard Glass Table 1: Saved CO2 emissions and saved hidden flows in recycling compared with virgin manufacture. By recycling copper instead of producing new, tonnes of CO2 equivalents are saved per tonne of recycled copper. Similarly energy and thus CO2 emissions are saved by recycling other metals such as aluminium and steel or by recycling, for example, plastics and glass or paper and cardboard. When paper is manufactured from paper the trees that would otherwise have been used for paper manufacture continue to grow and while growing they take up CO2 from the atmosphere and thus work like a sink. Saved CO2 emissions and saved hidden flows in recycling compared with virgin manufacture appear from Table 1.

19 4 Reduction potentials in thermal recovery By incinerating waste at modern, energy-efficient waste incineration plants up to 98% of the energy contained in waste can be recovered as power and heat; furthermore, depending on the capacity and outlet through a district heating network this energy can be utilised throughout the year, in the summer months in the form of district cooling, and thus substitute fossil energy sources. Incineration also reduces the weight and volume of waste, it is hygienised and xenobiotic organic compounds are destroyed, allowing for utilisation of the residues for, for example, construction purposes where they may substitute virgin raw materials that would otherwise have caused energy consumption (and thus CO2 emissions) in their manufacture. Diversion of organic waste from landfill Diversion of organic waste away from landfill to biogas, composting or incineration facilities can reduce emissions of the aggressive greenhouse gas of methane from landfills. If residues from biogasification are used as a fertiliser and soil improver in agriculture, further CO2 emissions per tonne of waste is saved in avoided manufacture of commercial fertiliser, substitution of peat and long-term storage of organic carbon in the soil, just as a further, hardly quantifiable, reduction will be achieved in the form of reduced energy consumption in agriculture through easier soil cultivation. By capturing and burning methane from landfills already containing organic waste, or where organic waste for historical or financial reasons is still landfilled greenhouse gas contributions from the facility can be reduced, and even more, if the energy contained in the collected landfill gas is utilised for power and heat generation, thus substituting fossil fuels. Combination of individual measures in intelligent systems These various individual measures and more importantly their intelligent combination in a global life cycle perspective will be the main contribution from the waste and climate conference Also, the conference will seek consensus about accounting (CO2 contribution from management processes and preventive measures, including estimates of products carbon footprint avoided through recycling etc.) and system boundaries in life cycle assessments in view of arriving at a common ground for further action. In conclusion DAKOFA states that waste management is an important tool for fighting climate change. The DAKOFA and ISWA Waste and Climate Change Conference in Copenhagen 2009 DAKOFA will in cooperation with ISWA host an international DAKOFA/ISWA conference on 3-4 December 2009 in Copenhagen with a possible subsequent ISWA side event at the UN climate conference, COP15, scheduled for 7-18 Dec

20 1. Session: Affaldet og Kyoto-protokollen Kyoto-protokollen, EU s implementering og affaldet v/søren Dyck, Det Økologiske Råd

21 Affaldsforbrænding, Kyotoprotokollen og EU s kvotesystem Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Affald og Klima - DAKOFA Affaldsforbrændingen Organisk affald regnes som CO2 neutralt Fossil andel medregnes i CO2 udslippet Affaldsforbrænding er p.t. ikke omfattet af EU s kvotehandelssystem Affaldsforbrænding placeres fra 2013 under den nationale reduktionsforpligtelse Affald og Klima - DAKOFA

22 Kvotesystem / personligt ansvar Frivillig indsats før Kyoto Protokollen Baseret på engagement - utilstrækkeligt Erkendelsen af utilstrækkeligheden i frivillige aftaler førte til Kyoto-protokollen, hvor de rige lande hver får et overordnet samfundsansvar for at nå de fastlagte reduktioner Hermed flyttes frivillig indsats fra at gøre en særlig forskel til at medvirke til at staterne opfylder deres (skrappere) målsætninger Affald og Klima - DAKOFA Ingen overordnet dansk reduktionsforpligtelse Elbesparelser VE i stedet for fossil Kraftvarme Trans port Varmebesparelser Før KP Affald og Klima - DAKOFA

23 Danmarks forpligtelse i efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM Elbesparelser Trans port VE i stedet for fossil Kyoto protokollen Kraftvarme Varmebesparelser Affald og Klima - DAKOFA EU s Kvotesystem Energitunge virksomheder tildeles en politisk fastlagt begrænset mængde udledningskvoter d i hvert land Resten af KP-reduktionerne skal klares i de ikke kvote omfattede sektorer eller ved køb af CDM projekt kreditter i fattige land Politisk modvilje mod nationale virkemidler til f.eks. reduk- tioner fra transporten medfører således større reduktions- krav til virksomhederne - og dermed færre kvoter Affald og Klima - DAKOFA

24 Danmarks forpligtelse i efter Kyoto protokollen Projekter i u-lande CDM CDM Inden for ETS Uden for ETS Efter 2005 Affald organisk Affald fossilt Varme Besparelser Individuel Land bruget Flytning af reduktionskrav Trans port VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Kraftvarme Kvotekøb i ETS Affald og Klima - DAKOFA Kvotesystemet efter 2012 Kvoteomfattede sektor Elektricitet Fjernvarme Store industrielle anlæg Visse kemikalieprodukter Ikke kvoteomfattet sektor Olie/gas i transport Individuel varme (olie, naturgas) Små industrielle anlæg Metan og lattergas fra landbruget Affaldsforbrænding Et EU reduktionsmål (-30%) EU gns. -10%, Ingen national forpligtigelse DK -20% Affald og Klima - DAKOFA

25 Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel Behov for begrænsning Nationale krav til reduktioner Efter 2012 Affald organisk Affald fossilt CDM Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port CDM VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Projekter i u-lande Kraftvarme EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer Kvotekøb i ETS Affald og Klima - DAKOFA Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (1) Forbrænding af organisk affald erstatter fortsat fossile brændsler i kvoteomfattede tt sektorer Herved reduceres udledningen fra kraftværkerne De kan få kvoter til overs, som kan sælges da den samlede udledning i EU-boblen er politisk fastlagt At lette reduktionerne giver mulighed for politisk at fastsætte tt skrappere reduktioner i følgende periode Affald og Klima - DAKOFA

26 Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (2) Forbrænding af fossilt affald på affaldsforbrænding belaster den nationale udledning d og kræver større reduktioner i de andre sektorer (I praksis sker der nok køb af flere CDM kvoter) Reduceres mængden af fossilt affald i affaldsforbrænding vil det medføre køb af færre CDM kvoter CDM kvoterne er absolut ikke 100% additionelle så mindsket behov for køb gavner klimaet Affald og Klima - DAKOFA Hvor gør affaldssektoren en forskel efter 2012 (3) Udsortering af fossilt affald og forbrænding i kraftvarme- anlæg medfører ikke umiddelbart øget udledning d da den samlede udledning er politisk fastlagt Da der er loft for køb af CDM kvoter og CDM kvoterne normalt er billige, og derfor købes først - så vil fossilt affald i kraftvarmen give en faktisk reduktion af brug af andet fossilt brændsel Affald og Klima - DAKOFA

27 Danmarks forpligtelse efter 2012 med Kyoto protokol og EU kvotehandel Behov for begrænsning Nationale krav til reduktioner Efter 2012 Affald organisk Affald fossilt CDM Varme Besparelser Individuel Land bruget Trans port CDM VE i stedet for fossil Elbesparelser Varme Besparelser Kollektiv Projekter i u-lande Kraftvarme EU bestemte krav til reduktioner i energiintensive sektorer Kvotekøb i ETS Affald og Klima - DAKOFA Forskellen Forbrænding af organisk affald erstatter fossile brændsler ik kvoteomfattede tt sektorer og medvirker dik på sigt ittiltil at gøre det lettere at sætte skrappere målsætninger Forbrænding af fossilt affald på kraftvarmeanlæg i stedet for forbrændingsanlæg vil: Mindske finansministeriets behov for køb af CDM kreditter i den nationale sektor (eller mindske behovet for at finde yderligere nationale reduktioner) Muligvis give god økonomi for kraftværkerne Reducere behovet for fossile brændsler i EU boblen Affald og Klima - DAKOFA

28 Genanvendelse af plastik og papir etc. Ved genanvendelse bruges nationalt omfattet brændstof til transport t og energi omfattet t af EU-boblen bl Genanvendelse af plastik fjerner fossilt brændsel fra affaldsforbrænding eller kraftvarme Genanvendelse af papir fjerner VE brændsel fra affaldsforbrænding Genanvendelse kræver således mere fossilt brændsel til energiproduktion = øgede reduktionskrav i andre sektorer, men samme udslip Affald og Klima - DAKOFA Genanvendt i stedet for nyt papir eller plastik påvirker efter produktionsland Ikke-produceret i EU indsats lettes i EU-boblen, men reducerer ikke Ikke-produceret i andet land med reduktionsforpligtelser lettes i dette lands samlede udledningsret, men reducerer ikke Ikke-produceret i USA udslip reduceres frem til 2012 Ikke-produceret i u-land udslip reduceres Affald og Klima - DAKOFA

29 Aluminium Genbrug af aluminium koster 5 % energi, mens køb af nyt koster 100 % energi Genbruges i land med reduktionsforpligtelse og købes i land med reduktionsforpligtelse giver det ingen øjeblikkelig forskel i udledning, men forskel i reduktionskrav Genbruges i land med reduktionsforpligtelse, men købes nyt i u-land, så vil genbrug gøre det sværere at nå nationale reduktionsmål, men vil gavne klimaet Affald og Klima - DAKOFA Tak for opmærksomheden Affald og Klima - DAKOFA

30 1. Session: Affaldet og Kyoto-protokollen Affaldssektorens klimaeffekter om behovet for konsensus v/ Thomas Højlund Christensen, DTU

31 Affaldssektoren og klimaet -om behovet for konsensus Thomas Højlund Christensen DTU Miljø Introduktion: Klima er en del af affaldet IPPC 4th Assessment Report (2007) indeholder et kapitel om affaldssektoren LCA-modeleringer på affaldsområdet opgør potentiel klimapåvirkning i form af CO 2 ekvivalenter Kommuner etc. efterspørger oplysninger om affaldssystemers og affaldsteknologiers CO 2 -regnskab CO 2 -kvoter ved samforbrændiing men ikke ved affaldsforbrænding Man er i gang mange steder - det bliver en markedsføringsparameter, et bidrag til CSR, osv. 2 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 1

32 Introduktion: Problemet Eksisterende vejledninger (IPPC, ISO, etc..) hjælper os ikke med de virkelige problemer i at opgøre CO 2 - regnskabet i affaldssektoren Selve affaldssektoren belaster med CO 2, men vi bidrager til at der kan spares CO 2 -udledninger andre steder i samfundet ved genanvendelse af materialer og ved at kraftvarmeværkerne ikke skal bruge så meget fossilt brændsel: gevinsterne ligger uden for affaldsområdet Klimaet er et global problem det er ligegyldigt hvor udledninger og besparelser sker og det er vigtigt at affaldssektoren selv om den selv er en belastning - synliggør dens bidrag til den overordnede løsning Transparens er afgørende for troværdighed i denne sammenhæng 3 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Datagrundlaget (teknologi/system/anlæg) Gentil, E., Aoustin, E. & Christensen, T.H. (2009) Waste management: Accounting of greenhouse gases and global warming contributions. Waste Management & Research, Special Issue November. Indirekte: Opstrøms GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): Direkte: Affaldet GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): Indirekte: Nedstrøms GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): Xxx Xxx Xxx GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): Xxx Xxx Xxx GWF (kg CO 2 -eq./ton vv): Xxx Xxxx Xxx Medregnet (enhed/ton vv): Xxxxx Xxxx Xxxx Medregnet (enhed/ton vv): Xxx Xxxx Xxxx Medregnet (enhed/ton vv): Xxx Xxx Xxx Ikke medregnet: Xxxx Xxxx Ikke medregnet: Xxxxx Ikke medregnet: Xxxxxxx 4 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 2

33 Eksempel: Genanvendelse af flasker Indirect: Upstream GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): 21 to 74 GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): Provision of electricity from the grid: (GWP=1) Provision of fossil fuel (assumingly natural gas) for machinery and heating of buildings: (GWP=1) Provision of water: 1.0 (GWP=1) Provision of sodium hydroxide (50%): 10.1 (GWP=1) Direct: Waste Management GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): 55 to 65 GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): Combustion of fossil fuel (assumingly natural gas) for machinery and heating of buildings: (GWP=1) Indirect: Downstream GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): to -617 GWF (kg CO 2 -eq./tonne ww): Energy use at manufacturing plant: to -341 (GWP=1) Calcination: -200 (GWP=1) Provision of raw materials: -130 (GWP=1) Accounted (unit/tonne ww): Provision of electricity from the grid: kwh Provision of fossil fuel (assumingly natural gas) for machinery and heating of buildings: Nm 3 Provision of water: 3 m 3 Provision of sodium hydroxide (50%): 9 kg Accounted (unit/tonne ww): Use of electricity from the grid: kwh Combustion of fossil fuel (assumingly natural gas) for machinery and heating of buildings: Nm 3 Use of water: 3 m 3 Use of sodium hydroxide (50%): 9 kg Accounted (unit/tonne ww): Reuse bottles, substituting 1 tonne of virgin glass: Energy use at manufacturing plant: -9.0 to GJ Calcination: -200 kg CO 2 Provision of raw materials: kg Not accounted: Provisions of glass waste (collection and transport) Provision of building and construction materials Not accounted: Not accounted: Consumption of auxiliaries and packaging Transport of residue material to treatment materials plant Construction of buildings and machinery Treatment of residue material Transport between facilities 5 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Eksempel: stålskrot Indirect: Upstream GWF (kg CO 2 - equiv./tonne ww): 2.3 to 26 CO 2 - equivalents (kg CO 2 /tonne ww): Provision of diesel: (GWP=1) Provision of fuel oil or natural gas: (GWP=1) Provision of electricity: (GWP=1) Accounted (unit/tonne ww): Provision of diesel: liter Provision of fuel oil or natural gas: MJ Provision of electricity: kwh Direct: Waste Management GWF (kg CO 2 - equiv., kg/tonne ww): 3.1 to 9.4 CO 2 - equivalents (kg/tonne ww): Combustion of diesel in fork-lift: (GWP=1) Combustion of fuel oil or natural gas for heating of buildings: (GWP=1) Accounted (unit/tonne ww): Combustion of diesel in forklift: liter Combustion of fuel oil or natural gas for heating of buildings: MJ Use of electricity from the grid: kwh Indirect: Downstream GWF (kg CO 2 - equiv./tonne ww): -560 to CO 2 - equivalents (kg/tonne ww): Recycling of 980 kg sorted iron scrap: -560 to (GWP=1) Accounted (unit/tonne ww): Recycling of 980 kg sorted iron scrap Not accounted: Provision of waste scrap metal (Collection and transport) Construction of buildings, fixtures and other equipment Not accounted: Consumption of packaging material Consumption of lubricating oil and other auxiliaries Not accounted: Long-haul transport of recovered scrap to smelters Transport of residue material to treatment plant Treatment of residue waste material 6 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 3

34 Nøgleaspekter -konsensusbehov C: - Biogent C er neutralt når emitteret som CO 2 - Biogent C bundet i jord og deponier: Kg CO 2 /kg C - Fossilt C emitteret som CO 2 tælles - Fossilt C som bindes i deponi er neutralt Nedstrømsafgrænsning - hvorlangt følges kaskadeeffekten? 7 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Nedstrøms afgrænsninger? Christensen, T. H., Gentil, E., Boldrin, A., Larsen, A. W. Weidema, B. P. and Hauschild, M. (2009): C balance, carbon dioxide emissions and global warming potentials in LCA-modeling of waste management systems. Waste Management and Research. (accepted) 8 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 4

35 Nedstrøms afgrænsninger: papir 9 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Nøgleaspekter -konsensusbehov C: - Biogent C er neutralt når emitteret som CO 2 Ens for alle I Danmark Afhægerafhvor man er - Biogent C bundet i jord og deponier: Kg CO 2 /kg C - Fossilt C emitteret som CO 2 tælles - Fossilt C som bindes i deponi er neutralt Nedstrømsafgrænsning - hvorlangt følges kaskadeeffekten? Marginal el for Danmark Princip for fastlæggelse af marginal varme 10 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 5

36 Varme Fruergaard, T., Ekvall, T. & Astrup, T. (2009) Energy use and recovery in waste management and implications for accounting of greenhouse gases and global warming contributions. Waste Management & Research, Special Issue, November. Provision of heat Kg CO 2 -eq./kwh Kg CO 2 -eq./mj Year Reference Oil boiler Smith et al. (2001) Gas boiler Smith et al. (2001) Electric heating Smith et al. (2001) EU Smith et al. (2001) EU Skovgaard et al. (2008) District heating coal based Danish cogeneration plants (green accounts) District heating natural gas based Green accounts Danish cogeneration plants (green accounts) District heating biomass based Green accounts Danish cogeneration plants (green accounts) 11 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet Nøgleaspekter -konsensusbehov C: - Biogent C er neutralt når emitteret som CO 2 - Biogent C bundet i jord og deponier: Kg CO 2 /kg C - Fossilt C emitteret som CO 2 tælles - Fossilt C som bindes i deponi er neutralt Nedstrømsafgrænsning - hvorlangt følges kaskadeeffekten? Marginal el for Danmark Princip for fastlæggelse af marginal varme Gevinst ved genanvendelse af papir, pap, jern, stål, aluminium, glas, flasker Kompost anvendt i jordbruget (C-binding, NPK besparelse) Kompost anvendt i jordfremstilling (tørv, NPK besparelse) Markedsstyret ens for alle 100 årig periode ens for alle 12 DTU Miljø, Danmarks Tekniske Universitet 100 årig periode ens for alle 6