Kapitel 8 - Indsamling til Ohio

Transkript

1 Teksten er den del af: Kirkens historie i tidernes fylde Kapitel 8 - Indsamling til Ohio Tidslinie Dato Betydningsfuld begivenhed 2. jan Kirkens tredje generalkonference blev afholdt i Fayette, New York Beg. feb Feb Maj-jun Maj 1831 Joseph Smith ankom til Ohio Indvielsesloven blev åbenbaret Immigranter fra New York ankom til Ohio Åbenbaring om falske ånder givet 3. jun Kirkens fjerde generalkonference blev afholdt i Kirtland, Ohio 7. jun Befaling om at drage til Missouri blev givet (se L&P 52) Indledning Da året 1831 kom, tænkte de fleste medlemmer af Kirken på at samles i Ohio. På et tidspunkt i december 1830 befalede Herren sit folk at flytte til Ohio (se L&P 37:3). På grund af dette standsede Joseph og hans skriver, Sidney Rigdon, midlertidigt oversættelsen af skrifterne. Nytårsdag færdiggjorde profeten og hans medarbejdere i Fayette forberedelserne til den tredje generalkonference i Kirken, som blev planlagt til at handle om flytningen til Ohio. De hellige fik befaling om at samles Den 2. januar 1831 mødtes de hellige fra de forskellige grene i New York i Peter Whitmer sen.'s hus. Efter at have ordnet nogle kirkeanliggender, talte Joseph Smith "til forsamlingen og formanede dem til at være standhaftige, se fremad og tænke over deres frelses mål." Efter hans bemærkninger var der flere medlemmer, som spurgte om befalingen om at drage til Ohio. I "forsamlingens nærvær"1 bad Joseph Smith til Herren og modtog en åbenbaring (se L&P 38). Den lovede de sidste dages hellige "større rigdomme, ja, et forjættet land, der flyder med mælk og honning, over hvilket der ikke skal hvile nogen forbandelse, når Herren kommer. Og jeg vil give jer det som et arveland, dersom I søger det af hele jeres hjerte" (L&P 38:18-19). Det præcise sted for Zion blev imidlertid ikke åbenbaret. På daværende tidspunkt skulle de hellige drage til Ohio, hvor Herren lovede at åbenbare dem sin "lov", udruste dem med kraft og give yderligere instruktioner vedrørende Kirkens vækst (se L&P 38:32-33). Ikke alle ved konferencen var enige med denne åbenbaring. Nogle få mennesker påstod, at Joseph Smith opfandt det for at bedrage folket og berige sig selv. John Whitmer skrev i sin historie, at denne påstand opstod på grund af, at de helliges hjerter ikke "var oprigtige over for Gud, for de ønskede at tjene [både] Gud og mennesker." Desuden tøvede nogle mennesker med at forlade blomstrende gårde og bekvemme forhold til fordel for usikkerheden i Det Vestlige Reservat i Ohio.2 Der var risiko for, at mange ville Side 1 af 11

2 miste penge, og nogle ville måske endog være ude af stand til at sælge deres ejendom (se L&P 38:37). De fleste af de hellige i New York forsonede sig imidlertid med befalingen og forberedte sig på at rejse. Efter konferencen rejste Joseph Smith og Sidney Rigdon til Colesville for at styrke medlemmerne af grenen i Colesville og for at forkynde for ikke-medlemmerne i denne egn for sidste gang. Trusler på livet afholdt dem fra langvarig forkyndelse. Ved deres tilbagekomst til Fayette sendte profeten John Whitmer til Ohio med kopier af flere af åbenbaringerne for at trøste og styrke de hellige. Bror Whitmer fik også til opgave at være deres præsiderende ældste indtil profetens ankomst. Da han ankom til Kirtland var Kirkens medlemstal i Geauga og Cuyahoga County øget til omkring 300, mere end det dobbelte af det, der blev rapporteret blot to måneder tidligere.3 Siden missionærernes afrejse til lamaniterne var forkyndelsen i dette område fortsat med uformindsket kraft. En af de mest succesfulde missionærer var den tidligere genoprettelsesprædikant, John Murdock. Mellem november 1830 og marts 1831 døbte han flere end 70 nybyggere, som boede i Cuyahoga County.4 Andre missionærer havde lige så meget held med deres arbejde i Ohio. Indsamlingen til Ohio begynder Flytningen til Ohio var en fordel for den unge kirke. Ved at forlade New York håbede de hellige på at lægge religiøs forfølgelse bag sig, især i Colesville-området. Desuden var der flere kirkemedlemmer i Ohio end noget andet sted, og indsamlingen på ét sted gjorde det muligt for alle at modtage belæringer fra profeten, hvorved man kunne bevare lærdomsmæssig og organisatorisk ensartethed. Ohios tilgængelige vandveje gjorde det muligt at rejse til resten af landet for at missionere. Men allervigtigst var flytningen til Ohio et trin nærmere "grænsen til lamaniterne", hvor Zion skulle oprettes (L&P 28:9). I Ohio kunne mange principper vedrørende opbyggelsen af Zion blive gennemført. Joseph Smith var ivrig efter at mødes med de hellige i Ohio, og John Whitmer skrev og bad ham indtrængende om at komme straks. Joseph søgte at få Herrens vilje bekendtgjort og fik at vide, at han skulle rejse straks, men udsigten til flytningen var forfærdelig for Emma. Hun havde flyttet syv gange i de første fire år, hun var gift, og var netop ved at komme sig efter en månedslang sygdom og var desuden gravid i syvende måned. I denne tilstand var den 480 km lange rejse til Ohio midt om vinteren selv i bedste tilfælde besværlig. Joseph Knight sørgede gavmildt for en slæde, der kunne gøre rejsen mindre anstrengende for hende. I slutningen af 1831 påbegyndte Joseph og Emma Smith, Sidney Rigdon og Edward Partridge rejsen til Kirtland. I begyndelsen af februar kørte slæden op foran Newel K. Whitneys forretning i Kirtland. Joseph sprang af slæden og gik ind i forretningen. "'Newel K. Whitney! Du er manden! Du er manden,' udbrød han og rakte hjerteligt sin hånd frem, som om han var en gammel bekendt. 'Du har en fordel frem for mig,' svarede købmanden... 'Jeg kan ikke kalde dig ved navn, som du gør ved mig.' 'Jeg er Joseph, profeten,' sagde den fremmede smilende. 'Du har bedt om, at jeg skulle komme. Hvad ønsker du af mig?'" Joseph forklarede den forbavsede købmand, at han, da han var i New York havde set Newel i et syn, i færd med at bede om han kunne komme til Kirtland.5 Familien Whitney modtog Joseph og Emma Smith med venlighed og tilbød dem at bo midlertidigt hos dem. I løbet af de næste adskillige uger modtog familien Smith "al den venlighed og opmærksomhed de kunne ønske, og især fra søster Whitney."6 Side 2 af 11

3 Mellem slutningen af januar og midten af maj 1831 solgte de fleste af de hellige i New York deres ejendomme, pakkede deres mest dyrebare materielle ejendele og drog til Kirtland og de nærliggende områder. Joseph Smith og nogle få andre rejste først og blev efterfulgt af tre forskellige kompagnier -- de hellige fra Colesville, medlemmerne fra Fayette og egnene omkring Seneca County og dem fra Palmyra-Manchester. Nogle få andre kom senere på året. Grenen i Colesville var den første gruppe, der rejste. De ankom til Buffalo den 1. maj og opdagede, at bidende vinde fra søen havde presset isen ind i Buffalo havn, hvilket forsinkede dem i 11 trøstesløse dage. De ankom endelig i Fairport, Ohio den 14. maj. Flere end 200 mennesker rejste til Ohio, nogle med slæde og diligence, men de fleste med flodpramme til Buffalo og derpå med dampskib og skonnert på Lake Erie. Imens forberedte Kirkens medlemmer i Fayette-området sig også til at rejse. Lucy Smith, som var en ledertype, og hvis ældre sønner og mand allerede var taget af sted, samlede en gruppe på omkring 50 personer (20 voksne og 30 børn), der gik om bord på en pram på Cayuga- og Senecakanalen. En anden gruppe på 30 personer, samlet af Thomas B. March, købte billet til en medfølgende pram, og sammen sejlede de to både til Buffalo. På vejen kaldte Lucy "brødrene og søstrene sammen og mindede dem om, at vi rejste på Guds befaling, ligesom fader Lehi gjorde, da han forlod Jerusalem, og hvis vi var trofaste, havde vi de samme grunde til at forvente Guds velsignelser."7 Selv om de led sult, fordi nogle havde medbragt tøj i stedet for mad, sang og bad de, mens de rejste, og de efterlod et godt indtryk på kaptajnen. Lucy tog ledelsen for situationen og forhindrede større lidelser. Da de ankom til Buffalo, mødte de de hellige fra Colesville, der var blevet holdt tilbage på grund af isen. Efter flere dage med bekymringer i Buffalo var flere af børnene blevet syge, og mange i gruppen var sultne og mismodige. De købte dækspladser på en båd, fik deres ejendele om bord og fik midlertidigt ly for kvinderne og børnene indtil næste morgen. Da de var tilbage om bord på skibet, overtalte Lucy gruppen, der stadig beklagende sig, til at bede Herren om at bryde de kæmpestore isflager, som lukkede havnen. Hun forklarede: "Man hørte en støj som en begyndende torden. Kaptajnen råbte: 'Alle mand på posterne.' Isen delte sig og dannede et sejlløb, der var så snævert, at da båden sejlede gennem det, blev skovlene på vandhjulene revet af med et brag... Vi var kun netop kommet igennem åbningen, da isen lukkede sig igen." Gruppen fra Colesville fulgte efter nogle dage senere.8 Mens disse hellige fra New York ankom til Ohio rejste en tredje gruppe på omkring 50 personer fra Palmyra, New York, under ledelse af Martin Harris. Med deres ankomst til Ohio, sluttede den første fase af flytningen af de hellige mod vest. I modsætning til mange amerikanere, som samtidig drog vestpå og søgte gratis eller billig jord, eventyr eller fred for kreditorer, flyttede disse ydmyge mennesker som reaktion på en befaling fra Gud.9 De første udfordringer i Ohio I løbet af de tre måneder, Joseph Smith var i Kirtland, før de hellige fra New York begyndte at ankomme, mødte han mange udfordringer som resultat af Kirkens hurtige vækst der. De første problemer var manifestationen af "mærkelige begreber og falske ånder" blandt grenens medlemmer.10 Da nogle nye medlemmer i det nordlige Ohio manglede vejledning fra Kirkens ledere, havde de nye medlemmer "vilde sværmeriske griller" vedrørende den virkning, Helligånden havde på de omvendte. John Corrill, en af de første omvendte i Ohio, var foruroliget over sælsomme handlinger blandt nogle unge Side 3 af 11

4 mennesker, som påstod, at de så syner: "De opførte sig på en mærkelig måde, nogle gange efterlignede de indianerne i deres handlinger, nogle gange løb de ud i markerne, stod op på træstubbe og prædikede der, som om de var omgivet af en hel forsamling -- alt imens de var så fuldstændig opslugt i syner, så de tilsyneladende ikke ænsede, hvad der skete rundt om dem."11 Satans angreb på Kirken skyldtes lettroenhed og naivitet hos de nye hellige, som bragte nogle af deres gamle vaner med sig, og som i nogle få måneder ikke havde præstedømmets ledelse. Der var dog kun få medlemmer, som opførte sig på denne måde. "De mere solide medlemmer så med forbavselse derpå, og mistænkte det for at komme fra den onde kilde."12 Joseph Smith, som bekymrede sig over det, han så, følte, at "det var beregnet til at bringe Guds kirke i vanære, at forårsage, at Guds Ånd skulle tages bort, og at udrydde og ødelægge de herlige principper, som var blevet udviklet for den menneskelige families frelse."13 "Med forsigtighed og visdom" og vejledning gennem adskillige åbenbaringer, lykkedes det ham at overvinde disse problemer.14 I slutningen af februar 1831 var der dog stadig nogle, der fortsatte med at påstå, at de havde modtaget åbenbaringer. Det var ikke et nyt problem; Hiram Page havde gjort det samme i Fayette det forrige efterår (se L&P 28). En af disse såkaldte "åbenbarere" var en kvinde ved navn Hubble, som foregav at være profetinde, og som påstod, at hun skulle være lærer i Kirken. I henhold til John Whitmer, var hun "meget skinhellig, og bedrog nogle, som ikke var i stand til at gennemskue hendes hykleri." Mange gennemskuede dog hendes falske påstande, og "hendes dårskab og afskyeligheder kom frem i lyset."15 Profeten spurgte Herren om hendes list. I en åbenbaring til Kirkens ældster erklærede Herren, at "såfremt han adlyder mig, er der ingen anden udset til at modtage befalinger og åbenbaringer, førend [Joseph Smith] tages fra jer" (L&P 43:3). Såkaldte åbenbaringer gennem andre til vejledning af Kirken var ikke fra Gud (se L&P 43:4-6). Kort efter kaldte en anden åbenbaring ældsterne til at gå ud to og to i alle retninger og forkynde evangeliet (se L&P 44:1-3; 42:6-7). Snart kunne man se mange ældster i landsbyer og småbyer overalt i Ohio. John Corrill fortalte f.eks., at han og Solomon Hancock "tog til New London, ca. 160 km fra Kirtland, hvor vi opbyggede en gren af Kirken på 36 medlemmer på tre ugers tid, selv om vi fik bitter modstand fra andre prædikanter."16 I løbet af dette forår øgedes Kirkens medlemstal i Ohio med flere hundrede omvendte. Den voksende kirke blev ikke overset i det nordlige Ohio. Joseph Smith skrev, at i foråret 1831 blev "mange falske beretninger, løgne og tåbelige historier trykt i aviserne, og de blev udsendt i alle retninger, for at afholde folk fra at undersøge værket eller antage det."17 Et stort jordskælv hærgede f.eks. nær Peking i Kina, og det havde en ung mormonpige forudsagt seks uger før. Denne begivenhed overbeviste Symonds Ryder, en velkendt campbellitprædikant, som havde været rådvild med hensyn til mormonismen i nogen tid, om at tilslutte sig Kirken. Hans omvendelse forårsagede temmelig stor forstyrrelse i området, og jordskælvet blev bebudet i aviserne som mormonisme i Kina. "Men til de helliges glæde, som skulle kæmpe med alt det, som fordomme og ondskab kunne finde på," modtog profeten en åbenbaring, der påpegede flere af de tegn, som ville gå forud for Herrens andet komme.18 I denne åbenbaring blev de hellige befalet til at "stå på hellige steder" og "tage den Helligånd til vejleder", og de fik løfte om, at de ville blive belønnet for dette med oprettelsen af "det nye Jerusalem" (L&P 45:32, 57, 66). I foråret 1831 bragte en metodistprædikant ved navn Ezra Booth en gruppe til Kirtland, som omfattede en velhavende gårdmand, John Johnson og hans hustru, Alice, fra Hiram Side 4 af 11

5 i Ohio. Alices arm var delvist lammet på grund af gigt, og hun kunne ikke løfte den over sit hoved. Mens de besøgende talte med profeten, spurgte en af dem, om der var nogen på jorden, som havde magt til at helbrede Alices lamme arm. Da samtalen skiftede emne, gik Joseph hen til fru Johnson, tog hende i hånden og sagde med ro og sikkerhed: "Kvinde, i Jesu Kristi navn, befaler jeg dig at blive hel." Da Joseph gik ud af værelset, efterladende alle forbavsede og målløse, løftede hun sin arm. Næste dag hængte hun sit vasketøj ud uden smerter for første gang i seks år. Ezra Booth og nogle medlemmer af familien Johnson tilsluttede sig Kirken som resultat af denne helbredelse. Miraklet forårsagede også stor anerkendelse i hele det nordlige Ohio.19 Samme forår vendte Parley P. Pratt tilbage til Kirtland med sin beretning om lamanitmissionen og kunne glæde sig over at se Kirkens fantastiske vækst. Han var især glad for, at Joseph var flyttet til Ohio. Parley blev snart efter kaldet på mission blandt en religiøs gruppe, kaldet Shakerne, i det nordlige Ohio. Shakerne (Forenet Selskab af Troende på Jesu Andet Komme) havde deres oprindelse i England og kom til Amerika i 1774 på grund af forfølgelse. "Deres navn kom fra deres tilbedelsesform, som [involverede] sang, dans og klappen i hænderne" til musik, "men deres tøj og væremåde er som [kvækernes], så de blev nogle gange kaldt Shaking Quakers" (rystende kvækere o.a.). Disse blev ledet af Ann Lee fra 1754 til Hun påstod at være Messias, der var vendt tilbage til jorden i kvindelig skikkelse. Hun belærte om, at mænd og kvinder var lige, og at der ikke skulle være ægteskab blandt troende.20 Leman Copley, en forhenværende shaker, var blevet omvendt til mormonerne, men troede stadig, at shakerne havde ret i mange af deres lærdomme, så han bad Joseph om vejledning i sagen.21 Den åbenbaring, Joseph Smith modtog, tog afstand fra shakernes lærdomme om cølibat, afholdenhed fra kød, og om at Gud viste sig i en kvindes skikkelse. Sidney Rigdon, Parley P. Pratt og Leman Copley blev også kaldet til at bringe evangeliet til shakerne (se L&P 49). De tre besøgte en koloni med shakere nær Cleveland i Ohio, men i henhold til Parley "afviste de fuldstændig at høre eller adlyde evangeliet."22 Ældste Pratt besøgte derpå et antal SDH-grene i Det Vestlige Reservat, hvor han fandt den samme åndelige fanatisme blandt medlemmerne, som Joseph havde mødt, da han kom til Kirtland i februar. Andre ældster blev også modløse af det, de så. John Whitmer erklærede: "Nogle forestillede sig, at de havde Labans sværd, og brugte det så dygtigt som soldater, nogle handlede ligesom indianerne med hensyn til at skalpere, nogle snoede sig hen over gulvet med en slanges hurtighed, hvilket de beskrev som at sejle i båd til lamaniterne og forkynde evangeliet, og mange andre tomme og tåbelige opførsler, som er uden mening og ikke værd at nævne. På denne måde gjorde djævelen øjnene blinde på nogle gode og ærlige disciple."23 Parley P. Pratt var enig i, at "en falsk og løgnagtig ånd syntes at snige sig ind i Kirken."24 Usikre på, hvordan man skulle klare disse åndelige fænomener, sluttede brødrene sig til profeten i bøn i oversættelsesværelset i Kirtland. Joseph dikterede derpå en åbenbaring (se L&P 50). Ældste Pratt huskede denne enestående oplevelse, at se en åbenbaring finde sted: "Hver sætning blev udtalt langsomt og meget tydeligt, og med en pause mellem hver, der var tilstrækkelig lang til, at den kunne nedskrives af en almindelig skriver med almindelige ord, skrevet fuldt ud."25 Herren begyndte med at erkende, at "der er mange falske ånder gået ud i verden for at bedrage menneskene" (L&P 50:2-3), og at Satan forsøgte at forføre dem for at styrte dem. Derfor gav Herren brødrene en nøgle, hvorved de kunne opdage og klare onde ånder: Side 5 af 11

6 "Derfor skal det ske, at dersom I ser, en ånd tilkendegiver sig, som I ikke kan forstå, og I ikke modtager denne ånd, da skal I bede Faderen i Jesu navn, og dersom han ikke giver jer den samme ånd, da kan I vide, at den ikke er af Gud. Og der skal gives jer magt over den ånd, og I skal med høj røst forkynde, at den ikke er af Gud" (L&P 50:31-32). Indvielsesloven I Kirtland var profeten ivrig efter at kende Herrens vilje vedrørende den økonomiske frelse for de hellige, hvoraf mange var fattige, især dem, som havde forladt deres hjem i New York. Hans interesse i Herrens økonomiske program kom, da han ankom til Ohio og opdagede en gruppe på omkring 50 mennesker, som havde oprettet et andelsforetagende, grundlagt på deres tolkning af udtalelser i Apostlenes Gerninger, hvor det beskrives, hvordan de første hellige havde alting fælles (se ApG 2:44-45; 4:32). Denne gruppe, kendt som "familien" og tidligere tilhængere af Sidney Rigdon, var medlemmer af Kirken, der boede på Isaac Morleys gård nær Kirtland. Da John Whitmer ankom midt i januar, bemærkede han, at det, de gjorde, skabte mange problemer. Hemann Bassett tog f.eks. et lommeur, der tilhørte Levi Hancock, og solgte det. Da Hemann blev spurgt hvorfor, svarede han: "Åh, jeg troede det altsammen tilhørte familien." Levi svarede, at han ikke brød sig om den slags "familievæsen" og ikke ville finde sig i det længere.26 Profeten Joseph erkendte dog et behov for at skabe et mere fuldkomment system, der kunne imødekomme Kirkens voksende økonomiske behov. Det krævede indtægter at finansiere Kirkens foretagender, som f.eks. udgivelse af åbenbaringer og missionærpjecer. Profeten stod uden hjem for sig og sin familie; Sidney Rigdon havde mistet sin præstegård og den økonomiske støtte, han tidligere havde modtaget fra sin menighed. Penge, varer og ejendom var nødvendige for at hjælpe de fattige og hjælpe immigranterne, som måtte ofre meget for at samles i Ohio, så Joseph bad til Herren. Den 4. februar modtog profeten en åbenbaring, der kaldte Edward Partridge til at tjene som Kirkens første biskop, med instruktioner til ham om at anvende al sin tid i denne kaldelse (se L&P 41:9). Fem dage senere modtog han en anden betydningsfuld åbenbaring, der omfattede Kirkens lov. Den gav biskop Partridge yderligere instruktioner om hans ansvar og skitserede det nye økonomiske system (se L&P 42). Et af de grundlæggende principper for dette nye økonomiske system var, at jorden og alt derpå tilhører Herren, og at mennesket var forvaltere (se Sl 24:1; L&P 104:13-14). Under indvielsesloven blev alle medlemmer af Kirken bedt om at vie eller overgive al deres ejendom, både fast ejendom og personlige ejendele til biskoppen i Kirken. Han ville derpå give dem en "arv" eller en forvaltning til den enkelte ud fra de ejendomme, der var modtaget. Størrelsen af forvaltningen afhang af familiens omstændigheder, ønsker og behov, hvilket blev fastsat i fællesskab mellem biskoppen og den kommende forvalter (se L&P 42:32-33; 51:3). Familien forvaltede dernæst deres forvaltning så godt, som de kunne. Hvis de var flittige og havde medgang, så ville de ved årets afslutning have en nettoindtægt, kaldet et overskud. Det overskud, der lå ud over familiens ønsker og behov, skulle gives til forrådshuset, så biskoppen kunne bruge det til at "hjælpe de fattige og trængende" (L&P 42:34). Indvielsesloven skulle frembringe relativ økonomisk lighed og afskaffe grådighed og fattigdom.27 Kirken lærte gradvist mere om indvielsesloven, da yderligere åbenbaringer blev givet. Profeten spurgte f.eks. Herren om, hvordan Kirken skulle erhverve sig land til bopæl for Side 6 af 11

7 de kommende hellige. De, som havde ejendom i Kirtland, fik befaling om at dele gavmildt af deres land. Andre pengemidler skulle vies til at købe mere land for (se L&P 48:2-3). De forhutlede hellige fra New York begyndte at komme i maj, og det var nødvendigt at få dem anbragt. Ansvaret hvilede hos biskop Partridge, så han søgte vejledning hos profeten. Biskoppen fik befaling om at udstykke lodder til immigranterne (se L&P 51:3). "Og lad hver mand handle redeligt, og alle iblandt dette folk skal være lige og modtage lige, så I må være eet, som jeg har befalet jer" (v. 9). Joseph befalede de hellige fra Colesville om at slå sig ned i Thompson i Ohio, nogle få kilometer øst for Kirtland, på en ejendom ejet af Leman Copley. De hellige fra Seneca County blev udpeget til at bo på Isaac Morleys gård, hvor de byggede bjælkehytter og plantede afgrøder. Selv om biskop Partridge prøvede at indføre indvielsesloven i Thompson, så hindrede konflikter den fulde efterlevelse. Leman Copley brød på grund af sin fejlslagne mission til shakerne sin kontrakt, der tillod sidste dages hellige at slå sig ned på hans jord, og han beordrede dem bort fra sin ejendom. Da profeten blev informeret om vanskelighederne, søgte og modtog han en åbenbaring, der befalede Newel Knight, grenspræsident i Colesville, og andre, der boede på Copleys gård, til at "omvende sig fra alle deres synder og... drage vestpå til Missouri, til lamaniternes grænse" (L&P 54:3, 8). Kort derefter rejste mindst 14 familier under Newel Knights ledelse til Missouris grænse.28 I åbenbaringen fra februar, der kaldte Edward Partridge til biskop, havde Herren befalet Joseph og Sidney at genoptage den inspirerede oversættelse af Bibelen. "Og atter, der bør bygges et hus til min tjener Joseph Smith, hvori han kan bo og oversætte" (L&P 41:7). Fem dage senere modtog profeten følgende instruktioner: "Du skal bede, og min hellige skrift skal gives dig, som jeg har bestemt, og den skal opbevares omhyggeligt. Men du skal tie dermed og ikke lære om den, førend du har modtaget den i sin helhed" (L&P 42:56-57). Joseph og Sidney fortsatte flittigt deres arbejde næsten dagligt hele foråret i et lille hus, der var bygget til Joseph og Emma på Isaac Morleys jord. På dette tidspunkt skulle Emma føde. Hun var endnu ikke kommet sig efter sin sygdom og den anstrengende rejse midt om vinteren fra New York. Den 30. april fødte hun tvillinger, men de levede kun i tre timer. Hun og Joseph havde nu mistet alle de tre børn, som de havde fået. Tilfældigvis fødte Julia Murdock tvillinger den 1. maj, men hun døde efter deres fødsel. Ældste John Murdock skulle rejse på mission på dette tidspunkt og indvilligede, da Joseph spurgte, om han og Emma kunne adoptere børnene. Emmas og Josephs sorg blev mindsket, og de tog villigt imod børnene -- en pige ved navn Julia og en dreng ved navn Joseph -- og de opdrog dem som deres egne. Betydningsfulde åbenbaringer om indvielsesloven og den forenede orden Dato Hvor modtaget Hvor optegnet Indhold 4. feb Kirtland, Ohio L&P 41:9 Edward Partridge blev udpeget som den første biskop. 9. feb Kirtland, Ohio L&P 42:30-34 Indvielsesloven forklaret. Feb Kirtland, Ohio L&P 44:6 De hellige skulle hjælpe de fattige i henhold til loven. Side 7 af 11

8 7. mar Kirtland, Ohio L&P 45:64-75 Kaldelse til at samle Zion: Det Nye Jerusalem Mar Kirtland, Ohio L&P 48 De hellige, som bosatte sig i Ohio, skulle spare penge for at få en arv i Zion Maj 1831 Thompson, Ohio L&P 51:3 og de efterfølgende vers Biskop Partridge skulle uddele lodder (forvaltninger) i henhold til familiens størrelse, omstændigheder, ønsker og behov. Forrådshuset skulle oprettes. Jun Kirtland, Ohio L&P 56:16-20 Rige og fattige fik befaling om at omvende sig. 20. jul Jackson County, Missouri L&P 57 Missouri udpeget og indviet som arveland og Zions center. 1. aug Jackson County, Missouri L&P 58:1-9, Zion skal komme efter trængsel. Tidlige immigranter æret ved at lægge Zions grundvold. Der skulle købes land i Independence. Aug Kirtland, Ohio L&P 63:27-31 De hellige skulle købe jord for penge og fik forbud mod at anskaffe det ved blod. 12. nov dec Kirtland, Ohio L&P 70:1-8 Ældster gjort til forvaltere af åbenbaringer. Overskud skal vies til Kirken. Kirtland, Ohio L&P 72:8 Newel K. Whitney udpeget som Kirkens anden biskop i Kirtland. Yderligere ansvar for biskoppen bekendtgjort. Mar Hiram, Ohio L&P 78 De hellige fik befaling om at oprette forrådshuse i Zion og yderligere organisere sig, så Kirken kunne blive uafhængig. 26. apr Jackson County, Missouri L&P 82:11-12 Den forenede orden skal etableres for at ordne Zions anliggender i Zion og Kirtland 30. apr Independence, Missouri L&P 83 Enker og forældreløse skal forsørges gennem indvielserne i Kirkens forrådshus. 27. nov Kirtland, Ohio L&P 85 For at kunne modtage en arv i Zion må et menneske være villig til at leve efter indvielsesloven. Side 8 af 11

9 25. jun. Kirtland, Ohio History of the Church, 1: Brev fra profeten til biskop Edward Partridge om størrelsen af et medlems forvaltning. 2. aug. 6. aug. Kirtland, Ohio L&P 97:10-21 Bygning af et hus (tempel) i Zion (Jackson County) befalet. Zion er de rene af hjertet. Kirtland, Ohio L&P 98 De hellige fik befaling om at holde de forfatningsmæssige love. Lovene om krig og tilgivelse givet til de hellige. 12. okt. Perrysburg, New York L&P 100:13-17 Det irettesatte Zion forløst. 10. dec. Kirtland, Ohio History of the Church, 1: Brev fra profeten, som rådede de hellige til at bibeholde land: Bøn til Herren om, at de hellige kunne vende tilbage til deres arveland. 16. dec. 24. feb apr Kirtland, Ohio L&P 101 Grunde givet for de helliges uddrivelse af Jackson County. Zion skal ikke flyttes fra sit sted. De hellige skulle stole på den forfatningsmæssige proces. Kirtland, Ohio L&P 103 De hellige skal forløse Zion efter trængsel. Zion skal forløses ved magt. Kirtland, Ohio L&P 104:47-66 Den forenede orden opløst i Kirtland og Zion. Der bliver sørget for det hellige skatkammer. 22. jun Fishing River, Missouri L&P 105 Forløsningen af Zion udsat, indtil de hellige er beredte, har modtaget deres begavelse og er talrige. Den forenede orden opløst indtil efter Zions forløsning. 1. sep Kirtland, Ohio History of the Church, 2:254 Profetens brev til Kirkens ældster vedrørende hans syn i juni 1831 om at drage til det vestlige Missouri. (Tilpasset fra William O. Nelson, Ensign, jan. 1979, s. 23) Generalkonference i Ohio Kirkens fjerde generalkonference afholdtes i en skole i Kirtland-området fredag den 3. juni Mange missionærer i Ohio vendte tilbage for at deltage i møderne. Optegnelserne fortæller, at der deltog 63 præstedømmebærere.29 Med Joseph Smiths ord: "Herren viste sin magt til de helliges mest fuldkomne tilfredsstillelse" ved konferencen.30 Efter de indledende bemærkninger bekendtgjorde Joseph, at Herren ønskede, at værdige ældster "skulle ordineres til det høje præstedømme".31 Disse var de første ordinationer til højpræst i denne uddeling. Profeten ordinerede fem brødre til højpræster; en af dem, Side 9 af 11

10 Lyman Wight, ordinerede flere andre ved det samme møde. John Corrill og Isaac Morley blev kaldet som rådgivere til biskop Edward Partridge og blev indsat til denne kaldelse af Lyman Wight.32 Under konferencen var Ånden med profeten på en "usædvanlig måde. Og [han] profeterede, at Johannes Åbenbareren på det tidspunkt var blandt Israels ti tabte stammer... for at forberede dem til at vende tilbage fra deres lange landflygtighed."33 Profetiens ånd hvilede også på Lyman Wight: "Han sagde, at Frelserens komme ville være som solen, der står op i øst, og vil dække hele jorden." Han forudsagde, at nogle af brødrene ville lide martyrdøden for deres religions skyld og ville besegle deres vidnesbyrd om Kristus med deres blod.34 Profeten Joseph, Harvey Whitlock, og Lyman Wight så himlene åbne og Jesus Kristus siddende ved Faderens højre hånd. Lyman vidnede om, at han så Guds Søn gå i forbøn hos Faderen for de hellige.35 Ikke alt det, der skete ved konferencen, var godt. Som det var sket i de foregående måneder, så man en tilkendegivelse af onde ånder. Kirkens historiker, John Whitmer, fortalte, at "djævelen besluttede at gøre sin magt kendt".36 Forfærdelige lyde hylede under mødet, og flere mænd blev kastet voldsomt rundt af onde ånder. Harvey Green blev kastet rundt på gulvet i kramper. Profeten lagde hænderne på ham og drev en ond ånd ud. Harvey Whitlock og John Murdock blev lammet, så de ikke kunne tale. Joseph Smith sagde, at alt dette var en opfyldelse af skrifterne, der sagde, at "fortabelsens søn" skulle åbenbares (se 2 Tess 2:3). Profeten forstod Satans plan og befalede ham i Kristi navn at forsvinde, hvilket han gjorde til "glæde og trøst" for de tilstedeværende.37 Disse tidlige oplevelser i Kirtland virkede som en advarsel til alle hellige om at undgå at gøre forsøg med onde ånder og undgå yderliggående åndelig nidkærhed. Således sluttede de første kritiske måneder i indsamlingen af de hellige fra New York til Ohio og oprettelsen af Kirkens hovedsæde der. Mens medlemmerne oplevede nærkontakt med onde ånder, modtog de også værdifulde instruktioner og så Guds magt overvinde den ondes magt. Joseph Smith og Sidney Rigdon genoptog den inspirerede oversættelse af Bibelen. Indvielseslovens evige principper blev åbenbaret, og yderligere grundvolde blev lagt for den storslåede missionering i de sidste dage. Slutnoter 1. I F. Mark McKiernan og Roger D. Launius, eds., An Early Latter Day Saint History: The Book of John Whitmer (Independence, Mo.: Herald Publishing House, 1980) s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s Se McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s Se "Journal of John Murdock," nov jul. 1859, LDS Historical Department, Salt Lake City. 5. I History of the Church, 1: I History of the Church, 1:146; dette afsnit er taget fra Milton V. Backman jun., The Heavens Resound: A History of the Latter-day Saints in Ohio, , (Salt Lake City: Deseret Book Co., 1983), s Lucy Mack Smith, History of Joseph Smith, ed. Preston Nibley (Salt Lake City: Bookcraft, 1958), s Smith, History of Joseph Smith, s To foregående afsnit er taget fra Backman, Heavens Resound, s. 47, History of the Church, 1:146. Side 10 af 11

11 11. John Corrill, Brief History of the Church of Jesus Christ of Latter-day Saints (St. Louis: John Corrill, 1839), s. 13; se også Joseph Smith, "Try the Spirits," Times and Seasons, den 1. apr. 1842, s Corrill, Brief History of the Church, s I Times and Seasons, den 1. apr. 1842, s History of the Church, 1: I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s Corrill, Brief History of the Church, s History of the Church, 1: History of the Church, 1: I History of the Church, 1: ; se også Millennial Star, den 31. dec 1864, s Se bekræftelse af stavemåden "Alice Johnson" på foto i arkiv af hendes grav i Walnut Hill Cemetery i Council Bluffs, Iowa. 20. John Hayward, The Book of All Religions, (Concord, N. H.: I. S. Boyd og E. W. Buswell, 1843), s Se History of the Church, 1: Parley P. Pratt, ed., Autobiography of Parley P. Pratt, Classics in Mormons Literature series (Salt Lake City: Deseret Book Co., 1985), s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s Pratt, ed., Autobiography of Parley P. Pratt, s Pratt, ed., Autobiography of Parley P. Pratt, s Levi W. Hancock, "Levi Hancock Journal" LDS Historical Department, Salt Lake City, s Tre foregående afsnit er taget fra Backman, Heavens Resound, s Taget fra Backman, Heavens Resound, s. 66. Se også Larry C. Porter, "A Study of the Origins of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints in the States of New York and Pennsylvania, ," Ph.D. disp., Brigham Young University, 1971, s Se Donald Q. Cannon og Lyndon W. Cook, eds., Far West Record: Minutes of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, (Salt Lake City: Deseret Book Co., 1983), s History of the Church, 1: I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s Se Cannon og Cook, Far West Record, s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s. 67; se også "Levi Hancock Journal" LDS Historical Department, Salt Lake City, s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s I McKiernan og Launius, An Early Latter Day Saint History, s. 71; se også History of the Church, 1:175. Side 11 af 11