Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal Sagsnummer: P Kontaktperson: Louise Berg Hansen Referat fra Grønt Råds møde den 24. november 2016 Dato: Mødet blev afholdt på Enghavevej 10, 7400 Herning i mødelokale E2.40. kl Deltagere: Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Danmarks Sportsfiskerforbund: Torben Thinggaard Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland: Poul Ravnsbæk Teknik og Miljøudvalget: Erling Præstekjær Teknik og Miljøudvalget: Johannes Videbæk Afbud: Dansk Skovforening: John Milther Friluftsrådet: Erik Kjærgaard Pedersen Herning Idrætsråd: Anders Buhl Herning Kommune: Lotta Sandsgaard Ikke mødt: Familielandbruget Midt-Vest: Vagn Mouritsen Ordstyrer: Erik Skibsted, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Sekretær: Louise Berg Hansen, Natur og Grønne Områder, Herning Kommune Referat Der blev budt velkommen til Torben Thinggaard fra Sportsfiskerforbundet, som var suppleant for Per Fredskild. Karen-Louise Smidth bliver naturvejlederfore- - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 ningens nye repræsentant, efter Torben Bøgeskov, som har valgt at træde ud af Grønt Råd. 1) Orientering fra medlemmerne om emner med betydning for Grønt Råd v. alle (30 min) Danmarks Jægerforbund: Ole Rønnow Ole har været til Erfamøde på Hjerl Hede. Her kan man se noget spændende hedepleje. Foreslår en sommertur for Grønt Råd, så vi kan se naturen i kommunen. Jægerne er optagede af hegning i landskabet, for at undgå markskader efter kronvildt. Hegnene er et problem for vildtets frie bevægelighed. Der arbejdes med justering af jagttider. Danmarks Naturfredningsforening: Jørgen Hovgaard Intet nyt. Dansk Ornitologisk Forening: Ole Olesen Sidste år af atlasundersøgelsen er i gang, der er god dækning i Vestjylland, alle kvadrater er dækket. Efteråret har givet en del sjældne observationer. Danmarks Sportsfiskerforbund: Torben Thinggaard Intet nyt. Hammerum Herreds Plantningsforening: Anders Rahbek Læplantningen skal fremover administreres fra NaturErhvervstyrelsen. Der blev lavet kontrol af nogle af de plantede hegn. Det gav ikke anledning til anmærkninger. Herning-Ikast Landboforening: Jørgen Krøjgaard Landboforeningen har fokus på vandløbstilstande og de nye vandløbsregulativer Museum Midtjylland: Martin Winther Olesen Museet har lige ansat ny direktør. Navnet er ikke offentliggjort endnu. Tekstilforum er under ombygning. Ny udstilling åbner først i Der bliver lavet uddannelsesuge i august 2017 i Ørre-området. Landsbykontaktudvalget: Tove Magnusson Kontaktudvalget holder fordelingsmøde 1. dec. her bliver projektpengene fordelt. Pengene går til foreningssamarbejder og projekter til udvikling af landsbyerne. Naturvejlederforeningen i Danmark: Karen-Louise Smidth 30 år gammel forening med 400 medlemmer. Medlemmerne er naturvejledere på skoler, institutioner, kommuner, styrelser osv. Foreningen udgiver et blad 4 gange om året. Skov- og Naturstyrelsen, Midtjylland: Poul Ravnsbæk Der er proces i gang omkring dannelse af de 2 styrelser, Styrelsen for vand og natur (SVA- NA) og Naturstyrelsen (NST). NSTs nye hovedkontor ligger i Randbøl, SVANAs hovedkontor ligger i København. Der er ydermere en proces i gang omkring NST og NAER. Man ser på om der er felter der kan optimeres. Der blev spurgt til om man fortsætter med betalingsjagter. Svaret er ja

3 Herning kommune Erik Skibsted: Sejladsregulativ for Skjern Å Der er lavet et samlet regulativ for hele åen, det er et samarbejde mellem flere kommuner. Sendes ud i 4 ugers høring i alle 4 kommuner efter behandling i Teknik og Miljøudvalget d. 28. nov. Klimasikring i Holstebro Kommune Der arbejdes på en løsning med at holde noget af vandet tilbage i ådalen bl.a ved at bygge en dæmning. Det er et projekt som får konsekvenser for arealer i Herning Kommune Der er lavet en projektbeskrivelse for Løvbakkerne Der er givet 1,9 mio kr til udvikling af området i ) Evaluering af arbejdet/samarbejdet mellem Grønt Råd og Teknik og Miljøudvalget. Ole Rønnow Grønt Råd fungerer godt. Er der noget Grønt Råd kan gøre for at hjælpe kommunen og udvalget? Johannes Videbæk det er ganske interessant at læse referater fra grønt råds møder. Dialog og kommunikation er vigtig. Erling Præstekjær Enig med Johannes. Sidder også med i landsbykontaktudvalget. Her får man en god indsigt i hvad der rør sig lokalt. Det er også vigtigt, det skaber dialog. Der er tilfredshed med den måde Grønt Råd arbejder på. Politikerne ved at der er mulighed for at bringe sager til Grønt Råd. 3) Orientering om VVM proces for nyt Kraftvarmeværk ved Herning v. Kaare Hjort, Herning kommune (10 min) Herning Kommune har i samarbejde med Forsyningsselskabet Eniig påbegyndt arbejdet med at realisere et nyt kraftvarmeværk ved Herning. Det har ikke været muligt at indgå aftale med DONG om varmepris og etablering af nyt værk er nu et reelt alternativ i forhold til at indgå aftale med DONG om levering af varme fra Redegørelse for Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) er under udarbejdelse. Placering af nyt værk forventes at kunne påvirke de nærliggende rekreative forhold i Knudmosen. Primært på grund af støj og visuel påvirkning fra det nye anlæg. Herning Kommune vil gerne tidligst muligt i dialog med de interessenter som har interesser i området. På den baggrund sker der en orientering i Grønt Råd med opfordring til at tage kontakt til Herning Kommune for at få afklaret interesser i forhold til nyt kraftvarmeværk. Anders Buhl: Hvilken energiform vælger man? Svar: flis, halm eller en kombination. Det er ikke valgt endnu. Det skal gerne være CO 2 -neutralt. Paul Ravnsbæk: Forhandlingsprocessen er ikke overstået endnu? Svar: Nej ikke før beslutningen er taget. 4) Orientering fra Erfa-møde for Grønt Rådsmedlemmer i Vissenbjerg. v. Jørgen Krøjgaard, Herning-Ikast Landboforening (10 min) Punktet blev udsat til næste møde

4 5) Planen for udvikling af Søby Brunkulsleje v. Mathias Jørgensen, Herning Kommune (15. min) Der er forskellige elementer i projektet. Landskabselementet: langs brunkulsvej og ved sandtipperne er det blevet rydder opvækst. Det er blevet rigtig fint og er et besøg værd. I ørkenområdet i den sydlige del, er der endnu ikke lavet rydninger, men der arbejdes på det. Naturstyrelsen har desuden lavet nogle rydninger for nogle år siden. Der arbejdes med at få lavet et samlingssted omkring Elmers hus, som er en gammel brovægt der ligger i området. Der ønskes også nogle udsigtstårne. Der skal søges dispensation i forhold til fredningen, da stierne ligger anderledes end de gør i fredningen. Det arbejdes der på Et andet element i projektet er formidling af historien. Der skal fortælles om entreprenørerne i området og de gravede lejer. Desuden er en formidling af sikkerheden i området nødvendig. Ole Rønnow og Tove Magnusson fortæller at Brunkulsmuseet, brunkulslejerne og Kølkær har nogle fine kvaliteter som er værd at vise frem. Der mangler bare offentlig transport til området. Når der er skoleferie, er der ingen buser i området. Der kører tog til Kølkær, men toget åbner ikke dørene, selvom det holder stille. Der appelleres til at dette ændres. Erling Præstkær vil gerne støtte op omkring, at det kan åbnes døre i togene. Det er dog ikke umiddelbart noget Teknik og Miljøudvalget beslutter. Han vil tage det med til møde i Teknik og Miljø og nævne forslaget over for udvalget. 6) Udsætning af laks i Skjern Å samt status på regulering af skarv v. Daniel Lindvig, Herning kommune (15 min) Herning Kommune deltager i et projekt om bortskræmning af skarv. Projektet har kørt det seneste år. Det er Thomas Mosgaard fra RKSK der er projektleder. Lakseyngel, stallingen og ørreder samt andre fiskearter, er hårdt ramt af skarvprædation, derfor skal projektet undersøge hvorledes man kan reducere skarvernes prædation på truede fiskearter i vandløbssystemet.. Laksebestanden i Skjern Å er stagneret siden isvintrene i 10-11, hvor skarverne begyndte at søge føde i vandløbet. Laksebestandene i andre å-systemer, er kontrast til Skjern Å systemet i stadig fremgang. Når laksen trækker ud i fjorden som ungfisk i foråret, sker der en særlig stor prædation skarv. Derfor har man forsøgt at bortskræmme skarverne fra åen på det tidspunkt, hvor laksen trækker ud. Lodsejerne har fået lov at drive jagt på skarven, men erfaringerne viser at disse tilladelser i ringe grad bliver udnyttet. Skarver har natrastepladser. Herfra flyver de ud og jager bl.a. laks. Der er flere natrastepladser inde i landet. Skræmmeskud påvirker ikke fuglene. Til gængæld påvirker det fuglene hvis der bortskydes 1-2 individer når de kommer til natrastepladsen, uden at de ser jægeren. Herning Kommune har givet tilskud til udsætning af laks, for at hjælpe bestanden som på sigt skal blive stor og stærk nok til at klare sig uden udsætninger. Ole Olesen bemærker at skarven kun er der hvis der er føde til den. Derfor bør man sikre gode forhold til fiskene, så der kan være plads til både fisk og fugle. Det er vel i virkeligheden fordi menneskerne hellere vil fiske laks end de vil se på skarver

5 Daniel Lindvig svarer: mange undersøgelser har vist, at prædation fra skarv tager ekstremt mange fisk, og faktisk kan tømme længere strækninger helt for fisk. Dette betyder at vandløbene ikke når miljømålopfyldelse, hvor fordi fisketæthederne er ekstremt lave -selv på strækninger hvor vandløbstilstanden er helt i top. Kommunen har pligt til at sikre målopfyldelse i vandløbene, det omhandler også fisk. 7) Gennemgang af strategien for græsslåning - Plejeniveau rundt omkring i kommunen hvor langt/kort skal græsset være? v. Anne Kirstine Kjær og Anders Nielsen, begge Herning Kommune (30 min) Driften af parkerne styres af Parkpolitikken som er politisk vedtaget i Parkpolitikken har 10 mål. Græsklipning styres af mål nr. 8 som handler om mangfoldighed af oplevelser. Udviklingen af de grønne områder sker i et samarbejde mellem DRIFT og parkteamet og med hensyntagen til lokale borgeres ønsker. Der bliver lavet udviklingsplaner for centrale grønne områder. De kan snart ses på hjemmesiden. De bynære grønne områder er på 667 ha, heraf er ca. 400 ha græs der klippes. Det kræver en del planlægning. Der er lavet beskrivelser for alle bysamfund. De beskriver hvordan områderne skal passes. Det betyder at vi har præcise modeller for hvad det koster at passe med klipning osv. Ole Olesen: Hvad med klippetidspunktet? Er det også beskrevet? Svar: nej der klippes fra 1. april til slut okt. Hvornår de enkelte områder klippes inden for dette tidsrum, afgøres bl.a. af vejrforhold det enkelte år. Der er en udvikling som gør at man gerne vil se mere plejede parker og grønne arealer i byerne. Der er også bevægelser i retning imod mere vildt og flere farver i byerne. Der forslås flere blomsterløg i rabatterne. Der forslås også udsåning af engblandinger på større arealer i byerne. Det betyder ikke at der bliver billigere, men områderne får et andet udseende. Ole Rønnow: Klipning lige efter Sankt Hans koster mange rigtig fugleunger og andet vildt. Kan man tage hensyn til det? Svar der er mange interesser i det her naboer til højt græs ønsker ikke ukrudtsfrø som blæser ind i haven. Men hvor det er muligt, flyttes klippetidspunktet til september. 8) Status på projekt om klipning af vejkanter v. Kith Skovgaard, Herning Kommune (15 min) Projekt klipning af vejkanter handler om hvordan man får flere arter i vejgrøfterne. Vi ønsker en mere fleksibel vejgrøftspleje. Projektet er startet i 2014, som et samarbejde mellem natur og Grønne Områder og DRIFT. Der er 2 typer vejkanter: 1) Næringsrige strækninger med højtvoksende græsser og vild kørvel. 2) Nærringsfattig med mange lavt voksende arter. Den almindelige slåning ligger i august og fremmer vild kørvel og højtvoksende græsser. Derfor forsøger man at ændre klippetidspunkterne, så lavt voksende planter favoriseres. Næringsrige vejkanter klippes nu i maj og oktober, næringsfattige strækninger klippes i oktober og kun en gang. Der er udlagt forsøgsstrækninger i den nordlige del af kommunen. Omkring rastepladserne bliver det afklippede materiale fjernet. Der laves artstælling hvert år

6 Det er målet at man på de næringsrige grøfter kan reducere til 1 årlig klipning. På de nærringsfattige er målet at der kun skal klippes hvert 2 eller 3. år. Der har ikke været lavet formidling af projektet. Jørgen Krøjgaard forslår forsøg med 1 årlig klipning tidligt på året. Jørgen Hovgaard spørger: Har man prøvet at sprøjte vejgrøfterne med Roundup? Det er et godt middel. Svar: nej, det er ikke kommunens politik. Vejgrøfterne fungerer som spredningskorridorer for vildt og insekter mm. Ole Olesen bemærker, at det absolut ikke det er en god ide at anvende Roundup. 9) Evt. (5 min) Herunder punkter til næste mødes dagsorden: Jørgen Krøjgaard orientering fra erfadag for Grønt Råds medlemmer udsat fra sidst Oplæg om hvad idrætsrådet er og hvad de arbejder med. V. Anders Buhl Handleplan for friluftslivsstrategi Nye regulativer for 2 vandløb Bekæmpelse af invasive arter, herunder indsatsplan for bjørneklo samt retningslinjer Plejeplaner for fredede områder Gindeskov krat, Stoubæk krat og Fjederholt Å Borgermøde om vandløbsdrift og vedligeholdelse Kom gerne med forslag til flere emner. Tove forslår at der kan blive holdt et møde på det tidligere Østdeponi (AFLD), hvor man så kunne få en rundvisning og se udsigten fra toppen. Datoer for møde næste år: 23. marts juni august november 2017 med repræsentanter fra Teknik og Miljøudvalget - 6 -