Børglum Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen. Kulturmiljø nr. 29
|
|
- Lasse Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Børglum Kloster Kulturmiljø nr. 29 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Kloster, kirke før og efter reformationen Sted/topografi Børglum Kloster ligger i Børglum Sogn, Løkken-Vrå Kommune, ca. 5 km nordøst for Løkken og omkring 18 km sydvest for Hjørring. Klostret ligger på en morænebakketop bestående af moræne- og smeltevandssand med pletter af istidsler. På toppen af bakken ligger også klosterets gamle vindmølle, der kan ses fra alle fire verdenshjørner. Her findes også i nordsiden af bakken helligkilden Sct. Bodils Kilde. 696
2 Da Børglum Klosters indsigtsareal er umådeligt stort er kulturmiljøområdets udstrækning begrænset til at omfatte et nærområde med en radius på ca. 1,5 km øst-vest, 1 km mod nord og 2 km mod syd. Arealer er nærmere afgrænset ved naturlige skel. Tid 1000-tallet og frem. Børglum Kloster set fra syd. Vendsyssel historiske Museum Karakteristik Bygningsanlægget, som det kendes i dag, fremstår som en hvidkalket, teglhængt, trefløjet hovedbygning i to stokværk, en stor kirkebygning samt en lavere østfløj i én etage med høj tagrejsning. Anlægget er trods ombygninger og restaureringer et af de mest udtryksfulde middelalderlige bygningsværker i Danmark, og det er et af de meget få klostre, der stadig fremtræder som et næsten intakt firfløjet anlæg. Omkring år 1000 lå der en kongsgård i Børglum Sogn. Stedet, hvor gården lå, kendes ikke, men teorierne herom er mange. Det var herfra kong Knud II, senere kanoniseret som Knud den Hellige, i 1086 blev fordrevet af vendelboerne og efterfølgende dræbt i Sct. Albani Kirke i Odense. Ca blev et bispesæde for området nord for Limfjorden oprettet i Vestervig, men allerede omkring 1100 flyttede bispen til Børglum. Børglum Kloster J. TH. Hansen, Trap Danmark tredje udgave
3 Muligvis eksisterede der i 1100-tallet et benediktinerkloster på stedet. I 1209 oprettede præmonstratensermunke et kannike-konvent (et selvstændigt kloster der hverken var underlagt kongen eller biskoppen) i Børglum som datterkloster af klosteret i Steinfeld i Eifel i Tyskland. Børglum Kloster blev hovedkloster for præmonstratenser-ordenen i Norden. Børglumbisperne blev en slags øverste abbeder for klosteret, mens det egentlige klosterliv blev varetaget af en provst med en prior som medhjælper. Præmonstratenser-ordenen blev stiftet 1121 i Prémontré i Nordfrankrig. Medlemmerne rekrutteredes især fra lavadelen. Ordenen er meget udadvendt. Dens valgsprog er Rede til ethvert godt værk. Dens hovedvirksomhed er drift af sognekirker i tilknytning til klostrene, kortjeneste, sjælesorg og missionsarbejde. Desuden praktisk virksomhed som bygning af vejanlæg, vandledninger og agerdyrkning samt skolevirksomhed, kunstnerisk arbejde og videnskabelige studier. Ordensdragten er hvid med hvidt skulderslag og skærf i stedet for læderbælte. Ordenen har i dag sit hovedkloster i Averbode i Belgien. Efter reformationen blev klosteret en del af kronens ejendom, og det blev givet som len til en adelsmand. I en årrække i 1600-tallet stod klosteret øde hen og forfaldt. I 1645 blev bygningerne beskrevet som værende rene ruiner. I 1669 blev klosteret ved mageskifte omdannet fra len til en herregård i privat eje. Blandt de ejere, der prægede Børglum Kloster mest siden opførelsen, var generalbygmester Lauritz de Thura. Han omdannede i Børglum Kloster både ud- og indvendigt til det nuværende imposante barokanlæg. Siden 1835 har Børglum Kloster været i familien Rottbølls eje. Omkring 1820 blev afbyggergården Nielsminde opført på Børglum Mark og ca afbyggergården Christiansdal på Årslev Hede. En afbyggergård er en mindre gård udskilt fra i dette tilfælde klosteret. I 1915 opkøbtes 275 ha af gårdens jord af Hjørring Amts Udstykningsforening, som herefter udstykkede tre gårde og syv husmandsbrug. Mellem 1885 og blev Christiansdal Plantage etableret, og samtidig blev et tidligere teglværksareal tilplantet med nåletræer. Et teglværk vides bygget 1790 og nedlagt igen omkring Teglværkets placering kan ikke sikkert fastlægges. Det kan have ligget lidt nordøst for klosteret og øst for vejen til Vittrup, hvor der er opgravet munkesten og hultegl. Hovedbygning Den ældste del af hovedbygningen stammer fra 1400-tallet. Nordfløjen, der støder op til kirken, er ligesom vest- og sydfløjen opført af munkesten i to stokværk. Østfløjen, der stødte op til kirkens sydlige korsarm, har sammen med de andre fløje lukket sig om en kvadratisk klostergård. Østfløjen stod endnu i 1662 i to stokværk, selvom den allerede i 1623 blev beskrevet som stråtægt og halvt i ruin. Hvornår østfløjen blev nedrevet, kan ikke tidsfæstes. Den erstattes af en udhusbygning i eén etage, ikke oprindeligt, men nu sammenbygget med sydfløjen. 698
4 Klosterkirken og nordfløjen. Kirsten Monrad Hansen Hovedbygningens ydermure er, på nær nødvendige reparationer, fra munketiden. I perioden fjernedes de oprindelige, kamtakkede gavle. Den nuværende vinduesplacering og ligeledes den indvendige ruminddeling er fra denne periode. Kongeboligen i nordfløjen blev lavet om og inddraget i huset. Portrummet i sydfløjen udformedes også i denne periode. I 1860-erne blev der foretaget store istandsættelsesarbejder. Blandt andet blev hovedbygningens sydfløj gennemgribende restaureret, og ladegårdens bygninger blev delvis fornyet. Samtidig blev der anlagt en stor have mod øst. Et nyt porthus opførtes 1879 vest for, og muret op til, vestfløjen. Børglum Kloster set fra nord. Vendsyssel historiske Museum Igen i blev bygningerne, hovedbygning og kirke restaureret, og i 1956 blev avlsgården gennemgribende moderniseret. Ny kornlade og maskinhal opførtes i 1989 øst for kirkegården. Børglum Kloster drives i dag som landbrug med planteavl, korn (hvede, byg og frø), almindelig rajgræs og engsvingel, hvor indtægten fra 380 ha, fordelt på 248 ha ager, 123 ha eng, 9 ha skov, samt fra museumsdelen bl.a. bliver brugt til vedligeholdelse af hovedbygningen og kirken. Malkekvæg har tidligere indgået i driften med 699
5 eget mejeri fra ca Desuden har der i et tidsrum været drevet fjerkræavl. En tilgængelig kilde fra 1987 nævner denne driftsform, der ophørte i Børglum Kloster Mølle set fra vest. Møllevingerne er stillet i korsstilling til minde om kaptajn Christian Michael Rottbøll, der blev dræbt i 1942 som aktiv i frihedskampen. Kirsten Monrad Hansen Møllen, som står ved landevejen, blev brugt helt frem til begyndelsen af 1900-tallet. Nu er møllevingerne sat i kors, mod normalt i kryds, til minde om Christian Michael Rottbøll, som blev dræbt i Frihedskampen under Anden Verdenskrig. Kirken Kirken, viet til Jomfru Maria, blev oprindeligt bygget som en korskirke og med en stor østvendt korrunding af granitkvadre på profilsokkel. Koret er romansk fra omkring Skibet, bygget i slutningen af 1200-tallet, er en gotisk basilika-lignende bygning i to fag med sideskibe, begge på fire fag. I reformationstiden forfaldt især kirken mere og mere. Det bevirkede, at korsarme og korrunding i slutningen af 1500-tallet med Christian IV s tilladelse blev nedrevet, og materialerne blev benyttet til at bevare hoved- og sideskibe samt de øvrige klosterbygninger. Hermed fik kirken sin nuværende udformning. Bevaringstilstand Såvel kirke som det tidligere kloster er i drift. Kirken bruges stadig som sognekirke. Der foregår de til en kirke hørende handlinger med gudstjeneste hver søndag, ligesom den flittigt benyttes til koncerter. Kirken er i privateje med vedligeholdelsespligt for ejeren. Klostrets oprindelige driftsform ophørte med reformationen Siden har driften været land- og skovbrug i skiftende udformninger. Fra midten af 1990 erne har østfløjens tagetage rummet en udstilling vedrørende stedets historie. En tidligere hestestald, vest for hovedbygningen, benyttes fra 2004 som udstillingssted for Vendsyssel Historiske Museums gamle kaner og vogne. Hovedbygningen har siden 1918 været fredet med en bevaringsdeklaration. Ved overenskomst blev der i 1958 foretaget en udsigts- 700
6 fredning, der indebærer uhindret ud- og indsigt fra/til Børglum Kloster-komplekset. Fredningen omfatter ca. 65 ha. Et mindre område omkring Børglum Kloster er tillige udlagt som kulturarvsareal af national betydning ( , 81) i Udsigtsfredningen og kulturarvsarealet overlapper til dels hinanden. Klosterbygningerne blev gennemgribende restaureret i Kirkens ydermure restaureredes Samtidig blev der lagt nyt tegltag på kirken. Hverken kirke eller hovedbygning fremstår uberørte, men må trods nedrivninger, ombygninger og restaureringer betragtes at være i god bevaringstilstand. Med oprettelsen af afbyggergårdene Nielsminde (1820) og Christiansdal (1840) samt husmandskolonien (1915) blev Børglum Klosters tilliggender væsentligt reduceret og anlægget begyndende funktionstømt. En tømning der med varierende styrke foregik indtil 1932, da Kolborn Skov, Klosterskoven i Ugilt Sogn, frasælges. Sårbarhed Med bygningsfredningen af hovedbygningen skulle denne være sikret mod uheldige tiltag, der kan ændre den nuværende fremtoning. Klosterkirken er som folkekirke, trods privateje, beskyttet ved særlig lovgivning. Børglum Kloster set fra Vest. Vendsyssel historiske Museum Udsigtsfredningen har til formål at hindre skæmmende/slørende bebyggelser og beplantninger for at bevare den nuværende ud- og indsigt fra/til klosterbygningerne. Landbrugsarealerne, der ligger inden for fredningens grænser, vil kunne udnyttes på samme måde som hidtil. Et af Børglum Klosters største karkateristika er i sig selv beliggenheden på toppen af bakken, hvorfra bygningskomplekset især fra vest, men også fra syd, virker imponerende. Et andet er det vide udsyn enten fra kirkegården nord for kirken eller fra højen ved møllen. På kirkens nordside er med granitkvadre anskueliggjort en grundplan af den nedrevne nordre korsarm, ligesom der øst for koret på samme måde er markeret den oprindelige korrundings grundplan. Begge er medvirkende til at give en fornemmelse af, hvordan komplekset ville have taget sig ud, nedrivninger foruden. 701
7 Samspillet mellem hovedbygning og kirke giver sig udslag i en harmonisk helhed. Bonitering Hovedbygningen og kirken er hver for sig repræsentative som type. Hovedbygningerne dels som et af mange barokkomplekser, dels som en af mange hovedgårde. Kirken som repræsentant blandt klosterkirkerne. Ydermere er de repræsentative som to modpoler. Det verdslige overfor det gejstlige. Oplevelsesværdien på Børglum Kloster er stor, især hvad gælder det arkitektoniske, men også hvad angår udstillingerne. Den kulturhistoriske formidling er af stor værdi. Udsynet må også indgå i værdigrundlaget. Kontekst/sammenhænge Børglum Kloster har sammenhæng med Vrejlev Kloster, idet munkene på Børglum Kloster oprettede et nonnekloster i Vrejlev. Ses bort fra de middelalderlige klostre af samme orden i Skåne, som dengang var dansk, var Børglum og Vrejlev Klostre de to eneste præmonstratenserklostre i det nuværende Danmark. Anvendt kildemateriale Danske Slotte og Herregårde. Bd. 10. Kbh Digitalt Atlas over Kulturmiljøer i Danmark. Syddansk Universitet: Fredede bygninger Skov- og naturstyrelsen. København 1999: jsp Fund og Fortidsminder: Geologisk jordartskort 1: I NØ, Løkken. Danmarks Geologiske Undersøgelser. Jørgensen, Jens Anker og Thomsen, Bente: Gyldendals bog om danske klostre Klitgaard, C.: Børglum Kongsgård. Jyske Samlinger. 5. rk. 2. bd. 1. hf. MCMXXXV. Kraks større gårde og skove. Kraks forlag Kulturarven - Riemann, Peter: Børglum Klosters Historie. Hjørring Royssell, Aage: Børglum Kloster. Nationalmuseets blå bøger Sporet ved Børglum Kloster. Folder Trap J. P.: Danmark. Hjørring Amt. 5. udgave. København Beskrivelsen er udarbejdet af Vendsyssel historiske Museum. 702
Vrejlev Kloster. Tema Miljøer med religiøst præg. Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke. Tid 1200-tallet og frem.
Vrejlev Kloster Kulturmiljø nr. 30 Tema Miljøer med religiøst præg Emne(-r) Klostervæsen, nonnekloster, kirke Sted/Topografi Vrejlev Kloster ligger i Vrejlev Sogn, Hjørring Kommune, ca. ti km syd for Hjørring
Læs mereHerregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8
Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km
Læs mereKokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58
Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,
Læs mereAabenterp, Høgsted, Lie Gårde.
Aabenterp, Høgsted, Lie Gårde. Kulturmiljø nr. 31. Tema Bosætning på landet. Emne Landsbyer/Samling af gårde og huse/enestegårde. Sted/Topografi Enestegården Åbenterp ligger umiddelbart vest for Høgsted
Læs mereFosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning
Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet
Læs mereVesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.
Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst
Læs mereSvinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag
Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTERFLØJEN, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereKlim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø
Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke
Læs mereTolne Skov, Tolne Skovpavillon
Tolne Skov, Tolne Skovpavillon Kulturmiljø nr. 13 Tema Skovbrug, rekreation, fritid Emne Skovdrift, samlingssteder Sted/Topografi Tolne Skov ligger ca. otte km øst for Sindal. Kulturmiljøarealet omfatter
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereHirtshals Fyr og befæstningsanlæg
Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder
Læs mereBirkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39
Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der
Læs mereDUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,
Læs mereBiersted Kirke > > Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn
Biersted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Biersted Sogn 3 > > > Kortet viser Biersted Kirke, markeret med rødt samt fotovinkler. 1 2 Beliggenhed Biersted Kirke ligger ca.
Læs mereGjøl. Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion
Gjøl Kulturmiljø nr. 56 Tema Kystkultur, anlæg på kysten, bosætningstyper, kystnær produktion Emne(-r) Fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, kystvendt herregård, fiskeri og minkavl Sted/Topografi
Læs mereVedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1
Vedsted Kirke Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn Beliggenhed Vedsted Kirke ligger i byen Birkelse sydøst for Vedsted Kær i den sydvestlige del af Vendsyssel. Birkelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KLOSTRET MARIAGERFJORD KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 6/10 2011 Besigtiget af: Caspar Jørgensen, Troels Ø. Jørgensen. Journalnummer: 2011-7.82.07/846-0001 Kommune: Mariagerfjord
Læs mereKlim Bjerg Kulturmiljø nr. 65
Klim Bjerg Kulturmiljø nr. 65 Tema Råstofudnyttelse Emne(r) Kalkindvinding Sted/topografi Klim Bjerg er en limstensbakke, der hæver sig op til 20 m over de omgivne flade havaflejringer. Mod vest ligger
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereLerkenfeldt. Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser
Lerkenfeldt Kulturmiljø nr. 123 Tema Bosætning landet Emne(-r) Hovedgård med næromgivelser Sted/Topografi Lerkenfeld på nordsiden af Lerkenfeld Å, Vester Bølle sogn. Kulturmiljøet omfatter hovedgården
Læs mereGårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage
Gårdbogård, Gårdbo Sø og Ålbæk Klitplantage Kulturmiljø nr. 3 Tema Bosætning på landet, landbrug og skovdrift Emne Herregård, afvanding og inddigning samt skovdrift Sted/Topografi Gårdbo Sø var tidligere
Læs mereMariagers middelalderlige sognekirke
56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne
Læs mereLoge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016
Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning
Læs mere21. september Byplanlægger Niels-Kristian Balle Team Plan og Erhvervsudvikling Hjørring Kommune. Høringssvar vedr. j. nr
Byplanlægger Niels-Kristian Balle Team Plan og Erhvervsudvikling Hjørring Kommune 21. september 2015 Høringssvar vedr. j. nr. 01.02.03-P17-2-11 Vi skal herved komme med vores bemærkninger til den planlagte
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereEsbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereAggersborg. Tema Kystkultur. Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård. Kulturmiljø nr. 72. Udpegningen omfatter bakkeøen samt Borreholm.
Aggersborg Kulturmiljø nr. 72 Tema Kystkultur Emne(r) Ringborg fra vikingetid, herregård og kirke Sted/Topografi Mellem Løgstør og Nibe Bredning findes det smalle sund Aggersund, der forbinder den østlige
Læs mereHessel Skovbakker. Sted/Topografi Lovns sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab. Kulturmiljø nr. 126
Hessel Skovbakker Kulturmiljø nr. 126 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård, enkeltgårdslandskab Sted/Topografi Lovns sogn Kulturmiljøet Hessel-Skovbakker ligger på halvøen Lovns, der strækker sig ud
Læs mereVitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm
Vitskøl Kloster, del af kulturmiljøet Vitskøl Kloster - Bjørnsholm Kulturmiljø nr. 76 Tema Forhistorisk tid, miljøer med religiøst præg, Emner Stenalderboplads. Kloster, hovedgård, tingsted Sted/topografi
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereSankt Peders Stræde 8
Sankt Peders Stræde 8 (RK-Rosk.udv-1) Indkørslen fra Sankt Peders Stræde 8, 2012, Roskilde Kloster Roskilde Kloster Roskilde Klosters hovedbygning er oprindeligt bygget omkring 1550-1565 som en herregård,
Læs mereTilstandsvurdering ÆBELHOLT KLOSTER
Tilstandsvurdering 30-01-2008 CHA ÆBELHOLT KLOSTER Fr.nr.2728:11 HISTORIE Æbelholt kloster blev stiftet omkring 1175 som et Augustinerkloster. Biskop Absalon havde omkring 1165 kaldt abbed Vilhelm fra
Læs mereRyegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til
Læs mereTilstandsvurdering MARIBO BIRGITTINER- KLOSTER HISTORIE SIGNIFIKANS BEVARINGSVÆRDI ADMINISTRATION ADGANGSFORHOLD CHA. Besøg.
Tilstandsvurdering 04-11-2015 CHA MARIBO BIRGITTINER- KLOSTER Fr.nr.4523:7 HISTORIE Maribo birgittinerkloster stiftedes i 1416. Klosteret bestod af den centrale klosterkirke og nord herfor et søsterkloster
Læs mereMen principielt er jeg betænkelig ved at opstille 8 meget høje vindmøller i et område, der er så markant præget af kultur- og arkitekturhistorie, som
Aalborg Stift Thulebakken 1 9000 Aalborg DATO 25.10.2018 SAG Vindmøller ved Hjortnæs VEDR. Udskiftning af eksisterende vindmøller Der planlægges udført en udskiftning af de 8 vindmøller ved Hjortnæs. De
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereVogn Bjørnager Højen Eskær
Vogn Bjørnager Højen Eskær Kulturmiljø nr. 12 Tema Sted/topografi Kulturmiljøet ligger i Mosbjerg sogn, Sindal Kommune. Bosætning på landet Emner Fortidsminder, landsbybebyggelse, herregårdslandskab Områdets
Læs mereOmråde 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 2 Vedebjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder Tekniske
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mereMOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MOSAISK BEGRAVELSESPLADS FREDERICIA KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.02.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/607-0001 Kommune: Fredericia Kommune
Læs mereAfstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse
Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereKolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18
Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke
Læs mereLANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.
LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereAalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.
Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af
Læs mereMortenstrupgård - høring om bygningsfredning
Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg
Læs mereoplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt
oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereØm Kloster Museums historie. Af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen
Øm Kloster Museums historie Denne artikel er et uddrag af bogen: "Øm Kloster - Kapitler af et middelalderligt cisterciencer-abbedis historie". Redigeret af Bo Gregersen og Carsten Selch Jensen. Udgivet
Læs mereBindslev Elværk. Tema Industri, håndværk. Emne Energiproduktion. Tid 1918 til i dag. Kulturmiljø nr. 9.
Bindslev Elværk Kulturmiljø nr. 9. Tema Industri, håndværk Emne Energiproduktion Sted/Topografi Bindslev gamle elværk, beliggende ca. 1 km sydvest for Bindslev by, ca. 14 km nordøst for Hjørring. Uggerby
Læs mereKirker og ødekirker rundt om Horsens
Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget
Læs mereRoskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen
Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.
Læs mereVelkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker
Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 11 1 Sammenfatning
Læs mereAfstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn
Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereLandskabskarakteren Den markante og dybe Ørum ådal er karaktergivende for området. Landskabskarakteren har sin oprindelse i andelstiden.
Karakterområde 17 Ørum landbrugslandskab Gammelmølle i Ørum ådal. Beliggenhed og afgrænsning Ørum landbrugslandskab ligger nord for Kolindsund. Mod vest afgrænses området af Ramten hede- og moselandskab,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:
Læs mere1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.
1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station
Læs mereMogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg
Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden
Læs mereDer er to gader i Slangerup
Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 13 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 02.06.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Slotsgade
Læs mereRubjerg Knude Området
Rubjerg Knude Området Kulturmiljø nr. 27 Tema Kystkultur Emne Fyrvæsen, bosættelse på landet, sandflugtsbekæmpelse Sted/Topografi Rubjerg Knude Området omfatter den nordligste del af Lønstrup Klint og
Læs mereTilstandsvurdering TRØJBORG
Tilstandsvurdering 22-05-2016 JFR TRØJBORG Fr.nr.4104:43 HISTORIE Det ældste Trøjborg blev opført i første halvdel af 1300- tallet på en kunstig holm og bestod af et stort hovedtårn med udvendigt mål på
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KARREBÆK MØLLE NÆSTVED KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.04.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/370-0001 Kommune: Næstved Kommune Adresse:
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFor detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.
LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 22 SALLINGE DØDIS- OG ÅSLANDSKAB Sallinge dødis- og åslandskab ligger i den vestlige del af Faaborg- Midtfyn Kommune. Området strækker sig fra kommunens vestlige grænse ved
Læs mereAnsøgning vedr. vindmølleområde 1
Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen
Læs mereFOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER. Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark
FOKUS PÅ KIRKER OG VINDMØLLER Opfordring til dialog mellem Stifter og Kommuner i Danmark Idé Denne folder er udarbejdet i et samarbejde mellem Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Stifterne i Danmark.
Læs mereTidstavle Gudum kirke
Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R FASANGÅRDEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund Kommune Adresse:
Læs mereOmråde 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig
Læs mereSVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr
SVM1425 Grønningen, Slagelse, Sankt Peders Ls sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.13. Kampagne: 20 08 KUAS nr. Besigtigelse i forbindelse med nedlægning af fjernevarmerør på Grønningen
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mereRådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170
Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereTil grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud
Til grupper der vil besøge Vendsyssel Historiske Museum, har vi nogle helt specielle tilbud Vendsyssel Historiske Museum har fem afdelinger, og alle steder er der mulighed for, at grupper kan bestille
Læs mereTORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 05.10.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/510-0001 Kommune: Haderslev Kommune Adresse: Torvet
Læs mereBØRGLUM KLOSTER HJØRRING KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BØRGLUM KLOSTER HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860/0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:
Læs mereTilstandsvurdering SKOVGÅRD
Tilstandsvurdering 17-02-2016 JFR SKOVGÅRD Fr.nr. 1917:35 HISTORIE Senmiddelalderligt firkantet borgbanke fra formodentligt ca. år 1500 med stensatte sider og delvis tørlagt grav. Borgbanken har ensidet
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning
Læs mereSIGNIFIKANS - BEVARINGSVÆRDI
Tilstandsvurdering 08-03-2016 JFN KALØ Fr.nr.2316:42 HISTORIE Borgen på Kalø blev opført 1313 af Kong Erik Menved efter et jysk bondeoprør. Muligvis delvist nedrevet i 1320. Borgen ejes i 1340 af Valdemar
Læs merefor et område omkring kirken i Vindinge,
1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der
Læs mereKulturmiljø - fra viden til planlægning. Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter
Kulturmiljø - fra viden til planlægning Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Præsentation Kartografisk Dokumentationscenter Kombinerer forskning i kulturlandskabshistorie med praktisk samarbejde
Læs mereKulturmiljø - fra registrering til plan
Kulturmiljø - fra registrering til plan Kulturarven i fremtidens landskab Vanskelig at komme uden om! Hvordan integrere den? 4000 f.kr. 2015 Kulturarv Kulturarvsbeskyttelse 2 Registrering/Analyse af professionelle
Læs mereDato: 27. december qweqwe
Dato: 27. december 2018 qweqwe Både i byerne og i det åbne land er der en righoldig kulturarv, der kan indgå som strategisk element i den kommunale planlægning. Kulturarven er en ressource, der kan medvirke
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereNationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård
Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mere