Godt at arkitekterne har taget initiativ til at udforme en politik for området.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Godt at arkitekterne har taget initiativ til at udforme en politik for området."

Transkript

1 Efterkrigstidens huse Bæredygtighed er det største gennembrud siden modernismen; det forandrer vores skønhedsbegreb og skal sikre social forandring et udsagn fra Signe Kongebro fra Henning Larsen Architects, der i en samtale med Niels Hesse gør opmærksom på, at bygningers kvalitet også skal kunne måles på deres evne til at repræsentere noget nyt. Det er et optimistisk syn på fremtiden, der signalerer lyst til at bruge energiproblematikken som udgangspunkt for nyskabelse. At bringe nyt liv til gamle huse i det åbne land handler nogle af artiklerne i dette nummer også om. Godt at se, hvordan det nedslidte og forladte kan omdannes til nyt og brugbart. Den store udfordring i disse år er, som vi ved tidligere lejligheder har gjort opmærksom på, reparation og vedligeholdelse af efterkrigstidens huse. Husene, der er bygget før industrialiseringen i 60erne, indgår i almennyttige bebyggelser i de større byer landet over. De trænger efter mange år til at blive opdaterede med nutidig boligkomfort og grundig vedligeholdelse i et sådant omfang, at det bringer Bygningsreglementets krav om omkostningsbestemt energioptimering i spil. De er stort set alle opført i mursten, og med deres ofte fine arkitektoniske udtryk, udgør de en ikke uvæsentlig del af den danske kulturarv. De store skader er heldigvis ikke sket endnu, men lysten til at sætte samfundet i omdrejninger igen efter den økonomiske recession kan meget vel føre til, at det hele pakkes ind i sprutpuds og vat. Derfor er det godt, at der nu er adskillige tiltag til en faglig dialog om, hvad der kan gøres for at give denne kulturarv et løft ind i en ansvarlig arkitektonisk sammenhæng. Godt at arkitekterne har taget initiativ til at udforme en politik for området. Søren Bøgh Redaktion: Søren Bøgh (ansv.) Vibeke Krogh Susanne Ulrik Signerede artikler er forfatterens ansvar Tegl udkommer 4 gange årligt Udgivelse: Forlaget Tegl/MURO Lille Strandstræde 20 C 1254 København K T F Abonnement: Susema A/S Kundeservice T mandag-fredag Annoncer: Forlaget Tegl/MURO T Tryk: Scanprint A/S Dette nummer er trykt i ekspl. Medlem af Dansk Fagpresse Dansk Fag presses Oplagskontrol ISSN Grafisk opsætning: Susanne Ulrik Forside: Martello Tower Y Suffolk/England Piercy Conner Architects Årgang 114

2 Tekst: Niels Hesse Foto: Agnete Schlichtkrull Er bæredygtighed det nye sort? Hos Henning Larsen Architects er bæredygtighed og arkitektur to sider af samme sag. Tegls udsendte kiggede indenfor på tegnestuen for at høre nærmere og her fastslog lederen af bæredygtighedsafdelingen Signe Kongebro, at bæredygtighed skal opfattes som en parameter for design og arkitektonisk formgivning. Ved Kalk- og Teglværksforeningens møde om bæredygtighed her i efteråret præsenterede du fem udsagn, som beskriver holdningen til bæredygtighed hos Henning Larsen Architects. Tonen er skarp og leder tankerne hen på tiden omkring 1930, da modernismen satte en ny dagsorden for arkitekturens formål. Manifestet lyder således: Bæredygtighed er det største gennembrud siden modernismen Bæredygtighed forandrer vores skønhedsbegreb De bedste løsninger er passive designmæssige virkemidler, der knytter sig til æstetikken Bæredygtighed skal være målbar Kvantitative og kvalitative mål skal spille sammen og sikre social forandring Men hvad forstår du egentlig ved bæredygtighed?»balance civilisation rummer altid en form for afbalancering mellem natur og kultur. Når ubalance gennem strategisk adfærd omdannes til balance, kan vi sige, at vi har opnået bæredygtighed. Men det er en stadig proces, der uden ophør skal justeres. Komponenterne er faktisk altid de samme, når vi bygger samfundet op, men vi er nødt til konstant at indrette os med forskellig vægt på de enkelte dele, således at vi til stadighed er i balance med vort omgivende miljø. I disse år må vi regulere komfortbehov, transportmetoder, boligvaner osv. i forhold til den virkelighed, vi befinder os i. Inden for arkitektens felt gælder det derfor om at genopdage de parametre, som egentlig altid har været gældende, men set med nye øjne. Altså hvad vil ressourceforbrug egentlig sige? Dybest set er byggeri jo ikke netop ressourcevenligt, så ud fra en sådan simpel synsvinkel burde vi helt afholde os fra at bygge. Men det ville jo paralysere os, og civilisationens meningsfuldhed ville falde bort. Vi må derfor holde fokus på det forehavende, det er at være menneske, og vælge vores kampe. At de er begyndt at spise kød i Kina, er i sig selv en global udfordring, men det betyder jo ikke, at vi skal kaste håndklædet i ringen og give op.«hvordan kommer disse synspunkter til udtryk i dit arbejde her hos Henning Larsen Architects?»Mit arbejde i bæredygtighedsafdelingen her på tegnestuen går ud på at fremskaffe ny viden, som ikke har været tilgængelig før, og dernæst at implementere denne Tegl 12 Marts

3 Tegl 13 Marts

4 viden som noget konkret i projekterne på tegnestuen. Dette er min rolle indadtil. Udadtil bidrager arbejdet til at sætte overliggeren for branchen og til at påvirke arkitektfaget for eksempel gennem at in spirere politikere og myndigheder til at efterspørge en udvikling af bæredygtigheden i byggeriet. For en stor, ledende tegnestue som denne her, der har et medansvar for arkitekturens udvikling, må det være naturligt, at vi også tager på vores kappe at gå forrest i bestræbelserne på at opnå den rigtige balance i et bæredygtigt samfund. Den store forandring skal jo ske i en samlet manøvre og ikke ved løsrevne tiltag. Som arkitekter har vi den gule førertrøje på, fordi det er vores opgave at tænke i helheder og at sætte standarderne, og vi må se i øjnene, at andre venter på vores udspil. Vi er jo uddannede til at give visionerne form og til at sørge for konfiguration af idéer og tanker. Hvis ikke vi som arkitekter tager udfordringen op og kommer på banen med bæredygtighed som designparameter, vil processen blive drænet for arkitektonisk værdi. Vores rolle gennem årene har givet os tilstrækkelig pondus til at rydde bordet og sige: Det der er grimt, det vil vi ikke være med til. Og det må ikke ske, ikke denne gang. Men det skal være nu, for der er stor åbenhed og villighed netop nu.«apropos nu, hvilke tidsperspektiver tror du så, vi har foran os? På den ene side har vi travlt jævnfør EU-direktiverne og de globale aftaler, som nok en dag ender med at komme i stand. Men på den anden side er det en gevaldig stor mundfuld, som hele samfundet står overfor...»ja, vi skal ikke blive forbavsede, hvis vi indser, at hele denne store proces, som i høj grad også handler om indlæring af nye vaner og ny adfærd, kommer til at tage måske 25 år. Det er jo svimlende store systemer, der skal ændres. Alle værdierne findes jo i forvejen, men vi skal til at ryste posen, ligesom vi gjorde i 1930, da der blev skruet på en masse knapper, for at samfundet gennem nye teknologier kunne få en merværdi op at stå, øget sundhed, ny levevis og forbedrede boligformer. Det er det, vi mener med social forandring. Der skal jo være en gevinst, når vi laver bæredygtigt byggeri. Hvis ikke vi opnår klare fordele, som giver mere værdi, end der var før, har vi jo intet incitament til at tage alle disse initiativer. Og man vil give os arkitekter masser af taletid, hvis vi nu tager ordet og byder ind med noget kvalificeret. Med bæredygtighed som en parameter kan vi jo virkelig drive arkitekturen frem med en ny hensigtsmæssighed, som kan skabe et værdifuldt grundlag også for nye skønhedsidealer. Meningsfuldheden i bæredygtighed rummer jo i sig selv afsættet til ægte skønhed, frem for den dér blærede tjubang-arkitektur, som skal imponere verden med fri form og grænseløse virkemidler som ikoner, der allerede hører den gamle verden til. Der hersker stadig denne mentalitet, hvor designmæssigt vovemod står som kvalifikation for god arkitektur. Når vi derimod ser den ægte skønhed i et hus, der hænger menings fuldt sammen og demonstrerer en afbalanceret bæredygtighed, ja, så har vi også forandret de æstetiske kriterier, som de gjorde det i 30 erne.«men dengang var arkitekterne så at sige herrer i eget hus. Nu må vi regne med at blive målt på resultatet. Ikke sandt?»en bygning skal naturligvis kunne mere end bare se ud, ellers er der tale om tomme kalorier. Der skal være indhold, huset skal have en næringsværdi, have en ydeevne. Bygningers kvalitet skal kunne måles på deres evne til at levere, og det er noget nyt. Og for at kende vores egne mål må vi tage stilling og spørge os selv: Hvad er valutaen, hvilke enheder måler vi egentlig dette her i? Er det kwh pr. år, er det mere lykke eller bedre ægteskaber eller flere børn? Vi er her nået frem til, at det ikke er et enten eller, men et både og 30 cm tykkere vægge og en højere husleje gør jo ikke en afgørende forskel. Tværtimod. Vi er nødt til at argumentere for mere livs- Tegl 14 Marts

5 kvalitet og således, at de kvalitative og kvantitative målsætninger hænger sammen. Og dér kan vi støde på grund med den fagopdelte struktur mellem humaniora og naturvidenskab, som vi i dag er vant til. Vi skal jo ikke bare måle energibeparelserne men også de afledte effekter for at opnå en reel vurdering af de kvaliteter, vi går efter. I denne sammenhæng har det stor betydning at holde sig for øje, at huse har længere tidshorisonter, end vi selv har. Vi arbejder også for de kommende generationer.«men energibesparelserne skal jo være direkte og teknologisk målbare, det forlanges i lovgivning og direktiver. Hvordan gør I, sådan helt konkret, når I skal aflevere en bygning, der ønskes udført med f.eks. lavenergiklasse 1?»Først og fremmest gør vi en indsats for, at bæredygtigheden så tidligt som muligt bliver indlejret i skitseringsarbejdet. Rollefordelingen er vigtig fra begyndelsen, ligesom det er vigtigt, at alle, også vores ingeniører, arbejder seriøst med emner, hvis effekt er kendt og afprøvet. Inden alle medspillere i en samlet rådgivning er nået så langt, at alle behersker bæredygtigheden, skal vi jo have udryddet de floskler og myter, som forhindrer os i at nå målet. Der er i dag for mange løse rygter, der ødelægger den kvalificerede diskussion, som er nødvendig for, at vi kan skabe de nye rammer for et bæredygtigt samfund. Og hvis vi begynder med bygningerne, står de jo alene for 40 % af al forbrugt energi. Her på tegnestuen har vi identificeret, hvordan traditionelle arkitektoniske værdier som geometri, proportioner, rumlige sammenhænge og dagslys påvirker indeklima og energiforbrug. Gennem undersøgelser og arbejdsmetoder kan vi måle os frem til, hvad der skal til for at opnå bæredygtighed i et bredt perspektiv. Under projekteringen arbejder vi jo i forvejen med design og konfiguration, og i denne proces implementerer vi denne nye viden.«hvilke værdier ser du som de væsentligste, når det bliver konkret og designprocessen er sat i gang?»de passive designmæssige virkemidler ser jeg som mest tungtvejende, fordi de giver os mulighed for med størst effektivitet at arbejde inden for æstetikken. På sådan et grundlag går opgaveløsningen hen og bliver et klart arkitektrelateret arbejde. Det vil ende med, at huset bliver grimmere og dårligere, hvis man fjerner de bæredygtige tiltag, der i designprocessen er skabt som en nødvendig syntese i det harmoniske, bæredygtige hus. Før var det nærmest et ingeniørjob at sørge for energibesparelserne i en bygning. Dengang var energibesparelse en isoleret opgave, som man kunne lægge til eller trække fra, uden at der af den grund opstod væsentlige forskelle i arkitektonisk henseende. Sådan er det bestemt ikke længere. Med en integreret designproces kan vi forandre vores skønhedsbegreber. På tegnestuen har vi erfaring med, at designprocessen omfatter tre hovedelementer af varierende kompleksitet, når vi forsøger at skabe en nærmest symbiotisk sammenhæng mellem bæredygtighed og arkitektur. Disse tre elementer repræsenterer hver sin verden, men må se sig sammenflettet indbyrdes, for at det kan blive rigtigt. Det handler om en blanding af 1) geometri, 2) funktion, adfærd og anvendelse og 3) teknik og systemer. Inden for disse tre grupperinger kan man lokalisere en fælles flade, hvor alle elementer har indvirkning på energiforbruget, og det er dér, vi kan gribe ind og via designprocessen få kontrol over en bygnings bæredygtighed.«men for at kunne navigere mellem disse tre elementer, må man vel programmere eller prioritere i forhold til de valg, som opgaven giver mulighed for?»ja, man må hver gang vurdere, hvad opgaven kan tilbyde af valg. Ellers risikerer vi at lave benspænd for os selv, hvis vi vælger forkert, og det f.eks. bliver for dyrt. Tegl 15 Marts

6 Vi arbejder efter en model, der giver os mulighed for at skelne mellem de indgreb, som vi vil satse på i hver enkelt opgave. Indgrebene udgøres af tre hovedemner, som hver især, men oftest i en kombination, giver os mulighed for at nå frem til bæredygtighed. Først figurerer de emner, der er omfattet af en reducering af energiforbruget dem er der mange af (sted, geometri, funktion, systemer osv.), så her er vi mest operative. Dernæst har vi optimeringen af eksisterende komponenter, såsom placering af vindueshuller og installationer i bygningen dem er der færre af, men de tæller også. Og til sidst er der produktion af lokal energi, som vi kan indflette i huset, således at disse tiltag indgår i bygningens arkitektoniske karakter. Men der er grænser for variationen her, og fordelene er ikke så store, da rentabiliteten ikke altid er overbevisende. Anlægsudgiften skal jo hele tiden måles, så vi får de løsninger og produkter frem, der kan betale sig. Og denne del af processen fordrer ligeså megen opmærksomhed, som f.eks. det at holde øje med nye materialer på markedet gør. Tænk, hvis bæredygtighed kunne føre til, at anlægsudgiften blev mindre, fordi vi tænker os om, inden vi bygger.«har tegnestuen opnået gode resultater med den arbejdsmetode?»ja da. Et konkret eksempel på et byggeri, hvor vores arbejdsmetode er anvendt med succes, kunne være Energinets nye hovedsæde i Ballerup på m2. Her var målet at opnå lavenergiklasse 1, og det opnåede vi, uden at bygherren blev nødt til at investere i produktion af lokal energi, som ellers havde været en ventet forudsætning. Ved en effektiv arbejdsmetode formåede vi nemlig uden denne investering i energiproduktion at nå frem til et forbrug, som kom klart under de 50 kwh pr. m2 pr. år, som vi sigtede mod. Til gengæld tilbød vi ekstrafaciliteter som varmepumper, solcelleanlæg og grundvandskøling som et tilkøb til projektet, men bygherren fik altså her muligheden for at vælge det fra. Dette betød en besparelse på kr. 6 mio., og det er det, jeg mener med at udnytte de passive designmæssige virkemidler, som jo i forvejen er indlejret i arbejdet med arkitekturen. Projektet til Energinet er et af vores gode eksempler på, at det faktisk ikke koster ekstra at skabe bæredygtighed i et projekt, der fra begyndelsen er programmeret rigtigt. Her startede vi med at tage den klods, som skulle blive til et hus, og underkaste den forskellige analyser, f.eks. med henblik på en reducering af energiforbruget gennem at: Orientere bygningen på grunden, så den lå rigtigt i forhold til solindfald Komprimere klodsen, så den fik et volumen, der gav en høj kompakthedsfaktor Optimere dagslyset ved at udføre og placere huller, ovenlys osv. rigtigt i klimaskærmen Placere funktionerne rigtigt i huset, så energiforbruget påvirkedes i den rigtige retning Designe facade og klimaskærm med henblik på bæredygtighed. Hvordan skulle den fungere, hvad bestod den af? Tegl 16 Marts

7 Udføre et grønt tag, af f.eks. sedummåtter, der kunne bruges i forbindelse med køling Designe husets termiske masse, så det ved mere tyngde gav mulighed for lagring af varme. Og at optimere bygningskomponenterne ved at: Udføre et stort overdimensioneret mekanisk ventilations-anlæg Forvarme/forkøle luften i jordkanaler henholdsvis vinter og sommer. Med disse tiltag kunne vi fremlægge et projekt til et hus, der klart levede op til lavenergiklasse 1. Men det, jeg holder mest af ved denne historie er, at det er arkitekturen, der fører til reduktionen i energiforbruget. Og brugerne kan stolt pege på de store vinduer eller de flotte ovenlys og sige, at denne arkitektur med det smukke dagslysindfald gav mulighed for at spare 15 % af energiforbruget frem for at skulle gå ud i et skur, ned ad en betontrappe og ind i en kælder og der finde nogle rør, der går ned i jorden, og så stå og klappe på rørene og sige: Her har vi vores idé til husets energibesparelser. I vores løsninger er det de rum, som vi befinder os og opholder os i, som tilvejebringer den arkitektoniske kvalitet, som også er bærende for husets afbalancerede energiforbrug. I den forbindelse helmer vi ikke. Vi vil gøre noget, som er godt for arkitekturen, for indeklimaet og for anlægsøkonomien. Hvis der er gevinst alle tre gange, så hænger tingene jo sammen. Folk trives, der er synlige kvaliteter, som brugerne kan se en mening med. Men lad mig understrege, at det virkemiddel, som vi bruger mest krudt på at få ind som en energibesparende faktor i vores projekter, er dagslyset. Det er det element, som har flest afledte effekter i forhold til kroner og ører og i forhold til trivsel. Dagslyset skal både nære og kunne nydes det skal virke både kvantitativt og kvalitativt. Næring og Nydelse. Smukt. Dér genfinder vi arkitektonisk værdi på ny. Dagslyset har, lige så længe jeg kan huske, været mestret med stor faglig autoritet på Henning Larsens tegnestue. Godt, at det fortsætter. Held og lykke med det. Tegl 17 Marts

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark KOMFORT HUSENE - Erfaringer fra designprocesserne Camilla Brunsgaard Ph.D. Fellow Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark Supported by: Saint-Gobain Isover A/S Mary-Ann Knudstrup Associated

Læs mere

20. september 2013 COPENHAGEN OSLO MUNICH ISTANBUL RIYADH

20. september 2013 COPENHAGEN OSLO MUNICH ISTANBUL RIYADH p. 1 BÆREDYGTIHED SKABER BEDRE BYGNINGER, BYER OG BYGHERRER Signe Kongebro Arkitekt MAA, Associeret Partner Leder af Bæredygtighedsafdelingen sik@henninglarsen.com Grundlagt i 1959 220 ansatte fra 20 forskellige

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Signe Kongebro. fokus på evidens og metodefrihed

Signe Kongebro. fokus på evidens og metodefrihed Signe Kongebro fokus på evidens og metodefrihed DANSK ARKITEKTUR CENTER I SAMARBEJDE MED EKSTERN KONSULENT ALEXANDRA THYGESEN Signe Kongebro er leder af Henning Larsen Architects afdeling for bæredygtighed

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering ARKITEKTURENERGIRENOVERING ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i Energirenovering Friheden, Hvidovre 1200 lejligheder: 38-110

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup

FAKTA. Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup FAKTA Energinet.dk Pederstrupvej Ballerup Bygherre: Energinet.dk Arkitekt: Henning Larsen Architects Samarbejdspartnere: Dahl Entreprise A/S, Schul landskabsarkitekter og Hansen, Carlsen & Frølund Rådgivende

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Arkitektur i verdensklasse Design med viden

Arkitektur i verdensklasse Design med viden People, Space and Daylight University of Waterloo Arkitektur i verdensklasse Design med viden Signe Kongebro Partner og Leder af Bæredygtighedsafdelingen 03.03.2015 1 People, Space and Daylight University

Læs mere

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark KOMFORT HUSENE - projektet og designprocesser Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark Vejleder: Per Heiselberg, AAU Bi-vejledere: Mary-Ann Knudstrup, AAU og Søren

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen

DAGLYSRENOVERING. Få mere dagslys og spar penge til varme og el. Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen DAGLYSRENOVERING Få mere dagslys og spar penge til varme og el Lise Mansfeldt Faurbjerg Diplomingeniør, Bæredygtighedsafdelingen HVAD MED DAGLYS? HVAD: HVEM: Udviklingsprojekt støttet af Realdania Henning

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Opnå en god dialog med boligejeren

Opnå en god dialog med boligejeren Opnå en god dialog med boligejeren Kommunikationsguide til BedreBolig-rådgivere 26. marts 2014 Indhold 1. Formål...3 2. Generelt om kommunikation med boligejeren...4 2.1 Kropssprog...4 2.2 Aktiv lytning...4

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S

ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed. l a d i n g arkitekter + konsulenter A/S ENERGIFORBRUG - forventninger og virkelighed 1 4D - ét af verdens mest energieffektive byggeprojekter Bæredygtighed i 4 Dimensioner 2 Bag 4D projektet står: Nordkranen A/S By & Havn Lading arkitekter +

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Beregning af dagslys i bygninger

Beregning af dagslys i bygninger By og Byg Anvisning 203 Beregning af dagslys i bygninger Jens Christoffersen Kjeld Johnsen Erwin Petersen 1. udgave, 2002 Titel Beregning af dagslys i bygninger Serietitel By og Byg Anvisning 203 Udgave

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS

Vi er ikke et typehusfirma. men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS Vi er ikke et typehusfirma men eksperter i at bygge det hus, du vil have DINE DRØMME- TRYGT I HUS VELKOMMEN TIL ALBOHUS Hvilken type er du? Der er mange nødvendige valg at træffe, før man påbegynder et

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK 2 3 Slappe af, læse, dagdrømme, skrive lange breve,

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. L Y S t e m a d a g LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding. LYSnET er et tværfagligt netværk, der er etableret med det formål at styrke forskning og undervisning inden

Læs mere

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA

Godt på vej. - Klimaresultater i PFA Godt på vej - Klimaresultater i PFA Forord I PFA er ansvaret overfor kunderne og samfundet en vigtig del af fundamentet. Det ansvar er vi bevidste om, både når vi driver forretning, og når vi ser på vores

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD ENERGIRENOVERING OG OMBYGNING AF BOLIGFLØJEN FRA 33 UTIDSSVARENDE VÆRELSER TIL 24 MODERNE ALMENE BOLIGER I forbindelse med omdannelsen af Nybrogård Botilbud fra utidssvarende

Læs mere

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING

lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING lundhilds tegnestue ARKITEKTHJÆLP OG ENERGIOPTIMERING Skab merværdi i din bolig Fra drøm til virkelighed... Arkitekthjælp for en dag, kombineret med et energitjek lundhilds tegnestue kombinerer nu det

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl

Briiso facadesystem. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Visualisering: Kærsgaard & Andersen A/S Briiso facadesystem Bæredygtigt og rationelt facadesystem i tegl til energirenovering og nybyggeri. Udviklet i samarbejde med Egernsund Tegl Briiso ApS Stejlhøj

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal af Torben Forskov Fasanvængets Grundejerforening består af 360 næsten ens huse fra 70'erne. Som sådan er de interessante for Agenda 21 Foreningen i Fredensborg

Læs mere

Programmering - indledning

Programmering - indledning Programmering Programmering - indledning Første kursusdag Bygherrens ønsker Bygherrens beslutningsproces Ønsker og mål konkretiseres i programmet og bliver derfor et meget vigtigt dokument ofte også juridisk

Læs mere

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU

Dagslys. Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet. Kjeld Johnsen, SBi, AAU Dagslys Potentialer i dagslys og kunstlys som kvaliteter ved indeklimaet Kjeld Johnsen, SBi, AAU Lys og Luft - Potentialer og udfordringer på indeklimaområdet 10. juni 2010 Potentialer Trivsel Læring Produktivitet

Læs mere

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer

Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Fælles regionalt/kommunalt energiprogram REEEZ resultater og erfaringer Flemming Jørgensen 30/4-15 Region Sjælland og 12 kommuner har i perioden 1. marts 2012 til 28. februar 2015 gennemført energiprogrammet

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Overholdelse af krav i bygningsreglementet

Overholdelse af krav i bygningsreglementet Overholdelse af krav i bygningsreglementet - Analysecafé Netværket for energi renovering, 6 februar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Toke Haunstrup Christensen, Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge

CASE. Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge CASE Den sikrede Institution Kompasset Nordjyllands første sikrede institution for unge Arkitekt/ designer: Østergaard Arkitekter ApS Bygherre: Region Nordjylland Nordjyllands første sikrede institution

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

Se lyset: dagslys og kunstlys

Se lyset: dagslys og kunstlys Se lyset: dagslys og kunstlys Kjeld Johnsen, SBi, AAU-Cph Kontormiljø.2014 Se lyset: Dagslys og kunstlys Oversigt Dagslys og potentialer Hvorfor er (dags-)lyset så vigtigt? - Lys og døgnrytme Hvordan bygger

Læs mere

Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013

Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013 Region Danmark, Distrikt Himmerland Side nr. 1 (6) Referat fra Præsidie- og udvalgstræning d. 23.april 2013. Udsendt 17.06.2013 1. Velkomst Velkommen alle og særlig velkommen til DGEEE Irma Jensen som

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008

Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen

Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth

Mastercase 2011. FLSmidth genopfinder sig selv. Store konsulentprojekter (> 5 mio. DKK) Kunde: FLSmidth Mastercase 2011 FLSmidth genopfinder sig selv Kunde: FLSmidth Forløbet [med Valcon] har været rigtig godt, en tæt dialog. Vi har arbejdet sammen nærmest som ét hold. Bo Steffensen, Chief Lean Officer FLSmidth

Læs mere

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference

Analyse af praktiske. Klik for at redigere i. erfaringer med. energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter. master. Midtvejskonference Klik for at redigere i erfaringer med master Analyse af praktiske energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter Midtvejskonference 6. Februar 2013 AGENDA Formål Metode Foreløbige resultater Problemstilliner

Læs mere

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)

Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer?

Agenda. Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Agenda Totaløkonomi i energineutralt byggeri Hvorledes sikres det beslutningsmæssige grundlag for CO-2 neutrale byggerier & renoveringer? Totaløkonomi i energineutralt byggeri Energiberegner Brugervenlig

Læs mere