2. KVARTAL Mød kend fortæl!

Transkript

1

2 2. KVARTAL 2012 Mød kend fortæl! Alt for ofte står jeg overfor et menneske, hvor jeg får sådan en lyst til at fortælle dem alt, hvad jeg ved om Gud og det skal være lige nu. Alt sammen på én gang. Er det noget du har prøvet? Mange gange glemmer vi, hvor lang tid det har taget os, at nå dertil, hvor vi er nu. Vi kan have de bedste intentioner med det vi gør. Andre skulle nødig begå de fejl, som vi har begået. Det ville jo være fantastisk, hvis de kom til at lære den Gud, som jeg har lært at kende. Men lige præcis dér ligger nøglen. De skal nemlig lære Gud at kende og der er Helligåndens tempo ofte bedre end vores. Det skal ikke blive en sovepude. Vi har noget at fortælle. Vi kender en unik person! Jesus. Alt. Men vi må huske på vores vandring, når vi skal vandre sammen med andre. I lektierne for det næste kvartal bliver det meget praktisk, og måske nogle gange lidt u-dansk. Men giv det en chance. Det er en glimrende mulighed for din menighed din sabbatsskoleklasse for dig personligt at tænke og bede for mennesker omkring dig. Hvordan når vi dem med det fantastiske budskab vi har at fortælle? Jeg har det med at lave tre-punkts-planer, og i dette tilfælde vil jeg sige det på denne måde: 1. Mød mennesker hvor de er ikke nødvendigvis hvor du er mød deres behov 2. Kend dem på godt og ondt opbyg en tillid og et venskab kend dem 3. Fortæl dem om Jesus ikke på et teoretisk plan, men personligt Stil dig selv spørgsmålene: Hvad betyder Jesus for dig? Hvem er Jesus for dig? For mig er Jesus alt! Thomas Rasmussen Afdelingsleder for sabbatsskolen 140

3 INDLEDNING AT EVANGELISERE OG AT VIDNE... Ingen ved reelt, hvor mange protestantiske kirkesamfund, der findes i dag. De skal tælles i tusinder. Dette fører til spørgsmål som Hvorfor Syvende Dags Adventist? Hvad er vores formål? Hvilken relevans har vi i dag? Der er givet et svar og kun ét: Gud har kaldet denne kirke for at forkynde den betimelige sandhed, De tre engles budskaber fra Åb 14,6-12. Der er også andre kirker, som har missionsprogrammer og udadvendte aktiviteter. Men der er kun én kirke, som specifikt forkynder De tre engles budskaber fra Åb 14. Den kirke er vores, og det er derfor, vi er her. Basta. Hvad vi som kirke end gør, så er vores formål først og fremmest at lede mennesker ind til Guds evige rige. Enten det så bliver kaldt at sprede evangeliet, evangelisere verden eller prædike den betimelige sandhed, så er vores kerneydelse at fortælle beretningen om Jesus i den hensigt, at mennesker vil tage mod frelseren og blive hans disciple og gøre andre til hans disciple. Selv med nutidens teknologi er opgaven enorm. Og når alt er sagt og gjort, så falder opgaven tilbage på millioner af frivillige, som er motiveret af kærlighed til Gud og til den fortabte menneskehed kærlighed til de mennesker hvis synder, Jesus bar på korset lige så vel, som han bar vores. Den enkelte har et ansvar for at evangelisere og at vidne, men hele vores kirke har også et fælles ansvar. Og her kommer en pointe, som ikke kan udtrykkes tydeligt nok: Hvis det ikke foregår på det lokale plan, så bliver det ikke gjort. I al gerning i kirken er det vigtigt med forståelsen af de åndelige gaver. Det er nødvendigt at opmuntre medlemmer til at opdage deres egne åndelige gaver, men også at give dem muligheder for at bruge gaverne. I enhver tidsalder skænker Gud åndelige gaver til medlemmerne af sin menighed. Disse gaver skal det enkelte medlem benytte sig af i kærlighedens tjeneste til menighedens og menneskehedens fælles bedste. Givet ved Helligåndens mellemkomst, han, som tildeler det enkelte medlem efter sin vilje, repræsenterer disse gaver alle de evner og tjenester, som menigheden behøver for at kunne udføre de opgaver, Gud har betroet dem. (Sådan tror vi s. 180). Forståelse af evangeliets beretninger sammen med en personlig forbindelse til Jesus Kristus vil sætte mennesker i stand til at arbejde med den rette motivation for at frelse sjæle. At sprede evangeliet og at vidne skal motiveres af kærlighed, ikke af frygt eller skyld. Studiet af dette kvartals lektier vil hjælpe med at øge den enkeltes lager af bibelsk kundskab. Det er godt, men målet er ikke kun at øge kundskab, selv om det er godt. Målet er at bruge denne kundskab til noget godt, og i denne kontekst er det største gode at give mennesker, som står over for evig fortabelse, muligheden for at vælge evigt liv. Joe A. Webb er pastor i Nambour menigheden i South Queensland Conference, Australien. 141

4 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE ASIENS DIVISION Fokus på Missionen Når vi indsamler penge (kollekt) i forbindelse med bibelstudiet er det for at kunne støtte udbredelsen af evangeliet i hele verden. Pengene fordeles til Adventistkirkens arbejde i hele verden, men anvendes fortrinsvis i den tredje verden, hvor de lokale kirker sjældent har mulighed for selv at finansiere det evangeliske arbejde. Hvert kvartal fokuserer vi på en del af verden. Der bliver udvalgt nogle enkeltprojekter, som på en særlig måde tilgodeses. 25% af kollekten, som i Adventistkirker over hele verden indsamles den 13. sabbat i hvert kvartal, anvendes til disse specifikke projekter. Missionsberetningerne her i hæftet stammer fra den region, hvor disse projekter skal gennemføres. Adventistkirken DEN SYDLIGE ASIENS DIVISION I dette kvartal skal vi høre beretninger fra Adventistkirkens arbejde i Sydasien. Denne region indbefatter landene Bangladesh, Brunei, Cambodia, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Filippinerne, Singapore, Sri Lanka, Thailand, Øst Timor og Vietnam foruden øerne i Stillehavet Guam, Mikronesien, Marshall øerne, Palau og Wake Island. Disse lande har en befolkning på 800 mio., hvoraf de 1,1 mio. er syvende dags adventister. Indonesien, der består af mere end øer ligger langs ækvator mellem Det indiske Hav og Stillehavet. Mere end 85% af befolkningen er muslimer, men Adventistkirken er kendt for sit skolearbejde samt flere hospitaler og klinikker. Mange mennesker har lært Kristus at kende gennem disse institutioner. Myanmar (Burma) er det næststørste land i Sydøstasien. Det har en befolkning på 54 mio. Mange af indbyggerne er fattige på grund af mange års militært styre og borgerkrig. Samtidig har isolationen dog hjulpet dem til at bevare den oprindelige kultur og dens skikke. Religionen følger ofte de etniske grænser, og Myanmars forskellige etniske grupper er aldrig blevet godt integrerede. Kun en lille procentdel af befolkningen er kristne, mens de fleste er buddhister. Missionsberetningerne er oversat og bearbejdet af Walder Hartmann. 142

5 MISSIONSPROJEKTER 2. KVARTAL 2012 Udvidelse af Adventist Hospital i Manado, Sulawesi. Hospitalsudstyr til Medan, Sumatra. Udvidelse af Yangon Adventist Seminary, Myanmar Børnebibler til Sydøstasien. Læs mere (på engelsk) på adventistmission.org Det sydlige Asiens division Kirker Husgrupper Medl. Bangladesh Filippinerne Indonesien Myanmar Sydøstasien Total

6 1 TIL SABBATTEN 7. APRIL 2012 Hvad betyder det at evangelisere og vidne? Ugens tekst Ugens nøgletanke Introduktion Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. (Matt 28,19-20). Hvis vi skal deltage i at fuldføre den store missionsbefaling, skal vi forstå, hvad vi mener med at evangelisere og at vidne. En nyansat får som regel en jobbeskrivelse udleveret. Det er en detaljeret opgørelse over de forventede opgaver, der skal løses i stillingen. Bibelen taler også om en jobbeskrivelse, og i dette tilfælde er det for Guds folk. 1 Kor 15,58 opfordrer Paulus de troende: og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. Paulus henviser ikke specifikt til, hvilket arbejde, der skal gøres, men i en lignende udtalelse i 16,10 siger han, at både han og Timoteus udfører deres gerning for Herren med at udbrede evangeliet og at vidne om Jesus Kristus og frelsens plan. Så Paulus beder korinthermenigheden og os om at sprede evangeliet. I denne uge vil vi undersøge, hvad evangelisme og vidnetjeneste virkelig er. Vi vil med andre ord søge at afdække vores bibelske jobbeskrivelse. Tekster til ugen ApG 4,33; 13,1-49; 22, Pet 3,15 1 Joh 1,3 144

7 SØNDAG 1. APRIL 2012 Evangelisme er? Vi får et tydeligt billede af, hvad evangelisme er, når vi ser på de første evangelisters aktiviteter. Selv om der er store forskelle på verden dengang og nu, så er begge verdener syndige, faldne, og i forfald og har derfor brug for håb og frelse. Den tyske filosof Arthur Schopenhauer udtrykte noget overdrevet (han er ikke for intet kendt som pessimismens filosof ) menneskets tilstand på denne måde: Ingen har nogen sinde levet, som ikke mere end én gang har ønsket, at han ikke skulle opleve morgendagen. (The World as Will and Idea, p. 204). Derfor skal hovedpunkterne i det første århundredes evangeliske prædiken også være hovedpunkterne hos os i dag. ApG 4,33 ApG 5,42 ApG 2,36-39 ApG 7,56 ApG 13,48 Til eftertanke Hvilke specifikke temaer, som disciplene prædikede, skal også indeholdes i vore dages præsentation af evangeliet? At være evangelist i enhver betydning af ordet, kræver en personlig forståelse og erfaring med det evige evangelium. Det er dette evangelium, som vil bringe tro, bekendelse, omvendelse, dåb og discipelskab og løftet om evigt liv. De jødiske ledere så noget i apostlenes tapperhed, som overbeviste dem om, at apostlene havde været sammen med Jesus (ApG 4,13). Tilsyneladende gjorde lederne sig denne konklusion, fordi de blev konfronteret med en gruppe mænd, som syntes at være ude af stand til at tale om andet end Jesu liv og lære. Evangelisme og vidnesbyrd har bestemt noget at gøre med at tale om Jesu liv og lære, og den forskel, denne lære og tro har gjort i den enkelte troendes liv, og den forskel, som Jesus kan gøre i livet hos enhver, som har taget imod Jesus som Herre og Frelser. Det er vigtigt at se på evangelisme og vidnetjeneste som en fortløbende proces, mere end som et enkelt projekt eller en episode. En vital del af processen er troskab og udvikling. Ordene holdt fast ved i ApG 2,42 viser en stærk overgivelse fra de nye troende til en fortsat strategi i deres åndelige vækst. Det er tydeligt, at den første menighed så evangelisme som meget mere end at prædike et budskab. Deres evangeliske proces var ikke fuldkommen, før mennesker blev disciple og var blevet fuldstændig indlemmet i den lokale gruppe af troende. Hvilken af alle evangeliets løfter giver dig mest håb? Hvordan kan du lære at holde fast i dette løfte og gøre det til dit eget, uanset hvor vanskelige forhold, du lever under? 145

8 MANDAG 2. APRIL 2012 At vidne er? Et vidne er en, der giver et vidnesbyrd, en, som giver et bevis på noget, som vedkommende kender fra egen oplevelse. En kristens personlige vidnesbyrd om Guds gerning i hans eller hendes liv kan være meget virkningsfuldt. I et tilfælde helbredte Jesus en dæmonbesat mand (Mark 5,1-20). Da den helbredte mand gerne ville følges med Jesus, fik han denne besked: Gå hjem til dine egne, og fortæl dem om alt det, Herren har gjort mod dig, og at han har forbarmet sig over dig. (vers 19). Den korte tid, Jesus havde været sammen med denne mand, var ganske utilstrækkeligt til at lære ham kunsten at undervise eller prædike. Måske var han blevet fortalt kun om de helt basale sandheder i evangeliet, inden han fik at vide: Gå hjem og fortæl dem! 146 Mark 5,18-20 ApG 22, Joh 1,3 Til eftertanke Hvilket alment og vigtigt punkt bliver nævnt i alle disse tre tekster? Gud har givet os ansvaret for at fortælle, hvordan han har ændret vores liv, lige som han gjorde til den tidligere dæmonbesatte mand i gerasenernes land og til sine andre efterfølgere. At vidne er at dele sine personlige erfaringer med Gud med den hensigt at opmuntre andre til at tage imod Kristus. Det behøver ikke at være så storstilet som radio-, TV- eller offentlige evangeliske kampagner. Muligheden for at fortælle om Jesus kan opstå når som helst, hvor som helst og over for hvem som helst. Vi skal derfor være åbne for de muligheder, der er for at dele vores viden og oplevelse. At vidne og at evangelisere er hver især vigtige midler til at vinde mennesker for Kristus. At vidne er mere spontant, mens evangelisering er mere langsigtet og planlagt. Sommetider bliver den planlagte evangelisering forbedret gennem personlige vidnesbyrd, og sommetider fører spontane vidnesbyrd mennesker ind i mere planlagte programmer. Hvordan det end sker, så er begge dele vitale i den samlede proces. Når vi fortæller om, hvad Jesus har gjort for os, vil de mennesker, som er åbne over for Helligåndens ledelse, ønske at vide mere. Det er langt lettere for mennesker at argumentere mod læresætninger, teologi og tro. Det er imidlertid ikke let at argumentere mod et personligt vidnesbyrd. Hvornår havde du sidst mulighed for at vidne om, hvad Kristus har gjort for dig? Hvad sagde du? Hvad var reaktionen? Hvordan har Kristus ændret dit liv? Hvilke ting i dit liv kunne få andre til at ønske at kende Jesus bedre?

9 TIRSDAG 3. APRIL 2012 Bibelske fakta De første kristne havde uden tvivl nogle forhindringer, der skulle overvindes, når de besluttede sig for at sprede det gode budskab om Jesus. Ikke mindst det faktum, at de fleste ikke havde gået i den tids religiøse skoler og derfor ikke havde nogen autoritet i den etablerede kirkes øjne. Ikke desto mindre følte apostlene og andre troende trods alle forhindringer et stærkt kald fra Gud til at fortsætte med at udbrede budskabet og vidne. Tilgivelsens og forvisningens velsignelser, som de selv havde erfaret, tvang dem til at dele budskabet. At vidne var en naturlig følge af omvendelsen. ApG 13,1-49 Hvilket arbejde kaldte Helligånden Barnabas og Saulus til at gøre? Herrens ord, som blev prædiket overalt, indeholdt højst sandsynligt de messianske beretninger fra Det Gamle Testamente. Disse skrifter, som forudsagde Frelserens død og opstandelse og hans konsekvente tilgivelse og retfærdiggørelse af syndere, blev fremlagt som fuldbyrdet i Jesus af Nazaret. Det Nye Testamente åbenbarer, at de første troende viede sig til at prædike og dele budskabet. Blandt deres hovedpunkter var Jesus som Herre og Kristus; frelse gennem hans retfærdighed; Guds riges komme; løftet om evigt liv. ApG 6,1-7 Læg særlig mærke til vers 4 og 7. Hvad fik den første menighed til at have så megen fremgang blandt de professionelle præster i Jerusalem? Mange mennesker troede på Jesus og tog mod ham som deres personlige frelser på grund af vidnesbyrd fra de troende, som delte deres egne erfaringer om ændringer i deres livsførelse, og ikke blot fordi mennesker havde oplevet mirakuløse begivenheder. Til eftertanke Hvor stærke og overbevisende disse første evangelisters vidnesbyrd end var, så henviste de hele tiden til Skrifterne. Det vil sige, de brugte Skriften til at udlægge deres erfaringer. Hvor godt kender du Bibelen, og hvordan kan du blive godt nok kendt med den til at kunne bruge den i dine egne vidnesbyrd? 147

10 ONSDAG 4. APRIL 2012 At fortælle vores historier Som tidligere nævnt er det stærkeste vidnesbyrd, den troende kan give for Jesus, at dele sine personlige erfaringer. Det vil sige at fortælle om, hvad Gud har gjort for mig, og hvordan han har påvirket mit liv og min erfaring. ApG 22,1-21 Paulus forsvarstale foran rådet i Jerusalem var et personligt vidnesbyrd. Hvilke punkter fremhævede han i hver af de tre dele af sit vidnesbyrd: 1. Livet inden Jesus (vers 3-5) 2. Hvordan han mødte Herren (vers 6-16) 3. Livet efter omvendelsen (vers 17-21) Selv om du er opvokset i et kristent hjem og ikke oplevede en dramatisk omvendelse, var der sikkert et tidspunkt, hvor du tog din personlige stilling til Jesus Kristus. Tænk tilbage på din erfaring og prøv at skrive nogle punkter, som vil hjælpe dig til at skabe dit eget personlige vidnesbyrd: 1. Mit liv, før jeg kom til at kende Herren Jesus (eller før jeg overgav mig til ham) 2. Hvordan jeg mødte Jesus (eller hvad der var årsag til, at jeg overgav mig til ham) 3. Mit liv efter jeg tog mod Jesus som min personlige frelser Et personligt vidnesbyrd skal ikke være langt og detaljeret. Vi nævnte tidligere, at vidnesbyrd er en mere spontan måde at fortælle om Jesus på, end en planlagt evangelisk kampagne. Kristne skulle være i stand til at give deres vidnesbyrd på ganske kort tid, da vi ikke ved, hvornår der opstår en mulighed for at tale om Jesus. Det kunne ske på utallige tider og steder. Det kunne være ved et stoppested, mens du venter på bussen. Det kunne være under en kort telefonsamtale. Hvordan end situationen opstår, skulle vi være parat til at tale om, hvad Herren har gjort for os, hvilke grunde vi har til at tro og det håb, som Gud giver ikke kun os, men alle mennesker. Til eftertanke Tænk over den evige forskel mellem de fortabte og de forløste, mellem evig død og evigt liv. Hvad ellers har nogen betydning i det lange løb? 148

11 TORSDAG 5. APRIL 2012 Vores jobbeskrivelse 1 Pet 3,15 Hvad lærer denne tekst os om at vidne? Hvordan passer det ind i det, vi indtil nu har set på? Indtil nu har vi betragtet evangelisme og vidnesbyrd tilstrækkeligt til at være i stand til at foreslå, hvad vi kan bruge som en passende bibelsk jobbeskrivelse. Vi behøver ikke at skabe en definition af evangelisme og vidnesbyrd, som alle er enige om ned i mindste detalje, men skal gøre os klart, at enhver definition, som vi accepterer, indeholder de væsentlige elementer, når det gælder at dele med andre sandheden om Jesus og det, han tilbyder verden. Her kommer en definition på evangelisme. Synes du, det er en tilstrækkelig definition? Hvad vil du tilføje eller fjerne? Evangelisme er den proces tydeligt og overbevisende at forkynde evangeliet om Herren Jesus Kristus, så at mennesker vil tage imod ham som deres personlige frelser og følge ham som Herren, at blive disciple og gøre andre til disciple. En definition af en opgave giver en overordnet vejledning. Når det drejer sig om vidnesbyrd, vil den individuelle situation og den troendes egen erfaring med Gud bestemme fremgangsmåden. Men den forståelse af Guds ønske om at nå en fortabt verden gennem sin kirke vil få os til at overveje en planlagt mulighed for vidnesbyrd og evangelisme. Den første menigheds hurtige vækst var i ikke ringe grad en følge af dens medlemmers overbevisning, overgivelse og den særlige stærke udgydelse af Helligånden. Jesu Kristi lære og Helligåndens indflydelse vil fortsat være det grundlæggende og selve kernen i al evangelisering og vidnetjeneste. Tusinder kan nås på denne simple, enkle måde. De mest oplyste, de, der betragtes som verdens mest begavede mænd og kvinder, kan ofte føle sig tiltrukket og opbygget af en persons ord, der kender Gud og kan tale om sin kærlighed til ham, lige så naturligt som et verdsligsindet menneske taler om det, der interesserer ham. Ofte har en vel forberedt og indstuderet tale liden indflydelse, hvorimod ord, der tales af et sandt og oprigtigt Guds barn, i al deres enfoldighed ofte kan åbne hjertedøre, der længe har været lukket for Kristus og hans kærlighed. (Kolportør Evangelisten, s. 41; The Colporteur Evangelist p. 38). 149

12 FREDAG 6. APRIL 2012 Til videre studium Tænk over det personlige vidnesbyrd og vær sikker på, at du er i stand til at give det, når muligheden viser sig. Tag lidt tid til at sidde stille og overvej, hvilke områder af menighedslivet, du kan lide at tage del i, eller som du godt kunne tænke dig at blive spurgt om. Skriv ned. Det kan være, du er interesseret i evangeliske områder, hvor din menighed endnu ikke er involveret. Skriv også dette ned. Begynd at overveje, hvordan du kan blive en del af et evangelisk team i din menighed. Hvis du allerede er i gang med en tjeneste og ønsker at blive der, bed så Gud om, at han fortsat vil velsigne arbejdet. Hvis du ikke lige nu er i gang, så bed om, at Gud vil åbenbare for dig, hvor han ønsker, du skal arbejde for ham. Til drøftelse 1. I den store missionsbefaling i Matt 28,19-20 er der 4 aktive udsagnsord gå, gøre til disciple, døbe, lære. Befalingen om at gå, døbe og lære er alle underordnet befalingen, som siger: Gør til disciple. Se på denne tydelige understregning og drøft så, hvad det vil sige at være en discipel, og hvordan disciple bliver dannet. 2. Se på følgende citat og drøft så spørgsmålet: Hvordan bliver vi som enkeltpersoner og som menighed en del af Guds kommunikation med en falden verden. Som sine repræsentanter blandt mennesker vælger Jesus ikke engle, der aldrig har syndet, men mennesker med de samme lidenskaber som dem, de søger at frelse. Kristus iførte sig menneskeskikkelse for at kunne nå mennesker. Guddommen havde selv brug for menneskeheden, for der krævedes både det guddommelige og det menneskelige for at bringe frelsen til verden. Guddommen havde brug for mennesket, for at mennesket kunne være forbindelsesled mellem Gud og mennesker. (Jesu Liv, s. 207; DA 296). 3. Se på dit eget liv. Hvilket eksempel er du i verden? Hvordan påvirker dine ord, handlinger, din påklædning, opførsel og holdninger dem, der er omkring dig? Kort sagt, hvilket vidne er du for verden, selv når du ikke aktivt vidner? På hvilke områder kan du afgjort gøre fremskridt? 150

13 DIALOG TIL SABBATTEN 7. APRIL 2012 Oplæg til samtale Bryd isen Uddybende spørgsmål Når vi hører om, at en eller anden skal vidne, ser vi som oftest for os en retssal, hvor der står eller sidder et vidne i skranken. Der skal vidnet fortælle om det, han har set eller hørt. I retten er der regler, der begrænser vidnet til kun at tale om sin egen oplevelse af det skete. Hvis et vidne gør bemærkninger om ting, som han ikke kender direkte til, bliver der ikke lagt megen vægt på et sådant vidnesbyrd. Og vidnet bliver kaldt til orden. Sådan er det også at være et vidne for Jesus. Vi skal vidne om det, vi har oplevet. Dette gør et vidne troværdigt. 1. Hvorfor er evangeliet et så vigtigt budskab at give? 2. Hvordan virker personlige vidnesbyrd mere overbevisende? 3. Hvorfor er en erfaring med Jesus grundlæggende for enhver form for vidnesbyrd? 4. Hvordan finder vi den rette balance mellem ikke at frastøde, fornærme eller bedrøve de mennesker, vi prøver at vidne for og påvirke til at forstå nødvendigheden af at kende Jesus. Kristendom i praksis At dele vores historier om, hvad Kristus har gjort for os, er et vigtigt individuelt vidnesbyrd mand og mand imellem. Vores personlige gerning for Gud kan også blive en vigtig del af menighedens langsigtede evangeliske arbejde. Kaldet til at blive evangelister er en indbydelse til at præsentere og repræsentere Gud for en verden af syndere, som har et desperat behov for ham også selv om de måske slet ikke er klar over det. Det kald kræver det bedste i forhold til tanker, undervisning, bøn, samtale og gerning hvilket er det, som vi skulle stræbe efter at gøre i vores sabbatsskoleklasser i dette kvartal. 151

14 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE ASIENS DIVISION APRIL 2012 DET FØRSTE MISSIONSPROJEKT Catherine og Elisha sad på de hårde træbænke i deres lille kirke sabbats morgen. Catherine gemte tre mønter i sit lommetørklæde, mens broderen raslede med nogle mønter i sin lomme. Børnene havde arbejdet hårdt hele ugen for at skrabe tyve kroner sammen til et specielt missionsprojekt. Catherine havde hjulpet moderen med at bage brød, som de havde solgt til naboerne. Elisha havde pudset vinduer og kørt varer ud for den lokale købmand. Missionsprojektet gik ud på at bygge et skib. Børnene havde tjent penge nok til en enkelt planke. De andre børn var lige så begejstrede og talte om reb og nagler og sejl. Skibet skulle være et missionsskib. Adventistkirkens medlemmer havde ikke været så begejstrede siden den tid, hvor de forventede, at Herren skulle komme igen. Det var 50 år tidligere. Nogle havde bagt brød og kager, andre havde udført praktiske opgaver for folk. Alle havde gjort en indsats, men det var næsten umuligt for dem at forestille sig, at de skulle kunne samle de kroner, som var nødvendige for at kunne bygge et missionsskib. (Til sammenligning kan nævnes, at et brød den gang kostede omkring 25 øre). Mange år tidligere havde man hørt om skibet Bounty, der med sin oprørske besætning landede på øen Pitcairn. Livet blev ikke let for oprørerne, og få år senere var der kun John Adams tilbage. Han skulle tage vare på øens fire overlevende kvinder og 23 børn. Adams opgav sit tidligere liv og begyndte at studere Bibelen. Snart var alle de overlevende på Pitcairn kristne. Nyheden om Pitcairn rygtedes viden om. En ung adventist ved navn John Tay bestemte sig for at besøge øen, så Pitcairns beboere kunne lære adventbudskabet at kende. Fire måneder senere ankom han til Pitcairn. Tay holdt bibelstudier med øens beboere. I løbet af nogen tid begyndte næsten alle at holde sabbat. Vil du ikke også døbe os, bad de. Men John Tay var ikke præst, så han vovede ikke at døbe dem. Derimod lovede han, at han skulle sørge for, at de fik besøg af en præst. Tay vendte tilbage til San Francisco og fortalte om Pitcairn. Adventisterne der blev begejstrede og besluttede sig for at bygge et missionsskib, der kunne besøge Pitcairn og de andre øer i det sydlige Stillehav. I 1890 sejlede skibet Pitcairn af sted mod sit mål. Om bord var foruden besætningen tre ægtepar bl.a. John og Hannah Tay. Rejsen tog en måned. På Pitcairn var gensynsglæden stor. Få dage senere blev 82 af Pitcairns indbyggere døbt. Adventistkirken havde fået fodfæste på øen Pitcairn. Vore missionsgaver er stadig med til at udrette mirakler over hele verden. 100 års mission må siges at være vellykket. FAKTA Pitcairn blev bygget for de første missionsgaver, der blev indsamlet i Adventistkirken. Både børn og voksne var med til at skaffe de nødvendige penge. På øerne i Stillehavet er der i dag 1 adventist for hver 26 indbyggere.

15 NOTER TIL SABBATTEN 7. APRIL

16 2 Alle medlemmer i tjeneste TIL SABBATTEN 14. APRIL 2012 Ugens tekst Ugens nøgletanke Introduktion Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys. (1 Pet 2,9). Alt for ofte bliver evangelisering og vidnesbyrd betragtet som alene præstens arbejde; denne holdning er forkert. Som Peter siger, så er Guds folk udvalgte og kaldet til at være et kongeligt præsteskab. Fordi præsterne fik en tjeneste, følger det deraf, at hvis vi er kaldet til at være præsteskab, så har vi også en tjeneste at udføre. Vi skal dog forstå, at vi ikke kun er kaldet for at udføre en tjeneste. Først og fremmest kalder Gud os til et fællesskab med sig selv, og det er ud af dette fællesskab, dette forhold, at vi er tvunget til at dele med andre de store ting, som Gud har gjort og stadig gør for os. Dette er selve hjerte og sjæl i personlig vidnetjeneste. Enhver af os har derfor en personlig mission at udføre, og det indbefatter, at vi fortæller om hans herlighed, der har kaldet os ud af mørket til sit underfulde lys. I denne uge skal vi undersøge tanken om alle medlemmer i tjeneste og se, hvordan den enkeltes erfaring bidrager til kirkens fælles mission. Det kræver, at hver af os har sin rolle at spille i arbejdet med at udbrede evangeliet. Tekster til ugen Joh 4,35-41 ApG 14,27 2 Kor 5,15-20 Ef 4,12 1 Thess 1,

17 SØNDAG 8. APRIL 2012 Alle medlemmer i tjeneste Alt for ofte hører vi, at kristne klager over, at de ikke har talenter til at gøre noget bestemt for Gud. Djævelen er helt sikkert glad for, at vi tænker på denne måde, men Bibelen fortæller os, at alle kristne har en gudgiven tjeneste. Vi skal bare vide, hvad den er, og så ved Guds nåde bestemme, hvordan vi skal bruge den til hans ære. Ef 4,12 2 Kor 5,15-20 Til eftertanke Hvad siger disse vers om hver enkelt troendes mission? Paulus udtaler sig tydeligt om, at de hellige skal udstyres til tjeneste. Enhver, som er blevet forligt med Gud gennem Jesu offer, har fået forligelsens tjeneste og er en Kristi ambassadør. En ambassadør er en, som personligt repræsenterer en konge eller et statsoverhoved. Denne tanke lægger vægt på det personlige forhold mellem Kristus og alle, som er blevet forligt, mens de bringer budskabet om hans kærlighed og nåde ud til verden. Der er meget forvirring over ordet tjeneste eller mission. I dag betragtes tjeneste (på engelsk ministry som ikke har en entydig dansk oversættelse), ofte som noget, præsten skal gøre. For præsten er jo i tjenesten. Skønt nogle, som er engageret i pastoralt arbejde, har bestemte arbejdsområder og ekspertiser, så er Skriften meget klar i, at en del af præstens gerning er at udruste medlemmerne til en personlig tjeneste. Det Nye Testamente giver bevis for, at de første troende forstod tanken om ethvert medlem i tjeneste. Hvor som helst de gik og i hvilke omstændigheder, de end befandt sig, prædikede de alle Herren Jesus (ApG 8,1-4). Jesus viser os også, at vi alle har en særlig tjeneste at udføre. Han sagde tydeligt, at han ikke kom for at lade sig tjene, men for selv at tjene (Matt 20,28; Luk 22,27). Han sagde også ganske klart, at hans efterfølgere også skulle være tjenere (Matt 23,11; 20,26-27). Hvis det ikke er tjeneste, virkelig tjeneste, hvad er det så? Jesus befaler os ikke bare til at blive tjenere; han leder os til at forstå, at en tjeners gerning er en følge af vores forbindelse med ham. Disse vers beskriver livet hos det menneske, som har fællesskab med den lidende tjener, Jesus Kristus. De fastslår også, at det at være i Kristus er at fortsætte hans tjeneste. Hvor villig er du til at tjene andre? Er det din naturlige tilbøjelighed, eller har du tendens til at modtage fra andre i stedet for at give? Hvordan kan du få en mere tjenende indstilling? 155

18 MANDAG 9. APRIL 2012 Behovet for arbejdere Somme tider bliver vi sendt ud for at høste, hvor andre har vendt jorden, sået sæden og vandet afgrøden. Skønt der kan være sjældne tilfælde, hvor samme person graver, sår, vander og høster på samme mark, er det bestemt ikke reglen. I vores moderne verden flytter mennesker ind og ud af vores påvirkningsområder, og vi skal være parate til at bygge på det evangeliske arbejde, som andre har påbegyndt. Joh 4,35-41 Vi bliver ofte begejstrede over høst-stadiet i et menneskes kristne vækst, men hvad fortæller disse vers os om at glæde sig med andre, som har været medvirkende hen ad vejen? Når vi taler om høst, tænker vi som regel på en bestemt tid af året, hvor afgrøderne er parate til at blive høstet. For de fleste afgrøder er der en bestemt tid til modning. Men i den åndelige kontekst er der ingen bestemt tid til modning. Jesus gør dette meget tydeligt i Joh 4,35. Set fra bondens perspektiv kan høsten godt have været fire måneder fremme i tiden, men i forhold til dem, som er rede til at tage imod Jesus, er nogle områder af marken allerede moden til høst. Ved Jakobs brønd såede Jesus evangeliets frø i den samaritanske kvindes hjerte. Til gengæld såede hun frøet hos Sykars befolkning, og nu vandrede samaritanerne hen mod Jesus forbi umodne kornmarker. Som det var med disciplene, således opmuntrer Herren os til at blive parate til at høste fra verdens stadigt modnende marker. 2 Pet 3,9 Hvorfor er Gud så ivrig efter at få arbejdere til at gå ud og høste? Det er på grund af Guds store kærlighed og omsorg for menneskeheden, at han ønsker arbejdere til at gå ind i høstarbejdet (Matt 9,36-38). Når vi betragter verden i dag, synes høsten stadig at være stor og arbejderne få. Disciplene fik at vide, at de skulle bede om, at høstfolk blev sendt ud i arbejdet. Når vi moderne disciple beder om arbejdere, så vil Helligånden åbne vejen for os til at gøre det, som han har kaldet os til at gøre. 156 Til eftertanke Tænk på de seneste dage. Hvor mange chancer fik du til at vidne om din tro, til at så nogle få frø, som en dag kunne give en høst? Hvor mange af chancerne udnyttede du? Hvor mange muligheder lod du passere?

19 TIRSDAG 10. APRIL 2012 Individer men sammen Den lokale menighed er ikke bare et antal mennesker, som sidder i samme bygning et par timer om ugen uden nogen forbindelse med hinanden. Skriften siger, at menigheden er lige så tæt forbundet som delene i menneskets krop. Muligheden eksisterer for, at mennesker kan mødes regelmæssigt uden at være en del af legemet i den bibelske betydning. Skønt denne uheldige kendsgerning kan være sand på mange områder af menighedens liv, så fokuserer vi på behovet for at være forenet på evangeliseringens og vidnebyrdenes områder. Ef 4,16 Hvad ville der ske med legemets effektivitet, hvis det mistede et albueled, et håndled eller et knæ? Og hvad siger Paulus sammenligning om kirken som et legeme af troende, som har fået en evangelisk mission? Apostlen Paulus siger, at en menighed vokser, når alle medlemmer gør deres del. Hvad siger det om menigheder, som ikke vokser? Vores første reaktion kunne være at skyde skylden på dem, som vi synes ikke gør deres del. Det kan godt være rigtigt, men tænk over dette: Hvor tit fratager menigheden sine medlemmer muligheden for at yde noget til legemet? Hvis menighedens ledere ikke forstår princippet om alle troendes tjeneste, vil de ikke umiddelbart arbejde for medlemmernes maksimale engagement i menighedens liv og virke. 1 Thess 1,5-8 Hvad gjorde thessalonikerne med det evangelium, de havde modtaget gennem Paulus? Menigheden i Thessaloniki er et eksempel på en menighed, som modtog evangeliet og bragte det videre. Det er stadig Guds vilje, at hans kirke virker på denne måde. De velsignelser, som modtages, når hver enkelt virker inden for en planlagt evangelisk strategi, er mange. Vi vil her fokusere på de vigtige ting som opmuntring og ansvarlighed. Manglen på opmuntring i gruppen er blevet døden for mange værdifulde tiltag fra lægmedlemmer. Mens enkelte måske har særlige evner og talenter, så er arbejde mod fælles mål gennem fælles strategi stadig det ideelle. På samme måde opmuntrer gruppedynamikken til ansvarlighed. Til eftertanke Hvordan kunne du arbejde mere tæt sammen med menighedens medlemmer i anstrengelserne for at nå andre mennesker? Hvorfor er det så let at blive selvtilfreds, dorsk og indadvendt? 157

20 ONSDAG 11. APRIL 2012 Arbejde sammen med Gud I går satte vi fokus på vigtigheden af at arbejde sammen som en menighed i evangeliseringen. Vi skal også forstå, at vi arbejder sammen med et guddommeligt formål. Derfor når en menighed tænker på strategier med vidnesbyrd og evangelisering, skal medlemmerne have en stærk følelse af, at de arbejder sammen med Gud, som motiverer, retleder, giver styrke og vækst. ApG 2,47 1 Kor 3,5-9 2 Pet 3,9 Tit 2,11 Hvad er følgen af Guds indflydelse i menighedens forsøg på at forkynde evangeliet? Hvad motiverer og styrker de troende til at arbejde sammen med Gud? 158 Skriften har mange beviser på Guds kærlighed til kronen på skaberværket, mennesket. Det er derfor ikke overraskende, at han har taget initiativ til at frelse menneskeheden. I sandhed, korset alene har i sig alle de beviser, vi nogen sinde behøver med hensyn til, hvor meget Gud elsker os, og hvor meget han ønsker, at vi skal være i hans evige rige. Herren har rakt ud og velsignet os gennem sin nåde. Og denne forbløffende nåde, som er åbenbaret gennem korset, skaber i os en længsel efter at dele med andre det, som vi har modtaget (Matt 10,8). Selv om disciplene somme tider prøvede at arbejde alene (Matt 17,14-21), kom deres erfaringer for det meste fra de tider, hvor det guddommelige og det menneskelige arbejdede sammen. Jesus kaldte de første disciple og lovede at gøre dem til menneskefiskere. Han underviste og udrustede dem, og gennem deres gerning kom mange andre til troen. Men der var stadig et andet guddommeligt aspekt, som de havde brug for, når Jesus var taget til himlen. Det var naturligvis Helligånden, som ville give styrke til den første menighed i dens gerning med vidnesbyrd og evangelisering. De, som bliver involveret i mission i dag, er stadig samarbejdende med Gud til andres frelse. Vi skal bede om, at Helligånden vil lære os, hvordan vi skal præsentere Guds kærlighed og forsyn på måder, som vil nå hjertet hos dem, som har brug for Frelseren. Vi har brug for at blive klar over, at vi ikke kan gøre noget adskilt fra Herren, og at kun ved at have tro, overgivelse, ydmyghed og villighed til selvets død og til at tjene andre, kan vi blive de mest effektive vidner i Guds hænder. Selvet skal lægges til side, for at Herren kan bruge os så effektivt som muligt.

21 TORSDAG 12. APRIL 2012 Tilbagemelding til menigheden I denne uge har vi set på nogle vigtige punkter i den troendes gerning for Gud. Vi kan nu komme til emnet om rapportering (vi skal se mere i detaljer i 12. studium). At rapportere til menigheden om vidnesbyrd og evangeliske aktiviteter skaber et klima med opmuntring og velsignelse. De, som rapporterer, kan få opmuntring af menighedens medlemmer, og de, som hører rapporterne, bliver velsignet, når de finder ud af, hvad Gud gør gennem sit folk. ApG 14,27 ApG 15,4 Mark 6,30 Hvorfor tror du, der blev givet rapporter til menigheden? Ved at læse teksterne i sammenhæng ser vi, at rapporterne kom ind i menigheden efter en lang periode med tværkulturel evangelisk forkyndelse. Disse rapport-møder viser menighedens interesse i og støtte til at udbrede evangeliet. Hele bogen Apostlenes Gerninger er en rapport om den første menigheds missionsbestræbelser, og den er fyldt med lærdom for den moderne kirke. Vigtigheden af at rapportere bliver understreget, når vi forestiller os, hvad det ville gøre ved hele Apostlenes Gerninger, hvis alle rapporterne blev strøget! Hvorfor tror du, at disciplene rapporterede til Jesus, hvad de havde gjort? Det er sandt nok, at der er personligt vidnearbejde og evangelisme, som sker spontant, men det er også sandt, at kirken som et hele skal have en hensigtsmæssig planlagt arbejdsplan. At arbejde med en bevidst menighedsstrategi hjælper med til at holde fokus og den logiske udvikling i aktiviteter. Det fører også til regulære muligheder for at evaluere og rapportere. Rapporter er ikke kun at lytte til de ting, vi har gjort. Gennem rapporter kan menigheden og dem, som arbejder med evangelisme igen se, at de samarbejder med Herren. Nogle mennesker tøver med at bruge rapporter, fordi de spekulerer over, om det er en form for pral af menneskers virke, men vores trofaste rapporter forherliger Gud, og hans kirke bliver styrket i troen. De første kristne priste Gud, når de hørte missionsrapporterne fra apostlen Paulus (ApG 21,19-20). Til eftertanke Hvis du skulle aflægge rapport til menigheden om dine seneste missionsgerninger, hvad ville du så sige? Hvad siger dit svar om dig selv, og ville der måske være noget, der skulle ændres? 159

22 FREDAG 13. APRIL 2012 Til videre studium Vælg et missionsprojekt, som du vil deltage i I sidste uge blev du opfordret til at tænke på alle menighedens missionsområder, som du kunne tænke dig at deltage i, eller ville være med til, hvis du blev spurgt. Udfordringen i denne uge er, at du bestemmer dig for et evangelisk projekt og tager del i det. Det følgende er denne uges fokusområder. Gennemgå listen med missionsaktiviteter, som du kunne tage del i. Kort din liste ned til to eller tre områder ved at tænke over, hvor dine talenter ligger og hvilke ting, du føler Guds kald til. Forkort din liste endnu mere ved at overveje, hvor meget tid, du kan afse hver uge til arbejdet. Tænk også på, at et missionsprojekt vil fortsætte et helt år, så du vil være i stand til at komme gennem faserne med planlægning, udførelse og evaluering. Vælg et område og tal med din præst og menighedens missionsleder om dit ønske om at komme i gang med dit foretrukne område. Aftal et møde med dem for at fortælle om dine drømme og tanker. Spørg hvordan dine ønsker kan passe ind i menighedens nuværende planer. Spørg ydmygt din præst og missionsleder om deres tanker med hensyn til din egnethed til den gerning, du har valgt. De ønsker, at du vil få fremgang i netop det område, du vælger, og derfor vil deres råd være uvurderlige. Til drøftelse 1. Hvordan forholder følgende citat sig til den bibelske sandhed om alle troende som præsteskab? Hvordan støtter det behovet for, at alle medlemmer arbejder sammen? Guds værk her i verden kan aldrig blive fuldbyrdet, før de mænd og kvinder, som udgør medlemstallet i vores menigheder, samler sig til værket og forener deres anstrengelser med den gerning, som prædikanter og menighedens embedsmænd udfører. (Evangeliets tjenere, s. 260; GW 352) Drøft i klassen hvilke strategier, din menighed kunne sætte i gang for at hjælpe medlemmer til at forstå, at de er vigtige for menighedens vidnetjeneste og evangelisme. Hvordan kan I bedst arbejde hen imod en maksimal deltagelse af medlemmer?

23 DIALOG TIL SABBATTEN 14. APRIL 2012 Oplæg til samtale Bryd isen Uddybende spørgsmål Hvor let er det ikke for os at glemme, at kristendom er fællesskab. Det meste af Det Nye Testamente er til jer altså i flertal til en gruppe af troende, som tror sammen og arbejder sammen for at bygge Guds rige og tale sammen om deres erfaringer. Paulus taler til Guds børn i ental når har taler om dem som en del af Kristi legeme. Vi er enkeltpersoner, når vi arbejder så tæt sammen med andre, at vi kan beskrives som en del af Kristi legeme. 1. Hvilke fælles strategier bruger høstfolkene for at styrke værket? 2. Hvorfor er det vigtigt at samarbejde med Helligånden både i individuelt og i fælles arbejde? Hvordan trækker Helligånden arbejderne ind i et fællesskab? 3. Hvordan kan du opmuntre dine arbejdsfæller i Kristus? 2 Kor 5, Hvad er det vigtige i ordet forligelse? Hvad tilføjer det til vores forståelse af evangeliet og om at dele det med andre? 5. Hvordan kan vi, når talen er om evangelisk arbejde, finde den rette balance mellem vores eget arbejde og Helligåndens gerning? Kristendom i praksis Paulus og Barnabas var blevet sendt ud tværs over den dakendte verden for at fortælle den gode nyhed om Jesus Kristus. Da de kom tilbage til deres menighed i Antiokia, var de parate til at rapportere om, hvad Helligånden havde gjort i de egne, de havde besøgt. Dette var nogle af de første missionsberetninger, en tradition, som er fortsat i kirken lige til i dag. Sådanne rapporter skal opmuntre kirken, når den ser fremgang gennem Guds indgriben og udfordrer mennesker til at forblive trofaste, til missionen er fuldført. 161

24 MISSIONSBERETNING DET SYDLIGE ASIENS DIVISION APRIL 2012 GUDS HELBREDENDE HÆNDER Rækken af mennesker bevægede sig langsomt hen mod forsamlingshuset i den lille landsby. Anas søn Paku klagede sig halvt i søvne mens hun flyttede ham over på den anden arm. Paku var ofte syg, men Ana håbede at de besøgende læger og sygeplejersker kunne gøre ham rask. Da hun nåede frem, stillede en smilende kvinde Ana nogle spørgsmål og skrev Paku s navn på et stykke papir. Hun blev lukket indenfor, hvor hun satte sig og tog sig af sin søn. En sygeplejerske tog temperatur på drengen, lyttede til hans vejrtrækning og kiggede ham i halsen. Det viste sig, at drengen havde hævede mandler. Ana fik nogle piller med hjem og besked om at bringe Paku til hospitalet i Manado om tre uger. Jeg har ingen penge at betale med, sagde hun. Det skal du ikke bekymre dig om, lød svaret. Du skal bare komme med din søn, så klarer vi resten. For fire år siden var Manado Adventist Hospital bare en lille klinik, men har udviklet sig til et hospital med 95 senge. Læger og sygeplejersker beder med patienterne, og hospitalets kapellan besøger dagligt mange af dem. Flere af patienterne er da også blevet interesseret i at høre mere om adventisterne. Også hospitalets ansatte nyder godt af ledelsens store omsorg. Corry kom til Mandano for at søge arbejde. Hun var en kristen, men ikke adventist. Hendes mand havde spillet og drukket en formue væk. På hospitalet fandt Cory fred og ro. Jeg har været en kristen og læst i Bibelen i mange år, forklarer hun, men jeg har aldrig set så mange glade mennesker, som her. Cory blev efterhånden kendt med adventisternes lære og bad om at blive optaget i Adventistkirken. Hun elsker sit arbejde på hospitalet og føler, at hun bliver behandlet som en prinsesse. Paku og hans mor blev også behandlet godt på hospitalet. Operationen gik godt, og før de tog hjem igen, huskede Ana at opsøge lægen og takkede ham for den hjælp, som hendes søn havde fået. Hospitalets udadvendte virksomhed har vist sig meget effektiv. To gange om måneden drager læger og sygeplejersker til en eller anden landsby for at hjælpe den lokale befolkning med deres sundhedsproblemer. Hvis de finder nogen, der som Paku har brug for hospitalsbehandling, tilbyder de også dette. På tre år har denne form for mission fået 360 personer til at tage imod adventbudskabet og blive medlemmer i kirken. Manado Adventist Hospital virker som et fyrtårn i Indonesien. Missionsgaverne i dette kvartal skal være med til at udvide dette hospital, så de tusinder, der har brug for både fysisk hjælp og behov for at opdage Kristi kærlighed, kan blive behandlet. FAKTA Indonesien består af tusindvis af øer. Mere end 80% af befolkningen er muslimer, hvilket gør Indonesien til det største muslimske land i verden. Flere adventist hospitaler og hundredvis af små klinikker er med til at hjælpe mennesker på isolerede steder.

25 NOTER TIL SABBATTEN 14. APRIL

26 3 TIL SABBATTEN 21. APRIL 2012 Åndelige gaver for evangelisme og vidnesbyrd Ugens tekst Ugens nøgletanke Introduktion Og han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op (Ef 4,11-12). Åndelige gaver er særlige egenskaber, som er givet til ethvert medlem for at bruges til Guds ære og til sjæles frelse. Som en kirke har vi helt rigtigt understreget profetiens åndelige gave, men vi har ikke altid lagt vægt på andre åndelige gaver i missionsarbejdet. Men det er væsentligt, at vi gør det. Det er tydelig bibelsk lære; derfor skal vi som kirke nødvendigvis tage disse gaver alvorligt, for at medlemmer kan finde sig til rette ved at modtage og udøve disse gaver. Det er uheldigt, at mange menighedsmedlemmer ikke udnytter de gaver, som er blevet givet. Der er mange grunde til denne mangel. Somme tider ligger fejlen hos medlemmerne selv. Somme tider kunne der måske gøres mere for at opmuntre medlemmer til at opdage deres gaver og så bruge dem i tjenesten og under vejledning af Helligånden. Hvilket spild at have en evne og aldrig bruge den til det, der var formålet. Tekster til ugen Joh 16,8.13 ApG 2,40-47 ApG 13,4-5 1 Kor 12, Pet 4,10 164

27 SØNDAG 15. APRIL 2012 Begavede troende Hvis du spurgte din menigheds medlemmer, skulle mange af dem tænke hårdt og længe, inden de kunne finde ud af, om de havde nogen af de åndelige gaver, som Bibelen stiller op; også selv om mange af disse mennesker måske i lang tid allerede havde gjort brug af en åndelig gave. De har bare ikke bevidst erkendt den som sådan. En hel del mennesker, som ikke formelt har forsøgt at opdage deres begavelse, gør tjeneste på områder, som de føler sig kaldet til, og deres menighed støtter dem. Meget ofte vil et kursus i opdagelse af åndelige gaver bekræfte de gaver, som allerede er vist gennem en tjeneste. Det er derfor helt tydeligt, at mennesker kan udøve en åndelig gaves tjeneste under Helligåndens vejledning, uden de formelt har opdaget og navngivet denne gave. I den anden ende af spektret er der mennesker, som finder det vanskeligt at blive beskæftiget noget sted i menigheden, fordi de ikke betragter sig selv som evnerige på nogen måde. Det er vigtigt at opmuntre dem til at opdage deres gaver og arbejde med dem i bestemt øjemed. 1 Pet 4,10 Hvad siger dette vers om, hvad enhver gudhengiven skal bruge sine gaver til? Vi har allerede set, at enhver troende har sin tjeneste, så det skulle ikke komme som nogen overraskelse, at Gud vil udruste os til at udføre den. Enhver, som tager den store missionsbefaling til sig som et personligt evangelisk mandat fra Gud, vil blive udrustet af Ånden til at blive brugt. Når det drejer sig om kirkens sjælevindende arbejde, ved Gud, hvad der er brug for på hvilket sted til hvilken tid. 1 Kor 12,11 Det åbenbarer, at uddelingen af gaver til troende er en del af Helligåndens gerning med at udruste de hellige til enhver god gerning (Ef 2,10). Helligånden uddeler ikke blot åndelige gaver blandt de troende, men han giver os også kraft til at bruge vores gaver (ApG 1,8). Ingen af de bibelvers, som opregner åndelige gaver, er enslydende. Det kan være et tegn på, at listen ikke er fuldendt; det vil sige, at der også kan være andre gaver, som kunne tilføjes listen. Til eftertanke Tænk over ordet gave eller gaver. Hvad indebærer ordet? Hvad fortæller det om dit ansvar for at bruge, hvad du helt gratis er blevet givet til arbejde i Herrens gerning? 165

28 MANDAG 16. APRIL 2012 Ånden og hans gaver Til en vis grad vil en persons åndelige gaver afgøre hans eller hendes stilling i den lokale menighed. Med andre ord vil det at opdage åndelige gaver være at opdage, hvor Herren ønsker din indsats i menighedens legeme. Er du nogen sinde blevet bedt om at tage et job på et område, som du absolut ikke havde nogen interesse i eller lyst til? Kender du mennesker, som har taget imod opgaver i menigheden og så har trukket sig delvist tilbage i løbet af året, fordi de følte, at de ikke var den rette til opgaven? I disse situationer er de måske blevet bedt om at overtage og i nogle tilfælde også har forsøgt at blive involveret i en menighedsopgave, som de hverken var kaldet til eller havde gaven til. Selv om dette sker, er det ikke nødvendigvis det almindelige. ApG 13,1-3 Hvad sker der lige her og hvad fortæller det os om vigtigheden af at blive kaldet til en gerning? Det er væsentligt, at Helligånden er den, som kalder os til tjeneste for Gud. Barnabas og Saulus var kaldet af Ånden og udrustet af den samme Ånd. Vers 2 giver os vigtig information. Det viser, at Barnabas og Saulus allerede var beskæftiget i tjeneste for Herren, inden de blev kaldet til et specifikt arbejde. Vi ved, at det var en specifik gerning, fordi Simeon og Manaen ikke var kaldet da. Lige inden Jesus forlod jorden, lovede han, at Helligånden ville komme og blive vores hjælper. En del af Helligåndens gerning er at udruste os til at sprede evangeliet. Hvis Han derfor giver os evner til at udføre evangeliske opgaver, så er de helt sikkert vigtige, og vi skal bruge dem. 166 Joh 16,8.13 ApG 1,8; 13,4 Rom 8,11 Hvad åbenbarer følgende tekster om Åndens samarbejde med os? Når vi forstår, hvorfor Ånden giver åndelige gaver, ser vi, hvor vitale disse gaver er for deres frelse, som vi skal nå ud til for Kristus. Gennem Helligåndens kald og gaver bliver enhver troende involveret i forskellig grad og på forskellige måder i det store arbejde med at sprede evangeliet. Skønt vi sommetider måske regner nogle gaver vigtige eller specielle, er alle gaver i virkeligheden væsentlige for kirkens mission og liv. Mens vi af og til sætter en begavet evangelist, prædikant eller lærer på en piedestal, så er de, som har gaver til at hjælpe og støtte lige så vigtige.