Kølstrup kirke. Tillæg: Kølstrup Præstegård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kølstrup kirke. Tillæg: Kølstrup Præstegård"

Transkript

1 Kølstrup kirke indhold: 1: Beliggenhed 2: Byggeriet 3: Apsis 4: Det indre 5: Nyt byggeri 6: Epitafierne 7: Ny indgang 8: Sankt Nikolaus 9: Begravelser i kirken 10: Gravsten på kirkens mure 11: Konsekrationskorset 12: Døbefont 13: Krucifikser 14: Regnskabsbog fra : 1600 tallet og Christian den IV 16: Frederik den III 17: Opblomstring i 1700 tallet 18: Altertavle 19: Pulpiturer 20: Kapellet 21: Bænke 22: Orgler 23: Lysekroner 24: Kirkeskibe 25: Alterstager 26: Ejendomsforhold 27: 1900 tallet 28: Kalkmalerier? 29: Kirkegården 30: Restaurering : Præster i Kølstrup Tillæg: Kølstrup Præstegård 1: Beliggenhed Her, hvor nu Kølstrup Kirke ligger, lige ud til Kertinge Nor, omgivet af kirkegårdsdiget og præstegårdens gamle ladelænge, har der rimeligvis i før-kristen tid ligget en skov eller en lund med overvejende asketræer. I hvert fald noterer Biskop Jakob Madsen i sin visitatsbog, at der endnu i 1589 befandt sig mange asketræer på kirkejorden. (Note 1). 2: Byggeriet På dette sted er så rejst den første kristne kirke: En kirkebygning af træ. Den har rimeligvis ikke haft lang levetid. Og i årene er så kernen i den nuværende kirkebygning opført. Er den opført af én stormand i sognet? Eller er den opført af den samlede befolkning i sognet? Vi ved det ikke. Den ældste del i kirken er skib, kor og apsis. Skibet med indgang for mændene mod syd og en

2 kvindeindgang mod nord. Kvindeindgangen blev muret til igen, da sidekapellet til Karen von Heinen, født Brüggemann og hendes mand Frederik, blev bygget. 3: Apsis Apsis har heller ikke haft lang levetid. Den er rimeligvis allerede nedrevet 50 år efter kirkens opbygning, siger eksperter. Hvorfor? Ingen kan sige det. Måske har den været for dårlig bygget. I østgavlen kan vi stadig se granitsokkelen fra apsissen med den svagt buede forside. Denne slags kirke med apsis, kor og skib har der været bygget omkring 1200 af - i en 100 års periode fra 1150 til Altså indviet ca. 1 pr. måned i snit. Disse kirker blev kaldt for romanske kirker. 4: Det indre Gulvet herinde har været lerstampet, visse steder har der dog været bænke - langs syd og nordvæggen. Ellers har man stået op. Så kunne man bedre bevæge sig lidt rundt og holde varmen, når præsten som dengang ofte kunne prædike i 3-4 timer. Det oprindelige loft herinde har, som i de fleste andre kirker fra den tid, været træloft. Det var før hvælvingernes tid. Vinduerne var oprindelig små højtsiddende og rundbuede. Der kan ses rester af dem i korets nordvæg og på østgavlens yderside. Murene er opført af tilhuggede kampesten, som man har taget fra markerne her omkring. Der er rigelig af dem. Hjørnerne er dog kvadresten. 5: Nyt byggeri Omkring år 1400 skete der igen noget bygningsmæssigt med kirken. Nu var det ikke længere nok med kun en almindelig indgang til kirken fra sydsiden. Der blev bygget våbenhus. Dette våbenhus holdt dog ikke til i dag. Det blev revet ned engang i 1820 erne, måske har det også været for dårligt bygget. Vi kan endnu se rester af det her på sydvæggen. Omkring år 1400 blev der også bygget tårn her til kirken. Egentlig et mægtigt tårn, lige så bredt som selve kirken, hvilket er noget usædvanligt. Og nu man var i gang, så fjernede man træloftet og fik lavet hvælvinger, som jo er en genial opfindelse, der næsten ikke kan forgå, idet stenene i hvælvingerne holder på hinanden. Til hvælvingerne og tårnet brugte man det dengang moderne byggemateriale, nemlig munkesten, de lidt større mursten. For at få plads til hvælvingerne også oppe i koret, har man været nødt til at forhøje korets murværk ganske betragteligt. Det kan stadig ses både indefra og især udefra. Da tårnet var blevet bygget blev gulvrummet i nogle hundrede år benyttet til åbenbegravelser - altså kister der stod på gulvet. Det var familierne fra Herregårdene heromkring: Skinnerup, som senere kom til at hedde Ulriksholm, Hundslev Skovgård, Kejrup og Kielsgård, det senere Østergård. To gravminder ses endnu i tårnets vægge. Det er Gotsche Hans von Brüggemanns to hustruer. 6: Epitafierne På nord og sydvæggen lige efter indgangen i kirken hænger to epitafier (i muren indsatte gravstene) over to hustruer, som Ejeren til Ulriksholm var gift med, Margareta, født 1686, gift 1703 og død Dorothea, født 1701, gift 1722 og død (I Note 2 findes afskrift fra begge epitafier). 7: Ny indgang Næste store ombygning var i 1820 erne, da våbenhuset blev revet ned. I stedet fik man indgang gennem tårnet. Og adgangen blev lavet ved, at man tilhuggede denne lidt skæve bue i kirkens oprindelige vestgavl. 8: Sankt Nikolaus Kirken var jo som alle andre før reformationen, katolsk. Kølstrup kirke er viet til en helgen St. Nikolaus, der levede i Myra i Lilleasien, og døde ca. år 350. St. Nikolaus hedder på engelsk Santa

3 Claus, og det er ham vi på dansk kender som julemanden. Og forhistorien er den, at St. Nikolaus var helgen for alle børn. Men St. Nikolaus var også sømændenes skytshelgen, og det er nok årsagen til at Kølstrup kirke er viet til ham, da der i tidernes morgen har været en del skibstrafik og derfor også sømænd her i Kertinge Nor. Foruden højaltret til St. Nikolaus har der været to mindre altre. Et jomfru Marie alter og et St. Dorothea alter. Disse altre er forsvundet kort efter reformationen i : Begravelser i kirken Som i mange andre kirker fra den tid har der også her i Kølstrup kirke været mange præstebegravelser i gulvet inde i kirken. Hvor de befinder sig ved ingen nu. Af andre personer, der er begravet herinde er den mest berømte jo nok Vibeke Kruse. Hun var gift til venstre hånd med Christian den IV, og sammen fik de sønnen Ulrik Christian Gyldenløve. Da Christian den IV døde i 1648 gik Vibeke Kruse en kummerlig tid i møde, og hun døde få år efter. Og traditionen vil vide, at hun blev fragtet udenfor Københavns volde på en renovationsvogn for at blive begravet på en fattigkirkegård. I 1652 fik sønnen, Ulrik Christian Gyldenløve på Ulriksholm hende fragtet hertil Kølstrup efter særlig indhentet tilladelse fra hans halvbror Frederik den III. 10: Gravsten på kirkens mure Ved de forskellige tilbygninger og ombygninger er der tilføjet kirken noget ekstra. Det er nogle gravstene muligvis fra nogle af kirkens første præster. På tårnets vest og sydmur er der sådanne. Og inde i kirken er der et dobbelt kors på sydmuren. Korset er et såkaldt Malteserkors eller Johanniterkors, efter Johanniterordnen der blev grundlagt på øen Malta. Malteserridderne ville beskytte pilgrimme til og fra de hellige steder i Palæstina. De oprettede også hospitaler. Korsets 8 udadvendte takker kan symbolisere de 8 ridderdyder: Trofasthed, fromhed, gavmildhed, tapperhed, hæder & ære, dødsforagt, hjælpsomhed mod fattige og syge samt til sidst omsorg for kirken. 11: Konsekrationskorset Konsekrationskorset oppe ved prædikestolen er et indvielseskors. Når kirken i en periode havde været lukket, f.eks. som i 1713, da der kom nyt alter, kom biskoppen og stænkede vievand 12 forskellige steder i kirken. Bagefter er stederne så udfyldt med maling. 12: Døbefont Det ældste inventar i kirken er uden tvivl døbefonten. Den er, hvad der er meget usædvanligt, udhugget af én stor granitsten, som er hentet på en mark her i sognet. Normalt er de gamle døbefonte udhugget af to kampesten, én til fundament og én til selve kummen. Af samme slags som her i Kølstrup skulle der kun være nogle ganske få stykker i hele Danmark. 13: Krucifikser Kirkens klenodie er Krucifikset, og den har fået sin plads i koret på dets sydvæg. Krucifikset er fra ca og er en overgangsform mellem det romanske og det gotiske krucifiks. Men mest det romanske. Det romanske er sejrskrucifikset. Kristus er kongen, der har sejret. Han står mere, end han hænger, og han står på en fodstøtte. Han bærer en kongekrone og har øjnene åbne. Det er den triumferende Kristus. Det gotiske krucifiks kan vi se på alteret. Det er et lidelseskrucifiks, idet Kristus hænger på korset, lidende ansigtsudtryk, øjnene lukkede, tornekrone og sidesår. Det er en gave fra grevinde Danneskjold - Samsøe på Ulriksholm i : Regnskabsbog fra 1547 Kølstrup kirke har fra gammel tid været en rig kirke. Der findes en regnskabsbog fra 1547, hvor inventarlisten fylder 2 hele A4-sider. Den har messehagler, sølvting, lysestager osv. Men 1600 tallet

4 blev hård for kirken. Og hovedårsagen er såmænd den danske konge Christian den IV. Det begyndte allerede den 17. marts i 1602, da kirkens to klokker på kongens ordre blev taget ned og ført bort for at blive omsmeltet til kanoner og kugler. 15: 1600 tallet og Christian den IV Dog inden det bliver helt tragiske, kommer der dog noget nyt herind i kirken. Det er prædikestolen i Den er bekostet af provst Laurits Jespersen Stampe, hvis visitkort ses forneden til venstre. "Her Lavers", fynsk udtale af Laurits. Dens bemaling er bekostet af kirkens midler i den efterfølgende præsts tid, hvilket han ikke har villet undgå at bemærke. Det står på lydhimlen. Prædikestolen er et smukt renæssance arbejde af Odense billedskæreren Jens Asmussen. Han har også lavet prædikestole til Munkebo kirke, og vores ligner disse ganske meget. Men tilbage til det, for kirken, tragiske 1600 tal. Som nogen kan huske er de første 50 år præget af Christian den IV på godt og ondt. Hans vældige bygningsværker kan vi glæde os over den dag i dag, og herunder også Ulriksholm Slot, der er bygget i Foruden at bygge sloges Christian den IV også. Som regel med ganske uheldige følger. Han medvirkede uheldigt i trediveårskrigen og de uheldige svenskekrige. Kalmar-krigen og især krigen endte med store nederlag. Christian den IV døde i 1648 fra et forgældet og krigsødelagt land. Men også et land med mange, flotte bygningsværker! 16: Frederik den III Sønnen Frederik den III søgte nu revanche for disse nederlag i krigene mod Karl den X Gustav i Men det resulterede i tabet af Skåne, Halland og Blekinge, som vi ikke siden har været i besiddelse af. Under krigen hærgede svenskerne voldsomt heromkring. Især da de erfarede, at præsten i Kølstrup, Povl Olufsen Bagger, i nattens mulm og mørke var gået til Kerteminde for at informere General Schack om svenskernes styrke. Det gav i første omgang sejr til danskerne, der fordrev svenskerne mod Nyborg. Men svenskerne vendte tilbage og blev så rasende, at de fjernede alt af værdi fra kirken og fra præstegården. Så man har på fornemmelsen, at der kun stod de nøgne kirkemure tilbage. Og det er nok korrekt. 17: Opblomstring i 1700 tallet Efter de sørgelige år i 1600 tallet kom der en opblomstring for kirken i 1700 tallet. Ved skæbnens ironi eller Guds forsyn kan man med lidt fantasi takke Christian den IV for det. Han byggede jo Ulriksholm til sin søn Ulrik Christian Gyldenløve, og han byggede så stort og flot, at Ulriksholm sandsynligvis har været en eftertragtet herregård. Omkring år 1700 blev slottet overtaget af en mand ved navn Gotsche Hans von Brüggemann, der blev kirken en god og trofast ejer. Han er muligvis i familie med den Brüggemann, der har lavet den enestående altertavle i Slesvig Domkirke. I hvert fald var Brüggemann meget interesseret i at vedligeholde kirken og han sørgede for en masse nyt inventar til den. 18: Altertavle Altertavlen er blevet fremstillet i 1713 af Mikael Turish, der havde værksted i Odense. Turish var født i Riga, men fik borgerskab i 1710 og døde i Malerierne er sandsynligvis af mesteren Hans Poulsen fra Odense. Det store maleri foreviger Jesus i sit livs dage, Skærtorsdag aften, den sidste aften, han var sammen med sine disciple, inden den skæbnesvangre nat. Billedet, der er hyppigt anvendt på altertavler er tydelig nok inspireret af Leonardo da Vinci og viser netop det dramatiske øjeblik, da Jesus siger: Én af jer vil forråde mig. Judas ses foran med ansigtet vendt bort og med pengepungen i hånden, han var disciplenes kasserer. Mærkeligt nok, at man har valgt netop dette øjeblik, da der helt gik panik i disciplene og de spørger: Herre, er det mig? Maleriet i ovalen er Jesus i sin død på korset. Kristus udskåret helt øverst. Kristus i sin sejr levende efter opstandelsen

5 og himmelfarten, med sejrsfane i venstre hånd og højre hånd løftet til velsignelse af menigheden. Muslingeskallen over det ovale maleri symboliserer dåben. De to engle symboliserer nadveren. De har en kalk og en patene i den ene hånd. Patenen er dog forsvundet. 19: Pulpiturer I 1717 blev der opstillet et pulpitur for unge mennesker på kirkens oprindelige vestgavl. Da vestgavlen blev gennembrudt i 1820 erne er den flyttet mod vest, hvor den nu befinder sig. I 1739 blev den store balkon bygget til Herremanden på Ulriksholm og hans familie. Her kunne de sidde og betragte menigheden gennem en slags persiennelignende vinduer, hvor man kunne kikke ud, men ikke kikke ind. Samtidig blev der lavet separat udvendig trappeopgang, så de slet ikke behøvede at komme i forbindelse med den øvrige del af menigheden. 20: Kapellet Omkring 1740 blev kapellet også bygget. Der har før været 5 kister i kapellet, men der er nu kun to tilbage. Nemlig Brüggemanns datter og svigersøn, von Heinen, der overtog kirken og Ulriksholm efter den gamle Brüggemanns død. De hviler nu i et par enormt store sandstens sarkofager. 21: Bænke I 1747 blev der sat nye bænke herind i kirken. Vi har endnu resterne af dem, nemlig endestykkerne, mens resten er fra nyere tid. Der er numre på bænkene. Nu er de sat i vilkårlig række, men indtil midten af 1800 tallet var de i rækkefølge. Og det var finest at sidde så højt oppe som muligt, så tjente man mest, mens Maren i kæret måtte sidde allernederst. Den menneskelige forfængelighed har ikke fornægtet sig, og der opstod engang stridigheder om de øverste pladser. Det resulterede i, at Herremanden til Østergård fik lagt sin gård ind under Munkebo kirke, så han i den kirke kunne sidde øverst, i stedet som her sidde bag Ulriksholmfolkene. 22: Orgler Omkring 1750 fik kirken sit første orgel. Degnen monsør Laurits Falde lovede skriftligt at ville føre et sobert liv og beflitte sig på at betjene det nye instrument. Om det sobre liv ved vi intet, men han lærte aldrig at spille ordentligt på orglet, der hurtigt blev pillet ned igen. Det næste orgel kom først i 1899, og det blev afløst af det nuværende Marcussen orgel fra 1968, med 7 stemmer, et manual og pedal. 23: Lysekroner Kirkens øverste lysekrone i malm er skænket af birkedommer Christensen i Den blev pillet ned i 1850 erne, men kom til ære og værdighed igen ca. 20 år efter. De to øvrige lysekroner er efterligninger af denne i messing, udført af elektrikersvend Jensen fra Brørup. 24: Kirkeskibe Et kirkeskib fra 1760 skænket af nogle sømænd er forsvundet. Det nuværende er fremstillet af en skrædder, Illemoseskrædderen, der boede i nabosognet Rynkeby. I 1989 udgav Henning Thalund en bog om Fynske Kirkeskibe, hvor også kirkeskibet i Kølstrup får en del omtale. Mere fordi den er speciel end netop smuk og flot. Der hedder bl.a.: Af mere særprægede navne på kirkeskibe kan nævnes Ovale i Kølstrup kirke. Om dette navn fortælles der i sognet, at da menighedsrådet i Kølstrup bad Anders Madsen fra Rynkeby kaldet Illemoseskrædderen om at lave et kirkeskib til kirken, fik han frie hænder til at bygge det, som han ville. Den eneste betingelse, som man stillede, var, at skibsskroget skulle være ovalt. Anders Madsen byggede skibet med et ovalt skrog, men for alle tilfældes skyld malede han ordet Ovale på skibsstævn og agterende, og således fik kirkeskibet sit navn." I øvrigt er skibet en femmastet bark, som var det største sejlskib, der fandtes.

6 25: Alterstager Som man kan se, har kirken 4 alterstager. Messingstagerne er fra de gyldne tider i 1700 tallet, mens sølvstagerne er skænket i 1936 fra et ældre ægtepar i sognet. 26: Ejendomsforhold Kølstrup kirke har i hovedparten af dens levetid været ejet af Herremanden på Ulriksholm. Kammerherre Poul Rosenørn, der ligger begravet lige nord for kirken, og som for øvrigt gav navn til to gårde her i sognet: Ørnfeldt og Rosenlund, solgte kirken i 1829 til herredsfogeden og sognefogeden for 5800 rigsdaler. De solgte den dog hurtigt igen, for i 1831 købte godsejer Hvenegård Lassen fra Selleberg kirken, sammen med annekskirken i Agedrup. I 1915 blev kirken selvstændig. Det vil sige, at den nu ejes af samtlige folkekirkemedlemmer her i Kølstrup Sogn. 27: 1900 tallet I 1920erne blev kirken gennemrestaureret. Den brune egetræsmaling, der var overalt herinde blev erstattet af de nuværende, synes vi, kønne farver. I kirkens tidligere tider har der ikke været varme herinde. Man stod op og kunne gå lidt rundt for at holde kulden lidt fra kroppen. I 1869 kom der rigtig varme herind. Der blev opstillet to kakkelovne i hver side, midt i skibet. Samtidig blev så prædikestolen flyttet til sin nuværende plads. De øverste dobbeltbænke skyldes prædikestolens oprindelige placering. der var lidt længere nede i kirken I slutningen af 1940 erne kom et nyt varmesystem, og det blev igen afløst af det nye varmeværk i I 1986 gik vi over til gasfyring af kirken. 28: Kalkmalerier? Er der kalkmalerier i Kølstrup kirke? Ja, det er der højst sandsynligt. Kirken har været rig og stor, og har givet haft kalkmalerier. Men ingen er afdækket. Ved en indvendig kalkning i 1949 opdagede en murer, at der under adskillige lag kalk befandt sig noget, der tydeligvis var kalkmalerier. Mureren spurgte sin mester, hvad han skulle gøre. Og mesteren svarede: Kalk det hurtigt over igen, ellers bliver vi aldrig færdig. Og der skal jo også være noget for de kommende slægtled. 29: Kirkegården Kirkegården blev udvidet i Den gamle kirkegård var inddelt efter bylavene: Kertinge, Kølstrup, Ladby, Hundslev og Nymarken. 30: Restaurering 2003 Fra midten af juni måned og indtil 30. november, 1. søndag i advent 2004, var kirken lukket for en tiltrængt indvendig renovering. Året i forvejen var der kommet nyt tag på Skibet, og nu trængte det indre. Den gamle løber blev smidt ud, gulvet blev lagt om, tæppet foran altret fjernet og gulvet afhøvlet. Epitafierne blev opfrisket. Og hele kirkerummet, vægge og hvælvinger fik flere lag tiltrængt kalk. Da vi skulle til at tage mål til et nyt forhæng til altret, opdagede vi, at der inde bag en ussel masonitplade gemte sig et gammelt alterbord. Efter at sømhuller og lignende var blevet ordnet, fremtræder altret nu, som det har set ud i tidligere tid også med farver, som passer til prædikestolen, der blev malet i begyndelsen af 1600 tallet. Bænkene er blevet malede i lidt lysere farver. Beboerne i Kølstrup har taget vel i mod renoveringen og de forandringer, som det har medført. Og vi håber, at det varer mange år, inden kirken igen står og kalder efter en renovering. 31: Præster i Kølstrup

7 Der er det ret specielle ved Kølstrup kirke og dens præster, at de næsten alle er blevet på stedet, til de er blevet pensioneret eller er døde i embedet. Kun Arne Møller har som den eneste siden reformationen i 1536 forladt embedet i utide. Da der i 2007 blev embedsledighed i nabosognet Munkebo, besluttede Kirkeministeriet efter indstilling fra Kølstrup Menighedsråd, Munkebo Menighedsråd, Provst Lone Wellner Jensen og Biskop Kresten Drejergaard, at Kølstrup og Munkebo blev slået sammen til et pastorat med to præster. Den ene bosiddende i Munkebo og den anden med bopæl i Kølstrup. Præster ved Kølstrup kirke, siden reformationen i 1536: Nr. År for indsættelse Navn Antal præsteår Laurits Halager Anders Lauritsen Laurits Stampe Povl Olufsen Bagger Peder Povlsen Bagger Peder Toldorph Anders Samsing Frederik Samuelsen Jahn Peder Kryssing Thingberg Otto Engelstad Friis Erik Høyer Møller Peter Agerskov Arne Møller Johannes Monrad Holger Køster Knud Erik Kristensen Eva Fischer Boel (Et gennemsnit i antal præsteår på 30) Noter. 1. Citat fra Biskop Jakob Madsens visitatsbog 16. marts 1589: Jakob Madsen skriver bl.a. i sin visitatsbog: Kirken met Holesten paa; Tornet saa vit som Kerken. Mange Eske paa Kerkigorden. Kerkigords Muer vel fardige met Kamp oc Kalck. 4 Huellinger inden vdj. 1 Pulpetur i Tornet for vngt Folck. 2 skøne Cloker. Muret Kirkelade. Tafflen paa Alteret vdgrafuen; Kristi Korsfæstelse og Lidelse, Begravelse og Opstandelse. Degnestolen vdgraffuen. 4 Liusestage. I denne lund eller skov har så sognets gudehus befundet sig, udstyret med gudebilleder og offeraltre. I lundens træer har der hængt ofrede trælle eller krigsfanger. 2. Afskrift af Epitafierne (Epitafien på Kirkens sydvæg): Margareta Wilhlmina Hans Exellence Hr. Geheimraad Hausmans datter Fød til verden, anno 1686, den 8. october Kom i Ægteskab med welbaarne Gosche Hans von Brüggemann Herre til Ulrichsholm og Østergaard

8 D. 30. mai, anno Bortsof salig i Herren D. 22. august, anno Har fød til verden to sønner og frie døtre af hvilke den første søn døde straks efter fødslen Anno 1704 salige er de døde i Herren. Aanden siger de hvile af deris arbeide men deris gierninger følge med dem Apoc 14.V.13 (Epitafien på Kirkens nordvæg): Dorothea Hedevig Høyædle og velbaarne H. Obristarent Krags datter født til verden 5. december Anno 1701 Kom i Egteskab Med velbaarne Oberstleutnant Gosche Hans von Brüggemann Herre til Ulrichsholm og Østergaard Den 1. august, Anno 1722 Bortsof salig i Herren Den 22. august 1728 Har fød til verden tvende døtre som begge sørgeligen efterlever Apoc 14.V.13 Salige ere de som døe i Herren, Thi Aanden siger at de skulle hvile af deris arbeide Kølstrup Præstegård I bogen Præstegårdsliv, minder fra gamle Præstegårde, skriver J.H. Monrad bl.a. følgende om Kølstrup Præstegård: Kølstrup Idyl fra 1949: Bygningerne samler sig i en tætsluttet, men skæv firkant om gårdspladsen. De virker statelige og festlige med deres høje stråtage og røde bindingsværk, afstolpet i den særlige røde farve, hvorom det hed sig, at den var forbeholdt præste og herregårde. Taget over beboelsen er dog af tegl. Præstegården virker velholdt. Menighedsrådet har haft, og har stadig interesse for det nette og har ikke været bange for at ofre noget på præstens bolig. Gennem strandporten ser vi som et indrammet maleri et glimt af Kertinge Nor mod Ulriksholm. Over porten en vindfløj, bærende årstallet Og inskriptionen PKT for Peder Kryssing Tingberg, der var præst netop i 1785, hvor præstegården fik sin nuværende udstrækning. Gårdspladsen ligger der med sin skæve firkant hverken rektangel eller kvadrat, som den har gjort i mangfoldig år. En lind plantet midt i gårdspladsen pynter mere end det i 1930 flyttede møddingssted. Præstegården svarede til embedet. Over 100 tønder land, dertil skov og bygninger, der svarede til hartkornet. Fra vejen svinger vi ind mellem de store stendiger. Den gamle porthammer, der i tidens løb forsvandt, blev af præstesønnerne Stefan og Aage Friis fornyet i Indskriften lyder:

9 Hvad er vort hus et lidet laan hvad er vort liv og lykke. Det står alt udi Herrens hånd vil han sit Forsyn ryke. En liden Gnist et øjeblik Og være kan i Grunde hvad mange aar med Møjsomhed tilforn samle kunde. Hold derfor Vagt og god Opagt. O Gud din engleskar fra Ildebrand og Tyvehand du dette Sted bevar. Pastor Friis har lavet indskriften og var den sidste af stedets store bygherrer. Den fromme bøn på porthammeren om at holde ildebrand væk fra præstegården, har været opfyldt, bortset fra den brand, der opstod i Pastor Monrads studereværelse den 18. oktober Selvom branden var voldsom nok der, ødelagde den kun en lille del af præstegården. Men hvad der var nok så ærgerligt, så blev alle gamle papirer og optegnelser om præstegården ødelagt, så det er sandsynligvis kun en lille bid af præstegårdens lange historie, man i dag har kendskab til. Østfløjen, ud mod markerne, er det ældste i præstegården. Den stammer fra ca , og det skal fremgå af bindingsværket særlige udseende. Denne fløj har muligvis været kapellanbolig. Under Svenskekrigen 1659 led præstegården stor overlast, men brændtes åbenbart ikke af. Præsten dengang Poul Bagger ( ) havde fulgt de svenske troppers bevægelse, da de flygtede fra Kerteminde egnen efter den danske invasion af det besatte Fyn. Præsten erfarede fjendens planer omoverrumpling af de danske styrker i Kerteminde og på Hindsholm ved et flankeangreb vesten om Kertinge Nor, Hvorfor jeg straks udaf en ret patriotisk affektion forlod hus og hjem og vovede mit liv, og på mine ben uden nogen præstelig habit begav mit til Kerteminde natten mellem den 2. og den 3. november. I købstaden fik han foretræde for general Hans Schack, der tog sine forholdsregler. Baggers indsats førte til den afgørende sejr over svenskerne i området nord for Nyborg. Men der fjenden spurgte mig at være gangen til vor armé, blev han mig så gram, at han ej aleneste ruinerede min præstegård, forbrændte alle trævarer, men endog skilte mig af med alt mit gods og formue og overlydt råbte, som mit folk hørte, at ingen i den gård nogen nåde skulle bevises, så at så sandt hjælpe mig Gud og Hans hellige evangelium der jeg kom til mit hus igen, da havde hverken sølv eller guld, uldent eller linned, i jorden eller over jorden uden aleneste de gamle daglige klæder, som jeg havde på mit legeme hedder det i Baggers ansøgning til kongen om økonomisk forbedring af sin stilling, hvilket han opnåede, nemlig kongetiendet af annekssognet Agedrup. Trods kongelig begunstigelse gik restaureringen af præstegården dog kun langsomt. Poul Baggers efterfølger, sønnen Peder ( ) skriver i 1690: Præstegården er endnu formedelst disse sørgelige tiders tilstande endnu ikke indløst. Den var forfalden og fast øde, da jeg kom til kaldet i 1669, og derfor ej estimeret højere end 100 rigsdaler, dog den siden med stor bekostning og fast med mit fattige huses ruin på min egen bekostning af nyt igen ladet opbygge.

10 Men derefter begyndte det at gå fremad for præstegården. Hvor hurtigt kender man ikke så meget til. Først fra tiden omkring 1785 er der mere sikker viden. Da blev syd og vestlængen bygget. Det var præsten Peder Kryssing Tingberg ( ), der stod for denne nybygning og istandsættelse af det øvrige. I 1795 blev præstegården takseret til rigsdaler, og det er jo adskilligt mere end de 100 rigsdaler i I taksationen lyder det bl.a.: Dagligstue med dobbelt kvist og værelse i kvisten, engelske døre og vindueskarme. Fjælgulv overalt, undtagen i bryggers og køkken, lergulve. I 1819 ansættes præstegården til rigsdaler. Præsten Friis ( ) satte skik på en mængde ting i sognet også hvad kirke, præstegård og præstegårdshaven angik. Friis anlagde i 1820 den store have med stendige hele vejen rundt, så den fik den nuværende størrelse på knap 2 tdr. land. I 1829 indberettede Friis: Kjølstrup Præstegård har en yndig beliggenhed ved en vig af Kjerteminde Fjord., hvis modsatte bredder bekranses af herregården Ulriksholm Slot, store frugthaver og skønne vejrmøller, frugtbare, bakkede marker og kirkebyen Munkebo. Og så tilføjer han: Stuehuset er gammelt og hverken bekvemt indrettet eller rummeligt for en familie med børn, men ret smukt. I 1830 lod Friis nyopføre 24 fag bindingsværk i præstegården, deriblandt 8 fag til forpagterboligen i forlængelse af stuehuset mod øst. Endelig fik, efter århundredes midte, de 8 østligste fag af det egentlig stuehus større dybte, og blev, til erstatning for den oprindelige dobbeltkvist, ført op i to etagers højde og teglhængt. I 1855 meddeler Friis: Bygningerne meget overflødige (alt for store). Vaaninghus udvendig meget usymmetrisk, men indvendigt meget rummeligt og bekvemt, hvad baade økonomi og beboelseslejligheden angaar. (Men nu var de fleste af hans 13 børn og så fløjet fra reden.) Havefronten er på 114 alen ca. 73 meter, og det skulle én af de længste på en landbobygning i Danmark, når man undtager herregårdene. Friis var den sidste, der lod bygge noget nyt her i præstegården. Efterfølgeren Høyer Møller ( ) skrev her i præstegården under pseudonymet: En gammel Festpræst. Han var også i en periode medlem af rigsdagen, ligesom han de sidste år var provst. Som tiden gik, gik præstegården mere og mere i forfald, og man ønskede fra flere sider, at den skulle nedrives, og en mindre opføres. Men Arne Møller ( ) kom så betids, at præstegårdsudstykningsloven, først kunne træde i kraft ved næste præsteskifte. Gården blev istandsat og jorderne forblev samlede indtil 1930, da højskoleforstanderen fra Ryslinge Johannes Monrad blev sin svogers efterfølger. Dette år blev jorderne udstykkede, og præstegården fik atter en større restaurering. Nye stalde blev indrettet, og den gamle kostald blev indrettet til den smukke mødesal, som igen i 1985 blev grundigt restaureret. I 16 år ferierede 40 københavnske børnehavebørn i præstegården og sov i mødelokalet. Under krigen var der soldaterhjem, og det har også været udlånt til skolen, som har haft både klasselokale og sløjdlokale i rummet. Ved det første af kirkeministeriets forordnede Provstesyn af præstegården i sommeren 1959 indførtes i protokollen følgende: Der udarbejdes en plan til restaurering af præstebolig og forpagterbolig. Nok var der foretaget flere forbedringer af boligen og avlsbygningerne. Men nu var tiden inde til en radikal sanering, og det skete i de næste år. Bindingsværk blev udskiftet adskillige

11 steder. Portoverbygning og 3 gavle blev fornyet fuldt ud. Forpagterboligen helt ombygget. 13 kakkelovne blev fjernet og oliefyr indsat. Nye gulve i de to stuer, hvor gulvene var fra 1790erne. I 1965 udtaler provstesynet: Synet udtaler, at præstegården efter den gennemgribende restaurering fremtræder i særdeles smuk skikkelse. Boligerne er velindrettede og arbejderne er solidt udført. Den smukke præstegård kan nu forventelig tjene sit formål i en lang årrække. Samtidig er den en pryd for egnen og et værdifuldt kulturminde. Ved præsteskiftet blev præstegården igen istandsat. Gulve blev høvlet af, der blev isoleret, malet og tapetseret overalt, så den kom til at fremtræde i rigtig god stand. En fedt embede har det være, her blev præsterne gamle. Så vidt vides har kun en enkelt præst fra reformationen og indtil i dag forladt embedet, uden at være pensioneret eller død i embedet. Indenfor går de gamle mure livet videre i det væsentlig som i hundrede af år før. Prædikenen til søndagen skal skrives, begravelses og bryllupstaler skal skrives. Somme tider er det nemt, andre tider umådeligt svært. Der skal undervises konfirmander som førhen. Der skal tales sorg med efterladte, glæde med brudepar og nybagte forældre. Der skal laves kaffe og snakkes med folk, der lige kommer forbi. Meget har været sat ind på at bevare præstegården og den bliver smukt bevaret. Skiftende menighedsråd har hele tiden sat en ære i, at Kølstrup Præstegård skulle være velholdt. Fra alle sider erkender man, at de gamle præstegårde, som vi efterhånden ikke har så mange af, stadig indtager en plads i kulturlivet. Noget væsentligt ville gå tabt, hvis de forsvandt. Jeg begyndte med Monrad, lad mig slutte med ham: I præstegården bor stadig en præst, og der er gudstjeneste hver søndag. Præsten ved godt, at han bor i en idyl, men for ham kan det idylliske netop virke som en tilskyndelse. I gamle dage, da præsten lønnedes med et større eller mindre jordtilliggende, betød de store præstegårde en rigdom. I vore dage kan de være en ekstra byrde for mangen en præst, som for at kunne bevare sin og sin kones agtelse, må kunne håndtere en kulspand, viskestykke og støvsuger med samme færdighed som sin fyldepen og computer. Sammenfattet og nedskrevet af Sognepræst Knud Erik Kristensen, Kølstrup, juni 2008.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 7,11-17 1 16. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 20. september 2015 kl. 10.00. Høstgudstjeneste Salmer: Nu går vi glad vor kirkegang /434/25/728//730/439/729/476 Åbningshilsen Vi er til takkegudstjeneste

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde. Ballerup kirke Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 4-4 Ballerup - Roskilde Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve

Historien om. Ketting kirkes skib: Norske Løve Historien om Ketting kirkes skib: Norske Løve 2 Det gamle skib var meget misserabel efter omkring 220 års tjeneste i Ketting Kirke + 25 år på kirkeloftet. Foto: Jens Markussen Foto: Jens Markussen Foto:

Læs mere