Trafikbestillingsgrundlag Følgeskrivelse til kommuner og regioner af

Transkript

1 Til kommuner og regioner i Movias område Sagsnummer Sagsbehandler NBE Direkte Fax - nbe@moviatrafik.dk CVR nr: EAN nr: januar 2015 Trafikbestillingsgrundlag Følgeskrivelse til kommuner og regioner af Trafikbestillingsgrundlag 2016 er en hjælp til kommunernes og regionernes arbejde med trafikbestillingen vedrørende bus- og banedrift i Flextrafik er ikke en del af trafikbestillingsgrundlaget. Fristen for indmelding af trafikbestilling 2016 til Movia er 1. maj Trafikbestillingsgrundlag 2016 er specielt i den forstand at en ny finansieringsmodel træder i kraft i 2016, jf. ændring af Lov om trafikselskaber. Som noget nyt indgår administrative udgifter derfor nu både i kommuners og regioners tilskudsbehov ligesom der flyttes fra kommunerne til regionerne. Den nye finansieringsmodel og en overgangsordning er beskrevet nærmere i afsnit 1.6. Trafikselskabet Movia Økonomi, Ressourcer og Service Gammel Køge Landevej 3 DK-2500 Valby Telefon Fax movia@moviatrafik.dk 1/23

2 1 Indholdsfortegnelse 1 Generelle forudsætninger i Trafikbestillingsgrundlag Driftsomfang Indeksforventninger Ekstrakørsel Rutespecifikke udgifter Passagerer og indtægter Ny finansieringsmodel Mulige ændringer som ikke er indarbejdet i trafikbestillingsgrundlaget Nyt passagertællesystem Udbud A12 og A Budgettets følsomheder Yderligere materiale på Movias ekstranet Bilag Udvikling pr. kommune og region Lokalbaner Kommunalt tilskud pr. kommune Budgettets følsomhed for ændringer i dieselpriser, renter og passagertal /23

3 1 Generelle forudsætninger i Trafikbestillingsgrundlag 2016 Trafikbestillingsgrundlaget tager udgangspunkt i budget 2015, men hvor forventningerne til priser og indtægter i 2016 er indregnet. Der er dog i forudsætningerne for trafikbestillingsgrundlaget ændret på tre grundlæggende forudsætninger i forhold til budget 2015: Ny finansieringsmodel, og dertilhørende overgangsordning I Takstområde Syd er der indarbejdet en ny billetundersøgelse fra 2014 I Takstområde Vest er der indarbejdet en ny indtægtsfordelingsmodel, samt en billetundersøgelse fra Derudover er der indarbejdet ændringer i trafikbestilling fra Københavns og Helsingør Kommune. Tabel 1. Budgetoversigt for busdrift og lokalbaner B2015 TBG2016 Vækst B TBG Mio. kr Pct. Bus Indtægter , ,2-27,9 1,6 Operatørudgifter 3.098, ,8 57,4 1,9 Rutespecifikke udg. 194,7 202,7 8,0 4,1 Bus i alt 1.586, ,3 37,6 2,4 Lokalbaner Indtægter -178,5-181,1-2,6 1,5 Udgifter til togdrift 485,2 492,6 7,4 1,5 Anlæg 0,0 0,0 0,0 Lokalbaner i alt 306,7 311,5 4,8 1,6 Administrative udgifter Administration og personale* 310,2 310,2 0,0 0,0 Tjenestemandspensioner 17,6 17,6 0,0 0,0 Afdrag på rejsekort lån 64,0 64,0 0,0 0,0 Administrative udgifter i alt 391,8 391,8 0,0 0,0 Tilskudsbehov i alt 2.285, ,6 42,3 1,9 TBG = Trafikbestillingsgrundlaget * Administration og personale består bl.a. af vagtplads, kundeservice, markedsføring, billetkontrol og støttefunktion. Det fremgår af tabel 1, at det samlede tilskudsbehov til bus stiger med 37,6 mio. kr., svarende til 2,4% i forhold til budget Operatørudgifterne stiger med 57,4 mio. kr. på baggrund af stigning i prisindeks fra 2015 til 2016 og 0,5% flere køreplantimer. Busindtægterne stiger med 1,6%. Udviklingen er hovedsageligt sammensat af en estimeret takststigning fra 2015 til 2016 på 2%, og en passagerudvikling på 1,2%. Endelig er der indregnet en negativ effekt af en rejsehjemmelundersøgelse i Takstområde Hovedstaden på ca. 30 mio. kr. Udviklingen for lokalbanerne er fremskrevet efter samme principper som for busdrift. De administrative udgifter er fremskrevet fra 2015 til 2016 med 2%, svarende til PL, samtidig med at der er indarbejdet en aftalt besparelse på 2%. 3/23

4 1.1 Driftsomfang Driftsomfanget i form af bussernes køreplantimer og banernes kørte kilometer er i trafikbestillingsgrundlaget, som udgangspunkt, det samme som i budgetoverslagsår 2016 fra budget Det betyder at linjeændringer foretaget i 2015 er indregnet med helårseffekt og ellers er driftsomfanget som i budget En trafikbestillingsændring fra Københavns Kommune, som påvirker drift og tilskud i København, Frederiksberg og Hvidovre kommuner, er dog indarbejdet i trafikbestillingsgrundlaget. Derudover er der indarbejdet reduktioner i driften i Helsingør Kommunes trafikbestilling. Endelig er der justeret på nogle linjer, hvor driftsomfanget ændres i forhold til driftsomfanget i budget 2015 dette har hovedsageligt effekt i kommunerne i Storkøbenhavn (se hvilke linjer i bilag 3.1). Samlet set er der flere timer i trafikbestillingsgrundlag 2016, end i budget 2015, svarende til at driften er øget 0,5%. 1.2 Indeksforventninger Movias kontrakter med operatørerne inden for bus og bane er indeksreguleret. Movias indeksforventninger er baseret på prognoser fra Nationalbanken, og tabel 2 viser forventningerne til den overordnede udvikling i indeks. Tabel 2. Forventninger til udvikling i indeks B2015 TBG2016 Vækst B TBG2016 pct. Diesel forbrugerpris ,3 2,7 Lønninger ,9 2,1 Forbrugerpriser ,8 0,6 CIBOR 3 md. Rente 0,7% 0,5% -0,2 %point -24,9 Gns. Rente 2,1% 1,7% -0,4 %point -19,0 Indekseffekt på produkter a) Mio. kr. pct. Bus 41,1 1,4 Lokalbaner 6,6 1,8 TBG = Trafikbestillingsgrundlaget a): De forskellige indeks vægter forskelligt på bus og lokalbaner Indeks for bus forventes at stige med 1,4% i 2016 i forhold til budget 2015, hvilket giver en forventet udgiftsstigning på 41,1 mio. kr. Stigningen skyldes hovedsageligt en forventning om stigende løn fra 2015 til For lokalbanerne er effekten en stigning på 6,6 mio. kr. svarende til 1,8%. 1.3 Ekstrakørsel I trafikbestillingsgrundlag 2016 er udgifterne til ekstrakørsel baseret på en fremskrivning af ekstrakørselsbehovet per linje, frem til og med efteråret Samlet set er udgifterne til ekstrakørsel 0,6 mio. kr. (3%) højere end i budget /23

5 1.4 Rutespecifikke udgifter Rutespecifikke udgifter er udgifter, der er specifikke for de enkelte busruter eller en gruppe af busruter og som Movia afholder ud over operatørudgiften. I trafikbestillingsgrundlag 2016 er der indregnet stigninger i rejsekortafgifter, samt fald i provisioner og køb af rejsehjemmel. Sammen med en generel pris- og lønfremskrivning (P/L) på 2% betyder dette, at de rutespecifikke udgifter stiger med 8,0 mio. kr., svarende til 4,1%. 1.5 Passagerer og indtægter Tabel 3. Busindtægter B2015 TBG 2016 Vækst B TBG Mio. kr Pct. Hovedstaden , ,5-17,0 1,1 Syd -103,5-106,9-3,4 3,3 Vest -119,3-126,8-7,5 6,3 Movia i alt , ,2-27,9 1,6 TBG = Trafikbestillingsgrundlaget. Tabel 4. Buspassagerer B2015 TBG 2016 Vækst B TBG Mio. passagerer Pct. Hovedstaden 193,4 195,7 2,3 1,2 Syd 8,3 8,4 0,0 0,4 Vest 12,0 12,1 0,2 1,3 Movia i alt 213,7 216,2 2,5 1,2 TBG = Trafikbestillingsgrundlaget. Det fremgår af tabel 3, at indtægterne til busdrift samlet set er 27,9 mio. kr. eller 1,6% højere end i budget Hovedårsagerne til, at indtægterne forventes højere end i budget 2015, er en estimeret takststigning på 2% (baseret på KL s P/L-forventning), samt en passagervækst fra 2015 til 2016 på i alt 1,2%. Passagervæksten i tabel 4, skyldes hovedsageligt trafikbestilling i København Kommune svarende til en vækst på 0,4% og en generel vækst på 0,8%. I indtægterne er der yderligere indregnet en negativ effekt af en rejsehjemmelundersøgelse i 2014 i Takstområde Hovedstaden på ca. 30 mio. kr. Væsentlige ændringer vedrørende indtægterne og passagerer i de tre Takstområder er beskrevet herunder. 5/23

6 Takstområde Hovedstaden For ne i Takstområde Hovedstaden forventes indtægterne at være 17,0 mio. kr. eller 1,1% højere end i budget Udviklingen er sammensat af en forventning om 1,2% flere passagerer, mens indtægt pr. passager forventes på niveau med budget Hovedårsagen til at indtægt pr. passager ikke stiger med takststigningen på 2%, er at effekten af første rejsehjemmelundersøgelse for 2014 er indarbejdet. Konsekvensen af undersøgelsen er, at forventningerne til indtægterne reduceres med isoleret set ca. 30 mio. kr. se mere om rejsehjemmelundersøgelser i boks 1. Bestyrelsen blev orienteret om konsekvenserne af første rejsehjemmelundersøgelse for 2014 i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2015 og resultatet er siden indarbejdet i estimat 3, Boks 1. Rejsehjemmelundersøgelser i Takstområde Hovedstaden Rejsehjemmelundersøgelserne undersøger: Passagerernes brug af forskellige billettyper (klippekort, rejsekort, periodekort, mv.) Passagerernes transportform (bus/tog/metro) Hvor langt passagererne rejser målt i antal zoner. Rejsehjemmelundersøgelserne siger således ikke noget om antallet af passagerer. Undersøgelsernes resultat er input til at fordele indtægterne mellem selskaberne i Takstområde Hovedstaden samt input til at fastsætte indtægten pr. passager pr. buslinje. Der gennemføres to rejsehjemmelundersøgelser årligt, hvilket frem mod 2016 kan medføre ændringer i indtægtsdelingen, og dermed også i opgørelsen af indtægt pr. passager. Takstområde Syd For ne i Takstområde Syd forventes indtægterne at være 3,4 mio. kr. eller 3,3% højere end i budget Udviklingen i indtægter er sammensat af at der forventes 0,4% flere passagerer, mens indtægt pr. passager forventes at være 2,9% højere i forhold til budget Udviklingen i passagertallet i forhold til budget 2015, er sammensat af 1) Udviklingen i passagertal pr. linje siden udarbejdelsen af budget 2015, samt 2) Passagervækst fra 2015 til Stigningen i indtægt pr. passager på 2,9%, er sammensat af den estimerede takststigning på 2%, samt at de estimerede indtægter i 2014 viser flere indtægter end ved udarbejdelsen af budget Modsat reducerer indarbejdelsen af "billetundersøgelse 2014" indtægterne for busdriften, mens lokalbaneindtægterne i Takstområde Syd øges tilsvarende. Den nye billetundersøgelse kan ændre på indtægt pr. passager på de enkelte linjer, og dermed påvirke kommunernes/regionernes tilskudsbehov indbyrdes. Se mere om billetundersøgelsen i boks 2, på side 8. Det kan også oplyses, at til foråret 2015 er data fra et nyt passagertællesystem forventeligt 6/23

7 klar, og disse data kan få betydning for indtægt pr. linje i Se nærmere om nyt tællesystem i afsnit 2.1. Takstområde Vest For ne i Takstområde Vest forventes indtægterne at være 7,5 mio. kr. eller 6,3% højere end i budget Udviklingen i indtægter er sammensat af at der forventes 1,3% flere passagerer, mens indtægt pr. passager forventes at være 4,9% højere i forhold til budget Udviklingen i passagertallet i forhold til budget 2015, er sammensat af 1) Udviklingen i passagertal pr. linje siden udarbejdelsen af budget 2015, samt 2) Passagervækst fra 2015 til Stigningen i indtægt pr. passager på 4,9%, er sammensat af den estimerede takststigning på 2%, samt en indarbejdelse af dels en billetundersøgelse 2014 og dels en ny indtægtsmodel i Takstområde Vest. Billetundersøgelsen og den nye indtægtsfordelingsmodel øger indtægterne for busdriften, mens lokalbaneindtægterne i Takstområde Vest reduceres tilsvarende. Den nye billetundersøgelse og indtægtsfordelingsmodel kan ændre på indtægt pr. passager på de enkelte linjer, og dermed påvirke kommunernes/regionernes tilskudsbehov. Se mere om billetundersøgelse og indtægtsfordelingsmodel i boks 2, på side 8. Det kan også oplyses, at til foråret 2015 er data fra et nyt passagertællesystem forventeligt klar, og disse data kan få betydning for indtægt pr. linje i Se nærmere om nyt tællesystem i afsnit /23

8 Boks 2. Billetundersøgelse og indtægtsfordeling i Takstområde Syd og Vest. Ny billeundersøgelse i Takstområde Syd og Vest Både i Takstområde Syd og Vest, er der gennemført en ny billetundersøgelse i 2014, med indarbejdelse fra trafikbestillingsgrundlag 2016, jf. bestyrelsesmødet 12. september Den nye billetundersøgelse bruges til at udregne indtægten pr. passager på de enkelte samt lokalbanerne. Samlet set er der de samme indtægter i takstområderne, men når indtægterne på de enkelte ændres, ændres tilskudsbehovet for de enkelte kommuner og regioner også indbyrdes. Ny indtægtsfordelingsmodel i Takstområde Vest I Takstområde Vest er det på bestyrelsesmødet 9. oktober 2014 besluttet også at indføre en indtægtsfordelingsmodel i Vest, som fordeler indtægter pr. linje efter samme principper som i Takstområde Syd. Der er derfor i Takstområde Vest indarbejdet en ny indtægtsfordelingsmodel, som sammen med den nye billetundersøgelse bruges til at udregne indtægten pr. passager på de enkelte samt lokalbanerne. I den nye model, fordeles indtægterne ud fra rejsekortindtægterne pr. linje, mens indtægter fra øvrig rejsehjemmel fordeles efter billetundersøgelsen. I den tidligere model i Vest, blev indtægterne alene fordelt ud fra en tidligere billetundersøgelse. Samlet set er der de samme indtægter i takstområdet, men når indtægterne på de enkelte ændres, ændres tilskudsbehovet for de enkelte kommuner og regioner også indbyrdes. For en nærmere beskrivelse af den nye indtægtsfordelingsmodel og billetundersøgelse henvises til: 10 Trafikbestillingsgrundlag Ændringer i datagrundlag m.v. 1.6 Ny finansieringsmodel. Folketinget har 11. juni 2014 vedtaget Lov om ændring af lov om trafikselskaber. Lovændringen indebærer blandt andet Ny lovfæstet finansieringsmodel. At regionerne får et større trafikkøberansvar At kommunerne skal bidrage til finansiering af trafikselskabets administrative udgifter. Den ny lovbestemte fordelingsmodel indebærer, at linjer, der kører i én kommune/region, uændret finansieres af kommunen/regionen. For linjer, der kører i to eller flere kommuner dækkes 80% af tilskudsbehovet af de kommuner linjen kører i med antal køreplantimer som fordelingsnøgle. De resterende 20% dækkes solidarisk af alle kommuner i regionen efter befolkningstal. Hensigten med loven er at regionerne får et større trafikkøberansvar, så det sikres, at regionerne varetager trafikkøberansvaret for de, der primært betjener regionale rejser. Før lovændringen betalte regionerne for de samlede administrative udgifter, men lovændringen betyder at de administrative udgifter nu fordeles mellem regioner og kommuner efter køreplantimer. Der er således en direkte sammenhæng mellem, hvor mange udgifter regionerne overtager og overdrager, så omfordelingen af ansvar bliver DUT-neutral. 8/23

9 Læs mere om den nye finansieringsmodel, og hvilke linjer der går fra kommunal til regional finansiering på Movias ekstranet her Overgangsordning Der er foreslået en overgangsordning, som betyder at den nye finansieringsmodel får 1/3 effekt i 2016, 2/3 effekt i 2017 og fuld effekt i Overgangsordningen er udregnet som faste andele af effekten af overgang til den nye finansieringsmodel - udregnet på driften og tilskudsbehovet i budget Den foreslåede overgangsordning fordrer tilslutning til en særlig vedtægtsbestemmelse blandt alle kommuner og regioner samt afsluttende godkendelse i Transportministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet. Overgangsordningen på kommuneniveau fremgår i bilag 3.1, hvor tilskudsbehovet pr. kommune fremgår. Overgangsordningen er i høring, med frist 19. december Både regioner og KKR har tilkendegivet at de vil sige ja til overgangsordningen. 9/23

10 I nedenstående boks 2, fremgår et regneeksempel på overgangsordningen i 2016 og 2017 Boks 2. Regneeksempel for overgangsordningen ved eksemplet Køge Kommune I Køge Kommune, er effekten af skift til ny finansieringsmodel en stigning i tilskudsbehov på 3,0 mio. kr. (se oversigt over effekten af ny finansieringsmodel udregnet på budget 2014 her) Køge Kommune. Overgangsordning ny finansieringsmodel Mio. kr Effekt af ny finansieringsmodel 3,0 3,0 3,0 Overgangsordning -2,0-1,0 0,0 Samlet effekt af ny finansieringsmodel 1,0 2,0 3,0 For at skiftet til ny finansieringsmodel skal have 1/3 effekt i 2016, er der indlagt en reduktion i tilskud på 2,0 mio. kr. i Køge Kommune. I 2017, hvor skiftet af finansieringsmodel, skal have 2/3 effekt, er der indlagt en reduktion på 1,0 mio. kr., mens finansieringsmodellen har fuld effekt i Der fremgår derfor i bilag 3.1 samt 3.3 en reduktion på 2,0 mio. kr. ud for overgangsordning i Køge Kommune. 2 Mulige ændringer som ikke er indarbejdet i trafikbestillingsgrundlaget Det er vigtigt at understrege at der frem mod 2016, kan komme ændringer i budgetforudsætningerne, eller lovgivningsmæssige initiativer, som ikke er indarbejdet i Trafikbestillingsgrundlag 2016, men som kan få væsentlige økonomiske konsekvenser. Da usikkerheden om initiativernes omfang og fordelingsmæssige konsekvenser ikke kendes, er trafikbestillingsgrundlag 2016 beregnet uden effekt af lovgivningsmæssige initiativer samt effekt af nyt tællesystem. I det følgende beskrives to kendte faktorer, som kan få væsentlig økonomisk betydning for den enkelte kommune/region i 2016, men som altså ikke er indregnet i trafikbestillingsgrundlaget, da data ved udarbejdelse af trafikbestillingsgrundlaget ikke forefindes. 2.1 Nyt passagertællesystem Bestyrelsen besluttede 25. oktober 2012 at indføre et nyt tællesystem i Movia. Tællesystemet er taget i brug fra primo 2014 dog med paralleldrift i Takstområde Hovedstaden i Bestyrelsen har sidenhen, 10. april 2014, besluttet at den økonomiske effekt af nyt tællesystem i Syd og Vest, udlignes 100% i 2014, men herefter har fuld effekt fra 2015 og frem. Passagertallene for Syd og Vest, vil i regnskab 2014 være baseret på ældre passagertællinger, via de tidligere tællemetoder, mens 2015 og frem, vil være baseret på det nye tællesystem. I Takstområde Hovestaden, vil regnskab 2014 være baseret på samme system som 10/23

11 tidligere år. Til foråret 2015, er data fra det nye passagertællesystem forventeligt klar til indarbejdelse i Syd og Vest i forbindelse med estimat 1 i (De nye passagertal har også effekt på indtægt pr. linje i 2016). Særligt i takstområde Syd og Vest, hvor der ikke tidligere har været automatisk passagertællesystem, kan det nye og forbedrede tælledata flytte indtægter mellem linjer, og dermed også mellem kommuner og regioner, samt mellem busser og baner. Tællesystemet ændrer ikke ved de samlede indtægter i områderne. 2.2 Udbud A12 og A13 Der er i trafikbestillingsgrundlag 2016, ikke indregnet prisændringer på baggrund af udbud A12 og A13, som vedrører kontrakter i Region Hovedstadens område. Fra december 2015 skifter en række linjer kontrakt i forbindelse med udbud A12 og A13. Udbudsprocessen er ved udarbejdelsen af trafikbestillingsgrundlaget, ikke langt nok, til at Movia kan indregne nye kontraktpriser. Kommunerne vil blive orienteret løbende i 2015, om konsekvensen af de indkomne tilbud. I tabel 5 fremgår hvor meget drift som er berørt af udbuddene i de enkelte kommuner. Tabel 5. Drift omfattet af udbud A12 og A13 pr. kommune Kommune Antal driftstimer i udbud A12 og A13 Udbudt driftsomfang i forhold til kommunernes samlede drift i % København ,2% Frederiksberg ,5% Helsingør ,6% Rødovre ,2% Tårnby ,2% Gentofte ,5% Glostrup ,7% Brøndby ,9% Gladsaxe 230 0,2% Gribskov 147 0,3% Total ,4% I budget 2016, 1. behandling forventes de endelige priser fra udbud A12 og A13 at være kendte og indarbejdet. 2.3 Budgettets følsomheder For at illustrere variabiliteten i busdriftens udgifter og indtægter og dermed kvalificere kommunens trafikbestilling har Movia beregnet følsomheden for de væsentligste generelle faktorer med betydning for størrelsen af kommunens tilskudsbehov til busdrift. I bilag 3.4, fremgår 11/23

12 derfor betydningen af ændringer i passagerindtægter, oliepriser og renteniveau for kommunens/regionens tilskudsbehov. 2.4 Yderligere materiale på Movias ekstranet Følgebrev og indstilling til bestyrelsen for trafikbestillingsgrundlag 2016 er er sammen med tidligere udsendt materiale tilgængelig på Movias Intranet. I er også velkomne til at henvende Jer direkte til Movia: Seniorkonsulent i økonomi Frank Sjøgreen Kyhnauv, tlf , fky@moviatrafik.dk Controller i økonomi Nikolaj Beer Eriksen, tlf , nbe@moviatrafik.dk eller kommunens kontaktperson i Movia På klik på din kommune/region kan I finde Trafikbestillingsgrundlag 2016 (Orienteringssag til Movias bestyrelse om TBG2015) Trafikbestillingsgrundlag 2016 Følgeskrivelse til kommuner og regioner Trafikbestillingsgrundlag 2016.xlsx (det specificerede budget pr. buslinje i kommunen/regionen) Tidligere estimater, budgetter og regnskaber. Kommunens kontaktpersoner ved spørgsmål til Movia fremgår ligeledes. 12/23

13 3 Bilag 3.1 Udvikling pr. kommune og region I de følgende tabeller fremgår udviklingen i tilskudsbehov til busdrift fra budget 2015 til trafikbestillingsgrundlag 2016, for hver enkelt kommune og regionerne. Da trafikbestillingsgrundlaget er udarbejdet som en hjælp til kommuner og regioners trafikbestilling af bus- og banedrift i 2016, er Flextrafik ikke med i grundlaget. Der henvises til budget 2015, hvor tilskuddet til Flextrafik i tidligere regnskaber og budgetter fremgår. Tabel 6. Udvikling i tilskudsbehov pr. kommune Busdrift B2015 Ydelse rejsekort-lån TBG2016 Bus og Ydelse rejsekortlån Busdrift Administrationsudgifter Overgangsordning ny finansieringsmodel Busdrift og administration Vækst B15 - TBG Mio. kr Pct København 326,8 17,8 344,6 319,4 73,8-18,7 374,5 29,9 8,7 Frederiksberg 60,0 3,0 63,0 49,1 10,9 3,8 63,8 0,8 1,2 Albertslund 10,7 0,5 11,2 9,7 1,9-0,2 11,4 0,2 2,1 Ballerup 22,4 0,7 23,1 23,9 3,2-2,3 24,8 1,7 7,3 Brøndby 16,8 0,5 17,2 15,4 2,2-0,2 17,4 0,2 1,3 Dragør 9,3 0,4 9,8 4,4 0,6 3,3 8,3-1,4-14,7 Gentofte 37,6 1,3 38,9 32,7 5,5 0,7 38,9 0,0-0,1 Gladsaxe 32,3 1,2 33,5 25,8 4,3 2,9 33,0-0,6-1,7 Glostrup 9,6 0,3 10,0 10,7 2,0-1,6 11,2 1,2 12,2 Herlev 14,1 0,5 14,6 14,3 2,3-0,6 16,0 1,4 9,3 Hvidovre 26,7 1,2 27,9 21,6 3,8 1,8 27,2-0,7-2,6 Høje-Taastrup 24,4 0,8 25,2 21,7 2,8 0,6 25,0-0,1-0,5 Ishøj 4,1 0,2 4,3 4,2 0,5-0,3 4,4 0,1 2,6 Egedal 19,2 0,5 19,7 15,0 2,0 1,7 18,6-1,1-5,4 Lyngby-Taarbæk 30,0 1,0 31,0 30,3 4,0-1,9 32,3 1,3 4,3 Rødovre 30,5 1,3 31,8 22,7 4,8 3,2 30,7-1,1-3,4 Rudersdal 36,3 1,0 37,4 33,5 4,2-2,0 35,7-1,7-4,5 Tårnby 18,5 1,1 19,5 18,0 3,7-0,9 20,8 1,2 6,2 Vallensbæk 4,4 0,1 4,5 3,3 0,4 0,5 4,3-0,2-4,6 Furesø 19,0 0,5 19,5 17,2 1,9 0,3 19,4-0,2-0,8 Allerød 16,9 0,3 17,3 16,4 1,9-0,3 18,0 0,7 4,0 Fredensborg 28,3 0,6 29,0 22,5 2,6 1,8 26,8-2,1-7,4 Frederikssund 25,9 0,6 26,5 21,8 2,4 2,5 26,7 0,2 0,6 Halsnæs 6,7 0,2 6,9 8,1 0,8-1,1 7,7 0,9 12,9 Gribskov 23,7 0,5 24,2 18,1 1,9 3,3 23,3-0,9-3,8 Helsingør 42,6 1,1 43,7 38,0 4,8-1,1 41,6-2,1-4,8 Hillerød 30,0 0,9 30,9 27,3 3,7 0,4 31,4 0,5 1,6 Hørsholm 17,8 0,5 18,3 14,0 1,7 1,7 17,4-0,9-5,0 Kommuner i Region H 945,0 38,5 983,5 858,8 154,4-2, ,6 27,1 2,8 13/23

14 Udvikling i tilskudsbehov pr. kommune, fortsat Busdrift B2015 Ydelse rejsekort-lån TBG2016 Bus og Ydelse rejsekortlån Busdrift Administrationsudgifter Overgangsordning ny finansieringsmodel Busdrift og administration Vækst B15 - TBG Mio. kr Pct. Lejre 27,3 0,6 27,9 18,5 2,4 5,6 26,5-1,4-5,1 Greve 13,8 0,3 14,2 11,9 1,6 0,4 13,9-0,3-2,1 Roskilde 51,1 1,2 52,2 47,0 6,4-0,7 52,7 0,5 0,9 Køge 37,1 0,7 37,8 35,6 5,1-2,0 38,8 1,0 2,6 Solrød 6,9 0,2 7,1 3,6 0,4 2,3 6,3-0,8-11,0 Stevns 9,3 0,2 9,5 6,4 0,8 1,5 8,7-0,8-8,1 Kalundborg 35,0 0,7 35,7 32,2 3,9 0,2 36,3 0,6 1,8 Sorø 13,2 0,3 13,5 12,2 1,5 0,0 13,7 0,2 1,8 Odsherred 17,8 0,3 18,1 17,6 2,2-1,5 18,3 0,2 1,2 Næstved 35,4 0,8 36,2 29,1 5,1 0,0 34,1-2,1-5,8 Slagelse 40,4 1,1 41,5 34,6 5,7-0,5 39,9-1,6-3,8 Faxe 11,7 0,2 11,9 12,1 1,2-0,7 12,5 0,6 5,2 Holbæk 28,8 0,7 29,5 26,9 3,7-1,1 29,5-0,1-0,2 Ringsted 22,5 0,4 22,9 17,7 2,6 1,1 21,4-1,5-6,6 Lolland 41,2 0,7 41,9 40,6 4,7-1,3 44,0 2,1 5,0 Vordingborg 22,6 0,5 23,1 21,6 3,1-0,3 24,4 1,3 5,7 Guldborgsund 31,0 0,6 31,6 26,4 3,8-0,5 29,7-1,9-6,0 Kommuner i Region Sjælland 445,1 9,5 454,6 393,9 54,3 2,6 450,8-3,8-0,8 Kommuner total 1.390,1 48, , ,8 208,6 0, ,4 23,3 1,6 I forhold til budget 2015, er der indarbejdet ændret trafikbestilling på linjerne 8A, 12, 18, 31, 71, 72, 73, 74, 137, 139, 340 og 803, mens driftsomfanget i forhold til budget 2015 er justeret på linjerne 1A, 2A, 3A, 4A, 6A, 21, 66, 81N, 150S, 173E, 350, 500S, 202A og /23

15 Tabel 7. Udvikling i tilskudsbehov Region Hovedstaden B2015 TBG2016 Vækst B2015- TBG Mio. kr Pct. Busdrift 99,2 226,4 127,3 128,4 Lokalbaner 114,5 115,6 1,1 1,0 Administrative udgifter 266,7 151,4-115,3-43,2 Region Hovedstaden i alt 480,4 493,5 13,1 2,7 Tabel 8. Udvikling i tilskudsbehov Region Sjælland B2015 TBG2016 Vækst B2015- TBG Mio. kr Pct. Busdrift 97,5 145,1 47,6 48,8 Lokalbaner 192,2 195,9 3,6 1,9 Administrative udgifter 77,1 31,8-45,3-58,8 Region Sjælland i alt 366,9 372,8 5,9 1,6 15/23

16 3.2 Lokalbaner For lokalbanerne er der fremskrevet efter samme principper som for busdriften. Dvs. at udviklingen i passagertallet er sammensat af den seneste udvikling i passagertal pr. linje og vækst fra 2015 til I indtægterne er der indregnet en takststigning på 2,0%, som er PL ml og Hertil er der i Takstområde Syd indarbejdet ny billetundersøgelse, mens der i Takstområde Vest er indarbejdet ny billetundersøgelse samt ny indtægtsfordelingsmodel, jf. afsnittet om passagerer og indtægter under busdrift. På udgiftssiden er indeks opdateret, og forudsætninger fra budgetoverslagsår 2016 er benyttet. Tabel 9. Budgetoversigt for lokalbanerne i Region Hovedstaden R2013 B2014 B2015 TBG2016 Udvikling Mio Passagerer 6,7 6,8 6,8 6,9 0,1 Salgsindtægter -108,3-111,3-111,8-113,9-2,1 Kontraktbetalinger 167,6 169,6 170,5 173,2 2,7 Drift infrastruktur 21, ,0 0 Tilbagebetaling radioinv. -2, ,0 0 Leasingudgifter 27,2 27,2 27,2 27,2 0 Rejsekortafgifter 0,5 1,5 3,0 3,5 0,5 Bonusbetalinger 3,6 2,7 3,2 3,3 0,0 Øvrige 1,0 0 0,3 0,3 0,0 Togdrift i alt 219,6 223,0 226,3 229,5 3,2 Tilskudsbehov excl. anlæg 111,3 111,8 114,5 115,6 1,1 Anlæg Tilskudsbehov inkl. anlæg 111,3 111,8 114,5 115,6 1,1 Tabel 10. Budgetoversigt for lokalbanerne i Region Sjælland R2013 B2014 B2015 TBG2016 Udvikling Mio Passagerer 3,7 3,8 3,7 3,8 0,1 Salgsindtægter -67,4-65,5-66,7-67,2-0,5 Kontraktbetalinger 184,1 183,9 185,6 189,4 3,8 Drift infrastruktur 40, ,0 0,0 Leasingudgifter 29, ,6 27,6 0,0 Rejsekortafgifter 0,3 0,9 1,7 2,0 0,3 Bonusbetalinger 2,9 2,8 2,7 2,8 0,1 Øvrige 0,8 1,3 1,3 1,3 0,0 Togdrift i alt 257,9 259,8 258,9 263,1 4,2 Tilskudsbehov excl. anlæg 190,5 194,3 192,3 195,9 3,6 Anlæg 0, Tilskudsbehov inkl. anlæg 190,5 194,3 192,3 195,9 3,6 16/23

17 3.3 Kommunalt tilskud pr. kommune Tabel 11 viser kommunernes tilskud til busdrift og administrative udgifter. Til sammenligning viser tabellen udgifter i tidligere regnskab, budgetter og estimater. Tabel 11. Kommunal finansiering pr. kommune TBG16 Kommune Lokale og fler-kommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Overgangsordning ny finansieringsmodel København kr Finansiering i alt R B E B TBG Frederiksberg R B E B TBG Albertslund R B E B TBG Ballerup R B E B TBG Brøndby R B E B TBG Dragør R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 17/23

18 Kommunal finansiering pr. kommune TBG16, fortsat Kommune Lokale og fler-kommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Gentofte kr Overgangsordning ny finansieringsmodel Finansiering i alt R B E B TBG Gladsaxe R B E B TBG Glostrup R B E B TBG Herlev R B E B TBG Hvidovre R B E B TBG Høje-Taastrup R B E B TBG Ishøj R B E B TBG Egedal R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 18/23

19 Kommunal finansiering pr. kommune 2015, fortsat Kommune Lokale og fler-kommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Lyngby-Taarbæk kr Overgangsordning ny finansieringsmodel Finansiering i alt R B E B TBG Rødovre R B E B TBG Rudersdal R B E B TBG Tårnby R B E B TBG Vallensbæk R B E B TBG Furesø R B E B TBG Allerød R B E B TBG Fredensborg R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 19/23

20 Kommunal finansiering pr. kommune 2015, fortsat Kommune Lokale og fler-kommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Overgangsordning ny finansieringsmodel Frederikssund kr Finansiering i alt R B E B TBG Halsnæs R B E B TBG Gribskov R B E B TBG Helsingør R B E B TBG Hillerød R B E B TBG Hørsholm R B E B TBG Lejre R B E B TBG Greve R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 20/23

21 Kommunal finansiering pr. kommune 2015, fortsat Kommune Lokale og fler-kommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Overgangsordning ny finansieringsmodel Roskilde kr Finansiering i alt R B E B TBG Køge R B E B TBG Solrød R B E B TBG Stevns R B E B TBG Kalundborg R B E B TBG Sorø R B E B TBG Odsherred R B E B TBG Næstved R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 21/23

22 Kommunal finansiering pr. kommune 2015, fortsat Kommune Lokale og flerkommunale Andel fælles Busdrift i alt Administrative udgifter 1) Overgangsordning ny finansieringsmodel Slagelse kr Finansiering i alt R B E B TBG Faxe R B E B TBG Holbæk R B E B TBG Ringsted R B E B TBG Lolland R B E B TBG Vordingborg R B E B TBG Guldborgsund R B E B TBG Kommuner samlet R B E B TBG ) I årene 2013 til 2015, består administrative udgifter af ydelse rejsekortlån. 22/23

23 3.4 Budgettets følsomhed for ændringer i dieselpriser, renter og passagertal Tabel 12 viser ændringer i kommunernes og regionernes finansieringsbehov ved udsving i hhv. forbrugerprisen på diesel, renten eller passagertallet. Tabel 12. Følsomhedsanalyse Diesel forbrugerpris ændring på 20% Renteændring på 1,0 procentpoint Passagerændring på 5% Mio. kr København 23,7 9,2 24,9 Frederiksberg 3,5 1,3 3,5 Albertslund 0,6 0,3 0,6 Ballerup 1,3 0,4 0,8 Brøndby 0,8 0,3 0,5 Dragør 0,2 0,1 0,2 Gentofte 1,9 0,7 1,6 Gladsaxe 1,5 0,6 1,2 Glostrup 0,6 0,3 0,5 Herlev 0,9 0,3 0,7 Hvidovre 1,4 0,5 1,2 Høje-Taastrup 1,2 0,4 0,8 Ishøj 0,3 0,1 0,2 Egedal 0,8 0,3 0,5 Lyngby-Taarbæk 1,6 0,6 1,2 Rødovre 1,5 0,5 1,4 Rudersdal 1,9 0,6 1,3 Tårnby 1,3 0,5 1,2 Vallensbæk 0,2 0,1 0,2 Furesø 0,9 0,3 0,5 Allerød 0,8 0,3 0,5 Fredensborg 1,2 0,5 0,7 Frederikssund 1,0 0,3 0,5 Halsnæs 0,4 0,1 0,3 Gribskov 1,0 0,3 0,6 Helsingør 1,9 0,8 1,4 Hillerød 1,7 0,6 1,3 Hørsholm 0,7 0,2 0,4 Lejre 0,8 0,3 0,3 Greve 0,6 0,2 0,3 Roskilde 1,8 0,6 1,2 Køge 2,4 0,8 1,3 Solrød 0,2 0,1 0,1 Stevns 0,3 0,1 0,1 Kalundborg 1,4 0,5 0,5 Sorø 0,5 0,2 0,2 Odsherred 0,8 0,2 0,2 Næstved 1,7 0,8 1,6 Slagelse 1,8 0,7 1,5 Faxe 0,5 0,2 0,2 Holbæk 1,3 0,5 0,8 Ringsted 0,8 0,4 0,6 Lolland 1,5 0,7 0,6 Vordingborg 0,9 0,4 0,6 Guldborgsund 1,1 0,5 0,7 Kommuner total 73,2 27,5 59,2 Region Hovedstaden 18,0 5,8 17,6 Region Sjælland 8,0 3,3 6,7 Regioner i alt 26,0 9,1 24,3 TOTAL 99,2 36,6 83,5 23/23