En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 1"

Transkript

1 En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno Af Michael Cotta-Schønberg Abstract Artiklen undersøger udviklingstendenserne hen imod digitale dokumenter, herunder såvel tendenserne i forlagenes udbud som i bibliotekernes anskaffelser og i brugernes benyttelse. Vurderingen er at Københavns Universitetsbibliotek inden for 5 år stort set vil være ophørt med at købe trykte tidsskrifter, at det inden for 20 år er ophørt med at købe trykte bøger og at hele den eksisterende trykte litteratur i samlingerne være erstattet af digitale udgaver inden for 30 år. Brugerne finder information på mange måder, og bibliotekets katalog og hjemmeside er ikke deres primære søgeredskab. Forskningsbibliotekerne konkurrerer både med de specialiserede bibliografiske systemer og med de generelle søgemaskiner, og synes at være ved at tabe kampen. Artiklen diskutere i dette perspektiv hvilke mulige funktioner forskningsbibliotekerne kan varetage, herunder udvikling af søgesystemer, etablering af studiemiljø, personlig service og bruger-undervisning, forskningsregistrering, etablering af repositories, dataforvaltning og digitalisering af universiteters informationsressourcer. Hvis det lykkes bibliotekerne at hage sig fast til formidlingen af digitale videnressourcer til universitetet kan de overleve som institution. Hvis ikke forsvinder en værdifuld institution, der har tjent civilisationen vel i århundreder, men hvis tid er omme, fordi andre løsninger tjener en ny tid bedre. Michael Cotta-Schønberg er vicedirektør ved Det Kongelige Bibliotek, Indledning Forleden mistede jeg 127 science fiction bøger i en sporvogn i Düsseldorf. Jeg var på vej hjem fra en morgentur i svømmehallen, og de gled bare ud af frakkelommen på mig, uden at jeg opdagede det. Mit vågne publikum undrer sig allerede nu over, hvordan man kan have 127 bøger i en frakkelomme, og næsten inden jeg nu får sagt det, har I gættet, at det selvfølgelig drejer sig om bøger lagret på et e- bogslæseapparat! For mig selv var det en vigtig aha-oplevelse: den betød for alvor, at e-bøger ikke længere er fremtid, men nutid, og oven i købet så banal nutid, at de ikke bare er noget man tager med i sporvogne, men også noget man glemmer i sporvogne. Når vi i dag beskæftiger os med forskningsbibliotekernes fremtid, skal vi måske gøre os klart, at fremtiden ikke altid er den fjerne horisont langt der ude, men at den nogen gange er tættere på, medens den andre gange fortaber sig, usikkert, i det fjerne. Det handler måske om, at vi ikke forholder os til fremtiden som en stor abstrakt størrelse, men til bestemte konkrete begivenheder eller forhold, som tegner fremtiden for os. Ser vi dem klart og tydeligt, rykker fremtiden tæt på, ser vi dem uklart og utydeligt, rykker den længere væk. I dag har jeg besluttet at blive nede på jorden og forholde mig konkret til tingene, således som de tegner sig for mig nu. Dansk Biblioteksforskning årg. 5, nr. 2/3,

2 Det er jo ikke, fordi jeg selv længere har en stor personlig aktie i bibliotekernes fremtid, men fordi der i disse år skal træffes beslutninger, som har rækkevidde ind i fremtiden, og som jeg har personligt ansvar for peger i den rigtige strategiske retning. Disse beslutninger vedrører f.eks.: skal vi satse på store samlinger på åbne hylder eller på studiemiljø for de studerende? hvor hurtigt og hvor meget skal vi omfordele anskaffelsesbudgetterne fra trykte til elektroniske ressourcer? hvor mange personaleressourcer skal vi satse på traditionelle biblioteksprocesser gearet til trykte medier, og hvor mange på andre og nye serviceformer? i hvilket omfang kan vi tillade os at kassere trykte bøger og tidsskrifter? Hvilke typer medarbejdere skal vi ansætte? Sådanne problemer - som jeg går ud fra vi alle sammen har - bør ikke løses adhoc og separat, men ud fra overordnede ideer om, hvor vi er på vej hen. Der er desværre ikke nogen autoritativ facitliste, der er faktisk kun store spørgsmål. Af disse stiller jeg mig som bibliotekschef i dag følgende: Forsvinder de trykte medier fra universitetsbibliotekerne? Hvor er lånerne på vej hen? Overtager forlagene universitetsbibliotekernes funktion vedrørende litteraturforsyning? Kan universitetsbibliotekernes andre funktioner sikre vores overlevelse som serviceorganisation? 1. Forsvinder de trykte medier fra universitetsbibliotekerne? Jeg understreger, at spørgsmålet IKKE vedrører, hvordan brugerne læser litteratur, men KUN om der lagres trykt litteratur i universitetsbibliotekerne. Mastereksem-plaret af alle informationsmedier vil have digital form og har det vel allerede i dag, MEN brugerne bestemmer helt selv, hvilket format de vil læse i, og hvordan de vil opbevare deres eksemplar: Skal det være i form at print, der ligner bøger, og er indbundet i oaseged med guldtryk, så får de det, er en elektronisk fil nok, så får de det. Men spørgsmålet er altså ikke, om brugerne læser bøger på en skærm eller ej, men om litteraturen fortsat vil blive lagret i universitetsbiblioteker? Jeg opdeler dette spørgsmål i to: et om tidsskrifter og et om bøger 1.1 Tidsskrifter Vi skal se på udbuddet af tidsskrifter, anskaffelsen og benyttelsen, således som det tegner sig i et konkret bibliotek, nemlig Københavns Universitetsbibliotek (KUB), nu også kaldet KUBIS 2 /KB Udbud Udbudssiden er karakteriseret af følgende forhold: Der er i de sidste 10 år foregået en betydelig koncentration af fagtidsskriftproduk-tionen på få, store kommercielle forlag med store økonomiske ressourcer, betydelige investeringsformåen og med stor fare for monopolisering (f.eks. Elsevier, men ikke kun) Hertil kommer, at de lærde selskaber og foreninger i vidt omfang overlader deres tidsskrifter til kommercielle forlag. De kommercielle forlag har i høj grad pushet udviklingen af digitale fagtidsskrifter med det resultat, at stort set alle betydningsfulde fagtidsskrifter i dag findes i elektronisk format. Der er selvfølgelig undtagelser: de fleste små skandinaviske forlag har vanskeligheder med at gå over til digitale publiceringsplatforme, og vi er nødt til at have deres tidsskrifter, ikke så meget fordi de er vigtige for faget som helhed men fordi de vigtige for skandinaviske forskere. Mange forlag holder stadig liv i de trykte udgaver ved siden af de elektroniske. På en forlagskonference i Boston sidste år, spurgte vi fra de store universitetsbibliotekers side om hvorfor forlagene stadig udgiver de trykte udgaver, og dermed fordyrer hele publikationsprocessen. Vi fik det overraskende svar, at det sandelig ikke er forlagenes kop te, det er fordi der er så mange små biblioteker og privatabonnenter, der slet ikke er interesserede i store elektroniske tidsskriftporteføljer, men er fuldstændig tilfredse med 6

3 små samlinger af f.eks. 100 trykte tidsskrifter. Så det var sandelig bibliotekernes skyld! Anskaffelse Det var udbudssiden. På anskaffelsessiden har KUB i dag de vigtigste store licenser. Fig. 1 illustrerer udviklingen i anskaffelsen af elektroniske tidsskrifter vs. trykte. Som man ser af denne figur, udgjorde de trykte tidsskrifter allerede i 2006 kun 1/3 af det samlede anskaffelsesbudget. I 2009-budgettet var denne andel faldet til 1/15 del Benyttelse Med hensyn til benyttelsen har jeg desværre ikke statistikdata for den samlede benyttelse af trykte tidsskrifter ved KUB. Jeg har dog data for fremtagningen af tidsskrifter til udlån og kopiering ved Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, og da tidsskriftbenyttelsen på dette fagområde generelt er meget betydelig, er tallene en fornuftig indikator for udviklingen: Jeg læser disse tal således, at benyttelsen af trykte tidsskrifter på det natur- og sundhedsvidenskabelige område er i frit fald. Udviklingen på det humanistisk/ sam-fundsvidenskabelige område går utvivlsomt langsommere, men den går i samme retning. Lad os nu se på den elektroniske tidsskriftbenyttelse. Tallene er for hele KB og KUBIS-området. 7

4 værd, både fordi de er besværlige at gå til, men også fordi de så ikke kan være offentliggjort i prestigetidsskrifter! Hvorom alting er: ved KUB og jeg tror også ved de fleste store universitetsbiblioteker er de trykte tidsskrifters tid ved at være forbi. På grund af fusioner o.s.v. er det usikkert, hvor meget stigningen i disse tal skyldes stigning i benyttelsen og hvor meget der skyldes et større optællingsgrundlag. Om nogle år kan vi se udviklingen klarere. Vores egen fornemmelse er, at den reelle stigningstakt i disse år kun er på nogle procent om året, fordi vi er i et mættet og modent marked, men det er muligt, at etableringen af integrerede søgefaciliteter ved KB/KUBIS-området vil stimulere benyttelsen yderligere Konklusion Under alle omstændigheder overgår benyttelsen af elektroniske tidsskrifter langt benyttelsen af trykte tidsskrifter, og den er i stadig om end jævn - stigning, medens benyttelsen af trykte tidsskrifter er i stadigt og voldsomt fald. I løbet af 2 år vil Københavns Universitetsbibliotek stort set ikke have trykte natur- og sundhedsvidenskabelige tidsskriftabonnementer tilbage, og i løbet af 5 år heller ikke humanistiske/samfundsvidenskabelige. Det er ikke en spådom, men blot en tilkendegivelse af ledelsesmæssige beslutninger, som jeg personligt står over for at tage. Det er i øvrigt ikke fordi vi er pionerer på området. For nogle år siden besøgte jeg biblioteket på Karolinska Instituttet i Stockholm, der er større end det sundhedsvidenskabelige universitets- og hospitalskompleks i København. Der fortalte chefen mig, at man allerede havde opgivet alle trykte tidsskriftabonnementer. Hvis der var nogle, der ville låne artikler, som ikke fandtes i elektronisk form, indlånte man dem bare. Det skete i øvrigt sjældent. Jeg blev faktisk stærkt forbløffet og følte mig som en bibliotekskustode med støv på. I øvrigt begynder der nu at dukke oplysninger frem i rapportlitteraturen om, at forskerne synes, at nye artikler, der kun findes i trykt form, ikke er umagen Det samme mener jeg gælder for referenceværkerne (leksika, ordbøger, statistik m.v.). Grundlæggende drejer det sig selvfølgelig om, hvem der gider gå hen på et bibliotek og finde faktuelle oplysninger, når man kan finde dem på sin egen pc. 1.2 Bøger Også her ser vi separat på udbud, anskaffelse og benyttelse Udbud Først par datoer: Den elektroniske bog skal være blevet opfundet i 1971 af Michael Hart, der gik videre med at grundlægge Project Gutenberg (Wikipedia 2009a). Den første kommercielle e-bog skal være blevet udgivet af Random House i 1981 (MyEBook- Design.com, 2009 og Wikipedia 2009b). I denne tidsalder er det allerede lang tid siden. Ifølge en undersøgelse foretaget af den canadiske forskningsbibliotekssammen-slutning, Canadian Association of Research Libraries (CARL), var der i august 2006 i alt e-bøger i udbud på det amerikanske marked, og væksten i udbuddet var på 20% om året (Owen et al., 2008). På det halvkommercielle marked er Google, Microsoft og Proquest i gang med store digitaliseringsprogrammer af ældre litteratur. Således har Proquest digitaliseret den ældre engelske litteratur indtil 1800, og man er nu startet på et tilsvarende program for den europæiske litteraturs vedkommende. Faktisk har firmaet lige indgået aftale med Det Kongelige Bibliotek om digitalisering af den danske litteratur indtil 1600-tallet. Den nye Google-aftale (Google 2009) med den amerikanske stat og forlag rejser sådan set meget interessante problemstillinger mht offentlighedens frie adgang til litteratur. Men er man bekymret, skal man bare vente til 2025, for ifølge en ny science fiction roman, Rainbows End (Vinge 2006) bliver al trykt litteratur i det år redigitaliseret, fordi Google-digitaliseringen i århundredets begyndelse var for dårlig. Til 8

5 gengæld bliver så al trykt litteratur kasseret i hvert fald ved California University Library, hvor handlingen foregår!! På den nylige ACRL 3 -konference i Seattle så jeg, at alle de store forlag nu førte sig massivt frem med deres e-bogsproduktion. De udstillinger, der var tilbage af trykte bøger, lugtede af gammel hat og små nicheforlag. På den rejse kunne jeg så også med egne øjne se, hvordan boghandlerne der jo alle tilhørte kæder som Barnes & Noble og Borders havde stande, hvor de solgte e-bogslæseapparater. En yngre medarbejder, der var med på turen, skulle absolut have tre af de nye Sony-apparater med hjem til sig og nogle kolleger jeg tror, at det er ved at blive noget livsstilsnoget. Vi har alle hørt om Amazons tordnende succes med Kindle, og for nogle dage siden (23.3.) kunne man i selveste Berlingske Tidende [Allingstrup, 2009] læse en stort opsat artik el med overskriften: e-bogs krigen raser. I artiklen stod der blandt andet, at Sony og Amazon i disse dage udkæmper en udmattelseskamp om, hvem der kommer til at levere den vindende e-bogslæser. Amazon har den fordel, at den i forvejen er en internetbaseret boghandler, men Sony har til gengæld for nylig indgået aftale med Google om levering af en halv million elektroniske bøger til Sonys platform, og flere kommer til løbende. KUB selv lancerede i øvrigt i går en udlånsordning baseret på 20 e-bogslæsere. Der var givet meddelelse om ordningen et par dage i forvejen, og bare en time efter åbningstidens begyndelse var de alle lånt ud og der var lige så mange reservationer. I Seattle hørte vi i øvrigt et foredrag om et universitetsbibliotek, der havde udlånt e-boglæseapparater til et helt hold studerende med deres semesterlitteratur indlæst. Så, mine damer og herrer, jeg kan ikke selv være i tvivl: e-bogsmarkedet er i stærk bevægelse for tiden Anskaffelser Det var udbudssiden. Hvordan med anskaffelserne? En Ebrary 4 -undersøgelse fra 2007 (McKiel 2007) viste, at 88% af de amerikanske biblioteker havde e- bøger, og 45% mere end Men mon ikke alle biblioteker har dem i dag? KB/KUBIS har i hvert fald i dag ca e-bøger. Til illustration viser jeg en figur med tal vedrørende anskaffelsen af bøger til KUB. 9

6 Som man ser, er billedet her det modsatte af tidsskrifterne. Vi bruger stadig langt størstedelen af budgettet på trykte bøger. Men vi bruger dog omkring 1 mio om året på e-bøger Benyttelse Benyttelsen af e-bøger ved KB/KUBIS fremgår af fig. 5: ligesom vi gjorde det på e-tidsskriftområdet for ca. 10 år siden. Jeg tillader mig at citere en nylig undersøgelse fra CIBER 5 (2008), om informationsmønstret hos forskerne i fremtiden: E-bogens ubønhørlige fremmarch Uden for underholdningsmarkedet forventer vi, at salget af trykte bøger vil falde drastisk, efterhånden som elektroniske publiceringsinitiativer bliver en fast bestanddel af informationslandskabet. Drevet af forbrugerefterspørgslen vil elektroniske bøger endelig blive det primære format for faglige lærebøger og videnskabelig litteratur. (CIBER, 2008, p. 26). 1.3 Generel konklusion Størstedelen af benyttelsen er af e-bøger på KBs egne servere, d.v.s. digitaliserede værker fra Nationalbiblioteket. Benyttelsen af universitetsbibliotekets e-bøger er mere beskeden. Den andrager nu downloads om året og stiger p.t. med ca. 10% årligt. I betragtning af at vi taler om rigtige, kommercielle e-bøger og ikke om working papers o.l. er dog også dette noget jeg ville have forsvoret for få år siden. Interessant nok skal der være indikationer i det underliggende materiale af, at humanister faktisk er flittige benyttere af e-bøger. F.eks. blev der i 2008 foretaget downloads fra e-bogssamlingen af engelsk litteratur indtil år Jeg gik faktisk kun med til anskaffelsen af denne samling af bibliotekspolitiske grunde, og jeg regnede bestemt ikke med at den ville blive benyttet nævneværdigt, så det er godt, jeg ikke væddede med at æde min egen hat. Om vi skal bruge vore penge på at anskaffe e-bogssamlinger til naturvidenskab, ved jeg ikke rigtigt. Muligvis er naturvidenskab og sundhedsvidenskab så fikseret på tidsskrifter, at de hverken læser trykte eller elektroniske bøger. Vi prøver os forsigtigt frem Konklusion Min konklusion m.h.t. e-bøger er, at udviklingen hidtil er gået langsomt, men til gengæld er der tegn på, at vi nu står foran et gennembrud på e-bogsområdet, I år 2008 var den samlede benyttelse af KB/KUBIS digitale ressourcer ca. 6.4 millioner benyttelsesenheder. Til sammenligning var den trykte benyttelse kun enheder. Den digitale benyttelse er stadig på vej op, den trykte er stadig på vej ned. De trykte tidsskrifter er allerede ved at være et overstået kapitel. Med hensyn til bøgerne står vi foran et gennembrud for den elektroniske bog. Sådan tolker jeg i hvert fald tegnene på væggen. Så for mit eget vedkommende er jeg ikke i tvivl: Inden for 5 år er vi stort set ophørt med at købe trykte tidsskrifter. Jeg forestiller mig, at vi er ophørt med at købe trykte bøger inden for 20 år. Og inden for 30 år er den eksisterende trykte litteratur i vore samlinger erstattet af digitale udgaver via store digitaliseringsprogrammer. 2. Hvor er lånerne på vej hen? Vi har nu behandlet spørgsmålet, om de trykte medier forsvinder. Vi skal nu så til spørgsmålet: hvor er lånerne på vej hen? Vi har endnu ikke lokale undersøgelser, men vil her i 2009 muligvis sammen med universitetsbiblioteker i udlandet gennemføre en undersøgelse af ph.d.-studerendes informationsadfærd. Ellers har vi en klar fornemmelse af, at en del af vore lånere bestiller litteratur fra os via bibliotek. dk, fordi dette system dels forekommer enklere end vores tidligere Rex-system (som nu er afløst af en ny Rex baseret på Primo), og dels fordi bibliotek.dk gi- 10

7 ver adgang til en langt større vidensamling end KB s eget katalog. Ellers er der mange undersøgelser om hele dette spørgsmål, og jeg skal her i dag henvise til fire af dem. 2.1 OCLC-undersøgelse I 2005 udgav OCLC 6 et stort studie af Perceptions of Libraries and Information Resources (de Rosa et al., 2005), og i 2006 endnu en særlig delundersøgelse af de collegestuderendes biblioteksbenyttelse (de Rosa et al., 2006). De vigtigste konklusioner for vores vedkommende var følgende: De amerikanske collegestuderende havde en højere grad af biblioteksbenyttelse end den generelle befolkning, men de forbandt primært biblioteket med trykte bøger, og brugte det fortrinsvis til studier. Undersøgelsens resultater bekræfter den undersøgelse Niels Ole Pors (2005) foretog under titlen Studerende, Google og biblioteker. Det er med andre ord et generelt internationalt fænomen. Når de amerikanske studerende skulle begynde en informationssøgning startede 89% i søgemaskiner og kun 2% på en bibliotekshjemmeside. Den foretrukne søgemaskine var Google. Søgemaskiner passer langt bedre med de studerendes livsstil end fysiske og virtuelle biblioteker: årsagen er den hurtige adgang til information, men endnu mere vigtigt var efter de studerendes opfattelse, at de får bedre kvalitet og kvantitet i søgemaskinebaserede søgninger end i bibliotekarstøttede søgninger. Biblioteket er således hverken det første eller det eneste sted, hvor de studerende søger information. 2.2 CIBER-undersøgelse Sidste år udkom der en undersøgelse CIBER havde lavet for det engelske JISC [Joint Information Systems Committee]. Undersøgelsen har titlen: Information behaviour of the Researcher of the Future (Ciber, 2008). For vores vedkommende var de vigtigste konklusioner følgende: 11

8 Både forskere og studerende er dybt præget af en udvikling med adgang: til enorme samlinger af digitale videnressourcer hele døgnet direkte uden om formidlersystemer (incl. biblioteker) via store, potente søgemaskiner og med ny læseadfærd (powerbrowsing, bouncing, squirelling) Selvom nogle grundlæggende træk går igen mellem generationerne er der dog forskelle: Man ser, at der er store forskelle vedrørende søgemåderne Searching Google Scholar og Electronic tables of contents, som de unge brugte markant mere end de ældre. Omvendt var de ældre mere tilbøjelige til at besøge biblioteket fysisk. 2.3 CURL 7 -undersøgelse En tredje undersøgelse er udført for den britiske sammenslutning af forskningsbiblioteker, CURL af Jubb & Green (2007). De vigtigste konklusioner af denne undersøgelse er følgende: Over de sidste 5 år er der sket et markant fald i antallet af forskere, der jævnligt besøger deres bibliotek. De fleste af dem bruger digitale søgeredskaber for at finde såvel digital som trykt litteratur. Jeg går ud fra at der ikke her menes online kataloger, ellers er det jo uinteressant. Af de digitale litteraturformer er langt den vigtigste de digitale tidsskrifter. 91% af forskerne mente, at den vigtigste faktor i biblioteksudvikling: øget adgang til information i digital form (91%). Man spurgte også forskerne, om de vigtigste opgaver for bibliotekarerne om fem år: Den vigtigste opgave er efter forskernes bedømmelse at varetage samlinger af videnressource (som custodians ikke et ord jeg selv ville vælge). Interessant nok kommer administrationen af institutionelle repositories rimeligt højt. Fagspecialistfunktionen kommer i midten, men lavere for så vidt angår naturvidenskab! Administration af datasæt, som er et af de nyeste skud på stammen, kommer lavt sammen med teknologisk specialistfunktion, men de er dog begge med og med interessante procenttal omkring de 30. Og så kan jeg ikke lade være med at nævne, at man også undersøgte forskernes kendskab til Open Access: Kun 1 ud af 10 kunne demonstrere at de vidste hvad Open Access er. Ærligt talt ikke imponerende, og interessant afhang deres viden i væsentlig grad af, om biblioteket aktivt havde gjort noget for at udbrede kendskabet dertil. 2.4 Inger/Gardner-undersøgelse (2008) To private konsulenter, Simon Inger og Tracy Gardner (2008), udgav i efteråret en undersøgelse for en række forlag. Den har titlen: How Readers Navigate to Scholarly Content, og er en opfølgningsundersøgelse af en tidligere undersøgelse fra Jeg synes selv, den er ret spændende. Den rummer forskellige dårlige nyheder for bibliotekerne, men også en god. Et af spørgsmålene vedrører artikelsøgning om bestemte emner: hvor starter søgningen: Som man ser, kommer bibliotekers hjemmesider på en 4-plads efter specialiserede bibliografiske databaser, generelle søgemaskiner, og forlagenes hjemmesider. Det er den ene dårlige nyhed. Mange af de fagspecifikke online bibliografier er dog nogle, som stilles til rådighed af bibliotekerne. At bibliotekernes hjemmesider kommer som nr. 4 er ikke overraskende, men jeg er til gengæld personligt overrasket over, at de generelle søgemaskiner kommer efter de specialiserede databaser: jeg ville have troet, det var de første. Jeg noterer mig derudover et fald i benyttelsen af bibliotekets hjemmeside fra 2005 til Det ser ud til at faldet sker til fordel for de generelle web-søgemaskiner, og tidspunktet falder sammen med introduktionen af Google Scholar i november Undersøgelsen stillede også dette spørgsmål: når forskerne har referencen til en bestemt interessant artikel, hvordan søger de den så? Her kommer de specialiserede bibliografiske database igen ind som nr. 1, men nu fulgt af bibliotekernes hjemmesider som nr. 2, lige efter tidsskriftets egen hjemmeside og først derefter de generelle søgemaskiner. Dog er der et fald i benyttelsen af bibliotekets hjemmeside fra 2005 til Det er den anden 12

9 13

10 dårlige nyhed. Til gengæld var der et nyt spørgsmål i undersøgelsen vedr. forskerens opfattelse af om bibliotekets teknologi påvirkede forskerens navigation imod e-tidsskrifter: her svarede forskerne i undersøgelsen, at det skete oftere end i 95% af søgningerne Vi har i forskningsbibliotekerne været noget nervøse for, om vore brugere forstår, at de e-ressourcer vi stiller til rådighed, faktisk stilles til rådighed af os. Det ved de åbenbart godt. Det er den gode nyhed. Forfatterne af undersøgelsen mener, at dette forhold skyldes bibliotekernes anvendelse af link servere (eller link resolvere), som gør det nemt for brugerne faktisk at få adgang til de e-artikler, de finder frem til på forskellige måder, men som de kun kan få fuldtekst adgang til, hvis deres eget bibliotek har licens. 2.5 Konklusion Den hovedkonklusion, jeg selv som chef drager af disse undersøgelser er følgende: Vore brugere finder information på mange måder, og bibliotekets katalog og hjemmeside er ikke deres primære søgeredskab. Vi konkurrerer både med de specialiserede bibliografiske systemer og med de generelle søgemaskiner, og vi er ved at tabe kampen. Det er dog et spørgsmål, om mulighed for søgning på artikelniveau i den nye kataloggeneration, vil få brugerne tilbage til katalogen som det primære søgeredskab. Jeg kan være noget i tvivl, men det bør bestemt forsøges det er det vi gør med Summa og Primo, og som WorldCat gør med et tredje system. Til gengæld står bibliotekerne stærkt med hensyn til at organisere brugernes adgang til deres egne licensbaserede ressourcer (via link resolvere m.v.) og det er glædeligt, at brugerne er opmærksomme på dette forhold. 3. Overtager forlagene universitetsbibliotekernes funktion vedrørende litteraturforsyning? Jeg betragter absolut forlagene som en meget farlig konkurrent til forsknings-bibliotekerne. Det drejer sig om den frakoblingsproces (by-pass), som truer alle formidlersystemer i en informationsteknologisk udvikling, der fremmer den direkte kontakt mellem vidensskaberen og vidensforbrugeren, mellem forfatteren og læseren. Både forlagene og bibliotekerne hører til den truede art af formidlingssystemer. Det er allerede nu klart, at de store kommercielle forlag vil overtage lagringen af deres produktion på egne servere og give adgang hertil på forskellige vilkår. I den digitale informationsverden vil lagringsfunktionen baseret på trykte samlinger i universitetsbibliotekerne overgå til lagring af digitale samlinger hos de enkelte forlag selv. At der måske kan tænkes særlige samarbejdsformer mellem forlag og nationalbiblioteker vedrørende lagring af digitale værker, ændrer ikke billedet for universitetsbibliotekerne. Forlagene vil også meget gerne have, at brugerne søger litteratur i deres egne søgesystemer. Nogle af forlagene har faktisk glimrende søgesystemer, som de oven i købet udvider til generelle søgesystemer, f.eks. Elseviers SCOPUS. Vi så i Inger/Gardner-undersøgelsen, at forlagenes hjemmeside kun var det tredjemest anvendte udgangspunkt for emnesøgninger. Det er stadig væk imponerende, og skræmmende for bibliotekerne, der kom på 4-pladsen. Grundlæggende tror jeg dog, at forlagenes bestræbelser på at overtage søgefunktionen vil støde på, at de færreste lånere kan klare sig med ét forlags produktion. Lånerne vil derfor naturligt foretrække integrerede søgesystemer, der giver bred adgang til litteraturen på tværs af forlagene. For bibliotekerne er den største fare ikke, at lagringen af information sker uden for biblioteket. Den største fare består i, at forlagene finder ud af en basalt ny forretningsmodel baseret på en kombination af pay per view (eller en anden brugervenlig ordning) ultrabillige downloadspriser (f.eks. 25 øre pr artikel), og direkte adgang fra fagspecifikke bibliografier og generelle søgemaskiner Biblioteksfunktionen ved KU koster i dag ca 250 millioner årligt. Heri er inkluderet 100 mio. kr. til overheadudgifter, bl.a. dyre bygnings- og lokaleudgifter. Af de 250 mio. går ca. 50 mio.kr. til at betale for videnressourcer. 14

11 Hvis forlagene laver superbillig, direkte adgang til deres ressourcer, kunne universiteterne godt til sin tid finde på, at spare biblioteket helt eller delvist væk og anvende en meget stor del af eller alle de 250 mio. kr. til direkte køb af videnressourcer. Så hvis jeg var en ung bibliotekschef på 40 år, så ville jeg være bange, meget bange for hvad forlagene vil gøre. Heldigvis er der tegn på, at forlagenes principielle grådighed vil forhindre dem i at se fordelene ved en superbillig forretningsmodel. Tværtimod vil de prøve at tjene så mange flere penge, at der er rimelig risiko for, at regeringerne hvis ikke forskerne selv vågner op og gennemtvinger grøn Open Acces, således som det er ved at ske i USA, Canada og Australien. Så er det forlagene, der ryger. 4. Kan universitetsbibliotekernes andre funktioner sikre vores overlevelse som serviceorganisation? Vi går nu over til det sidste spørgsmål: Kan de andre forskningsbiblioteksfunktioner sikre vores overlevelse som serviceorganisation? Først skal vi se på: hvilke andre funktioner vil der være. M.a.o.: Hvilke hovedfunktioner har universitetsbibliotekerne i dag udover dette at anskaffe videnressourcer og stille dem til rådighed for brugerne? Vi vil se på følgende: 1. Søgesystemer 2. Studiemiljø 3. Personlig service og brugerundervisning 4. Forskningsregistrering 5. Repositories 6. Dataforvaltning (e-science) 7. Digitalisering af universiteters egne videnressourcer 4.1. Søgesystemer Jeg har allerede kommenteret, at bibliotekernes hidtidige søgesystemer er ved at tabe kampen til de store fagspecifikke systemer og til de globale søgesystemer. Det er et åbent spørgsmål, om en ny generation af bibliotekssøgesystemer Med integreret artikelsøgning kan vende denne udvikling. For selv om de kan blive meget mere smarte, er det vanskeligt for dem at hamle op med globale systemer. Lånerne vil også have kvantitet og er ligeglade med enkelte biblioteker. Personligt tror jeg, at det eneste reelle biblioteksalternativ til de andre søgesystemer er en global, supersmart katalog med integreret søgning af artikler og alt muligt andet smart. OG: jeg ville sætte mine penge på WorldCat samarbejdet med Google og den seneste tekniske udvikling af systemet er ikke matchet af andre leverandører. Individuelle bibliotekskataloger tror jeg ikke på som fremtidsløsning redundante data er dyre Studiemiljø Det er vores indryk at i den seneste generation er de studerende vendt tilbage til bibliotekernes læsesale. Vil de også være der om en generation? Jeg tror det selv, fordi min egen erfaring, det blik jeg kaster på den kultur der omgiver mig, siger, at den moderne informationsteknologi ikke får folk til at isolere sig i elektroniske miljøer, tværtimod. Cafekulturen er et produkt af mobiltelefonen. Vi kommunikerer for at mødes. En ung journalist i min udvidede familie tog for nogle år siden overbygning på IT-universitetet og lavede som afgangsgruppeopgave et mobiltelefonsystem, der kunne lokalisere hvem af ens venner, der var i fysisk nærhed. Så kunne de jo lige mødes på en café. Bibliotekernes studiemiljø er udtryk for en fællesskabskultur, en samværskultur, som jeg tror, vil blive mere og mere udtalt, jo mere informationsteknologien udvikler sig, den er måske informationsteknologiens modbalance. Så personligt tror jeg som bibliotekschef, at dette led i universitetsbibliotekernes service vil vise sig modstandsdygtigt over de informationsteknologiske forandringer Personlig service og brugerundervisning Også dette er en serviceform, som jeg brænder for. Hvordan den skal indrettes, ved jeg ikke der sker så mange ting, og der udvikles hele tiden nye kommunikations-former. Og for så vidt angår brugerundervisning er jeg sikker på, at den skal skifte ham radikalt. Men det er min klippefaste opfattelse, at en af de søjler, den fremtidige biblioteksfunktion skal hvile på, er personlig service, incl. face-to-face møde mellem bruger og biblioteksmedarbejder. Det er ikke bare et spørgsmål om at vurdere brugernes fremtidige behov, men også et ideologisk spørgsmål, d.v.s. 15

12 et spørgsmål om hvordan vi gerne fra vores side vil være med til at præge fremtidens servicesamfund. Selv vil jeg ikke have et afpersonaliseret servicesamfund baseret udelukkende på robotter og kunstige intelligenser heller ikke med menneskelige ansigter. Så her synes jeg, at vi fra biblioteksside skal slås for at være der og for at forme fremtiden, og ikke bare underkaste os den Forskningsregistrering For en 15 års tid siden begyndte de første danske universitetsbiblioteker at registrere/katalogisere forskningspublikationer ved deres universitet (CBS 8 / DTU). Ved CBS skete det som et led i afprøvning af grænserne for biblioteksfunktionen OG som udtryk for en politik om at være leveringsdygtig med alle CBS forsknings-publikationer. Sidenhen udviklede tingene sig ved at: der kom en ny lov der ophøjede forskningsformidling til den tredje grundlæggende universitetsopgave de øvrige universitetsbiblioteker kom med PURE-systemet 9 blev indført stort set overalt, og senest er forskningsproduktion lagt til grund for bevillingstildeling I dag er den generelle situation den, at de universiteter, der har egne universitets-biblioteker, har overladt forskningsregistreringen til disse. Kun Århus og København har placeret forskningsregistreringen uden for universitetsbiblioteket, om end mange bibliotekarer rundt omkring i systemet er involveret på den ene eller den anden måde. Jeg vil tro, at KB/KUBIS og Statsbiblioteket på et eller andet tidspunkt får ansvar for ÅUs og KUs forskningsregistrering. Og under alle omstændigheder bedømmer jeg det som en særdeles vigtig aktie i fremtiden, at UB på denne måde har overtaget en ny og vigtig, funktion for universitetet, og en som er i helt naturlig forlængelse af bibliotekernes klassiske opgave Repositories I vore tider er det helt naturligt, at en institution opbygger et fuldtekst repository over alle egne publi- kationer eller at der etableres et repository for et fags eller fagområdes publikationer. Universitetsbiblioteker er involveret i udvikling og drift af begge former for repository. Flere danske biblioteker udvikler lokale institutionelle repositories i tilknytning til deres forskningsregistreringsopgaver. Og for så vidt angår internationale fagspecifikke repositories er det store, strålende eksempel arxiv, der er repository for astronomi og beslægtede videnskaber, og som i dag drives af Cornell University Library. Der er bestemt problemer med begge former for repository. For de institutionelle repositories er der Forskerambivalens p.g.a.: pres på meritering ved publicering i internationale tidsskrifter ønske om peer review, som er vanskelig i egne institutionsrepositories, og institutionsangst for lavprestige lokalpublicering Med hensyn til de fagspecifikke repositories er der problemer med forlagenes angst for at blive koblet fra videnskabelig publicering peer review-problematikken igen, og hele spørgsmålet om Open Access Men arxiv er ikke desto mindre en kæmpesucces, som burde danne skole. Personligt tillægger jeg det afgørende betydning for den fremtidige udvikling af universitets-bibliotekerne, at de får en væsentlig funktion i forbindelse med udvikling og drift af repositories først og fremmest af institutionelle, men også af fagspecifikke repositories Dataforvaltning Udviklingen af det videnskabelige publikationssystem er nu ved at bevæge sig videre ud over den afsluttende forskningspublikation til hele det datagrundlag, der ligger nede under publikationen (forsøgsprotokoller, observationsdata, statistikmateriale, computerprogrammer). Det kaldes forskelligt (bl. a. e-science), men en vigtig funktion er f.eks. inden for den eksperimentbaserede forskning at gøre det muligt for andre forskere at kunne rekonstruere og dermed validere et forsøg og verificere resultaterne. Også her er det umådeligt interessant, om UB kan få 16

13 en central funktion i udvikling og drift af systemer til bevaring og formidling af forskningsdata. For nylig var min direktør, Erland Kolding Nielsen, ved at få morgenkrydderen galt i halsen, da han i sin avis (Berlingske Tidende) læste en artikel om NA- SAs nye mission til udforskning af universet [Dreehsen, 2009]. Der stod nemlig i artiklen, at NASA sender alle observationer fra Kepler-satellitten direkte til Det Kongelige Bibliotek i København. Der var det lille problem, at man ikke havde nået at orientere direktionen om dette projekt. Det går hurtigt på Det Kongelige Bibliotek (nu med Kepler-data!)!! og det er selvfølgelig en super chance, at et bibliotek får ansvaret for at bevare disse data Digitalisering af universiteters egne videnressourcer I en nylig evaluering af Københavns Universitetsbibliotek udtalte evaluatorerne blandt andet, at biblioteket burde gå ind i digitalisering og formidling af videnressourcer fra universitetet, f.eks. fra museale og arkivale samlinger rundt omkring på fakulteter og institutter. Det er vi så ved at begynde på. Det første projekt er digitalisering af en historisk samling af havetegninger fra LIFE-fakultetet. Senere vil der formentlig komme en papyrussamling fra et af institutterne på HUM-fakultetet samt teatergruppen Solvognens arkiv, der i dag ligger på Institut for Kunst og Kulturvidenskab. Hvor dette skal bære hen, ved jeg ikke, men vi har umiddelbart meget positive reaktioner fra universitetsside over for bibliotekssidens forslag om at gøre noget i denne retning. Fælles for hele området forskningsregistrering, repositories, dataforvaltning og digitalisering af universitetsressourcer er, at det kræver betydelige ressourcer både til udvikling og drift. Det er usandsynligt, at vi får alle de nødvendige midler tilført, så hvis ikke andre parter skal sætte sig på disse opgaver, skal vi formentlig formå selv at gennemføre de nødvendige omprioriteringer Kan disse funktioner sikre vores overlevelse? Jeg har nu gennemgået en række funktioner og opgaver, som ligger ud over selve dette at anskaffe videnressourcer og gøre dem tilgængelige for universitetet. Jeg stiller så spørgsmålet, om disse opgaver er nok til at sikre UBs overlevelse som serviceorganisation, når alle videnressourcer er blevet digitale og der ikke længere er fysiske samlinger i UB. Jeg tror selv, at det afgørende spørgsmål bliver, om det stadig er bibliotekets rolle at organisere og tilgængeliggøre elektroniske videnressourcer for universitetet eller ej. Denne opgave vil formentlig under alle omstændigheder være reduceret væsentligt i forhold til i dag, fordi andre stærke aktører er på banen (Google og Googles efterfølgere f.eks.). Grundlæggende er det min opfattelse, at Trykt litteratur definerer det klassiske bibliotek, medens Elektronisk litteratur definerer det digitale bibliotek. Hvis biblioteket hverken har trykt eller digital litteratur, er det slut med biblioteket, uanset hvilke opgaver, biblioteket ellers kan have eller få. Uden videnressourcer, intet bibliotek. I denne optik er det derfor det afgørende strategiske krav, at universitetsbibliotekerne skal kæmpe for at bevare deres opgave med at forsyne universitetet med elektroniske videnressourcer. De fire hovedopgaver, som jeg ser som fremtiden for universitetsbiblioteket, er: Først og vigtigst: at organisere en stor samling af internationale elektroniske videnressourcer til brug for universitetet At levere personlig informationsservice i alle relevante former At stille et tiltrækkende studiemiljø til rådighed for de studerende At organisere universitetets egne digitale ressourcer, både forskningsproduktionen og andre digitale ressourcer, og at gøre dem tilgængelige via lokale såvel som internationale formidlingssystemer Min samlede generelle konklusion er følgende: de trykte tidsskrifter og bøger forsvinder ud af universitetsbibliotekerne i løbet af den kommende generation. Hvis det lykkes os at hage os fast til formidlingen af digitale videnressourcer til universitetet kan vi overleve som institution. Hvis ikke forsvinder vi som en værdifuld institution, der har tjent civilisationen vel i århundreder, men hvis tid er omme, fordi andre løsninger tjener en 17

14 ny tid bedre. Ville det så være et problem? Efter min egen opfattelse nej: for, kære kolleger, for os drejer det sig IKKE om institutioner og formater d.v.s. biblioteker og bøger, men om formidling af videnskabelig og faglig information til og fra universitetet. Men selvfølgelig skal vi slås for at være der i fremtiden. Og der er gode muligheder, hvis vi formår at fokusere på det, der skal bære os igennem til en ny tidsalder, den digitale tidsalders bibliotek. Noter Lettere redigeret version af foredrag holdt på Danmarks Biblioteksskoles temadag: Visioner for Forskningsbibliotekernes Fremtid 2. april 2009 KUBIS er akronym for en samarbejdsorganisation mellem Det kongelige Bibliotek (KB) og Københavns Universitet etableret 2007: Københavns Universitets Biblioteks- og Informationsservice. The Association of College and Research Libraries, en underafdeling af American Library Association Ebrary er betegnelsen for en virksomhed (ebrary, Inc.) og en kommerciel e-bogsbase, som flere danske forskningsbiblioteker giver adgang til. CIBER (Centre for Information Behaviour and the Evaluation of Research) findes i Department of Information Studies, University College London. Hjemmeside: OCLC (Online Computer Library Center, Inc.; oprindeligt Ohio College Library Center) er en ikkekommerciel organization, der arbejder for at skabe bedre adgang til information og reducere udgifter til biblioteksdrift. Consortium of University Research Libraries (CURL), Storbritannien. CBS = Copenhagen Business School; DTU = Danmarks Tekniske Universitet PURE er et system til forskningsregistrering udviklet af firmaet Atira. Referencer Allingstrup, M (2009). E-Bogs krigen raser. Berlingske Tidende , Business s. 12. Tilgået fra: Dreehsen, LL (2009). NASA: Jagten sættes ind på Jordens tvilling, Berlingske Tidende 7. marts 2009, 1. sektion, s.6, Tilgået fra: berlingske.dk/article/ /viden/ / CIBER (2008). The Information behavior of the researcher of the future. Executive Summary. A ciber briefing paper. Tilgået fra: ucl.ac.uk/infostudies/research/ciber/downloads/ ggexecutive.pdf (Rapportens enkelte dele kan downloades fra: ) De Rosa, C, Cantrell, J, Cellentani, D, Hawk, J, Jenkins, L & Wilson, A (2005). Perceptions of Libraries and Information Resources. A Report to the OCLC Membership. Dublin, Ohio USA: OCLC Online Computer Library Center, Inc. Tilgået fra: De Rosa, C, Cantrell, J, Hawk, J & Wilson, A (2006). College Students Perceptions of Libraries and Information Resources. A Report to the OCLC Membership. A Companion Piece to Perceptions of Libraries and Information Resources. Dublin, Ohio USA: OCLC Online Computer Library Center, Inc. Tilgået fra: pdfs/studentperceptions.pdf Google Books (2009). Google Books Settlement Agreement. Tilgået fra: com/googlebooks/agreement/ Inger, S & Gardner, T (2008). How Readers Navigate to Scholarly Content. Comparing the changing user behaviour between 2005 and 2008 and its impact on publisher web site design and function. Abingdon, UK: Simon Inger Consulting & Tracy Gardner Marketing. Tilgået fra: Jubb, M & Green, R (2007). Researchers Use of Academic Libraries and their Services. A report 18

15 commissioned by the Research Information Network and the Consortium of research libraries. London: Research Information Network and Consortium of curl Research Libraries in the British Isles. Hentet fra: ac.uk/13868/1/libraries-report-2007.pdf McKiel, AW (2007). ebrary s Global ebook Survey, ebrary. Tilgået fra:, com/corp/collateral/en/survey/ebrary_ebook_survey_2007.pdf MyEBookDesign.com. (2009). History [of the e- book]. Tilgået fra: Owen, V, Tiessen, R, Weir L, DesRoches, R, & Noel, W (2008). E-Books in Research Libraries: Issues of Access & Use. Ottawa, Ontario: Canadian Association of Research Libraries (CARL), Task Group on E-Books. Tilgået fra: CARL%20E-Book%20Report-e.doc Pors, Niels Ole (2005). Studerende, Google og biblioteker: En undersøgelse af 1694 studerendes brug af biblioteker og informationsressourcer. København: Biblioteksstyrelsen og Danmarks Biblioteksskole. (Elektronisk publikation). biblioteker.pdf Vinge, Vernor (2006). Rainbows End. New York: Tor Books. Wikipedia. The free encyclopedia. (2009a). Michael S. Hart. Tilgået 24/ fra: org/wiki/michael_s._hart Wikipedia. The free encyclopedia. (2009b). E-book. Tilgået fra: E-book 19

En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 1

En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 1 En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 1 Af Michael Cotta-Schønberg Abstract Artiklen undersøger udviklingstendenserne hen imod digitale dokumenter, herunder såvel tendenserne

Læs mere

En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009

En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 En refleksion over universitetsbibliotekets fremtidsperspektiv anno 2009 Foredrag holdt på Danmarks Biblioteksskoles Visioner for Forskningsbibliotekernes Fremtid 2. april 2009 af Michael Cotta-Schønberg

Læs mere

KUBIS Serviceprofil 2015

KUBIS Serviceprofil 2015 Københavns Universitets Biblioteksservice / KUBIS Universitetsbibliotekaren 21. november 2014 Sagsnr. 2009-024391 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Serviceprofil 2015 I. Indledning I henhold til KUBIS2-aftalen

Læs mere

Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011

Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011 Indlæg på HKs fælles fagkonference om biblioteker den 12. september 2011 1. Indledning 2. Den internationale biblioteksudvikling 3. Hvad betyder det for HK-gruppen 1. Indledning For tre uger siden døde

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

KUBIS Strategi 2014-2016

KUBIS Strategi 2014-2016 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS Universitetsbibliotekaren 12. december 2013 Sagsnr. 2009-017825 DET KONGELIGE BIBLIOTEK KUBIS Strategi 2014-2016 Indhold 1. Indledning 2. Overordnet målsætning

Læs mere

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012

Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 Tale til Åbningen af Tænketanksprojektet Fremtidens Biblioteker d. 25.4.2012 1. Indledning Det er en glæde for Danmarks Forskningsningsbiblioteksforening at være partner med Danmarks Biblioteksforening

Læs mere

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen

Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Heidi Holst Madsen Låner i et elektronisk spil kegler: Hvad sker der, når bøgerne bliver elektroniske? Temadag arrangeret

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

E-bøger & Library Bypass

E-bøger & Library Bypass E-bøger & Library Bypass 2015 Den strategiske beslutning The long tail-biblioteket Fri og lige adgang? Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi r væk Hvem gider egentlig at læse bøger på dansk?

Læs mere

Udviklingstendenser og samarbejdsmuligheder i forskningsbibliotekerne: 3 metamorfoser

Udviklingstendenser og samarbejdsmuligheder i forskningsbibliotekerne: 3 metamorfoser Foredrag for Bibliotekarforbundets statsgruppe den 4. februar 2006 Udviklingstendenser og samarbejdsmuligheder i forskningsbibliotekerne: 3 metamorfoser 1. Indledning 2. Biblioteksinstitutionens metamorfose

Læs mere

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006)

Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) Foredrag om Vidensorganisation i universitetsbiblioteker KUB som case (5. oktober 2006) 0. Indledning 1. Organisering af egne dokumenter a. Skal vi have samlinger på åbne hylder b. Hvis fortsat samlinger

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1

Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer- en selvmodsigelse? Helle Brink Aalborg Universitetsbibliotek Hindsgavl, maj 2013 03-06-2013 1 Fjernlån og elektroniske ressourcer - oversigt Præsentation og definitioner

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015

Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 Grindsted Gymnasiebibliotek Biblioteksorientering 2015 1 Kildekritik - hvor sikker er du på nettet? Mange mennesker laver internetsider for at sælge noget eller få nogen overbevist om et bestemt budskab

Læs mere

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning!

Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! Anvendelse af digitale ressourcer i dansk forskning! [Midlertidige data] David Budtz Pedersen PhD!!!!!!!!Søren Brink Larsen! Co-Director & Research Fellow!!!!!!!Research Associate! Humanomics Research

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med!

Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Jeg synes egentlig, jeg har godt styr på det med at søge - jeg vil bare gerne vide, om jeg har fået det hele med! Lær at søge smart! Sådan finder du din litteratur Informationssøgningen til din opgave

Læs mere

E-bøger og akademiske biblioteker

E-bøger og akademiske biblioteker E-bøger og akademiske biblioteker Diskussionsseminarium om svenska e-böcker på akademiska bibliotek Lidt baggrund: Hvem er Samfundslitteratur? Vi stammer fra dengang verden var i sort/hvid I 1967 åbnede

Læs mere

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Danmarks Forskningsbiblioteksforening DANMARKS FORSKNINGIBLIOTEKSFORENING Danish Research Library Association Danmarks Forskningsbiblioteksforening E-bogsbarometer 2011 v. 2 DF Sekretariatet, Hanne Dahl, c/o Statsbiblioteket, Tangen 2, 8200

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset

Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Reuters Digital News Report 2015 Kim Schrøder, kimsc@ruc.dk, 4098 5378 Internettet og sociale medier bringer danskerne længere omkring i nyhedsuniverset Notat om hovedresultater for med særligt henblik

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

09.30: Morgenmad 10.00: Præsentation af program 10.15: Projektets baggrund v. Mikael Graaberg, Herning Bibliotekerne 10.35: E-bøger: et historisk

09.30: Morgenmad 10.00: Præsentation af program 10.15: Projektets baggrund v. Mikael Graaberg, Herning Bibliotekerne 10.35: E-bøger: et historisk 09.30: Morgenmad 10.00: Præsentation af program 10.15: Projektets baggrund v. Mikael Graaberg, Herning Bibliotekerne 10.35: E-bøger: et historisk rids v. Christian Knudsen, Det Kongelige Bibliotek 11.00:

Læs mere

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX

LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX LAV AVANCEREDE SØGNINGER I REX I denne guide kan du læse om hvordan du udfører avancerede søgninger i REX, der er Det Kongelige Biblioteks katalog. De 2 faneblade Når du skal søge i REX skal du først beslutte

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012

BOGBRANCHEN Merethe Eckhardt april 2012 BOGBRANCHEN I januar 2012 sagde 20 % af amerikanerne at de har læst en e- bog i løbet af det seneste år Pew Research Centers Internet and american Life Projects Det er et spring på 5 %point i forhold til

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Brug bibliotekernes netmedier: Film, musik, lydbøger, baser og bøger Århus Kommunes Biblioteker giver dig gratis og lovligt adgang til spillefilm, musik og

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden.

Teksten henvender sig til dem, der ikke tidligere har lånt en e-bog til brug på en PC og derfor skal starte helt fra bunden. Lån e-bøger på biblioteket til læsning på en PC E-bøger læses bedst på en egentlig e-bogslæser, der er et stykke isenkram, som overvejende tjener dette ene formål, men de kan desværre ikke bruges til læsning

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2011 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

02-11-2009. Universitetsloven:

02-11-2009. Universitetsloven: FORSKNINGSREGISTRERING: formidlingsstrategisk tiltag, kvalitetssikringsredskab eller vejen mod forskningsstyring? Forskningsevaluering g og forskningsbiblioteker, Danmarks Biblioteksskole, 29. oktober,

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota #Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger

Læs mere

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb

Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Statistiske værktøjer til kvalificering af bibliotekernes licensindkøb Et DEFF projekt (journal nr.: 2009-023546), januar 2010-maj 2011 Deltagere i projektet: AUB, CBSB, DTIC, KUBIS, RUb, SB og SDUB. Formål

Læs mere

Danmarks Forskningsbiblioteksforening

Danmarks Forskningsbiblioteksforening DANMARKS FORSKNINGSBIBLIOTEKSFORENING Danish Research Library Association Danmarks Forskningsbiblioteksforening E-bogsbarometer 2012 DF Sekretariatet, Hanne Dahl, c/o Statsbiblioteket, Tangen 2, 8200 Århus

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Formidling via YouTube

Formidling via YouTube Formidling via YouTube Program Velkomst/introduktiontil Baggrund hvorfor video? Erfaringer med video påcbs Bibliotek -Egenproduktion Samarbejde Hvad har vi lært? -Strategi-Praktisk udførelse Vores favoritvideoer

Læs mere

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt

Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Kulturudvalget 2012-13 KUU alm. del Bilag 24 Offentligt Høring om bogmarkedets situation Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag d. 7. november 2012 kl. 9-12 en åben høring om bog markedets situation

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch. 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251

Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch. 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251 Københavns Universitets Biblioteksservice KUBIS KUBIS STAB / Jesper Mørch 16. Marts 2014 Sagsnr. 2008-002251 DET KONGELIGE BIBLIOTEK Rapport om KUBIS-brugertilfredshedsundersøgelse 2013 Samlede betragtning.

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser efterår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du kan tilmelde dig ved at ringe til biblioteket eller ved personlig henvendelse. Tilmelding sker efter først til mølle princippet. IT- Kurser forår 2012 Mandag kl. 10-19 KulturArkaden Tirsdag kl. 10-19 Sydhavnsvej 6 Onsdag kl. 13-19 4760 Vordingborg Torsdag kl. 10-19 Telefon: 55 36 38 00 Fredag kl. 10 17 Lørdag kl. 10 14 I perioden

Læs mere

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Sådan får virksomheder succes med LinkedIn Ny bog fyldt med præcise vejledninger giver tip til, hvordan virksomheder kan få noget kommercielt ud af LinkedIn. Af Ulla Bechsgaard, Ledersucces.dk Arbejd professionelt

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Iværksætning iværksat

Iværksætning iværksat Iværksætning iværksat Tekst: Freja Eriksen, BA i retorik og ansat i iværksættervirksomhed Efter en aften fuld af innovation, inkubator og start-up spirit burde man måske være bedøvet af buzzwords. Jeg

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.

stillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:

Læs mere

Lær at søge effektivt!

Lær at søge effektivt! Lær at søge effektivt! Her i folderen får du: Tips og tricks til, hvordan du bedst søger information. En præsentation af gode databaser til informationssøgning. Bliv oprettet som bruger på Aarhus Kommunes

Læs mere

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION

THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION THE SCANDINAVIA-JAPAN SASAKAWA FOUNDATION Report Udfyldes på dansk eller engelsk Denne forside findes også i elektronisk form på vores webside. Vi foretrækker at modtage en digital version, såfremt beretningen

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet i bibliotek.dk Maj 2010 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk...1 Tekster...2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia...4 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses

Responses. Studieretning? Studieretning? Count Arkitekt 75. Konservator 7.4% Responses to this question 121. last 41 days. Percentage of Responses 00 82 last 4 days 0 0 4 2 November, 202 November 8, 202 November, 202 November 22, 202 November 2, 202 Studieretning? Arkitekt (2%) Design (0.%) Konservator (.4%) to this question 2 Studieretning? Arkitekt

Læs mere

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem

Læs mere

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning

ipad for let øvede, modul 8 Underholdning på ipad Læsning 12052014AS ipad for let øvede modul 8 Underholdning på ipad Læsning I dette modul vil vi beskæftige os med nogle af de muligheder, der er for at læse på ipad'en. Aviser/dagblade Vi har i modul 2 vist,

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2005 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer

Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Forskning med brug af tekster og tekstværktøjer Lene Offersgaard, Center for Sprogteknologi, NFI, KU leneo@hum.ku.dk KU, 20. april 2015 DIGHUMLAB har tre søjler: Language-based materials and tools Research

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

På nettet via bibliotek.dk

På nettet via bibliotek.dk Kirsten Larsen: På nettet via bibliotek.dk Januar 2012 1 På nettet via bibliotek.dk På nettet via bibliotek.dk... 1 Tekster... 2 Adgang til artikler og anmeldelser fra Infomedia... 3 Adgang til Materialevurderinger

Læs mere

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006

Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Indberetningskategorier for biblioteksstatistik (større forskningsbiblioteker) for indberetningsåret 2006 Sortering Feltnavn Beskrivelse 1 Felt_1 Biblioteksnummer 2 Stamoplysninger 3 Felt_2 B1. Bibliotekets

Læs mere

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01.

Fremtidens job KONTAKT FORFATTERE NOTAT. CITAT Frank Skov, analysechef. Frank Skov, analysechef. Tema: Arbejdsmarked Publiceret d. 30.01. 1 Fremtidens job Følgende notat belyser, på baggrund af data fra World Economic Forum, hvilke udviklingstendenser der i særlig grad forventes at præge fremtidens arbejdsmarked og hvor mange job der, som

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013

Biblioteket. Kurser for voksne Efterår 2013 Kurser for voksne Efterår 2013 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, som henvender sig til kommunens voksne borgere. Kurserne er alle relevante i forhold til bibliotekets

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker:

Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Tabelforklaring. Større forskningsbiblioteker: Bibliotekernes rækkefølge i tabellerne er opbygget alfabetisk efter biblioteksnavn inden for de fire hovedgrupper: 1. Nationalbiblioteker 2. Universitetsbiblioteker

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk

Folkebibliotekernes brugere. Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk Folkebibliotekernes brugere Jakob Heide Petersen jhp@bs.dk 2 Indhold Udbredelse - hvor mange bruger bibliotekerne? Brugergrupper - hvem bruger bibliotekerne? Brugeradfærd - hvad bruges bibliotekerne til?

Læs mere