Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29"

Transkript

1 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km nordøst for Løkken og omkring 18 km sydvest for Hjørring. Klostret ligger på en morænebakketop bestående af moræne- og smeltevandssand med pletter af istidsler. På toppen af bakken ligger også klosterets gamle vindmølle, der kan ses fra alle fire verdenshjørner. Her findes også i nordsiden af bakken helligkilden Sct. Bodils Kilde. 696

2 Da Børglum Klosters indsigtsareal er umådeligt stort er kulturmiljøområdets udstrækning begrænset til at omfatte et nærområde med en radius på ca. 1,5 km øst-vest, 1 km mod nord og 2 km mod syd. Arealer er nærmere afgrænset ved naturlige skel. Tid 1000-tallet og frem. Børglum Kloster set fra syd. Vendsyssel historiske Museum Karakteristik Bygningsanlægget, som det kendes i dag, fremstår som en hvidkalket, teglhængt, trefløjet hovedbygning i to stokværk, en stor kirkebygning samt en lavere østfløj i én etage med høj tagrejsning. Anlægget er trods ombygninger og restaureringer et af de mest udtryksfulde middelalderlige bygningsværker i Danmark, og det er et af de meget få klostre, der stadig fremtræder som et næsten intakt firfløjet anlæg. Omkring år 1000 lå der en kongsgård i Børglum Sogn. Stedet, hvor gården lå, kendes ikke, men teorierne herom er mange. Det var herfra kong Knud II, senere kanoniseret som Knud den Hellige, i 1086 blev fordrevet af vendelboerne og efterfølgende dræbt i Sct. Albani Kirke i Odense. Ca blev et bispesæde for området nord for Limfjorden oprettet i Vestervig, men allerede omkring 1100 flyttede bispen til Børglum. Børglum Kloster J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave

3 Muligvis eksisterede der i 1100-tallet et benediktinerkloster på stedet. I 1209 oprettede præmonstratensermunke et kannike-konvent (et selvstændigt kloster der hverken var underlagt kongen eller biskoppen) i Børglum som datterkloster af klosteret i Steinfeld i Eifel i Tyskland. Børglum Kloster blev hovedkloster for præmonstratenser-ordenen i Norden. Børglumbisperne blev en slags øverste abbeder for klosteret, mens det egentlige klosterliv blev varetaget af en provst med en prior som medhjælper. Præmonstratenser-ordenen blev stiftet 1121 i Prémontré i Nordfrankrig. Medlemmerne rekrutteredes især fra lavadelen. Ordenen er meget udadvendt. Dens valgsprog er Rede til ethvert godt værk. Dens hovedvirksomhed er drift af sognekirker i tilknytning til klostrene, kortjeneste, sjælesorg og missionsarbejde. Desuden praktisk virksomhed som bygning af vejanlæg, vandledninger og agerdyrkning samt skolevirksomhed, kunstnerisk arbejde og videnskabelige studier. Ordensdragten er hvid med hvidt skulderslag og skærf i stedet for læderbælte. Ordenen har i dag sit hovedkloster i Averbode i Belgien. Efter reformationen blev klosteret en del af kronens ejendom, og det blev givet som len til en adelsmand. I en årrække i 1600-tallet stod klosteret øde hen og forfaldt. I 1645 blev bygningerne beskrevet som værende rene ruiner. I 1669 blev klosteret ved mageskifte omdannet fra len til en herregård i privat eje. Blandt de ejere, der prægede Børglum Kloster mest siden opførelsen, var generalbygmester Lauritz de Thura. Han omdannede i Børglum Kloster både ud- og indvendigt til det nuværende imposante barokanlæg. Siden 1835 har Børglum Kloster været i familien Rottbølls eje. Omkring 1820 blev afbyggergården Nielsminde opført på Børglum Mark og ca afbyggergården Christiansdal på Årslev Hede. En afbyggergård er en mindre gård udskilt fra i dette tilfælde klosteret. I 1915 opkøbtes 275 ha af gårdens jord af Hjørring Amts Udstykningsforening, som herefter udstykkede tre gårde og syv husmandsbrug. Mellem 1885 og blev Christiansdal Plantage etableret, og samtidig blev et tidligere teglværksareal tilplantet med nåletræer. Et teglværk vides bygget 1790 og nedlagt igen omkring Teglværkets placering kan ikke sikkert fastlægges. Det kan have ligget lidt nordøst for klosteret og øst for vejen til Vittrup, hvor der er opgravet munkesten og hultegl. Hovedbygning Den ældste del af hovedbygningen stammer fra 1400-tallet. Nordfløjen, der støder op til kirken, er ligesom vest- og sydfløjen opført af munkesten i to stokværk. Østfløjen, der stødte op til kirkens sydlige korsarm, har sammen med de andre fløje lukket sig om en kvadratisk klostergård. Østfløjen stod endnu i 1662 i to stokværk, selvom den allerede i 1623 blev beskrevet som stråtægt og halvt i ruin. Hvornår østfløjen blev nedrevet, kan ikke tidsfæstes. Den erstattes af en udhusbygning i eén etage, ikke oprindeligt, men nu sammenbygget med sydfløjen. 698

4 Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen Hovedbygningens ydermure er, på nær nødvendige reparationer, fra munketiden. I perioden fjernedes de oprindelige, kamtakkede gavle. Den nuværende vinduesplacering og ligeledes den indvendige ruminddeling er fra denne periode. Kongeboligen i nordfløjen blev lavet om og inddraget i huset. Portrummet i sydfløjen udformedes også i denne periode. I 1860-erne blev der foretaget store istandsættelsesarbejder. Blandt andet blev hovedbygningens sydfløj gennemgribende restaureret, og ladegårdens bygninger blev delvis fornyet. Samtidig blev der anlagt en stor have mod øst. Et nyt porthus opførtes 1879 vest for, og muret op til, vestfløjen. Børglum Kloster set fra nord. Vendsyssel historiske Museum Igen i blev bygningerne, hovedbygning og kirke restaureret, og i 1956 blev avlsgården gennemgribende moderniseret. Ny kornlade og maskinhal opførtes i 1989 øst for kirkegården. Børglum Kloster drives i dag som landbrug med planteavl, korn (hvede, byg og frø), almindelig rajgræs og engsvingel, hvor indtægten fra 380 ha, fordelt på 248 ha ager, 123 ha eng, 9 ha skov, samt fra museumsdelen bl.a. bliver brugt til vedligeholdelse af hovedbygningen og kirken. Malkekvæg har tidligere indgået i driften med 699

5 eget mejeri fra ca Desuden har der i et tidsrum været drevet fjerkræavl. En tilgængelig kilde fra 1987 nævner denne driftsform, der ophørte i Børglum Kloster Mølle set fra vest. Møllevingerne er stillet i korsstilling til minde om kaptajn Christian Michael Rottbøll, der blev dræbt i 1942 som aktiv i frihedskampen. Kirsten Monrad Hansen Møllen, som står ved landevejen, blev brugt helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Nu er møllevingerne sat i kors, mod normalt i kryds, til minde om Christian Michael Rottbøll, som blev dræbt i Frihedskampen under Anden Verdenskrig. Kirken Kirken, viet til Jomfru Maria, blev oprindeligt bygget som en korskirke og med en stor østvendt korrunding af granitkvadre på profilsokkel. Koret er romansk fra omkring Skibet, bygget i slutningen af 1200-tallet, er en gotisk basilika-lignende bygning i to fag med sideskibe, begge på fire fag. I reformationstiden forfaldt især kirken mere og mere. Det bevirkede, at korsarme og korrunding i slutningen af 1500-tallet med Christian IV s tilladelse blev nedrevet, og materialerne blev benyttet til at bevare hoved- og sideskibe samt de øvrige klosterbygninger. Hermed fik kirken sin nuværende udformning. Bevaringstilstand Såvel kirke som det tidligere kloster er i drift. Kirken bruges stadig som sognekirke. Der foregår de til en kirke hørende handlinger med gudstjeneste hver søndag, ligesom den flittigt benyttes til koncerter. Kirken er i privateje med vedligeholdelsespligt for ejeren. Klostrets oprindelige driftsform ophørte med reformationen Siden har driften været land- og skovbrug i skiftende udformninger. Fra midten af 1990 erne har østfløjens tagetage rummet en udstilling vedrørende stedets historie. En tidligere hestestald, vest for hovedbygningen, benyttes fra 2004 som udstillingssted for Vendsyssel Historiske Museums gamle kaner og vogne. Hovedbygningen har siden 1918 været fredet med en bevaringsdeklaration. Ved overenskomst blev der i 1958 foretaget en udsigts- 700

6 fredning, der indebærer uhindret ud- og indsigt fra/til Børglum Kloster-komplekset. Fredningen omfatter ca. 65 ha. Et mindre område omkring Børglum Kloster er tillige udlagt som kulturarvsareal af national betydning ( , 81) i Udsigtsfredningen og kulturarvsarealet overlapper til dels hinanden. Klosterbygningerne blev gennemgribende restaureret i Kirkens ydermure restaureredes Samtidig blev der lagt nyt tegltag på kirken. Hverken kirke eller hovedbygning fremstår uberørte, men må trods nedrivninger, ombygninger og restaureringer betragtes at være i god bevaringstilstand. Med oprettelsen af afbyggergårdene Nielsminde (1820) og Christiansdal (1840) samt husmandskolonien (1915) blev Børglum Klosters tilliggender væsentligt reduceret og anlægget begyndende funktionstømt. En tømning der med varierende styrke foregik indtil 1932, da Kolborn Skov, Klosterskoven i Ugilt Sogn, frasælges. Sårbarhed Med bygningsfredningen af hovedbygningen skulle denne være sikret mod uheldige tiltag, der kan ændre den nuværende fremtoning. Klosterkirken er som folkekirke, trods privateje, beskyttet ved særlig lovgivning. Børglum Kloster set fra Vest. Vendsyssel historiske Museum Udsigtsfredningen har til formål at hindre skæmmende/slørende bebyggelser og beplantninger for at bevare den nuværende ud- og indsigt fra/til klosterbygningerne. Landbrugsarealerne, der ligger inden for fredningens grænser, vil kunne udnyttes på samme måde som hidtil. Et af Børglum Klosters største karkateristika er i sig selv beliggenheden på toppen af bakken, hvorfra bygningskomplekset især fra vest, men også fra syd, virker imponerende. Et andet er det vide udsyn enten fra kirkegården nord for kirken eller fra højen ved møllen. På kirkens nordside er med granitkvadre anskueliggjort en grundplan af den nedrevne nordre korsarm, ligesom der øst for koret på samme måde er markeret den oprindelige korrundings grundplan. Begge er medvirkende til at give en fornemmelse af, hvordan komplekset ville have taget sig ud, nedrivninger foruden. 701

7 Samspillet mellem hovedbygning og kirke giver sig udslag i en harmonisk helhed. Bonitering Hovedbygningen og kirken er hver for sig repræsentative som type. Hovedbygningerne dels som et af mange barokkomplekser, dels som en af mange hovedgårde. Kirken som repræsentant blandt klosterkirkerne. Ydermere er de repræsentative som to modpoler. Det verdslige overfor det gejstlige. Oplevelsesværdien på Børglum Kloster er stor, især hvad gælder det arkitektoniske, men også hvad angår udstillingerne. Den kulturhistoriske formidling er af stor værdi. Udsynet må også indgå i værdigrundlaget. Kontekst/sammenhænge Børglum Kloster har sammenhæng med Vrejlev Kloster, idet munkene på Børglum Kloster oprettede et nonnekloster i Vrejlev. Ses bort fra de middelalderlige klostre af samme orden i Skåne, som dengang var dansk, var Børglum og Vrejlev Klostre de to eneste præmonstratenserklostre i det nuværende Danmark. Anvendt kildemateriale Danske Slotte og Herregårde. Bd. 10. Kbh Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark. Syddansk Universitet: Fredede bygninger Skov- og naturstyrelsen. København 1999: jsp Fund og Fortidsminder: Geologisk jordartskort 1: I NØ, Løkken. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Jørgensen, Jens Anker og Thomsen, Bente: Gyldendals bog om danske klostre Klitgaard, C.: Børglum Kongsgård. Jyske Samlinger. 5. rk. 2. bd. 1. hf. MCMXXXV. Kraks større gårde og skove. Kraks forlag Kulturarven - Riemann, Peter: Børglum Klosters Historie. Hjørring Royssell, Aage: Børglum Kloster. Nationalmuseets blå bøger Sporet ved Børglum Kloster. Folder Trap J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 702

Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem.

Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem. Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring

Læs mere

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8 Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn

Biersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon

Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter

Læs mere

Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser

Lerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården

Læs mere

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion

Gjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi

Læs mere

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65

Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage

Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere

Læs mere

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126

Hessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126 Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.

Aggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm. Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige

Læs mere

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER

Tilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra

Læs mere

Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm

Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Kulturmiljø nr. 76 Tema Forhistorisk tid, miljøer med religiøst præg, Emner Stenalderboplads. Kloster, hovedgård, tingsted Sted/topografi

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Vogn Bjørnager Højen Eskær

Vogn Bjørnager Højen Eskær Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Sankt Peders Stræde 8

Sankt Peders Stræde 8 Sankt Peders Stræde 8 (RK-Rosk.udv-1) Indkørslen fra Sankt Peders Stræde 8, 2012, Roskilde Kloster Roskilde Kloster Roskilde Klosters hovedbygning er oprindeligt bygget omkring 1550-1565 som en herregård,

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen

Øm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet

Læs mere

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE

MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.02.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/607-0001 Kommune: Fredericia Kommune

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Rubjerg Knude Området

Rubjerg Knude Området Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.

Læs mere

Bindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.

Bindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9. Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Om kulturmiljøer i Jammerbugten

Om kulturmiljøer i Jammerbugten Om kulturmiljøer i Jammerbugten Hvad forstår vi ved kulturmiljøer? Noget synligt i landskabet og nogle bløde værdier Store geografiske udpegninger med mærkatet kulturmiljø Nogle enkelte har læst de historiske

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr

SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Kampagne: 20 08 KUAS nr. Besigtigelse i forbindelse med nedlægning af fjernevarmerør på Grønningen

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud

Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen

Læs mere

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94

Etape 7 Alternativ A. Vordingborg Gedser. 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 95. Side 94 Etape 7 Alternativ A Vordingborg Gedser 68,2 km. Vordingborg Nykøbing 42,7 km. Nykøbing Gedser 25,5 km, Side 94 Side 95 Side 96 Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 Side 101 Side 102 Side 103 Side 104 Side

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Kulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde

Læs mere

Bygningsbeskrivelse Boltinggård Gods

Bygningsbeskrivelse Boltinggård Gods Bygningsbeskrivelse Boltinggård Gods Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Fremtidens Herregård - - Idékonkurrence 2013 Boltinggård Gods 18 I 06 I 2013 Forord Boltinggaard Gods er en hovedgård,

Læs mere

Englændertræf i det smukke Nordsjælland

Englændertræf i det smukke Nordsjælland Englændertræf i det smukke Nordsjælland Sådan lød overskriften på invitationen til årets fælles træf med Rootes klubben, og vi kan kun give arrangørerne ret. Nordsjælland er smuk (ikke at forklejne andre

Læs mere

Han var i eftertiden ikke vellidt, men blev betegnet som pengegrisk og trættekær.

Han var i eftertiden ikke vellidt, men blev betegnet som pengegrisk og trættekær. Stygge Krumpen tours Stygge Krumpen (ca. 1485-1551) var en dansk biskop. Han var søn af Jørgen Krumpen til Skøttrup og Anne Styggesdatter Rosenkrantz. Han blev født på Skøttrup Hovedgård, nuværende Trudsholm,

Læs mere

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km

Afstand: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød. Esrum Kloster. Esrum Hillerød 18 km Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 2-4 Esrum Hillerød Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Tilstandsvurdering ANTVORSKOV KLOSTER

Tilstandsvurdering ANTVORSKOV KLOSTER Tilstandsvurdering 15-06-2009 KBV ANTVORSKOV KLOSTER Fr.nr.3622:18 HISTORIE Antvorskov kloster blev stiftet omkring 1164 som et Johanitterkloster af Valdemar I. Efter reformationen blev Antvorskov ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Mårup Kirke (skov nr. 50) Mårup Kirke (skov nr. 50) Beskrivelse Generelt Mårup Kirke er opført i midten af 1200-tallet. Da den blev opført, lå Mårup Kirke centralt i sognet et godt stykke inde i landet, men kystnedbrydningen har

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse

LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse LOKALPLAN 1-14 Ølby skoles udvidelse KØGE KOMMUNE 1980 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 1-14 UDVIDELSE AF ØLBY SKOLE REDEGØRELSE LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING Nærværende lokalplan nr. 1-14 omfatter

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Kirkeværge og bygningssagkyndig

Kirkeværge og bygningssagkyndig Kirkeværge og bygningssagkyndig Menighedsrådene i Herning Provstierne den 19. januar 2017 chefkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift 1 Byggesager Kirker er en del af den danske kulturarv er ikke fredet

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Kong Valdemars Jagtslot

Kong Valdemars Jagtslot Kong Valdemars Jagtslot Det lille middelaldervoldsted Kong Valdemars Jagtslot ligger i engen langs den tidligere mere vandrige Stensby Møllebæk, som gennem Malling Kløft udmunder i Storstrømmen. Det smukke

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET> ! UDSKRIFTaf Forhandlingsprotokollen

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere