Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg"

Transkript

1 Vejledning til Lokalplan nr. 47 for Hertugbyen i Augustenborg

2 I N D H O L D Indledning 2 Hertugbyen i Fremtidig bevaring i området 2 Tagform 3 Skorstene 4 Kviste og ovenlys 4 Tagrender og nedløb 5 Facader 5 Udvendige trapper og gelændere 6 Vinduer 6 Udvendige døre og porte 7 Farver i Hertugbyen 8 Tal med din nabo 9 De offentlige rum 10 Hullerne i Hertugbyen 10 Belægninger 11 Gadeinventar 12 Belysning 12 Skiltning 13 Tekniske installationer 13 Beplantning 14 Ordliste 15 Flere oplysninger 20 Vejledningen er udarbejdet Plan og udvikling, arkitekt maa Inger Ansbjerg, i samarbejde med Birch og Svenning A/S. Tak til Peter Dragsbo for råd og vejledning. Layout og foto Inger Ansbjerg. Tegninger side14,17 og 18 er fra Planstyrelsens information om bygningsbevaring. 1

3 I N D L E D N I N G Vejledningen er udarbejdet med det formål at fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende bymiljø i Augustenborg, samt at åbne mulighed for ny bebyggelse inden for lokalplanområdets afgrænsninger. Vejledningen knyttes til lokalplan nr. 47 og kommuneplantillæg nr. 25 for Hertugbyen; men kan også bruges på tilsvarende huse i hele kommunen. Vejledningen giver anvisninger på bevaring, restaurering og vedligeholdelse af bygninger og bygningsdele i lokalplanens område. Vedligeholdelse, reparation, fornyelse, udskiftning eller ombygning, vejledningen rummer en række råd og tommelfingerregler og ikke mindst har den til formål, at gøre alle, der har ansvar for bevaringsværdige bygninger, at de har et hus som kræver specielle løsninger. H E R T U G B Y E N I 2003 Bebyggelsen Indenfor lokalplanområdet præges byen især af bygninger fra 3 forskellige perioder: - Bebyggelse før Bebyggelse mellem 1864 og Bebyggelse efter 1920, bygningerne kan deles op i tre grundtyper: 1. Længehusene 2. Gavlhusene 3. Huse i historicistisk eller villastil. Husene er fra Fremtidig bevaring i byen Augustenborg har med sine gader og bygninger særlige kendetegn og en speciel atmosfære. Byens gader og bygninger med den ældre arkitektur gør byens historie nærværende og giver byens borgere og turister umiddelbare oplevelser af historien. 2

4 Det er derfor af meget stor betydning for Augustenborg at fastholde, sikre eller forbedre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende bymiljø, ligesom der skal gøres en indsats for at forbedre de bygninger, som er skæmmet af ombygninger, hvor der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til de arkitektoniske og kulturhistoriske traditioner, og de værdier som bygningerne repræsenterer. Ved ombygning, istandsættelse eller vedligeholdelse af husene, f.eks. maling, udskiftning af tag eller vinduer, er det derfor vigtigt, at have husets særpræg og kvaliteter for øje. Selv små ændringer som nyt farvevalg, ændret overfladestruktur og udskiftning af døre og vinduer påvirker og kan forringe såvel husets karakter, sammenhængen med nabohuset, som miljøet i byen. For alle bygninger gælder det, at helheden i facaden, bygningskroppen og bygningens oprindelige karakter skal bevares. Facader, der er ændret i forhold til det oprindelige, skal føres tilbage til den oprindelige stil ved den næste ombygning af facaden. Vejledningen udpeger de væsentligste husformer og hvad der især skal tages hensyn til i forbindelse med eventuelle ombygninger, istandsættelser og vedligeholdelser af bygninger indenfor lokalplanområdet, se lokalplanens kortbilag 1. Stor bygningsdybde giver store tagflader, her sadeltag med valm Tagform Tagform og tagbeklædning er meget vigtig for en bygnings helhedsindtryk. Tagformen på de ældre huse vil som regel være enten 45º saddeltag eller et manzardtag med tagbeklædning af tegltagsten. Bygninger fra perioden er ofte bygget med lavere taghældning, og ofte beklædt med naturskifer. Ud- og småhusene ofte dækket med pap eller zink. I perioden blev 45 graders tage med bæverhale tagsten populære. For at bevare en bygnings arkitektoniske udtryk skal den oprindelige tagform altid bevares, herunder også de eksisterende opskalkninger ved tagfoden, som giver taget et let svaj. Det er meget uheldigt at udføre et tag med udhæng, hvis ikke huset oprindeligt er bygget med udhæng, ligesom en inddækning af en hovedge- 3

5 sims ikke må ske, da overgangen mellem mur og tag spiller en stor rolle for husets arkitektur. Skal man have skiftet tagbeklædningen på sit hus, skal man vælge det samme tagmateriale, som huset havde ved opførelsen (tegl, skifer, zink, tagpap). Andre materialer som bølgeeternit, stålplader eller betontagsten virker fremmede på en ældre bygning, og det arkitektoniske udtryk vil blive forringet markant. Ligeledes ældes disse materialer meget forskelligt fra tegl, og vil ikke få den samme patina som de oprindelige materialer. Uanset stil har tagform tagdækning stor betydning Tagbeklædninger på bygninger i gårdrum skal tilpasses gårdrummet og den omkringliggende bebyggelse. Før Efter Skorstene Skorstenspiber udgør en del af bygningen. Især på ældre bygninger er skorstene en naturlig og traditionel øvre afslutning på et hus. Skorstenspiber på fredede og bevaringsværdige bygninger, samt øvrige eksisterende skorstene skal altid bevares og vedligeholdes i deres oprindelige stil. Ved udførelse af nye skorstene skal de altid placeres i rygningen og være murede med de traditionelle detaljer som sokkel, skaft, bånd og gesims og med den samme overfladebehandling som facaderne. Nyt tag med ovenlys Kviste og ovenlys Oprindelige kviste, herunder frontespiecer skal bevares og vedligeholdes i overensstemmelse med den oprindelige stil, både mod gaden og mod gården. Ved valg af materialer til kviste skal der tages hensyn til husets karakter og de øvrige materialer. Kvistenes beklædning på siderne (flunkerne) skal være udført af et materiale, således at de fremstår glatte, ligesom siderne skal fremstå slanke med de oprindelige proportioner. Gesimser og andre detaljer skal bevares. 4

6 Ved valg af nye vinduer til kviste, skal de tilpasses og være i overensstemmelse med husets øvrige vinduer. Ønsket om at udnyttet bygningernes tagetage kan kræve, at der skal mere lys ind på loftet; men en rigtig indretning og anvendelse, hvor rummene placeres så de udnytter de eksisterende vinduer i f.eks. frontespiece og gavle skaber ofte de bedste løsninger. Ovenlys i tage på fredede og bevaringsværdige bygninger, bortset fra de oprindelige støbejernstagvinduer, skal undgås. Hvis ovenlys ikke kan undgås, må der ikke isættes store ovenlys. I stedet kan det anbefales at isætte et mindre ovenlys, som f.eks. Velux type GVO, der er udviklet specielt til fredede og bevaringsværdige bygninger af Velux og Fredningsstyrelsen. Bygningsfremspring ved frontespiece Ovenlys i tage må aldrig blive for store. To små vinduer med mellemrum er ofte bedre end ét stort. Tagrender og nedløb Tagrender og nedløb skal altid udføres i enten zink eller kobber, afhængig af bygningens oprindelige karakter, og med den samme detaljering som de eksisterende tagrender og nedløb. Uerstattelig trætagrende Tagrender af plast eller af et andet materiale må ikke anvendes, idet de vil virke fremmede på ældre huse, ligesom det ofte vil være svært at tilpasse dem til bygningsfremspring etc. 1 En omfugning hvert 10. år er billigere end ny maling hvert 2. år. Facader Facader skal bevares og vedligeholdes i deres oprindelige stil. Ved eventuelle ombygninger eller istandsættelser af facader skal der tages udgangspunkt i husets oprindelige udformning. En bygningstegning fra husets opførelse eller gamle billeder vil som regel være en stor hjælp. Facadernes eksisterende overflader skal bevares. Hvis en bygning oprindelig har været pudset, kalket eller malet, skal den vedligeholdes i samme stil som det oprindelige, og fremstår en bygning med blank mur, må den ikke pudses eller males, uden at der foreligger væsentlige argumenter herfor. 1 5

7 Murede sålbænke, stik over døre og vinduer og andre facadeudsmykninger skal bevares. De er med til at give husene deres tidstypiske præg og karakter, ligesom de er med til gøre husenes facader mere oplevelsesrige. Vedligeholdelse af facaderne med kalk eller med diffusionsåbne malingstyper skal ske med de farver, som der er tradition for i Augustenborg. Se lokalplanens bestemmelser. Oprindelige sålbænke med drypnæse De eksisterende sokler skal bevares med udformning, fremspring og farve (ofte sort tjære), som de oprindelige sokler. Udvendige trapper og gelændere Udvendige trapper og gelændere er typisk udført i granit og smedejern. Ved fredede og bevaringsværdige huse skal de bevares og vedligeholdes som de oprindelige trapper og gelændere. Er det nødvendigt at fjerne en original trappe og et gelænder, skal en tilsvarende ny trappe udføres i granit og et nyt gelænder skal udføres i smedejern. Genskabt facade efter nedlæggelse af butik Fint genskabt facade efter butiksnedlæggelse Vinduer Vinduerne i en bygning er blandt de bygningsdele, der betyder mest for bygningens arkitektur og for facadens samlede udseende. Valget af materiale, størrelse og udformning af vinduerne er oprindelig fastlagt i en nøje sammenhæng med resten af husets facade og de øvrige bygningsdele. Alle de vigtige bygningsdele udtrykker en valgt stil og arkitektur, som er mere eller mindre repræsentativ for den tid, hvor bygningen blev opført. Husenes oprindelige vinduer skal så vidt muligt bevares ved en nænsom istandsættelse. Er det ikke muligt, og en udskiftning skønnes at være nødvendig, skal vinduernes oprindelige opdelinger genskabes, idet vinduernes bidrag til facadernes helhed er følsom over for selv små ændringer. De oprindelige vinduer er som oftest inddelt med flere mindre vinduesrammer, som generelt alle har været sidehængte og oplukkelige. Rammerne er ofte yderligere opdelt med, tynde profilerede spros- 6

8 ser. Ved en eventuel udskiftning af de oprindelige vinduer til nye, er det vigtigt, at de tynde profilerede sprosser genskabes. Det kan ikke lade sig gøre med rammer med sprosser og termoglas, hvorfor vinduerne skal udføres med koblede rammer med enkeltglas eller med forsatsruder ligeledes med enkelt glas. Der må ikke isættes tonet eller buet glas, hverken i eksisterende vinduer eller nye vinduer. 2 Vinduer mod gaden eller vinduer i gavle, som er fuldt synlige fra gaden, må ikke blændes. Vinduerne skal være udført i træ og skal være malet med dækkende maling i farve 3 afstemt efter husets oprindelige arkitektur og i overensstemmelse med traditionerne i Augustenborg. Skal de eksisterende vinduer nymales, skal det ske med farver, som der er tradition for i Augustenborg. Udvendige døre og porte Udvendige døre og porte er ligesom vinduerne en meget vigtig del af husets arkitektur og facadens samlede udseende. Dør i parcelhusstil De gamle oprindelige døre og porte er som oftest meget smukke med en rig detaljering. De fortæller om huset og dets beboere. En smuk og velholdt dør signalerer, at der også inden døre er pænt og velholdt. Som ved vinduerne skal husenes oprindelige udvendige døre og porte så vidt muligt bevares ved en nænsom istandsættelse. Er det ikke muligt, og en udskiftning skønnes at være nødvendig, skal de nye udvendige døre og porte genskabes med samme profilering og udsmykning som de oprindelige døre og porte. Eventuel udskiftning af yderdøre i parcelhusstil vil være til stor skade for et ældre hus. Udvendige døre og porte skal være udført i træ og skal være lakeret eller malet med dækkende maling afhængig af den oprindelige dørs og ports udseende. Lige- 2 I enkelte huse, f.eks. Storegade 11 er buede ruder dog et oprindeligt træk, en mode der herskede omkring Vinduerne i de gamle hertughuse har oftest været malet hvide, der er også eksempler på farver på karmtræet. Det er f.eks. cremefarvede vinduesrammer og brunt karmtræ, eller hvide vinduer med mørkgrønt karmtræ. Ældre vinduer fra tiden har ofte været ensfarvede, mens vinduer fra perioden ofte havde mørke poster og lyse rammer/sprosser. 7

9 som ved vinduerne skal farverne være i overensstemmelse med traditionerne i Augustenborg. Et enkelt hus med en speciel farve skaber uro i bybilledet De hvidkalkede facader samler de mange tilbygninger Farver i Hertugbyen Valg af farver har altid kunnet fremkalde diskussioner, ord som frisk, moderne og nyt kommer ofte frem i begrundelsen for at vælge en anden farve end den oprindelige. Ja, det kan være som at få et nyt hus. For alle bygninger er farven på bygningsdelene meget vigtig for bygningens fremtræden. Farvevalg og overfladebehandling har været forskellig fra egn til egn og fra tid til tid. Der har igennem tiderne været forskellige modepåvirkninger, f.eks. har den gule farve fra Skagen gennem mange år floreret i andre dele af landet. Flere steder i Sønderjylland har det været brugt at bruge kalk indfarvet med jernvitriol på dele af bygningen, f.eks. søjler og gesimser. Et enkelt hus i gaden, der får en ny farve påvirker hele gadebilledet, derfor at farven vigtig ikke blot for det enkelte hus; men for hele gaden, ja for bybilledet. Med byggeriet af gavlhusene opstår større forskellighed i facaderne, nogle har overført den oprindelig hvidkalkede facade, og andre står med blank mur, pudsede bånd og gesimser. Det bedste råd er, at holde facaden som den oprindelig er opført, ikke blot for at bevare den oprindelige fremtræden; men fordi husene ofte er smukkest som de er tænkt og opført. Blandt de større huse fra omkring 1900 og frem er facaderne mangeartede, her gælder den samme tommelfingerregel, de er smukkest som de tænkt og opført. Blandt de pudsede huse fra denne periode ses enkelte med opsigtsvækkende farver. En god regel for farvevalg er: Vælg en farve der ikke er dominerende og derfor stjæler gadebilledet. 8

10 Tal med din nabo! Intet hus i Hertugbyen står alene og bebyggelsen er tæt, derfor er det vigtigt hvordan husene ser ud i forhold til naboes og i den større sammenhæng. Storegades krumning bevirker at mange facader er synlige samtidig, derfor skal husejerne vise ansvar for sammenhængen, når der vælges farver. For ejeren af huset er farver en privatsag, for naboen kan en forkert farve betyde, at sammenhængen med nabohuset er dårlig. For byrådet er farvevalget på husene i Hertugbyen vigtigt, fordi byrådet skal varetage ansvaret for helheden og de overordnede interesser for byen. Hovedregler for valg af farver Hertughusene, alle bygninger fra før 1864 skal kalkes hvide, have sorte tjærede sokler og tage af røde vinge tegl. Bygninger fra perioden skal: Hvis de oprindelig har stået med blank mur fortsat have denne overflade. Hvis de er pudset eller har lignende overflade skal de kalkes hvide, hvis de indgår i tæt sammenhæng med de oprindelige hertughuse. Hvis de er pudsede og står med en farve betragtes en farveændring som en ændring i facaden og skal derfor godkendes af byrådet. Bygninger fra perioden efter 1920 skal: Hvis de oprindelig har stået med blank mur fortsat have denne overflade. Hvis de har pudset eller lignende overflade skal de kalkes hvide, hvis de indgår i tæt sammenhæng med de oprindelige hertughuse. Hvis de er pudsede og står med en farve betragtes en farveændring som en ændring i facaden og skal derfor godkendes af byrådet. 9

11 De offentlige rum De offentlige investeringer i byens offentlige rum, gader, pladser, belysning, gadeinventar osv. tilskynder ofte private boligejere til investeringer i deres huse og ikke mindst til at gøre byområdet til et mere attraktivt boligområde, får huspriserne til at stige og får flere til at ønske sig at bosætte sig i byområdet. Gadeforløb i Storegade Piksten, gule tegl og brosten Ønsket om at genskabe det historiske byområde - Hertugbyen - stiller store krav til kommunen og de elementer i byen som kommunen er ansvarlig for. De væsentlige og meget synlige er: Byrummenes udformning og indbyrdes sammenhæng. Belægninger på veje, pladser og fortov. Gadeinventar. Beplantning. Belysning. Skiltning. Tekniske installationer. Endvidere har trafikafviklingen og belastningen betydning for oplevelsen af byens rum, og især de historiske byrum er meget påvirket af den øgede trafikbelastning, hastighed og støj. Hullerne i Hertugbyen Der er i Hertugbyen skabt plads til parkering ved at fjerne huse ned. Den plads, der har været nødvendig for at løse parkeringsbehovet, er ikke som i så mange andre byer dannet ved at udnytte eksisterende pladser. Det har flere uheldige virkninger: Facadelinjen er brudt. Bagsiden på bygningerne bliver synlig. Gennemkørsel mellem Storegade og Slotsallé. Det samlede behov for parkeringspladser skal undersøges. Der skal udarbejdes en samlet løsning, der visuelt kan genskabe facadelinjen; det kan f.eks. være fast mur eller en stram beplantning. 10

12 Især ved parkeringspladsen mellem Storegade og Slotsallé ved turistkontoret er problemstillingen med de synlige bagsider af husene meget påtrængende. Det er vanskeligt at vedligeholde en dobbeltfacade og umuligt at opretholde det private haverum/opholdsareal, som de fleste ønsker ved deres hus. Denne problemstilling skal løst ved de tilfældige pladsdannelser, der er opstået i byen. Der et to huller i husrækken langs Storegade som kan bebygges: Matr. nr. 625 og 89. Begge grunde er udpeget på lokalplanens kortbilag nr. 3. Belægninger Oprindeligt har Storegade haft et promenadefortov der var bredt på den nordlige side af gaden, på solsiden. Promenaden er et godt alternativ til storbyens gågade og passer fortsat til dimensionerne i Augustenborg. De gamle brosten lige under overfladen i Storegade Slotsallé 1925 Vejbredden er forøget gennem tiderne og med den øgede trafik. Trafiktallet er imidlertid ikke større i Augustenborg end at den oprindelige smalle vejbredde stadig kan opfylde behovet og samtidig nedbringe hastigheden på en naturlig måde. Ind i vor tid har Slotsallé stået uden asfalt og med fortov afgrænset fra vejen af de store lindetræer. Sanatoriet er nu erstattet af byggeriet Fjordparken, og på den nordlige side er de store grunde på Storegade udstykket og har muliggjort byggeri af parcelhuse. Alléen er blevet moderne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at det stramme centralperspektiv ned gennem alléen ikke kan genskabes. Der har oprindeligt været enten fast mur og stram hækbeplantning omkring de store haver. Der skal arbejdes med at genskabe de stramme linjer i gadeforløbet. 11

13 Reparationer og moderniseringer har faret hårdt frem mod den oprindelige belægning, og heller ikke de gule hårdbrændte klinker, der blev lagt for at gøre det lettere at færdes med barnevogne mm. har været tilstrækkelig modernisering. Fordelen ved de oprindelige natursten er, at de kan genbruges uden at de kommer til at se grimme og slidte ud, en egenskab som betonfliserne ikke ejer. Der skal i fremtiden søges skabt gadeforløb, der genopretter de oprindelige forløb og dimensioner, samt ske et valg af belægninger der spiller op til de historiske bygninger og samtidig opfylder kravene om tilgængelighed. Gadeinventar Gadeinventaret fremstår tilfældigt og usammenhængende i byrummet. Meget kan opnås hvis der lægges en linje for det inventar, der skal opstilles i byen i fremtiden. Ved valget skal der lægges vægt på at vælge en inventarserie der har et klassisk formsprog der spiller sammen med intentionerne om at genoprette den historiske by. Det er en fordel, hvis der kan vælges en serie, der kan opstilles i hele byområdet og gerne anvendes i hele kommunen, således at det i fremtiden vil blive en del af kommunens identitet og skabe mulighed for genkendelighed. Inventaret bør samtidig opfylde krav om: Hærværkssikring. Lave drift- og vedligeholdelses omkostninger. Let at arbejde med (f.eks. affaldstømning og skiftning af dele). Alsidig brugbarhed. Tilgængelighed. De er kommet mange nye regler, der har til formål at sikre og øge hensynet til miljøet eller lette arbejdet med f.eks. postomdeling og afhentning af skrald. Reglerne er ikke fulgt op af en tilsvarende visuel harmoni. Postkasser uden på bevaringsværdige huse, skraldestativer frit stående på offentlige områder eller i indgangen til husene, antenner osv. repræsenterer i stort antal visuel forurening og er medvirkende til at oplevelsen af smukke byer og bygninger forringes. 12

14 Belysning Der er gennem tiderne opsat forskellige lysarmaturer i byrummet. Belysningen er en stor del af byoplevelsen, den skaber og afgrænser rummene i den mørke del af døgnet. Belysningen skal være et element, der understøtter den historiske by og den samlede oplevelse af byen. Der skal som minimum anvendes samme armaturer i de sammenhængende gadeforløb. Der er nu udviklet belysning, der er meget strømbesparende, nye lyskilder og lampetyper der gør det muligt at afskrive en investering i belysning over 3-5 år via strømbesparelse. Dette gør, at en investering i ny belysning bliver overkommelig og fornuftig. Følgende krav bør stilles til ny belysning: Hærværkssikring. Lave drifts- og vedligeholdelsesomkostninger. Let at arbejde med (skiftning af dele). Leverancesikkerhed. Alsidig brugbarhed, den samme lampetype skal kunne monteres højt, lavt, og på væg. Overflødiggøre privat belysning på bygningerne. Skiltning Den offentlige skiltning fremstår på nuværende tidspunkt som lag på lag opstillinger og er et meget dårligt eksempel for den private skiltning i byområdet. Der skal ske en ændring der kan sikre: Informationer. Overskuelighed. Synlighed. Opsætning af skilte skal altid omfatte iagttagelse af harmoni med omgivelserne og den øvrige skiltning. Skilte, som ikke længere har en oplysningsværdi, skal nedtages. Installationer Der er en tendens til, at vi accepterer opstilling af tekniske installationer hvor som helst og uanset hvor meget de skæmmer omgivelserne, hvis de er 13

15 en nødvendighed for vores kommunikation eller forsyning. Det betyder, at forsyningsselskaberne har haft uhindret adgang til opstilling af skabe, trækning af kabler osv. også i de historiske byrum. I takt med at beboerne selv har skullet sørge for modtagelse af signaler mm. er der kommet antenner og paraboler til i bybilledet. Ingen af disse installationer er smukke og der skal arbejdes for at antallet minimeres og/eller opsættes med hensyntagen til omgivelserne: Der må ikke opsættes paraboler eller antenner på facader eller tage synligt fra offentlig vej, sti eller plads. Forsyningen skal tilbydes kabelført. Kabelføringer på facaden skal så vidt muligt undgås. Er det ikke muligt, skal det ske så lidt synligt og så skånsomt som muligt og i respekt for facaden. Elskabe, telefonskabe og lignende skal placeres så skånsomt som muligt i forhold til facader og i respekt for disse. F.eks. skal skabene ikke stå ved siden af en hovedindgang. Ventilationsanlæg, kompressorer, rør til afkast og aftræk må ikke opsættes på bygninger, så det virker skæmmende. Placering af sådanne anlæg skal altid godkendes. Beplantning Hertugbyen har været kendetegnet ved store haver, hvoraf mange er forsvundet ved udstykning og efterfølgende byggeri. Byen har haft store nyttehaver og mange abildgårde. Mange af husene har haft espalier op ad deres facader og der har været træer i gaderne. - Byen har været grøn Bagergyden 1 med espalieret vin De fleste af disse beplantninger er forsvundet for at gøre det lettere at holde bygningerne. Hvis beplantningerne skal genopstå, skal det ske i harmoni med de historiske bygninger og kunne medvirke til at genskabe den historiske by. 14

16 Ordliste Længehuset, er i Hertugbyen de huse som har langsiden placeret langs gaden. Længehuset har ofte været beboet af flere generationer, (bestået af flere boliger) men uden at dette kan ses som skel i bygningen udefra. Længehuset er typisk symmetrisk opbygget omkring et frontespiece. Længehusene i Hertugbyen har ofte en meget stor bygningsdybde. De fleste længehuse har oprindelig haft lader og stalde bag hovedhuset og ofte store have- og gårdanlæg. Gavlhuset, er i Hertugbyen de huse som er orienteret med gavlen mod gaden. Gavlhusene er ofte mindre end længehusene. Oprindelig er de fleste af husene bygget til håndværkere eller handlende og har rummet både værksted/butik og bolig, ofte til to generationer fordelt på to etager. Mange gavlhuse er senere tilføjet endnu en etage, så de nu fremstår med to etager og en udnyttet tagetage. Huse fra perioden er oftest fritliggende villaer med en større bygningsvolumen og større etagehøjde. I denne periode brydes facadelinjen og forhaverne opstår. Kendetegnende for den nye villastil er brugen af gavlkviste, bygningsfremspring og verandaer. De arkitektoniske detaljer er frem til ca hentet fra de historiske stilarter: Nyrenæssance, f.eks. Storegade 43, nybarok, f.eks. Storegade 10, eller schweizerstil, f.eks. Storegade 14 og Bagergyden 4. Omkring 1900 bryder den nye stil, art nouveau eller jugendstil frem, her er en enlig repræsentant, Storegade 32. Efter 1910 vender man tilbage til en stil præget af regionale traditioner, hjemstavsstilen (jf. dansk Bedre Byggeskik ). 15

17 Tagform Saddeltag, symmetriske tagflader fra tagryggen, i hertugbyen ofte med en taghældning på 45 grader. Manzardtag, i baggrunden sadeltag Manzardtag, tagfladen brydes med to hældninger, den nederste del af taget kan være næsten lodret, for at give en bedre udnyttelse af tagrummet. Opskalkninger ved tagfoden (fig. 1) Inddækning af en hovedgesims (fig. 1) Tag med udhæng, (fig. 2) Rygningen, rygningssten på tegltage på de bevaringsværdige og fredede bygninger skal rygningsstenene lægges i mørtel. (fig. 3) Skorsten, på flere af de bevaringsværdige bygninger i Hertugbyen er skorstenene taget ned i forbindelse med tagomlægninger eller fordi de har været nedslidte. Det er en stor fejl fordi skorstenen er en meget vigtig del af husenes profil og udseende. Skorsten kan hvis de ikke bruges til deres oprindelige formål meget fint bruges til udluftning fra bad, emhætte og lignende. Her har skorstenene også tag Fra oven benævnes skorstenens dele som: Gesims. Bånd. Skaft. Sokkel. Kviste og ovenlys Frontespiece, de gamle hertughuse havde oprindelige en frontispice midt på bygningens langside, størrelsen af frontispicen er afhængig af husets længde og højde; men altid smukt afstemte proportioner. Frontespiece og ovenlys på et af de små Længehuse, gesimsen er sandsynligvis forsvundet i en af de utallige ombygninger Gesims, afslutter muren op mod taget. Ofte er det sådan at jo større hus og velstand jo mere detaljeret er gesimsen. 16

18 Facader Mange af de bevaringsværdige bygninger i Hertugbyen har kalkede facader mod gaden og blank mur på bagsiden. Ukalkede flader på bygningerne viser mange steder forfald og de kan med fordel gives en behandling med mørtel: I forgrunden berappet og kalket mur Og i baggrunden blank mur Der skelnes mellem flere forskellige former for mørtelarbejder: Pudsning Svumning Vandskuring Berapning Filtsning Alle disse former dækker over forskellige overfladebehandlinger der alle egner sig til en efterfølgende kalkning. Kalkmørtel er et af de ældste byggematerialer, det er holdbart, billigt og bruges både til opmuring, fugning og pudsning af murværk, det er en stor misforståelse at der skal tilsættes cement. Kalkmørtel blandes i forholdet 1:3 (én del kalkmørtel og tre dele sand og erfaringer viser at der kan opnås de bedste resultater og at det er muligt at få en tilstrækkelig stærk og sej mørtel, der kan anvendes uden at der dannes revner. Kalket eller malet, de mest karakteristiske bygninger i Hertugbyen er kalket hvide, der skal fortsat anvendes kalk på facaderne. Sålbænk, er en bygningsdel under vinduerne, der får vandet til at dryppe ned på jorden uden at løbe ned ad muren. Facadeudsmykninger, Det har været et udtryk for mode og skiltning med velstand når facaderne er forsynet med facadespring Facadeudsmykning som bånd og gesims Sokkel, er den bygningsdel der bærer huset, i Hertugbyen er den oftest tjæret sort og står i skarp kontrast til det hvidkalkede murværk. De gamle huse har såkaldte syldsten som sokkel, granit der enten står rå eller er groft tilhugget. 17

19 Vinduer og døre Vinduesrammer (overkarm) Sidehængte Rammestykke Kitfals Tværpost Hjørnebåndshængsel Rumpestabel Hjørnebånd Sprosser. Sidekarm Lodpost Underkarm Koblede rammer med enkeltglas og forsatsruder ligeledes med enkelt glas er en effektiv måde af forbedre isoleringen af vinduer i gamle huse. Den ideelle afstand mellem glaslagene i vinduer er 28 mm. og ved denne afstand opnås en bedre isolering end termoruder. Samtidige har de koblede rammer den fordel, at de oprindelige dimensioner i vinduet kan bevares. Dækkende maling, er den oprindelige overfladebehandling af vinduer i gamle huse. Stik, over vinduer, døre og portåbninger har gamle huse murede stik, der bærer muren ovenfor. I moderne byggeri ilægges en hel betonbjælke eller lignende, som får bygningen til at se helt anderledes ud. Det er vigtigt at opretholde de gamle byggetraditioner i gamle bygninger og ikke forfalde til hurtige løsninger og ændrer bygningens udtryk. Døre De gamle døre i Augustenborg er ofte meget flotte og dekorerede. Døren har været et af de signaler beboerne af husene kunne bruge til at fortælle om velstand og et ordentligt hjem. Dørene er fortsat en vigtig del af bygningen og gamle døre bør repa- 18

20 reres og restaureres. Bygningerne forandres totalt ved isætning af en dør af ny model. Det er også vigtigt at de gamle huse bevarer deres hoveddør mod gaden Postvæsnet flyttede døren væk fra Storegade, etablerede rampe og selvåbnende glasdør mod parkeringspladsen. Iikke alle handikapvenlige tiltag er gennemtænkte i forhold til gamle bygninger. Porte, der er ikke mange fast porte tilbage i Hertugbyen, mange steder har den åbne slip mellem husene erstattet dem, og de kan kun spores ved, at der mange steder fortsat sidder rester af hængslerne i murværket. Profilering og udsmykning, af træværk i døre og vinduer har skiftet gennem årene, her ses en profil af en lodpost fra ca Gennem tiden er profileringen blevet simplere og simplere og de ældste døre og vinduer kendes på den rige profilering. De ældste vinduer i hertugbyen er der stadig blysprosser, f.eks. Slotsallé 10 og på enkelte vinduer på husenes bagsider ses dette også. Ellers blev de erstattet af træsprosser og profilerne er kendetegnet ved en stilperiode, (rokkokko, barok og klassicisme.) Mange vinduer må formodes at være moderniseret fra korspostvinduer (tv.) med små ruder til en klassicistisk model. (th) her er profileringen opretholdt. 19

21 Torammet vindue med Kosrpostvindue med enrudede Flagvindue Korspostvindue med trerudede rammer overrammer og torudede under- uopdelte rammer rammer Berlinervindue Flere oplysninger Der er lettilgængelige oplysninger og vejledninger om alt vedrørende gamle huse, reparationer og vedligeholdelse: Raadvad Centret Bygningssynets rådgivning, telefonrådgivning mandag telefon Bygningskulturelt Råd Borgergade 111 Postboks 9065, 1022 København K Tlf: , Fax: Henvendelser om fredede bygninger: Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K Telefon Fax

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG 0 I N D H O L D Indledning 2 Bevaring i Ketting 4 Landsbyen 7 Registrant 10 Ordliste 36 Flere oplysninger 40 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

Vejledning til lokalplan 53 Almsted, Hundslev og Notmark Augustenborg Kommune 2006 Forslag september 2006

Vejledning til lokalplan 53 Almsted, Hundslev og Notmark Augustenborg Kommune 2006 Forslag september 2006 Vejledning til lokalplan 53 Almsted, Hundslev og Notmark Augustenborg Kommune 2006 Forslag september 2006 1 INDHOLD SIDE Landsbymiljø og bevaring 3 Indledning 4 Dialog 6 Vejledning for huse på landet 7

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET

FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativ 1. udkast til trykning FACADEREGULATIV FOR STRANDVEJSKVARTERET Facaderegulativet indeholder regler om facader, vinduer og døre. Det er også her du kan læse om franske altaner, tagvinduer,

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanområdet side 3 Lokalplanens formål side 3 Lokalplanens baggrund side 3 Lokalplanens indhold.. side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning. side 4 LOKALPLANEN

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Referat fra mødet i Økonomiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Referat fra mødet i Økonomiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 26. maj 2014 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:15 Medlemmer: Fraværende: Formand: Jacob Bjerregaard

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Hasselvænget. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse. Bevaring m.v. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 334 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Hasselvænget Vanløse Bevaring m.v. Boligområde Februar 2001 Lokalplan nr. 334 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole

Lokalplan 167. Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole Lokalplan 167 Lokalplan for udnyttelse af et område ved Hulvej skole TEKNISK FORVALTNING SEPTEMBER 2000 INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelsen -Baggrund for udarbejdelse af lokalplan... 2 -Beliggenhed, afgrænsning

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte

Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Vejledning om facader og skilte i Nykøbing F.bymidte Indhold Indledning 3 Facader 4 Tage, kviste og skorstene 6 Vinduer, døre og porte 8 Baldakiner og markiser 9 Skilte 10 Belysning 12 Antenner 13 Facaderådet

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN C5-1 LOKALPLAN FOR KULTURMILJØ I BYMIDTEN C5 August 2005 HVAD ER EN LOKALPLAN? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner (lokalplaner).

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Facader og skilte. Hadsten Midtby

Facader og skilte. Hadsten Midtby V e j l e d n i n g Facader og skilte Hadsten Midtby Sløjfen Indledning 2 Denne vejledning for Skilte og Facader i Hadsten Midtby er udarbejdet som opfordrende retningslinier for byens politikere og andre

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM

VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM VAMDRUP KOMMUNE LOKALPLAN 53 FOR ET OMRÅDE TIL OMBYGNING OG UDVIDELSE AF PLEJEHJEMMET ELIM Lokalplan 53 For et område til ombygning og udvidelse af plejehjemmet Elim Udarbejdet af Vamdrup kommune og Arkitekt

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller

Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Arkitektoniske retningslinjer og gode eksempler på solceller Københavns Kommune har udarbejdet et sæt retningslinjer for solceller. Formålet med retninglinjerne er at foretage en kvalificeret afvejning

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Bygnings rapport med drift og vedligehold.

Bygnings rapport med drift og vedligehold. Bygnings rapport med drift og vedligehold. Marts 2012 Andelsboligforeningen Ulfbuen 2620 Albertslund. Michael Jensen Skibbroen 26, 2450 København SV. - telefon 20 15 06 42 - www.godtbyggeri.com - info@godtbyggeri.com

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk

RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR. RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk RAADVAD-VINDUET SMUKKE, VELISOLERENDE OG HOLDBARE VINDUER TILPASSET HUSETS ARKITEKTUR RAADVAD - Nordisk Center til Bevarelse af Håndværk pas på de gamle vinduer Pas på de gamle vinduer - eller vælg nye,

Læs mere

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade

for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN NR. 1-9407 for området mellem Trykkergang, Store Rådhusgade, Brogade og Bjerggade BESKRIVELSE AF FORSLAGET Lokalplanforslaget omfatter et ældre centerområde med gode muligheder

Læs mere

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt.

Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. LOKALPLAN NR. 1.38 l B2 Hotel Søfryd i Jyllinge. Gundsø byråd har d. 11.06.1997 vedtaget Lokalplan 1.38 endeligt. Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for at udarbejde denne lokalplan for området

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 116. For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 116 For et byfornyelsesområde ved Gl. Bagsværdvej og Rønne Allé i Ulrikkenborg bydel Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrunden for lokalplanen 1 Lokalplanens indhold 2 Lokalplanens

Læs mere

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 140. For Politigården. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 140 For Politigården Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Indledning Hillerød byråd har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave

Husorden for. Ejerforeningen Ejbyhave Husorden for Ejerforeningen Ejbyhave Version juni 2015 Version 4. maj 2011 Side 1 af 6 Ejbyhave baggrund Ejbyhave består af i alt 45 rækkehuse med tilhørende udhuse. Ejbyhave er dækket af lokalplan EL

Læs mere

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION

HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION HISTORICISME 1 MIDDELALDERLIG OG NORDISK INSPIRATION Historicismen var en stilperiode, hvor industrialiseringens nye byggetekniske og industrielle landvindinger, sammen med romantikkens fokus på arkitekturhistorieog

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO

STEMPELMÆRKE. RETTEH l BALLERUP. KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92. 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO Skab Nr, Del af matr. nr. Smørumnedre by, Smørum 7 f STEMPELMÆRKE RETTEH l BALLERUP KUN GVtEMGT MED Af STEMPLING AF DOMMERKONTORETS KASSE KONTROLAPPARAT j 047 1 92 97 10 Qi jn;=# Q 3 O O y O O T OO LEDØJE

Læs mere

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988

LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I LOKAL PLAN 09-013 AUGUST 1988 I REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Baggrund Nærværende lokalplan er udarbejdet på baggrund af Boligselskabet Limfjorden s aktuelle planer om at opføre ca. 50

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning

Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i Lokalplan 91 og 91A samt Lokalplanforslag SK 46 med henblik på sammenligning Lokalrådet for Gammel Sorø Opstilling af Bestemmelser i og 91A samt med henblik på sammenligning Nye Bestemmelser i i forhold til gældende lokalplaner er markeret med fremhævet skrift i kolonnerne for

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN

KÆDEHUSE, NØRREBRED 198-260 (LIGE NUMRE) RETNINGSLINIER FOR BEBYGGELSEN 1. Generelle oplysninger 2. Overdækninger 3. Skodder og vinduer 4. Tilbygning 5. Pejs/brændeovn 6. Udestue 7. Tag med 18 tagrejsning 8. Hegn. 1. GENERELLE OPLYSNINGER. Kædehusbebyggelsen, Nørrebred 198-260

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde.

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. Lyset. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Valby. Bevaring m.v. Boligområde. KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 270 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Lyset Valby Bevaring m.v. Boligområde KONGSBAK INFORMATIK Juni 1996 Ksbenhavns Kommunes Planorientering

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071

Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 - Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 15-61 og 24-70 634071 Pkt.nr. 7 Endelig vedtagelse af Lokalplan 127 Bevarende bestemmelser for rækkehusene Kløverprisvej 1561 og 2470 634071 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget, at anbefale

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16.

Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16. Glostrup kommune, Plan Center for Miljø og Teknik Att.: Susanne.Norgaard@glostrup.dk D. 24. Februar 2015 Ansøgning om planmæssig dispensation til nedrivning af bebyggelse på Hvissingegade 16. Vi har netop

Læs mere