AKTUEL STATISTIK Tema: Arbejdsmarkedets udkant

Transkript

1 AKTUEL STATISTIK Tema: Arbejdsmarkedets udkant Nr. /7 Den. februar 7 Færre aktiverede flere i fleksjob Ledigheden er på et rekordlavt niveau. I december var 17. personer ledige, hvilket er det laveste ledighedsniveau siden 197 erne. Fra december måned, hvor ledigheden sidst toppede, er der blevet næsten. færre ledige. Det store fald i ledigheden har betydet, at der er blevet mere plads til svage grupper på arbejdsmarkedet. De sidste års ledighedsfald har således givet anledning til en stadig stigende arbejdsstyrke. I takt med faldet i ledigheden er der også blevet færre aktiverede. Fra kvt. til kvt. faldt antallet af aktiverede med 1, pct. Det skal ses i lyset af et fald i ledigheden i samme periode på pct. Aktivering i AF er faldet mest med et samlet fald på 1, pct., mens aktiverede i kommunalt regi er faldet med 9, pct. For AF-aktiveringen er det uddannelse og virksomhedspraktik, der er faldet mest, med henholdsvis, og, pct.. Ansættelse med løntilskud har dog også måttet holde for med et fald på 1, pct. I den kommunale aktivering er det uddannelse, der er hårdest ramt. Her er antallet af fuldtidsdeltagere faldet med,1 pct., mens ansættelse med løntilskud og virksomhedspraktik er faldet med hhv. 1,7 og 1 pct. Siden muligheden for at få et fleksjob blev indført i 1999, er antallet af fleksjobbere steget voldsomt. I kvt. var der. personer i fleksjob, hvilket var en stigning i forhold til samme kvartal året før på 1, pct. Det er særlig i den private sektor, at der er oprettet mange flere fleksjob. I den private sektor blev der i det seneste år oprettet. flere fleksjob, mens den offentlige sektor oprettede 1. flere fleksjob. Det er positivt, at den private sektor opretter flere fleksjob. Da den private sektor er omtrent dobbelt så stor som den offentlige sektor, men kun har lidt flere fleksjobbere end den offentlige sektor, er der dog stadig et stykke vej, før den private sektor har sin andel af fleksjobbere. Et af formålene med indførelsen af fleksjob var at sikre at nedslidte med en vis grad af arbejdsevne kunne bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at modtage passiv hjælp gennem førtidspension. Udviklingen i antallet af nye førtidspensionister giver ikke noget entydigt svar på, hvorvidt det er lykkedes. Tilkendelse af førtidspensioner steg således fra til samtidig med, at tilgangen til fleksjob steg. Fra til er antallet af nye førtidpensionister og nettotilgangen til fleksjob dog begge faldet. Seneste nøgletal for dansk økonomi Seneste offentliggørelse Seneste tal Ændring BNP (årsvækst i pct.). kvt.,, BNP (kvartalsvækst i pct.). kvt.,7-1,1 Beskæftigelse (s.k., 1. pers.). kvt.., Ledige (s.k., 1. pers.) Dec. 17, -, Inflation (pct. å/å) Jan. 7 1,7,1 Lang rente ( pct. stat 11, pct.) 1. februar 7,99, Kort rente ( mdr. Cibor, pct.) 1. februar 7,1,1 Offentlig saldo (mia. kr.) September 1, -, ØMU-gæld (ekskl. ATP i pct. af BNP) September, -7,, Finansministeriet og Børsen. Anm.: S.k. angiver sæsonkorrektion. Ændring angiver forskellen i forhold til sidste statistiske observation. For renterne er ændringen dog angivet i forhold til observationen i den seneste udgave af Aktuel Statistik. 1/1

2 Tema: Arbejdsmarkedets udkant Arbejdsmarkedets udkant Antallet af fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger er i perioden. kvartal. kvartal faldet med knap 1.7 personer, svarende til en nedgang på 1½ pct., jf. tabel 1. Tabel 1. Personer i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger,. kvt. Ændring Fuldtidsdeltagere Vejledning og opkvalificering , Støttet Beskæftigelse 7. 7.,9 Integrationsuddannelse ,9 Øvrige.71. -, I alt , Anm: Data for. kvt. er uden opdateringer for Græsted- Gilleleje, Rudbjerg, Egebjerg, Tommerup og Ikast.. Faldet er procentuelt størst for integrationsuddannelse, mens vejledning og opkvalificering har det største fald i antallet af fuldtidspersoner. Modsat er antallet af personer i støttet beskæftigelse steget fra. kvartal til. kvartal. Antallet af personer i vejledning og opkvalificering er faldet med 1½ pct. Svarende til godt. personer. Dette skyldes primært en reduktion i antallet af dagpengeberettigede personer i ordinær uddannelse. Brugen af støttet beskæftigelse er steget med knap pct. i perioden. Det dækker hovedsageligt over et fald på. personer i ansættelser med løntilskud og en større stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob på.1 personer. Udvikling i aktiveringen Den samlede aktiveringsindsats har været faldende de senere år, jf. figur 1. Aktiveringsomfanget i AF-regi er nu på det laveste niveau siden 199. Figur 1. Udvikling i aktivering 1. personer 1. personer 7 9 Anm.: Egen sæsonkorrektion. samt egne beregninger. Nedgangen dækker over et fald i AF-aktiveringen på knap. fuldtidspersoner og en reduktion i den kommunale aktivering på ca.. fuldtidspersoner. I samme periode er den faktiske ledighed imidlertid faldet med knap. fuldtidspersoner, og aktiveringsgraden for de forsikrede ledige er omtrent uændret. 1 At aktiveringen for de forsikrede ledige nogenlunde følger udviklingen i ledigheden skal ses i sammenhæng med at denne gruppe er tæt på arbejdsmarkedet. Det samme kan man dog ikke umiddelbart sige om kontanthjælpsmodtagere, hvor en stor andel er visiteret til matchgruppe og. Det er derfor uheldigt, at kommunerne slækker på opkvalificeringen af denne gruppe i en situation, hvor mulighederne for at komme i beskæftigelse er store. Aktivering i AF-regi er reduceret næsten dobbelt så meget som den kommunale aktivering mellem. kvt. og. kvt., jf. tabel. De forskellige dele af AFaktiveringen er reduceret relativt ligeligt, hvorfor fordelingen mellem redskaberne ikke har ændret sig mærkbart. Ansættelse med løntilskud er fortsat det mest brugte redskab efterfulgt af uddannelse. Tilsammen udgør de to redskaber ca. 91 pct. af den samlede aktivering i AFregi i. kvartal, hvilket er uændret i forhold til året før. Kommunal aktivering AF-aktivering I alt (højre akse) I. kvartal blev der aktiveret knap 7. færre fuldtidspersoner i forhold til. kvartal, hvilket svarer til en samlet reduktion på knap 1 pct. 1 Aktiveringsgraden defineret som AF-aktiverede delt med forsikrede ledige plus AF-aktiverede. /1

3 Tema: Arbejdsmarkedets udkant Tabel. Sammensætningen af aktivering,. kvt. Ændring Fuldtidsdeltagere AF i alt , Uddannelse 1) , Ansættelse med løntilskud , Virksomhedspraktik , Andet ) ,1 Kommunal i alt , Uddannelse 1)..79 -,1 Ansættelse med løntilskud ,7 Virksomhedspraktik , Andet ) , Aktivering i alt..1-1, 1) Uddannelse består af redskaberne ordinær uddannelse og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. ) Andet udgøres af redskaberne korte vejlednings- og afklaringsforløb og særlig formidling, særligt tilrettelagte projekter, integrationsuddannelse samt frivillingt ulønnet arbejde.. Anm.: Kolonnerne summer ikke altid pga. afrunding. samt egne beregninger. Kommunernes anvendelse af redskabsviften afviger noget fra AF. Kommunerne bruger i høj grad særligt tilrettelagte projekter og virksomhedspraktik i stedet for ansættelse med løntilskud og uddannelse. Der er sket fald i brugen af virksomhedspraktik, uddannelse og løntilskud i den kommunale aktivering, mens de særligt tilrettelagte projekter og korte afklaringsforløb begge er øget lidt. Samlet ses reduceres andelen af den kommunale aktivering, der udgøres af uddannelse eller virksomhedspraktik mest. Særligt reduktionen i brugen af virksomhedspraktik med 1.1 personer kan anses for uheldig, da virksomhedspraktikken er et godt redskab til opkvalificering eller som forløber til en ansættelse med løntilskud. kvartal var der således omkring. voksenlærlinge, hvilket var næsten 1. personer flere end i. kvartal svarende til en stigning på knap pct. Figur. Voksenlærlinge 1. personer 1. personer , Statistikbanken. Flere voksenlærlinge kan bidrage til den nødvendige opkvalificering af arbejdsstyrken og imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft. Stigningen i antallet af voksenlærlinge skal også ses i sammenhæng med det pressede arbejdsmarked. Med velfærdsaftalen tilføres yderligere midler til voksenlærlingeordningen, svarende til at antallet af voksenlærlinge kan stige til 9. års-pladser. Desværre har aftalen ikke forbedret ordningen på det offentlige område, som er begrænset i anvendelsen af voksenlærlinge. Skånejob, fleksjob og ledighedsydelse To af de vigtigste instrumenter i forhold til gruppen af personer med nedsat arbejdsevne er fleks- og skånejob. Antallet af skånejob har i flere år været ret stabilt omkring., mens fleksjob-ordningen er vokset kraftigt siden oprettelsen i 1999, jf. figur. Voksenlærlinge Voksenlærlingeordningen er en form for støttet beskæftigelse, da ordningen indebærer, at ufaglærte kan ansættes som lærlinge til en højere løn end sædvanligt gennem tilskud. Ordningen henvender sig til personer over år. Siden udgangen af er brugen af ordningen vokset støt, og i det sidste år har stigningen været kraftig. I. /1

4 Tema: Arbejdsmarkedets udkant Figur. Fleksjob 1. personer 1. personer Figur. Ledighedsydelse 1. personer 1. personer , Statistikbanken. Stigningen er fortsat igennem det seneste år, idet antallet af personer i fleksjob steg med.1 fra. kvartal til. kvartal, svarende til godt 1 pct., jf. tabel. Tabel. Personer i fleks- og skånejob,. kvt. Ændring ---- Deltagere --- Skånejob i alt , Privat..99, Offentlig , Uoplyst 1-1, Fleksjob i alt , Privat , Offentlig ,7 Uoplyst 1-1, Anm.: Pga. afrunding summer kolonner ikke altid til i alt. samt egne beregninger. Siden 1 har den private sektor beskæftiget en stadig større andel af fleksjobberne. I perioden. kvartal til. kvartal fortsatte denne tendens, således at de private fleksjob i. kvartal udgjorde knap pct., svarende til.1 fleksjob. Det er positivt, at den private sektor opretter stadigt flere fleks- og skånejob. Når der tages højde for, at beskæftigelsen i den private sektor er knap dobbelt så høj som i den offentlige sektor, er det imidlertid fortsat den offentlige sektor, der udviser størst vilje til at fastholde personer med nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet. I visitationsperioden før første fleksjob samt under sygdom, arbejdsløshed, ferie eller barsel kan personer under fleksjobordningen modtage ledighedsydelse. Brugen af ledighedsydelse er siden 1 steget markant, jf. figur. Privat sektor Offentlig sektor I alt 1 Anm.: Tallet for er gennemsnit over de første 9 måneder af året., Statistikbanken. Den historiske vækst i antallet af personer på ledighedsydelse skal ses i sammenhæng med væksten i antallet af fleksjob i den samme periode. Udviklingen i ledighedsgraden blandt personer visiterede til et fleksjob er - efter en voldsom stigning mellem 1 og - fladet ud siden midten af, og har siden været relativt stabil omkring pct., jf. figur. Figur. Ledighedsprocent blandt fleksjobbere Helårspersoner på ledighedsydelse, Statistikbanken. Væksten i antallet af ledighedsydelsesmodtagere har været aftagende siden - både absolut og relativt, jf. figur. Figur. Vækst i ledighedsydelsesmodtagere 1 1 Ledighedsprocent blandt fleksjobbere Relativ stigning Anm.: Stigningerne er angivet i forhold til samme kvartal året før., Statistikbanken. point Forskel i forhold til almindelig ledighedsprocent (højre akse) Absolut stigning (højre akse) 1 1 Personer 1 1 /1

5 Tema: Arbejdsmarkedets udkant Væksten er især bremset op igennem, således var der kun godt 7 flere, som modtog ledighedsydelse, i. kvartal, end det var tilfældet i. kvartal, jf. tabel. Tabel. Personer på ledighedsydelse,. kvt. Ændring Deltagere----- Mellem fleksjob..17, Før første fleksjob..79 -,9 Øvrige 1.9.1,9 I alt ,1 Anm.: Kvartalerne er beregnet som et simpelt gennemsnit af de månedlige opgørelser. samt egne beregninger. Den største stigning i perioden er sket inden for ledighedsydelse under ferie, der indgår i posten øvrige i tabel, og som er steget med godt personer. Derudover er der sket en stigning i antallet modtagere af ledighedsydelse mellem fleksjob og for modtagere af ledighedsydelse under barsel eller sygdom, mens ledighedsydelse inden det første fleksjob er reduceret lidt. At det er lykkedes at bremse den kraftige stigning i ledighedsprocenten for personer visiterede til fleksjob, er positivt. Modsat skal udviklingen i ledigheden blandt fleksjobbere også ses i forhold til den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, hvor faldet i ledigheden har været markant over de seneste år. De gunstige vilkår på det ordinære arbejdsmarked burde også betyde en øget efterspørgsel efter mere marginaliserede grupper, og set i det lys er det bekymrende, at ledighedsprocenten blandt fleksjobbere ikke er faldet mere. gennem fleksjob. Den samlede tilgang til fleksjob, ledighedsydelse og førtidspension kan dermed give en indikation af, hvorvidt det er lykkedes at fastholde personer på arbejdsmarkedet frem for at tilkende dem førtidspension. Udviklingen er ikke entydig, men siden er den samlede tilgang til ordningerne faldet, jf. figur 7. Figur 7. Tilgang til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse 1. personer 1. personer Førtidspensionstilkendelser Tilgang til ledighedsydelse, netto Anm.: Tallet for dækker perioden.kvt. til. kvt.. Kilde: Ankestyrelsen og Danmarks Statistik, Statistikbanken. Faldet i tilgangen til førtidspension fra skal desuden ses i lyset af, at den underliggende demografiske udvikling - med flere personer i de ældre aldersgrupper - bidrager til at øge tilgangen til førtidspension. Tilgang til fleksjob, netto 1 1 De nye regler for visitation og sanktioner i forbindelse med fleksjob og ledighedsydelse, som trådte i kraft pr. 1. juli giver - sammen med det lille fald i antallet af personer på ledighedsydelse før det første fleksjob - håb om, at udviklingen for er ved at vende. Tilgangen til førtidspension Stigningen i antallet af visitationer til fleksjob skal ses i sammenhæng med aftalen om det rummelige arbejdsmarked, der havde virkning for fleksjobordningen fra 1. juli 1 og for førtidspension fra. Et af formålene med reformen var at sikre beskæftigelse til personer uden fuld erhvervsevne /1

6 Konjunkturbarometer for serviceerhverv Ikke-sæsonkorrigeret Sæsonkorrigeret Konjunkturbarometer for industrien 1 Sæsonkorrigeret - Faktisk Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Sæsonkorrigeret Faktisk Forventningerne i serviceerhvervene faldet svagt Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhvervene i perioden januar til marts lå på pct., hvilket er et svagt fald sammenlignet med forrige periode, når der korrigeres for sæsonudsving. Virksomheder inden for forretningsservice har positive nettoforventninger til både omsætning og beskæftigelse på hhv. 1 pct. og pct., transport forventer en svag positiv og uændret udvikling indenfor omsætning og beskæftigelse på hhv. pct. og pct., hvorimod turisme har negative forventninger til omsætning og beskæftigelse med hhv. - pct. og - pct. Samlet er nettoforventningerne til omsætning pct., mens nettoforventningerne til beskæftigelse udgør 1 pct. Industriens konjunkturindikator steget Konjunkturindikatoren for den kommende tremåneders periode for industrien steg fra december til januar fra 11 pct. til 1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Det er den samlede ordrebeholdning der trækker konjunkturindikatoren op, med en stigning fra 19 pct. i december til pct. i januar. Den positive udvikling ses især inden for investeringsgodeindustrien og mellemproduktionindustrien. Produktionsforventningerne faldt derimod i samme periode fra 1 pct. til 1 pct., når der korrigeres for sæsonudsving. Byggesektorens forventninger uændrede Den sammensatte konjunkturindikator for bygge og anlæg er i januar med pct. uændret i forhold til december, når der korrigeres for sæsonudsving. De sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger er samlet set faldet fra 1 pct. i december til 1 pct. i januar. De svagere forventninger til beskæftigelsen går igen både indenfor byggeri samt anlægsarbejde, hvor forventningerne er faldet med hhv. pct.-point. og pct.-point. Ordrebeholdningen er i samme periode steget fra pct. til 1 pct. /1

7 Detailomsætningsindeks Indeks = 1 Indeks = Detailhandel ialt Fødevarer og andre dagligvarer Beklædning mv. Andre forbrugsvarer Anm.: -måneders glidende gennemsnit Nyregistrerede personbiler 1. personbiler 1. personbiler I alt Husholdninger Erhverv Anm.: -måneders glidende gennemsnit. Sæsonkorrigeret produktionsindeks for industri Indeks =1 Indeks = Tremåneders glidende gennemsnit Stigning i detailomsætningen Detailomsætningsindekset i perioden oktober til december er steget, pct. sammenlignet med den foregående -måneders periode, når der sæsonkorrigeres. Den stigende tendens går igen i grupperne andre forbrugsvarer og beklædning mv. med stigninger på hhv. 1, pct. og 1, pct. Gruppen fødevarer og andre dagligvarer oplevede i perioden et fald i omsætningen på,1 pct. Sammenlignet med december er detailhandlen steget med, pct. Fordelingen på grupperne viser samme tendens som ovenfor, andre forbrugsvarer og beklædning mv. er steget med hhv.,1 pct. og 7,9 pct., mens fødevarer og andre dagligvarer er faldet med 1, pct. Husholdningernes bilkøb falder fortsat I perioden oktober-december faldt antallet af nyregistrerede personbiler i husholdningerne med,1 pct. sammenlignet med den foregående tremåneders periode. I virksomhederne derimod steg antallet af nyregistrerede personbiler med, pct. i samme periode, når der korrigeres for sæsonudsving. Fra november til december faldt det sæsonkorrigerede antal af nyregistreringer både i familierne og i virksomhederne med hhv.,7 pct. og, pct. Sammenlignes december med december er antallet af nyregistrerede personbiler steget med, pct. Stigningen i familierne var på, pct., mens stigningen i virksomhederne var på 9,1 pct. Produktionsindekset fortsat på et højt niveau Fra november til december steg det tremåneders glidende gennemsnit for produktionsindekset for industrien med 1 pct. Produktionsindekset for december faldt dog med, pct. sammenlignet november, når der korrigeres for sæsonudsving. Faldet skyldes fald i omsætningen på hjemmemarkedet på, pct., forårsaget af en nedgang i omsætningen af investeringsgoder på, pct. Ordreindgangen steg i samme periode på hjemmemarkedet med 11, pct., mens ordreindgangen på eksportmarkedet faldt, pct. Stigningen på hjemmemarkedet skyldtes igen investeringsgoder, som steg med 7, pct. 7/1

8 Konkurser Antallet af konkurser falder Antal Tre-måneders glidende gennemsnit Antal Antallet af konkurser er faldet fra til 1 fra december til januar 7, når der korrigeres for sæsonudsving. Antallet af konkurser er dog stadig stigende, når der ses på det glidende måneders gennemsnit. Stigningen er dog med pct. fra december til januar aftagende sammenlignet med foregående måneder. Sammenlignet med januar er antallet af konkurser steget fra 19 til 1 i faktiske tal. Dette svarer til en stigning på 9, pct. Denne udvikling skyldes især branchegruppen finansiering og forretningsservice, hvor antallet af konkurser er steget med 9 pct. Forbrugerforventninger Forbrugertilliden stiger kraftigt Forbrugertillidsindikatoren steg kraftigt fra december til januar 7 og nåede det højeste niveau siden februar på 11,. Især indikatoren Mener de, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? er blevet mindre negativ end i foregående måned, fra -1, til -, i januar. Denne udvikling kan formodentligt tilskrives januarudsalget. Den positive udvikling går dog igen i alle forbrugertillidsindikatorens komponenter, bortset fra indikatoren Hvordan er familiens økonomiske situation i dag, sammenlignet med for et år siden?, som er faldet fra 1 i december til 1, i januar. /1

9 Den registrerede ledighed 1. personer 1. personer Faktisk Sæsonkorrigeret Beskæftigelsestilladelser Antal Antal Efterløn 1. personer 1. personer I alt (venstre akse) Kvinder Mænd 1 Ledigheden fortsætter med at falde Den sæsonkorrigerede ledighed faldt fra november til december med. fuldtidspersoner, hvilket betyder, at ledigheden er nede på 17. fuldtidspersoner, svarende til en ledighedsprocent på,9 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden for mænd faldt med,9 pct., svarende til 1. fuldtidspersoner, hvilket resulterer i en ledighedsprocent på, pct. af arbejdsstyrken. Kvinders ledighed faldt med 1, pct., svarende til 9 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten for kvinder er derved,7 pct. af arbejdsstyrken. Sammenlignet ned december er ledigheden faldet med 1.9 fuldtidspersoner. Antallet af beskæftigelsestilladelser stiger I. kvartal blev der givet beskæftigelsestilladelser til. personer, hvilket er en stigning på pct. sammenlignet med. kvartal. pct. af beskæftigelsestilladelserne er givet til polakker. Sammenlignet med samme kvartal i er antallet steget med. beskæftigelsestilladelser, hvilket svarer til en stigning på pct. Antallet af beskæftigelsestilladelser i hele var 1.. Dette er en stigning på.1 beskæftigelsestilladelser i forhold til året før, svarende til pct. Fortsat færre på efterlønsordningen Antallet af fuldtidspersoner på efterløn faldt fra. kvartal til. kvartal med.9 personer, svarende til 1,7 pct. Der er kommet, pct. færre mænd på efterlønsordningen, mens der er kommet 1,1 pct. færre kvinder på efterlønsordningen. I. kvartal var der.9 kvinder og 9.97 mænd på efterlønsordningen /1

10 DA-lønstatistik 1 Ialt 1 Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening Lønindeks for den offentlige sektor Årlig ændring i timefortjeneste, statsansatte, pct.. kvt. 1. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Transportvirksomhed,,9,,,9 Forretningsservice,, 1,,9, Offentlig adm. mv. 1,,9 1,7,9, Undervisning,,, 1,, I alt 1,,9 1,,,. Årlig ændring i timefortjeneste, kommunalt ansatte, pct.. kvt. 1. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Off. Administration 1,,7,,7,7 Undervisning,9 1,,9,1, Sundhedsvæsen 1,,1,,7, Soc. Institutioner,,,,7, Forening, kultur og renovation Funktionærer,9,7,1,9, I alt 1,,,7,, Arbejdere Aftalte omkostninger 1 Uændret lønstigningstakt på DA-området Lønstigningstakten på DA-området var med, pct. i. kvartal uændret i forhold til. kvartal. Den uændrede tendens var gældende både for arbejdere og funktionærer som i. kvartal oplevede lønstigningstakter på hhv., pct. og, pct. Blandt brancherne kunne der dog ses forskellig udvikling i lønstigningerne. Arbejdere i bygge og anlæg oplevede et fald i lønstigningstakten fra, pct. i. kvartal til, pct. i. kvartal, mens arbejdere i fremstillingsvirksomhed i samme periode oplevede en stigende lønstigningstakt fra, pct. til, pct. Den gennemsnitlige lønstigningstakt i hele var, pct. Dette er en stigning på, pct.-point i forhold til. Pæne lønstigninger i kommunerne Den årlige ændring i timefortjenesten var for stats- og kommunalt ansatte på henholdsvis, pct. og, pct. i. kvartal. For kommunernes vedkommende steg lønstigningstakten med,1 pct.-point i forhold til. kvartal, mens lønstigningstakten inden for staten steg 1, pct.-point. På det statslige område oplevede ansatte inden for offentlig administration den højeste lønstigning, med, pct. Ansatte indenfor undervisning og forretningsservice oplevede den laveste lønstigningstakt begge med pct. På det kommunale område oplevede ansatte inden for offentlig administration og foreninger, kultur og renovation de højeste lønstigningstakter på hhv.,7 pct. og, pct. Ansatte inden for undervisning, sociale institutioner mv. samt sundhedsvæsen oplevede alle lønstigningstakter på ca., pct. 1/1

11 Forbruger- og nettopriser Harmoniseret prisudvikling i EU Betalingsbalancen Mia.kr UK Anm.: EU1/EU dækker de 1 gamle EU-medlemslande frem til april og de medlemslande fra og med maj. Dermed kædes de nye medlemslande ind i EU1/EU fra maj. 199 Nettoprisindeks EU1/EU EURO-1 Gammel opgørelse Forbrugerprisindeks 1 Danmark Frankrig Sverige Tyskland ØMU-reference ECB's øverste reference Gns. af tre laveste i EU-1 Ny opgørelse Mia.kr Forbrugerprisindekset uændret Forbrugerpriserne er fra januar steget med 1, pct. Denne udvikling er uændret i forhold til perioden december til december. Den største prisstigning kan observeres i grupperne uddannelse samt fødevarer og ikke-alkoholiske drikke, hvor priserne steget med hhv.,7 pct. og, pct. sammenlignet med januar. Der er i samme periode observeret faldende priser indenfor grupperne beklædning og fodtøj samt kommunikation på hhv., pct. og 1,9 pct. Inflationen i EU uændret Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP lå i december på samme niveau som i november med,1 pct. Det var igen Letland og Ungarn der havde den højeste inflation på hhv., pct. og, pct. Den laveste inflation blev observeret på Malta og i Finland med hhv., pct. og 1, pct. Den danske inflation lå på 1,7 pct., hvilket er et mindre fald på,1 pct. point sammenlignet med november måned. Den danske inflation ligger fortsat under EU-gennemsnittet. Overskuddet på betalingsbalancen reduceret yderligere Betalingsbalancens løbende poster havde i december et foreløbigt tremåneders gennemsnitligt overskud på,1 mia. kr. Det er et fald på,9 mia. kr. sammenlignet med november. Overskuddet på betalingsbalancen har været aftagende siden august, hvor det toppede med,7 mia. kr. Sammenlignes med er overskuddet på de løbende poster faldet fra,9 mia. kr. til 9, mia. kr., svarende til et fald på pct. Faldet skyldes især varer, hvor overskuddet er faldet fra, mia. kr. i til 17, mia. kr. i, svarende til 1 pct. 11/1

12 Udenrigshandelen, sum af seneste 1 måneder Mia.kr. Mia.kr Renter 7 7 årig realkredit 1 årig statsobligation 1-måneders rente Anm.: Sidste observation er uge / Kilde: Danmarks Nationalbank Den effektive kronekurs Indeks 19=1 Indeks 19= Svag stigende udenrigshandel i december Overskuddet på handelsbalancen steg svagt fra november til december fra 1, mia. kr. i november til, mia. kr. i december, når der korrigeres for sæsonudsving. Det stigende overskud skyldes at eksport, ekskl. skibe mv. steg med 7 mio. kr. Import, ekskl. skibe mv. steg i samme periode med 7 mio. kr. Eksporten er især steget indenfor gruppen industriprodukter, ekskl. maskiner og instr. samt brændsels- og smørestoffer samt elektrisk strøm med hhv., pct. og,1 pct. Udenrigshandelen, som sum af de seneste 1 måneder, er fortsat faldende, dog kun med 1, pct. fra november til december. Stigende renter i februar Den 1-årige statsobligation og den korte 1- måneders cibor viser i februar fortsat stigende tendenser. I uge ligger den 1-årige statsobligation på, pct., hvilket er en stigning fra årsskiftet på,17 pct.-point. Den korte 1- måneders cibor er steget med,1 pct.-point siden årsskiftet, og ligger i uge på,9 pct. Den lange -årige realkreditobligation har i februar haft en stabil udvikling, og ligger i uge på, pct. Stabil effektiv kronekurs Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, har ligget stabilt omkring 1 siden ultimo maj. I uge er den effektive kronekurs 1, Anm.: Sidste observation er uge Kilde: Danmarks Nationalbank 9 1/1

13 Aktiekurser Indeks primo =1 Indeks primo =1 KAX, Danmark Fortsat stigende aktiekurser Aktierne på den danske fondsbørs KAX steg fortsat i februar. Indekset har været stigende siden juli, og lå i uge i indeks 17, composite,usa Standard & Poor's Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området 1 1 De udenlandske aktier har også været stigende i januar og februar. Det amerikanske Standard and Poors Composite er steget til indeks 1, i uge, fra indeks 9, ved årsskiftet, mens det europæiske Dow Jones Euro Stoxx 1 er steget til indeks 91,9 i uge, fra indeks, ved årsskiftet. Anm.: Sidste observation er uge Kilde: Danmarks Nationalbank 1/1