Grinderslev kirke. Kirkebygningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grinderslev kirke. Kirkebygningen"

Transkript

1 Grinderslev kirke Klostret Grinderslev kloster ved skt. Peders kirke i Salling var et mandskloster af augustinernes orden. Et augustinerkloster blev sædvanligvis oprettet ved store kirker, hvor præstefællesskab organiserede sig på klostervis og antog Augustins klosterregel. Udenfor de større kirkers kreds kunne et kloster, som i Grinderslev, også stiftes efter skt. Augustins regel. Hos augustinerne forenes munkens ideal med præstens tjeneste. En augustiner var både præst og munk og kaldtes regelbunden kannik, da han havde "lovet at leve livet regelbundet". Overalt, hvor der blev oprettet augustinerklostre, knyttede biskopperne sognekirker til dem. Skt. Peders kirke i Grinderslev var både klosterkirke og sognekirke. Biskoppen kunne være overhoved for et augustinerkloster, som så i det daglige blev ledet af en prior. Grinderslev kloster var som det eneste danske augustinerkloster et priorat. Mon ikke det blev grundlagt af biskop Niels af Viborg? I hvert fald stiftede han i 1176 en fællesskabs- og broderskabspagt "med enstemmigt samtykke fra sogneboernes side" mellem det formodentligt nyligt oprettede kloster i Grinderslev og Mariaklostret i Viborg, som var domkapitel. Det mindre skt. Peders kloster skulle udvise ærbødighed og lydighed mod Mariaklostret, som så til gengæld skulle yde det sin beskyttelse. Kannikerne ved skt. Peders kirke i Grinderslev valgte selv prior, men valget skulle stadfæstes af domkapitlet. At Grinderslev kloster var stiftet af Viborgbispen, kan forklare den tætte tilknytning, som klostret middelalderen igennem havde til bispestolen i Viborg. Grinderslev kloster var ikke et rigt og mægtigt kloster. Den centrale del var ikke et sammenbygget firefløjet (tegl)stensanlæg omkring en klostergård med kirken som den ene fløj. Sognepræsten, hr. Peder Hissel, indberetter så sent som i 1679, at det "vaar et fattigt closter, oc i munchenes tid tact med straae tag, som engang vaar afbrendt". Det var da for længst ophørt med at fungere som kloster, idet det efter reformationen i 1536 blev inddraget af kongen og pantsat til forskellige adelsmænd, indtil kongen i 1581 mageskiftede det med Christoffer Lykke. Efter en beskrivelse fra mageskiftet i 1581, hvor bygningerne endnu i hovedsagen stammer fra klostrets senere tid, dannede klostrets bygninger en stor firlænget gård med flere mindre huse, alt i bindingsværk med lerklinede vægge og stråtag. Klosterbygningerne, som lå syd for kirken, mindede vel mest af alt om en yderst jævn bindingsværksbygget herregård. Kirkebygningen

2 Den anseelige kirke bestod oprindeligt af skib og kor med apsis og var opført i ren romansk stil af hugne granitkvadre hvilende på en kraftig dobbeltsokkel. Kirken stod med fladt træloft i både kor og skib, og apsis var dækket af en halvkuppelhvælving. Fra begyndelsen af var kirken blytækt, men står i dag teglhængt undtagen apsis, hvorpå der stadig ligger et mange gange omsmeltet blytag. Blytaget på korets søndre side forsvandt først i Kirkens store smukke apsis tredeles over soklen af et blændingsgalleri midt på muren. Selv er det inddelt af 4 slanke halvsøjler og to pilastre yderst mod koret i 5 felter overdækket af dobbelte rundbueslag, som midt i felterne bæres af kragsten i form af udhugne mandshoveder. Halvsøjlerne har terningformede kapitæler, og til baser er brugt omvendte terningkapitæler. Denne statelige og velproportionerede apsis med sit blændingsgaleri og sin arkitektoniske tredeling over et kraftigt profileret fodparti har ikke sin lige blandt vore romanske landsbykirker. Den er i slægt med apsiderne på domkirkerne i Lund, Ribe og Viborg og kan derfor tidligst være opført ved 1100-tallets midte, men er nok et par årtier yngre. At kirken er Sallings største og har en arkitektonisk set rigere udformet apsis end andre landsbykirker, synes at vise, at den fra begyndelsen af er bygget som klosterkirke. Som sådan er den opført i begyndelsen af 1170'erne ved klostrets stiftelse Den ypperlige præstedør, landets smukkeste, sidder endnu i det høje kors sydmur. På overliggeren er hugget et halvcirkulært tympanonfelt, hvor en dobbelt tovsnoet ramme omgiver et ligeledes tovsnoet cirkelkors. Inden for en dobbelt rammeliste er på de svære karmsten i fladt relief hugget en grif og en løve, som synes at vogte indgangen. Griffen er måske en drage, for som et fabeldyr, der er et blandingsvæsen mellen den stærkeste fugl, ørnen, og det stærkeste dyr, løven, skulle en grif have en løves bagkrop med bagben i stedet for en flot svungen hale. De elegante dyr har sikkert optrukne konturer, og den mesterlige måde, hvorpå de udfylder karmstenenes flader inden for rammelisterne, synes at antyde, at de er udhugget efter fortegning på stenene. Ved opførelsen var dørens relieffer som alle andre romanske stenrelieffer på kirkerne bemalet i stærke farver. En hårdhændet restaurering fra 1878 af det stærkt forfaldne kor og apsis, som skulle føre bygningsdelene tilbage til det oprindelige udseende, har sat sit præg på denne del af kirken. Faktisk blev hele apsiden nedtaget ligesom det meste af korets sydmur. Kvadrene blev genopsat på deres oprindelige pladser, men bagmuren blev nyopført ligesom apsishalvkuplen. En senere brutalt gennembrudt dør midt på apsiden blev igen fjernet. Skibet er den del af den romanske kirkebygning, som har lidt mest. Ikke meget er tilbage fra den romanske periode. Korbuens vanger står stadig bevaret op til kragbåndene, men selve rundbuen er

3 ombygget i mursten og gjort betydeligt højere. Før den store istandsættelse i slutningen af det 19. årh. var den øverste del af sydmuren og indfatningen omkring de store sene, smagløse trævinduer ombygget i teglsten. Ved restaureringen blev bagmuren stående, og granitkvadrene blev ved nedtagelsen nummereret og kunne genopsættes på deres gamle plads. På den øvre teglstensbyggede del af muren blev opsat en ny granitbeklædning. De ensartede, grå, maskinhugne granitplader, som mangler de romanske kvadres farvespil og har andre dimensioner end disse, falder i øjnene og misklæder kirken. Granitten omkring de nyindsatte vinduer i nyromansk stil er ikke bedre. I 1400-tallets senere del blev skibets nordre mur nedbrudt, og i dens sted blev der genopført en ny mur næsten udelukkende i tegl med to store rundbuede arkader i østre ende og kvindedør mod vest. Ud for arkaderne blev opført et sideskib af genanvendte granitkvadre og sokkelstene fra den nedbrudte kvaderstensmur. Sideskibet stod med træloft, da et synsvidne fra 1635 omtaler, at "lofftet offuer det nør udskud (sideskibet), vill fornyes och færdis". Da der ind i 1500-tallet blev slået hvælv over hovedskibet, trykkede de den nordre væg ud af lod. Den hælder kraftigt udad. For at den ikke skulle styrte sammen var det nødvendigt at bygge en kraftig stræbepille inde i sideskibet op ad muren imellen arkaderne. Stræbepillen, udformet som en spidsbuet arkade, deler sideskibet op i to halvdele. Kirkens regnskab fra 1666 fortæller, at sideskibets ydermur omsættes: " aff wdschaffuet den helle side och ned fra grunden och op til techet som gandsche war øde at nedtage och igien opmure ". Der blev ligeledes opsat nyt tagværk og ophængt nyt tegltag. Sådan stod sideskibet frem til den store restaurering i årene : "Muren er meget lav, og den indre tagflade, der gaar i eet med langhusets desuden gør et tungt og stygt indtryk". Sideskibet blev opfattet som bunden af to kapeller, hvorfor det rekonstrueredes som to overhvælvede kapeller med egne gavle. Skibets nordmur omkring kapellerne, kapellernes gavle og ligeledes sideskibets endevægge fik som sydmuren en ny granitstensbeklædning. Højt i nordmuren i skibets østligste fag, skjult bag ved kalkmaleriet fra ca. 1575, sidder en tilmuret, sengotisk, fladbuet dør. Den kan kun have tjent som adgang til et pulpitur. Da gudstjenesten skulle kunne følges fra pulpituret, var det nødvendigt at forhøje korbuen. Man forestiller sig umiddelbart et stort træpulpitur, men dets eksistens bygger kun på indicier som den højtsiddende fladbuede dør i nordmuren og korbuens forhøjelse. Imidlertid er der måske bevaret rester af pulpituret i kirken. En latinsk indskrift på en egetræsplanke, som nu står som stolegavl i kirken, meddeler, at adelsmanden hr. Berthel Kaas i 1478 lod opføre et bygningsværk. "Structa ista fabrica" (dette bygningsværk, som du her ser stablet op) siger, at egetræsstolpen selv var en del af dette bygningsværk. Omtales her ikke et større tømmerarbejde som et pulpitur? Er det for dristigt at

4 anse egeplanken for en del af det omtalte pulpitur? Ligeledes anvendt som stolegavle findes i kirken to våbenplanker i eg fra samme tid med henholdsvis Bertel Kaas og frue Mette Saltensees våben. Da stolestader ikke kendes fra middelalderen, må disse som planken med den latinske indskrift vel også stamme fra pulpituret. De flade trælofter forsvandt, da koret og skibet blev overhvælvet med sengotiske hvælv. Skibets to østligste fag blev overdækket af stjernehvælv, og det smalle vestlige fag fik ligesom koret et krydshvælv. De sengotiske hvælv må være opført et stykke ind i 1500-tallet. I senmiddelalderen blev der bygget et tårn i skibets bredde op ad kirkens vestende. Kvadrene fra skibets vestende blev genanvendt i bunden af tårnet, mens den øvre del blev beklædt med tegl. I det indre er tårn og skib forbundet af en stor rundbue med et kalkmaleri fra ca Da det ligger på andet kalklag, daterer det vel tårnet til omkring år Tårnet er en arret kæmpe præget af mange reparationer. På dets ydre sider er næppe en sten på oprindelig plads. Tårnet havde ved opførslen tjæret fjæletag. "Fiellenn paa thornit er mestenn for rodnit och will kiøbes aff nye", som der står i en beskrivelse af kirkens "bøgfeldighed" fra Som på så mange andre tårntage blev også fjælene i Grinderslev ombyttet med tagsten. Ved restaureringen i udskiftes teglstenstaget med et skifertag, som var den tids mode. Sakristiet på korets nordside er forneden opført af granitkvadre fra korets oprindelige nordvæg, mens murenes øvre del er af teglsten lagt i munkeskifte. Det er overhvælvet af et otteribbet hvælv. På sakristiets gavl er en cirkelblænding omgivet af to blændinger i form af et såkaldt korset kors, dvs. et kors med tværstave over korsarmenes ydre ender. Anvendelsen af disse blændingsformer daterer vel sakristiet til ca Den store port i sakristiets nordvæg blev indsat i Kirkens våbenhus ved indgangen i syd blev fornyet i 1887 efter forslag af arkitekt Hother Paludan. Inventar Kirkens altertavle er en ret stor og enkel renæssancetavle. Hverken tavlens oprindelige malerier eller indskrifter er bevarede. Maleriet i storfeltet, Kristus i Emmaus, er fra Tavlen blev nystafferet i 1932 med udgangspunkt i oprindelige farverester. I topfeltets halvvinger findes reliefskårne våbner for adelsslægterne Lykke og Krabbe. Våbnene henfører til Erik Lykke til Eskjær og hans frue Dorthea Krabbe, som i 1589 skænkede kirkens lysestager. Prædikestolen er en stor renæssanceprædikestol fra ca med lydhimmel og rygskjold. Underbygning, trappe og 1. fag er nyere tilføjelser. Rygskjoldet tjener som præstetavle. På stolen er

5 opsat 12 apostelfigurer fra ca De har sandsynligvis tilhørt kirkens ellers forsvundne sengotiske altertavle. Prædikestolen er opmalet på grundlag af oprindelige farverester. Apostelfigurernes delvis bevarede gotiske staffering er overmalet med en hvidgrå farve med mørk chattering for at fremhæve formen. Kirkens romanske granitdøbefont er bevaret. Den veltilhuggede kumme er glat, men der findes lidt udhugninger på fontens fod. På skibets nordmur hænger kirkens sengotiske korbuekrucifiks med sidefigurer, Maria og Johannes, fra 1400-tallets anden halvdel. Det står med en farvestaffering fra 1800-tallet. Christoffer Friis og Vibeke Juel indrettede sig omkring 1650 nye herskabsstole i kirken. Som endestykker i stolene genbrugte de 3 gamle egetræsplanker med udskårne våbenskjolde. På disse planker fra omkring år 1500 er udskåret det fædrene og mødrene våben for Kjeld Iversen Juel og det fædrene våben for hans hustru Karen Lange. Nederst på to af plankerne findes et udskåret relief. Det ene relief viser Samsons kamp med løven og det andet en grif, der angriber en fisk. Christoffer Friis og Vibeke Juel har forsynet stykkerne med nye topstykker med deres egne fædrene og mødrene våben. En for længst forsvunden herskabsstol prydet med Erik Lykke og Dorthea Krabbes fædrene og mødrene våben var, synligt for alle, anbragt i koret. Tidligere sås Lykke- og Krabbevåbenet på henholdsvis 12 og 10 af kirkens stolestader. Kalkmalerier Kirken har kalkmalerier fra to perioder. Det ældste, som er malet på tårnbuens underside, viser Jomfru Maria med Jesusbarnet i solgissel. Det er fra kort før reformationen, ca Koret og skibets 1. fag var dækket af en renæssanceudsmykning fra ca. 1575, men der er kun små rester tilbage af kalkmaleriet i koret og på skibets sydvæg. På nordvæggen sidder på række billeder af Daniel i løvekulen, Jonas udspyes af hvalfiskens gab og Elias og ravnene under et topstykke med trekantsgavl. Heri ses to medaljoner med apostlene Jakob og Johannes i halvfigur. Billederne er omgivet af en renæssanceornamentik med frugtbundter, akantusblade og fantasidyr. Figurmalingen er yderst jævn, men ornamentikken er af høj kvalitet. Især ungrenæssancefriserne bemalet med fantasidyr, vaser og akantusblade er fine. Kalkmalerierne på nordvæggen og i arkadebuen nedenunder blev fremdraget og istandsat i , men i nordre del af hvælvet ovenover står kalkmaleriet, som først for nylig er afdækket, uden opmaling og retouchering overhovedet. Den samme rige renæssanceornamentik som på muren

6 breder sig også på ribberne og i kapperne i hvælvet. I nedre nordre kappe er David malet siddende i en kartouche. Han bærer bredskygget hat og ikke kongekrone, fordi han i kalkmaleriet er opfattet som profet og ikke konge. Under kalken i de øvrige nedre kapper i øst, syd og vest er nok også en profet. På hver sin side af arkadebuen er malet to våbenskjolde med en indskrift. Under våbnene øst for buen stod "Ttames Iffuersen (Ju)el aff Lund(s) ffeder(ne) oc møderne". Det er aldrig lykkedes at finde ud af, hvem våbnene vest for buen har tilhørt. Adelens gravkirke Sognets adel ligger begravet i gravkældrene i deres læderbetrukne kister forsynede med dengang gyldne kistebeslag, men over gulvene rejste de sig mindesmærker til deres ihukommelse, så kirken næsten får karakter af en mindehal. Allerede i middelalderen fandt den stedlige adel sit sidste hvilested i klosterkirken, hvor de blev erindret " baade i levende live, og efter døden, i messer, prædikener og andre andagtsøvelser". Berthel Kaas satte i levende live sig og sin hustru et minde i kirken i det allerede omtalte pulpitur og i glasmalerier i form af deres våben formodentlig i skibets østligste vindue i sydsiden: "udj vinduet for prædickstolen findis dee Kaasers och dee Saltensesers waben". Efter døden lod han sig begrave med sin frue Mette Saltensee på den fornemste plads foran kirkens højalter. "Paa deris liigsteen er vdhuggen: Hic iacet (Her hviler) Bertholdus Kaas de Nørgaard, cum uxore (med sin hustru) fru Metta Lavisdatter". Den udslidte, itubrudte gravsten hænger nu på korets nordmur. I 1647 omtaler en indberetning 3 overhvælvede gravkældre i kirken. Oppe i koret fandtes Nørgårds begravelse, hvor der allerede i 1650 "lidet rom mere, schall findis, thill flere ligkister, at hensette", hvorfor man ansøger Kongen, egentlig kancelliet, om at måtte forlænge det med en "nesthos liggende graff, som schall verre, affgangene Bertell Kaasis, aff forneffnte Nørgaard". Den anden gravkælder i skibets sydøstlige hjørne hører til Astrup. Over den lå Niels Juel til Astrup (død 1573) og Margrethe Sandbergs ligsten, som nu er opsat på korets nordmur. Den tredje gravkælder under tårnet havde tidligere tilhørt Eskær, men var nu Grinderslev klosters. Begravelser i kirken blev forbudt i 1805, men allerede inden var de gået af mode. Kirkens ejer Mads Qvistgaard indberetter til kancelliet i 1790, at i Grinderslev kirke "er ingen aaben begravelser, men under kirkegulvet findes 4 re med hvelvinger over og med dørre eller lemme forsiunet, saa at ingen stank derfra kan opstaa kirken til hinder for meenigheden." Der er kommet et fjerde gravkammer til, som

7 ligger under skibet. Gravkamrene blev alle tilkastede eller tilmurede. Kun det under tårnet blev genåbnet, undersøgt og istandsat i Erik Lykke lod i 1594 opsætte "en anden epitaphium wdhuggen i guldlandtz steen offuer sin velb. foreldre Hans Lyche och frue Johanne Nielsdatter Rottfeld". Det var faktisk deres gravsten med portrætfigurer, som i dag sidder oppe på tårnets vestmur. Over sig selv og sin kone og børn lod Erik Lykke gøre et pragtfuldt 5 meter højt epitafium i gotlandsk sandsten. Det hænger på tårnrummets nordmur. Svære konsoller bærer en dækplade, hvorpå Erik Lykke og frue samt deres to børn udhugget i fritstående figur knæler i bøn foran storfeltets tavle, som viser den korsfæstede omgivet af Maria og Johannes. Topstykket er en mindre tavle med Christi opstandelse og våbenskjolde, oprindeligt flankeret af evangelisterne Lukas og Johannes. Mathæus og Markus stod på dækpladen. Evangelisternes tilstand var så dårlig, at alle fire blev fjernet ved restaureringen af epitafiet i De savnes i kompositionen. Oprindeligt var epitafiet overstrøget med hvid limfarve for at ligne marmor. Der var forgyldninger af ægte guld. På skjoldmærkerne findes stadig spor af farve. En trætavle i bruskbarok med malede våbenskjolde for Christoffer Friis til Astrup og frue Vibeke Juels 16 aner hænger på skibets sydvæg. Tavlen fra 1651, som det står i hængeskjoldet, er velbevaret med oprindeligt farvelag. - I kirkens sydmur er indmuret en såkaldt skaktavlsten. I mellemrummet mellem sakristiet og sideskibet findes i murene en monolit, dvs. en vinduesoverligger fra den romanske kirke hugget i en sten, og en granitsten med sprængte kilehuller efter et mislykket kløvningsforsøg. - I skibets 1. fag hænger en lille lysekrone fra 1730 skænket kirken af Mette Mikkelsdatter Tovgaard. Hendes gravtræ er hængt op på sideskibets mur. - En alterbordsplade, som i 1954 blev fundet i våbenhusets gulv, er nu anbragt på en muret sokkel i apsiden. I alterbordspladen er udhugget et relikviegemme. Den nederste lille fordybning er til kapslen med relikvierne, som var skjult af en i falsen ovenover fastmuret sten. - Et halsjern fra en gabestok er ophængt i sideskibet. Gabestokkene stod ved kirkerne. - Alterskranken i smedejern er fra De oprindelige farver og indskrifter er afdækkede og reparerede. Forgyldningen er fornyet. Hugo Støttrup Jensen, 2001.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker.

Øst for våbenhuset ses tydelige spor efter den gamle mandsindgang og på nordsiden ses kvindeindgangen. bladranker. Sevel Kirke Sevel Kirke er en romansk kvaderstenskirke som de fleste af vore jyske kirker. Den er fra den store kirkebygningsperiode fra 1130-1230. Dette gælder kun koret og den østligste del af kirken

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Åbne kirker og herregårde

Åbne kirker og herregårde Åbne kirker og herregårde 7 kirker og 7 herregårde på Skiveegnen 14. juni 2009 Åbne kirker og herregårde på Skiveegnen Danmark er beriget med mange kirker og herregårde. I visse egne af landet ligger de

Læs mere

Nysted kirke. Nysted - byen, hvor fortid og fremtid mødes. Nysted og omegns Fællesråd www.nysted.dk

Nysted kirke. Nysted - byen, hvor fortid og fremtid mødes. Nysted og omegns Fællesråd www.nysted.dk Tilbage findes i dag et sakristi på sydsiden, et gravkapel på nordsiden og en udvidelse af kirkerummet, "Den nye Kirke", også mod nord. Nysted Kirke kan ses langvejs fra, og i middelalderen, da kirken

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Trækirken ved Moesgård

Trækirken ved Moesgård Øster Hornum Kirke byens ældste bygning Skrevet 2007 af Niels Nørgaard Nielsen på baggrund af arkitekt Poul Brøggers bog om Øster Hornum Kirke fra 1972 og materiale 1 fra Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum.

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003.

KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003. KIRKEVANDRING VED VILSTRUP KIRKE Torsdag den 11. september 2003. Museumsinspektør Lennart Madsens gennemgang. Lennart Madsen begyndte sin gennemgang ved det nordvestlige hjørne af kirken: Nordsiden af

Læs mere

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad

Dollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad Link til hovedside med kirkeblad Dollerup kirke Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Sennels kirkes restaurering 1982-92

Sennels kirkes restaurering 1982-92 ANDERS H. HINDSHOLM Sennels kirkes restaurering 1982-92 Kirkerestaurering er en brydningsfuld proces, der involverer adskillige myndigheder. Anders J. Hindsholm tager udgangspunkt i sin oplevelse af Sennels

Læs mere

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 UDFØRT AF: V I L S B Ø L L O G P O U L S E N A / S A R K I T E K T F I R M A M A A P A R VESTERGADE 27 7620 LEMVIG TLF. 9781 0777 DRAGSBÆKVEJ

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Ejby Kirke og Kirkegård

Ejby Kirke og Kirkegård Ejby Kirke og Kirkegård Indhold Om Ejby Kirke... 3 Det traditionelle gravsted... 4 Det traditionelle urnegravsted... 4 Urne- og kistegravplads i fællesgrav... 4 Urne- og kistegravplads under plade i græs...

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset

Læs mere

Vinderslev Kirke. nedtages. Tårnet blev genopført, men i en noget lavere skikkelse end oprindelig. Der skal også have været et højt slankt spir.

Vinderslev Kirke. nedtages. Tårnet blev genopført, men i en noget lavere skikkelse end oprindelig. Der skal også have været et højt slankt spir. Vinderslev Kirke Vinderslev Kirke hele turen værd! I visse turistbrochurer kan man læse om kirker, som er så spændende, at de er hele turen værd. En af disse kirker er Vinderslev. Det ses måske ikke med

Læs mere

Kisteplader - og hvad de kan fortælle

Kisteplader - og hvad de kan fortælle Kisteplader - og hvad de kan fortælle På menighedsrådets foranledning blev der i 2011 opsat en "ny" gammel dekoration i våbenhuset. Forhistorien var, at konservartor Kurt Nedergård, Aalborg, i forsommeren

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skrøbelev kirke er indviet til Skt. Nikolaus. Kirken har plads til 200 kirkegængere.skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtig, men efter dens stil og byggemåde må den stamme fra 1100-tallet.

Læs mere

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Registrering ved NHL og møde med MHN/JOK 17.6.15 Arbejdets stade Byggeplads er etableret med skure og stillads, vand og el. TILSYN - NOTAT

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

Soderup kirke. Før og Efter. Af Christella Bamford. soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1

Soderup kirke. Før og Efter. Af Christella Bamford. soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1 Soderup kirke Før og Efter Af Christella Bamford soderup folder 21x21 rettet2 ok.indd 1 SODERUP KIRKE FØR RENOVERINGEN I 2009-2012 I 2009 blev jeg af Soderup menighedsråd spurgt;- om jeg ville komme med

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden

Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgittinerne - Skt. Birgittas nordiske klosterorden Birgitta af Vadstena (ca.1303-1373) Birger Persson & Ingeborg Finsta v. Norrtälje, Uppland Folkungeætten, lagmand Birgitta af Vadstena (1303-1373) Første

Læs mere

Sankt Peders Stræde 8

Sankt Peders Stræde 8 Sankt Peders Stræde 8 (RK-Rosk.udv-1) Indkørslen fra Sankt Peders Stræde 8, 2012, Roskilde Kloster Roskilde Kloster Roskilde Klosters hovedbygning er oprindeligt bygget omkring 1550-1565 som en herregård,

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

PÅ KRYDS TVÆRS I RIBE DOMKIRKE

PÅ KRYDS TVÆRS I RIBE DOMKIRKE PÅ KRYDS TVÆRS I RIBE DOMKIRKE RIBE 2013 1 LYSARME Det var almindeligt i 1600-tallet, at man skænkede noget til kirken, så man kunne blive husket. Men det var vigtigt, at det ikke måtte koste kirken penge,

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet Etape 5 Ringsted Næstved 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Herlufsholm i 1800 tallet Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65 Side 66 Side 67 Side 68 Side 69 Side 70 Når

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west.

VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Mogens Vedsø fot. 1992. - Church seen from the north-west. VALLEKILDE KIRKE ODS HERRED 6. september 1315 blev kirken af biskop Oluf af Roskilde henlagt til det samtidigt

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Melby Kirke, Sdr. Strø Herred, Frederiksborg Amt, d. 10., 14., 20. marts samt 28. maj 2014. J. 896/2013 Stednr. 01.05.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen

Læs mere

Etape 7 Alternativ B. Vordingborg Rødby Havn. 69,1 km.

Etape 7 Alternativ B. Vordingborg Rødby Havn. 69,1 km. Etape 7 Alternativ B Vordingborg Rødby Havn 69,1 km. Vordingborg Guldborg 25,0 km. Guldborg Sakskøbing 11,8 km. Sakskøbing Maribo 11,7 km. Maribo Rødby Havn 20,6 km. Fra kirken går vi ned ad trappen på

Læs mere

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche.

ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Südostansicht der Kirche. ØLGOD KIRKE ØSTER HORNE HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Oldehvor kirken er sat til en moder (midten af 1300

Læs mere

Vetterslev Kirkes historie. af Jørn Jørgensen. Lokalhistorie Vetterslev Høm Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen

Vetterslev Kirkes historie. af Jørn Jørgensen. Lokalhistorie Vetterslev Høm Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen Vetterslev Kirkes historie af Jørn Jørgensen 1 VETTERSLEV KIRKE Denne artikel er udgivet 1995 af Vetterslev og Høm Menighedsråd, skrevet af Jørn Jørgensen og forsynet med tegninger af Pia Christensen.

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere