Når Lederudvikling Udvikler en Personlighed (Uddybende udgave af artiklen i djøfbladet #20, )

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når Lederudvikling Udvikler en Personlighed (Uddybende udgave af artiklen i djøfbladet #20, 16.11.2007)"

Transkript

1 Når Lederudvikling Udvikler en Personlighed (Uddybende udgave af artiklen i djøfbladet #20, ) Af Frank Lyngholm, cand. psych. aut. og markedsøkonom Erhvervslivet og det offentlige taber hvert år milliarder på mindre kvalificeret ledelse dette er i sig selv ingen nyhed. De menneskelige konsekvenser; at medarbejdere mistrives, og derfor må bruge ressourcer på at håndtere mistrivsel, som de dermed ikke bruger på at løse arbejdsopgaverne, er heller ikke nogen nyhed. Der er heller ikke noget nyt i, at ledere opnår resultater igennem samme medarbejdere, som de ofte selv belaster unødigt relationelt. For mange er det en nyhed, at vores personlighed er et produkt, der helt ned i sit grundfjeld er formet af de nære relationer i vores fortid. Vi går alle ud i verden med opvækstens relationer indprentet i vores personlighed og empatiske funktionsniveau, hvilket også gælder graden af selvbevidsthed. Men bliver ikke sig selv af sig selv. Det relationelle klima vi er vokset op i danner grundlag for, hvordan vi som voksne oplever os selv og andre, og hvordan vi agerer relationelt. Nyheder kommer dog i flere udgaver: der er faktuelle nyheder,, som dem forskningen peger på. Dertil er der det man kunne kalder subjektive nyheder,, som sagtens kan være gamle faktuelle nyheder, der som en anden aha-oplevelse pludseligt melder sig som en personlig meningsfuld erkendelse, fx hos en leder. Forskellen på faktuelle nyheder og subjektive nyheder er bl.a., at vi blot registrerer er den faktuelle nyhed som en nøgtern konstatering. Den subjektive nyhed mærker og forstår vi indefra den giver personlig mening, netop fordi den, udover en mental konstatering, også vækker en følelsesmæssig meningsfuld forståelse båret af indsigt i os. Dette sætter os i stand til at omsætte den i vores omgang med verden, også i vores ledelse. Der er store ressourcebesparelser at hente i subjektive nyheder, fx i den nyhed, at personlighed og lederevner er to uadskillelige størrelser. "Hvorfor i alverden har jeg ikke set det her noget før?!" Det spørgsmål stiller ledere ofte sig selv, når de erkender den indvirkning, som de med deres personlighed havde haft på de mennesker, de ledte. Et muligt svar kan være, at de har søgt at løse komplekse og dybtliggende organisatoriske (ledelses-) udfordringer med udvendige quick fixes og udvendige værktøjer, hvor det der måske i højere grad var behov for var selvindsigt. De har ledt efter de rigtige løsninger ved at se på medarbejdere og diverse konsulenter, altså set udad, snarere end at erkende, at de ved at se indad kunne finde løsninger, som faktisk ville skabe de ønskede forandringer. Mange ledere bliver forundrede, når de opdager, at den væsentligste hindring for at realisere deres vision ikke har været medarbejderne eller diverse konsulenter, men dem selv. De har måske i årevis bevidst arbejdet målrettet med at forsøge at skabe et godt samarbejdsklima i organisationen, men opdager så, at de, trods de bedste intentioner, personligt har været en hæmsko for selvsamme udvikling. Sådan behøver det ikke være. Ledere kan vove at se mere indad stifte bekendtskab med og vove at stå ved skyggesiderne i sig selv. Den bedste måde at forandre andre på, lader til at være ved at forandre sig selv

2 Når vi lader mangel på bevidsthed forstyrre, uden at erkende at vi gør det Ønsker vi ikke at stå ved det udfordrende, som vi i glimt opdager om os selv, og i stedet flygter fra at erkende og stå ved det, sådan som H.C. Andersens eventyr Skyggen illustrerer, stækker vi vores klarsyn og selvbestemmelse. Modsat kan vi vælge at erkende og stå ved vores skyggesider, og hermed få en vis indsigt i og kontrol over, og ikke mindst glæde af, dem. Vælger vi ængsteligt at vige tilbage, løber de os let over ende, udenom vores bevidsthed. Ledere, der ikke er bevidste om skyggesiderne af deres personlige ledelsesstil, kæmper mod endeløse understrømme. En kamp der tærer på de ressourcer, de ellers kunne bruge på ledelse, der udvirker resultater. Vi kan ikke vinde over vores skyggesider, medmindre vi erkender og står ved dem. Vi kan ikke vinde over os selv, men vi kan slutte fred med sider i os, som bagom ryggen på vores bevidsthed spænder ben for det gode vi ønsker at udrette i livet. Alternativer som fortrængning, selvbedrag og livsløgn tærer på vores ressourcer, og på andres. Ledere af organisationer med massive problemer søger som oftest årsagerne til problemerne alle andre steder, end hos sig selv. På en måde forståeligt nok, da den skam der kan være forbundet med selverkendelse i denne sammenhæng kan være for overvældende at mærke. Selverkendelsesprocessen n blokeres ofte, når skammen over vores egen andel i noget skamfuldt, er for stor. Og derfor kan man som leder fortsætte te med, omend ubevidst, selv at gøre det selvsamme svære værre, som man bevidst er optaget af at løse Selverkendelsens byrde kan blive så overvældende for vores selvbevidsthed, at vores forsvarsmekanismer, som et andet HFI relæ, slår evnen til at forholde os klarsynet og løsningsorienteret fra, når vi bliver konfronteret med for overvældende skam og angst. Følelser, der uafværgeligt vil melde sig, medmindre vi fx har psykopatiske grundtræk i vores personlighed, når vi personligt har bidraget betydeligt til modgangen, der har og har haft for store omkostninger, økonomisk og menneskeligt. Dette er den korte forklaring på, hvordan vi som ledere kan foretrække selvbedrag frem for selverkendelse. Særligt hvis vi har svært ved at forholde os nuanceret til os selv, hvormed vi er tilbøjelige til at ville opleve os selv som enten perfektee og ufejlbarlige eller totalt mislykkede" som mennesker og ledere. En sådan tilbøjelighed lighed indeholder i sig selv et stort potentiale for trivselsfremmende personlig udvikling. Jeg har aldrig mødt en leder, der ikke også har bidraget værdifuldt til den organisation som han eller hun var i, uanset hvor store udfordringer de havde på det personlige plan i deres ledelsesstil. Og omvendt har jeg sjældent mødt en leder, der ikke havde sider i sin personlighed, som det ikke ville gavne ham eller hende at arbejde på at modne. Dernæst er det altid væsentligt at være opmærksom på, at god ledelse også afhænger af, hvordan andre optræder i relationen til lederen. Hele miseren er sjældent lederens skyld alene. I det omfang vi ønsker at udvikle organisationens relationelle kultur som helhed, er det relevant at inddrage alle parter i det erkendelsesfundament, som lederudviklingsprocessen hviler på. "Kend dig selv" " stod der over indgangen til det berømte orakel i Delfi. Selverkendelse indebærer, at vi bliver klogere på os selv, og den indebærer nok så væsentligt også større indsigt og indlevelsesevne i andre - også dem vi ønsker at lede. Virksomhedsledelse og personlighedspsykologi har det til fælles, at begge drejer sig om at kunne forstå, forudse og navigere hensigtsmæssigt i det relationelle landskab, som vi ønsker at skabe forandringer i. Personlig, relationel ledervikling handler om at skabe større bevidsthed om væsentlige forhold i vores personlighed, og i passende omfang modificere og udvikle disse.

3 Anvendelse af personligheds- og udviklingspsykologi sætter os kort sagt som ledere i stand til at navigere mere hensigtsmæssigt i det sociale landskab, som en arbejdsplads også er. Blokerende myter og de uudnyttede ressourcer Det er min erfaring at en del ledere er tilbageholdende med at drage gavn af de kompetencer som psykologer, der arbejder med mere end quick fixes og overfladen, kan tilbyde: hvis ikke der er udsigt til en løsning på meget kort sigt, og som vel at mærke ikke involverer øget selvindsigt og kontakt, takker mange pænt nej til at arbejde sig frem til en løsning på udfordringerne. Det er tankevækkende, hvor store potentialer, økonomisk og menneskeligt, der går tabt i de mere eller mindre ubevidste ærinder om fortsat at opretholde diverse skambeskyttende selvbedrag. Ligesom det slider på kroppen at løbe forkert, slider det også på professionelle relationer at indgå i dem med mangel på selverkendelse. Ringe selverkendelse, selvbedrag og diverse mindre modne selvbeskyttelsesstrategier tærer på vores egne og andres psykiske ressourcer. Når ubehagelige følelser og dialoger undgås Alle levende organismer søger væk fra ubehag. Det ligger dybt i os helst at ville undgå det ubehagelige. Har vi ikke i tilstrækkeligt omfang lært at håndtere kriser, så bliver de relationelle ingredienser, i kriser, ofte hurtigt for overvældende for os at forholde os aktivt og nærværende til. Vi undgår i stedet bevidst og ubevidst at være med det svære. Et eksempel kan være større afskedigelsesrunder. I sådanne sammenhænge er det ganske relevant som leder at kunne forholde sig åbent og hjælpsomt til de svære følelser af chok, skam, vrede, afmagt, angst, skyldfølelse og sorg som organisationens medlemmer oplever både de som man må sige farvel til, og de som bliver tilbage. Begge grupper bliver berørt at det skete. Er vi som ledere for udfordrede af det trygheds- og helingsarbejde, som med gavn kan gøres i sådanne sammenhænge, bliver de negative efterdønninger større og mere langvarige, end godt er. Det er relationelt mere værdiskabende, når vi som ledere empatisk forholder os til de naturligt forekommende reaktioner, som folk har, når de er i krise. Det virker bedre, at det er os selv som ledere, der formår dette, og ikke alene nogle til opgaven hyrede specialkonsulenter. Alternativet virker fremmedgørende, hvilket sjældent er en fordel, når man fortsat skal lede de tilbageværende efter en afskedigelsesrunde. Terentius' berømte ord "Jeg er menneske. Mig er intet menneskeligt fremmed" henviser til det forhold, at vores visdom om andre vokser, når vi bliver klogere på os selv. Dette er målet med at bringe ledere i bedre kontakt med deres mørklagte sider af personligheden. Når vi lærer at være med skyggesiderne i os selv, som vi hidtil har forsvaret os imod, bevidst, at være i kontakt med, så medfører det, at vi samtidig får lettere ved, med smittende integritet, at sætte os ind i lignende sider hos andre. Dette skaber samhørighedsoplevelser, der knytter de stærkest motiverende bånd imellem os selv og dem, vi leder. Samhørighed opstår, når andre intuitivt oplever, at vi, også uden ord, forstår dem det bedre. Samhørighed skaber resultater, da den er grundforudsætningen for, at medarbejderne identificerer sig med organisationen og dens mål. Som ledere finder vi ofte svar på tilsyneladende uløselige gåder, når vi får hjælp til at lære os selv bedre at kende, fordi vi lærer at se dybere, ned under personlighedens umiddelbare overflade. Vores egen og andres.

4 En undersøgelse foretaget af Teglkamp & Co. og StepStone i 2007 blandt 700 danskere viste, at hver tredje oplever, at de har en dårlig leder, og tre ud af fire af disse medarbejdere mistrives. Halvdelen overvejer derfor at skifte job, idet de føler et større arbejdspres og er mere utilfredse med lønnen end personer, der oplever at have en dygtig leder. Jeg er ikke sikker på, at sammenhængen mellem dårlig ledelse og utilfredshed hos medarbejderne i alle tilfælde er så enkel, som den nogle steder fremstilles, men jeg er ikke tvivl om, at dårlig ledelse er udbredt og koster dyrt på bundlinjen. Og selvom langt de fleste ledere jo bevidst vil det bedste for deres medarbejdere, er det ikke per se sådan, at de evner dette i det omfang, de forestiller sig det. Mindre moden ledelse har længe været et kendt problem. Så hvorfor synes det at fortsætte med at være det i uformindsket omfang? Det er jo efter al sandsynlighed langt billigere at bruge endda rigtigt mange penge på at udvikle lederes selverkendelse og relationelle e evner. Som nævnt tror jeg at vores instinktive tilbøjelighed til at ville undgå ubehag spiller en væsentlig rolle her. Dette gælder også for os, der som psykologer arbejder med at udvikle lederes relationelle evner. Psykologer er jo også en slags mennesker. Berøringsangst og luftige, senmoderne teorier Som psykolog vil jeg i forsøget på at være et godt eksempel på selverkendelse fortsætte ved at gribe i egen faglighed i min undren over, hvorfor relationsudviklende effektiv og langtidsholdbar lederudvikling ikke en mere udbredt. Jeg tror, at vi psykologer, som forretningsfolk, ofte er for bange for at skræmme kunderne væk ved at konfrontere dem for ærligt og direkte med sig selv, altså ved også at konfrontere ledere (læs: kunderne) med deres mindre attraktive sider. Vi er personligt og forretningsmæssigt tryggere ved at bidrage ved at polere en blank overflade med quick fixes og eventuelle forsigtige bemærkninger om andre væsentlige forhold. Jeg oplever ofte, at vi er ængstelige for at gå tæt nok på med interventioner, der kan gøre de største forskelle. Som stand er vi samtidig, særligt de seneste 15 år, blevet vældigt begejstrede for socialkonstruktionistiske teorier, som er meget effektive til at skabe nye refleksioner og alternative vinkler på virkeligheden, men generelt er dårlige til at forandre menneskers grundlæggende kommunikative evner, og skabe en reelt forankret forandring. Socialkontruktionisme er en teori om hvordan sprog, relationer og sammenhænge skaber den virkelighed vi oplever. Når man bruger teorien i praksis stiller man sig kritisk overfor almindelige antagelser og forklaringer, som andre vil være tilbøjelige til ikke stille spørgsmål ved. Dette kan udmønte sig i at man som konsulent stiller sig kritisk overfor, or, om en medarbejder fx reelt ér stresset, bare fordi hun formulerer sig sådan. Man vil være tilbøjelig til at undersøge (stille sig kritisk, i værste fald underkendende overfor) om det måske snarere er noget tror hun er, men kun i hendes konstruerede virkelighedsopfattelse. Altså at stress er en social konstruktion, der i virkeligheden ikke har bund i den objektive virkelighed, men kun i en subjektiv forestilling. Hermed stiller man sig kritisk overfor om stress reelt er noget vi som mennesker ikke bare kan rekonstruere og dermed opløse ved at tænke og tale anderledes om det vi oplever, snarere end at stress også er et reelt udtryk for en indre tilstand af ubehag, der kan være forårsaget af faktiske forhold på arbejdspladsen. Positive omformuleringer forandrer næppe de relationelle sår, som en afskedigelsesrunde typisk efterlader i en medarbejders personlighed. Tværtimod risikerer de let at gøre kløften af utryghed dybere, da folk kan opleve, at konsulenten/lederen n ikke formår at forholde sig til elefanten i

5 organisationen, og flygter fra sine personlige begrænsninger ved at omformulere den til at være en mus. Hertil er almindelig psykodynamisk personlighedspsykologi, som mange af os frygter, vil skræmme erhvervskunderne langt væk, langt mere effektiv. Det er et faktum, at relations- og kommunikationskvaliteten i vores ledelse dybest set afhænger af vores personlighed. En yderligere kendsgerning er, at organisationer, uanset hvor socialkonstruktionistisk vi anskuer dem, indeholder ledere, der har større eller mindre dele af deres personlighed med sig i udførelsen af deres ledelsesopgaver. Derfor er psykodynamisk personlighedspsykologi uundværlig, hvis man vil skabe reelle og varige forandringer gennem lederudvikling. Til tider kommer vi derfor med denne tilgang let til at bruge sproget på en måde, hvor vi efter min mening let ender med at misbruge det til at overse reelle problemer med, idet vi i for høj grad afviser at tage det folk siger for gode varer - i værste fald begår man som psykolog overgreb uden at opdage det, grundet manglende selverkendelse. Stress er et helt reelt fænomen, hvis tilstedeværelse vi kan måle i en blodprøve, og påvise en forhøjelse af stresshormonet cortisol. Cortisol kan for øvrigt permanent nedbryde vigtige områder i vores hjerne, hvis koncentrationen af hormonet er for høj for længe, og invalidere os psykisk permanent. Stress risikerer at give hjerneskader, der heller ikke lader sig bortkonstruere. Til tider lykkes det os med en socialkonstruktionistisk tilgang umiddelbart med at løse problemer relateret til ledere med positive omformuleringer, men bistanden giver ikke lederne indsigt i, hvad der i udgangspunktet skabte problemerne. Eller hvad der løste dem. Derfor ruster vi heller ikke lederen og organisationen til at forebygge nye, lignende problemer. Til gengæld bliver de ved med at ringe til os, når de møder udfordringer, der skal rekonstrueres det er jo fast arbejde. Jeg har set en del eksempler på dette, og det svarer lidt til at foregive at skifte et hjul på kundens bil, og så efterfølgende bede kunden om selv at skifte hjulet på sin bil, blot med et "værktøj" af vingummi. Socialkonstruktionistiske værktøjer kan meget vel have formen, men substansen opfylder ikke forudsætningerne for en reel forandring, men værktøjet smager sødt, og så er kunden ofte tilfreds. Personligheder, og måden de indgår i relationer på er, på godt og ondt, de professionelle relationers substans og er de ikke tilstrækkeligt trækkeligt afbalancerede kan rystelserne mærkes ud i hele organisationen Hvis psykologen, der får opgaven at hjælpe disse ledere dertil selv har nogle uerkendte, og dermed ubearbejdede narcissistiske udfordringer, svarer det til at bede en aktive misbruger om at hjælpe en anden aktiv misbruger med at komme ud af sit misbrug. Det er desværre ikke så sjældent som man kunne ønske sig, tilfældet, at vi psykologer ikke selv har gjort os den umage, at arbejde med os selv, førend vi begynder at tilbyde andre at arbejde med dem. Resultatet bliver let en gensidig fristelse til at overvurdere hinandens positive egenskaber med mere eller mindre åbenlyst smigrende udvekslinger. Pseudohjælp og quick fixes - når psykologers undgåelsesadfærd gør ondt værre I de tilfælde hvor vi som psykologer ikke hjælper ledere til at opdage, at de er kraftigt medvirkende til problemerne i organisationen, forværres situationen desværre ofte fra slem til værre: jeg har flere gange oplevet, at medarbejderne tilsyneladende er blevet endnu mere fortvivlede, end de var i udgangspunktet efter at have konstateret, at der ikke skete en bedring i relationen til deres leder, selvom der nu havde været en psykolog/konsulent på sagen. Nogle af de alvorligste konsekvenser jeg i disse anledninger har observeret var medarbejderflugt, (endnu) lavere effektivitet og forøget sygefravær, særligt pga. stress.

6 Når vi som psykologer viger tilbage fra at konsultere med tilstrækkelig faglig integritet, kan den konsulentbistand vi yder risikere at forværre de problemer, som det var meningen, at vi skulle hjælpe med at dæmme op for. "Hjælpen" risikerer hermed at forøge den relationelt belastende mistrivsel, når psykologen leverer nogle for lederen sødtsmagende quick fixes, men ikke adresserer nogle af de væsentligste organisatoriske problemernes årsager, der kan tilskrives lederens relationelle skyggesider. Vi kommer let til at bidrage til opretholdelsen af ledernes utilstrækkelige selverkendelse og selvbedrag, og den eneste vi hermed, på kort sigt, muligvis gør en tjeneste, er vores egen indtjening. Men ikke alt der glimter... Nu er det nok ikke alene vi psykologer, der skal tilskrives ansvaret for den ringe grad af relationel effektiv lederudvikling, der findes på markedet. Jeg tror en yderligere forklaring på den sparsomme anvendelse af mere dybdegående og holdbare konsultationsprocesser kan være, at koncentrationen af narcissistisk sårbare personligheder blandt nutidens ledere er relativ høj. Narcissistisk sårbare ledere er karakteriserede ved at være karismatiske, visionære og umiddelbart dygtige til at få nogle af medarbejdere til at identificere sig med dem. I hvert tilfælde på kort sigt. Denne type leder kan være en stor fordel for organisationer, som har behov for at få tilført ambitioner og entusiasme. I det øjeblik de føler sig trådt for nært på deres skrøbelige selvfølelse begynder deres relationelt mindre frugtbare sider at træde frem: de bliver typisk devaluerende, splitter grupper og sætter dem op imod hinanden med flere destruktive end konstruktive konsekvenser. De bliver nedladende, aggressive og distancerede, og mere optaget af at have magt over, manipulere og udstille andres svagheder, end i at lede. De føler sig gjort uret og sårbare, når de oplever, at andre ikke beundrer og roser dem tilstrækkeligt, eller direkte gør dem opmærksomme på nogle mindre frugtbare sider af deres måde at lede på. De går til modangreb, en adfærd som i sagens natur har en række negative indvirkninger på organisationens medlemmer (og ligeledes på nogle af de psykologer, der kommer i kontakt med dem, som måske selv har lignende udfordringer). Disse ledere har altså meget svært ved at se indad, selv med hjælp. Det er for overvældende for dem at komme i kontakt med de utilstrækkelighedsfølelser de, (uforvarende) med deres relationelle facon, får andre til at bære for sig. Bevidst og ubevidst er disse lag i deres personlighed oftest lag, som de nødigt vil bringes i kontakt med. Forståeligt nok, da dette til en start ofte kan føles som et psykisk selvmord; lederen oplever et rædsomt skifte fra inflateret selvfølelse til tilintetgørelse af al positiv samme en eksistentiel punktering af oplevet eksistensberettigelse og selve meningen med livet. Den amerikanske psykoanalytiker, Mary Libbey har i sin artikel On Narcissistic Mortification netop beskrevet den oplevelse af at være truet på hele sin psykiske eksistens, som mennesker med narcissistiske udfordringer bærer på i deres indre: at komme i følelsesmæssig kontakt med disse lag kan bedst beskrives som at opleve et vågent mareridt. Dette forklarer også hvorfor sådanne lederes ubevidste selvbeskyttelsesstrategi imod at blive hjulpet i kontakt med disse lag i sig selv kan være så voldsomme; raseri, truende og ekstremt nedgørende og destruktiv manipulativ opførsel. Dette er desværre også en tilbøjelighed der gør dem tilbøjelige til at betragte andres grænser, og til tider også landets lovgivning, som unødige forhindringer, der skal overvindes. En adfærd der ofte saboterer eller lægger store forhindringer i vejen for realiseringen af deres egne visioner, og som dermed bidrager til skade for såvel dem selv som deres medarbejdere Nordisk Fjer skandalen er et af de mest velbeskrevne cases.

7 Mange narcissistisk disponerede e ledere reagerer altså voldsomt, når der stilles spørgsmålstegn ved det, de relationelt lægger for dagen. Formår vi som psykologer at møde sådanne reaktioner udviklingsfremmende, sker der så godt som altid markante positive forandringer i organisationen. Allerede i slutningen af 70'erne udkom bogen "Culture of Narcissism" af kulturhistorikeren Christopher Lasch. Han kritiserede, at efterkrigstidens ledere i stigende grad var præget af tilbøjeligheden til at leve for den umiddelbare og selviske egocentrerede bekræftelse. Lasch var bekymret for at graden af forfængelighed, selvbeundring, selvtilfredsstillelse og selvidealisering ville resultere i en asocial individualisme, der ville underminere samarbejde, næstekærlighed og loyalitet. Han citerer Erich Fromm: "We live in a historical period characterized by a sharp discrepancy between the intellectual development of man... and his mental-emotional emotional development, which has left him still in a state of marked narcissism with all its pathological symptoms." (Lasch, 1979, p.31) Om end jeg kun deler noget af Lasch's bekymring kan jeg med lethed genkende de træk han bekymrede sig om hos mange af nutidens visionære og karismatiske ledere. Jeg kan dog også se de fordele en organisation kan have af sådanne ledere. Særligt evnen til store visioner, når de i sidste ende faktisk kan realiseres. Steve Jobs og Larry Ellison er måske eksempler på sådanne ledere. Ledere der har haft en stærk motivation til at realisere store visioner, som de selv kunne spejle sig i. Samtidig havde deres ledelsesstil ofte betydelige relationelle omkostninger for deres organisation måske fordi andre kom til at bære deres uerkendte utilstrækkelighedsfølelser? Motivationen bag narcissistisk disponerede lederes mindre hensigtsmæssige relationelle adfærd er oftest ubevidst for dem selv. Den bunder særligt i, at deres kerneproblem er alvorlige og intenst skamfulde, men uerkendte mindreværdsfølelser, som de forsøger at kompensere for ved for eksempel at agere som om de er overmennesker, for hvem almindelige begrænsninger ikke gælder. Dette komme ofte til udtryk derigennem, at de arbejdsmæssigt presser sig selv og andre langt ud over normale og sunde grænser. En anden del af deres copingstrategi er, ubevidst, at påføre andre deres utilstrækkelighedsfølelser, hvorfor det kan blive en personlig tung byrde, at arbejde med eller under sådanne ledere. Ellers uforklarligt mange sygemeldinger, begrundet med fx stress, samt problematisk høj medarbejderomsætning, bliver ofte lettere at forstå med denne optik. Sådanne ledere er ofte vældigt udfordrede i forståelsen af medarbejdernes stresssymptomer, fordi de ofte anser andres begrænsninger for at være tegn på (foragtelig!) svaghed, snarere end en forståelig reaktion på relationel mistrivsel. Hermed kommer sådanne ledere desværre let til at manipulere andre til, ud over stress, også at føle tiltagende mindreværd, jo større ressourcemæssigt underskud som arbejdssituationen generelt, og relationen til den narcissistisk udfordrede leder specifikt, tærer på dem. Når medarbejdere søger aflastning bliver de derfor snarere afvist, ydmyget eller ignoreret end hjulpet. Et af de grelleste eksempler på uheldige konsekvenser er det vi på dansk kalder at "dukke" andre, så de får en oplevelse af sjældent eller aldrig at lykkes i lederens øjne. I de allerværste tilfælde kan sådanne ledere reagere på oplevet kritik med igangsætning og vedligeholdelse af mobning af medarbejdere, der på den ene eller anden måde er kommet på tværs af dem. Ikke just adfærd, man forbinder med frugtbar håndtering af stress, eller ledelse på arbejdspladsen.

8 Hvis lederudvikling skal udvikle en personlighed At erkende at den adfærd, man som leder lægger for dagen, og som man måske selv tror, er ganske motiverende for medarbejdere, på væsentlige måder er kontraproduktiv, fordi den af medarbejderne og samarbejdspartnere opleves grænseoverskridende, er for de fleste ledere en stor kamel at sluge. For den narcissistisk disponerede leder er sådanne erkendelser så godt som uspiselige. Den narcissistiske leder bliver som nævnt let vred og forurettet, når andre ikke kan se det særligt geniale og ophøjede i hans eller hendes personlighed og arbejde. Af samme grund er dybere selvransagelse og erkendelse en cocktail, som narcissistisk disponerede ledere har svært ved at nyde godt af. Derfor undgår de helst relationer, hvor der bliver holdt et spejl op foran dem, hvor de ser sig selv udefra, sådan som det sker i en udviklingspsykologisk samtale. Narcissistisk disponerede ledere kommer let til at opleve udviklingspsykologiske samtaler som "kritisk fejlfinding" idet de føler et udpræget behov for at være fuldendte eller perfekte, hvilket ingen jo er. Det kan tage lang tid overhovedet at vække erkendelsen af, at det måske ikke er nødvendigt at være perfekt. Når det lykkes bliver det lettere for lederen at acceptere og at arbejde med, at hun selv, andre, ikke behøver at opleve hende som perfekt for at synes, at hun gør det godt. Det kan umiddelbart lyde underligt, at man kan få andre til at bære sine utilstrækkelighedsfølelser og skam for sig, men det er netop hvad disse ledere i høj grad er tilbøjelige til at gøre. Selvbeskyttelsesstrategien, som de benytter sig af, er ubevidst, og hedder projektiv identifikation. Projektiv identifikation er en ubevidst kommunikationsform, hvor lederen projicerer uacceptable og ukontrollérbare oplevelser af sig selv (fx utilstrækkelighedsfølelser og skam) over på andre (medarbejdere, samarbejdspartnere, kunder), som på subtile måder presses til at opføre sig som om at de projicerede sider faktisk er en del af deres følelsesliv. Andre kommer reelt til at føle disse projicerede tilstande, som var de deres egne. Lederens ubevidste mål med at projicere de uacceptable følelser over på andre er, at lederen ikke selv er tilstrækkeligt psykisk moden til at kunne udholde at mærke disse. Den proces som kommunikationsformen virker igennem forløber således, at ledere ved at agere overfor medarbejderen som om at vedkommende fx ér pinligt inkompetent. Herved vil lederen ubevidst søge at få medarbejderen til at identificere sig med sine uacceptable selvoplevelser (så længe lederen ikke er bevidst om denne måde at fungere relationelt på, vil personer der er i relation til lederen opleve at komme til at bære hendes utilstrækkelighedsfølelser for hende). Ubevidst er det godt nok lederen selv, der har en dybfølt oplevelse af at være pinligt inkompetent, men det er medarbejderen, der bærer denne oplevelse for hende. Dette er ikke behageligt at blive hjulpet i følelsesmæssig kontakt med, og til bevidsthed om sådanne uerkendte selvoplevelser. En psykolog, der forholder sig nøgternt og direkte til sådanne lederes relationelle tilbøjeligheder bliver grundet ovenstående snarere oplevet som en trussel og modstander, end som en person, der kan og er interesseret i at hjælpe. Primært fordi psykologen ikke udelukkende fokuserer på fortrin, men også ser dybere, og bagom, diverse fortrin og facadeforsvar. Når psykologen inviterer til en fælles undersøgelse af de områder af personligheden, hvor lederens mindreværd bliver mærkbart for hende, altså de områder som lederen ubevidst forsøger at bedøve i sig selv, og påføre andre, mister sådanne ledere ofte motivationen tionen for yderligere lederudvikling... Ikke sjældent med den begrundelse, at psykologen virker inkompetent I disse tilfælde kan psykologen vælge at tage på vej, og begynder måske at mærke en sælsom tvivlen på egne kompetencer, som hun føler en stærk trang til at forsvare sig imod, uden at opleve, at dette

9 rigtigt nytter i så fald er også psykologen sandsynligvis selv hoppet på lederes ubevidste selvbeskyttelsesstrategi. Psykologen kan også være tilstrækkeligt udviklingspsykologisk trænet til at kunne give det hun mærker tilbage til lederen i en mentaliseret (læs: en psykisk forarbejdet, eller fordøjet) form, så den måde hun relaterer sig til lederen i det projektive felt, som lederen er tilbøjelig til at skabe, får en modnende effekt på lederes selvkontakt og selvindsigt. Her begynder lederudvikling at udvikle en personlighed Frihedens gave Succesfulde narcissistiske ledere kan være fagligt dygtige og visionære, og kan skabe anselige resultater i organisationer. Ikke desto mindre oplever disse ledere samtidig ofte betydelige positive overraskelser, når de af forskellige årsager havner i et personlighedsfokuseret lederudviklingsforløb. Særligt de personlige forløsninger, der ligger i at opdage, erkende og bearbejde bagsiden af deres personlighed og de hertil hørende relationelle tilbøjeligheder, ender med at give dem en større personlig frihed, end de havde i udgangspunktet. Det frigiver overskud ikke at skulle bruge så mange kræfter på at løbe fra væsentlige selverkendelser Uanset hvem man er, kræver det mod at indlede et personlighedspsykologisk udviklingsforløb. Som psykolog oplever man til tider, at lederen under denne ne proces føler sig forurettet af det man påpeger i hans eller hendes adfærd, bliver vred og får lyst til at afbryde forløbet. Dette er præmissen, når man arbejder med grundlæggende udvikling af personlighed. I særdeleshed, når der er tale om ledere med narcissistiske sårbarheder. Mon ikke det er ud af sådanne processer, at begrebet fearless consultancy er født? Det kræver en relationelt øvet psykolog at hjælpe lederen til at arbejde sig konstruktivt ind i pludseligt mærkbare utilstrækkelighedsfølelser, skam, forladthedsangst og -sorg, utryghed og raseri, samt at vokse igennem processen. Det lader sig meget sjældent gøre at komme dertil på et weekendseminar, ligesom man heller ikke kan træne sig op til at løbe et maraton på en weekend. I min erfaring er dette en af de væsentlige forskelle på styrken i de værktøjer som eksempelvis coaching tilbyder, og de varige forandringer, som personlig lederudvikling har som mål. Det kræver mod at arbejde sig frem imod erkendelse af sine mindre flatterende sider. Når forløbet er afsluttet kræver den fortsatte anvendelse og udvikling af de nye evner til gengæld relativt lidt. Flere ledere har oplevet, at det ville koste en større indsats at gå tilbage til deres gamle, relationelt mindre frugtbare og energikrævende ledelsesstil, end at opretholde den nye: "Det ville være en langt større udfordring at gå tilbage til min gamle ledelsesstil. Dét ville jeg bare ikke orke!"(1). Denne leders ledelsesstil havde forandret sig fra hård, mistillidsfuld og kritisk, til åben, tillidsfuld og imødekommende - og medarbejderflugten var stoppet. Det er op ad bakke at arbejde ud fra en kritisk isk mistillidsfuld grundholdning, bl.a. fordi den nedsætter medarbejdernes motivation og trivsel. Det er svært at sige, hvor mange penge det koster dansk erhvervsliv og den offentlige forvaltning at have ledere, der har flere eller færre betydelige sider af deres personlighed imod sig i deres ledelsesopgave. Det er oplagt, at der ligger et enormt uudnyttet økonomisk og trivselsrelateret potentiale i at udvikle lederes personlige, relationelle evner mere effektivt - det er forstemmende ærgerligt at tænke på hvor megen ledelsesglæde og -succes ledere og medarbejdere hver dag går glip af på denne konto. (1) Jeg har pågældende leders tilladelse til at anvende citatet.

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt

UNIFIED NETWORK. vækst gennem indsigt UNIFIED NETWORK Unified Network Unified Network arbejder med vækstkultur vi klargør og motiverer virksomhedernes vækstfundament, nemlig menneskerne i organisationen. Hvorfor gøre noget? Hvis sygefraværet

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

skyd genvej til bedre ydeevne

skyd genvej til bedre ydeevne skyd genvej til bedre ydeevne Løsningen er helt enkelt genial Idéen For flere tusind år siden opdagede kineserne, at vores krop har nogle nervebaner med direkte forbindelse til hjernen. Fx kan en nervebanes

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Forandringsledelse. Erhvervskonference

Forandringsledelse. Erhvervskonference Forandringsledelse. Erhvervskonference Lindø Industripark den 21. august 2014 Agenda Præsentation af ego Kort præsentation af Training Gallery ApS Management/leadership Forandringsprocessens mål og indhold

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Når teamet ikke fungerer!

Når teamet ikke fungerer! Kapitel fra bogen: I den gode ledelses tjeneste, som udkom i 2012 i forbindelse med Susanne Teglkamps 10 års jubilæum. Bogen er en artikelsamling af Susanne Teglkamps artikler gennem årene udvalgt og kommenteret

Læs mere

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn?

Hvor ofte føler, tænker eller siger du nedenstående udsagn? Mentalitetsanalyse Dette er en analyse af dit niveau af offermentalitet, passivitet og væren. Det er vigtigt for din selvindsigt at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere