At udviklingen fra 1945 til i dag har været

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At udviklingen fra 1945 til i dag har været"

Transkript

1 Mellem drømme og realiteter tre historier om at uddanne sig til møbelsnedker Ida Juul I denne artikel undersøges den rolle, erhvervsuddannelserne fra uddannelsesplanlæggernes side blev tiltænkt i efterkrigstiden. Disse forestillinger perspektiveres af tre forskellige fortællinger om, hvordan et uddannelsesforløb indenfor møbelsnedkerfaget kunne opleves i henholdsvis 1960 erne, 1980 erne og i Ideen med at anvende livshistoriske interview er, at gøre det personlige og subjektive til et historisk studieobjekt og dermed undersøge et væsentligt aspekt, som hidtil har været relativt underprioriteret i studier af efterkrigstidens uddannelseshistorie. At udviklingen fra 1945 til i dag har været præget af voldsomme ændringer på arbejdsmarkedet, vil de færreste nok benægte. At ændringerne har betydet, at der i dag stilles andre krav til arbejdsstyrken end for 60 år siden, er der næppe heller nogen, der stiller spørgsmålstegn ved. Ændringerne tematiseres ofte med konstateringer om, at videnssamfundet har afløst industrisamfundet. Hermed indikeres det blandt andet, at det videns- og færdighedsniveau, som kræves på arbejdsmarkedet i dag både forudsætter mere og anderledes uddannelse end i indu strisamfundets hæderkronede dage. Den såkaldte uddannelseseksplosion, som fandt sted i de vestlige lande i 1960 erne er blevet dokumenteret i talrige statistiske un dersøgelser af såvel internationalt som dansk tilsnit (Shavit & Blossfelt 1993; Hansen 1995). Billedet tegner sig imidlertid gan ske anderledes, når det drejer sig om at un dersøge, hvad det er for bevæggrunde og mønstre, der har fået unge til at tilbringe stadig længere tid i uddannelsessystemet. Her er forskningen langt mere sparsom. Sigtet med denne artikel er, at illustrere hvordan holdningen til uddannelse ændredes i perioden 1945 til i dag, både når det gælder den officielle politiske diskurs, som den afspejles i officielle dokumenter og politikker, og når det gælder spørgsmålet om, hvor dan tre forskellige repræsentanter for hver sin generation af møbelsnedkere oplevede og tolkede de uddannelsesmuligheder, der stillede sig til rådighed for dem såvel objektivt som diskursivt. Når jeg har valgt at anskue udviklingen ud fra et erhvervsuddannelsesperspektiv, skyl des det et ønske om at vise, hvorledes det stigende uddannelsesniveau i befolkningen som en sideeffekt resulterer i en uddannelsesinflation, som for erhvervsuddannelsernes vedkommende manifesterer sig en ændret symbolværdi. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

2 Metodiske bemærkninger De tre interviewpersoner er ikke udvalgt, så ledes at de repræsenterer den typiske møbelsnedkerlærling. De repræsenterer i stedet typer af unge, som på forskellige tids punkter har spillet en central rolle i dis kussionerne omkring erhvervsuddannelsernes fremtidige udformning og evne til at tiltrække bredde grupper af unge. De tre interviewpersoner har gennemført deres ud dannelse under tre forskellige erhvervsud dannelsesreformer og repræsenterer dermed forskellige bud på, hvordan det var at være ung og uddannelsessøgende i efterkrigstiden. Anvendelsen af livshistoriske interview som kilde til at forstå forholdet mellem de ob jektive uddannelsesmuligheder, som en be stemt periode stiller til rådighed og den sub jektive udnyttelse og tolkning heraf, aktua liserer spørgsmålet om, hvorledes rela tionen mellem det levede liv, den sociale virkelighed og den livshistoriske fortælling skal forstås. Inden for den narrative forskning falder især to hovedtendenser i øjnene. Den ene retning behandler selvbiografiske fortællinger som en afspejling af det le vede liv. Indenfor denne realistiske eller na turalistiske tendens betragtes det livshi storiske interview som et dokumentært værktøj, der giver indblik i individuelle hi storier eller familiehistorier, og som kan an vendes til at repræsentere et samfunds og/eller en kulturs historie. Der er tale om en opfattelse, som syntes at implicere, at jo me re information om subjektet, der indsam les jo tættere kommer man på sandheden (Bertaux 1981). I dag problematiseres det lig hedstegn, ovennævnte tradition sætter mellem biografien og det levede liv i stigen de grad. Den anden retning, repræsenterer et opgør med ovennævnte naturalistiske/realistiske tradition. I stedet for at undersøge, hvordan den livshistoriske fortælling afspejler sam fundet og leveforholdene, er den anden og mere konstruktivistisk orienterede tradition optaget af at finde ud af, hvordan den samfundsmæssige virkelighed findes repræsenteret i selvbiografien (Plummer 1983; Thompson 1994). Hvor den realistiske tilgang søger at rekonstruere det biografiske sub jekt og forstå fortiden, som den blev oplevet og forstået af de pågældende mennesker, afviser den konstruktivistiske tilgang, at man kan beskrive fortiden uden samtidig at tolke denne ud fra nutidens perspektiv. Ligesom fremtiden og nutiden skabes også fortiden gennem en proces, hvor forskellige tolkninger konkurrerer om at fastslå, hvad der er henholdsvis væsentlige og mindre væsentlige perspektiver. I denne fortælling vil jeg læne mig op af den konstruktivistisk inspirerede tilgang til livshistorie. Det betyder, at jeg ikke ser nogen mening i at lede efter sandheden bag det subjektivt farvede begivenhedsforløb. Den livshistoriske fortællings styrke består ikke så meget i dens evne til at afdække for tiden som i dens evne til at afdække, hvordan aktøren gør historien kulturelt menings fuld. De store årgange Min første informant Kim, er født i 1946, og følger således i det umiddelbare kølvand på mørklægningsgenerationen, dvs. de store årgange, som blev undfanget under den ty ske besættelse. Perioden efter krigen indvarsler det velstands- og velfærdssamfund, som blev muliggjort af en hidtil uset økonomisk vækst og Dan marks forvandling fra landbrugs- til indu strisamfund. Samtidig markerer krigsafslutningen startskuddet på en øget statsinterventionisme og en optimistisk tro på, at det er muligt at planlægge sig til en krisefri ka pitalisme. En planlægningsoptimisme, som allerede findes i kim i 1930 erne, hvor en befolkningskommission blev nedsat efter svensk forbillede (Banke 2003). Befolkningskommissionens arbejde blev efter krigen 8 Mellem drømme og realiteter

3 fulgt op af Arbejdskommissionen, der var blevet nedsat i 1949, og hvis betænkning De store fødselsårgange udkom i Arbejdskommissionens arbejde omhandlede de problemer, man fra planlæggernes si de forudså, ville opstå, når de store årgange, hvoraf Kims var den allerstørste, engang skulle placeres på arbejdsmarkedet. Betænkningen påpegede, at ikke alene med førte 1946-årgangen, der var 50 % større end fødselsårgangen i 1940, et stort pres på folkeskolen (der var således 33 elever i den klasse, Kim gik i), men kommissionen for udså også problemer med at få placeret de unge, når de omkring 1960 afsluttede 7. klasse og for hovedpartens vedkommende for ventedes at gøre deres entré på arbejdsmarkedet. Eftersom man ikke regnede med mar kante ændringer i andelen af unge, som tog en studentereksamen, blev erhvervsuddannelserne udset til at opsuge hovedparten af de unge, der afsluttede grundskolen. En udvidelse af antallet af lærepladser ville sam tidig imødekomme industriens voksende efterspørgsel efter velkvalificeret arbejdskraft og hindre en vækst i andelen af ufaglærte og dermed en stigende arbejdsløshed. Allerede i starten af 1950 erne var arbejdsløshedsrisikoen blandt ufaglærte dobbelt så høj som blandt faglærte. Kommissionen regnede sig frem til, at antallet af lærepladser skul le øges med %, hvis ikke de store fød selsårgange skulle stilles ringere uddannelsesmæssigt end tidligere generationer (Be tænkning nr ). Sådan nogenlunde tegnede billedet sig i teknokraternes krystalkugle. Men hvordan oplevede Kim, de krav og muligheder, som han blev stillet overfor? Kims opvækst og skolegang Kims opvækst er på mange måder en eksempla risk illustration af den økonomiske og sociale udvikling, som fandt sted i efterkrigstiden. Han voksede op i en lejlighed i en baggård på Nørrebro med lokum i gården og med en far, der var ufaglært og en mor, der var uddannet syerske og som de første år bidrog til familiens økonomi som hjemmesyerske. Da Kim fylder seks år, flytter han med sine forældre og to mindre søskende ind i en moderne lejlighed i en nyopført bo ligkarré, i en københavnsk omegnskommune. Kvarteret, der for en stor dels vedkommende består af tilsvarende nyopførte bo ligkomplekser, er fortrinsvis befolket med børnerige familier, der lige som Kims er flyttet ud fra brokvartene. Om de forventninger, der var til ham fra hjem met side, fortæller Kim, at især faren er opsat på, at Kim får en bedre skolebaggrund, end han selv fik. Farens ambition er, at Kim skal have en realeksamen, ikke fordi Kim skal uddanne sig ud af sit miljø og blive til mere end faren, men snarere fordi viden og uddannelse, i farens optik, betragtes som go der i sig selv. Kim beskriver sin skolegang som forholdsvis uproblematisk. Ganske vist er lærerne ikke altid lige inspirerende og lussingerne sid der løst hos mange af dem. Traditionelle dy der som underordning under fællesskabets normer og autoriteternes krav er fremher skende såvel i skolen som i samfundet i øvrigt og de progressive skoletanker, som for alvor slog igennem i kølvandet på den blå betænkning fra 1968, lader endnu vente på sig. Muligvis er disse forhold medvirkende til, at Kim ikke får den eftertragtede realeksamen, men i stedet havner i fri mellem, da eleverne deles i 5. klasse. Den umiddelbare årsag, som Kim selv peger på, er, at der er så mange andre og mere spændende aktiviteter, som lægger beslag på hans tid. Om morgenen er han bud for en mælkemand og om eftermiddagen for en købmand. Desuden spiller han fodbold i klub flere gange om ugen og går til badminton og gymnastik. Han falder derfor ofte i søvn i skolen Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

4 og har svært ved at afse tid til lektierne. Det er vigtigt for Kim at understrege, at det ikke er økonomisk nød, som er drivkraften bag fri tidsarbejdet. Familiens økonomi er relativ god, ikke mindst fordi faren har forskellige små jobs ved siden af sit faste arbejde som slots betjent. Det skorter da heller ikke på opfordringer fra farens side om i det mindste at skippe morgenjobbet. Når Kim ikke desto min dre vælger at holde fast i sine to fritidsjobs, skyldes det ønsket om at være en del af den købedygtige teenagegeneration og der med få adgang til den nyeste musik, de smar te cowboybukser og den moderigtige fløjls jakke, så han kan ligne idolet James Dean og i det hele taget signalere, at han udgør en del af 1950 ernes ungdomskultur. Hvad angår det overordnede syn på uddannelse, syntes Kim at ligge på linie med sin far. Heller ikke han ser uddannelse som et middel til social mobilitet, hvilket bl.a. frem går af, at han end ikke så meget som overvejer muligheden af at få en studentereksamen. Kims far er da også godt tilfreds, da det lykkes Kim at få læreplads i et møbelsnedkeri. Som det fremgår, er der tale om en høj grad af overensstemmelse mellem Kims uddannelsesforløb og de prognoser, som blev formuleret af Arbejdsmarkedskommissionen. Her var det antagelsen, at i 1960, hvor Kim er 14 år, ville godt en tredjedel af en ung domsårgang forlade skolen med en realeksamen. Endnu er det ikke en selvfølge, at de unge forlader folkeskolen med en afgangseksamen, men det er til gengæld blevet en realistisk mulighed og ikke længere noget, der blot er forbeholdt en privilegeret minoritet, hvilket da også afspejles i de forventninger, Kims far har til sin søn. Til gengæld udgør den andel, der går i gymnasiet i 1960 fortsat en minoritet, selvom andelen er fordoblet i forhold til 20 år tidligere, hvor ca. 5% af en ungdomsårgang fik en studentereksamen (Undervisningsministeriet 1998). Kims uddannelse til møbelsnedker Kim har ikke de store problemer med at finde en læreplads. Han opsøger de mest velrenommerede snedkermestre i København og starter i 1963 hos en af dem samtidig med to andre lærlinge. Det var lykkedes at udvide antallet af lærepladser med mere end 50% i perioden fra (Lind Hansen 1998). En medvirkende årsag til væksten er erhvervsuddannelsesreformen fra 1956, som har gjort det mere attraktivt for virksomhederne at antage lærlinge. Reformen ind varsler det vekseluddannelsessystem, som senere skal blive de danske erhvervsuddannelsers adelsmærke, og som kommer til at betyde, at erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler) ikke alene får ansvar for den almene og teoretiske del af uddannelsen men nu også et medansvar for den egentlige faglige oplæring. Indførelsen af værkstedsbaseret undervisning på de tekniske skoler betyder, at lærlingene på teknisk skole sikres mulighed for at få en bred indsigt i fagområdet herunder ikke mindst et kendskab til værktøj, maskiner og materia ler. Det betyder, at de hurtigere kan indtræde i produktionen på lige fod med de øvrige medarbejdere. Kravene til den enkelte virk somhed kan dermed slækkes, eftersom ud dannelsens kvalitet ikke længere alene afhæn ger af den enkelte virksomheds mulighed for at give lærlingen en bred og alsidig ud dannelse, men også af undervisningen på teknisk skole. Kims læretid foregår samtidig med, at der sker en opblomstring for dansk møbelindustri og design. Kim beskriver lærepladsen som en arbejdsplads med et stort læringspotentiale ikke mindst fordi, mester har en række unge ekspe rimenterende møbelarkitekter tilknyttet værkstedet. Han er foregangsmand, når det gælder fremstillingen af møbler i moder ne design. Desuden udvikler han i tæt samarbej de med Teknologisk Institut helt nye 10 Mellem drømme og realiteter

5 pro duktionsmetoder, som efterhånden vinder indpas i møbelbranchen. Den pædagogik, som mester praktiserer, er dog knapt så moderne. Kim beskriver sin mester som hid sig og nøjeregnende med lærlingenes ar bejdsindsats. Han slår dog ikke, påpeger Kim, men han råber og skriger. Arbejdsdagen begynder 6.30 og gud nåde og trøste den, som ikke præcis på slaget 6.30 havde fat i sit værktøj. Klokken er arbejdsdagen slut, men ikke for lærlingene, som først får lov at holde fyraften, når gulvet i værkstedet er fejet, hvilket er klart imod lær lingelovens bestemmelser. Det oprører Kim, som tager kontakt til lærlingenes fagforening, og enden bliver at oprydningen fremover foregår i selve arbejdstiden. Kims forhold til sin mester er køligt lang tid efter. Til gengæld har Kim og de to andre lærlinge et godt forhold til mestersvenden, som reelt er den, der står for oplæringen. Selvom vekseluddannelsessystemet, som nævnt, er blevet indført for at aflaste oplæringsvirksomhederne, kan Kim fortælle, at hans mester er alt andet end begejstret, når Kim og de andre lærlingene i perioder skal have fri for at komme på skoleophold. Kim derimod ser frem til skoleopholdene. Han in teresserer sig både for de mere erhvervsrettede fag som materialelære, værkstedsfagene og for de almendannede fag som kunst historie og samtidsorientering (han har stadig de sirlige noter og opgaver, han ud arbejdede dengang). I modsætning til lærerne i folkeskolen oplever Kim flertallet af lærerne på teknisk skole som engagerede og fagligt dygtige. Arbejdsløshed og karriereskift Kim og de to andre lærlinge får alle udmærkelse ved svendeprøven, men beskæftigelsesudsigterne for møbelsnedkere er i modsætning til Arbejdsmarkedskommissionens for udsigelser (Betænkning nr ) ikke lyse. Ganske vist går det strygende for dansk møbelindustri i midten af 1960 erne, hvor dansk design for alvor slår internationalt igennem. Men industrialiseringen af mø belindustrien betyder, at arbejdet specialiseres i en grad, så der ikke i samme omfang som tidligere er brug for den gammeldags håndværkssnedker. Kim fortæller, at der alene i København går omkring 100 møbel snedkere arbejdsløse. Efter gennem en længere periode at have op søgt utallige snedkerværksteder ved arbejdsdagens start og efter fyraften og efter en længere periode som arbejdsløs kun afbrudt af få og kortvarige ansættelser som al mindelig snedker får Kim job som laborato riebetjent på en højere læreanstalt. Han en der således ironisk nok i samme slags stilling som faderen, der opnåede 40 års jubilæum som slotsbetjent. Arbejdsindholdet bli ver dog et noget andet i Kims tilfælde, idet han formår at bruge sin håndværksuddannelse til at ændre det oprindelige jobindhold ganske betydeligt og ender med at blive forfremmet til faguddannet laboratoriebetjent. Som det er fremgået, ligger Kims uddannelses- og erhvervsvalg i forlængelse af såvel hans opvækstmiljø som de karriereveje, som fra planlæggernes side blev udpeget som de ideelle for flertallet af den generations unge. Selvom den ulige fordeling af ad gangen til uddannelse og viden tematiseres i datidens samfundsdebat, er det hensynet til den økonomiske vækst, der vejer tun gest. Det handler mere om at mobilisere den såkaldte intelligensreserve end om at sik re alle lige adgang til uddannelse. Som kon sekvens heraf bliver der forslået indført stipendieordninger for de økonomisk dårligst stillede af de studieegnede unge. Men det understreges samtidig, at målet ikke er, at de enkelte socialgruppers andel af pladserne på de videregående uddannelser skal modsvare deres talmæssige styrke i befolk- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

6 ningen. Dette ville, hed det sig, være at mod sætte sig traditionen, og den så kommissionen ingen grund til at gøre op med. I betænkningen om Ungdommen og arbejdslivet fra december 1952 formuleres det på følgende vis: at man inden for det enkelte miljø har en indgroet opfattelse af at høre til inden for visse erhvervsområder eller måske snarere ikke at høre til inden for andre erhvervsområder, der måske ellers kunne komme på tale (.) idet det f.eks. ofte knapt nok er genstand for overvejelse, om akademikerbørn skal gennemgå gymnasiet (.), ligesom det inden for store grupper af arbejderklassen er ganske naturligt, at de livsstillinger, som gøres til genstand for overvejelser, oftest ligger inden for arbejderklassen og dermed ligestillede grupper (Betænkning, Ungdommen og arbejdslivet 1952:17 citeret efter Mathiasen 1976). Kim bliver ikke en del af den intelligensreserve, som er genstand for uddannelsesplanlæggernes interesse, og som skal sikres adgang til de videregående uddannelser med hen blik på at imødekomme behovet for højt uddannede i såvel den offentlige administration som i det private erhvervsliv. At blive student indgår ikke som en naturlig del af det miljø, som Kim vokser op i for nu at knytte an til ovenstående citat fra Ungdomskommissionen. Kims beskrivelse af sin opvækst tegner et harmonisk billede af en barndom og ung dom præget af økonomisk fremgang, et stærkt socialt netværk og en høj grad af over ensstemmelse mellem den habitus, som ka rakteriserer opvækstmiljøet og datidens ud dannelsespolitiske diskurs, som den bl.a. kom til udtryk i betænkningen om de store fød selsårgange. Set i lyset af den fortælling Kim opbygger omkring sin barndom og ung dom giver det umiddelbart mening, at Kim orienterer sig mod en uddannelse og et arbejdsliv, som ligger i forlængelse af disse normer. Der er ikke noget i den skildring, Kim giver af sin opvækst og skolegang, som gør det sandsynligt, at Kim skulle betragte en boglig uddannelse som en chance for at vende opvækstmiljøet ryggen. Det er først som færdiguddannet arbejdsløs, at Kim tvinges til nyorientering, eftersom han har svært ved at forlige sig med at være arbejdsløs. Han har, ikke mindst inspireret af de møbelarkitekter han har mødt i løbet af sin oplæring, overvejelser om at videreuddanne sig til møbelarkitekt. Det står imidlertid ikke helt klart hvor seriøse overvejelser, der har været tale om om det drejer sig om en ønskedrøm eller om mere konkrete overvejelser? Til gengæld fremgår det tydeligt af Kims fortælling, at han er præget af samme traditionelle arbejdsmoral, som han i sin beretning tilskriver faren, der i hele Kims barndom har præket vigtigheden af, at enhver svarer sit. En holdning som hos Kim kommer til udtryk i frustrationen over, at han en mand i min bedste alder ikke er i stand til at skaffe sig arbejde inden for sit fag. Netop denne holdning er måske forklaringen på, at Kim, når det kommer til stykket, prioriterer det at få et arbejde højere, end det at bruge sin uddannelse enten som møbelsnedker eller som udgangspunkt for en uddannelse som møbelarkitekt. Lighed gennem uddannelse Hvor Arbejdsmarkedskommissionen og de statslige planlægningsinitiativer i 1950 erne fo kuserer på beskæftigelsesproblemet og på at skaffe kvalificeret arbejdskraft til især den frem voksende eksportindustri, er 1970 ernes velfærdsdiskurs karakteriseret ved, at lig hedsmålsætningen får en mere selvstændig plads. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet. Med den blå betænkning fra 1968 holder den progressive pædagogiks 12 Mellem drømme og realiteter

7 for alvor sit indtog i folkeskolen. Det er nu slut med at anvende korporlig vold overfor eleverne, terperiet indskrænkes til fordel for en mere problemorienteret undervisningsform og tidligere tiders autoritære lærerrolle erstattes af elevmedindflydelse på undervisnin gen. Skolen skal nu ikke alene være kund skabsmeddelende, men også opøve den enkelte til gennem kritisk stillingtagen at medvirke til samfundets udvikling. Med fol keskoleforliget fra 1975 gennemføres enhedsskolen, idet opdelingen af eleverne i hen holdsvis reallinien og almenlinien efter 7. klasse afskaffes. Det er således en ganske anden folkeskole end Kims, som, Peter min anden informant, der er født i 1960, stifter bekendtskab med, og hans oplevelser af skolegangen er da også betydelig mere positive end Kims. Samtidig er 1970 erne karakteriseret ved en kraftig udbygning af gymnasiet og de høje re læreanstalter. Også på erhvervsuddannelses området er der opbrudstendenser. Fra po litikernes og erhvervslivets side frygter man, at erhvervsuddannelserne pga. den vok sende tilgang til gymnasiet ikke længere ville fremstå som uddannelserne for de man ge, men i stedet primært tiltrække de ik ke-bogligt mindede unge. Samtidig vokser kri tikken af mesterlæren ikke mindst stimule ret af en lærlingebevægelse med vind i sej lene og af de antiautoritære strømninger fra ungdomsoprøret. Lærlingene protesterer over de autoritære ledelsesformer på op læringsvirksomhederne, over den lave lær lingeløn og over mestrenes udbytning af lær lingens arbejdskraft. I efteråret 1966 af holdes der omfattende lærlingedemonstra tio ner rundt omkring i landet med krav om mesterlærens afskaffelse og en løn til at leve af (Christensen 1985, 129). Protesterne vin der gehør blandt politikerne på Christians borg, og der er politisk enighed omkring behovet for en reformering af erhvervsuddannelserne, som bl.a. skal gøre uddannel serne mere attraktive også for de mere bog ligt mindede unge. Resultatet bliver efg-for søgsloven fra Loven betyder, at den ek sisterende mesterlære på længere sigt skal afløses af en erhvervsuddannelse, der indledes med et et-årigt basisår. Basisåret består af en kombination af almen undervisning, som repræsenterer en fortsættelse af de undervisningsformer og det indhold, eleverne kender fra folkeskolen og en praktisk og teoretisk introduktion til de fag, som hører under et af de seks hovedområder, som det fag lærte område bliver opdelt i. Ved revisionen af forsøgs loven i 1977 er arbejdsløsheden høj og kritikken af det socialdemokratiske vel færdsprojekt voksende, og den tidligere kon sensus omkring mesterlærens afskaffel se er i mellemtiden forsvundet. Det får som konsekvens, at mesterlæren i en reformeret udgave får lov til at eksistere videre side om side med efg-uddannelserne. Også i dag eksisterer der to veje ind i en erhvervsuddannelse. Enten kan uddannelsesforløbet indledes med indgåelsen af en uddannelsesaftale og med en oplæringsperiode afbrudt af skoleophold. Eller uddannelsen kan indledes med en skoleperiode og derefter en praktikperiode afløst af skoleophold. Men det er en anden historie, som der ikke er plads til at komme nærmere ind på her. I stedet vil jeg beskrive, hvordan efg-uddannelsen og læretiden blev oplevet af Peter, der be gyndte på møbelsnedkeruddannelsen 20 år senere end Kim, og som i modsætning til Kim er opvokset i et akademikerhjem. Peter ad skiller sig desuden fra Kim ved at have en stu dentereksamen med i bagagen og er dermed repræsentant for den gruppe af unge, som efg-uddannelserne søgte at tiltrække. Da Peter, som er født i 1960, starter på efg-uddannelsen i 1979 er den andel af en ung domsårgang, der får en studentereksamen nået op på ca. 30% af en ungdomsårgang (inklusiv hf) mens andelen, der starter på en erhvervsuddannelse udgør 55% (Undervisningsministeriet 2001). Hvor Kim end Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

8 ikke så meget som overvejede at tage en studentereksamen, forholder det sig omvendt med Peter. Det falder ham slet ikke ind, at han ikke skal være student. Han får, hvad han selv betegner, som en middelmådig studen tereksamen i 1978, som han ikke rigtig kan bruge til noget. Adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser var ble vet indført i Peters gennemsnit er dog højt nok, til at han kunne begynde på stats kundsskab ved Københavns Universitet, hvor han studerer i et halvt år, indtil det for alvor går op for ham, at en akademisk løbebane ikke er noget for ham. Hvorfor val get lige faldt på møbelsnedkerfaget, kan Peter ikke huske. Han ser sit uddannelsesvalg som en kombination af et fravalg af et aka demisk miljø og et tilvalg af en praktisk og konkret uddannelse. Møbelsnedkerfaget appellerer desuden til individualisten i ham. Der er ifølge Peter noget tilfredsstillende ved fabrikationen af møbler. Man er ansvarlig for det færdige produkt på en helt anderledes måde end fx en tømrer er an svarlig for det hus, han har været med til at bygge. Reaktionen derhjemme, da han meddeler, at han ville forlade universitet til fordel for teknisk skole, står til gengæld klart i Peters erindring. Især Peters mor er chokeret. Hun har selv kæmpet hårdt for at få en uni versitetsuddannelse. Ikke alene stammer hun fra et ikke-akademisk jødisk miljø i Algeriet, med en far, der ernærede sig og sin familie som skrædder. Hendes studier fo regik desuden midt under Algierkrigen på et tidspunkt, hvor jøder ikke var særlig vel komne i uddannelsessystemet. Men heller ikke Peters far er begejstret. Han er dog ifølge Peter bedre til at skjule sin skuffelse og regner og håber tydeligvis med, at der var tale om en mellemfase indtil Peter finder sin rette (akademiske) hylde. Hvor forældrene, ifølge Peter, opfatter val get af møbelsnedkerfaget som en form for forsinket ungdomsoprør, ser Peter det me re som et tidstypisk fænomen. Han oplevede tiden dengang, som værende præget af langt videre rammer for hvad man kunne og ikke kunne, end det er tilfældet i dag, hvor det ifølge Peter først og fremmest handler om at blive hurtig færdig med studierne og kom me ud og tjene penge. Han fortæller, at en hel del af hans kammerater fra dengang valgte at tage et ufaglært arbejde, og at mange af dem, der som ham selv startede på universitetet, gav sig god tid med studierne. Han betragter til gengæld ikke sit valg af uddannelse som værende politisk begrundet, selvom det ellers var på mode blandt vestreorienterede unge som ham selv, at vælge en håndværksuddannelse eller at tage arbejde som ufaglært. Peters uddannelse til møbelsnedker I 1979, hvor Peter beslutter sig til at påbegynde en uddannelse til møbelsnedker, kan man vælge mellem efg-uddannelsen eller me sterlæren, dvs. gennemføre et basisår på tek nisk skole og derefter søge læreplads, eller starte i praktik. Peter vil som de fleste an dre unge helst i mesterlære. Han bruger et halvt år på at søge læreplads samtidig med, at han arbejder som piccolo på et hospital for at få råd til at flytte hjemmefra. I 1979 er det svært at få læreplads, og Peter må erkende, at den bedste måde at komme i gang på er at søge ind på efg på Bygge & Anlægslinien. Peters beskriver flertallet af klassekammeraterne som nogen, der har svært ved det bog lige. Derudover er der en lille gruppe med studentereksamen, som kommer fra no genlunde samme baggrund som ham selv. Forskellen i forudsætninger understreges yderligere af, at mange af dem med gymnasial baggrund er ældre, og de har som of test været optaget på andre uddannelser eller haft ufaglærte jobs, inden de startede på teknisk skole. Der er omkring 25% piger 14 Mellem drømme og realiteter

9 i Peters klasse. Det, Peter husker bedst fra un dervisningen på teknisk skole, er værkstedsundervisningen og undervisningen i tegning. I værkstedsundervisningen, får eleverne prøvet samtlige fag inden for byggeog anlægssektoren spændende fra VVS til brolægger. Efter basisåret er Peter arbejdsløs i et års tid, hvor han forgæves søger læreplads. Han la der sig bl.a. ansætte som arbejdsmand i et lille firma indenfor bygningssnedkerbranchen i håb om, at arbejdsstedet senere vil blive godkendt til at have lærlinge. Han hol der dog op igen, da dette ikke lykkes. På et tidspunkt hører Peter rent tilfældigt om en lærling, som er blevet opsagt fra sin læreplads. Han opsøger den pågældende mester og bliver antaget, og det skønt mester er indædt modstander af efg-uddannelsen og derfor foretrækker lærlinge, der starter direkte i mesterlære. På dette punkt ligner Peters mester mange andre repræsentanter for de mindre og håndværksprægede virksomhe der. Disse havde fra starten af været modstandere af efg-uddannelserne i modsætning til storindustriens repræsentanter, der bak kede op om efg-reformen, som ansås for bedre at være i stand til at uddanne den flek sible og omstillingsparate arbejdsstyrke, som industrien havde brug for (Christrup et al. 1980; Sørensen et al. 1982). Peters beskrivelse af oplæringen har lighedspunkter med Kims fortælling fra sin læretid og det skønt, der er gået næsten 20 år. Det firma, som Peter starter i, er dog mindre end Kims, idet der udover Peter kun er mester og så lejlighedsvis en svend, når or dretilgangen er stor nok. For Peter er læretiden en hård tid. Han svinger ikke rigtig med mester, der ligesom den mester, Kim havde i sin tid, er opsat på at få mest muligt ud af lærlingens arbejdskraft. Arbejdspladsen er mere præget af tradition end fornyelse, skønt mester kun er 10 år ældre end Peter. Værkstedet ligger på 4.sal i en baggård i det indre København, og alt materiale samt de færdig møbler skal hejses op og ned ved hjælp af et hånddrevet spil, som Peter tilbringer mange timer af sin læretid ved. Arbejdstiden er fra klokken 7 morgen til 11 formiddag uden pause. Herefter er der en halv times frokostpause og om eftermiddagen 10 minutters kaffepause, som han og mester tilbringer siddende på hver sin spand i værkstedet, hvor luften ofte er tyk af lugten fra den giftige to-komponent lak, som bruges til møbellakering. Selvom Peter syntes, han lærer en masse, oplever han også læretiden, som noget, der skal stås igennem. Han overvejer dog ikke at holde op. Dels føler han sig forpligtet af sit valg, og dels føler han, at han har været heldig overhovedet at få en læreplads. Også på uddannelsesområdet er Peters me ster traditionalist. Han er omhyggelig og sam vittighedsfuld i sin oplæring, og Peter får ikke lov til at benytte en maskine, før han har prøvet at udføre arbejdet i hånden først, så mester er sikker på, at han får det rette håndelag og den rette håndværksmæssige indstilling til arbejdet. Ikke alene er Peters mester modstander af efg-uddannelserne. Han nærer også en generel skepsis overfor undervisningen på teknisk skole og præsterer som noget temmelig uhørt at møde op på teknisk skole og kontrollere, om de skuffer, Peter har lavet, nu også kører or dentligt. Da Peter bliver udlært, forærer mester ham en rammesav købt på tilbud til 75 kro ner. I tilgift får han en fyreseddel. Peter forklarer, at der inden for håndværket er tradition for at lærlingen fyres, når han er udlært. Ideen er, at den nyudlærte svend skal lære at stå på egne ben. Der står ikke rig tig respekt om én, hvis man fortsætter samme sted, som man er udlært. Alligevel er Peter skuffet. Han havde håbet på en ansættelse ikke mindst set i lyset af, at hans mester kort forinden har opkøbt et andet firma, nemlig det, som Kim blev oplært i 20 år tidligere. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

10 Ligesom det var tilfældet for Kim, oplever også Peter det som noget nær umuligt at få fast ansættelse inden for møbelsnedkerbranchen. Til gengæld er det noget nemmere at få job i byggesektoren, hvor især Københavns byfornyelse skaber en række nye arbejdspladser. På mange måder foretrækker Peter arbejdet på en byggeplads frem for arbejdet i møbelsnedkeriet. Her er omgangstonen behageligere og sjovere og arbejdet bed re lønnet. Til gengæld er arbejdet ikke nær så fagligt udfordrende, som på Peters gam le læreplads. Peter har ligesom Kim over vejelser om at læse videre til møbelarkitekt. Peter kan ikke huske grunden til, at det bliver ved overvejelserne. Måske er det, når det kom til stykket manglende tiltro til egne tegneevner. I stedet søger han ind på ar kitektskolen, hvor han til sin undren oplever, at her regner man ikke en håndværksuddannelse for noget. Vil han optages på studiet, må han forbedre sit studentereksamensgennemsnit. Peter vælger i stedet at uddanne sig til bygningskonstruktør. Senere supplerer han uddannelsen med den et-årige hospitant uddannelse på arkitektskolens restaurationslinie, og senere igen uddanner han sig til byggeøkonom. I dag arbejder han i en større koncern, hvor han bl.a. har opsyn med vedligeholdelse og restaurering af bygninger og laver således i realiteten den samme type arbejde som en arkitekt. Uddannelse til alle I dag er den dominerende uddannelsesdiskurs en ganske anden, end da Kim var i lære i 1960 erne, og hvor halvdelen af en ungdomsårgang ikke fik nogen kompetencegivende uddannelse. Den har også ændret sig i forhold til dengang, Peter var i lære i star ten af 1980 erne. Den gang var det at ar bejde som ufaglært i nogle år, være på bistandshjælp og/eller at tage sig god tid med studierne accepteret i hvert fald blandt dele af ungdommen. I slutningen af 1980 erne skifter såvel diskurs som politik. I midten af 1980 erne ret tes der politisk fokus mod det faktum, at hver tredje unge ikke får nogen sammenhæn gende uddannelse efter afslutningen af folkeskolen (Mathiasen 2000). At være ufaglært betragtes med andre ord som langt me re alvorligt i 1990 erne end dengang Ar bejdsmarkedskommissionen i starten af 1950 erne beskæftigede sig med lignende pro blemer. Den radikale undervisningsminister Ole Vig Jensen lancerer under overskriften Uddannelse til alle (Undervisningsministeriet 1993) en række initiativer, som har til formål at nedbringe restgruppen. Og i 1995 gennemfører den socialdemokratisk ledede regering stramninger i dagpengereglerne således, at unge ledige uden uddannelse højst kan få den maksimale dagpengetakst i seks måneder. Herefter har de ret og pligt til uddannelse i mindst 18 måneder (Dehn 1996, 447). Hvor uddannelse tidligere blev betragtet som et gode, betragtes det i dag i stigende grad som en pligt. De politiske intentioner er, at andelen af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse ud over grundskolen skal nedbringes til 5% af en ungdomsårgang og samtidig er det målsætningen at hæve den andel, som får en videregående ud dannelse til 50% af en ungdomsårgang. (Un dervisningsministeriet 2000). Disse ændrede uddannelsespolitiske vinde har betydet, at erhvervsuddannelserne får en ny rolle at spille i det samlede ungdomsuddannelsessystem. De skal bl.a. kunne tiltrække unge, som ikke er fagligt rustede til at gennemføre en teoretisk uddannelse. Man er sågar på det seneste begyndt at drøfte genindførelsen af den traditionelle me sterlære i erkendelse af, at mange af de ek sisterende erhvervsuddannelser forudsætter skolefærdigheder og en bogligt ori- 16 Mellem drømme og realiteter

11 enteret motivation, som ikke alle unge har, hvorfor der er behov for uddannelser, der er mere praktisk orienterede (Undervisningsministeriet 2005). Den seneste reform på erhvervsuddannelsesområdet fra 2000 er karakteriseret ved at prioritere elevernes valgmuligheder og ved at fremme en lærerolle, der lægger vægt på ansvar for egen læring frem for formidling af viden og færdigheder fra lærer til elev (Christensen et al. 2000). Målet er at gø re erhvervsuddannelserne så rummelige og fleksible, at de er i stand til at tiltrække såvel den mere praktisk orienterede som den bog ligt stærke elev. Diskursen omkring erhvervsuddannelserne er samtidig karakteriseret ved, at den førte politik søges legitimeret både med henvisning til det såkaldte videnssamfunds krav og med henvisning til en ny ungdomskarakter. I det informationsmateriale, der er udarbejdet i forbindelse med den seneste reform på erhvervsuddannelsesområdet, reform 2000, gives der følgende karakteristik af de unge, som forventes at søge ind på erhvervsuddannelserne: Mange unge har i dag et andet forhold til skole og uddannelse. En stor del er individualister og er vant til hurtige skift, de zapper (Matzon 2000, 6). Denne karakteristik af de unge bygger især på den videreudvikling af Thomas Ziehes (1983) ungdomsforskning, som Center for Ung domsforskning har stået for. Ifølge denne stiller unge i dag store krav til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Uddannelsen og ar bejdet skal kunne opfylde drømmen om per sonlig selvudvikling. Opfyldes disse krav ikke, springer de unge fra uddannelse og læ replads, hævdes det (Illeris et al. 2002). Her med leveres en forklaring på det store fra fald på erhvervsuddannelserne. Netop fra faldet på erhvervsuddannelserne anses af politikerne for at være en af de vigtigste bi drags ydere til restgruppen. Jonas opvækst og skolegang Jonas, der er født i 1982, syntes ved første øjekast at passe godt på ovenstående be skrivelse af den nye ungdomskarakter. Han forventer at få sin svendeprøve indenfor møbelsnedkerfaget i 2007 og har valgt mø belsnedkerfaget, både fordi han relativt tidligt i 1.g. fandt ud af, at gymnasiet ikke var noget for ham, og for di han ønsker en ud dannelse med et kreativt og designorien teret indhold. I 1998 er der 53% af en ungdomsårgang, der starter på en gymnasial ud dannelse og 41%, der star ter på en erhvervsuddannelse (Undervisningsministeriet 2001). Ligesom Peter har Jonas oplevet et pres hjemmefra for at vælge en boglig uddannelse, men presset har dog ikke været så entydigt som for Peters vedkommende. Jonas forældre, der er skilt, har haft vidt forskellige forventninger til ham. Moren, som valgte at sætte ham i Rudolph Steinerskole, og som selv er uddannet sygeplejerske, mener ifølge Jonas, at det vigtigste er, at man beskæftiger sig med noget, man er glad for, hvorimod faren, der er læge, lægger stor vægt på, at hans børn får en boglig uddannelse. Som 17-årig starter Jonas på en ét-årig tegneuddannelse. Hans plan er at uddanne sig til industriel designer, men han bliver ikke optaget på designskolen blandt andet med den begrundelse, at hans ideer er for flyv ske. I stedet vælger han at begynde på mø belsnedkeruddannelsen. Jonas mener, at hans begrundelser for at vælge møbelsnedker faget ligner dem, som også har motiveret hans klassekammerater for at vælge ud dannelsen. For Jonas repræsenterer møbel snedkeruddannelsen drømmen om at få mulighed for at kæle med produktionen af Wegnermøbler og måske engang åbne et Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

12 lil le værksted, gerne i Bredgade, hvor han kan udvikle sine egne prototyper. En drøm, som han i dag forholder sig lidt ironisk til, men som han alligevel mener, meget godt ud trykker den kærlighed til faget, som får man ge til at søge ind på uddannelsen. En hånd værksuddannelse er for ham også forbundet med drømmen om at være uafhængig og selv kunne bestemme over sit arbejdsliv. Oprindeligt er det hans intention at skaf fe sig en læreplads, men han må ligesom Peter erkende, at skoleadgangsvejen er den eneste vej ind i faget for ham. Det er om muligt blevet endnu sværere at få læreplads inden for møbelsnedkerfaget, end da Peter i sin tid forsøgte. Sammenligner man Kims, Peters og Jonas fortællinger om undervisningen på teknisk skole, får man uvilkårligt det indtryk, at det er gået stærkt ned ad bakke med såvel undervisningens kvalitet som lærernes en gagement. Jonas hæfter selv betegnelsen useriøs på undervisningen. Det gælder dog især de fag, som retter sig mod opnåelsen af generelle færdigheder som undervisningen i engelsk og samfundsfag, hvor han op le ver, at lærerne ofte kommer for sent til un dervisningen og er hurtige til at aflyse. I matematik, som eleverne har brug for i de res fremtidige erhvervsudøvelse, oplever han, at læreren tager undervisningen mere al vorlig, men til gengæld mener han, at eleverne i alt for høj grad er overladt til sig selv i værkstedsundervisningen. Det hænder, at de er alene på værkstedet, og Jonas er en enkelt gang kommet til skade med en fræser, for di han ikke havde fået ordentlig instruktion i brugen af den pågældende maskine. Kri tikken som Jonas fremfører stemmer godt overens med det billede, som en række undersøgelser tegner af reform 2000 og ikke mindst den ændrede lærerrolle, som re formen ønsker at fremme (Petersen 2000; Juul 2005). I stedet for en undervisningsform, der sætter ansvar for egen læring i høj sædet, efterlyser Jonas mere engagerede lærere, som er i stand til at videregive glæden ved at arbejde med træ, og som er villig til at videreformidle den viden, de har om faget. Sådan en lærer har Jonas haft på grundforløbet. Samtidig erkender han, at netop denne form for undervisning, fordi den er forankret i en traditionel håndværkerkultur, der ikke længere er konkurrencedygtig, muligvis kan bidrage til at formidle et urealistisk billede af de aktuelle forhold i branchen. Kampen for en læreplads Da Jonas skal til at søge læreplads, oplever han, at der er rift om de gode praktikpladser. Kontrasten mellem de forventninger, der blev opbygget på grundforløbet og de økonomiske realiteter inden for faget, bliver især tydelige for Jonas, da han starter i praktik i et køkkenfirma. Her skuffes hans forventninger til faget for alvor, samtidig med at han især i starten oplever praktiktiden som stressende. Al ting skal gå stærkt samtidig med, at han føler en vis usikkerhed omkring sin fag lige kunnen. Han oplever det samtidig som utilfredsstillende, at han er nødt til at gå på kompromis med sin faglige standard. Som konsekvens heraf opsiger Peter sin lære kontrakt og må herefter affinde sig med en karensperiode, hvor han hverken kan arbejde, få SU eller dagpenge. Herefter kan han kom me i skolepraktik. I skolepraktikordningen er de opgaver, som eleverne bliver sat til noget mere udfordrende, end det var tilfældet i køkkenfirma et. Han oplever dog ikke det store engagement fra lærernes side. Der er dage, hvor han ikke taler med en eneste lærer. At der ikke er en lærer at spørge til råds betyder, at han laver unødvendige fejl, fx fordi han får lavet tingene i den forkerte rækkefølge, hvilket betyder, at han ofte må starte helt forfra. Derudover oplever han det som et problem, at de lærere, der er tilknyttet skolepraktikordningen, 18 Mellem drømme og realiteter

13 ikke er uddannet inden for møbelsnedkerfaget. Det skyldes, at skolepraktikken er under afvikling. Der er kun fem møbelsnedkerelever i skolepraktik i København. Det indgår som en del af skolepraktikordningen, at eleverne kommer i praktik i kortere perioder hos en arbejdsgiver som en slags kompensation for den manglende virksomhedsoplæring. Jonas har været et år hos en mester, der bygger orgelhuse. Udover mester selv er der en anden skolepraktik elev. Jonas beskriver praktikopholdet i tvetydige vendinger. På den ene side lærer han meget, og mester er omhyggelig med oplæ ringen. På den anden side oplever han, at det i længden er svært at arbejde så tæt sam men med en person, hvis menneske- og sam fundssyn ligger så fjernt fra hans eget. Som Jonas selv ser det, er hans hovedproblem imidlertid den teknologiske udvikling inden for møbelbranchen, som betyder, at det meste af arbejdet i dag laves på maskiner. I det hele taget er det Jonas opfattelse, at læretiden i dag er meget anderledes end han forestiller sig, den har været tidligere. Det gælder ikke mindst de forhold lærlingene er underlagt. Denne forestilling baserer han bl.a. på de historier, hans mester fortæller om sin egen læretid, hvor ikke mindst tæv var udbredt. Jonas oplever, at tiden er ved at løbe fra mø belsnedkeruddannelsen. Meget af det som eleverne brænder for, og som de lærer på skolen, vurderer han ikke længere er relevant for dagens møbelproduktion. Han anslår, at flertallet af de nyuddannede møbelsnedkere vil opleve, at de kun vil få brug for 10 % af det, de skal kunne for at bestå svendeprøven, i deres fremtidige arbejde. Han mener til gengæld, at det er svært at forudsige præcist, hvad det er for 10 %, af uddannelsesindholdet, den enkelte vil få brug for. Han oplever dog, at svendeprøven svarer meget godt til selve uddannelsens opbygning. Selv gider han ikke have et arbejde, der består i at montere køkkener, men han oplever, at mange af hans klassekammerater hen ad vejen affinder sig med realiteterne og lærer primært at betragte uddannelsen som et middel til at tjene penge. Selvom virkeligheden ikke står mål med de drømme, Jonas havde, da han oprindeligt valgte faget, oplever han ikke desto mindre, at han har haft stort udbytte af sit uddannelsesforløb. Den nostalgiske drøm om at producere designmøbler er ganske vist for duftet, men til gengæld oplever Jonas, at uddannelsesforløbet har betydet, at han er blevet mindre flyvsk og har fået et mere rea listisk syn på de muligheder, der findes in den for faget. Da han i sin tid valgte uddannelsen, kendte han ikke noget til faget på forhånd, og frem for alt havde han ikke gjort sig klart, at lønniveauet i dag betyder, at tempoet nødvendigvis må sættes så højt, at man uundgåeligt tvinges til at gå på kom promis med sin faglige stolthed. Han har overvejet i protest mod udviklingen at mel de sig ud af sin fagforening, som han betragter som medansvarlig for de høje lønninger. Hold ningen til fagbevægelsen afspejler, at det for Jonas er vigtigere at lave noget, han bræn der for frem for at tjene en masse penge. Han kunne derfor godt ønske sig tilbage til dengang, det var materialerne og ikke arbejdslønningerne, der var det dyre ved møbelfremstilling. Dengang, mener Jonas, at der i højere grad blev passet på materialerne samtidig med, at der var råd til at ofre de arbejdstimer, der var nødvendige for at opnå den rette kvalitet. Som det fremgår, er Jonas ambivalent over for håndværkskulturen. Der er ingen i hans omgangskreds, der er håndværkere. De venner, han har, er typisk unge, som er ori enterede mod det kreative og kunstneriske. En del af dem, har han lært at kende i løbet at det år, han gik på tegnekursus. Han er især kritisk overfor den del af håndværkskulturen, som primært orienterer sig mod Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

14 at tjene hurtige penge og som ifølge Jonas do mineres af håndværkere, der ikke overholder aftaler, kommer for sent, og som kun lige gør det, de får besked på. Ikke desto mindre er Jonas er glad for den personlige modning, som han oplever, at møbelsnedkeruddannelsen for hans vedkommende har resulteret i. I den forstand afviger han fra det billede, af den zappende ungdom som arkitekterne bag reform 2000 tegner. På andre punkter passer Jonas bedre ind i skabelonen. Selvom Jonas ikke seriøst har overvejet at afbryde sin uddannelse, men kun har leget med tanken, så holder han fast i sit krav om et udviklende og udfor dren de arbejde. Viser det sig, at uddannelsen som møbelsnedker ikke er i stand til at ind fri denne drøm, er det sandsynligt, at han i stedet vælger at starte på en ny uddan nelse. Han peger på kunsthistorie, som en mu lighed. Han fortæller, at han er blevet mere bogligt interesseret, nu hvor han har lagt grundskolen bag sig. Det er dog også muligt, at han vil bruge sin uddannelse til at komme ud og rejse og stifte bekendtskab med møbelfaget i fx Japan. Han har sine nedture over faget og uddannelsen. Ikke desto mindre er det vigtigt for ham, at gøre ud dannelsen færdig, bl.a. fordi han godt selv ved, at han er temmelig flyvsk. I den for stand kan man sige, at Jonas bruger uddannelsen på teknisk skole som et led i en per sonlig dannelsesproces, der handler om at få et mere realistisk forhold til de eksisterende muligheder på arbejdsmarkedet og til at afklare, hvad det er han vil med sin tilværelse generelt og med sit arbejdsliv mere specifikt. Konklusion Som det er fremgået, er det vidt forskellige ud dannelsesmuligheder og forventninger, hen holdsvis Kim, Peter og Jonas stilles overfor, da de skal vælge uddannelse og erhverv. Forskellene er i høj grad generationsbetingede, men de er også betinget af det miljø, de tre informanter hver især kommer fra. Det illustreres blandt andet ved de forskellige strategier, de hver især anlægger, da det viser sig, at møbelsnedkeruddannelsen ikke rummer de forventede beskæftigelsesmuligheder. Mens valget af en erhvervsuddannelse for Kims vedkommende repræsenterer udsigten til en velstandsstigning og et statusløft uden dermed at implicere et brud med opvækst miljøets normer, repræsenterer Peters og Kims uddannelsesvalg i højere grad et brud med forventningerne hjemmefra. Dette forstærkes af, at erhvervsuddannelser ne ikke længere indtager samme domineren de position, som da Kim var ung. Der er man ge andre muligheder for at få en er hvervskompetencegivende uddannelse, og det med fører, at erhvervsuddannelserne har mi stet noget at deres tidligere status og po si tion. Valget af en erhvervsuddannelse fo re kommer ikke længere så selvfølgeligt som tid ligere, og det betyder, at personer, der som Peter og Jonas ikke har en arbejderbaggrund, må formulere deres uddannelsesvalg ind i, hvad der på det pågældende tidspunkt anses for diskursivt acceptable begrundelser. Da Peter skal vælge uddannelse, er det legitimt at lægge afstand til karriereræs og statusjagt og dermed også at fravælge en mere boglig uddannelse til fordel for en praktisk. Dette er ikke i samme grad tilfældet, da Jonas skal vælge uddannelse. Til gengæld er det legitimt at vælge en kreativt orienteret uddannelse frem for en boglig uddannelse. At valget af en erhvervsuddannelse ikke længere i samme grad som tidligere fremstår som et naturligt og legitimt valg for alle, har man fra uddannelsesplanlæggernes side søgt at råde bod på gennem forskellige reformer. I 1970 erne blev uddannelserne forsøgt gjort mere attraktive ved at øge såvel skoledelen som det almene indhold i uddannelserne. Med reform 2000 blev uddannelserne søgt til passet til de unges krav ved at gøre uddan- 20 Mellem drømme og realiteter

15 nelserne mere fleksible gennem en mere individorienteret pædagogisk tænkning. Hverken Peters eller Jonas fortællinger tyder på, at forsøget på at tilnærme erhvervsuddannelserne indholdsmæssigt til de almene ungdomsuddannelser, vil gøre det lettere at tiltrække elever, som ellers ville have valgt en gymnasial uddannelse. Det ser tværtimod ud til, at det netop er erhvervsuddannelsernes egenart og deres forankring i en håndværksfaglig tradition, som gør uddannelserne attraktive for unge som Peter og Kim. For dem syntes tiltrækningskræften netop at ligge i, at erhvervsuddannelserne repræsenterer en negation af den akademiske tradition, som præ ger gymnasierne og de videregående ud dannelser, og ved at de repræsenterer en egen praktisk forankret håndværkstradition. Problemet er imidlertid, at denne tradition har trange kår uden for uddannelsessystemets mure, hvilket betyder, at personer, der som Peter og Jonas har mange andre muligheder, vil søge at videreuddanne sig, når det viser sig, at uddannelsen ikke beskæftigelsesmæssigt holder, hvad den lover. For Kims vedkommende var alternativerne ikke så righoldige, idet uddannelsesudbuddet var mindre og de økonomiske støtteordninger ringere samtidig med, at det at få et ufaglært arbejde var en realistisk og acceptabelt alternativ, hvilket ikke på samme måde er tilfældet i dag. REFERENCER Banke, Cecilie F. S. (2003): Manden som kom cyklende med velfærdsstaten, i Klaus Pedersen (red.): 13 Historier om den danske velfærdsstat, Odense, Syddansk Universitetsforlag, Berteaux, Daniel (red.) (1981): Biography and society, Beverly Hills, Sage. Betænkning nr. 143 om de Store Fødselsårgange med særligt henblik på uddannelsesproblemet (1956). Christensen, Finn & Lars Hald (red.) (1977): EFG, lærlingeuddannelser og ungdomsuddannelse, Aalborg, Munksgaard Uddannelsesforlaget. Christensen, Finn, Hanne Shapiro & Folmer Kjær (2000): Pædagogiske og didaktiske overvejelser bag erhvervsuddannelsesreform 2000, København, Undervisningsministeriet. Christensen, Erik (1985): Konflikten mellem faglærte og ufaglærte arbejdere (2. ed.), Aalborg, Aalborg Universitetsforlag. Christrup, Henriette, Knud Illeris, Per Fibæk Laursen, Jørgen Rafn & Birgitte Simonsen (1980): Efg undervisning, Viborg, Unge Pædagoger. Dehn, Erik (1996): Uddannelse et instrument for lighed og solidaritet i G. Callesen, S. Christensen & H. Grelle (red.): Udfordring og omstilling. Bidrag til Socialdemokratiets historie , København, Fremad, Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen, København, Socialforskningsinstituttet. Juul, Ida (2005): På sporet af erhvervspædagogikken, Institut for Pædagogisk Sociologi, Emdrup, Danmarks Pædagogiske Universitet, Ph.d.-afhandling. Illeris, Knud, Noemi Katznelson, Birgitte Simonsen & Lars Ulriksen (2002): Ungdom, identitet og uddannelse, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Mathiesen, Anders (1976): Uddannelse og Produktion, København, Munksgaard. Matzon, Ea (1999): Erhvervsuddannelsesreform 2000, Odense, Erhvervsskolernes Forlag. Mærkedahl, I. (1978): Uddannelsesmønstre og erhvervsstruktur i Danmark. København. Socialforskninginstituttet. Pedersen, Flemming (2000): Elevernes oplevelser af erhvervsuddannelsesreform 2000 forsøg med grundforløb efterår 1999, København, Undervisningsministeriet. Plummer, Ken (2001): Documents of life 2: an invitation to a critical humanism. London, Sage. Shavit, Yossi & Hans-Peter Blossfeld (red.) Tidsskrift for ARBEJDSliv, 8 årg. nr

16 (1993): Persistent Inequality: Changing Educational Attainment i Thirteen Countries, Boulder, Westview Press. Thompson, Paul (1994): Believe It or Not: Rethinking the Historical Interpretation of Memory, i Jeffrey, J & G. Edwall (red.): Memory and History: Essays on recalling and interpreting experience, Lanham, University Press of America. Ziehe, Thomas & Herbert Stubenrauch (1983): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Viborg, Politisk revy. Undervisningsministeriet (1998): Uddannelsessystemet i tal gennem 150 år, København, Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (1993): Uddannelse til alle. Undervisningsministerens redegørelse til Folketinget, november1993, København, Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2006): En ungdomsårgangs vej gennem uddannelsessystemet, Undervisningsministeriets statistikinformation. Ida Juul er ph.d., adjunkt ansat ved Institut for Curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet 22 Mellem drømme og realiteter

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse

Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse TEKNISK SKOLE Studenterhue og svendebrev i ét hug for dig der har fokus på videreuddannelse aarhustech.dk/eux AARHUS TECH - TEKNISK SKOLE EUX GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER EUX er en ambitiøs erhvervsuddannelse

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse

Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE Forestil dig en verden uden faglærte. Det er nu, vi skal sørge for fremtidens arbejdskraft. Alle prognoser viser, at der bliver mangel på

Læs mere

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse

[Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse [Bygge og anlæg] Eux - to i en håndværker og student i én uddannelse Eux kort fortalt Eux er en ny ungdomsuddannelse, hvor du både bliver håndværker og student i én og samme uddannelse. Den tager fire

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund:

Juli 2006 - nr. 3. Baggrund: Juli 2006 - nr. 3 Baggrund: Resume: Konklusion: Uddannelse og ansættelse 2006 Der vil i stigende grad blive efterspørgsel på it-uddannede de kommende år. Derfor er det højaktuelt, hvorledes it-cheferne

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det.

Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. Virksomhedssekretariatet 19.januar 2010 Siden oplyser om: Praktikpladssituationen lige nu, sådan som konsulenterne fra Københavns Tekniske Skoles Virksomhedssekretariat ser det. fag/uddannelser indenfor

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse

MED HÅND OG ÅND. Om arbejdsmarkedet og uddannelse MED HÅND OG ÅND Om arbejdsmarkedet og uddannelse 2 Indholdsfortegnelse Forord, s. 4 Jeg tog fejl, s. 7 Mangler kendskab til arbejdsmarkedet, s. 13 Ikke kun et spørgsmål om uddannelse, s. 17 Favoriserer

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE

UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE UDDANNELSESAFTALER TEKNISK SKOLE SKAB FREMTIDEN FOR NÆSTE GENERATIONS FAGLÆRTE aarhustech.dk HVERT ÅR STARTER FLERE END 30.000 PÅ AARHUS TECH Som en af de største erhvervsskoler i Danmark spænder vi vidt

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge - UgebrevetA4.dk 10-09-2015 09:55:42

Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge - UgebrevetA4.dk 10-09-2015 09:55:42 MESTERKLASSE Kritik af regeringen: Mesterlære er ikke redningen for afviste unge Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Morten Steensberg Torsdag den 10. september 2015, 05:00 Del: Undervisningsminister Ellen

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK N I N G g praktik N Y O P BrgYi G mellem teori o mere syne TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK ER SVENDEBREV OG GYMNASIALT NIVEAU I EN UDDANNELSE HVAD ER EN EUX?

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK

NY OPBYGNING. mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK NY OPBYGNING mere synergi mellem teori og praktik TIL VIRKSOMHEDER VIL DU HA LIDT EKSTRA? TAG EN EUX-ELEV BYGGERI OG HÅNDVÆRK HVAD ER EN EUX? EUX Byggeri og håndværk er en uddannelse, der kombinerer håndværk

Læs mere

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred

Byd fremtidens medarbejder indenfor. Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Byd fremtidens medarbejder indenfor Få et hurtigt overblik over de ordninger, der knytter unge og virksomheder sammen i Odsherred Denne folder findes også i en elektronisk udgave på www.bizods.dk Hold

Læs mere

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul

Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014. Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference 29.01.2014 Noemi Katznelson, Camilla Hutters & Tilde Mette Juul Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet,

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10.

FAGRETNINGER ERHVERVSUDDANNELSERNE. Erhvervsskolen Nordsjælland. Esnord.dk. for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. Etablering og udvikling Erhvervsskolen Nordsjælland FAGRETNINGER PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE for dig, som vil starte på EUD direkte fra 9. eller 10. klasse Esnord.dk Erhvervsskolen Nordsjælland EUD EUX HHX

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Nedtur at være nyudlært Ledige nyudlærte dumper jobcentrene Siden finanskrisen begyndte er hver tredje nyudlært smed, frisør og tømrer gået direkte ud i ledighed. I foråret 2011 ser det sågar ud til, at

Læs mere

Side 1 af 10 10/21/2013 infonyt Uddannelsen til personvognsmekaniker Efterår 2013 Indledning Mekanikeruddannelsen vil gerne knytte tættere kontakt til branchen, og derfor vil vi fremover udsende et nyhedsbrev

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV

FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN. Erhvervsuddannelser og EUV FOR DIG DER ER GÅET UD AF SKOLEN Erhvervsuddannelser og EUV e - kontakt os, og hør mere. Lene Kristensen Tlf. +45 7224 6088 Mail lk@eucnord.dk Lone B. Haugaard Tlf. +45 7224 6699 Mail lbh@eucnord.dk Morten

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Det rigtige uddannelsesvalg

Det rigtige uddannelsesvalg Det rigtige uddannelsesvalg AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Det vigtigste formål med uddannelse er at give unge mennesker

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

EUX. Til virksomheden

EUX. Til virksomheden EUX Til virksomheden Hvad er en EUX uddannelse? EUX er teknisk skoles ungdomsuddannelse hvor eleverne på ca. 4,5 år bliver både faglærte håndværkere OG studenter i én og samme uddannelse. Fagligheden på

Læs mere

praktiske råd og oplysninger

praktiske råd og oplysninger PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Ta en elev praktiske råd og oplysninger November 2006 Før eleven ansættes 1 Før institutionen ansætter en elev bør man overveje, hvad der skal til

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige

Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige 10. november 2013 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Erhvervsaktive ser i større grad jobmuligheder end ledige To ud af tre erhvervsaktive mener, at der er ledige job, som ledige ikke vil have. Blandt ledige

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling

Elektrikeruddannelsen. Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen Information til ambitiøse unge om en uddannelse i en teknisk branche i konstant udvikling Elektrikeruddannelsen en teknisk uddannelse i en branche i rivende udvikling Derfor skal

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere