There's nothing you can do that can't be done Nothing you can sing that can't be sung

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "There's nothing you can do that can't be done Nothing you can sing that can't be sung"

Transkript

1 seneste rettelse 07/07/07 There's nothing you can do that can't be done Nothing you can sing that can't be sung (fra All You Need is Love) Vi bliver nødt til at tænke globalt i vore handlinger Frihedens_muligheder Selv om kun få vil indse det, er menneskers frihed i dag større end nogensinde Livet her og nu indeholder mulighederne Virkeliggørelse som en proces Den bundne energi Hvordan fungerer jeg som person? Det specifikt menneskelige Kapital og viden Dyreadfærd og menneskeliv Lidt personlig historie Kors og kristendom Jantelov og narcissisme Behovsopfyldelse_iflg._Maslow Almagt_og_afmagt De_banale_kendsgerninger Frihedens muligheder Selv om kun få vil indse det, er menneskers frihed i dag større end nogensinde Det frihedsrum eller de muligheder, vi som menneske har anno 2006, er emnet. Frihed er noget, (1 af 35) [ :58:05]

2 vi har fået gennem en lang kulturel proces. Frihed er muligheden for at sige ja eller nej, at vælge mellem alternativer, og selv at bestemme. Frihed er i denne betydning personlig, men kan naturligvis også være en fælles beslutning eller mulighed. Frihed eksisterer i en given realitet. Realiteten forbindes traditionelt med begrænsninger og bundethed. I kristen terminologi er vi bundet til synden eller arvesynden, hvor kun nåden kan frigøre os. Korset er et billede på den lidelsesfulde eksistens, der kun kan ophæves gennem frelsen. I andre religioner er vi bundet til karma eller til materien, hvor udøvelsen af religionen eller den rette levevej fører mod frigørelsen. Siden jeg i 1979 havde nogle meget specielle oplevelser, som transcenderer almindeligt hverdagsliv, har jeg i årene efter brugt meget tid på at bearbejde oplevelserne. Jeg har studeret religiøse tekster, men har også engageret mig i nyere litteratur, spændende fra psykoanalyse, der blev formuleret som en ny videnskab af Sigmund Freud, til senere videnskab, men også mere åndelige sysler, f.eks. Rudolf Steiner og C.G. Jung. Formålet har altid været at forstå den virkelighed, som mennesker er placeret i. Her kan det også være relevant at nævne Søren Kierkegaard, som forholder sig til den enkeltes eksistens og øjeblikkets valgmuligheder. Og så har jeg i øvrigt fulgt med tiden og levet et normalt familieliv og set fjernsyn og så videre. Og nysgerrig har jeg altid været med hensyn til menneskelig udvikling, samtidig med en undren over de mange spildte muligheder i vores samfund. Det et alt for få personer, der er opmærksomme på vores unikke historiske muligheder i denne del af verden. Set i et globalt perspektiv er danskere blandt de mest begunstigede på jordkloden. Det gælder med hensyn til sociale perspektiver, infrastruktur og teknologi. Det gælder velfærd generelt. Sygdomme er for størsteparten selvforskyldte og kan undgås ved at leve fornuftigt og undgå overdreven indtagelse af alkohol og fedtstoffer. Måske bør man også være tilbageholdende med hensyn til industriens tilsætningsstoffer. Hvis man dertil forholder sig aktivt til rygning og dårlige vaner i det hele taget, har man mulighed for at få en masse livskvalitet forærende. Den som har brækket et ben eller på anden måde været midlertidig handicappet, og senere får den (2 af 35) [ :58:05]

3 fulde førlighed tilbage, ved hvad frihed betyder, og hvordan det adskiller sig fra bundethed. Det er langt fra alle, der ønsker denne frihed, som positivt anvendt også vil komme andre til gode. Hvis flere ønskede det, ville verden se meget anderledes ud. Man har nogle gange indtryk af, at nogle personer ligefrem trives ved at være i dårligt humør, eller altid at være kritiske og negative. Jeg har forsøgt at udgive forskelligt siden mine meget specielle oplevelser, men uheldigvis kan man ikke udgive en bog med budskabet om at gøre, hvad man egentlig har lyst til. Der er ikke salg i et sådant budskab, selv om det i realiteten er epokegørende, hvad det kan medføre. Livet i sig selv er fascinerende, men det er ikke en sensation og vil aldrig blive det. Nyheder i dag skal have præg af sensation for at kunne gøre sig gældende. Og de vil være i konkurrence med de stadig mere forskruede civilisationsproblemer, som vi står over for på kloden, helt unødvendige, men der er bare ikke nogen, der for alvor har tænkt sig at ændre på situationen. Det er blevet moderne som undertrykt, hvad nogle befolkningsgrupper ganske givet er, at sprænge sig selv i luften på steder, hvor det rammer flest mulige mennesker. Det er da galimatias. Og det forekom ikke for 25 år siden. Frihedens muligheder er lige foran os, og langt de fleste danskere vil kunne opremse en række, hvis de gør sig den ulejlighed at åbne ører og øjne, og ikke mindst sanseapparatet generelt. Man kan ikke på vegne af andre fortælle, hvad disse muligheder aktuelt er, og de skal også villes og opsøges af den enkelte, hvis der skal være alvor bag. Mulighederne spildes i dag ved ævl og kævl, hvad enten det er inde bag gadedøren, eller det er de konfrontationer, som bliver en stadig hyppigere salgsvare, når politikere og andre placeres over for hinanden i studiet, mens vi andre kan sidde passivt i sofaen og betragte underholdningen. Den som vil det ene fornødne, som Cecil Bødker engang udtrykte det i et digt, starter ikke med brask og bram, og kaster sig hovedkuls ud i eventyr. Livet kræver ro og omtanke og oprigtighed. Det er ikke specielt oppe i tiden, må man desværre erkende. (3 af 35) [ :58:05]

4 Livet her og nu indeholder mulighederne Når man tager hul på de muligheder, som livet tilbyder, vil man blive konfronteret med udfordringer, også af følelsesmæssig art. Det er der ikke noget mærkeligt i, for sådan er livet nu engang skruet sammen. Man vil også opleve, at livet består af spændinger, som i en fastlåst social kontekst er indlejret i et rollemønster, der for nogle er snærende bånd, som lægger beslag på nye muligheder. Udvikling består ikke i at bryde alle grænser. I de fleste tilfælde begynder den med en erkendelse, og erkendelse vil være en tilbagevendende proces, eller en del af udviklingsprocessen. Manglende erkendelse og manglende udvikling kan sagtens være begrundet i magelighed eller dovenskab, og da kræver det en særlig indsats, hvis en person skal ud af en sådan tilstand. Dybest set kan kun personen selv trække sig op ved hårrødderne. Problemet er ofte, at adfærden indtil da kan have negative konsekvenser i forhold til andre, og at den dovne reaktion kan være voldelig. Manglende udvikling er mere normalt i dag end naturlig udvikling. Det har jeg undret mig over i mange år. Når man bare en gang har oplevet livsudfoldelse og de muligheder, som følger med, ønsker man sig ikke tilbage til et liv i stilstand. Hvorfor ønsker nogle mennesker i den grad at begrænse sig selv og andre, når der ud over et snærende normsystem ikke er nogen fornuftig grund til det? Normer har historisk været nødvendigt for at opnå en udvikling, til glæde for fællesskabet. Derfor har Vorherre udstyret os med forskellige religioner, påstår jeg. Mange religioner er i dag blevet en spændetrøje, hvor den vitale begrundelse stort set er væk. Religioner eksisterer dog også som livets beskyttelse i mange kulturer, og det er efter min overbevisning religionens fornemste og oprindelige opgave. Fra min egen erkendelse har jeg hentet dette skema, hvor mange begreber genkendes som centrale i forskellige religioner. Det blev formuleret i en meget intens periode i forsommeren (4 af 35) [ :58:05]

5 1979, hvor jeg var udstyret med lidt hjælp fra oven: Det er gået nogle år siden 1979, og der har været tid til at vende tankerne. Både før og efter har jeg læst adskilligt, så min viden er ikke grebet ud af den tomme luft. Skemaet kan angribes på mange niveauer. En måde er at betragte vækstniveauerne i den midterste kolonne. Her bliver det hurtigt tydeligt, at hverdagslivet anno 2006 indeholder mere vrede, aggression, vold og vanvid end de andre forhold i skemaet. Faktisk er vold og vanvid eskalerende i disse år, og det hele foregår indtil videre mest på afstand, set her fra Danmark. I den store sammenhæng bliver pladsen til lyst og lidenskab mindre og mindre. Og helhjertethed er afløst af racisme og had i det hele taget. Der er ikke meget plads til menneskelighed i et bredere forum. Lad os bare slå fast: skemaet kan ikke bruges til noget som ren teori. Det bliver i hvert fald (5 af 35) [ :58:05]

6 uden min deltagelse. Liv uden oplevet liv er volapyk, og sådan kan man blive ved med de forskellige felter. Liv og lyst er noget, der opstår, når det ikke undertrykkes, og ord uden følelser er velegnede til formålet. I vores meget opsplittede verden er det helt normalt at adskille ord og tilværelsen i øvrigt, men det er kunstigt, selv om det er normalt i menneskenes verden at tro, at ord ikke hænger sammen med den konkrete virkelighed. I en harmonisk vækstproces bevæger man sig nedad igennem skemaet, ikke for at lade det øverste bag sig. Men det er vækstlag eller vækstniveauer, som man gradvist bevæger sig ned igennem. Forudsætningen for et positivt forløb og positive resultater er, at højresiden i form at ånd udvikles sideløbende. Det handler om væremåden, om holdningen og om bevidstheden. Hvor er jeg i forhold til oplevelsen? Det er sjældent, at mennesker er i stand til at udvikles harmonisk. Der kan være ydre påvirkninger i form af dårlige relationer, men det kan også være fattigdom eller sygdom, der blokerer for de naturlige livs muligheder. Ideelt set skulle man gennem lyst og lidenskab åbne op for den fulde udfoldelse af de menneskelige muligheder, gennem respekt og værdsættelse af andre forstås, frem mod tillidsfulde relationer. Men der sker næsten altid noget, som forstyrrer en sådan udvikling. På samme måde lærer barnet livet gennem roller, en far og en mor, hvor det oplever kærligheden og tillidsfulde relationer. Det er imidlertid uundgåeligt under en normal opvækst, at nogle sætter en kæp i hjulet for de gode oplevelser. I en social kontekst er det nødvendigt at tilpasse sig fællesskabet. Det hører med til menneskelig udvikling at lære sine begrænsninger at kende. På den måde bliver det nemmere at gøre brug af sine stærke sider. Viden bliver til, efterhånden som man som menneske tager hul på livet. En konstruktiv udvikling kommer omkring hele spektret alle begreberne eller faktorerne i figuren. Den springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Man skal lære at være vred, når det er nødvendigt, og at kontrollere den aggressivitet, der ligger gemt i enhver. På det øverste niveau ligger interessen som en positiv mulighed. Interesse grundlæggende er et (6 af 35) [ :58:05]

7 udtryk for at være til stede, at være imellem, som er den direkte oversættelse af ordet. Man er som en plante, der svajer i vinden. Vækst foregår, mens man sover, men også gerne i vågen tilstand. Det er vel det modsatte af stress, hvor man som person ikke trives. På det næste ligger engagementet, der indeholder lidenskab. Det er de dyriske drifter, men også hengivenhed og alvor. Instinkter forudsætter et vågent individ, som er til stede her og nu. Rygning er i øvrigt et godt middel til at dæmpe instinkterne med. Efterhånden opnår man fortrolighed med sine naturlige tilbøjeligheder, positivt forstået, og man får øje på sig selv som et menneske, et særligt individ, og på andre mennesker, der ikke længere bare deltager i et rollespil. Hvordan man selv som menneske spiller med, er lige så vigtigt, som hvilken energi der er aktiveret. Respekt er et godt udgangspunkt. Ovenstående er selvfølgelig ikke fyldestgørende, men en måde at snuse til livets spændende mysterier, og en appel om at tage fat på den fysiske og kropslige virkelighed. Virkeliggørelse som en proces Som skemaet viser, har jeg en forkærlighed for 4-delinger. Det hænger sammen med den erkendelse, som jeg fik i maj 1979 og i tiden derefter. Livet vil altid kunne forklares i 4- delinger, hvis man ønsker det, men det kræver en interesse for at forstå det. Den typiske dansker, der sidder og bander bag en bajer, fatter ikke noget. Og fra min tid på universitetet kan jeg heller ikke tillægge den kropsfjerne tekstkritik nogen værdi. Måske på grund af Tv er tekst blevet uafhængigt af den virkelighed, vi fysisk er til stede i. Sprog i min anvendelse hænger sammen med liv og aktualitet. For den, der har lyst til at komme videre i sit liv, kan den følgende 4-deling bruges. Den indeholder fire forskellige muligheder for aktivitet: Interesse Engagement Lyst (7 af 35) [ :58:05]

8 Lidenskab Der findes ikke en bestemt metode, der er den rigtige. Der er mange, der forsøger at score kassen ved at tage patent på deres version af, hvad vejen, sandheden og livet er. Det er fup, når nogen tager patent, selv om der er mange rigtige anvisninger. Men man kan sagtens undgå forvirringen. Hvad det handler om er at få en god fornemmelse for sig selv. Der er helt sikkert løsninger, der er mere rigtige end andre, og der er faldgruber, hvor man kan komme galt af sted. Men der gives ikke universelle løsninger. Man er altid nærmest på sig selv, og det er da et godt udgangspunkt. Det er bedre at tage fat i en af de fire end at kaste med brosten. Den positive tilgang har større perspektiver, noget som man hurtigt vil opdage, hvis man helhjertet går ind for sagen. At kaste med brosten er udtryk for desperation. Der er ingen, der gør det for sjovt. Det gør det ikke mere rigtigt af den grund. Men her er der mulighed for at gøre noget for sjovt. Og tag bare det gode humør med. Energien er hos alle mennesker bundet omkring et eller andet. Det er den frie energi, som kan og bør investeres i noget konstruktivt, og her er den viljestyret. Det drejer sig om at bringe sig selv eller andre i situationer, hvor energien er frigjort. Viljen tillader også, at man kan blokere energien. Tilsvarende kan miljøet hæmme eller begunstige de positive muligheder. Tilbuddet er her at gøre tingene for sin egen skyld. Min erfaring er, at det også kommer andre til gode. Og hvis man vil andre det godt, begynder man da også med sig selv. Det virker paradoksalt. Desværre er der en kedelig udvikling i øjeblikket, hvor selvtilstrækkelighed ofte fører til en kynisk egoisme. Det er ikke den, jeg er fortaler for. Min pointe er, at åbenhed over for tilværelsen åbner for livsmuligheder, herunder andres. Men vejen går omkring den enkelte. Jeg kan ikke for alvor rådgive andre uden på forhånd at kende problemet på min egen krop. Det andet er bare mere eller mindre begrænsende normstyring. Min pointe er, at man skal gøre noget for at lade livet komme til én. Det kræver en aktiv attitude, som kan være at gøre, hvad man dybest set føler lyst til. Men det kan også være at (8 af 35) [ :58:05]

9 engagere sig, at rejse sig op fra sofaen, slukke fjernsynet og involvere sig. Nogle føler sig måske helt rastløse bare ved tanken. I alle tilfælde drejer sig om at komme nærmere en oplevelse af, hvor man gør gavn. Mange mennesker har et arbejde, der er præget af interesse eller engagement. Nogle går sågar på arbejde af lyst, og enkelte er lidenskabeligt engagerede i deres arbejde. Dem behøver man sikkert ikke at give gode råd, i hvert fald ikke så længe det går godt. Andre er ikke på samme måde begunstigede af miljøet, og her bliver den nødvendige indsats større. Der kan være perioder i alle menneskers liv, hvor man savner inspiration, hvor man keder sig og ønsker forandring, og her kan jeg i hvert fald bidrage med nye tankemønstre. Den sværeste af de 4 muligheder ovenfor er lidenskaben, fordi den vil sin egen undergang, som Kierkegaard udtrykker det. Den sprænger alle grænser, og det er ikke altid særlig fornuftigt. Derfor kræver den en samtidig bevidsthed, hvis den skal udfoldes. Gøres det rigtigt og helhjertet, vil lidenskaben ændre sig. Det sker dog ikke, hvis den alene udfolder sig som et sidespring i det skjulte. Man kan i øvrigt ikke skrive sig ud af en sådan situation. Dertil rumsterer det for meget i kroppen. Den bundne energi Sidespringet er et godt eksempel på, at handlinger ikke altid er helhjertede, og hvis de er det, giver det anledning til ravage. Derfor er omtanke altid en god ide. Hverdagslivet er ofte en følelsesmæssig begrænset størrelse, styret af rollespil. Nogle mennesker trives fint inden for rammerne, mens andre føler sig mere indeklemt. Det er ikke unormalt i et parforhold, at man så at sige lægger beslag på hinandens følelsesliv. Familien og dermed parforholdet er samfundets base. Alle samfundets medlemmer vender hver dag tilbage til en familie, eller de refererer til en sådan. Det betyder ud over tryghed også en fælles normstyring. Ingen taler om den, fordi den så at sige omfatter alle, men den virker, også i forhold til det talte ord i den offentlige debat. I Danmark roser vi os af at have et demokrati med ytringsfrihed. Vi kan diskutere alt, og for at (9 af 35) [ :58:05]

10 afprøve det laver Jyllands-Posten nogle tegninger af profeten Muhammed, som viser sig at udløse en kraftig debat, dog ikke fra danskere. I USA blotter Janet Jackson det ene bryst under en direkte Tv-transmission, og helvede er løs. Man skal åbenbart bare trykke på nogle knapper for at få folk op af stolene. Hvorfor udløser nogle ganske bestemte handlinger den type reaktioner? Hvorfor sker det ikke, når en dyrerace er truet? Det frie ord er åbenbart ikke så frit alligevel. Når der sker noget i kongehuset, kaster alle sig over det, som om det var noget meget specielt. De landsdækkende kanaler afsætter sendetid i kapløb med hinanden. Denne skævvridning af virkeligheden viser, at noget ligger fuldstændig upåagtet hen, mens andre forhold så at sige sluger al vores energi. De ovennævnte tilfælde er alle kollektive eller kulturelt betingede. De udtrykker noget karakteristisk for en gruppe mennesker eller en befolkning. På det individuelle plan vil man tilsvarende kunne lokalisere en bundet energi. I relation til skemaet først i afsnittet knytter der sig som regel en del angst til knuden eller komplekset, hvis man vælger at kalde problemet sådant. Og angst vil ofte være indkapslet og kun opleves i bestemte grænsetilfælde. Resten af tiden sørger man for som person ikke at komme i nærheden af oplevelser, der udløser angst. Det kan være hensigtsmæssigt, men det kan sandelig også være irrationelt. Viljen til at åbne sig for livet er åbenbart betinget af den kraft, der trækker den modsatte vej, som blokerer for energien. Når et rige er i splid med sig selv, bliver alt et spørgsmål om kompromisser. Min baggrund for at skrive om frihed er oplevelsen af livet som noget, der har værdi i sig selv, og som kan eksistere frit. For min skyld må man gerne kalde det for gudgivet, men det er ikke det afgørende. Det er vigtigere at respektere livet. Og det er også vigtigt at pointere, at livet kun eksisterer gennem individer. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan jeg forholder mig, og hvordan jeg reagerer. Mine handlinger er med til at forme fremtiden. (10 af 35) [ :58:05]

11 Hvordan fungerer jeg som person? Der er en bestemt attitude, som jeg altid har haft svært ved at forlige mig med. Om den er speciel dansk, ved jeg ikke. Det har måske noget med velfærdssamfundet at gøre. Den består i, at man gerne må have en mening, men at den ikke må være for nærgående. Det skal helst ikke angå en selv, når man udtrykker en holdning. Det er også nemmest at snakke om nogle, som ikke er der. Det var min dansklærer i HF, Niels Knudsen, som lærte os at læse en tekst med udgangspunkt i to spørgsmål: Hvad står der i teksten? Hvad siger teksten mig/os? Det lyder måske meget banalt, men det er en meget sjælden fremgangsmåde, som kræver præcision og vilje. Den fordrer også nærvær og dialog, om ikke andet så med sig selv. Det mest normale er, at man bruger en tekst til at bekræfte sig selv med, og dermed ikke beskæftiger sig for dybtgående med problematikken. Med vore dages journalistik og informationsstrøm er det en sjældenhed, at nogen opmuntrer til den grundige og seriøse behandling. Den følgende 4-deling forholder sig til sammenhængen og anerkender ikke den kunstige opsplitning mellem verbale ytringer og gøremål. Den er også fra 1979 og forholder sig mest til højresiden i ovenstående skema. Der er nemlig 4 forhold, der tilsammen fortæller, hvordan jeg fungerer som person. Jeg vil gå så vidt, at det også handler om sundhed, i første omgang på det mentale plan. Ord Handling Holdning Viden (11 af 35) [ :58:05]

12 Hvis nogen vil indvende, at det er da for banalt, vil jeg svare tilbage, at livet er enkelt. Det er meget moderne, at det skal være kompliceret, jo mere, jo bedre, men det passer ikke. Løsninger kan være komplekse, og processer kan være komplicerede, men det er noget andet. Livet i sig selv er enkelt. Start med en tidlig morgen at gå ud i naturen, f.eks. ud til stranden, og træk vejret dybt og roligt. Lad være med at tænde en smøg inden, og lave alle mulige andre krumspring. Der skal helst ikke være spændinger i luften, svarende til uløste problemer, fordi da er det spændingen, der styrer forløbet, eller som gør krav på løsning. Det vil afspejle sig i holdningen, og formodentlig også i ens viden. Individuelt skal der helst være sammenhæng mellem de 4 faktorer, hvis man vil have det godt med sig selv, og det er da et godt udgangspunkt. Det er ikke en god ide at afkræve dem hos andre. Effekten er meget større, når man som Piet Hein foreslår "at starte i verdens centrum og begynde med sig selv". De 4 forhold fortæller noget om sammenhængskraften i et menneske. Ord og handling har noget at gøre med interaktionen med omverdenen, mens holdning og viden fortæller om personens attitude, men også om baggrunden for den. Holdning og viden er den måde, en person trækker i sig selv, mens den udadvendte aktivitet foregår enten på det verbale niveau (ord) eller på det fysiske (handling). Det kan sagtens være en kombination, hvor ord er ledsaget af en klar holdning: Fy!, eller hvor viden fører til en specifik handling, f.eks. en opbremsning i trafikken. Sammenhæng fordrer præcision, hvis ord skal udtrykke en viden eller en holdning. Derfor bør man ikke sjuske med ordene, hvis man har noget på hjerte. Det er blevet moderne at bruge ordet optimalt om alt muligt, men også et udtryk som lige præcis!. Der er gået inflation i procentberegninger. Når noget skal være effektivt, f.eks. en sportspræstation, skal der ydes 110 eller 120 %. Dybest set er det disrespekt for sproget og muligheden for at kunne anvende det til at forklare noget med. Ethvert naturligt udgangspunkt bliver umuligt, men det er måske også meningen? (12 af 35) [ :58:05]

13 Hvis et ungt menneske kaster med brosten som en handling, er der formodentlig en holdning bag, der er styret af en gruppe, men de to andre forhold i 4-delingen er vist kendetegnet ved fravær. Denne del er teksten er fra april 2006, hvor der var store uroligheder i franske byer mellem unge og politiet. I en radioudsendelse om Baader-Mainhof-gruppen kaldes brosten for "argumenter", lidt interessant i denne sammenhæng. Det gælder om alle mine 4-delinger, at de er anvendelige i fredstid, ikke når forholdene spidser til. Som det har kunnet læses mellem linierne, er dagens problemer ikke kun forårsaget af manglende lyst. Der er mennesker, der direkte obstruerer de positive muligheder, vi har foran os. De, der påstår, at alle inderst inde ønsker fred og en god udvikling, er naive. Da jordkloden er rund og ikke uendelig i udstrækning, betyder det begrænsede ressourcer. Man kan altså ikke vente i det uendelige, indtil alle indser nødvendigheden af at handle anderledes, og til den tid har elimineret resten af de truede dyrearter, og hvad der ellers kendes af afledte konsekvenser. Egoisme og selvhævdelse, kombineret med arrogance, er en kedelig egenskab ved mange mennesker, især i den vestlige verden. Når mentaliteten, der er blevet til i en overflod af materiel velfærd, oven i købet slår igennem politisk, bliver det for alvor svært at formulere et konstruktivt alternativ. På grund af de materielle barrierer bliver afstandene mellem ord, handling, holdning og viden så stor, at den er svær at reetablere. Det kræver knofedt og vilje for den, som gerne vil gøre forsøget. Måden at klamre sig til sin ejendom er ikke noget nyt. Tidligere var det aristokratiet og derefter overklassen, der med fysisk magt holdt fast ved deres landevindinger. I dag er det alle husejerne. Når denne holdning bliver den fremherskende, er der ikke længere plads til alternativer. Magtmidlerne er anderledes i dag, hvor det ikke er politi eller militær til hest, der med knipler jager masserne væk. I dag styres begivenhederne gennem medierne, og det virker. (13 af 35) [ :58:05]

14 Ordene er magtmidlet udadtil, men måden, det sker på, et styret af nogle holdninger, der hele tiden flytter sig. Og nogle af dem, der kontrollerer medierne, ved udmærket, hvad de gør. Det kaldes også bevidst manipulation. Når verdens statsledere mødes og i forlængelse heraf holder pressemøde, er det kutyme, at de storsmilende fortæller om fremskridt. Ofte er baggrunden, at der i de enkelte lande foregår krænkelser af menneskerettighederne, som ganske enkelt forties. På den måde har diktaturer i årtier ført sig frem. Seneste afsløring fortæller om Kinas Mao Tse-tung, der meget kynisk har undertrykt det kinesiske folk, men også har bagatelliseret følgerne af en mulig atomkrig. Maos støtter har intetanende bakket op omkring ham, også i Vesten. Alt starter i det små, således også obstruktionen og at kunne se tingene klart. Mediebilledet viser ord og handlinger i en større skala. Vi tror, vi får sandheden at vide, men det er ofte en fordrejet version. Og holdninger, som de udtrykkes på Tv, hænger ikke nødvendigvis sammen med de faktiske handlinger. Bureaukratiet er i øvrigt en god måde at bibeholde og uddybe afstanden mellem de fire faktorer. Når bare de viser nogle sjove reklamer, går det nok alt sammen. Min opfordring er naturligvis, at man forsøger at skabe sin egen forståelse af virkeligheden uden for det autoriserede mediebillede af verden - ikke bare som et lille appendiks, men med henblik på, at tilstrækkelig mange kan handle med afsæt i en mere rigtig virkelighed end den medieskabte, som er kunstig. Tag ikke fejl af trægheden som en konsekvens heraf. Den er enorm. Viljen til at handle anderledes er givetvis stor, hvis tilstrækkelig mange er bekendt med alternative handlemuligheder og en dybere fælles forståelse af menneskelige sammenhænge. Det specifikt menneskelige Mennesket adskiller sig fra naturen ved at have et jeg og en bevidsthed. Det specifikt menneskelige lader sig også udtrykke i en 4-deling: (14 af 35) [ :58:05]

15 At kunne forstå sammenhænge At kunne udvikle begreber Forestillingsevnen Formuleringsevnen Jeg er stolt af at kunne citere direkte fra mit oprindelige manuskript, som blev til i forsommeren Det meste af teksten her er omskrivninger under skyldig hensyntagen til den tid, vi lever i, som er noget mere kaotisk end dengang. Både dengang og i dag er der en tydelig uvilje mod at se og at forholde sig til de enkle sammenhænge. Jeg kan ikke lade være med at undre mig over misforholdet mellem et såkaldt åbent samfund og den totale ignorering af mine tanker. Der må være en indbygget normstyring i mennesket i dag, som ikke tillader den ukomplicerede tankegang. Derimod må der gerne være sladder og ligegyldigheder over en bred kam. Hvis det er på samme måde, at bestemte grupper føler sig udstødt af samfundet, kan jeg egentlig godt forstå deres voldsomme reaktioner. Dybest set kan modviljen været begrundet i en aversion mod at betragte mennesket som et væsen med muligheder, placeret på en planet, og hvad deraf følger. For mig at se giver det fantastiske perspektiver, men alligevel vader man rundt i terrortrusler med udsagn om, at det skal vi åbenbart til at indstille os på som et grundvilkår ved tilværelsen. Enhver der ulejliger sig med at gå en tur på egen hånd, kan reflektere over de 4 egenskaber, der er nævnt ovenfor. Her adskiller vi os afgørende for dyrene. De højt udviklede pattedyr kan også forså og artikulere sig, men ikke i samme omfang som vi mennesker. Tænk engang om Vorherre som sit primære formål har ønsket, at vil ville indse dette, men nejtak! Så hellere en snærende religion og et kongehus, der udlever de menneskelige vilkår, bare vi selv bliver fri for det og kan nøjes med at se fjernsyn! Jeg kan simpelt hen ikke lade være med at undres. Vi har friheden til at sige, lige hvad vi vil. Og vi kan forestille os præcis, hvad vi vil. At vi anstændigvis bør tage hensyn til hinanden, er en anden sag. Og hvordan gør vi det så? Jo, på (15 af 35) [ :58:05]

16 Internettet florerer en pornoindustri, der i omsætning overgår stort set alt andet. Worldwide for at det ikke skal være løgn. Og bag ved skærmene sidder hankønnet og masturberer. Worldwide. Hvad er ellers formålet? På overfladen, i det såkaldt offentlige liv, diskuterer man, hvordan Muhammed ser ud, med den tilføjelse, at islam ikke tillader, at man forestiller sig, hvordan han så ud. Forargelsen udvikler sig til diplomatisk krise og dødstrusler. Er der ikke lidt lavt til loftet? Hvor er mennesket, som er udstyret med intellekt og følelser? Hvad er det for en forestillingsverden, der er ved at tage livet af en sund diskussion og tankegang. Hvad er det for en begrebsdannelse, som tager udgangspunkt i sygdom i stedet for i sundhed? Hvor er friheden til at tænke, at leve? Hvorfor bruger vi den ikke til noget konstruktivt? Hvorfor gør vi ikke noget mere for at udvikle vore muligheder, både de fælles og de individuelle? For 100 år siden var der en arbejderbevægelse, der kæmpede for bedre arbejdsvilkår. Udgangspunktet var dårlige boligforhold, miljøbetingede sygdomme og i mange tilfælde hensynsløs ledelse. De ledende socialdemokrater i Danmark blev landsforvist. I dag er der i det store og hele styr på bolig- og arbejdsforhold. Kampen er slut, og folk er blevet passive. Enhver hytter sit. Det undrer mig, at den dynamik eller lidenskab, der har virket i kampen for bedre vilkår, ikke bliver videreført i nogle nye projekter. Med mindre kampen har været udtryk for ren egoisme, ville det være nærliggende at forvente, at et rigt land vendte interessen ud over egen næsetip og interesserede sig for konstruktive løsninger i mindrebemidlede lande. Der er mange steder, der har hjælp behov, og hvor vi kan hjælpe, hvis vi vil. I stedet har vi gennem en årrække oplevet et politisk klima, hvor offerviljen bliver mindre og mindre, og hvor ulandshjælpen af et parti, der udgør regeringens parlamentariske platform, ønsker fjernet. (16 af 35) [ :58:05]

17 I hverdagslivet bliver tolerancen mellem mennesker også mindre, specielt hvis de ikke ligner os. Og der skal være en særdeles god grund til, at de finder på at bevæge sig ind på vores enemærker. Talebesvær som følge af tortur kan ikke længere anerkendes som grundlag for asyl. Asylansøgere skal kunne tale dansk, inden de kommer hertil. Man kan godt blive flov over at være dansker med en sådan afvisende politisk holdning og det menneskesyn, der ligger bag. Kapital og viden Og har du penge, så kan du få Men har du ingen, så må du gå! Der er ingen tvivl om, at dette at have penge er ensbetydende med at have frihed. Har man ingen, begrænses handlemulighederne betragteligt. Når talen er på livsudfoldelse og udvikling af det menneskelige potentiale, er der meget få i vores kulturkreds, der kobler det sammen med pengespørgsmål. Der er normalt vandtætte skodder mellem de to felter, og de har hvert sit begrebsapparat. I aviserne omtales penge og fritid i hver sin sektion. I virkeligheden er der dog en forbindelse. I en moderne terminologi er der i allerhøjeste grad tale om hårde versus bløde værdier, som normalt ikke er aktive samtidig. Penge og kapital er hårde facts, mens livsudfoldelse hører til den bløde og diffuse side af tilværelsen. Penge som et verdensomspændende og upersonligt betalingsmiddel er først for alvor slået igennem de seneste par århundreder. Tidligere kunne man i form af naturalieøkonomi bytte sig til fornødenheder indbyrdes. Den, der producerede for meget korn, kunne få sig en trøje eller noget uld af den, der havde mange får, eller som bare havde uld i overskud. Den økonomiske omregningsfaktor har betydet en betalingsform, hvor man kunne gemme overskuddet uden at være bange for, at det rådnede, og man kunne vente med at købe, indtil man havde brug for en bestemt vare. Med varebegrebet blev naturen tingsliggjort, og mennesket blev fremmedgjort i (17 af 35) [ :58:05]

18 produktionsprocessen. Til gengæld udviklede det en stadig bedre teknologi og fik i tilgift mere frihed. Processen er langvarig, men resultatet er den velfærd, som vi kender i dag. I Danmark og mange af vore nabolande har vi fået spredt velfærden, så den omfatter stort set alle indbyggerne. I min søgen efter den dybereliggende struktur oplevede jeg engang i 1982 denne sammenhæng, som ligger bag ved den menneskelige tilværelse. I en vis forstand handler det om meningen med livet her på kloden, eller bedre: betingelsen for som mennesker at kunne handle frit. Hvad er det, vi skal tage hensyn til? Hvad er det for en kontekst, vi agerer i? Dette er den realitet, vi er bundet til, og vi kan lige så godt indrette vores virkelighed efter det, i stedet for at forsøge at ignorere det. Ungdomsoprøret i 1960érne forsøgte at sætte sig ud over alle snærende bånd. Målet var den totale frigørelse. Midlet var en grænseoverskridende rockmusik, som ofte blev ledsaget af (18 af 35) [ :58:05]

19 brugen af euforiserende stoffer. Det var et oprør mod de autoritære bånd. Ungdomsoprøret havde flere historiske begrundelser. Der var marcherne imod atomkraft og der var protesterne mod Vietnam-krigen. Senere blev der sat fokus på de store globale miljøproblemer. Først var oprøret spontant og lidenskabeligt, ikke mindst gennem rockmusikken. Senere blev det politisk med udgangspunkt i Marx' teorier. Det var især i universitetsmiljøet, at man i 1970'erne forestillede sig revolutionen lige om hjørnet. Alt hvad der ikke passede ind i vareanalysen, var borgerlig ideologi, og det gjaldt for de studerende at tilegne sig den rette lære, helst med en cigaret i munden, mens man diskuterede seneste nyt fra arbejderklassen. Det var ikke in at være i kernefamilie og at have et borgerligt job. Alt skulle helst være meget socialt. Kapitalen blev fjenden, lige indtil mange af oprørene fik sig et godt job. Det var med den meget politiske baggrund, at jeg forlod universitetsmiljøet sidst i 1970'erne. I de samme år forlod jeg også Lene og Morten på knap 2 år og flyttede alene på værelse. Det var i den samme periode, at jeg var blevet lidenskabelig optaget af Jes Bertelsens tanker om individuation via drømmetydning, meditation m.m. Jeg læste og skrev meget og gik lange ture. I mere end en måned var jeg stort set uden social kontakt. Det var i den forbindelse, at jeg havde mine meget specielle oplevelser. Den senere erkendelse stammer herfra, også det sociale fokus, som bl.a. fremgår af figuren herover. Baggrunden for min sociale interesse er bl.a., at jeg i årene efter boede alene og fik arbejde på et lager. Ud over de åndelige sysler var der en materiel hverdag, som stillede krav om, at jeg tjente penge. Kombinationen provokerede naturligvis min tankeverden, indtil jeg engang i 1982 pludselig fik øje på sammenhængen, der fremgår af figuren. Figuren handler meget om selvrespekt. Hvis man har oplevet ekstrem fattigdom og tiggeri, som jeg har oplevet det i Indien, bliver man nødt til at forholde sig til, hvornår og hvor meget man vil hjælpe. Det er i grænsesituationer, at erkendelsen kan opstå. Man kan jo ikke hjælpe alle disse mennesker. Det giver ikke nogen mening, at man giver alt, hvad man ejer, og selv bliver en del af gadebilledet. Mange har kun, hvad de står og går i. Skal man så selv være lige så fattig og (19 af 35) [ :58:05]

20 hjælpeløs? Kristendommen fremhæver i en fortælling kvinden, der giver alt, hvad hun ejer til tempelkassen, som et eksempel til efterfølgelse. Det var der sågar nogle af de første kristne, der gjorde. Vore dages eksistensteologer kalder det en metafor, idet man jo ikke vil byde danske husejere at gøre ligeså. Når der trækkes i en person fra flere sider, bliver personen nødt til at finde sine egne ben. Jeg har ikke været på jagt efter et kompromis, men en afklaret holdning. Jeg er ikke enig med dem, der hævder, at man altid bør gå rundt med dårlig samvittighed over, hvad man ikke kan nå. Min holdning er en konsekvens af, at jeg har fundet en mening med livet, der har fundet sit materialistiske holdepunkt i ovennævnte figur. Erkendelsen er foregået i forlængelse af, hvad jeg oplevede i Når jeg ikke har dårlig samvittighed, hænger det sammen med, at jeg ikke er ligeglad med fattigdommen. Men jeg bliver nødt til at forholde mig realistisk til den. Hvis jeg er i stand til at finde mine egne ben, giver det en mere afklaret holdning til verden omkring mig. Figuren er egentlig meget logisk, men også en erkendelse af et udgangspunkt, der forholder sig til hele tilværelsen. Dette er muligheden for som mennesker at kunne stå på egne ben at agere på egen hånd. Sådan er de nøgterne kendsgerninger. Jeg vil gerne forsøge at forklare det. Vi skal tjene penge for at tjene til livets opretholdelse. Pengene får vi for at arbejde, og de fleste af dem bruger vi til hjemmets vedligeholdelse. Det er hverdagen for de fleste. Når vi ikke er optaget af den nødvendige adfærd, har vi fritid. Her møder vi andre mennesker efter ønske eller interesse. Eller også går vi en tur i naturen. Vi lader op til næste dag, får nye kræfter. Det er i fritiden, vi oplever livet, når vi er ude mellem andre mennesker, eller når de besøger os. Her får vi lejlighed til at lufte vore synspunkter og danne os nye meninger. Det kan også være i foreningslivet eller i fitnesscenteret, hvor vi afsøger vore fysiske grænser. (20 af 35) [ :58:05]

21 På grund af Tv er tendensen nok, at mere og mere foregår derhjemme, foran flimmerkassen. Her bilder vi os ind, at vi får tilstrækkelig information om resten af verden. På den ene side giver informationsteknologien al den information, som er til rådighed på Internettet og i øvrigt gennem de elektroniske medier. På den anden side er vi blevet passiviseret i forhold til selv at søge viden, især oplevet viden, hvor vi selv er aktive. Det er den sidste viden, der har værdi i forhold til autentiske beslutninger, hvor tingene betyder noget. Der er skabt en uheldig skævhed i vores tilværelse, hvor vi hver især lukker os om vores egen tilværelse. Vores sociale liv er inddelt i sfærer. Vi kalder det ikke hjemmeliv, men intimsfæren. Livet udenfor kalder vi den offentlige sfære. Efter min mening er denne terminologi med til at fremmedgøre os som mennesker, i stedet for at vi kalder tingene ved deres rette navn. Da Platon skrev Staten, forestillede han sig folkestyret som en udendørs forsamling, hvor man indbyrdes tog de nødvendige beslutninger. Selv om forsamlingen kun bestod af frie mænd, har den mere præg af demokrati, end når danskere i dag stemmer hvert fjerde år og ellers er klistret til Tv-skærmene resten af tiden. Der er mere liv og social adfærd i Platons version. Når man overlader alle de væsentlige beslutninger til videnskabsmænd og teknokrater, er der kun livet inden døre, hvor man kan gøre lidt gavn, og så tage en charterferie en gang om året udendørs. Det er da en slags devaluering af vores menneskelige status, og en negligering af muligheden for selv at forstå og tage hånd om tilværelsen. Dyreadfærd og menneskeliv Det følgende er et forsøg på at forklare figuren med udgangspunkt i dyreriget. Hvis vi tænker os tilbage til dyrene, eller bare observerer et dyr i naturen, vil vi kunne iagttage et bestemt adfærdsmønster. Når dyret har brug for søvn eller beskyttelse, søger det tilbage til sin hule, eller sin rede. Når det har brug for føde, må det bevæge sig udenfor på jagt eller hen til buske eller træer, hvis det er planteædende. Når det er småt med bytte eller frugt, må det flytte eller bevæge sig ud i en større radius. (21 af 35) [ :58:05]

22 Det er figurens vandrette akse med hulen til venstre og jagtmarkerne eller frugttræerne til højre. I tilfælde af tørke sker det, at individet bukker under. Derfor kan arten dog sagtens overleve. Det sker gennem formering og kamp. I naturen er det de stærkeste, der overlever, mens de syge og svage bukker under. Nogle dyr lever i flok hele livet, mens andre kun mødes i forbindelse med parring og yngelpleje. Flokdyr har altid et hierarki med en indbyrdes arbejdsfordeling, hvor nogle holder vagt, mens andre leger eller slapper af. Hvis nogle truer flokken, er der en gruppe klar til at forsvare, med mindre alle forsvinder ind i hulen. Den lodrette akse i figuren er i naturen styret af instinktiv adfærd og naturlig udvælgelse. Over for andre artsfæller har dyrene brug for at manifestere sig, når der skal etableres et hierarki. Den han, der har magten, har også retten til at parre sig. Og jagtinstinktet udvikles gennem øvelse, når der jages i flok. Dyrene artikulerer sig gennem brøl eller ved andre lyde, men har ikke noget egentligt sprog som os. I stedet spiller de med musklerne, og man er som regel ikke i tvivl om formålet. Dyrene handler instinktivt, med en forholdsvis lille frihedsmargin. Vi mennesker har en mere valgfri adfærd, som vi kan nuancere ved hjælp af sproget. Vi har i hvert fald mulighed for det. Vi kan f.eks. indrette hulen, så køkkenet bliver et Søren og Mette-køkken, tilsvarende med de andre rum. Vi kan tale om tingene. Arbejdet eller jagten på føde har vi også en vis indflydelse på. Men vi er nødt til at tage på arbejde. Og så får vi penge for det, som vi kan bruge til at forbedre forholdene i hjemmet. Vores frihed består i, at pengene giver os et nyt spillerum, og at vi kan opbygge erfaring og viden, der giver os nye handlemuligheder. Vi kan bruge eller udnytte naturens ressourcer gennem forædling og rationalisering. Vi behøver ikke længere at gå i marken fra morgen til aften. Hvis vi behandler jorden med respekt, kan vi også dyrke den næste år. (22 af 35) [ :58:05]

23 Når vi bliver syge, behøver vi ikke at bukke under på grund af begrænsede ressourcer. Samfundet tager hånd om sygdommen, så vi igen kan blive raske og vende tilbage til arbejdslivet. Vi betaler skat for at opretholde en social tryghed og nogle gode rammer til børnenes undervisning og gode veje osv. Sproget bliver til og udvikles i en social sammenhæng. Sproget er måden at håndtere problematikken omkring de sparsomme ressourcer, hvordan de udnyttes bedst muligt. Dyrene har ikke den samme mulighed. Ord er mere præcise end gestikulationer og bedre som problemløsning end kamp. Erfaringen giver et knowhow, der kan formuleres og senere lagres. Det er et vigtigt middel i kulturudviklingen. Lidt personlig historie En af de største mentale udfordringer for mig i mange år har været at komme tættere på kristendommen, eller at få et mere afklaret forhold til den. Det har dog langt fra været mit eneste mål med tilværelsen. Begrundelsen er naturligvis min kulturelle baggrund, dvs. min opdragelse. Her følger noget af historien. Jeg er opdraget indremissionsk. I søndagsskolen fik jeg flidspræmie, og jeg er ret god til bibelhistorie. På lejrskoler ønskede jeg tit, at jeg kunne hengive mig lige så lidenskabeligt i bøn og tro som nogle af de andre lejrdeltagere. Ungdomsoprøret var bl.a. personificeret ved John Lennon, der synger: God is a concept, by which we measure our pain. Blandt mine første LP er o var ud over Lennons nogle af Jimi Hendrix og Janis Joplin. Det fortæller noget om intensiteten. I HF-tiden skrev jeg i historie en opgave om Ansgar og kristendommens komme til Danmark. I historie skrev jeg også om Mein Kampf af Adolf Hitler og dermed om menneskesynet og tankegrundlaget bag nazismens succes i Tyskland i 1930 erne. (23 af 35) [ :58:05]

24 Samme tema blev gentaget, da jeg senere skrev om Legetøj af H.C. Brannner, hvor handlingen udspiller sig i en fabrik, der producerer legetøj. Mit HF-speciale i dansk var om Løgneren af Martin A. Hansen, en eksistentialistisk efterkrigsproblematik. Det er en velskrevet roman, der stadig kan vække forundring. Samtidig læste jeg Kierkegaard og Sartre og besluttede mig for at læse dansk på universitetet. På danskstudiet på Århus Universitet var Marx tvungen læsning, mens eksistentialisme var en forældet borgerlig ideologi. Det var noget af en spand koldt vand og svært at kapere for sådan en som mig. Ideologikritik og massekommunkation var en del af undervisningen og gav nye spændende indfaldsvinkler. Sideløbende med danskstudiet fulgte jeg i Århus P.G. Lindhardt prædikener og på Idehistorisk Institut Johannes Sløks Kierkegaard-forelæsninger. I videnskabsteori skrev jeg om Rudolf Bultman og eksistensteologien. I en anden opgave skrev jeg om julen, som er en blanding af folketro og kristendom, og hvordan pietismen i 1700-tallet med Brorson som salmedigter forsøgte at ændre på indholdet. Det blev også til en opgave om Strindbergs enaktere, en forfatter der i tidens løb bliver mere og mere ekstrem. Det gælder også udviklingen i de parforhold, han beskriver i sine skuespil. Ved et tilfælde stødte jeg på navnet Jes Bertelsen og fulgte hans kurser på Folkeuniversitet. Freud, Jung og Reich blev introduceret, senere Rudolf Steiner og østlig filosofi ved bl.a. Bhangwan S. Rajneesh. Jeg skrev mine drømme ned og startede på analyse hos Jes Bertelsen. Det sluttede i det tidlige forår Da jeg flyttede på værelse for mig selv i slutningen af 1978, var det især Steiner, Rajneesh og Carlos Castanedas, der havde betydning for min hverdag. Jeg gik lange ture, og livet var meget intenst. (24 af 35) [ :58:05]

25 I maj 1979 havde jeg så mine specielle oplevelser, hvor et væsen tog fat i mig. Jeg forventer ikke, at det giver mening at fortæller en masse om dette. Det var lige så virkeligt som noget andet, jeg havde oplevet. Det involverede en ny dialogpartner. Og det ændrede mit liv. Den nye tankegang gav mig ideen til en bog, men ingen ville udgive den. Papirerne blev lagt i en skuffe, hvor de lå mange år. Der fulgte en del år, hvor jeg brugte krudt på at etablere mig materielt. Lene og jeg flyttede sammen igen og købte hus i Efter århundredeskiftet blev jeg igen optaget af tankegangen fra 1979 og besluttede mig at udgive noget på Internettet i Det blev til siden Jeg var blevet civiløkonom, bl.a. i Organisation, hvor Edgar H. Schein var den mest interessante forfatter, men også Gareth Morgans metafortænkning har været spændende. Mit speciale i Organisation var en sammenligning mellem to virksomheder, hvor den ene producerede økologisk, hvor opgaven gik ud på at undersøge, om den også opførte sig anderledes end den konventionelle virksomhed, altså om organisationen tog form efter idegrundlaget. Jeg er også civiløkonom i Logistik. Det handler meget om optimale løsninger. Det optimale er defineret som den matematisk bedst mulige løsning. Men med mit kendskab til 4-delinger, som jo også på en eller anden måde er matematik, kan jeg ikke lade være med at spørge, om der er en sammenhæng. Det er lidt langhåret, indrømmer jeg gerne. Lidt tilfældigt stødte jeg på Elaine Pagels, der har studeret den tidlige kristendom i en årrække. Jeg har tre af hendes bøger. Næsten samtidig hørte jeg om Thomasevangeliget, som er blevet oversat fra den opindelige tekst af Søren Giversen. I påsken 2005 var jeg i Egypten sammen med Søren Giversen. Thomasevangeliet er jo ikke med i den autoriserede bibel, og det giver anledning til mange spændende overvejelser, som involverer en historisk interesse om forholdene i Palæstina i det første århundrede. (25 af 35) [ :58:05]

26 I en prisopgave om strafferet behandlede jeg i 2004 gudsbegrebet i relation til tilblivelsen af de moderne fængsler. Alt dette for at fortælle, at min tænkning ikke udspringer af nogle fikse ideer, men at der er gået mange overvejelser forud. Kors og kristendom Figuren med korset i midten indeholder nogle livsområder, som også beskrives i kristendommen. Det er ikke så underligt, eftersom begge forholder sig til tilværelsen som sådan. Da Jesus samlede sine disciple, trak han dem væk fra deres hverdag. De forlod deres familie og deres arbejde. Samtidig lærte han dem: mit rige er ikke af denne verden. Han talte i lignelser og føjede en ny dimension til hverdagslivet, der hidtil havde fulgt retfærdighedsprincippet øjefor-øje og tand-for-tand. Kærlighedsbudet sætter sig ud over denne virkelighedsopfattelse. Måden at separere den hidtidige og den nye forståelse blev bl.a. beskrevet med disse ord: "Den som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd; og den som ikke tager sit kors og følger efter mig, er mig ikke værd" (Matt. 10,37-38). Elaine Pagels fortæller, hvordan mange vitterlig forlod deres familie for at være kristne. Kravet var mere ultimativt end noget, som vi i dag kan forestille os. Det er nemt at forstå de kritikere, som hævder, at man i nutidens kristendom kan putte næsten en hvilken som helst forståelse ind i teksten. Tilbage er der kun metaforer og tomme begreber, der ikke har nogen praktisk betydning, siger de. I den tidlige kristendom levede menighederne et meget disciplineret liv. De første kristne blev forfulgt af romermagten. Mange blev henrettet på barbariske manerer, f.eks. kastet for løverne som underholdning for romerne. De kristne var kendt for ikke at reagere med skrig, når de blev angrebet af de vilde dyr, et forhold der var med til at give kristendommen succes. I Egypten opstod de første kristne klostre blandt munke, der var flygtet ud i ørkenen. (26 af 35) [ :58:05]

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat!

Lad tidens hjul omdrive, Lad veksle dag og nat, Men lad, o Gud, os blive Fast på dit hjerte sat! PRÆDIKEN SØNDAG SEKSAGESIMA DEN 12.FEBRUAR 2012 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.45,5-12; 1.Kor.1,18-21; Mark.4,26-32 Salmer: 403,298,156,320,7 Lad tidens hjul omdrive, Lad

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere