FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORORD. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien..."

Transkript

1 DANSKE ORGANISATIONERS TVÆRGÅENDE MONITORERING AF GENNEMFØRELSEN AF MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 2010

2 FORORD INDHOLD Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) blev lanceret i 2008 og har som langsigtet overordnet mål at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Denne rapport fortæller, hvordan danske organisationer med deres partnere i udviklingslandene i 2010 arbejdede med at realisere de mål, som Civilsamfundsstrategien omfatter. Rapportens formål er at: bidrage til Udenrigsministeriets samlede monitorering af arbejdet med Civilsamfundsstrategien tilvejebringe et grundlag for Udenrigsministeriets strategiske dialog med de danske organisationer om, hvordan organisationerne bidrager til målopfyldelse af Civilsamfundsstrategien fremme læring vedrørende civilsamfundsstøtten, både i den enkelte organisation og på tværs af de danske organisationer. Målsætningerne i Civilsamfundsstrategien monitoreres tværgående gennem danske organisationers indberetninger på seks temaer: Rammebetingelser for civilsamfundet Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat Bistandens effektivitet og harmonisering Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene Skrøbelige stater og situationer. Rapportens Del 1 præsenterer baggrunden for den tværgående monitorering (afsnit 1) samt den anvendte metode og data (afsnit 2). Herefter sammenfattes de danske organisationers indberetninger kort (afsnit 3), og deres særlige rolle vurderes (afsnit 4). På baggrund af denne bredere analyse præsenteres dernæst tre centrale udfordringer i arbejdet med Civilsamfundsstrategien (afsnit 5), mens Del 1 afrundes med overvejelser om det videre arbejde med den tværgående monitorering (afsnit 6). Del 2 præsenterer en nærmere analyse af de 248 besvarelser, som 57 forskellige danske organisationer har bidraget med, organiseret efter ovenstående seks temaer. Denne del af rapporten fremlægger vigtige erfaringer, som organisationerne har indhøstet i arbejdet med langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af demokratisering. Væsentlige metoder vurderes, og der peges på nye udfordringer i arbejdet med at udvikle stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund. Rapportens bilag forklarer metoden, herunder de 23 spørgsmål, hvis besvarelse har dannet grundlag for rapportens analyse. Derudover fremlægges her samlede opgørelser over Udenrigsministeriets bevillinger til danske organisationer i 2010, dels i form af en samlet liste over nye bevillinger, dels fordelt på geografiske regioner og bevillingstyper. Forord... Del 1: De danske organisationers arbejde med at gennemføre målsætningerne i Civilsamfundsstrategien... Del 2: Seks temaer om de danske organisationers arbejde i udviklingslandene... Tema 0: Rammebetingelser for civilsamfundet... Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... Tema 2: Bistandens effektivitet og harmonisering... Tema 3: Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund... Tema 4: Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene... Tema 5: Skrøbelige stater og situationer... Bilag Bilag 1: Rapporteringens grundlag... Bilag 2: Spørgsmål til organisationerne... Bilag 3: Organisationer, der har bidraget til rapporteringen... Bilag 4: NGO-bistanden i fordelt på organisationer... Bilag 5: NGO-bistandens fordeling på bevillingsmodtagere Bilag 6: Tilsagn over NGO-rammen til udviklingsprojekter Bilag 7: NGO-bistandens fordeling på regioner Bilag 8: Partnerlandenes andel af NGO bistanden Bilag 9: Projektbistand gennem danske NGO er i 2010 fordelt på lande

3 DEL 1: DE DANSKE ORGANISATIONERS ARBEJDE MED AT GENNEMFØRE MÅLSÆTNINGERNE I CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN 1. BAGGRUND Strategien for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (Civilsamfundsstrategien) blev lanceret i 2008 og har som langsigtet overordnet mål at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Strategien lægger vægt på, hvordan civilsamfundsaktører er med til at fremme det enkelte menneskes ret til at organisere sig, ytre sig og formulere krav og forventninger til offentlige myndigheder og andre aktører. Dette er en væsentlig forudsætning for langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af demokratisering, ligesom det skaber både rummelighed og sammenhængskraft i et samfund. Civilsamfundsstrategien indeholder ni strategiske mål: 1. Fremme af en levende og åben debat nationalt og internationalt 2. Fremme af et repræsentativt, legitimt og lokalt forankret civilsamfund 3. Fremme af kapacitetsudvikling, fortalervirksomhed og netværksmuligheder 4. Fremme af fokus på rettigheder 5. Fremme af fleksible og relevante indsatser i skrøbelige stater og situationer 6. Fremme af civilsamfundsstøtte i den danske bilaterale og multilaterale bistand 7. Danske organisationers inddragelse i udviklingsarbejdet 8. Samarbejde med andre interessenter, herunder erhvervslivet 9. Fokus på mål og resultater De ni strategiske mål omfatter en række mere konkrete indsatser, der ofte er indbyrdes forbundne. For bedre at afspejle organisationernes fokusområder har Udenrigsministeriet i tæt konsultation med de danske organisationer valgt seks temaer, som samlet belyser centrale dele af målopfyldelsen (se bilag 1 om sammenhængen mellem strategiske mål og temaerne i denne rapport). Nærværende rapport skal desuden betragtes som et særskilt bidrag til mål 9 vedrørende fokus på mål og resultater. Sammenholdt med sidste års rapport har Udenrigsministeriet i år tilføjet et nyt Tema 0 om Rammebetingelser for civilsamfundet, da disse er under stigende pres i partnerlandene. Herudover er Tema 2 om Bistandens effektivitet og harmonisering (Pariserklæringen og Accra Agenda for Action) blevet valgt som årets tema. Til disse to temaer har alle organisationer med årlige udbetalinger på over 5 mio. kr. skullet bidrage. De danske organisationer har således skullet besvare spørgsmål indenfor følgende temaer: Tema 0: Rammebetingelser for civilsamfundet Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat Tema 2: Bistandens effektivitet og harmonisering (Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action) Tema 3 Partnerskab og repræsentative, legitime og lokalt forankrede civilsamfund Tema 4: Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslandene Tema 5: Skrøbelige stater og situationer Rapporten belyser gennem disse seks temaer, hvordan de danske organisationer gennem deres partnere eller på anden vis har bidraget til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Civilsamfundsstrategien omfatter indsatser til gavn for udvikling af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene på tværs af den samlede danske udviklingsbistand. Strategien og dens principper og målsætninger omfatter således: A. Støtte givet direkte til civilsamfundsorganisationer Gennem danske organisationer, der indgår partnerskaber med ligesindede organisationer i udviklingslandene Fra danske ambassader i udviklingslandene, der kan yde mindre økonomisk støtte til lokale organisationer i det land, hvor ambassaden er placeret. B. Støtte til civilsamfundsorganisationer indeholdt i anden dansk støtte Bilaterale sektorprogrammer indeholder i en række tilfælde komponenter, der særligt henvender sig til civilsamfundet og/eller som gennemføres af civilsamfundsorganisationer. Mange multilaterale organisationer, der modtager dansk finansiering, gennemfører aktiviteter og programmer, som falder indenfor Civilsamfundsstrategiens målsætninger. I tillæg til denne rapport kan Udenrigsministeriet således på en række andre områder følge efterlevelsen af strategiens målsætninger (bilag 1 indeholder en skematisk oversigt over, hvordan civilsamfundsstøtte monitoreres i forhold til de forskellige bistandsmodaliteter). 2. METODE OG DATA Denne rapport omfatter hovedsagelig aktiviteter finansieret af bevillinger gennem de danske organisationer. I modsætning til rapporten for 2009 foreligger der til brug for dette års rapport også indberetninger fra danske ambassader i udviklingslandene. Som en del af ambassadernes samlede landevurderinger har Udenrigsministeriet modtaget bidrag fra i alt 15 danske repræsentationer vedrørende tre forhold med relation til Civilsamfundsstrategien: Udviklingen i civilsamfundets rammebetingelser i det pågældende land Civilsamfundets involvering i planlægning, gennemførsel og monitorering af dansk bistand Ambassadens dialog med partnere i samarbejdslandet om civilsamfundsstøtte. Materialet er ganske varieret og bærer præg af, at det er første år, at disse oplysninger indsamles. Vurderinger angående rammebetingelserne sammenfattes nedenfor (afsnit 3.1), mens det ikke i denne rapport har været muligt at anvende besvarelser 4 5

4 vedrørende de to øvrige områder. Der vil blive fulgt op på dette som led i Udenrigsministeriets samlede mål- og resultatstyring. Udenrigsministeriet præsenterede i 2010 den første rapport, hvor fremdriften på Civilsamfundsstrategiens overordnede målsætninger blev vurderet i forhold til aktiviteter med dansk finansiering i Rapportens metode er udelukkende kvalitativ og baseres på indrapporteringer fra de danske organisationer. Metoden er valgt, fordi opfyldelsen af strategiens målsætninger i sin natur er vanskelig at måle. Der kan ikke let sættes tal på politiske processer som demokratisering, folkelig forankring, legitimitet, inddragelse og mangfoldighed. Den kvalitative metode giver derudover et bredere billede af den mangfoldighed, som strategien ønsker at fremme. På baggrund af det første års erfaringer er metoden justeret, og denne rapport omfatter indrapporteringer vedrørende aktiviteter gennemført i 2010 (se bilag 1 vedrørende datagrundlag og den anvendte metode). Antallet af organisationer, der har indrapporteret, er i år steget fra 51 til 57, og antallet af besvarelser er steget fra 237 til 248. Tema 0 Tema 1 Tema 2 Tema 3 Tema 4 Tema 5 I alt Antal besvarelser pr tema Procentvis fordeling 16 % 25 % 18 % 17 % 14 % 10 % 100% Igen i år har deltagelsen fra organisationernes side været meget høj, tæt på 100 %, og rapporten dækker dermed samtlige aktive bevillinger i Kvaliteten af besvarelserne er væsentligt højere i år, ligesom graden af refleksion over de udvalgte fortællinger er dybere og mere omfattende i år. Bilag 4-9 indeholder oversigter over udviklingen i bevillinger fra Udenrigsministeriet til danske organisationer. Som det fremgår, er perioden præget af forholdsvis få ændringer, dog er bevillinger til projekter og programmer i Afrika vokset mest i perioden og udgjorde i % af den samlede NGObevilling, mens der til Udenrigsministeriets rammeaftaler med de seks største danske organisationer i 2010 anvendtes 49 % af de samlede midler, et lille fald i forhold til de tidligere år. En grov optælling af de lande, som er repræsenteret blandt de danske organisationers besvarelser, viser, at eksempler fra Afrika igen i år udgør størstedelen af besvarelserne (omkring 60 %), især er Uganda og Ghana overrepræsenterede. Eksempler fra Asien udgør omkring en fjerdedel af besvarelserne, mens eksempler fra Latinamerika kun udgør omkring en tiendedel. Dette afspejler således den geografiske fordeling af NGO-bevillingen, jævnfør bilag 7. Den enkelte danske organisation har kun skullet besvare et mindre antal blandt de i alt 23 spørgsmål (jævnfør bilag 2). Disse valg har ført til, at ikke alle temaer og erfaringer, der spiller en rolle i det konkrete partnerskab, nødvendigvis fremgår af rapporteringen. Den valgte metode gør det derfor ikke muligt at konkludere, at et givet indsatsområde prioriteres lavt i organisationernes faktiske arbejde, blot fordi det er svagt repræsenteret i besvarelserne. Metoden har vist sin værdi som anledning til refleksion og læring i den enkelte organisation, og rapporten bidrager til, at værdifulde erfaringer og nye tilgange deles på tværs af organisationerne. Udsagn fra en række organisationer bekræfter, at mange organisationer inddrager partnere i udviklingslandene i indrapporteringen, og at der er et stærkt læringselement i processen for den enkelte organisation. Der er et udpræget ønske fra organisationernes side om fremover at styrke læringen organisationerne imellem. Den kvalitative metode egner sig ikke umiddelbart til en sammenligning på tværs af organisationerne, ligesom den heller ikke kan anvendes til at bedømme den enkelte organisations kvalitet og målopfyldelse. I disse sammenhænge anvender Udenrigsministeriet rapporteringer modtaget fra de pågældende bevillingsmodtagere. Den kvalitative metode kan derimod afdække områder, hvor der er behov for en større opmærksomhed for at sikre, at strategiens målsætninger indfries. Den foreliggende rapport giver derfor et godt grundlag for Udenrigsministeriets strategiske dialog med organisationerne om, hvordan Civilsamfundsstrategiens målsætninger indfries en indsats som Udenrigsministeriet i år og fremadrettet vil opprioritere i forbindelse med årsforhandlinger og øvrige vurderinger af organisationernes arbejde samt en generelt styrket dialog med NGO Forum og andre centrale aktører. Den tværgående rapportering udgør et værdifuldt element i den samlede monitorering af Civilsamfundsstrategien. Som det fremgår af bilag 1 råder Udenrigsministeriet over en række materialer, der på forskellig vis kan anvendes til at vurdere strategiens målopfyldelse. Den tværgående rapportering vil fremadrettet blive integreret i Udenrigsministeriets samlede mål- og resultatstyring. I forbindelse med den planlagte evaluering af Civilsamfundsstrategien vil Udenrigsministeriet kunne anvende denne rapport til at identificere hvilke temaer, der fortjener en mere grundig analyse fra flere vinkler, end den tværgående monitorering giver mulighed for. 3. SAMMENFATNING: ET VÆLD AF ORGANISATIONER OG FOKUSOMRÅDER Strategiens overordnede målsætning om at fremme et mangfoldigt civilsamfund er dels begrundet i at fremme demokratisering gennem pluralistiske samfund, hvor mange forskellige grupper har mulighed for at organisere og ytre sig. Dels giver tilstedeværelsen af en broget kreds af organisationer bedre muligheder for at imødekomme fattige og marginaliserede menneskers ofte meget forskelligartede behov. De 248 besvarelser fra 57 forskellige danske organisationer bekræfter, hvordan indsatsen involverer et væld af forskellige organisationer og fokusområder, og rapporten beskriver således i sig selv opfyldelse af strategiens målsætning om mangfoldighed. Rapporten demonstrerer også, hvordan det kan være vanskeligt entydigt at sammenfatte denne mangfoldighed. Civilsamfundsstrategien fremhæver, hvordan indsatserne baserer sig på et samarbejde mellem danske organisationer og deres partnere i udviklingslandene. Disse partnerskaber er rammen om konkrete udviklingsaktiviteter til fordel for fattige og marginaliserede målgrupper, og det er dette arbejde, som er grundlaget for de mange besvarelser. 6 7

5 Herunder præsenteres sammenfatninger af de seks temaer. I del 2 er disse udfoldet og omfatter endvidere tendenser og udfordringer. Kriterierne for udvælgelse af udfordringerne har været de problemstillinger, som fremgår af organisationernes besvarelser samt besvarelsernes relevans i forhold til centrale målsætninger i Civilsamfundsstrategien og andre undersøgelser. 3.1 RAMMEBETINGELSER FOR UDVIKLINGEN AF STÆRKE OG UAFHÆNGIGE CIVILSAMFUND Partnerskaber mellem danske organisationer og foreninger i udviklingslandene påvirkes i høj grad af forhold udenfor den enkelte organisation. Sådanne rammebetingelser udviser stor variation på tværs af landene i denne rapportering. De danske ambassaders indberetninger udviser et varieret billede, hvor godt halvdelen af rapporterne vurderer, at rammevilkårene er forbedret i det seneste år, mens et tilsvarende antal finder situationen uændret. Kun i et enkelt tilfælde peges der på en forværret situation. Der berettes i materialet fra ambassaderne om forskellige typer civilsamfundsorganisationer spændende fra menneskerettighedsgrupper over egentlige udviklingsorganisationer til mere uformelle grupperinger, men tyngden er på vilkårene for de formelt organiserede foreninger og udviklingen i den nationale lovgivning for civilsamfundet. Det store flertal af indberetninger peger på mulighederne for en løbende dialog mellem nationale myndigheder og organisationerne og disse rolle i demokratiseringsprocesser, men der er også eksempler på, hvordan civilsamfundet er under pres. Nogle ambassader peger på, hvordan mange organisationer er afhængige af udenlandsk finansiering, og at der er store variationer i organisationernes kapacitet. I besvarelserne fra de danske organisationer peges der som generel tendens på en indskrænkning i det rum, som civilsamfundsorganisationer agerer i. Forværrede rammebetingelser har ført til, at danske organisationer har måttet omlægge og i nogle tilfælde begrænse partnerstøtten. Overgreb mod civilsamfundsorganisationer, stramninger i lovgivningen og generel mindre rum til civilsamfundets organisationer er tendenser, der bekræftes af internationale undersøgelser, blandt andet fra organisationen CIVI- CUS. I enkelte udviklingslande er vilkårene for civilsamfundsstøtte så vanskelige, at danske organisationer har undladt at indberette deres erfaringer til dette års rapport af hensyn til samarbejdet med lokale partnere, idet offentlighed om disse forhold i sig selv kunne true partnerskabet samt partnerorganisationens overlevelse. og bureaukratiske begrænsninger på organisationers daglige arbejde og mulighed for selv at sætte dagsordenen kan spille en nok så afgørende rolle for deres råderum. Tilsvarende har andre undersøgelser peget på, at der kan være store forskelle i rammevilkårene afhængig af om der er tale om civilsamfundsorganisationer i landområder eller hovedstadsbaserede nationale organisationer. De danske organisationer har ikke i deres besvarelser fremhævet dette som forhold, man arbejder med. Få organisationer fremhæver forhold vedrørende forsamlings- og ytringsfrihed eller overgreb på menneskerettigheder gennem forfølgelse og fængslinger af civilsamfundsaktivister, noget der kunne fortjene fokus i fremtidige rapporteringer. Dette kunne for eksempel ske i forbindelse med en vurdering af, om samarbejde med en dansk organisation yder den lokale partner en ekstra beskyttelse eller snarere eksponerer partneren i forhold til overgreb fra myndighederne. Tilsvarende vil det være interessant at vurdere, hvordan løsere grupperinger i civilsamfundet (for eksempel de løst organiserede netværk i forbindelse med det arabiske forår ) spiller sammen med de mere etablerede organisationer, der udgør hovedparten af de danske organisationers partnere. mere tilgængelige. I få tilfælde leverer partnerne selv serviceydelser. Dette kombineres i tråd med Civilsamfundsstrategien med fortalervirksomhed, men hvorvidt der er strategisk sammenhæng med kapacitetsopbygning fremgår ikke. Partnerne anvender i høj grad fortalervirksomhed for at få indflydelse på lovforslag eller eksisterende lovgivning, både gennem netværk og på egen hånd. Her kan relevant ekspertviden og tilstedeværelse på rette tid og sted være afgørende for at sikre gode resultater, ligesom lederskab på en proces kan være en god indgang til politisk dialog. Et andet værktøj er at styrke målgruppens kapacitet til fortalervirksomhed. I flere eksempler fremgår det, at partnerne tænker strategisk i deres fortalervirksomhed. 3.2 RETTIGHEDSBASERET BISTAND, FORTALERVIRKSOMHED OG LEVENDE DEBAT Støtte til bred offentlig debat og sikring af fattige mennesker rettigheder står centralt blandt Civilsamfundsstrategiens målsætninger. De danske organisationer beretter, hvordan partnerne arbejder for at få vedtaget nationale politikker og lovreformer, som fremmer overholdelsen af internationale menneskerettighedskonventioner. Flere besvarelser peger på, at partnernes kapacitet til at arbejde rettighedsbaseret er blevet styrket. Partnerne arbejder blandt andet rettighedsbaseret gennem oplysning af målgruppen om deres rettigheder for at øge deres bevidsthed om, hvordan de kan gøre krav på disse, gennem pres for vedtagelse af love, som fremmer overholdelsen af menneskeret- Fortalervirksomhed over for myndigheder kan dog være en udfordring, når både målgruppe og myndigheder er bevidste om målgruppens rettigheder, men der er meget begrænsede midler. I nogle tilfælde kan det at styrke én målgruppe være på bekostning af andre sårbare grupper, som ikke har kapacitet til at tale deres sag. Dette forhold behandles og problematiseres dog ikke i de foreliggende besvarelser. Mere generelt berører besvarelserne kun sjældent de udfordringer, der kan være forbundet med at udføre Når danske organisationer såvel som de danske ambassader rapporterer om udviklingen i rammebetingelserne, er der tendens til at fokusere på lovgivningsmæssige rettighedsbaseret arbejde. Det er ærgerligt, eftersom det kunne generere god læring på et område, som mange organisationer er aspekter vedrørende rammevilkårene. Selvom lovgivning og grundlæggende rettigheder engageret i. spiller en vigtig rolle for civilsamfundets muligheder, er det sandsynligt, at praktiske tighedskonventioner samt ved at gøre eksisterende serviceydelser 8a 9

6 3.3 BISTANDENS EFFEKTIVITET OG HARMONISERING Dette emne er valgt som tema for årets rapport for at anspore til fokus og refleksion blandt de danske organisationer op til den kommende internationale konference om bistandseffektivitet i Busan i Korea i slutningen af Dette materiale kan også tjene som grundlag for at fremhæve de danske erfaringer i forbindelse med konferencen. Busan-konferencen skal vurdere fremskridt vedrørende Pariserklæringen og Accra Agenda for Action, hvor ejerskab fremhæves som et centralt mål. Det forventes, at de danske organisationer sikrer, at deres partnere tager ejerskab til de fælles udviklingsindsatser. Aktiviteterne skal i størst muligt omfang bygge på partnernes egne visioner, målsætninger og strategier. At dette kan være vanskeligt ikke kun at sikre, men også at måle, viser indberetningerne fra organisationerne tydeligt. Ejerskab forudsætter både identitet, rammer og kapacitet, som en lang række eksempler illustrerer. Besvarelserne afspejler, hvor krævende det kan være for den danske organisation og partneren at anerkende hinanden som ligeværdige medspillere og ejere, hvor de fælles udviklingsindsatser baseres på partnernes egne visioner, målsætninger og strategier. Ejerskab er også konkret og ikke kun bløde værdier, og de danske organisationer erkender, at ejerskab bedst udfoldes med klare spilleregler for kompetencer og indflydelse, hvor formel synlighed i aftalte fora kombineres med beslutningsmyndighed og reelt ansvar, som for eksempel fordeling af penge. De danske organisationer anskuer gennemsigtighed ret forskelligt, og de fleste synes at afgrænse gennemsigtigheden til samarbejdsrela- tionen, gerne i forhold til en hel gruppe af partnere omkring et program, hvilket i sig selv kan være banebrydende for partnerne at få indsigt i hinandens forhold. Det bliver dog ikke til en dy- bere relationel gensidighed i partnerskabet, og gennemsigtigheden og ansvarligheden over for hinanden består måske kun så længe, der er donorfinansiering involveret. Danske organisationer søger i disse år at harmonisere deres arbejde for derigennem at opnå større bistands-effektivitet, og ikke mindst de store danske organisationer med rammeaftalebevillinger arbejder i internationale alliancer, hvor der bruges betydelige kræfter på fælles standarder og tilgange. I Pariserklæringen og Accra Agenda for Action er det videre sigte med harmonisering at fremme større ejerskab blandt partnere. I det foreliggende materiale er der kun få eksempler på, at danske organisationer sammen med internationale partnere eller enkeltvis målrettet tilpasser deres systemer til partnerens. Denne tilpasning (alignment) kan sikre bedre integration af eksternt finansierede aktiviteter i partnernes vedvarende arbejde og prioriteringer for derved at fremme ejerskabet. Harmonisering uden tilpasning producerer nok højere effektivitet, men uden samtidig tilpasning til partnerens arbejdsformer og prioriteringer forbliver dette rationaliseringsgevinster som ikke omsættes til et større ejerskab. 3.4 PARTNERSKAB OG REPRÆSENTATIVE, LEGITIME OG LOKALT FORANKREDE CIVILSAMFUND Civilsamfundsstrategien tillægger partnerskaber mellem organisationer i Danmark og i udviklingslandene overordentlig stor vægt for på den måde at give enkeltstående aktiviteter en bedre forankring, større bæredygtighed og et afsæt i fælles værdier blandt de to organisationer. De danske organisationer betragter partnerskabet som overligger til det konkrete udviklingssamarbejde, og lokale partnere er ofte med til at udforme partnerskabsaftalen i gensidige konsultationer, hvilket medvirker til at afstemme forventninger og pleje relationer. Der er en stor indbyrdes respekt, åbenhed, gennemsigtighed og ejerskab til partnerskabet. De danske organisationer værdsætter at arbejde i partnerskab og bruger både tid og kræfter på at dyrke relationen på bedste vis til partnerens bedste. Men der savnes refleksioner omkring vilkårene for gensidighed og ligeværd. Udfordringen for organisationerne er fortsat at berette mere om, hvor det bærer hen, når magtrelationerne rigtig kommer i spil. Et partnerskab mellem danske organisationer og partnerne er sjældent i udgangspunktet ligeværdigt, og slet ikke når der samtidig forekommer ensidige substantielle pengeoverførsler til partneren. Denne ulighed forsøger mange at tage højde for gennem planlægningsprocesser med fælles strategier og tilgange. Graden af rummelighed over for partneren til at finde sin egen vej viser, at der står respekt om ligeværd. Men påfaldende er det, hvor lidt organisationernes besvarelser reflekterer over vilkår for ligeværd i relationen. De danske organisationer arbejder med at støtte udvikling af en demokratisk struktur og praksis på en række niveauer, herunder en aktiv demokratisk praksis i partnerorganisationerne, som giver plads til nye stemmer i organisationerne. Dette omfatter udvidelse af partnerens medlemsbase samt organisering af medlemsbasen i lokalafdelinger, frivilliggrupper, og lignende. Vigtigst i forhold til sidste års rapportering er, at der i år er kommet en række fortællinger om en aktiv demokratisk praksis i partnerorganisationerne: Der afholdes valg til distriktskomiteer, valg i lokalgrupper og på decentralt plan; medlemmerne opstiller og stemmer; der opstilles kandidater på demokratisk og åben vis; frivillige vælges ind og bryder magtmonopoler; der praktiseres intern ansvarlighed og skiftes ledelser ud. Det er opløftende læsning om reelt organisationsdemokrati. Omvendt er der et beklageligt fravær af fortællinger, der belyser samspillet mellem køn og demokrati, og det bør overvejes, hvordan dette perspektiv kan belyses bedre i næste års rapportering. 3.5 KAPACITETSUDVIKLING: MÅL OG MIDDEL I Civilsamfundsstrategien fremhæves, at styrket kapacitet hos partnerorganisationerne er et mål i sig selv men også, at dette er en forudsætning for opnåelse af andre mål i strategien. Det er et emne, som derfor også optræder i mange besvarelser under rapportens andre temaer, hvor formålet fremstår mere konkret. Træning dominerer som den centrale metode, men workshops og faglig bistand indgår også. Nogle organisationer anvender desuden kapacitetsanalyser og partnervurderinger som grundlag for arbejdet på dette felt. Styrkelse af partnernes kapacitet til at håndtere ændringer i det omgivende samfund tackles for eksempel ved at styrke partnere i forhold at indsamle og analysere data og bruge dem målrettet i deres fortalervirksomhed og udvikling af aktiviteter. Andre eksempler viser, at partneren støttes i at tilpasse aktiviteter og organisation efter nye omstændigheder og muligheder. Mange partnere deltager i netværk eller opsøger aktivt andre eksterne relationer. Organisationerne fortæller især, at det at deltage i netværk giver mere gennemslagskraft i forhold til lobbyarbejde. Andre fordele er øget synlighed og anerkendelse; øget dialog, erfaringsudveksling, samarbejde og koordination; adgang til nye kontakter; samt faglig input og viden. Det er ikke klart, hvordan de danske organisationer arbejder med at integrere resultatorientering i partnerens systemer, da der kun er få eksempler herpå. Sammenholdt med de øvrige temaer i denne rapport fremstår indsatsen vedrørende kapacitetsudvikling metodisk svagere og med færre reflektioner over, hvilke indsatser der i forskellige situationer bedst egner sig til at udvikle partnernes kapacitet. Civilsamfunds-strategien tillægger kapacitetsudvikling betydelig vægt, og det vil derfor være interessant at 10 11

7 vælge dette som samlet tema i forbindelse med næste års rapportering, inklusiv spørgsmålet om resultatorientering. 3.6 SKRØBELIGE STATER OG SITUATIONER I samfund præget af borgerkrig, politisk ustabilitet eller omfattende naturkatastrofer er der et påtrængende behov for støtte til fattige og sårbare mennesker. Civilsamfundsstrategien fremhæver, at Danmark skal støtte sådanne indsatser gennem en vifte af støtteformer. De modtagne besvarelser viser, hvordan danske organisationer anvender Civilsamfundsstrategiens mulighed for øget fleksibilitet i indsatser i skrøbelige situationer. Denne tilpasning er nødvendig dels på grund af sikkerhedshensyn, dels fordi et egentligt partnersamarbejde ofte ikke er muligt. Partnerskaber i skrøbelige situationer indebærer således særlige udfordringer. Samarbejdet med andre internationale organisationer har oftest en mere fremtrædende plads, og de danske organisationer synes også at have en mere dominerende rolle i projektgennemførelsen, mens de lokale partneres rolle og potentiale kun flygtigt er berørt. Civilsamfundsorganisationer kan spille væsentlige roller i forbindelse med sikring af svage gruppers rettigheder i skrøbelige situationer, ligesom internationale kontakter og netværk kan mobilisere opmærksomhed og støtte. Der savnes et tydeligere fokus på hvordan samarbejdsrelationen mellem danske organisationer og det lokale civilsamfund kan udvikles og styrkes. I skrøbelige situationer er der ofte massive behov for humanitær bistand, og flere indrapporteringer beretter om nødvendigheden af at forebygge hungersnød og fremme fødevaresikkerhed. Tilsvarende belyser materialet, hvordan organisationerne udnytter Civilsamfundsstrategiens fleksibilitet med hensyn til at tilvejebringe stabiliserende serviceydelser i skrøbelige situationer. Det kunne være interessant tydeligere at få belyst, hvordan danske organisationer og deres partnere griber et rettighedsbaseret arbejde an i skrøbelige situationer. 4. DANSKE ORGANISATIONERS TILLÆGS- VÆRDI I UDVIKLINGSARBEJDET Civilsamfundsstrategien nævner en række eksempler på den tillægsværdi, som de danske organisationer kan bibringe partnerskabet: faglig viden, folkelige kontakter og oplysning (kobling af baglande), internationale dagsordener (opkobling gennem netværk), viden om rettigheder, beskyttelse (værn mod overgreb og pres), og mangfoldighed. I år er der mange besvarelser om at skabe adgang for partnerne til internationale fora, internationale dagsordener og det globale marked. Det er væsentligt, at denne adgang forankres bredere i organisationerne for ikke at blive overfladisk eller drevet af enkeltpersoner. Koblingen af partnernes baglande gennem medlemsinddragelse, mobilisering af frivillige og etablering af aktive lokalgrupper er et andet område, hvor mange organisationer fremhæver egne hjemmeerfaringer som en klar tillægsværdi. Mange organisationer har specielle faglige kompetencer, metoder og løsningsmodeller, der er vokset ud af deres egen praksis i Danmark som faglige eller politiske aktører. Når det matches med den rigtige partner og kombineres med den rette grad af respekt for konteksten og partnerens situation, har de danske organisationer meget at byde på. Men det kan også være vanskeligt at sætte ord på tillægsværdien: hvad er det, der er så specielt i deres iboende karakter, at det gør en forskel? Da Civilsamfundsstrategien heller ikke er entydig på dette område, kunne en udfoldelse af organisationernes forståelse af tillægsværdi og deres selvberettigelse som udviklingspartner tjene til nærmere at definere dette begreb. Som en del af deres indrapportering er de danske organisationer blevet bedt om at give en vurdering af deres strategiske vægtning af de seks temaer for derved at få en pejling på, i hvor høj grad organisationerne ligger på linje med de strategiske målsætninger i Civilsamfundsstrategien. Besvarelserne viser entydigt, at de danske organisationer arbejder i god overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien.Kapacitetsudvikling er det område, der vægtes højest, fulgt af rettigheder og fortalervirksomhed på en andenplads, og partnerskaber som nummer tre. Besvarelserne bekræfter indtrykket fra sidste års rapportering af, at de danske organisationer kun i mindre grad arbejder bevidst og strategisk med at udmønte principperne fra Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action om harmonisering og tilpasning. Ligeledes underbygger det, at det politiske felt omkring at skabe gode rammebetingelser for civilsamfundet i partnerlandene er et område, som kun bliver prioriteret af de danske organisationer i mindre grad. Ni organisationer (16 %) prioriterer det slet ikke. Ser man på besvarelserne ud fra størrelsen af de bevillinger, organisationerne forvalter, er der kun ubetydelige forskelle mellem organisationerne: mønsteret er det samme for rammeorganisationer som for organisationer med meget begrænsede årlige udbetalinger. 5. CENTRALE UDFORDRINGER I DET VIDERE ARBEJDE MED CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN På tværs af de seks temaer kan der peges på tre centrale udfordringer i det videre arbejde: Civilsamfundsorganisationer spiller vigtige roller som politiske aktører: arbejdet med at mobilisere fattige mennesker, fremme marginaliserede gruppers rettigheder og sikre, at disse inddrages i den politiske proces, placerer organisationer i en spændende og krævende position. Mange besvarelser illustrerer, ORGANISATIONERNES STRATEGISKE FOKUS Skrøbelige situationer 5% Rammebetingelser 10% Kapacitetsudvikling 30% Partnerskaber 20% Rettigheder, fortalervirksomhed og debat 24% Effektivitet og harmonisering 11% 12 13

8 hvordan danske organisationer og deres partnere i voksende grad tager livtag med sådanne udfordringer. I lighed med sidste år præges materialet fortsat af besvarelser, hvor konkrete og enkeltstående aktiviteter er i fokus og risikerer at skygge for partnerskabernes centrale værdier og politiske målsætninger om at fremme demokratisering gennem fattige menneskers organisering og ytringer. Der savnes i materialet en større refleksion om, hvordan danske organisationer bedst støtter partnerne i at agere som politiske aktører, og hvordan påvirkning af rammevilkårene kan få en mere fremtrædende plads i arbejdet. Dette års rapport dokumenterer, hvordan danske organisationer søger at harmonisere deres arbejde for derigennem at opnå større bistandseffektivitet. Dette sker i et samspil med andre internationale organisationer, og ikke mindst de store danske organisationer med rammeaftalebevillinger arbejder i disse år i internationale alliancer, hvor der bruges betydelige kræfter på fælles standarder og tilgange. I Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action er det videre sigte med harmonisering at fremme større ejerskab blandt partnere. I det foreliggende materiale er der kun få eksempler på, at danske organisationer sammen med internationale partnere eller enkeltvis målrettet tilpasser deres systemer til partnerens. Denne tilpasning (alignment) kan sikre bedre integration af eksternt finansierede aktiviteter i partnernes vedvarende arbejde og prioriteringer for derved at fremme ejerskabet. Harmonisering uden tilpasning producerer nok højere effektivitet, men uden samtidig tilpasning til partnerens arbejdsformer og prioriteringer kommer disse rationaliseringsgevinster ikke til udtryk i et større ejerskab. I det internationale NGO-samarbejde og i den konkrete støtte til organisationer i udviklingslandene kan danske organisationer med fordel anvende Civilsamfundsstrategiens bærende princip om partnerskab til at fremme ejerskab gennem tilpasning. På tværs af rapportens temaer berettes der om, at danske organisationer støtter partnerne i at etablere og indgå i netværk sammen med andre interessenter. Denne metodes fremtrædende placering skyldes utvivlsomt en erkendelse af, at samarbejde blandt civilsamfundsorganisationer er en nødvendig forudsætning for at få myndigheder og andre aktører i tale. Netværk kan tjene til at dele erfaringer og derved forbedre indsatsens kvalitet, og en fælles platform forstærker budskab og gennemslagskraft i situationer, hvor risikoen for marginalisering og intimidering er nærliggende. Adgang til netværk har derfor også en beskyttelsesfunktion. Alligevel fremstår anvendelsen af netværksstøtte som en foretrukken fremgangsmåde noget ureflekteret, og kun få besvarelser nævner de særlige udfordringer forbundet med denne indsats. 6. DEN TVÆRGÅENDE MONITORERING: NÆSTE SKRIDT Kvaliteten af de danske organisationers besvarelser er i år væsentligt forbedret, hvilket formentlig skyldes en større fortrolighed med rapporteringsformatet, ligesom flere organisationer har berettet, at spørgsmålene giver anledning til vigtige interne refleksioner. Efter piloteringen i sidste års rapport kan det konkluderes, at metoden har vist sin relevans og effektivitet. De deltagende organisationer savner dog mulighed for tilbagemeldinger på det indrapporterede først og fremmest for at fremme organisationernes læring og dermed skabe mere holdbare resultater. Respons på de fremsendte indrapporteringer vil også yderligere kunne forbedre besvarelsernes kvalitet. Ydermere er der behov for at genoverveje, hvordan puljeorganisationerne der dækker erfaringer fra en lang række af de mindre danske foreninger rapporterer om deres medlemsorganisationers erfaringer. For eksempel repræsenterer Projektpuljen hos Projektrådgivningen en væsentlig andel af den danske civilsamfundsstøtte med store årlige bevillinger til netop en mangfoldighed af danske folkelige organisationer. Dette er et område, som Udenrigsministeriet sammen med puljeorganisationerne vil søge at optimere i forbindelse med næste års rapport. Tilsvarende er der behov for bedre at anvende erfaringer indhøstet på de danske ambassader vedrørende civilsamfundsstøtten, således at disse i højere grad kan bidrage til den tværgående monitorering af Civilsamfundsstrategien. Mens ambassadernes vurderinger af udviklingen i rammevilkårene komplementerer besvarelserne fra de danske organisationer, har det været vanskeligt at anvende ambassadernes besvarelser angående civilsamfundets involvering i dansk bilateral bistand samt ambassadernes løbende dialog med samarbejdspartnere om civilsamfundets rolle i udviklingsprocessen. Ambassadernes monitorering af civilsamfundsstøtte og målopfyldelsen i forhold til Civilsamfundsstrategiens målsætninger bør tilsvarende også ses i sammenhæng med Udenrigsministeriets bredere arbejde med at styrke resultatrapporteringen vedrørende dansk udviklingsbistand. Det vil være ønskeligt med yderligere vægtning af læringsperspektivet i den tværgående monitorering af Civilsamfundsstrategien. Dette kan ske i den enkelte organisation, men arbejdet med rapporten kan også tjene som et mere effektivt redskab til læring på tværs af organisationerne. Dette kunne ske ved at finde måder, hvorpå besvarelserne deles blandt organisationerne, og ved at udvælge delelementer, som drøftes mellem organisationerne. Mens den kvalitative rapporteringsform kan fremme læring hos den enkelte organisation, er der brug for fælles initiativer for at fremme læring og metodeudvikling på tværs af organisationerne. Udenrigsministeriet vil drøfte denne udfordring med NGO Forum og med de faglige netværk, der støttes af Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet iværksætter i 2011/2012 en evaluering af Civilsamfundsstrategien. Det vil være vigtigt at se den tværgående monitorering af Civilsamfundsstrategien som et væsentligt bidrag til denne evaluering, og planlægningen af næste års indrapportering vil derfor skulle indtænke, hvordan rapporteringens resultater om strategiens monitorering bedst kan anvendes i evalueringsforløbet. Som anført ovenfor foreslås det, at temaet for næste års rapport bliver kapacitetsudvikling. Civilsamfundsstrategien har siden den første udgave i 2000 tillagt dette emne betydelig vægt, og det vil derfor være interessant grundigt at få belyst erfaringer vedrørende metoder og resultater på dette felt. Det vil dog være vigtigt at præcisere rapportens metode på dette område, da mange besvarelser vedrørende brug af kapacitetsudvikling markerer en metodemæssig usikkerhed: er det et mål eller et middel til at nå højere mål i strategien, og hvordan kan de danske organisationer bedre vurdere partnerorganisationernes fremskridt på dette felt

9 DEL 2: SEKS TEMAER OM DE DANSKE ORGANISATIONERS ARBEJDE I UDVIKLINGSLANDENE TEMA 0: RAMMEBETINGELSER FOR CIVILSAMFUNDET 1. INDLEDNING Denne del af rapporten indeholder sammenfatninger af de danske organisationers besvarelser på de seks temaer, som organisationerne har indrapporteret på. I denne del af rapporten er sammenfatningerne foldet ud og udgør således det grundlag, som konklusionerne i del 1 bygger på. Del 1 indeholder desuden beskrivelser af rapportens formål, baggrund, data samt sammenhængen til Civilsamfundsstrategien. Sammenfatningerne omfatter eksempler fra organisationernes besvarelser samt tendenser og udfordringer for organisationernes arbejde i udviklingslandene. Her fremlægges vigtige erfaringer, organisationerne har indhøstet i arbejdet med langsigtet fattigdomsbekæmpelse og fremme af demokratisering. Mens tendenserne alene er baseret på organisationernes besvarelser, er udfordringerne yderligere baseret på, hvorvidt besvarelserne forholder sig til målsætningerne i Civilsamfundsstrategien samt de problemstillinger i udviklingsarbejdet, som skitseres i andre undersøgelser. Væsentlige metoder vurderes, og der peges på nye udfordringer i arbejdet med at udvikle stærke, uafhængige og mangfoldige civilsamfund. I alt har 57 organisationer indrapporteret 248 besvarelser på de seks temaer. De seks temaer er fordelt på 23 spørgsmål, hvoraf organisationerne kun har skullet besvare et mindre antal afhængig af omfanget af bevillinger fra Udenrigsministeriet. Hertil kommer, at organisationerne i et vist omfang selv har kunnet vælge, hvilke spørgsmål de ville besvare. Den valgte metode betyder således, at nogle temaer eller indsatsområder ikke afspejles i rapporten, og det er derfor ikke muligt at konkludere, at organisationerne ikke arbejder med disse områder, blot fordi de ikke har indrapporteret eksempler på disse områder. 1. INDLEDNING Civilsamfundsstrategien fremhæver, hvordan mulighederne for at deltage i udviklingsarbejdet ofte er bestemt af national lovgivning og regelsæt, og et konstruktivt samspil mellem stat og civilsamfund fremstår som en klar værdi i strategien. Strategien fastslår, at Danmark vil arbejde for forbedrede rammebetingelser for civilsamfundet. Ofte vil det være vanskeligt for den enkelte organisation afgørende at påvirke disse vilkår, men samtidig er det vigtigt, at man løbende vurderer udviklingen i rammevilkår. Internationalt har der i de senere år været fokus på, hvordan lovgivning om terrorbekæmpelse har ført til begrænsninger for civilsamfundet vedrørende for eksempel organisations- og ytringsfrihed. Det internationale civilsamfundsnetværk CIVI- CUS fremhæver, hvordan Sikkerhedsrådets Resolution 1373 uretmæssigt er blevet anvendt som argument til at slå ned på organisationer i mange lande verden over og til at stramme national lovgivning, der påvirker civilsamfundet. Som sådan kommer de sidste ti års udvikling til at stå i kontrast til 1990erne, der i mange lande bød på markant forbedrede forhold for civilsamfundet. I tillæg til overgreb begrundet med terrorbekæmpelse anfører CIVICUS den internationale økonomiske krise i de sidste par år som årsag til, at arbejdet med fattige menneskers rettigheder har fået dårligere vilkår, fordi regeringer har færre ressourcer til at imødekomme grundlæggende behov. Spørgsmålene under dette tema omhandler: Ændringer i rammebetingelser og disses indvirkning på partnerorganisationer Partnerorganisationernes indsats med at øve indflydelse på rammevilkårene Samarbejde mellem partnerorganisationer med henblik på at forbedre rammebetingelserne Under dette tema er der indkommet i alt 39 besvarelser fra 32 forskellige organisationer, nogenlunde ligeligt fordelt mellem de tre spørgsmål. I enkelte udviklingslande er vilkårene for civilsamfundsstøtte så vanskelige, at danske organisationer har undladt at indberette deres erfaringer til dette års rapport af hensyn til samarbejdet med lokale partnere, idet offentlighed om disse forhold i sig selv kunne true partnerskabet samt partnerorganisationens overlevelse. Desuden bringes nedenfor en sammenfatning af indberetninger fra de danske ambassader i udviklingslandene, som for første gang har indrapporteret i forhold til den overordnede udvikling på Civilsamfundsstrategiens områder. 2. SAMMENFATNING AF BESVARELSER 2.1 INDBERETNINGER FRA DE DANSKE AMBASSADER De danske ambassaders indberetninger udviser et varieret billede, hvor der ofte fokuseres på den generelle lovgivningsmæs

10 sige ramme vedrørende registrering af organisationer med videre samt de muligheder og begrænsninger der eksisterer for civilsamfundets muligheder for at deltage i relevante politiske processer. Godt halvdelen af rapporterne vurderer, at rammevilkårene er forbedret i det seneste år, mens et tilsvarende antal finder situationen uændret. Kun i et enkelt tilfælde peges der på en forværret situation. Der berettes i materialet om forskellige typer civilsamfundsorganisationer spændende fra menneskerettighedsgrupper over over egentlige udviklingsorganisationer til mere uformelle grupperinger, men tyngden er på vilkårene for de formelt organiserede for-eninger og udviklingen i den nationale lovgivning for civilsamfundet. Det store flertal af indberetninger peger på mulighederne for en løbende dialog mellem nationale myndigheder og organisationerne og disse rolle i demokratiseringsprocesser, men der er også eksempler på, hvordan civilsamfundet er under pres. Nogle ambassader peger på, hvordan mange organisationer er afhængige af udenlandsk finansiering, og at der er store variationer i organisationernes kapacitet. 2.2 Ændringer i rammebetingelser Danmission, ADRA Danmark, Dansk Røde Kors, Caritas Danmark, Dansk Handicap Forbund, Verdens Skove, CARE Danmark, Danske Handicaporganisationer og Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling fremhæver alle, hvordan den overordnede politiske udvikling har stor betydning for civilsamfundsorganisationers manøvrerum og arbejdsvilkår. Således nævner Dansk Røde Kors, hvordan perioden op til valget i Myanmar betød usikkerhed og særdeles stor opmærksomhed overfor civilsamfundet fra myndighedernes side, der ikke ønskede risiko for afvigelser fra det omhyggeligt planlagte forløb. Tilsvarende fremhæver Danmission, at de omfattende ændringer i Egyptens politiske system medførte, at myndighederne forhindrede planlagt samarbejde med partnere i både ind- og udland. Caritas Danmark fortæller fra Niger i forbindelse med præsidentens forslag om ændringer i valglovgivningen, at partneren, menneskeretsorganisationen Association Nigerienne pour la Défense des Droits de l Homme, har måttet balancere mellem på den ene side at informere befolkningen om overgreb på forfatningen og på den anden side undgå at blive opfattet som en del af oppositionspartierne. I nogle situationer begrænser regeringen organisationers hidtidige arbejdsfelt ved selv at overtage deres opgaver i forventning om at opnå øget legitimitet i befolkningens øjne. International Børnesolidaritet nævner, hvordan regeringen i Nicaragua har ønsket selv at forestå alfabetisering, og organisationen valgte derfor sammen med partnerne at fokusere på tiltag, der kunne fastholde eleverne i skolen gennem lektieklubber. Efterfølgende besluttede myndighederne, at private aktører fremover skulle forhindres i at få adgang til skolerne, hvad der ledte til et øget samarbejde med lokale beboerråd. Det styrkede forankring i lokalsamfundet, men har samtidig svækket samarbejdet med skolen og lærerne og dermed formindsket aktiviteternes bæredygtighed. Lovgivning vedrørende civilsamfundsorganisationers virke udgør en central del af rammevilkårene. CIVICUS fremhæver, hvordan nye love og bestemmelser i flere lande har til formål at sætte snævre rammer for civilsamfundets muligheder for at deltage i den offentlige debat op til for eksempel parlamentsvalg. Tilsvarende nævnes, at myndigheder i forbindelse med registrering af civilsamfundsorganisationer tiltager sig vidtgående beføjelser til at begrænse organisationers arbejdsfelt, så det stemmer overens med regeringens ønsker, og hvordan sådanne regelsæt reelt begrænser organisationsfriheden, fordi regeringer har vidtstrakte muligheder for at lukke eller helt forbyde en organisation. Ghana Venskabsgrupperne i Danmark vurderer, at situationen i Ghana generelt er positiv vedrørende muligheden for folkelig deltagelse og organisering. Hidtil har organisationernes arbejde ikke været genstand for egentlig lovregulering, men et nyt lovforslag lægger op til, at organisationerne fremover skal registreres noget som mange i civilsamfundet opfatter som indgreb i deres autonomi. I Ghana har man på nationalt plan i 2010 haft positive erfaringer med, hvordan civilsamfundsorganisationer er blevet inddraget i forbindelse med en forfatningsreform. Ghana Venskabsgrupperne i Danmark fremhæver, at mens myndighederne ofte gerne ønsker et samarbejde med organisationer, der leverer serviceydelser til den lokale befolkning, er man tilbageholdende i forhold til rettighedsbaserede organisationer. Tilsvarende nævner CARE Danmark fra Nepal, hvordan regeringen i stigende grad er kritisk overfor organisationer, der arbejder med en rettighedstilgang, mens man finder, at der er for lidt opmærksomhed overfor levering af serviceydelser. Dansk Røde Kors erfaringer fra Myanmar og Eritrea fremhæver to samfund, hvor vilkårene for civilsamfundsorganisationer er særdeles restriktive. Fra Eritrea nævnes, hvordan kompromisser i denne situation er uundgåelige og ofte involverer et ganske tæt samarbejde med nationale og lokale myndigheder. Det fremhæves fra begge lande, hvordan det bliver en prioritet i sig selv at fastholde tilstedeværelsen i lokalsamfund, hvor Dansk Røde Kors nationale samarbejdspartner ofte er den eneste aktør, der kan tilbyde udsatte og fattige befolkningsgrupper adgang til sundhedsydelser, som ingen anden offentlig myndighed eller privat organisation kan levere. CIVICUS peger på, at nationale regeringer med henvisning til Paris-erklæringen og Accra Agenda for Action (se tema 2) i flere tilfælde har begrænset civilsamfundsorganisationers adgang til at modtage udenlandsk finansiering, selvom Accra Agenda for Action netop fremhæver civilsamfundets centrale rolle for bistandens effektivitet. 2.3 Partnerorganisationernes indsats for at udøve indflydelse på rammebetingelser Ændringer i rammevilkårene kan kræve tilsvarende omlægninger af planlagte aktiviteter. Efter statskuppet i Honduras i 2009 har Fagligt Fælles Forbund efter diskussionerne med partnerne i alle projekter tilføjet en komponent om demokrati og fortalervirksomhed for at styrke fagbevægelsens rolle i forfatningskampen. Organisationen har også været blandt stifterne af et dansk Honduras-netværk, og i samarbejde med andre danske organisationer har man støttet kanalisering af midler til beskyttelse af ledere fra civilsamfundet, idet disse var truet af en repressiv regering. IBIS, CARE Danmark, Red Barnet og Danish Committee for Aid to Afghan Refugees rapporterer, hvordan samarbejdspartnere støttes i forbindelse med udvikling af ny lovgivning. Red Barnet har i Bangladesh støttet netværket Together working with Children, som siden 2005 har arbejdet for en lovgivning, der afskaffer børnearbejde. Denne indsats omfattede blandt andet støtte til efteruddannelse af medarbejdere i beskæftigelsesministeriet, studietur til nabolandene samt etablering af strukturer, som sikrede inddragelse af en bred kreds af interessenter. Efter en omfattende proces 18 19

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10

Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 Tema 1: Rettighedsbaseret bistand, fortalervirksomhed og levende debat... 10 Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelse af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien i 2009 Indhold Sammenfatning... 3 Indledning...6 1. Baggrund og formål... 6 2. Data...7 3. Metode

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde Hvorfor skal der gå penge til udviklingsarbejde gennem organisationer baseret i Nord? -----------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande

Kapacitetsudvikling af civilsamfundsorganisationer i udviklingslande Danske organisationers tværgående monitorering af gennemførelsen af Civilsamfundsstrategien 2011 DEL 1 Forord Den gældende version af Strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene (eller

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed Positionspapir nr. 5 LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed CISU vil fremme: CISU ønsker at fremme, at de danske civilsamfundsorganisationer, CSOer, og deres partnerorganisationer arbejder systematisk

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi 2014-2016 FORORD Dansk Byggeri har udarbejdet en ny strategi. Efter en lang periode med krise og tilpasninger ser vi nu fremad og fokuserer på udvikling. Derfor

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013

Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03. 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 CARE Danmark J.nr. 104.N.1.f.Kvindepuljen. Niger Initiativ til bekæmpelse af de-feminisering af landbruget G03 5.765.295 kr. 5.765.295 kr. 02/2010 02/2013 1. Beskrivelse Formålet med projektet er at bidrage

Læs mere

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U

Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U Værdigrundlag for Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMR-U 1. Hvem er DMR-U? Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling er en paraplyorganisation for kristne organisationer, der samarbejder om udviklingsarbejde

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene

Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt. Civilsamfundsstrategien. strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene Udenrigsudvalget URU alm. del - Bilag 67 Offentligt Civilsamfundsstrategien strategi for dansk støtte til civilsamfundet i udviklingslandene December 2008 2 Civilsamfundsstrategien Forord Danmark er et

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Strategisk handlingsplan 2015-2017

Strategisk handlingsplan 2015-2017 Strategisk handlingsplan 2015-2017 Foto: Lisbeth Holten Indholdsfortegnelse Succeskriterier for handlingsplanen 4 Det kriminalpræventive landskab 2014-2017 5 Hvem er DKR 6 Sådan arbejder DKR 6 Vejen DKR

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Havnen som arbejdsplads

Havnen som arbejdsplads Havnen som arbejdsplads Danske Havnes kampagne Havnen forretning, liv og bæredygtighed Ajs Dam Firstline Communication A/S Firstline Communication A/S Udfordring Vi vil gerne have Vækst og udvikling

Læs mere

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01

104.N.250.b.8. ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 5008710.01 104.N.250.b.8. Aktion for social forandring i Sydsudan (PASC), brobevilling ADRA Danmark (ADRA DK) 0,1 mio. kr. December 2013 Kontorchefbevilling 25.8.2011 (4.962.000 kr.) Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde:

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

1. Resumé af evalueringen

1. Resumé af evalueringen Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån

Fokus på forsyning Investeringer, takster og lån Fokus på forsyning SPERA har tidligere set på spildevandsselskabernes investeringer og låntagning. Gennemgang af de seneste data viser stigende tendenser: Det gennemsnitlige selskab har investeret for

Læs mere

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006

Forord. Det danske Sund By Netværk søger, som charteret anbefaler, at gå fra strategier til handling. København januar 2006 Forord Et af WHO s hovedformål er at medvirke til at opnå det højest mulige sundhedsniveau for alle mennesker. WHO søger gennem det internationale samarbejde om sundhedsfremme at påvirke medlemslandenes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA)

Vejledning til udarbejdelse af projektansøgning til Unge-Mellemøst Puljen (DEMENA) Forord Denne vejledning er henvendt til ansøgere, der har begrænset eller ingen erfaring med at udarbejde projektbeskrivelser til udviklingssamarbejde. Inden I går i gang med at skrive ansøgningen, er

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere