REFERAT. KSP BU møde fredag den 10. juni Kl Store mødelokale, Smedegade 16, Roskilde

Transkript

1 REFERAT KSP BU møde fredag den 10. juni 2016 Kl Store mødelokale, Smedegade 16, Roskilde Til stede var: Hans-Henrik Rasmussen, Bedre Psykiatri Kitt Larsen, Praksiskonsulent Hanne Wiinberg, Landsforeningen LAP Erik Thomsen, Landsforeningen LAP Annika Hermansen, Vordingborg Kommune Lasse Gulstad, Holbæk Kommune Steen Larsen, Køge Kommune Ann-Britt Gellert, Sorø Kommune Lisbeth Margrethe Fagerli, Stevns Kommune Torben Theil, Kalundborg Kommune Pia Jannie Frydkær, Faxe Kommune Inge Hanberg, Næstved Kommune Søren Larsen, Roskilde Kommune Margit Næsby, Roskilde Kommune Per Harvøe, SIND Steen Andersen, LMS Merete Weischer, B & U, Klinik 1, Roskilde Peter Fleng Daniel, B & U, Næstved Jesper Pedersen, B & U, ledende overlæge Poul Erik Ravnsmed, B & U, ledende oversygeplejerske Annette Anbert, B & U, psykologfaglig ledende koordinator Susan Colding B & U ledelsessekretariat (referent) Punkt 1: Velkomst og præsentationsrunde Referat Erik Thomsen fra LAP ønskede at få ført til referat, at hans foreslåede punkter ikke var kommet på dagsordenen. Jesper Pedersen svarede, at det selvfølgeligt står åbent for alle deltagere, at foreslå punkter til dagsordenen og at Erik Thomsens spørgsmål vedr. medicin ville blive behandlet under punkt 2 i det omfang det var muligt at besvare dem.

2 Sekretariatet har modtaget spørgsmål fra Erik Thomsen, som blev blevet besvaret pr. mail før mødet. Punkt 2: Artikel om medicinforbrug Sagsfremstilling I Politiken den 14. maj 2016 (på nettet den 13. maj) var der en artikel af børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring med titlen: Vi medicinerer langt flere børn, end vi behøver. Nina er er overlæge for Psykoterapeutisk Enhed på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden. I artiklen gør hun rede for, at Psykiatrien stiller diagnoserne, men at det ofte er kommunerne, der efterfølgende skal gennemføre behandlingerne. Hun siger, at kommunerne nogle gange af økonomiske grunde vælger medicin i stedet for det anbefalede behandlingstilbud f. eks. Familieterapi, specialskole eller pædagogisk støtte. Medicinen er typisk billigere, og der ydes statsstøtte til medicinen, men ikke til andre behandlingsformer. Hun understreger, at hun ikke retter skyts mod kommunerne, men mod det, hun kalder styringstyranniet. Hun mener, at politikerne ikke har skabt økonomiske incitamenter til at give børn og unge den rigtige behandling. Punktet er sat på dagsordenen er Per Harvøe med ønske om at drøfte, hvordan situationen er på dette område i Region Sjælland. Referat Per Harvøe præsenterede punktet. KSP drøftede status for den problemstilling, som artiklen berører i Region Sjælland. Erik Thomsen havde ønsket, at forfatteren var blevet inviteret til mødet. Det var ikke muligt til dette møde. Hanne Wiinberg kommenterede, at brugen af tvang er faldet mens medicinforbruget er steget. Kitt Larsen understregede, at medicin kun er en brik i den samlede behandling af patienten. Det blev drøftet, at der er en tendens i samfundet til, at familier vil have en diagnose/behandling/indsats, hvis et barn eller en ung har psykiske udfordringer.

3 Jesper understregede, at brug af medicin til børn og unge altid udskrives i et samarbejde med og efter samtykke fra forældrene. Steen Andersen efterlyste en opmærksomhed på, at kommunerne gør mere for at fange problemerne i opstartsfasen i børnehaverne for eksempel så problemerne ikke vokser sig store. Og så pædagogerne i en børnehave ikke kommer til at bruge uforholdsmæssig meget energi på få børn med udfordringer fordi det så kan have en negativ effekt på de andre børn. Han efterlyste en bedre helhedsorienteret indsats i vores samfund at nedbringe antallet af børn og unge med psykiske udfordringer. Steen Andersen foreslog også, at kommunerne gør det mere klart, hvad der skal til, for at en forælder kan blive frikøbt til at passe et barn med psykisk sygdom hjemme. Søren Larsen, orienterede om, at i Roskilde kommune støttes børnehaverne af et team bestående af medarbejdere fra sundhedsplejen, Børn og Unge (socialrådgiver uden myndighedsbeføjelser) og PPR- medarbejdere. Han understregede vigtigheden i, at forældre ikke holder deres børn med for eksempel angst hjemme fra skole. Erik Thomsen stillede en lang række spørgsmål til udvikling og praksis i børne- og ungdomspsykiatrien - blandt andet nedgangen i brug af tvang, det stigende medicinforbrug og det stigende antal børn, der får diagnoser. Jesper Pedersen redegjorde for, at ikke var mulighed for at besvare alle spørgsmål på mødet. Erik Thomsen fik lejlighed til at få svar på nogle spørgsmål fra Annette Anbert og Poul Erik Ravnsmed ved et separat møde. Punkt 3: Orientering om høring om selvskade Sagsfremstilling Steen Andersen, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, orienterer om Folketingets Sundhedsudvalgs høring om selvskade den 25. maj Ligeledes orienterer Steen om Børnerådets og ViOSS undersøgelser af selvskade. Bilag Powerpoint præsentationen (som ikke blev vist på mødet), materiale om KiSS samt materiale om søskendegrupper vedr. spiseforstyrrelser.

4 Referat Steen Andersen orienterede om høringen i Folketingets Sundhedsudvalg. I Danmark har vi ingen handlingsplan mod selvskade. Foreningen forventer, at der på sigt kommer en. Men det tager nok flere år. Handleplanen kommer til at handle om samarbejde og snitflader mellem sektorerne. Problematikken med selvskade er stigende. Det gælder både for piger og drenge. En stor andel har baggrund i mobning på nettet. Steen efterspørger en tidlig indsats og forebyggelse i kommunerne. Foreningen har i samarbejde med Trygfonden lavet en særlig indsats for at afdække to områder: smitteeffekten og hvorvidt de behandlingsmetoder, der findes, er gode nok. Det viste at der er en smitteeffekt men også en positiv effekt. Mange bliver hjulpet fordi de finder oplysninger på nettet. Raske unge skader ikke sig selv, fordi de har venner, der skader sig. Hanne Wiinberg bemærkede, at der er lavet undersøgelser, der viser, at mange skader sig første gang, når de er på et bosted eller i psykiatrien. Eller i en skoleklasse kan det også gå hurtigt med smitte. Få begynder efter de 25 år. Men hvis man har skadet sig som ung, så kan det også være en strategi bruger igen senere i voksenlivet, hvis ikke man har lært andre coping-strategier. Der var drøftelse af, hvordan vi som samfund har skabt store forventninger til præstationer som smitter af på børnene. Svend Brinkmanns lidelsesbegreb blev nævnt. Det handler om, hvordan vi håndterer det, når livet gør ondt. Steen Andersen orienterede også om KISS undervisningen i kommunerne og søskendegrupper (se bilag). Punkt 4: Skriftlig information udkast til aftale Sagsfremstilling Arbejdsgruppen har haft en række møder og mailudveksling siden sidste møde i KSP. Der ligger nu et foreløbigt udkast til rapport vedr. skriftlig information mellem sektorerne. Som det fremgår af rapportudkastet er der fortsat elementer, der skal afklares og drøftes. Arbejdsgruppen består af: Torben Thejl (Kalundborg) John Lykke Solfjeld (Sorø)

5 Lisbeth M. Fagerli (Stevns) Kitt Larsen (praksiskonsulent) Annette Anbert (B&U) Jesper Pedersen (B&U) Sekretariatsbetjening: Susan Colding (B&U) På mødet orienterer arbejdsgruppen om overvejelserne og præsenterer hovedlinjerne i rapportudkastet. Der er afsat god tid til drøftelse om indholdet samt mulighed for at give input til det videre arbejde. Referat Jesper orienterede om processen i arbejdsgruppen. Det nye forslag om meddelelse fra almen praksis til kommunen, er blevet drøftet meget. Der er blevet udtrykt et ønske om, at de praktiserende læger får bedre mulighed for et formelt samarbejde med kommunens sagsbehandlere. Kitt Larsen informerede om, at hun i praksis ofte savnet en sådan mulighed. Annika Hermansen efterlyste, at almen praksis også orienterer skolen, når de bliver opmærksomme på et barn med psykiske udfordringer. Margit Næsby spurgte ind til forløbsbeskrivelsen i rapportudkastet. Hun fandt den for linær i forhold til virkeligheden og syntes ikke, den gav mening. Desuden foreslog hun at tage beskrivelsen af underretning ud af rapporten, da den har en meget særlig karakter. Endelig foreslog hun, at arbejdsgruppen genovervejer sproget i rapportudkastet, så det bliver mere neutralt. Jesper Pedersen understregede, at det ikke er psykiatriens papir men intentionen er, at det skal være en fælles papir fra KSP BU. Inge Hanberg syntes, der var mange gode elementer i rapporten, men også en del mangler. For eksempel hvilke forventninger der er til samarbejde og henvisning fra psykiatriens side. Annika Hermansen opfordrede til, at arbejdsgruppen indleder rapporten med formalia. Efterfulgt af de gode intentioner om samarbejde senere i teksten.

6 Lasse Gulstad pointerede, at der ikke er én indgang ind i kommunen. Han mener, at BUF 1 kan være svaret på mange af almen praksis udfordringer ifht. børn med psykisk mistrivsel. Torben Theil orienterede om, at arbejdsgruppen også har været gennem disse diskussioner om indgang til kommunen. Arbejdsgruppens ønske med rapporten er, at der bliver et godt samarbejde mellem sektorerne. Margit Næsby understregede, at indgangen til de forskellige forvaltninger i en kommune bør fremgå af internettet så det er ikke op til afsender at finde ud af, hvem modtager er. Steen Andersen opfordrede arbejdsgruppen til at overveje om nogle af begreberne er gammeldags eller intetsigende overfor patienten. Steen Larsen mente, at psykiatrien af og til er for definerende i sine erklæringer. Jesper Pedersen understregede, at det vil være en fordel, hvis kommunen sammenskriver den indsats, der har været hidtil og sender den med i en henvisning om et barn, som er kendt i kommunens forvaltning. Lasse Gulstad udtrykte bekymring for den linære forløbsbeskrivelse i rapportudkastet, og beskrivelsen af, at kommunen skal have forsøgt en masse FØR psykiatrien kommer ind i billedet. Kitt Larsen understregede, at hensigten med meddelelsen er at undgå, at patienten/familien selv skal bære et dokument videre til en anden sektor. Derfor efterspørger hun formelle kanaler til, at hun som praktiserende læge kan bringe sin faglige viden videre til andre sektorer. Annika Hermansen understregede, at kommunen ofte har stor viden om en borger med psykiske udfordringer samt, at informationer fra den praktiserende læge måske ikke er relevante for kommunes socialforvaltning. Margit Næsby foreslog, at arbejdsgruppens rapport tog udgangspunkt i, hvordan vi kan lave en bedre samarbejdsmodel. Og så husker på, at det skal gælde for alle 17 kommuner i regionen. 1 Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forum - Formålet med samarbejdet er at skabe en samarbejdsplatform mellem en kommune og Børne- og ungdomspsykiatrien. Samarbejdet kan sikre hurtig og koordineret hjælp til børn og unge med psykiske vanskeligheder.

7 Torben Theil beskrev logikken i forløbsbeskrivelsen. Sociale myndigheder, egne læge og PPR kan lave en henvisning. En meddelelse har ikke karakter af en underretning. Annika Hermansen kunne ikke se noget nyt i dokumentet ud over meddelelsen. Hun og Lasse Gulstad mente derfor, at BUF er løsningen på samarbejdet mellem sektorerne. Margit Næsby udtrykte bekymring om, at kommunen pludselig ville få oplysninger om et barn, som kommunen måske ikke kender i forvejen. Hun foreslog, at arbejdsgruppen undersøger, om der er lavet et lignende arbejde i de øvrige regioner. Lasse Gulstad understregede, at rapporten skal tage udgangspunkt i en lovgivningsmæssig platform og ikke ind i de forskellige kommuners organisering. Torben Theil sagde, at en meddelelse også handler om, at familien skal kunne have en samtale med kommunen uden at forvente, at der kommer en henvisning til psykiatrien. Steen Larsen opfordrede til, at dokumentet forenkles med fokus på at besvare spørgsmål ikke rejse spørgsmål. Han mente, at ambitionsniveauet var for højt og forløbsmodellen for kompliceret. Kitt Larsen fortalte, at hun af og til oplever afvisning fra kommunens PPR, når hun henvender sig med bekymring om et barn. Steen Andersen sagde, at det også kan være relevant at sende epikrisen til kommunen. For en undersøgelse fra LMS viser, at kommunen ikke altid kender til de børn i kommunen, der har behov for fx støtte til indsat til fx spiseforstyrrelse eller selvskade. Jesper Pedersen understregede, at sundhedsaftalen og KSP er begge er et udtryk for, at der er behov for samarbejde omkring patienten. Det er et efterspurgt element, at sektorerne er bedre til at samarbejde og skabe sammenhængende forløb. Dette prøver arbejdsgruppen at tage højde for med denne rapport. Han opfordrede til, at alle der har bemærkninger eller input til rapporten sender dem til arbejdsgruppen, når næste rapporten er revideret.

8 Punkt 5: Gensidig orientering Sagsfremstilling Orientering fra medlemmer, der har relevante emner eller nyheder af interesse for KSP. Referat Jesper Pedersen orienterede om, at PLO har rettet henvendelse til psykiatrien om, at mange henvisninger fra praktiserende læger afvises af PVK. Forhåbentlig kan en fremtidig mulighed for at lægerne kan meddele sig skriftligt til kommunerne afhjælpe en del af problemet med dette. Hanne Wiinberg orienterede om, at LAP har fået bevilget penge til en konference om medicin og tvang i oktober eller november. Jesper Pedersen gjorde opmærksom på, at patientorganisationer også har mulighed for at holde møder med psykiatrien bilateralt. Vordingborg Kommune vil hente inspiration fra Sverigesmodellen om tidligere indsats. De oplever et stigende antal underretninger. Får 900 om året. Holbæk Kommune har været i dialog om at være med i Mind my mind-projektet. Køge Kommune henter også inspiration fra Herning/ Sverigesmodellen. B & U Klinikken i Næstved har dialog om evt. deltagelse i BUF men forskellige ønsker fra de forskellige kommuner. Sorø Kommune ønsker ikke at deltage i BUF. Kommunen henter lidt inspiration fra Herning-modellen. Roskilde Kommune står overfor en ny organisering. Kommunen oplever et stigende antal børn og unge med store psykiske og psykiatriske udfordringer. Kommunen mener, at der mangler en diskussion mellem region og kommune om, hvad børnene har brug for blandt andet i erklæringerne. Man henter også inspiration fra Sverigesmodel. Steen Andersen orienterede om Partnerskabsaftale mellem Danske Regioner, KL og LMS om indsatser til børn og unge med spiseforstyrrelser. Det er et projekt under Borgernes Sundhedsvæsen. Steen Andersen nævnte ligeledes et projekt om tvangsoverspisning. Patienterne ofte psykisk syge, så behandling med slankekure virker ikke. Men ofte kan de helbredes med en begrænset og billig indsats.

9 Den 22. november er der konference vedr. KISS-projektet. Jesper Pedersen gjorde opmærksom på nationale kliniske retningslinjer for psykiatriske lidelser, fx spiseforstyrrelser eller angst som laves i Sundhedsstyrelsen. I arbejdsgrupperne der laver de kliniske retningslinjer har man nogle af de samme diskussioner, som vi har i KSP. Henvisninger til B&U er stigende. Fra 2009 til 2013 har der været en øget tilgang på 25 procent. Andre regioner ligger endnu højere end Sjælland. Der er forventning om, at psykiatrien leverer de samme opgaver til et langt højere antal patienter. Dette er også en drøftelse værd i KSP. Endelig orienterede Jesper Pedersen om, at der har været en konference på Christiansborg arrangeret af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. Hvordan er det lykkedes med den danske model hvor sektorerne skal løse opgaverne i en trekant mellem region, kommune og almen praksis. Punkt 6: Eventuelt Referat Næste møde er fredag den 16. september Erik Thomsen, LAP, har ønsket at få tilføjet, at han ikke kan godkende referatet i forhold til den del af mødet, som han deltog i.