CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL
|
|
- Steffen Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 CENTRALFORENINGEN FOR STAMPERSONEL Notat vedrørende definitioner og afgrænsninger i forhold til aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten og aftale om tillidsrepræsentanter i Staten Et af de områder, som ofte giver misforståelser, er de forskellige roller, som både ledelsen og medarbejderne har i forhold til ledelsesretten og aftaleretten. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilket område der i en given situation arbejdes inden for, idet en sammenblanding af ledelsesretten og aftaleretten kan give væsentlige udfordringer for begge parter; herunder f.eks. medføre bod. Et grundlæggende funktionsvilkår for CS tillidsrepræsentanter er derfor et solidt kendskab til, hvorledes arbejdsmarkedet er indrettet og hvorledes kompetencerne er fordelt. Hvad skal aftales og hvad skal forhandles og endeligt, hvad kan ledelsen bestemme imod de ansattes ønsker? Det er nogle af de fundamentale vilkår som en tillidsrepræsentant skal have viden om, for at kunne varetage opgaverne hensigtsmæssigt. Det er af afgørende betydning, at de forskellige spørgsmål som tillidsrepræsentanten skal håndtere, bliver rejst i de korrekte fora. Som en tommelfingerregel kan man sige, at tillidsrepræsentanten har ret til, at rejse ethvert spørgsmål til forhandling, hvorom den chef man er valgt i forhold til, har kompetence til at træffe beslutning, og som specifikt berører medarbejdergruppen 1. Tillidsrepræsentanten kan kun indgå aftaler inden for områder, hvor aftaleretten er delegeret fra organisationen. Det kan fx være aftale om tillæg og engangsvederlag ved de årlige lønforhandlinger. Tillidsrepræsentantens opgaver ligger således inden for den pågældendes organisation og aftaleområde. Ud over aftale- og forhandlingsområdet 2 er der ledelsesretten. Idet ledelse skal udøves i samarbejde med de ansatte, skal der ved myndigheder hvor der er en egentlig ledelseskompetence oprettes samarbejdsudvalg. Udvalget er et formelt sted, hvor de ansatte kan blive informeret af ledelsen, og hvor de ansatte kan drøfte en række 1 Ansatte på samme aftalegrundlag (organisationsaftale) 2 Når notatet taler om forhandling tales der om den kompetence der ligger i ordet.
2 spørgsmål med ledelsen. Det er stedet hvor de ansatte kan give udtryk for deres mening, og hvor der kan træffes beslutninger, hvis der er enighed mellem ledelsen og de ansatte. Udvalget kan altså ikke beslutte at pålægge ledelsen noget, og udvalget har derfor ikke overtaget noget af ledelsesretten. Set med de ansattes øjne, kan samarbejdsudvalget være yderst nyttigt, fordi de ansattes repræsentanter har krav på at blive informeret om kommende strukturomlægninger, budget, afskedigelser mv. Sådanne informationer er vigtige at kunne bringe videre til kollegerne, så de ved, hvad der er i vente. I den forbindelse er det vigtigt at vide, at ledelsens information til samarbejdsudvalget, inden for bestemte emner, ikke kun er en orientering, men er en mulighed for medarbejderne, til at drøfte og komme med forslag, inden ledelsen træffe sin endelige beslutning. Medarbejderrepræsentanter i samarbejdsudvalget repræsenterer altså ikke kun den pågældende faglige organisation, men repræsenterer den samlede medarbejderside. Set med arbejdsgiverens øjne kan udvalget være nyttigt, fordi de her kan forsøge at skabe forståelse for ledelsens beslutninger hos de ansatte, fordi der kan være en fri diskussion - også om alternativer. De ansattes repræsentanter kan så viderebringe ledelsens argumenter og måske være mere troværdige i kollegernes øjne, end ledelsen. I SU kan ledelsen også få en fornemmelse af, hvilke synspunkter og stemninger, der rør sig blandt de ansatte. Det kan være vigtigt, hvis man vil undgå eller forberede sig på stor utilfredshed blandt de ansatte. Som ansat i forsvaret er man del af en aftale, hvor man får den aftalte overenskomstmæssige løn og hvor ledelsen har retten til at bestemme, hvad man skal lave i arbejdstiden. Ledelsesretten bliver derfor et centralt omdrejningspunkt, fordi det ofte er ledelsesbeslutninger som tillidsrepræsentanten får sager inden for. Det kan være hvis ansatte finder arbejdstempoet for højt, at kvaliteten af det produkt man skal lave, er for lav eller hvis den ansatte finder de besluttede arbejdsmetoder upraktiske. Arbejdsgiverens ledelsesret betyder helt grundlæggende, at arbejdsgiveren har ret til at bestemme:
3 hvad der skal laves af hvilken kvalitet hvor det skal laves med hvilke hjælpemidler med hvilke metoder i hvilket tempo af hvem Det er ligeledes arbejdsgiveren ret, at ændre på alle disse forhold. I fald af, at den ansatte ikke retter sig ikke efter arbejdsgiverens beslutninger og beskeder, enten fordi han ikke kan eller ikke vil, så har arbejdsgiveren ret til at afskedige den ansatte. Ledelsesretten er omfangsrig og begrænsningerne skal findes i lovgivningen, overenskomsten og øvrige aftaler indgået mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Aftale om tillidsrepræsentanter i Staten, retter sig imod organisationerne og deres muligheder for at vælge tillidsrepræsentanter. Aftalen er rettet mod aftale- og forhandlingssystemet. Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten, retter sig mod myndigheder, hvor der er ledelseskompetence 3, og fastsætter rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med arbejdspladsens mål og strategi. Aftalen er rettet mod ledelsesretten. De to aftaler omfatter i mange tilfælde den samme personkreds, idet det som oftest er tillidsrepræsentanter som deltager i samarbejdsudvalget. Det er dog yderst vigtigt at områderne holdes adskilt, idet kompetencerne inden for de to aftaler, som anført oven for, er forskellige. 3 I vurderingen af, om ledelsesfunktionen og dertil hørende beslutningskompetencer er af en sådan karakter, at der skal oprettes et samarbejdsudvalg, indgår blandt andet en vurdering af, om der i ledelsesfunktionen indgår selvstændig ledelsesret, beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afsted og selvstændigt budget- og regnskabsansvar.
4 Som tillidsrepræsentant er man repræsentant for organisationen og dens medlemmer og beskæftiger sig med opgaver, som ligger inden for det gældende aftaleområdet. Herunder hører enhver form for aftale, som regulerer den ansattes løn- og ansættelsesvilkår, der forhandles af CS eller CO10. Som eksempler kan nævnes: lønforhold, Ansættelsesvilkår, Arbejdstidsregler Ferie/fridage Pension Under aftaleretten er ledelsen repræsentant for arbejdsgiveren. Inden for aftaleretten foregår egentlige forhandlinger mellem parterne, og ved uenigheder inden for aftaleretten kan ledelse ikke træffe ensidig beslutning. Et eksempel på dette er, at ledelsen ikke ensidigt kan beslutte, at uddele engangsvederlag til de ansatte. Det skal forhandles med tillidsrepræsentanten, og pengene kan kun udbetales, når der er i enighed er indgået en aftale. En aftale er kun gældende, såfremt begge parter har skrevet under. Er der tale om forhandlinger som er baseret på eksisterende aftaler, det vil siger der er tale om fortolkning, skal man søge at løse sagen på et så lavt niveau som muligt. Det kan selvfølgelig i visse sager vise sig nødvendigt, at rejse uenigheden over for aftaleparterne og i sidste instans forelægge sagen for en dommer. Det er vigtig i denne forbindelse at vide, at ledelsen har et fortolkningsfortrin. Det betyder, at ledelsen har ret til at fortolke aftalerne som de ønsker, og deres fortolkning er gældende indtil tillidsrepræsentanten/den faglige organisation, har forelagt sagen og fået en afgørelse eller forhandlet en løsning ved en højere myndighed 4. 4 Der er her ikke tale om forsvarets myndigheder, men om en højere myndighed inden for aftalesystemet. Det kan fx være Forsvarsministeriet eller Moderniseringsstyrelsen
5 Figuren herunder viser de forskellige forhandlingsniveauer der ligger forud for en sag kommer i arbejdsretten eller i faglig voldgift 5. Det er tillidsrepræsentantens opgave at deltage i forhandlinger og drøftelser med ledelsen, fx i forbindelse med ansættelser og afskedigelser, at tale med og orientere de ansatte, herunder skabe kontakt og koordinering med andre tillidsrepræsentanter, samt at indsamle og formidle information mv. Tillidsrepræsentanten varetager endvidere de lokale forhandlingsopgaver, som fra organisationen er delegeret til den pågældende, fx forhandlinger om tillæg og engangsvederlag i de nye lønsystemer. Ved myndigheder 6 hvor der er 5 ansatte inden for samme medarbejdergruppe 7 kan der jf. aftale om tillidsrepræsentanter 2 vælges en tillidsrepræsentant. Hvis medarbejderne 5 Arbejdsretten behandler sager om brud på overenskomsten og en faglig voldgift behandler fortolkningssager 6 Ved afgørelsen af, om en myndighed kan betragtes som en institution, indgår en vurdering af, om der kan oprettes samarbejdsudvalg, og om der i ledelsesfunktionen indgår selvstændig ledelsesret, beslutnings- eller indstillingsret ved ansættelser og afskedigelser selvstændigt budget- og regnskabsansvar. 7 Ansatte på samme organisationsaftale (aftaleområde), fx CS-militære og CS-civile (tidligere FCE).
6 ønsker det, og myndighedens ledelse er enig heri, kan der jf. 2. stk. 2., vælges mere end 1 tillidsrepræsentant pr. medarbejdergruppe 8. Hvis det aftales, at der kan vælges flere tillidsrepræsentanter, kan det ligeledes aftales at vælge en fællestillidsrepræsentant til at varetage og forhandle spørgsmål fælles for de medarbejdere, som den pågældende repræsenterer. Idet der er tale om et aftalespørgsmål, skal drøftelser om TR strukturen ved den enkelte myndighed foregå mellem den valgte tillidsrepræsentant og myndighedschefen. Hvis der ikke kan skabes enighed her, kan tillidsrepræsentanten vælge at rejse uenigheden til tillidsrepræsentantudvalget under Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Tillidsrepræsentant strukturen er et aftalespørgsmål for de enkelte organisationer og skal derfor ikke drøftes i regi af samarbejdsudvalget. Arbejdet i samarbejdsudvalget Som medarbejderrepræsentant i samarbejdsudvalget repræsenterer man ikke kun medlemmer af sin egen organisation, men repræsenterer alle medarbejdere ved myndigheden. Antallet af pladser i samarbejdsudvalget fastsættes ved aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter. Er der flere forhandlingsberettigede organisationer repræsenteret ved myndigheden, fastsættes fordelingen mellem organisationerne ved aftale mellem disse. Det er et lokalt anliggende at fordele pladserne i samarbejdsudvalget, og hver side bestemmer sin egen repræsentation. På samarbejdsudvalget drøfter man kun emner, som er fælles for alle ansatte. Det er emner, som ligger inden for ledelsesretten. Derfor er det i sidste ende ledelsens ret i samarbejdsudvalget, at træffe en beslutning, som umiddelbart er i mod de ansattes interesser. Så ledelsesretten er intakt også i SU men samarbejdsudvalget er et fælles rum, hvor ledelsen skal give medarbejderne mulighed for både medindflydelse og medbestemmelse. Det bliver betragtet som brud på samarbejdsaftalen, parterne ikke udviser positiv vilje i forsøget på at nå til enighed. 8 Der kan være særlige grunde til, at de ansatte og ledelsen overvejer muligheden i 2. stk. 2., det kan fx være antallet af ansatte der skal repræsenteres og myndigheden er placeret på flere forskellige geografiske lokaliteter.
7 Af emner inden for ledelsesretten kan fx nævnes: Normeringer Udliciteringer Personalepolitikker Organisationsstruktur Åbningstid Lukkedage Information og drøftelse er hele omdrejningspunktet for samarbejdsudvalgets virke, og der stilles krav til gensidig information fra både ledelse og medarbejderrepræsentanter. Hvor medarbejderrepræsentanternes informationspligt vedrører synspunkter og forhold ved medarbejderne, der har betydning for samarbejdet, er ledelsens informationspligt mere omfattende. Information fra ledelsen skal så vidt muligt gives både skriftligt og mundligt. Samarbejdsaftalen omtaler eksplicit 4 områder som ledelsen skal informere om: 1. Arbejdspladsens seneste udvikling og den forventede udvikling i aktiviteter og i den økonomiske situation. 2. Arbejdspladsens aktuelle situation og forventede udvikling med hensyn til struktur og beskæftigelse især i forbindelse med strukturændringer og i situationer, hvor beskæftigelsen er truet. Planlagte og forventede foranstaltninger skal også inddrages i denne sammenhæng. 3. Andre beslutninger, der kan føre til betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og medarbejdernes ansættelsesforhold. 4. Udbud og udlicitering. Ledelsens information skal gives så tidligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i samarbejdsudvalget, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning. Ledelsen må således udsende informationen i så god tid, at medarbejderrepræsentanterne har mulighed for at drøfte informationen med 1) egne medlemmer og 2) andre medarbejderrepræsentanter. Den sidste drøftelse foregår i
8 kontaktudvalget, hvor man afstemmer holdninger og eventuelle forslag til ledelsens information (beslutning). Hvis der ikke er oprette et kontaktudvalg, bør medarbejderrepræsentanterne alligevel mødes forud for selve samarbejdsudvalgsmødet. Hvis ledelsen eksempelvis er blevet pålagt en besparelse, og udarbejder et forslag til en højere myndighed som medfører, at der fx spares ved at nedlægge eller opklassificere stillinger, skal ledelsen drøfte forslaget med samarbejdsudvalget, før det sendes til den højere myndighed. Selvom den endelige beslutning træffes på et andet niveau, så skal ledelsens beslutning (forslaget) alligevel drøftes, således at medarbejdernes synspunkter og forslag kan indgå i grundlaget. Generelt om forhandlingskompetence Der er foretaget en opdeling af forhandlingskompetencen, således at organisationerne på en række områder har egentlig aftaleret, imens den på andre områder er der alene forhandlingsret. Man kan derfor grundlæggende sondre mellem 2 hovedområder: Løn- og ansættelsesvilkår Andre tjenstlige anliggender Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved aftale mellem finansministeren og centralorganisationerne/personelorganisationerne. Aftaler der kun vedrører ansættelsesvilkår for ansatte under en enkelt ministerium, kan dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister. Forhold som angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov er undtaget fra aftaleretten, og det hænger sammen med arbejdsmarkedets almindelige gældende princip om arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet den såkaldte ledelsesret. Der kan således opsummeres tre centrale begreber, der kan defineres således:
9 Aftaleret indebærer, at der for løn- og andre ansættelsesvilkår skal være enighed mellem parterne, så en egentlig aftale kan underskrives. Forhandlingsret indebærer, at arbejdsgiveren har pligt til at forhandle en række tjenstlige anliggender med arbejdstagersiden, men en egentlig aftale skal ikke indgås. Ledelsesret indebærer, at arbejdsgiveren har ret til at fastsætte forhold, som er undtaget af aftaleretten. Det gælder fx forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov. Ledelsesretten forudsættes dog udøvet i samarbejde med arbejdstagerne og deres tillidsrepræsentanter. Lovgivning Ledelsesretten skal naturligvis udøves i henhold til gældende love. Ledelsesret: Indflydelse igennem SU Fx personalepolitik, organisationsstruktur, personalebehov, udlicitering, lukkedage Ledelsesret Aftaleret Lovgivning Lovgivning: Indflydelse via stemmeret til valg mv. Fx ferielov, arbejdsmiljølov, funktionærlov, barsel, tjenestemandslov, tjenestemandspensionslov Aftaleret: Indflydelse via tillidsrepræsentanter og faglige organisationer Fx lønforhold, ansættelsesforhold, arbejdstid, ferie/fridage, pension ffs
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereFORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED
FORSVARSMINISTERIETS HOVEDSAMARBEJDSUDVALG RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHED MARTS 2015 FORORD Forsvarsministeriets Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinier for samarbejdsvirksomhed er et supplement
Læs mereInformation og drøftelse
Inspirationsnotat nr. 1 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 16. maj 2007 Information og drøftelse Information og drøftelse (forhandling) i henhold til MED-rammeaftalen Nedenfor er en gennemgang af MED-aftalens
Læs mereCFU Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om
Læs mereFORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012
FORSVARSKOMMANDOENS HOVEDSAMARBEJDSUDVALGS RETNINGSLINJER FOR SAMARBEJDSVIRKSOMHEDEN I FORSVARET AF MARTS 2012 FORORD Forsvarskommandoens Hovedsamarbejdsudvalgs retningslinjer for samarbejdsvirksomheden
Læs mereNOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET
NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereCirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.)
BILAG TIL FORHANDLINGSPROTOKOL 1 Cirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten (Til samtlige ministerier og styrelser mv.) Generelle bemærkninger Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Læs mereKernen i MED. Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO
Kernen i MED Torben Lenike Petersen FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen FOA Søren O. Nissen OAO 1 Der er basalt set to slags MEDudvalg! MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale
Læs mereCirkulære om aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i staten
(Gældende) Udskriftsdato: 19. november 2014 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 13-711-16 Senere ændringer til forskriften Ingen Cirkulære om
Læs mereBUPL. Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant er afklaring af egen rolle og opgavefelt - et personligt arbejdspapir
BUPL Grundlaget for at blive en god tillidsrepræsentant er afklaring af egen rolle og opgavefelt - et personligt arbejdspapir 1 At forholde sig til rollen som TR Årsagerne til, at du er valgt som tillidsrepræsentant
Læs mereLUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1
LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre
Læs mereSamarbejde og samarbejdsudvalg i staten
Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i staten 2013 Cirkulære af 27. august 2013 Modst.nr. 031-13 J.nr. 13-711-16 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Indledning...5 Ikrafttræden...6 Aftale
Læs merePrincipper for afvikling af lønforhandlinger på AU
Principper for afvikling af lønforhandlinger på AU AU s personalepolitik og den tilknyttede delpolitik for løn, som er vedtaget af HSU den 18. januar 2011, fastlægger de overordnede rammer for afvikling
Læs mereDialog og lydhørhed er afgørende for udvikling af et frugtbart samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Koncern HR, Viborg, NS 4. december 2011 Præcisering af anvendelse af gældende regler i Region Midtjyllands MEDaftale og rammeaftalen om MED for valg af TR og FTR og om oprettelse og sammensætning af MEDudvalg
Læs mereIndhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)
Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening
Læs mereHovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:
N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer
Læs mereKERNEN i MED-systemet
KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer Septemberforliget 1899 Forhandlingsretten Løn Arbejdstid Ferie MED-aftalen
Læs mere2. dag - Modul 1A. Samarbejdssystem. Ansættelse. Frokost (kl. 12.30-14) Løn. Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1
2. dag - Modul 1A Samarbejdssystem Ansættelse Frokost (kl. 12.30-14) Løn Pause (kl. 18-19.30) Festmiddag (kl. 19.30) 10-09-2015 SIDE 1 TR-kursus Modul 1A Samarbejdssystem September 2015 10-09-2015 SIDE
Læs mereForhandling af lokale MED-aftaler
Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2018 Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Magnus Bryde, OAO Nina Hedegaard, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant
Stillings- og funktionsbeskrivelse for fællestillidsrepræsentant Stillingsbetegnelse Fællestillidsrepræsentant Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Region Midtjylland, Hospitalsenheden
Læs mereUDKAST. Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt for tjenestemænd ansat i regionerne.
888.20 21.04.1 Side 1 000000000000000000000000000000000000000000000000000000 000000000000000000 UDKAST Hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og regler for udøvelse af forhandlingsret i
Læs mereKernen i MED - for regionerne
Kernen i MED - for regionerne September 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og 5))
Læs mereI notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO. Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen.
4. maj 2011 I notatet er samlet svar på spørgsmål som ofte stilles til FTF og OAO Spørgsmål med svar som har hjemmel i MED-rammeaftalen. På hvilket niveau i MED-systemet skal ledelsens beslutninger drøftes?
Læs mereKERNEN i MED-systemet. MED-aftalen har 3 niveauer. Septemberforliget 1899. Torben Lenike Petersen Konsulent FTF
KERNEN i MED-systemet Torben Lenike Petersen Konsulent FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen Konsulent OAO MED-aftalen har 3 niveauer De 3 procedureretningslinjer Den lokale MED-aftale MED-rammeaftalen Septemberforliget
Læs mereMedarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering
Medarbejderinddragelse ved omstilling, udbud og udlicitering Denne retningslinje skal tilgodese medarbejdernes behov for tryghed i forandringsprocesser samt sikre, at medarbejdernes viden og ideer indgår
Læs mereForhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017
Forhandling af lokale MED-aftaler Maj 2017 Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA Lars Kehlet Nørskov, FTF 1 En guide til MED-forhandling Huskeliste og gode råd til jeres lokale MED-aftale forhandlinger 1 MED-aftalen
Læs mereTemakursus 20.-22. nov. 2013
Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets
Læs mereUdvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde
Udvikling af folkeskolen via ledelsesbeslutninger, der bygger på dialog og samarbejde Fakta og opmærksomhedsfelter i anvendelsen af det kommunale MED system som ramme om dialog og samarbejde i omstillingen
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereKOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD
KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets
Læs mereArbejdet i HovedMED - Kernen i MED
Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2018 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og
Læs mereArbejdet i HovedMED - Kernen i MED
Arbejdet i HovedMED - Kernen i MED November 2017 Magnus Bryde, OAO Lars Kehlet Nørskov, FTF Sanne Kjærgaard Nikolajsen, FOA MED-rammeaftalen 1. Kapitel 1 er til de lokale forhandlinger ( 1, 2, 3, 4 (og
Læs mereMalling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg
Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens
Læs mereRetningslinjer for afvikling af lønforhandling
Retningslinjer for afvikling af lønforhandling I henhold til personalepolitikken er det Aarhus Universitets mål, at de ansattes løn afspejler deres funktion, ansvar, indsats og relevante kompetencer. Dette
Læs mereBestemmelse om Forlængelse af militær tjenestemandsansættelse i henhold til kriterieaftaler
FORSVARETS PERSONELTJENESTE Bestemmelse om Forlængelse af militær tjenestemandsansættelse i henhold til kriterieaftaler INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Generelt 1.1. Formål 1.2. Afgrænsning 1.3. Anvendelsesområde
Læs mereFOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2
FOLKEKIRKENS OPGAVE- OG ROLLEFORDELING DEL 2 Både Finansministeriet og Ministeriet for Ligestilling og Kirke har vigtige opgaver og beføjelser i forhold til kirkefunktionærers løn- og ansættelsesforhold.
Læs mereFrit organisationsvalg på AC-området
Cirkulære af 20. januar 2012 Perst.nr. 005-12 J.nr. 11-321-54 Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Protokollat 1. Medarbejdere
Læs mereAfskedigelse. Produktionsskoler
Afskedigelse Produktionsskoler 1 Afskedigelse Erfaringer med afskedigelse TR s opgaver i forbindelse med afskedigelse Hvad siger reglerne? Hvilke værktøjer har du? Hvad siger personalepolitikken? Case
Læs mereTR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC. September 2015
TR - kursus IA AFSKEDIGELSE VUC September 2015 VUC er den ansættende myndighed, der ansætter og afskediger medarbejderne. Begrænsninger i afskedigelsesretten: Krav om saglighed/rimelighed Særlig beskyttelse
Læs mereCirkulære om frit organisationsvalg på Akademikerområdet
CIR nr 10533 af 17/09/2015 Udskriftsdato: 25. juni 2019 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2015-1401-0015 Senere ændringer til forskriften CIR1H
Læs mereBilag 1. Tilsvarende indføjes i 17 i Københavns Kommunes TR/SU-aftale.
Bilag 1 Præcisering af forskellen mellem regler og retningslinier Til præcisering af forskellen mellem regler og retningslinier indføjes nedenstående i MEDrammeaftalens 8 med tilhørende vejlednings/bemærkningstekst
Læs mereProtokollat 1 - Procedurer, tillidsrepræsentanter og forhandlingsforhold i fællesoverenskomsten
Protokollat 1 - Procedurer, tillidsrepræsentanter og forhandlingsforhold i fællesoverenskomsten Indhold Protokollat 1 - Procedurer, tillidsrepræsentanter og forhandlingsforhold i fællesoverenskomsten...
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY SAMARBEJDSUDVALG (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: FSU
Læs merePROTOKOLLAT OM VILKÅR I FORBINDELSE MED FRIT ORGANISATIONSVALG PÅ AC-OMRÅDET
FINANSMINISTERIET KOMMUNERNES LANDSFORENING REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN C3 LEDELSE OG ØKONOMI DANMARKS JURIST- OG ØKONOMFORBUND LÆGEFORENINGEN FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG GYMNASIESKOLERNES
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereMedarbejderrepræsentantvilkår.
BILAG 4 Medarbejderrepræsentantvilkår. Når medbestemmelse og medindflydelse skal være reel, vedkommende og i praksis bidrage konstruktivt til velfungerende arbejdspladser, er det en forudsætning, at medarbejdernes
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR AU UDDANNELSE SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag 1: LSU udøver sin virksomhed
Læs mereSKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET
Side 1 af 6 SKABELON FOR FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG PÅ AARHUS UNIVERSITET 1. Regelgrundlag 1. XXsamarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereVirksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der
Læs mereTillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger
Tillidsrepræsentant i Etf afklarede forventninger Et oplæg til diskussion med kolleger, TR-suppleant og AMiR etf.dk/tr Afklarede forventninger det bedste afsæt for dig som TR 2 Dine kolleger har valgt
Læs mereVedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF)
Vedtægter for Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) 1 Formål m.v. Stk. 1 LC og CO10 samarbejder i Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF) med det formål i fællesskab
Læs mereBILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING
Side 45 BILAG 5. PROTOKOLLAT OM MEDARBEJDERNES INDDRAGELSE OG MED- VIRKEN VED OMSTILLING, UDBUD OG UDLICITERING 1. Rammer Parterne er enige om særligt at henlede opmærksomheden på, at medindflydelses-
Læs mereFrit organisationsvalg på Akademikerområdet
Cirkulære om Frit organisationsvalg på Akademikerområdet 2015 Cirkulære af 17. september 2015 Modst. nr. 043-15 J.nr. 2015-1401-0015 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden...
Læs mereTillidsrepræsentant- og klubstruktur i kommuner og regioner
Tillidsrepræsentant- og klubstruktur i kommuner og regioner Generelt Den 1. januar 2007 træder kommunalreformen i kraft. Udover de direkte arbejdsmæssige konsekvenser sammenlægningen af kommuner og etableringen
Læs mereLedere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet
Ledere i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern HR, Løn og Personale Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato: 8.12.2010 Delegerings- og kompetencefordelingsregler
Læs mereDet nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer
Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger
Læs mere3: Medlemmer af og suppleanter til HSU udpeges for 2 år ad gangen.
SAMARBEJDSAFTALE FOR AARHUS UNIVERSITET 1. Etablering af et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) 1: Der etableres et hovedsamarbejdsudvalg (HSU) på Aarhus Universitet til løsning af de opgaver, der er omtalt i
Læs mereFyraftensmøde for ledere om MED-inddragelse
Fyraftensmøde for ledere om MED-inddragelse Hvorfor? Mange ledere er gode til MED-inddragelse, men der er også ledere, der glemmer det Er måske blevet for tungt fordi vi har kaldt det MED-høringer Reelt:
Læs mereAfskedigelse. Kommunalt
Afskedigelse Kommunalt 1 Afskedigelse INDHOLD Erfaringer med afskedigelse TR s opgaver i forbindelse med afskedigelse Hvad siger reglerne? Hvilke værktøjer har du? Hvad siger personalepolitikken? Case
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU)
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG FOR FACULTY OF SCIENCE AND TECHNOLOGY (FSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 27. august 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mere(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for
Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET
FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALGET PÅ INSTITUT FOR FOLKESUNDHED (LSU), AARHUS UNIVERSITET Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 7. juni 2011 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereTILLIDSREPRÆSENTANT. Det statslige område
TILLIDSREPRÆSENTANT Det statslige område Dansk Psykolog Forening 2004 TILLIDSREPRÆSENTANT Det statslige område Dansk Psykolog Forening 2004 Tillidsrepræsentant på det statslige område Tillidsrepræsentanthvervet
Læs mereBliv en uundværlig TR. Bliv en uundværlig TR
Bliv en uundværlig TR Bliv en uundværlig TR TR netværksmøde i DF den 22. maj 2015 1 Hvornår inviteres en TR ind i ledelsesrummet? Når du accepterer ledelsens dagsorden Når du kigger fremad Når du kan
Læs mereForretningsorden for. samarbejdsudvalget (SU) i. Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark
Forretningsorden for samarbejdsudvalget (SU) i Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark Side 0 af 11 sider 1. Målsætning for samarbejdet hos Esbjerg Idrætspark / Svømmestadion Danmark... 2 2. Information...
Læs mereAftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal
Side 1 Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal KL KTO Indholdsfortegnelse Side 04.85 Side 2 Forord... 3 1. Anvendelsesområde...4 2. Formål...4 3. Pligt til tilbud...4 4. Udbud af ledige
Læs mereKapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse 7. Information og drøftelse
Kapitel 2. Medindflydelse og medbestemmelse 6. Medindflydelse og medbestemmelse Bestemmelserne i denne paragraf er minimumsbestemmelser. Medindflydelse og medbestemmelse indebærer: 1. Gensidig pligt til
Læs mereFORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU)
FORRETNINGSORDEN FOR ADMINISTRATIONSCENTER ST (SCIENCE AND TECHNOLOGY) SAMARBEJDSUDVALG (LSU) Under henvisning til statens samarbejdsaftale af 2013 fastsættes følgende forretningsorden: 1. Regelgrundlag
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereFORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet
FORRETNINGSORDEN for Fakultetssamarbejdsudvalget (FSU) ved Health, Aarhus Universitet 1. Regelgrundlag 1. Samarbejdsudvalget udøver sin virksomhed i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler
Læs mereForsvarets civile faglærere
Cirkulære om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for Forsvarets civile faglærere 2019 Cirkulære af 9. juli 2019 Modst. nr. 057-19 PKAT nr. 645 J.nr. 2018-5000 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger...
Læs mereVelkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg. oao.dk
Velkommen som MED-repræsentant i et Hovedudvalg oao.dk 1 Kære MED-repræsentant Din opgave er at være med til at sikre, at alle medarbejdere kan få medindflydelse og medbestemmelse på deres arbejdsforhold.
Læs mereRegulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre
Cirkulære om Regulativ om løn og ansættelsesvilkår for lærere og ledere ved voksenuddannelsescentre 2007 Cirkulære af 13. april 2007 Perst. nr. 042-07 PKAT nr. 128 J.nr. 06-333/51-32 Indholdsfortegnelse
Læs mereAFTALE OM INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM INTEGRATIONS- OG OPLÆRINGSSTILLINGER **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale 2015 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...
Læs mereLOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R
LOKAL INDFLYDELSE P Å P R I V A T E A R B E J D S P L A D S E R LOKAL INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger ingeniørernes muligheder for formel lokal indflydelse på
Læs mere1. Informationspligten Informationspligten fremgår af virksomhedsoverdragelseslovens 5 og har følgende ordlyd:
N O TAT Information og forhandling Dette notat omhandler informations- og forhandlingspligten i virksomhedsoverdragelseslovens 5 og 6. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske Kontor, og lanceres af Udbudsportalen.dk.
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mere05.25 O.08 26/2009 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger
05.25 Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Indholdsfortegnelse Side 05.25 Side 2 Indledning... 3 1. Aftalens område... 4 2. Formål... 4
Læs mereVejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering
Notat Den 6. januar 2015 Vejledning til oprettelse og ændring af lokale MED organisation herunder den lokale arbejdsmiljøorganisering Aarhus Kommune Børn og Unge Denne vejledning vedrører, oprettelse og
Læs mereRessortomlægninger 2015
Ressortomlægninger 2015 Informationsmøde ansættelsesretlige forhold 1. 1 Delingsaftaler mv. 2 TIDSPLAN FOR DELINGSAFTALER MV. Udarbejdelse af delingsaftaler igangsættelse snarest muligt Mandag den 10.
Læs mereINDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER
1 06 DM Fagforening for højtuddannede INDFLYDELSE PÅ PRIVATE ARBEJDSPLADSER Ny lov om information og høring øger DM eres og akademikeres muligheder for formel indflydelse på deres private arbejdspladser.
Læs mereI det følgende vil vi beskrive nogle vigtige forhold omkring de igangværende afskedigelser i Forsvaret og hermed også de partshøringer i fm. hermed.
Weidekampsgade 8 Box 470 0900 København C. Formand, Yvonne Nordahn, tlf. 29 78 49 66 Faglig konsulent, Thomas Lynge Madsen, tlf. 64 55 44 65 HK S T A T Juni 2013 Nyhedsbrev nr. 2/2013. Afskedigelser i
Læs mereOfte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre
NOTAT Ofte stillede spørgsmål og svar om: samarbejdsudvalg i jobcentre Baggrund KL har tidligere orienteret om aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i jobcentre på KLs hjemmeside. Selve aftalen og
Læs mereMed henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.
Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev
Læs mereForslag. Lov om visse personalemæssige spørgsmål i forbindelse med Grønlands Selvstyres overtagelse af sagsområder
2008/1 LSF 131 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 07-231-1 Fremsat den 5. februar 2009 af finansministeren (Lars
Læs mereFor meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn
For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for
Læs mere08.25 O.11 /2011 Side 1. Aftale om integrations- og oplæringsstillinger
Side 1 Aftale om integrations- og oplæringsstillinger KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 08.25 Side 2 Indledning... 3 1. Hvem er omfattet af aftalen... 4 2. Formål... 4 3. Målgruppe... 4 4.
Læs mereTre veje til indflydelse
Tre veje til indflydelse DM Offentlig 1 www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Tre veje til indflydelse Inspiration til aktiv dialog med ledelsen fra DM Offentligs bestyrelse DM er en fagforening for højtuddannede
Læs mereAfdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene
Cirkulære om organisationsaftale for Afdelingsledere og uddannelseskonsulenter ved AMU-centrene 2005 Cirkulære af 12. december 2005 Perst. nr. 066-05 PKAT nr. 0074 J.nr. 04-333/02-25 Indholdsfortegnelse
Læs mereVedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434
Til: Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K J.nr.:9.02.01-01 17. februar 2004 UDKAST Vedr.: Høringssvar til Strukturkommissionens betænkning nr. 1434 Med henvisning
Læs mereRESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013
RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG AC 2013 Mellem Finansministeriet og AC er der enighed om fornyelse af aftaler og overenskomster mellem Finansministeriet og AC/AC s medlemsorganisationer
Læs mereAlbanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk
Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte
Læs mereBilag 10. Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel
Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 10 Delrapport vedrørende klassificering og oprettelse af stillinger samt anvendelse af personel Indholdsfortegnelse
Læs mereVisse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark
Cirkulære om organisationsaftale for Visse lederstillinger inden for Arbejdsformidlingen i Danmark 2003 Cirkulære af 11. september 2003 Perst. nr. 066-03 PKAT nr. J.nr. 01-333/21-3 Indholdsfortegnelse
Læs mereVEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN
KTO sagsnr.: 2604.35 VEJLEDNING OM BEHANDLING AF SAGER VEDR. PÅSTÅET BRUD PÅ MED-RAMMEAFTALERNE MED KL OG RLTN Formål med vejledningen Formålet med vejledningen er at: beskrive proceduren for behandling
Læs merehvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, hvor organisationen ikke har bemyndiget tillidsrepræsentanten hertil.
FINANSMINISTERIET KL REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN 31.04B Side 1 DM DANSK MAGISTERFORENING DJØF PROTOKOLLAT OM VILKÅR I FORBINDELSE MED FRIT ORGANISATI- ONSVALG PÅ AC-OMRÅDET En række AC-organisationer
Læs mereSAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM
SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER
Læs mere