September Midtvejsevaluering Sygefravær og fastholdelse i Tønder Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "September 2011. Midtvejsevaluering Sygefravær og fastholdelse i Tønder Kommune"

Transkript

1 September 2011 Midtvejsevaluering Sygefravær og fastholdelse i Tønder Kommune

2 Indledning I 2010 igangsatte Tønder Kommune projektet Godt tilpas i ældreplejen samt i døgntilbud for voksne. Projektets mål er at reducere sygefravær og fastholde medarbejdere. Gennem projektets ca. halvandet årlige forløb er følgende forskellige aktiviteter iværksat: en sygefraværsuddannelse for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræ- sentanter fra 6 arbejdspladser ansættelse af en sygefraværs- og trivselskonsulent udarbejdelse af sygefraværsstatistik (er ikke udarbejdet siden foråret 2011) DISCUS har fået til opgave at evaluere projektet. Den første evalueringsaktivitet var en best practice undersøgelse på fire arbejdspladser, som skulle give inspiration til iværksættelse af projektaktiviteter. Denne Midtvejsevaluering afdækker, hvordan sygefraværsuddannelsen og sygefraværs- og trivselskonsulentens arbejde er omsat på arbejdspladserne i Tønder Kommune. For at afdække dette er der gennemført følgende interview: fokusgruppeinterview med ledere, AMR'ere, TR'ere fra to arbejdspladser, som har deltaget i sygefraværsuddannelsen fokusgruppeinterview med medarbejdere fra de samme to arbejdspladser fokusgruppeinterview med ledere, AMR'ere, TR'ere fra to arbejdspladser, som IKKE har deltaget i sygefraværsuddannelsen fokusgruppeinterview med medarbejdere fra samme to arbejdspladser, som IKKE har deltaget i sygefraværsuddannelsen telefoninterview med områdeleder fra Pleje og Omsorg personligt interview med områdeleder fra Social og Handicap telefoninterview med sygefraværs- og trivselskonsulent møde med MacMann Berg, som har gennemført sygefraværsuddannelsen Læsevejledning Første afsnit er en sammenfatning af evalueringen. Først præsenteres de væsentligste konder har været i klusioner og anbefalinger. Dernæst beskrives i artikelform de aktiviteter, projektet - set i forhold til at projektet er gennemført midt i en proces med omfattende pergiver en kvalitativ vurdering af sygefraværsuddannelsens effekt og anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes videre med det, som sygefraværsuddannelsen har afstedkom- sonalereduceringer. Andet afsnit met. Tredje afsnit giver en kvalitativ vurdering af sygefraværs- og trivselskonsulentens aktiviteter. Først vurderes konsulentens generelle virke, derpå de konkrete aktiviteter, som konsulenten har iværksat. Fjerde afsnit præsenterer et eksempel på, hvordan en arbejdsplads har brugt redskaber fra sygefraværsuddannelsen og fra sygefraværs- og trivselskonsulenten til at håndtere en kon- kret langtidssygemelding

3 1. Sammenfatning Dette afsnit består af to elementer: først konklusioner - og på baggrund heraf anbefalinger til Tønder Kommunes arbejde med trivsel og sygefravær dernæst en sammenfatning, som i artikelform beskriver projektets aktiviteter, ud- fordringer og resultater. Temaet fastholdelse af ældre medarbejdere er på stand by På grund af personalereduceringer i Tønder Kommune valgte projektet ikke at have fokus særligt på fastholdelse af ældre medarbejdere, da det ifølge projektledelsen ville blive benår lederne samtidig skulle udpege de medarbejdere, som bedst kunne undværes. Ifølge de interviewede er der ofte blevet peget på langtidssy- tragtet som en slags provokation, gemeldte, medarbejdere med for meget sygefravær, eller medarbejdere, som frivilligt kunat det ville have været et uheldigt signal at tale ne gå på efterløn. Interviewene bekræfter, om fastholdelse af ældre medarbejdere i denne periode. Projektets styregruppe tager igen emnet op til efteråret. Denne evaluering beskæftiger sig derfor ikke med fastholdelse af ældre medarbejdere (seniorpolitik), men om fastholdelse generelt (forebyggelse gennem god ledelse og trivsel, og fastholdelse af sygemeldte). Konklusioner og anbefalinger I det følgende gives konklusioner og anbefalinger på baggrund af evalueringen af sygefra- værsuddannelsen og sygefraværs- og trivselskonsulentens arbejde. Den overordnede anbefaling i evalueringen er, at sygefravær og trivsel bør blive en del af den økonomiske dagsorden, idet dårlig trivsel øger sygefraværet, og derved presser kom- munes økonomi, både på arbejdspladserne og i jobcentret. Derfor anbefales det, at begrænsede økonomiske rammer og personalereduceringer imødegås med en åben og positiv dialog. Det kræver træning af medarbejdere og mellemledere samt en løbende italesættelse af sammenhængen fra topledelse, mellemledere og medar- bejderrepræsentanter i fællesskab. Sygefraværsuddannelsendannelsen Det er banebrydende, at både leder og medarbejderrepræsentanter (TR/AMR) del- tager fra arbejdspladsen. I samarbejde mellem leder og medarbejderrepræsentan- kommunikationen foregår ter har det vist sig lettere at ændre på den måde, hvorpå omkring trivsel og sygefravær, idet der etableres fælles forståelse af, hvad der skal til

4 Anbefaling: Tønder Kommune bør overveje at invitere medarbejderrepræsentanter (TR/AMR) med på fremtidige lederkurser. Det gør det nemmere at implementere redskaberne på arbejdspladsen. Der var store niveauforskelle på deltagerne. De fleste ledere havde haft systemteori og anden uddannelse. Det havde medarbejderrepræsentanterne ikke, hvorfor de havde svært ved at følge med i undervisningen. Anbefaling: Der skal tages højde for de forskellige faglige udgangspunkter, som lede- re og medarbejderrepræsentanter har. Dette hensyn må ikke overskygge fordelene ved at have ledere og medarbejderrepræsentanter sammen. Man kan overveje at tage medarbejderrepræsentanter med på dele af en lederuddannelse, hvor der ar- bejdes videre med kommunikation, arbejdsmiljø og sygefravær. God og åben kommunikation er en forudsætning for bedre håndtering af sygefrahar uddannelsen ifølge ledere og medarbejdere i høj grad understøttet vær. Dette og initieret. Anbefaling: Hvis trivsel skal øges, og sygefravær reduceres, skal der være fokus på god og åben kommunikation på arbejdspladserne. Det er derfor vigtigt, at kommusammenhængen mellem ledelse, kommunikation, trivsel og sygefra- nen italesætter vær. Uddannelsen har medvirket til italesættelse af sygefravær på arbejdspladserne. Sygefravær betragtes af mange som en privatsag. Italesættelse af sygefravær på aren kulturændring, både hos le- bejdspladserne har for nogle arbejdspladser krævet delse og medarbejderne. Anbefaling: Uddannelse og træning af ledere og medarbejderrepræsentanter synes at være en forudsætning for at udvikle en mere åben kultur omkring trivsel og sygemedarbejdere blevet undervist i, hvordan personalemøder og andre samtalefora kan anvendes til at italesætte trivsel og sygefravær. fravær. Fra personalemøder til dialogmøder. På uddannelsen er ledere og Anbefaling: Personale- og gruppemøder synes at være vigtige fora til at få italesat de udfordringer, der kan true trivslen og øge sygefraværet. Det er vigtigt fortsat at træat inddrage personalet i opgaveløsningen, herunder arbejdet med triv- ne lederne i sel og sygefravær. Kontakten til sygemeldte medarbejdere er blevet bedre og foregår tidligere. De deltagende arbejdspladser har opnået en forståelse af, at det er nødvendigt at have en tidlig og god kontakt med sygemeldte (naturligvis kun, hvis det giver mening). Medarbejderne beskriver den gode kontakt som omsorgs- og tillidsfuld, og de føler det ikke som kontrol, når de bliver kontaktet. Anbefaling: Tønder Kommune bør fortsat arbejde for, at der etableres en bedre og tidligere kontakt med sygemeldte medarbejdere. Fælles ansvar for opgaverne i en forandringstid.. Ledere og medarbejderrepræsen- tanter har i forbindelse med uddannelsen arbejdet med, hvordan forskellige afdelinhar kunnet arbejde sammen om at løse opgaverne for at ger, områder og faggrupper undgå, at sygefravær fører til mere sygefravær pga. kollegers sygemeldinger

5 Anbefaling: For at øge trivslen og nedbringe sygefraværet skal projektet fortsat arbejde med at understøtte arbejdspladsernes håndtering af forandringer. Bl.a. arbej- de med at finde ud, hvordan åben dialog kan medvirke til, at forskellige afdelinger, områder og faggrupper står sammen om den fælles opgaveløsning. Og får talt om, hvem der gør hvad. Uddannelsen har medvirket til bedre håndtering af krydspres mellem forventnin- ger oppe og nede fra. Der er blevet sat fokus på såvel krydspresset på mellemlede- ren fra hhv. ledelse og medarbejdere som krydspresset på medarbejderen fra hhv. mellemleder og bruger. Anbefaling: En opgave for projektet kan være at tilbyde hjælp til at håndtere kryds- pres, og finde redskaber til håndtering heraf. På de arbejdspladser, der har deltaget, er der skabt en større åbenhed omkring sygefravær, og hvordan sygefravær kan undgås. Denne vurdering er givet både af omder ikke har deltaget på ud- dannelsen. Det kan dels ske gennem fremtidige ledelsesprogrammer og dels gen- nem italesættelse fra top til bund i rådeledere og af sygefraværs- og trivselskonsulenten. Anbefaling: Der skal sættes fokus på de arbejdspladser, organisationen. Sygefraværs- og trivselskonsulent Mange arbejdspladser er ikke klar til at bruge konsulenten, dels fordi økonomi, personalereduktioner og omstruktureringer fylder meget, og dels fordi sygefravær stadig betragtes som en privat sag. Anbefaling: Der er brug for en fælles forståelse af, hvordan trivsel og sygefravær kan håndteres på alle kommunens arbejdspladser. Topledelsen opfordres til at under- støtte konsulentens arbejde o ved at medvirke til at definere konsulentens rolle i organisationen. Dvs. ud- arbejde en strategi for konsulentens arbejde o ved konstant at opfordre arbejdspladserne til at anvende sygefraværs- og trivselskonsulenten o ved at sætte trivsel og sygefravær på den økonomiske dagsorden. Det er ikke alene sygefraværs- og trivselskonsulenten, der rådgiver om emnet. Le- dere og medarbejderrepræsentanter har ofte deres egne netværk, som de anvender, når de skal håndtere sygefravær. Anbefaling: Projektet bør overveje, om der kan tages nogle fælles initiativer med de faglige or- ganisationer, og om der allerede er materiale fra de faglige organisationer, der kan anvendes i den resterende projektperiode. Det skal overvejes, hvordan sygefraværs- og trivselskonsulenten kan blive en del af den rådgivning, som arbejdspladserne efterspørger i HR-afdelingen. Flere arbejdspladser har en tilgængelig og synlig mappe med materiale om emnet. Mappen bruges aktivt på personalemøder og i konkrete situationer ved sygemeldin- ger

6 Anbefaling: Områdelederne bør opfordre arbejdspladserne til at lave en tilgængelig og synlig mappe med materiale om emnet. Dette initiativ kan ikke stå alene, men skal følges op på personalemøder og i konkrete situationer med sygemeldinger mv. Sammenfatning Sygefravær og fastholdelse er ikke blevet et mindre aktuelt tema, da personalereduceringer og omstruktureringer presser arbejdspladserne. Ifølge de interviewede ledere har det medarbejdspres kan resultere i ført, at arbejdspladserne er blevet mindre rummelige, og at øget flere stresssygemeldinger. Om uddannelsens betydning Sygefraværsuddannelsen kom på det rigtige tidspunkt, selv om den mødte modstand i bearbejdspladser var optaget af, hvordan de skulle håndtere omstruktureringer og personalereduktioner og var provokeret af, at de nu skulle til at tale om trivsel, da politikkerne havde udstukket nogle rammer, som ifølge arbejdspladserne ville gyndelsen. De deltagende betyde dårligere trivsel og dermed højere sygefravær. Meget hurtigt opstod der på arbejdspladserne en erkendelse af, at uddannelsen kunne an- vendes positivt i imødegåelsen af de aktuelle udfordringer. Disse arbejdspladser er nu bedst rustet til at arbejde med trivsel og sygefravær. Uddannelsen har medvirket til, at der på arbejdspladserne tales mere åbent om sygefravær så det ikke kun er en privatsag. Medarbejdere, hvis ledere og medarbejderrepræsentanter har været på uddannelsen, giver klart udtryk for, at arbejdskulturen er blevet ændret. Besparelser, omstruktureringer og opgaveændringer mødes ifølge medarbejderne mere positilsyneladende tivt og forsøges løst i fællesskab med lederen. På arbejdspladserne er det blevet nemmere at tale om, hvordan opgaverne løses bedst muligt inden for de givne ramhvordan arbejdsplad- sen i fællesskab inkluderer en kollega, som er sygemeldt, eller som er i fare for at blive sy- mer, og hvordan man fordeler opgaverne ved fravær og ikke mindst, gemeldt pga. arbejdspres. Et emne på uddannelsen har været det krydspres, som mellemlederne oplever imellem medarbejdere og topledelse, samt det krydspres medarbejderne oplever imellem brugere og mellemledere. Såvel medarbejdere som mellemledere ledere er blevet mere bevidste om, hvordan de kan håndtere krydspressenesene uden at løbe dobbelt så stærkt. Det har været nyt og banebrydende, at lederen havde sine arbejdsmiljø- og tillidsrepræsen- tanter med på uddannelsen. Dette har gjort det langt nemmere at italesætte sygefravær på arbejdspladsen og at opnå en fælles forståelse på arbejdspladsen af, hvordan god trivsel sikres og sygefravær håndteres. I Midtvejsevalueringen en foretages der ikke målinger af sygefraværet, så det er ikke muligt at vurdere, om det har haft en kvantitativ effekt. Uddannelsen synes dog at have en klar kvalitativ effekt. Sygefravær er blevet italesat og synes at være blevet et fælles ansvar på de delhvor udfordrin- gerne ved sygefravær tackles - både de udfordringer, som den sygemeldte har, og de udfor- tagende arbejdspladser. Der synes at være en god og åben kommunikation, dringer de tilbageblevne kolleger, der mangler nogle hænder i opgaveløsningen, har. På - 6 -

7 denne måde forebygger arbejdspladserne, at sygefravær bliver en ond cirkel, og medarbej- derne synes på den baggrund at have en bedre trivsel. Om sygefraværs- og trivselskonsulentens betydning Sygefraværs- og trivselskonsulenten har haft svære arbejdsvilkår. Mange har set det som en provokation, at kommunen bruger penge på en konsulent, der skal arbejde med trivsel samtidig med, at kommunen - ifølge medarbejderne - forringer trivslen på arbejdspladserne (17 af konsulentens 37 timer per uge betales af kommunen resten betales af Forebyggelsesfonden). I praksis har besparelser og omstruktureringer dvs. økonomi ifølge flere af de interview- ede fyldt så meget, at der ikke har været tid eller overskud til at inddrage konsulenten eller anvende hendes materiale. Paradoksalt nok er det de arbejdspladser, der har deltaget på sygefraværsuddannelsen, der har anvendt konsulenten mest. De har tilsyneladende fået forudsætningerne for at se mulighederne i at inddrage konsulenten i arbejdet med trivsel og sygefravær, både individuelt og kollektivt på arbejdspladsen. Det vil sige, at de har fået det samme værdisæt og grundlag, som ligger i konsulentens arbejde. Konsulenten møder meget modstand ift. det at tale åbent om sygefravær og dermed træde ind i medarbejderens privatsfære. Med andre ord er forudsætningerne for at anvende konsom sygefraværsud- dannelsen har trænet de deltagende arbejdspladser i at opnå. En anden forklaring er, at trivsel og sygefravær er et emne, som der arbejdes med mange sulenten ikke til stede på alle arbejdspladser; netop de forudsætninger, steder. Et emne, der er skrevet og fortsat skrives meget om. Ledere, der ikke har deltaget i uddannelsen, har deres egne netværk og deres egne erfaringer at bygge på. Det er derfor en stor udfordring at give alle lederne en fælles forståelse af, hvordan trivsel og sygefravær kan håndteres, og hvilken nytte man kan have af en sygefraværs- og trivselskonsulent. Det gode eksempel: Område Vest Social og Handicap Område Vest Social og Handicap er et godt eksempel på, hvordan erfaringerne fra syge- fraværsuddannelsen spredes, og hvordan anvendelsen af sygefraværs- og trivselskonsulen- ten spredes til alle områdets mellemledere. Område Vest havde en arbejdsplads, som deltog på sygefraværsuddannelsen. Undervejs i uddannelsen havde Område Vest nogle fællesarrangementer, hvor den deltagende aropfordrer områdele- deren sine ledere til at anvende trivsels- sygefraværskonsulenten, både i forbindelse med kollektive arrangementer og i forbindelse med konkrete sygeforløb. Mellemlederne kender bejdsplads har viderebragt erfaringerne fra uddannelsen. Derudover således de muligheder, der er for at hente hjælp i forskellige situationer. Ifølge områdelederen er der nu mere åbenhed om sygefravær, og det er helt naturligt at kontakte medarbej- dere tidligt i et sygdomsforløb. Den fremtidige indsats Projektets største udfordring er først at få spredt budskabet om i endnu højere grad at italearbejdspladserne til at sætte trivsel og sygefravær på arbejdspladserne. Dernæst at få bruge - 7 -

8 de redskaber, der kan anvendes til at forebygge sygefravær - og samtidigt håndtere sygeog de tilbageblevne kolleger. Den optimale løsning vil være, at de resterende arbejdspladser i projektets målgruppe bliver tilbudt en sygefraværsuddannelse. Dette har ikke været muligt, da der ikke er midler til, at meldinger bedst muligt, både i forhold til de sygemeldte alle deltager. Midtvejsevalueringen en anbefaler derfor, at der i fremtidige lederuddannelser indtænkes syge- fravær og trivsel og ligeledes inddrages medarbejderrepræsentanter på dele af uddannelsen. Det anbefales endvidere, at den øverste ledelse sammen med områdelederen italesætter behovet for større fokus på sygefravær og trivsel og opfordrer arbejdspladserne til at anvende de relevante redskaber. I den forbindelse anbefales det, at sygefravær og trivsel bliver en del af den økonomiske dagsorden. Det kan vise sig at give en stor økonomisk gevinst for arbejdspladserne, men også for jobcentret, der som bekendt også er en del af Tønder Kom- munes samlede økonomi

9 2. Sygefraværsuddannelsen Ledere, tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter fra otte arbejdspladser har deltaget på sygefraværsuddannelsen. Uddannelsen har taget udgangspunkt i anerkendende teorier og i værktøjer målrettet samarbejde, arbejdsmiljø, sygefravær, produktivitet og kvalitet. Indhold i uddannelsen Der blev arbejdet med systemiske, anerkendende teorier samt værktøjer til at bedre samhøjere produktivitet og kvali- arbejdet, bedre arbejdsmiljøet, opnå lavere sygefravær, opnå tet. De teoretiske elementer var oplæg om systemiske grundteorier, som blev drøftet på holdet og i læringsgrupper. Den praktiske del bestod af oplæg, hvor underviser præsenterede konkrete værktøjer, og individuel og gruppebaseret træning i forskellige interview-, konsultations- og dialogformer. Forløb: 5 x 2 dages undervisningsmoduler. Imellem modulerne arbejdede deltagerne i læ- ringsgrupper med egne projekter og teoretisk fordybelse og forståelse. Omdrejningspunktet var, at deltagerne arbejdede med teori og metoder i forhold til praksis i deres egen organi- sation. MacMann Berg har gennemført undervisningen. Det er banebrydende, at både leder og medarbejderrepræ- sentanter deltager fra arbejdspladsen En leder kan ikke alene ændre på kommunikation og arbejdskultur. I samarbejde mellem leder og medarbejderrepræsentanter er det lettere at ændre på den måde, kommunikatioså man ikke alene skal bringe redskaberne hjem. Strategisk er nen foregår på omkring trivsel og sygefravær. Det er godt at have dem med, det godt for TR og AMR, også fordi at der hele tiden sker nye ting i organisationen. Det er nemmere at få redskaberne brugt og implementeret. Mellemleder Det har været nemmere at videregive nogle ting til vores kolleger, fx den viden man har fået om kommunikation. Det har vi haft med på gruppemøder og snakket med kollegerne, så de også har følt et medansvar. Medarbejderrepræsentant Der må også være nogle ting, som medarbejdere oplever anderledes end lederen. I stedet for de ting vi har arbejdet med kun kommer fra os som ledere. Mellemleder Gennem fælles deltagelse på kurset har leder og medarbejderrepræsentanter lært hinanden bedre at kende og har opnået en fælles forståelse af, hvordan der skal arbejdes med trivsel og sygefravær på arbejdspladsen. De ser nu i højere grad opgaven med at nedbringe syge- fraværet som et fælles ansvar. Den tid, man har haft sammen på kurset, har gjort, at man kender hinanden bedre, og man derfor lettere kan sige nogle ting til lederen. Medarbejderrepræsentant - 9 -

10 Som TR gør det, at man har fået et medansvar. I stedet for at det kun er lederen, der har ansvaret, så er det nu organisationen, der har ansvaret. Medarbejderrepræsentant Vi er alle sammen ansvarlige for det psykiske arbejdsmiljø. Det har givet nogle ahaat man taler samme sprog og er på samme opgave, men med hver sit perspektiv. Det giver en helt anden helhed omkring det. Det er positivt. Der er samme kommunikative ballast, så snakker man oplevelser. Medarbejderrepræsentant Det har en meget stor betydning, at også TR og AMR er med. Det betyder, ikke så meget forbi hinanden. Der er større forståelse for, at man ikke kan fortsætte i uende- lighed med at have syge ansatte. Der er derfor større mulighed for at handle, end hvis kun lederen var sendt af sted. Områdeleder Der var store niveauforskelle på deltagerne God og åben kommunikation er en forudsætning for bedre håndtering af sygefravær Både TR og AMR oplever, at undervisningen har været på et meget højt plan - et ledelseshøjere niveau. Flere af lederne har tidligere været på lederuddannelse og havde kendskab til systemteori. En enkelt plan, mens nogle af lederne godt kunne have tænkt sig et endnu leder var helt ny og giver udtryk for, at uddannelsen har haft meget stor betydning for hen- des ledelse og styring af området. Hun betragter det som sin lederuddannelse. TR og AMR havde det svært med læsestoffet. Underviser Jeg synes, at det har været svært nogle gange at følge med, da det er på et højt plan. Det, jeg mener, er, at det er på lederbasis med mange fine ord, som jeg ikke bruger til hverdag. Medarbejderrepræsentant Uddannelsen har taget udgangspunkt i systemisk ledelsesteori, som en forudsætning for at kunne tale om sygefravær. Deltagerne på kurset bekræfter, at de i dag i højere grad i deres daglige virke tænker ledelse, kommunikation, trivsel og sygefravær sammen. Vi har snakket ligeså meget trivsel og arbejdsmiljø; det er det, der har været essensen. Det, at snakke bedre trivsel er en bedre måde at snakke sygefravær på. Medarbejderrepræsenhvordan man strukturerer dialog, møde og information. Denne systemiske tankegang er forudsætning for at kunne tant Vi har lært at få tingene på bordet og få alle hørt - og lært om, håndtere sygefravær. Mellemleder Vi har mere lært forudsætninger for at kunne håndtere sygefravær end egentlig håndtering af sygefravær. Mellemleder Det, man siger, eller tror man siger, det er ikke sikkert, det er sådan det forstås. Jeg er mere opmærksom på er det forstået og hvordan er det forstået?. Mellemleder

11 Uddannelsen har medvirket til italesættelse af sygefravær på arbejdspladserne Ifølge de interviewede har uddannelsen medvirket til, at det nu er mere naturligt at tale om sygefravær på arbejdspladsen, og at der er mere åbenhed herom og også om de ting, der kan medføre sygefravær. Berøringsangsten er ifølge de interviewede blevet mindre, modsat tidligere, hvor sygefravær i højere grad har været en privat sag. Undervisningen handlede om, hvordan man kommunikerer, og at kommunikationen skal være tydelig og konkret. At man snakker lidt mere om det i huset. Og at være mere opmærkat sygefravær og de ting man kan gøre som. Mellemleder Jeg tror, noget af det allerbedste ved det kursus er, ift. det er kommet rigtig meget i fokus. Det er ikke bare noget, der hører privatsfæren til, det er en del af vores arbejdsplads. Det er blevet italesat. Medarbejderrepræsentant Kontakten til sygemeldte medarbejdere er blevet bedre og foregår tidligere Uddannelsen har også medført mere kontakt i forbindelse konkrete sygemeldinger. Såvel den interviewede ledelse som de interviewede medarbejdere giver udtryk for, at kontakten til de sygemeldte er blevet bedre og tidligere. Medarbejderne kan nu se formålet med tidlig kontakt og bevarelse af kontakt til arbejdspladsen. De giver udtryk for, at arbejdspladsen tager omsorg og føler det ikke som en kontrol at blive kontaktet tidligt. Afdelingslederen ringede ca. 1 gang om ugen. Det betyder rigtig meget. Jeg føler det ikke som en kontrol, men som en interesse i min person hvordan har du det?? Tidligere langhvordan jeg havde det og ikke ville jage med mig. Det er de gode til at vise. Modsat min tidligere arbejdsplads. Der går ikke lang tid tidssygemeldt medarbejder De ringer hjem. Det var oprigtigt, at hun ville vide, her, inden de ringer. Med de ting, hvor der kunne gå måneder eller 14 dage, så er det rart de viser interesse. Jeg tror, det er meget meget vigtigt, at man bevarer kontakten. Du føler, du er kommet hurtigere i gang, fordi du har hele tiden haft et ben indenfor. Tidligere sygemeldt medarbejder Det har været et emne på personalemøder. Lederen har sagt, at det var ikke for at puste folk i nakken, men for at høre til deres ve og vel. Men man ved også godt, det er en virksomhed og det skal køre. Medarbejder Jeg føler, at der er en tillid til mig. Hvis jeg siger, at jeg fejler det og det, og at der går så lang tid, så bliver der ikke set skævt til det. Det er rart med den åbenhed. Medarbejder

12 Fra personalemøder til dialogmøder På uddannelsen er ledere og medarbejdere blevet undervist i, hvordan personalemøder og andre samtalefora kan anvendes til at italesætte trivsel og sygefravær. Der har været fokus på, at personalemøder ikke blot skulle være informationsmøder, men inddragende møder, hvor personalet inddrages som et reflekterende team, og hvor alle problemer og udfordrine arbejdspladser har oplevet ger tages op også besparelser. Medarbejdere fra de deltagende en ændring af den måde, som personalemøderne fungerer på, og de har oplevet, at de her kunne komme af med deres frustrationer på en positiv måde. Vi har personalemøder om torsdagen. Og hun kommer om morgenen. Og hun har holdt møder i grupperne. Det er noget, hun har været på kursus i. Man skal fremhæve de gode ting. Det gav et eller andet og sidde og sige, at når det kører godt, så er det fordi, det og det fungerer. Og det følger hun så op på. Tingene kommer op til overfladen, så man ikke bræn- der inde med frustrationerne. Det er blevet bedre. Medarbejder Ting får ikke lov til at ulme. Medarbejder De er blevet mindre bange for at være konfronterende på positiv måde. Områdeleder Fælles ansvar for opgaverne i en forandringstid I en tid, hvor der spares og omstruktureres, og hvor der ikke altid kan indkaldes vikarer ved sygdom, kan medarbejderne let miste troen på, at de kan få arbejdet til at fungere optimalt. De kan også være bange for at gå ned med stress, fordi de skal nå mere, end de kan magte. Ledere og medarbejderrepræsentanter har i forlængelse af kurset arbejdet med, hvordan forskellige afdelinger, områder og faggrupper har kunnet arbejde sammen om at løse opgatil mere sygefravær pga. kollegers sygemeldinger. verne for at undgå, at sygefravær fører Jeg prøver personligt at bruge det i min kommunikation og til at få grupperne til at fungere Fokus er på, hvad opgaverne er, i stedet for på gærdet mellem grupperne. Der kan jeg bruge redskaberne. Om det er synligt, det ved jeg ikke, men vi løser opgaverne. At få medar- bejderne til at forstå og hjælpe hinanden. Det er den måde, hvorpå man kan støtte hinanden i grupperne. Mellemleder En positiv imødegåelse af besparelser og omstruktureringer har ifølge de interviewede både på medarbejderniveau og lederniveau været medvirkende til, at medarbejderne bedre har kunnet håndtere besparelser og omstruktureringer. Derfor har det forebygget sygefravær. Hele den forandring, kommunen er igennem med, at der mangler penge, gør, at vi hele tiden er inde og arbejde med forandringer. Når man arbejder med forandringer i praksis, og de italesættes, rustes medarbejderne. Områdeleder Vi har også lært noget om, hvordan man håndterer forandringstiderne. Det har været meget belejligt, at dette kursus har været oveni besparelser. Mellemleder

13 Der er en positiv tilgang til besparelser. Det er et vilkår, som vi må sørge for at have det så godt vi kan, under. Områdeleder For os har det gjort, at vi har snakket mere om det. Vi snakker om det. Der er blevet mere åbenhed omkring det. Det er ikke så farligt endda. Mellemleder Bedre håndtering af krydspres mellem forventninger oppe og nede fra Uddannelsen har som nævnt givet nogle redskaber til, hvordan hhv. mellemleder og medar- bejder bedre kan håndtere krydspres. På mellemlederen fra hhv. ledelse og medarbejdere, og på medarbejderen fra hhv. mellemleder og bruger. Du står midt i et krydspres med pres begge veje fra. Men det gør medarbejderne også, de bliver presset af mig og fra borgerne, og de bliver presset på, at de skal gå på kompromis med deres fag hver dag. Det er svært, det kan jeg godt se. Mellemleder Jeg bliver ligesom et filter, fordi jeg er deres leder. Jeg kan godt give dem et skub og sige, vi løser det i samarbejde. Men jeg giver dem jo også skub. Mellemleder Jeg har valgt at have flere dialogmøder med medarbejderne. Gruppen har ønsket at lave et møde med temaet: hvordan er det at være medarbejder i en organisation, der hele tiden ændrer sig? Og så tager vi en psykolog eller en coach med. Mellemleder Det er vigtigt at fortælle, det man kan, og så sige: mere kan jeg ikke sige lige nu. Mellemleder De arbejdspladser, der har deltaget, er mere åbne omkring sygefravær, og hvordan sygefravær kan undgås Områdeledelsen giver udtryk for, at der kan mærkes en forskel på de arbejdspladser der har og de, der ikke har deltaget på sygefraværsuddannelsen. Ligeledes giver trivselskonsulenten udtryk for, at der er større forståelse for arbejdet med sygefravær blandt de arbejdspladser, der har deltaget i sygefraværsuddannelsen. Jeg synes, jeg kan mærke en forskel. Sygefravær synes at være mere italesat på de arbejdsmere aktive og har prøvet pladser, som har deltaget. Områdeleder [De deltagende arbejdspladser] har ikke berøringsangst og er nogle ting. Sygefraværs- og trivselskonsulent Det er blevet meget mere tydeligt for lederne, hvornår det er, man trækker på hvilke res- sourcer. De er blevet mere sikre i de forskellige samtaleformer r fx sygesamtaler og omsorgs- samtaler. Områdeleder

14 To arbejdspladser, som ikke har deltaget i sygefraværsuddannelsen, er blevet interviewet. Lederne på de to arbejdspladser tager også udgangspunkt i en anerkendende tilgang, og der synes at være en god arbejdskultur på de to arbejdspladser, ligesom der er mange gode procedurer og tiltag, som har fokus på at øge trivslen og reducere sygefraværet. Alligevel kan der spores nogle forskelle: Arbejdspladserne bruger ikke sygefraværs- og trivselskonsulenten. lenten. De bruger egne netværk og deler ikke helt samme forståelse af, at der i højere grad er brug for tidligere kontakt, og hvordan denne tidlige kontakt kan håndteres. Lederne giver udtryk for, at den økonomiske dagsorden fylder så meget, at det er svært at finde tid til at sætte fokus på trivsel og sygefrapga. stigende ar- vær, og at det derfor også er svært at forebygge langtidssygemeldinger bejdspres. Langtidssygemeldingerne overrasker ikke. Vi vidste, at en konsekvens af besparelserne ville blive stresssygdom for medarbejderne. Vi har ikke lavet en strategi for imødegåelse endnu. Mellemleder, som ikke har deltaget på uddannelsen Personalegruppen ville føle sig kontrolleret, hvis man bliver ringet op for hurtigt Medarbejfordi det står der i politikken. Man må kun derrepræsentant, som ikke har deltaget på uddannelsen Det ville også blive for kunstigt, hvis man ringer, spørge, hvordan de har det, kun hvad de fejler. Mellemleder, som ikke har deltaget på ud- dannelsen

15 3. Sygefraværs- og trivselskonsulent I september 2010 ansatte Tønder Kommune en sygefraværs- og trivselskonsulent. Konsulenten rådgiver kommunens ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsenom forebyggelse og håndtering af sygefravær og muligheder for fastholdelse af syge- tanter meldte medarbejdere. Der er afsat 20 timer om ugen til rådgivning i projektet. Konsulenten giver generel information om og drøfter forskellige emner inden for trivsel og sygefravær på møder, workshops og i informationsmateriale. Derudover giver konsulenten konkret rådgivning i forbindelse med sygefravær, f.eks. håndtering af omsorgssamtaler, langtidssygemeldinger, rundbordssamtaler mv. Mange arbejdspladser er ikke klar til at bruge konsulenten Konsulenten blev ansat samtidig med, at kommunen var i gang med at reducere medarbejderstaben. Det betød, at arbejdspladserne ikke var klar til at tage konsulenten i brug, idet fokus var et helt andet sted. Derfor har en del af hendes arbejde bestået af at gøre opmærk- som på sig selv ude på de forskellige arbejdspladser. Fokus er et andet sted. Folk blev provokeret af at skulle tænke trivsel. Fokus er på personaleder anvender hende, dvs. de reduceringer. Sygefraværs- og trivselskonsulent Ifølge konsulenten er det hovedsageligt de stærkeste ledere, ledere, der i forvejen er fagligt rustet til at arbejde med trivsel og sygefravær ud fra en anerkendende tilgang. Det kommer også til udtryk ved, at det fortrinsvist er ledere, som har deltaget på sygefraværsuddannelsen, der anvender konsulenten. De har ikke berøringsangst, er mere aktive og har prøvet nogle ting. Sygefraværs- og trivsygefraværs- og triv- selskonsulent Det er evaluators vurdering, at forudsætningen for at kunne anvende selskonsulenten er, at lederen og arbejdspladsen har etableret eller er indstillet på at etable- re en åben dialog om medarbejdernes trivsel og sygefravær ud fra en anerkende tilgang. Berøringsangsten over for trivsel og sygefravær kan blive forstærket af personalereducerin- gerne. Det er ikke alene sygefraværs- og trivselskonsulenten, der rådgiver om emnet Ledere og medarbejderrepræsentanter har ofte deres egne netværk, de anvender, når de skal håndtere sygefravær. Lederne bruger HR afdelingen eller andre ledere i deres netværk, mens medarbejderrepræsentanterne bruger deres faglige organisationer. De interviewede medarbejderrepræsentanter, der ikke har deltaget i sygefraværsuddannelsen, giver udtryk for, at de får rigelig information fra deres faglige organisationer, og at de ikke kan overskue at sætte sig ind i mere information. De undrer sig over, at der ikke er et samarbejde med de faglige organisationer om at udbrede budskabet i fællesskab

16 Flere arbejdspladser har en tilgængelig og synlig mappe med materiale om emnet En af de interviewede arbejdspladser fortæller, at de har lavet en tilgængelig og synlig map- pe med materiale fra bl.a. sygefraværs- og trivselskonsulenten. En mappe, som både leder og medarbejdere orienterer sig i, når de har brug for det. Sygefraværs- og trivselskonsulenten fortæller, at der er flere arbejdspladser, der har lavet sådan en mappe, og at der jævnligt gøres opmærksom på den på personalemøder. Gennemgang g af sygefraværs- og trivselskonsulentens aktivi- teter I det følgende gennemgås de aktiviteter og det informationsmateriale, som sygefraværs- og trivselskonsulenten selv har iværksat, eller indgår i. 1. Webside sygefravær og trivsel Det har ikke været muligt at tælle antal besøgende på websiden. På baggrund af interviews med forskellige ledere og trivselskonsulent er det evaluators vurdering, at websiden overve- jende anvendes, når en leder søger efter noget bestemt materiale. Der er dog formentlig flere, der læser nyhedsbrevet, jf. nedenfor. Den bruges, men det er svært at finde noget derinde. Men jeg fik på kurset en køreplan til, hvordan man kan finde ting derinde. Mellemleder 2. Folder til ansatte Sygefraværsvejledning Der er udarbejdet en folder til ansatte om, hvordan sygefravær håndteres. Det er en hjælp til lederne, så de kan give folderen til de ansatte. Sygefraværskonsulenten er kommet på perhvad politikken er og hvordan man kan hjælpe, og hvad der sker sonalemøder og har fortalt, i sygedagpengesystemet. Jeg synes, den er god, fordi det er en klar køreplan. Mellemleder Lederne er lidt usikre på, i hvilke situationen, det vil være godt at uddele den - som introduk- tion til nye medarbejdere, på personalemøder eller ved sygdom. 3. Folder og workshop om fastholdelsesmuligheder, herunder virksomhedspraktik og løntilskud Flere ledere har ifølge sygefraværs- og trivselskonsulenten efterlyst information om, hvilke muligheder de har, hvis de vil gå tidligt ind i en sygefraværssag og derpå evt. selv kontakte jobcentret. Derfor har konsulenten i samarbejde med Jobcenter Tønder udarbejdet en folder med titlen: Virksomhedspraktik? 56 aftale? Fleksjob? Fastholdelsesordninger i praksis. Sygefraværs- og trivselskonsulenten har i samarbejde med jobkonsulenten fra sygedagpen- geteamet på Jobcenter Tønder afholdt kurser om mulighederne. Der synes at være et godt samarbejde mellem Jobcentret og de arbejdspladser, der er ind- stillet på at gå tidligt ind i en sygefraværssag

17 Der er flere eksempler på, at arbejdspladser i Tønder Kommune har henvendt sig til jobcent- re uden for Tønder Kommune om f.eks. virksomhedspraktik på egen arbejdsplads. Disse jobcentre har i nogle tilfælde ikke umiddelbart kendt til muligheden, men har efterfølgende sagt god for ordningen. Dvs., at det er arbejdspladsen med hjælp fra sygefraværs- og trivselskonsulenten, der har taget initiativet og banet vej for løsningen i samarbejde med de omkringliggende jobcentre. Der kan i værste fald gå op til flere måneder, uden at der sker ret meget i sagen. Der skal ske noget tidligt. Jobcentret får en sag serveret på et sølvfad. Sygefraværs- og trivselskonsulent 4. Folder: Spørgeguiden Fasthold syge medarbejdere igennem samtale Sygefraværs- og trivselskonsulenten fortæller, at hun opdagede, at ledere havde svært ved at holde en samtale, og at de ikke vidste, hvordan de skulle stille spørgsmålene. Derfor blev der udarbejdet en spørgeguide, som kan anvendes af ledere, som afholder samtale med sygemeldte medarbejdere. Det er tilsyneladende de arbejdspladser, som har fået en mere åben tilgang og mindre berøringsangst over for sygdom, der anvender guiden til at stille de rigtige spørgsmål. Jeg kom til at tænke: Hvad skal jeg have ud af det her? og Hvad skal jeg spørge om?. Det var en god hjælp. Jeg fandt nogle helt konkrete spørgsmål, som jeg prøvede at få stillet posiog vedkommende følte sig tryg. tivt og ikke lukket, så vi kunne få en åben samtale i gang, Mellemleder 5. Nyhedsbrev. Fokus nr. 1, 2, 3 og 4 Sygefraværs- og trivselskonsulenten sender et nyhedsbrev ud til alle kommunale arbejdspladser i Tønder. Nyhedsbrevet indeholder information om sygefravær og trivsel, herunder de workshops og det materiale, som arbejdspladserne kan have gavn af. Det gør da, at man lige bliver mindet om det, hvis der er en periode, hvor man ikke lige har brugt det. Jeg får altid ny inspiration og energi ved at læse noget. Mellemleder Lederne efterlyste det, den måned det ikke blev udsendt Sygefraværs- og trivselskonsulent 6. Folder og værksted om delvis rask/sygemeldinger Der er blevet afholdt otte workshops med ledere, TR og AMR om det at bruge delvise rask- /sygemeldinger. Derudover er der udarbejdet en folder om ordningen. Ordningen er blevet anvendt på alle de interviewede arbejdspladser, men det er ikke muligt at vurdere, om værksted og folder har gjort en forskel. 7. Mulighedserklæring Konsulenten har udarbejdet nogle eksempler på, hvordan en mulighedserklæring kan anvendes. En af de interviewede arbejdspladser har anvendt eksemplet til at udarbejde en mulighedserklæring til en medarbejder, jf. eksemplet på den sidste side

18 4. Et eksempel fra det virkelige liv I det følgende præsenteres et eksempel på et konkret sygeforløb på en arbejdsplads, der har deltaget på sygefraværsuddannelsen. Arbejdspladsen har bl.a. anvendt dialogmøder til at skabe større åbenhed på arbejdspladsen. Derudover har arbejdspladsen fået rådgivning fra sygefraværskonsulenten bl.a. vedr. tidlig afholdelse af samtale, mulighedserklæring og delvis raskmelding. I denne forbindelse har arbejdspladsen anvendt det materiale, der er udarbejdet om afholdelse af samtaler med syge medarbejdere (spørgeguiden), om udarbejdelse af mulighedserklæring og om delvis raskmelding. Eksemplet er udarbejdet på baggrund af interview med ledere og medarbejdere på en ar- bejdsplads i Tønder Kommune. Medarbejderen og arbejdspladsen er anonymiseret. Tidlig og vedvarende kontakt forkorter rter langtidssygemelding Hanne har været sygemeldt i tre måneder med diskusprolaps. Gennem hele forløbet har Hanne haft kontakt med sin arbejdsplads. Hun modtog blomster, flere kolleger kom på bekollegerne meget søde og opmærksomme. Så Hanne følte det ikke som en kontrol, men som en interesse i hendes person og hvordan hun havde det. søg, og lederen ringede hver uge. Lederen var omsorgsfuld og Jeg har mærket meget stor interesse. Det betyder rigtig meget. Jeg tror, jeg er blevet hurtigere rask pga. det. Hanne Dagen efter sygemeldingen blev Hanne kontaktet og bedt om at komme til samtale hos le- deren. Lederen forberedte sig på, hvilke spørgsmål hun skulle stille ved at læse folderen Spørgeguide Fasthold syge medarbejdere igennem samtale. Jeg kom til at tænke: Hvad skal jeg have ud af det her? og Hvad skal jeg spørge om?. Det var en god hjælp. Jeg fandt nogle helt konkrete spørgsmål, som jeg prøvede at få stillet positivt og ikke lukket, så vi kunne få en åben samtale i gang og vedkommende følte sig tryg. Hannes leder Desuden deltog Hanne i personalemøder, mens hun var sygemeldt. Ud over den normale dagsorden blev der talt åbent om Hannes situation. Det har betydet meget ikke bare at være hjemme, men at være her og være velkommen. Bare det at være med. Hanne Senere blev Hanne delvist raskmeldt og begyndte at arbejde 15 timer om ugen. Sidenhen blev hun tilbudt eftermiddagsvagter, fordi hun har svært ved at komme op om morgenen, og fordi der ikke er så mange praktiske opgaver om eftermiddagen. Derudover oplever Hanne, at hun selv er blevet god til at spørge om hjælp, og at kollegerne også er gode til at spørge. Der er meget åbenhed, så de andre på arbejdspladsen ved godt, hvad der er galt med dig. Og jeg synes, at vi i vores personalegruppe er meget opmærksomme på hinanden, både i modgang og medgang. Man arbejder på at få hinanden tilbage, når man er klar. Hanne

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops?

TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? TRIO-samarbejde om trivsel og sygefravær Søde sager eller syrlige drops? Erhvervspsykolog Michael Munch-Hansen Seniorkonsulent Anne Sophie Hensgen Arbejdsmiljøkonference d. 11. november 2014 Formål 1.

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Sygefravær og trivsel 2015

Sygefravær og trivsel 2015 Personaleinformation Sygefravær og trivsel 2015 - hvad taler lederen med den sygemeldte om? (1-5 - 15) Velkommen til Sygehus Lillebælt HR-afdelingen Sygefravær & Trivsel 2015 Sygefravær & trivsel 2015

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser

Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser Aarhus kommune: Strategisk arbejde med sygefraværspolitik som rammesætning for retningslinjer og indsatser v. Personalekonsulent Lærke Gelineck Berg og Fælles-AMR Rikke Gierahn Andersen Inspiration - videndeling

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan. Handicapområde Guldborgsunds handleplan i forbindelse med stress på arbejdspladsen. Med udgangspunkt i Guldborgsund Kommunens stresspolitik har vi i Handicapområdet Guldborgsund udarbejdet følgende handleplan.

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 14.10.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, 3 8000 Aarhus T: 8612 8855 www.cabiweb.dk Nogle medarbejdere er mere syge end andre - Hvordan hjælper vi bedst de mest syge? Camilla Høholt Smith

Læs mere

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato

Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato Sygefravær - hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Birgitte Poulsen, seniorkonsulent Skriv sted, dato HD i Organisation & Ledelse Proceskonsulent ISS Facility Services Handelshøjskolen i Århus Birgitte

Læs mere

Samarbejdsorganisationen i en ny tid

Samarbejdsorganisationen i en ny tid Samarbejdsorganisationen i en ny tid udfordringer og alternativer Workshop 3, CSA Årsmøde 2015 CBS d. 26.3.2015 Hans Jørgen Limborg og Sisse Grøn BAGGRUNDEN FOR DENNE WORKSHOP: TO PROJEKTER OM SAMARBEJDSSYSTEMETS

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen

Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde. v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen Faglighed, arbejdsmiljø og kultur en helhedstanke i forebyggende arbejde v. Sektorsikkerhedsleder Rikke Kvist og Projektleder Marlene Andersen DELTAGENDE DØGNTILBUD SPECIALSEKTOREN SOCIAL- PSYKIATRI HANDICAP

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen

Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen TEMA Psykisk arbejdsmiljø Det gode personalemøde og arbejdspladskulturen Værktøj nr. 6 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 5 i serien Vi finder os ikke i stress! Det gode personalemøde og

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1

Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale. www.cabiweb.dk. 18.04.2013 Side 1 Heldagstemaarrangement - netværket Sygefravær hvem, hvad og hvordan og den svære samtale Netværksansvarlig Center for Aktiv og Seniorkonsulent Beskæftigelsesindsats Camilla Høholt Åboulevarden Smith, mobil

Læs mere

Langtidsfrisk i Region Sjælland et grundlag for læring. kort FORTALT

Langtidsfrisk i Region Sjælland et grundlag for læring. kort FORTALT Langtidsfrisk i Region Sjælland et grundlag for læring kort FORTALT Titel:»Langtidsfrisk i Region Sjælland et grundlag for læring. Kort fortalt«udgivet: Februar 2014 Projektgruppe Region Sjælland, Koncern

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal

Kursusoversigt 2014/15. Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Kursusoversigt 2014/15 Kurser for tillidsvalgte og medlemmer af Dansk Metal Keld Brødsgaard Afdelingsleder/ Simon Palm Lene Boholm Bibliotekar/ Per Andersen Ulrik Rasmussen Faglig sekretær/ Metals kursus-

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg

Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

God morgen og velkommen

God morgen og velkommen HVILKE CENTRALE UDFORDRINGER OG HANDLEMULIGHEDER HAR VIRKSOMHEDEN I ARBEJDET MED AT SÆTTE FOKUS PÅ SYGEFRAVÆR? AM 2009 God morgen og velkommen Stil jer i en rundkreds Kryds nu rundkredsen så hurtigt som

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

DISCUS A/S RAPPORT. Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune

DISCUS A/S RAPPORT. Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune RAPPORT Kvalitativ undersøgelse af langtidssygemeldte i Aalborg kommune Marts 2006 Indhold Indledning 3 Formål... 3 Undersøgelsens metode... 3 Læsevejledning... 4 Resume 6 Anbefalinger 12 Profil af de

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere

Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Sygefravær blandt ikke-vestlige indvandrere er markant højere end blandt danskere Indvandrere med ikke-vestlig baggrund er sygemeldt længere og oftere end deres etnisk danske kolleger. Og når de raskmeldes,

Læs mere

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse

Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse. Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projekt Servicecenter for Sygdomsforebyggelse & Arbejdsfastholdelse Projektet er forankret i Jobcenter Viborg og samarbejder primært med følgende afdelinger: Sygedagpengeafdelingen Jobservice Anden aktør

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet

Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Skema over organisering, indsats og udviklingsaktiviteter på sygedagpengeområdet Dato: sommer 2009 Jobcenter: Holstebro Kontaktperson (navn, mail, tlf.): Elsebeth Dam Simonsen, eds@holstebro.dk, tlf. 96113841

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Vigtigt at vide om sygdom

Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom Vigtigt at vide om sygdom indeholder en gennemgang af nogle problemstillinger, som du skal være opmærksom, hvis du har sygemeldte medarbejdere. Syge medarbejdere vil ofte kunne

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere