august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "august 2010 Resumé At arbejdsgiver dermed"

Transkript

1 august 2010 Køn, løn og ledelse Resumé Uanset krise eller opsving så er Danmarks styrke en fleksibel og højt uddannett arbejdskraft. Denne analyse ser på barrierer og muligheder for at alle, uanset køn, kann bruge deres evner ogg potentialer på arbejdsmarkedet. Fokus forr analysen er lønforskelle imellem kvinder og mænd, åbenhed omkring løn samt andelen af kvindelige ledere i private og offentlige organisationer. Åbenhed bidrager positivt til udbredelse af ligeløn imellem kønnene. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor mange der oplever, at der på arbejdspladsen er åbenhed om løn, og hvor mange der ønsker åbenhed. I befolkningen siger 28 procent, at der på deres arbejdsplads er åbenhed om, hvad den enkelte medarbejder får i løn. Der er dog betydeligt flere, nemlig 47 procent, som mener,, at der bør være størree åbenhed på den enkelte arbejdsplads om, hvad hver enkelt medarbejder får i løn. På et arbejdsmarked, hvor alle talenter skal i spil, er det et problem, at for få kvinder er en del af ledelsen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 95 procent af alle topledere er mænd. 83 procent af alle ledere i den private sektor er mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem køn og ledelsesniveau, idet andelen af kvindeligee ledere stiger, i takt med m at stillingsniveauett falder. Anbefalinger Der er brug for meree fokus på køn, løn og ledelse, så alle talenter kan komme i spil. Derfor anbefaler IDA: At arbejdsgiver re med 10 ansatte og med m min. 3 ansatte i hver stillingskategori udarbejder lønstatistikker opgjort på køn og dermed skaber opmærksomhed på ligeløn. At både offentlige og private virksomheder laverr handlingsplaner for at få flere kvinderr i ledelse. At både offentlige og private virksomheder i udgangspunktet er åbne omkring løndannelse både i forhold til løn, tillægg og personalegoder.

2 Vi har behov forr alle talenter Danmarks styrkeposition er et fleksibelt og højt uddannet arbejdsmarked med en høj grad af samarbejde på tværs af hierarkier og fagskel. Skal Danmark udnytte denne styrkeposition også i krisetider, forudsætter det, att alle muligheder og potentialer udnyttes bedst muligt. m Det vil sige, at alle talenter får mulighed for at udfolde sig. Det gælder også på tværss af køn. Når Ingeniørforeningen i denne analyse sætter fokus på udfordringerne omkring lige forhold for kvinder og mænd på p arbejdsmarkedet, sker det ud fra en holdning om, at alle uanset køn skal have mulighedd for at udnytte sine potentialer, også i arbejdslivet. IDA ser dett samtidig som en samfundsinteresse, fordi et arbejdsmarkedd med ulige forhold for kvinder og mænd virker hæmmende for en optimal brug af de erhvervsaktives evner. Analysen bygger på holdninger og viden hos danskerne, hos de danske virksomheder og blandt medlemmer af Ingeniørforeningen. Data er indsamlet i foråret 2010 og stammer fra tre undersøgelser. Dels en befolknings- og en virksomhedsundersøgelse gennemført for IDA af Capacent og dels en medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnitt af erhvervsaktive medlemmer af Ingeniørforeningen mellem 18 og 65 år. Ligeløn er vigtig for danskerne Ligeløn mellem kvinder og mænd står for befolkningenb n som en af de vigtigste sager at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag. d Tre udd af fire (74 procent) i den erhvervsaktive del aff befolkningen mener, det er meget vigtigt eller vigtigt at kæmpe for ligeløn mellem kvinder og mænd. Kun bedre arbejdsmiljø og mindre stress fremhæves af endnu flere (84 procent) som en vigtig/meget vigtig sag at kæmpe for. Interessen for ligelønn er størst blandt kvinder, hvoraf 86 procent mener, det er vigtigt/meget vigtigt at kæmpe for. Blandt mænd m er det 62 procent, der fremhæver dette forhold. Side 2

3 Tabel 1: Hvad er det vigtigste at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag? Andel der har svaret vigtigt eller meget vigtigt Mænd Vigtigt/ meget vigtigt Befolkning kvinder Vigtigt/ meget vigtigt Alle Vigtigt/meget vigtigt Ligeløn mellem kvinder og mænd Mere fleksibel arbejdstid Længere opsigelsesvarsler Højere løn ogg pension Mere ferie ogg fritid Ret til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse ved afskedigelse Bedre arbejdsmiljø og mindre stress Arbejdsgiverbetalt hjælp til at finde nyt job ved afskedigelse Højere dagpenge i de førstee 6 måneder af en ledighedsperiode Flere kvindelige ledere Bedre adgang til efteruddannelse Betalt frihed ved barn syg (hele barnets sygeperiode) ) 62% 60% 46% 57% 50% 60% 78% 47% 46% 23% 62% 39% 86% 78% 37% 66% 60% 63% 90% 46% 46% 44% 74% 50% 74% 69% 42% 62% 55% 61% 84% 47% 46% 34% 68% 45% Anm.: Hvert forhold f er besvaret med en af følgende f svarmuligheder: Meget vigtigt, vigtigt, hverken-eller, mindre vigtigt, Slet ikke vigtigt, Ved ikke. Tabellen viser andel, der har svaret vigtigt eller meget vigtigt. Kilde: Befolkningsundersøgelsen Når ligeløn i den grad fremhæves som et indsatsområde, skyldess det nok især, at der blandt mange erhvervsaktive også er e en opfattelse af, at der i dag ikke er ligeløn mellem kvinder og mænd, som laver det samme og har samme erfaring. Som det fremgår af tabel 2, er dett mindre endd halvdelen (46 procent) af den erhvervsaktivee del af befolkningen, der mener, at der er ligeløn mellem kvinder og mænd påå deres arbejdsplads. Både i befolkningen og blandt IDAs medlemmer er der færre kvinder end mænd, der mener, der er ligeløn (tabel 2). Det indikerer, at kvinder er mere opmærksomme end mænd på, om de får samme s løn som deres mandlige kollegaer. Den relativt store andel, som svarer ved ikke på dette spørgsmål, vidner om, at der ikke er fuld synlighed eller gennemsigt ighed om lønforholdene på den lokale arbejdsplads. Side 3

4 Tabel 2: Opfattelse aff ligeløn opdelt på køn Befolkning Er der efter din d opfattelse ligeløn mellem kvinder og mænd, som laver det samme og o har samme erfaringer, på din arbejdsplads? Ja Nej Ved ikke Mand 52% 25% 23% Kvinde 39% 39% 22% Alle 46% 32% 22% IDA medlemmer Mand 50% 14% 37% Kvinde 37% 32% 31% Alle 47% 18% 35% Total 100% 100% 100% Kilde: Befolkningsundersøgelsen og IDA medlemsundersøgelsen 100% 100% 100% Manglende e gennemsig gtighed om løn Et velfungerende lønsystem med lige løn for lige arbejde forudsætter også en vis grad af åbenhed om løn. Uden denne åbenhed å er det vanskeligt at bekræfte eller afkræfte, om der er ligeløn mellem m kvinder og mænd. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor mange der oplever, at der på arbejdspladsen er åbenhed om løn, og hvor mange der ønsker, at der er større åbenhed. I befolkningen siger 28 procent, at a der på deres arbejdsplads er åbenhed om, hvad den enkelte medarbejder får i løn. Der er dog betydeligt flere, nemlig 47 procent, der mener, at der bør være større åbenhed på den enkelte arbejdspladss om, hvad hver enkelt medarbejder får i løn (tabel 3). Blandt medlemmer af Ingeniørforeningen er e det kun 10 procent, der oplever åbenhed om lønforhold på arbejdspladsen. Denne store forskel mellem befolkningen i almindelighed og ingeniørerne viser, att tallene dækker over store forskelle faggrupperne imellem. Ingeniørerne er i høj grad privatansatt te, så åbenhed omkringg løn er også kendetegnet ved, at der er forskel mellem det offentlige og det private arbejdsmarked. Tabel 3: Synlighed om løn Er der åbenhed på arbejdspladsen om løn Befolkning IDA medlemmer Virksomheder Privat Offentlig ansat ansat Alle Ja 28 % 5% 22 % 10 % 20 % Nej 44 % 90 % 64 % 83 % 76 % Ved ikke 28 % 5% 13 % 7 % 4 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bør der være åbenhed om løn på arbejdspladsen Ja 47 % 33 % 55 % 39 % 21 % Nej 34 % 46 % 27 % 41 % 71 % Ved ikke 19 % 21 % 19 % 20 % 9 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse. Side 4

5 Der ses nemlig at være stor forskel på IDAA medlemmer i den private og offentlige sektor. Kunn 5 procent af de privatansatte svarer, at derr er åbenhed om løn på arbejdspladsen. I den offentlige sektor er det godt hver femte (22 procent). Der er ogsåå mange flere i den offentlige sektor (55 procent), der ønsker, at der er åbenhed om løn på arbejdspladsen. I den private sektor er det hver tredje t IDA medlem, der mener, der bør være åbenhed om løn på arbejdspladsen. Blandt de adspurgte private virksomheder er der god overensstemmelse mellem, hvor mangee virksomheder der harr åbenhed om løn, og hvor mange der mener, der bør være åbenhed om løn. I begge tilfælde er dett hver femtee virksomhed. Lønforskel le mellem kvinder og mænd Tal fra IDAs egne lønstatistikker viser umiddelbart, at der på både det private og det offentlige område er forskel mellem kvinder og mænds løn. En sammenligning af løn mellem kvinder og mænd m bør dog til enhver tid tage højde for,, at kvinder og mænd også i mange tilfælde har forskellige arbejdsforhold. Eksempelvis er det en kendsgerning, at flere mænd end kvinder har en ledende stilling. Og når ledere som regel får mere i lønn end ansatte uden ledelsesansvar, vil mændene som gruppe betragtet alt andet lige også få en højere løn end kvinder. Selvom der tages højde for sådanne kendte forskelle, er der stadig lønforskelle mellem kvinder og mænd, som ikke umiddelbart kan forklares ud fra disse kendte forskelle. Nedenståendee tabel viserr den gennemsnitlige månedsløn for kvindeligee og mandlige medlemmer af IDA, opdelt på hhv. privat/ /offentlig ansættelse og forskellig anciennitet. Det fremgår umiddelbart, at de største forskelle mellemm kvinder og mænd findes i den private sektor. En nyuddannet mand, somm bliver ansat i den private sektor tjener i gennemsnit kr. om måneden. m Det er 684 kr. mere end en nyuddannet kvinde får. Tabel 4: Løn og lønforskelle for kvinder og mænd m i privat og offentlig ansættelse. Ingeniører og cand. scienter uden ledelsesansvar. PRIVAT ANSAT Nyuddannet 10 års anciennitet 20 års anciennitet OFFENTLIG ANSAT Nyuddannet 10 års anciennitet 20 års anciennitet Mand Kvinde Forskel Procent 2,1% 2 2,6% 2 6,5% 6-1,4% 2,6% 2 1,9% 1 Anm: Projektledere og chef-/special- og seniorkonsulenter indgår ikke i tabellen. Lønnen for ansatte med 10 er vejet gennemnsnit for tre årgange. og 20 års anciennitet Kilde: IDA Lønstatistik Bruttoløn inkl. pension pr. september Side 5

6 I den offentlige sektor er lønforskellen for de d nyuddannede i kvindernes favør. Deres gennemsnitlige månedsløn på kr. er 4344 kr. mere end mændenes. Med årene og med stigende anciennitet er der for de privatansatte en tendens til, at lønforskellen mellem kvinder og mænd stiger. Påå det offentlige område er der ikke samme entydige tendens. En mere detaljeret statistisk analyse af lønniveauet påå det private område, som Ingeniørforeningen har gennemført på baggrund af medlemmernes løndata, bekræfter, at der er lønforskellee mellem kvinder og mænd, som i øvrigt har sammenlignelig anciennitet, stillingsniveau, arbejdstid, uddannelse m.m. Køn har betydning for løndannelse Beregningerne viser, at de tre faktorer, derr har størst indflydelse på lønnen, er anciennitet, leder/ikke leder og arbejdstid i nævnte rækkefølge. Derudover viser analysen, at også køn spiller en selvstændig rolle for lønniveauet blandt medlemmerne af Ingeniørforeningen. Det vil med andre ord sige, at de lønforskelle man umiddelbart kan iagttage mellem kvinder og mænd, til en vis grad kan forklaress med henvisning til forskelle i bl.a. anciennitet og stillingsniveau. Men at det ikke udgør hele forklaringen, og at enn del af lønforskellene kan forklares alene med henvisning til om man er kvinde eller mand. Statistisk set kan kønn forklare 3,5 procent af a forskellenn i de privatansattes løn. Det vil sige, at kvinders løn er 3,5 procent lavere end mændenes løn, når der korrigeres for forskelle i kvinders og mænds anciennitet, arbejdstid, uddannelse, branche, region, ledelse, supplerende uddannelse og jobløn. Løngabett svarer i kroner til en gennemsnit lig forskel på kr. månedligt. Lønkommis ssionen bekræfter løngab i det private Lønkommissionen (2010) når frem til et lignende resultat og konkluderer, at der for det samlede arbejdsmarked er en korrigeret lønforskel mellemm kvinder og mænd på 3,65 procent. Når der kigges isoleret på den offentlige sektor, er denn korrigerede lønforskel imidlertid kun på 0,544 procent, hvilket reelt må siges at være uden nævneværdig betydning 1. Pligt til at begrunde lønforskellee En blandtt flere muligheder for at etablere ligeløn mellem kvinder og mænd er indførelsee af en ordning eller lovgivning, hvormed arbejdsgivernee forpligtes til at begrunde, hvorforr der i konkrete tilfældee er forskel på kvinders og mænds løn i de tilfælde, hvor de laver det samme og o har samme erfaring. 1 Lønforskelle mellem mænd og kvinder i Analyse forr lønkommissionen, SFI Beregninger på baggrund af lønbegrebett fortjeneste pr. præsteret time (side 68 ff). Side 6

7 Alle arbejdsgivere med mindst 35 ansatte har h siden 2007 skullet udarbejde en årlig kønsopdelt lønstatistik, når der på virksomhedenn er grupperr af medarbejdere med mindst 10 personer af hvert h køn. Statistikken skal behandles i virksomhedens samarbejdsudvalg. Det er kun rimeligt store virksomheder, der falder ind under denne ordning. o Den enkelte virksomhed kan også vælge i stedet at udarbejde løbende redegørelser om indsatsen med at fremmee lige løn påå virksomheden, hvis virksomheden har indgået aftale heromm i samarbejdsudvalget. Redegørelserne skal indeholde en beskrivelse af vilkår, der har betydning for kvinders og mænds løn på virksomheden, og en konkret handlingsplan med opfølgning og med et forløb på op til 3 år. Der er i den erhvervsaktive befolkning, og blandt IDAss egne medlemmer, et flertal, som går ind for en sådan ordning, hvor arbejdsgiverne skal have pligt til at begrunde lønforskelle mellemm kvinder ogg mænd med samme arbejde og erfaring. 82 procent af den erhvervsaktive befolkning er enige eller meget enige heri. Blandt IDAs medlemmer er der også bred opbakning til en sådan ordning. 66 procent af medlemmerne er enige eller meget enige i,, at arbejdsgiverne skal have en forpligtelse f på dette område. Der er e lidt flere offentlig ansatte (74 procent) end privatansatte (63 procent) IDAA medlemmer, der mener, at arbejdsgiverne skal begrunde lønforskelle mellem kvinder og mænd. Tabel 5: Pligt til at begrunde lønforskelle, opdelt på befolkning, IDA medlemmer og virksomheder Arbejdsgiverne skal have pligt til at begrunde lønforskelle ml. kvinder og mænd Befolkning IDA medlemmer Virksomheder Privat Offentlig ansat ansat Alle Meget enig / enig Hverken enigg eller uenig Uenig / Meget uenig I alt 82 % 13 % 5 % 100 % 63 % 22 % 15 % 100 % 74 % 19 % 7 % 100 % 66 % 21 % 13 % 100 % 63 % 11 % 27 % 100 % Kilde: Befolkningsundersøgelse, IDA-medlemsundersøgelse og Virksomhedsundersøgelse. Også blandt de private virksomheder er der opbakningg til et sådant forslag. Sammenlagt er 63 procent af virksomhederne enige eller meget enige i, at de skal have pligt til at begrunde eventuelle lønforskelle mellem kvinder og mænd, som udfører samme arbejde og har sammee erfaring. Dette kunne ske ved, at ordningen blev udvidet til at omfatte fleree virksomheder, men stadig ikke de allermindste. Så vil over 10 ansatte og mindst 3 i hver lønkategori være passende. Side 7

8 Få kvindelige ledere generelt Kvinder i ledelsee Det andett aspekt af ligestillingsproblematikken, som belyses i denne analyse, er antallet af kvindelige ledere. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 95 procent af alle topledere er mænd. 83 procent af alle ledere i den private sektor er mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem køn og ledelsesniveau, idet andelenn af kvindeligee ledere stiger i takt med, at stillingsniveauet falder. Flest kvindeligee ledere er på laveste mellemlederniveau, hvor 22 procent af alt lederee er kvinder. Samlet set er 17 procent, svarende til af de i alt ledere, kvinder. Tabel 6: Andel af kvindelige og mandlige ledere i den private sektor, fordelt på ledelsesniveauer Øverste Højeste Mellemste Laveste Tværgående ledelsesniveau, mellemleder mellemleder mellemleder I alt direktør adm. Direktørr niveau niveau niveauu Mænd 95% % 93% 84% 79% 78% 7 83% Kvinder 5% % 7% 16% 21% 22% 2 17% I alt 100% % 100% 100% 100% 100% 100% Antal i alt Kilde: Danmarks Statistik, oplysninger baseret på 2007 tal. Direktører er defineret som personer, der: har en stillingskategori, der hedder Ledelse på øverste plan, har en summerett årsløn på meree end kr , er beskæftiget i en virksomhed med 10 eller flere ansatte og er beskæftiget i den private sektor og entenn på øverste ledelsesniveau, administrerende direktør, d ledere med reference til bestyrelsen b i A/ /S eller koncernledelse, eller beskæftiget med tværgående ledelse, direktørerr med reference til den administrerende direktør, som ikke er ledere af et specialområde i virksomheden. v Mellemlederee er her defineret som personer, der: har en summeret s årslønn på mere end kr. k ,-, er beskæftiget i en virksomhedd med 26 eller flere ansatte og er e beskæftiget i den private sektor og har en af de følgende stillingskategorier: - Ledelse på øverste plan (dog ikke de personer, der indgår i tabellerne vedrørende topledere) - Lønmodtager på højeste niveau samt markering i lønstatistikken for at have ledelse i jobbet. - Lønmodtager på mellemstee niveau samt markering i lønstatistikken for at have ledelse i jobbet. Få kvindelige ledere i ingeniørfaget For ingeniører og medlemmer af IDA er der relativt set også færre kvinder i ledende stillinger. 1 procent af de privatansatte kvindelige medlemmer har en stilling som direktør. Fire gange så mange mænd er direktør. På afdelingschefniveau findes 9 procent af allee kvinder ogg 11 procent af alle mændene. Kvinder er i lidt større grad end mænd repræsenteret blandt projektlederne, hvor 18 procent af kvinderne og 17 procent af mændene befinder sig. Side 8

9 Figur 1: Privatansatte e IDA medlemmer, fordeling af kvinder og mænd på stillingsgrupper (Kilde: IDA Lønstatistik 2009) 50% 40% 30% 20% 54% 44% 10% 0% 4% 5% 18% 17% 1% 9% % 11% 7% Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand KvindeK Mand DirektørD Afdelingschef Funktionschef Projektleder 13% 18% Kvinde Specialist, Chefkonsulent Mandd Kvinde Mand Øvrige Ingeniører, Akademikere På det offentlige område (figur 2) ses samme tendenss som i den private sektor. 72 procent af alle kvindelige IDA medlemmer i den offentlige sektor har stilling på laveste niveau som ingeniør/akademiker. 55 procent af mændene er på samme niveau. Figur 2: Offentligt ansatte IDA medlemmer, fordeling aff kvinder og mænd på stillingsgrupper (Kilde: IDA Lønstatistik 2009) 80% 70% 60% 50% 40% 72% 30% 55% 20% 10% 0,5% 2,3% 5% % 9% 3% 6% 12% 13% 7% 15% 0% Kvinde Mand Kvinde Mand Kvinde Mand KvindeK Mand Kvinde Mand Kvinde Mand DirektørD Afdelings- Funktionschef Projektleder Specialist, Øvrige /kontorchef Chefkonsulent Ingeniører, Akademikere Der er i spørgeskemaundersøgelserne stillet spørgsmål til IDAs medlemmer om, hvorvidt de mener, at større virksomheder og organisationerr skal lave handlingsplaner og konkrete indsatser, så der bliver bedre balance mellem kvinder og mænd. Side 9

10 Tabel 7: IDA medlemmers holdning til handlingsplaner for ligelig fordeling af kvinder og mænd i ledelsen, opdelt på ansættelse og køn Privat ansat Offentlig ansat Mandd Kvinde I alt Mand Kvinde Større virksomheder og organisationer skal lave handlingsplaner og konkrete indsatser, i så der bliver balance mellem mænd og kvinder i ledelsen. Enig / Meget enig Hverken enig eller uenig Uenig / Meget uenig I alt 26% % 35% % 38% % 100% % 59% 28% 13% 100% 33% 33% 34% 100% 30% 37% 33% 100% 65% 28% 8% 100% Kilde: IDA-medlemsundersøgelse. I alt 43% 34% 24% 100% Det er i særlig grad kvinderne, der ønsker, at der gøres en aktiv indsats i for at flere kvinder får en ledende stilling, så der skabes en bedre balance mellem kvinder og mænd i ledelsen. I den private sektor s bakker 59 procent af kvindernee op om et forslag om handlingspl aner (andel der svarerr enig eller meget enig ). I den offentlige sektor tilslutter 65 procent af kvinderne sig idéen om handlingsplaner for balance mellem kvinder og mænd i ledelsen. Blandt IDAs medlemmer er andelen af kvinder i ledelsen rentt faktisk også lavere blandt de offentligt ansatte end blandt de privatansattep e (se figur 1 og 2). Det tyder på, at de kvindelige ingeniører i særlig grad hos det offentlige har brug for handlingsplaner, derr kan sætte skub i udviklingen. For mændenes vedkommende er der langtfra samme e opbakning hverken i den private eller denn offentlige sektor. 38 procent p af mændene i det private og 33 procent i det offentlige er imod indførelse af handlingsplaner eller konkrete indsatser, så der bliver en meree ligelig fordeling af kvinder og mænd i ledelsen. Også blandt de private virksomheder er der langt fra samme vilje til en konkret indsats for en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i ledelsen. 57 procent af de adspurgte virksomheder afviser, at virksomheden bør have en handlingsplan eller anden form for konkret indsats, der kan være med til at få flere kvinder i ledelsen. Tabel 8: Virksomhede ers holdning til handlingsplaner for balance mellem kvinder og mænd i ledelsen Synes du virksomheden børr have en handlingsplan og/eller konkrete indsatser, så der bliver balance mellem mænd ogg Virksomheder kvinder i ledelsen Ja, vi har allerede en handlingsplan 9 % Ja 26 % Nej 57 % Ved ikke 8 % I alt 1001 % Kilde: Virksomhedsundersøgelsen Hver tiende (9 procent) virksomhed siger, at a de allerede har initiativer, der kan være med til at skabe en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd i ledelsen. Side 10

11 Hver fjerde virksomhed (26 procent) er desuden positivt indstillet og ser gerne, at virksomheden igangsætter konkrete indsatser på området. Konklusioner ogg anbefalinger Nærværende analyse har set på, hvordan det står til med ligeløn og kvinder i ledelse på det danske arbejdsmarked og sammenholdt det med, hvad befolkningen i almindelighed, ingeniører ogg virksomheder mener om nogle af de handlemuligheder vi har for at skabe mere lige løn mellem kønnene og flere kvinder i ledelse. l Åbenhed omkring løn Der er forskel på, hvad kvinder og mænd tjener, når de har en videregåendee uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og arbejder i den private sektor. Lønforskelle kan delvist forklares ud fra objektive forskelle mellemm de to køns forskelligee placering og roller på arbejdsmarkedet. Men de kan ikke forklaree hele forskellen. Når der tages højde for kendtee og løndeterminerende forskelle mellem kønnene, er der stadig en kønsrelateret forskel. Blandt IDAs medlemmer er der et løngab på 3,5 procent. En måde at bekæmpe ulige løn på er større åbenhed omkring lønnen. Et flertal blandt befolkningen (47 procent) ønsker mere åbenhed omkring løn på arbejdspladserne. Åbenhed handler om, att både offentlige og private virksomheder i udgangspunktett er åbne omkring løndannelse både i forhold til løn, tillæg og personalegoder. Men også at tillidsrespræsentanter får de nødvendige oplysninger omkring løn og tildeling af tillæg mv., så de kan rådgive deres kollegaer bedst muligt. I dag skal alle arbejdsgivere med mindst 355 ansatte udarbejde en årlig kønsopdelt lønstatistik, når der på virksomheden er grupper af medarbejder re med mindst 10 personer af hvert køn. Statistikken skal behandles i virksomhedens samarbejdsudvalg. Et flertal af den erhvervsaktive befolkning og o blandt IDAs egne medlemmer går ind for en ordning, hvor arbejdsgiverne skal have pligtt til at begrunde lønforskelle mellem kvinder og mænd med samme arbejde og erfaring. I dag omfatter den kønsopdelte lønstatistik, og krav k til at den behandles i samarbejdsudvalget, kun store virksomheder. IDA anbefaler, at arbejdsgivere med færre ansatte udarbejder lønstatistikker opgjort på køn og dermed skaber opmærksomhed på ligeløn. En passende minimumsstørrelse for virksomheden vil være over 100 ansatte og med min. 3 ansatte i hver stillingskategori. IDA anbefaler, at samarbejdsudvalg diskuterer status omkring ligeløn årligt, så der dermed kommerr fokus på, om virksomheden gør det godt nok. Fx kan det diskuteres, om kvinder på barsel kommer til t lønforhandlinger, om det er en arbejdsplads, hvor der er plads til en god balance b mellem arbejdee og privatliv o.lign. Side 11

12 Få kvindelige ledere generelt Tal fra Danmarks Statistik viser, at 95 procent af alle topledere er mænd. 83 procent af alle lederee i den private sektor er e mænd. Der er en tydelig sammenhæng mellem køn og ledelsesniveau, idet andelen af kvindelige ledere stiger, i takt med at stillingsniveauet falder. De fleste kvindelige ledere er på laveste mellemledern niveau, hvor 22 procent af alt ledere er kvinder. Når der er væsentligt færre kvinder i ledelse end mænd, får arbejdspladserne ikke brugt alle de mange talenter, der findes derude. En måde at ændre dette er, at virksomhederne laver særlige handlingsplaner for, hvordan der kommer flere kvinder i ledelsen. Det er i særlig gradd kvinderne, der ønsker, at der gøres en aktiv indsats for, at flere kvinder får en ledende stilling, så derr skabes en bedre balance mellem kvinder og mænd i ledelsen. Dette understreger, at der er behov for en indsats, der underbygger kvindernes k muligheder for at komme ind på direktionsgangene. Virksomheder kan selv kan sætte gang i udviklingen ved at tiltræde Charteret for Flere Kvinder i Ledelse. Formålet med charteret c er, at virksomhederne sikrer, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere. Underskrivere af charteret skal igangsættee konkrete, målbare indsatser i virksomheder og organisationer for at øge andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer. IDA anbefaler, at virksomheder laver handlingsplaner for at få flere kvinder i ledelse. Det er en naturlig del af moderne lederrekrutering. Side 12

13 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til: Politisk konsulent Pernille Hagedorn-Rasmussen (telefon , mail: dk) Presserådgiver Karinn Borberg (telefon , mail: Chefanalytiker Michael Simonsen (telefon , mail: Metode Resultaterne i IDA-analysen bygger (hvis ikke andet er nævnt) på tre undersøgelser: En befolkningsundersøgelse gennemført for f IDA af Capacent. Resultaterne e bygger på i alt gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskeree mellem 188 og 65 år. Interviewene er gennemført i perioden 17. til 22. marts En virksomhedsundersøgelse gennemført t for IDA af Capacent. Resultaterne er lavet på baggrundd af i alt 301 gennemførte interview med private virksomheder med mindst fem ingeniører ansat. Interviewene err gennemført i perioden 7. april til 15. april En medlemsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af erhvervsaktivee medlemmer mellemm 18 og 65 år. Af de 4.709, der fik spørgeskemaet, svarede de 1251, hvilket giver en svarprocent på 27. Interviewene blev foretagett i perioden 8. april til 19. april Side 13

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF)

Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009 Ansatte Landinspektørers forening (ALF) Privatansatte Landinspektørers forening (PALF) statistik 2009, ALF og PALF Side 1 Om lønstatistikken Data til denne lønstatistik for Ansatte Landinspektørers

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program

Allan Sørensen. Kønsopdelt lønstatistik 02. okt. 08. Program Program 1. Lovens krav 2. Statistikken - den minimalistiske variant - lav jeres egen statistik - gode råd og vejledning 3. Redegørelse - indhold - fordele og ulemper ved at vælge redegørelsen frem for

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Ligestilling på arbejdsmarkedet

Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligestilling på arbejdsmarkedet Ligeløn Maj 2004 Forfattere Annette Millner - annette@millner.dk Ane Kollerup - anekollerup@wanadoo.dk Anna-Belinda Hegner - annabelinda2003@hotmail.com Boye Haure - boyeline@post9.tele.dk

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet

Lønudvikling gennem hele arbejdslivet Lønudvikling gennem hele arbejdslivet - DM s lønpolitik DM s lønpolitik efterstræber at vise vejen for en offensiv lønpolitik tilpasset fremtidens arbejdsmarked. DM s lønpolitiske principper er, at: Livslønnen

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger)

Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Side 1 af 7 Lønoversigt privatansatte socialrådgivere 2013 (basisstillinger) Oversigten baseres på lønnen i september 2013. Der er udsendt spørgeskemaer til 782 privatansatte medlemmer. Skemaerne baserer

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB

Kvinder på topposter i it-branchen 2009. Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB Kvinder på topposter i it-branchen 2009 Medlemsundersøgelse af IT-Branchen og Styregruppen Kvindelige Ledere i ITB marts 2009 1 Analysens hovedkonklusioner IT-Branchen (ITB) har i samarbejde med Styregruppen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer 2010 KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDELIGE LEDE DFORDRINGER KVINDER SKAL MOTIVERE BARSEL SIDE 6 Lederprofilen SIDE 11 Kvinder fravælger lederstillinger til fordel for

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF

Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF 1 Metode og omfang 1 Lønstatistik for ansatte i private kiropraktorklinikker, september 2013 DKF Udarbejdet af Huge Consulting

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011.

Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE. - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Status på BASELINERAPPORT CHARTER FOR KVINDER I LEDELSE - FINANSFORBUNDETS SEKRETARIAT 31. december 2011. Charter for flere kvinder i ledelse Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder.

Læs mere

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014

Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Ledernes forventninger til konjunkturerne i 1. halvår 2014 Lederne December 2013 Indledning Lederne undersøger hvert halve år privatansatte lederes forventninger til beskæftigelse, eksport og de økonomiske

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger?

Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? marts 20110 Sociale medier i erhvervslivet Et redskab lederne bruger? Resume En del af trafikken på internettet flytter i stigende grad fra de traditionelle medier over til de sociale medier. Og i pressen

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse.

Deltagerne i undersøgelsen er repræsentative i forhold til CA s samlede medlemsbestand, hvad angår alder, køn, geografi og uddannelse. Hovedresultater Færre kvindelige ledere på alle niveauer De kvindelige ledere i CA har et karrieremæssigt efterslæb. 54 af mændene i undersøgelsen er ledere, mens kun 39,9 af kvinderne er ledere. Jo højere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003

Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder og ledelse Ledernes Hovedorganisation, Februar 2003 Kvinder som ledere Indhold: Kvinder som ledere...1 Sammenfatning...2 Kvindelige lederes placering på arbejdsmarkedet...3 Evnen til at lede...5

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ

VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ VEJLEDNING TIL BESVARELSEN og FAQ Herunder finder du en vejledning til nogle af de spørgsmål i spørgeskemaet, som der kan være tvivl om. Hvis der er spørgsmål, som du ikke kan finde svar på herunder, kan

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

LØNSTATISTIK 2014 LØNSTATISTIK 2014. Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15.

LØNSTATISTIK 2014 LØNSTATISTIK 2014. Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15. LØNSTATISTIK 2014 Forbundet Arkitekter og Designere Sekretariatet holder åbent mandag til fredag, kl. 10.00-15.00 LØNSTATISTIK 2014 København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg Tlf: 32 83 69 90 Århus

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar, 2012 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2011 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2011 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013 USA. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 203 USA Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 3-33 mc@ida.dk IDA DK 780 København V ida.dk/global +45 3 8 48 48 Landerapporten Hvert andet år foretager IDA en survey af medlemmer i udlandet

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48

IDA Landerapport 2013. Norge. Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 IDA Landerapport 013 Norge Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33 mc@ida.dk IDA DK 1780 København V ida.dk/global +45 31 18 48 48 Landerapporten Hvert anden år foretager IDA en survey af medlemmer i

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

It i folkeskolens undervisning

It i folkeskolens undervisning AN AL YS E NO T AT 7. maj 2012 It i folkeskolens undervisning Dansk Erhverv og Danmarks Lærerforening sætter fokus på brug af it i folkeskolens undervisning og har i den forbindelse fået gennemført tre

Læs mere

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT

CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT CHARTER FOR FLERE KVINDER I LEDELSE BASELINERAPPORT Indledning Udenrigsministeriet har tiltrådt charteret, fordi mangfoldighed er et vigtigt strategisk indsatsområde for ministeriet. Det er ministeriets

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere