Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve"

Transkript

1 Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve

2 Kolofon > Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve En kortlægning af initiativer til rekruttering og fastholdelse af kvindelige talenter i den danske forskningsverden Udgivet af: Videnskabsministeriet August 2009 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Telefax: Publikationen er gratis og kan hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside hvor en trykt version også kan bestilles. ISBN: (internet) Forsidefoto: Thomas Yde Tryk: Schultz Grafisk A/S Oplag: 600 ISBN:

3 Kvindelige forskertalenter dansk forsknings uudnyttede reserve En kortlægning af initiativer til rekruttering og fastholdelse af kvindelige talenter i den danske forskningsverden Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling August 2009

4

5 Indhold > Forord Mentorer og rollemodeller Udvikling af kvindelige forskertalenter Udvikling af arbejdskultur Balance mellem arbejds- og familieliv Flere faste forskerstillinger Øget konkurrence om forskerstillinger Konkurrence på lige vilkår Flere kvinder i beslutningsdygtige organer Flere kvinder i forskningsledelse Flere kvindelige professorer...17 Hvad siger ligestillingslovene?...18 Statistik...24 Notater...31 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 3

6

7 Forord > Hele vejen op ad den videnskabelige karrierestige sker der et betydeligt tab af kvindelige forskertalenter. På trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun cirka 28 pct. af alle danske lektorer og 14 pct. af alle danske professorer kvinder. Dette problem var emnet ved en rundbordssamtale om kvinder og forskning, som Videnskabsministeriet holdt i februar På mødet deltog en række repræsentanter fra de danske universiteter, forskningsrådssystemet og det private erhvervsliv. På mødet drøftedes det, hvordan vi i Danmark kan blive bedre til at fastholde kvindelige forskertalenter, og der kom mange konkrete forslag til initiativer på bordet. Et forslag, som gik igen, var, at Videnskabsministeriet indsamler best practice på området. En samlet oversigt over igangværende initiativer kan bidrage til inspiration, og på dette grundlag vil det herefter være op til universiteterne og de øvrige forskningsinstitutioner at vurdere, hvilke ideer de ønsker at gå videre med. Dette er baggrunden for denne kortlægning over initiativer til rekruttering og fastholdelse af kvindelige talenter i den danske forskningsverden. Kortlægningen er blevet til ved at spørge alle danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt det forskningsfinansierende system, hvad de gør eller planlægger at gøre for at øge andelen af kvinder i dansk forskning. I et særskilt afsnit udfoldes ligestillingslovene og mulighederne for at iværksætte særlige initiativer, og bagerst i kataloget findes den nyeste statistik på området. Som det fremgår, er der fortsat brug for både nytænkning og en helhjertet indsats for at skaffe flere kvinder i dansk forskning. Helge Sander Videnskabsminister Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 5

8 6 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

9 Eksempler på best practice Særlige midler til kvindelige gæsteprofessorer på forskningsområder med få kvinder (AAU), side 17 Belønning i form af en ekstra professorstilling og bonus til institutter, der øger andelen af nyansatte kvindelige professorer (KU), side 17 Lederudvikling af potentielle kvindelige ansøgere til leder stillinger (institutleder, dekan, fakultetsdirektør m.v.) (KU), side 16 Krav om, at der skal være balance mellem antallet af kvinder og mænd i bedømmelsesudvalg (SFI), side 14 Krav om, at stillinger skal formuleres bredt og udbydes ved eksterne opslag (NFA), side 13 Målsætning om at reducere antallet af tidsbegrænsede stillinger (AU), side 12 Udbud af særlige frontline-adjunkturer med indbygget mulighed for forlængelse til lektorat (SDU), side 12 Mulighed for at bestille mad fra kantinen til at tage med hjem efter endt arbejdsdag (AU), side 11 Mulighed for et forskningssemester uden undervisningspligt efter endt barsel (SDU), side 11 Særlige midler til internationaliseringsstipendier til kvinder (KU), side 9 Mentorprogram for kvindelige postdoc er/ adjunkter (KU), side 8 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 7

10 1. Mentorer og rollemodeller > Færre kvinder end mænd kommer under vingerne af prominente forskere inden for deres fag. Kvinderne mangler oftere end deres mandlige kolleger mentorer eller vejledere altså mere erfarne og dygtige forskere, der kan introducere dem til internationale netværk, inddrage dem i publicering af videnskabelige artikler, hjælpe med forskningsansøgninger m.v. Uden mentorer eller vejledere risikerer kvinderne gradvis eksklusion fra deres faglige miljø, og dermed er sandsynligheden for, at de opfatter forskning som en oplagt karrierevej mindre. Dertil kommer, at kvinderne ofte mangler rollemodeller. Dette problem er særlig udtalt inden for naturvidenskab og teknisk videnskab, hvor kun ca. 20 pct. at de fastansatte forskere er kvinder. I 2008 fik Københavns Universitet (KU) særlig tilladelse efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Tilladelsen har bl.a. givet mulighed for at iværksætte et femårigt tværgående mentorprogram for kvinde lige postdoc er/ adjunkter. Dette program startede i efteråret 2008 og imødekommer kvindernes særlige behov for vejledning. 47 par (mentor + mentee) gennemfører programmet. På Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) tilknyttes alle unge forskere en mentor, som ikke alene er faglig vejleder men også en person, som skal hjælpe med at skabe kontakter og netværk nationalt og internationalt. På samme måde har man på Aalborg Universitet (AAU) gjort ph.d.-skoler og institutledere ansvarlige for, at ph.d.-vejledere fungerer som mentorer for ph.d.er og adjunkter. På Syddansk Universitet (SDU) arbejdes der på et særskilt mentorprogram for adjunkter. På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) s introduktionsprogram for alle nyansatte er det et fast punkt på dagsordenen, at succesrige, kvindelige forskere kommer og præsenterer deres arbejde og dermed fungerer som rollemodel for yngre kvinder. På Aarhus Universitet (AU) synliggøres kvindelige rollemodeller bl.a. på hjemmesiden FRAU Female Researchers at Aarhus University, hvor der hver måned lægges et nyt interview ud: 8 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

11 2. Udvikling af kvindelige forskertalenter > Kvinder er generelt mere tilbageholdende med at søge forsker stillinger og forskningsmidler end mænd. Der kan være mange årsager hertil. En årsag kan være, at kvinderne ikke får skabt det fornødne handlerum til at udvikle deres kompetencer og derved kvalificere sig til at søge stillinger og midler. F.eks. viser det sig, at kvinder oftere end mænd giver afkald på egentlig forskningstid og internationale erfaringer. Det er uhen sigtsmæssigt, da videnskabelige publikationer og internationalt udsyn er afgørende for såvel ansættelse som hjemtag af midler. Med den særlige tilladelse efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. har Københavns Universitet (KU) fået mulighed for at imødekomme denne problemstilling ved at uddele midler til fakulteter/institutter fra en central udviklingspulje på 2 mio. kr. til talentudvikling af kvindelige adjunkter (fordeles i foråret 2009). KU s tilladelse har også givet mulighed for at oprette særlige internationaliseringsstipendier, som fordeles til områder, hvor der er en skæv kønssammensætning. Fra 2009 til 2013 uddeler KU således 16 internationaliseringsstipendier årligt. På Syddansk Universitet (SDU) har flere dekaner bevilget penge til udvikling og drift af netværk for kvindelige forskere. Disse netværk har flere formål, hvor ét er at etablere kontakter mellem kvinder og dermed åbne mulighed for samarbejde. På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der endvidere bevilget penge til udvikling af et karriereudviklingsprogram for kvinder. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 9

12 3. Udvikling af arbejdskultur > Store dele af forskningsverdenen er præget af en arbejdskultur, der dikterer et konstant pres for nye resultater og publikationer. I denne arbejdskultur er det overvejende de individuelle præsta tioner, som giver bonus. Man er sit eget projekt, og CV et er altafgørende. Forskere, der ikke agerer på disse præmisser, risikerer, at de gradvist ekskluderes fra deres faglige miljø, og at de derfor ikke får samme tilbud om deltagelse i forskningssamarbejder, publicering, netværk, konferencer osv. På Syddansk Universitet (SDU) har man i 2009 ansat en ligestillingskonsulent, der bl.a. har til opgave at imødekomme denne udfordring ved at iværksætte kulturforandringstiltag i de enkelte enheder og personalegrupper. Eksempelvis vil konsulenten bistå et netværk af kvindelige forskere på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med et forløb, hvor diskriminerende adfærd iscenesættes med henblik på at udvikle arbejdspladskulturen. Også på Aalborg Universitet (AAU) har man sat fokus på ar bejds miljø og trivsel. Dekaner og institutledere er ansvarlige for at fremme et godt og kreativt forskningsmiljø, hvor alle medarbejdere uanset køn, alder og etnisk baggrund føler sig godt tilpas. Institutlederne og institutternes sikkerheds- og samar bejdsudvalg har i denne sammenhæng ansvar for udarbejdelsen af kriterier og handleplaner for et godt arbejdsmiljø. På Aarhus Universitet (AU) arbejder et netværk af over 200 medlemmer med at forbedre vilkårene for kvindelige forskere. FRAU Female Researchers at Aarhus University har bl.a. arrangeret den internationale idéudvekslingskonference Women in Academia, som blev afholdt i maj Jf. 10 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

13 4. Balance mellem arbejds- og familieliv > En individualiseret arbejdskultur og et stærkt konkurrencepræ get arbejdsmiljø er en åbenlys udfordring i forhold til mange især yngre forskeres ønske om også at have fritid og familieliv. På Aarhus Universitet (AU) søges denne udfordring bl.a. imø de kommet ved oprettelse af en madordning, hvor ansatte kan bestille mad fra kantinerne til at tage med hjem efter endt ar bejds dag. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tilbyder en flekstidsordning og giver mulighed for deltidsarbejde også til ph.d.-studerende. Derudover kan der indgås individuelle af ta ler ud fra specifikke behov eller ønsker. På Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) har alle adgang til global arbejdsplads, og møder og andre fælles aktiviteter placeres så vidt muligt på tidspunkter, der muliggør, at med arbejdere kan varetage sædvanlige familierelaterede for pligtelser. SFI støtter desuden, at både kvinder og mænd benytter retten til barselsog forældreorlov, retten til omsorgsdage m.v., og SFI imødekommer så vidt muligt ønsker om nedsat arbejdstid, orlov eller lignende. På flere institutter på Syddansk Universitet (SDU) bliver både kvinder og mænd opfordret til at holde barselsorlov, og efter mindst seks måneders barselsorlov får de mulighed for at vende tilbage til et forskningssemester uden undervisningspligt. På Aalborg Universitet (AAU) er institutlederne ansvarlige for, at forskerfædre tilskyndes til at holde barsel. HR-afdelingen udar bejder information om barselsorlov, og reglerne offentliggøres på HR-afdelingens hjemmeside. AAU har desuden gjort dekanerne ansvarlige for, at ph.d.ernes gennemførelsestid udregnes eksklusiv eventuel orlov afholdt i ph.d.-perioden. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 11

14 5. Flere faste forskerstillinger > Traditionelt opfattes det forhold, at fastansættelse er noget, man skal kæmpe for og gøre sig fortjent til, som en naturlig del af det udskillelsesforløb, som skal sikre, at kun de bedste opnår en forskningskarriere. Men den usikkerhed i ansættelsen, som man skal leve med, kan være en medvirkende årsag til tab af også kvindeligt talent. På Syddansk Universitet (SDU) s naturvidenskabelige fakultet har man i erkendelse af dette indbyggede dilemma oprettet særlige frontlinjeadjunkturer med indbygget mulighed for forlængelse til lektorat. Over de næste 3 år vil der blive ansat 5 frontlinje adjunkter. Formålet er at tiltrække og fastholde de allerbedste kandidater. På SDU kan institutlederne desuden få støtte til systematisk søgning efter kandidater, så der både er mandlige og kvindelige ansøgere til opslåede stillinger. På Aarhus Universitet (AU) arbejder en task force for flere kvinder i forskningsledelse med at reducere antallet af tidsbegrænsede stillinger med den begrundelse, at de øger usikkerheden for især yngre forskere. 12 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

15 6. Øget konkurrence om forskerstillinger > Ofte slås forskerstillinger meget snævert op, og ofte slås de kun op internt. Om dette skyldes, at mange forskerstillinger reelt er tildelt navngivne kandidater, inden de slås op, er en overvejelse værd. Det forhold, at der til omkring halvdelen af de videnskabelige stillinger kun er én kvalificeret ansøger, kan under alle omstændigheder være en medvirkende årsag til tab af talent. På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gør man en aktiv indsats for at sikre øget konkurrence om faste stil linger gennem stor bredde i stillingsopslagene. Samtidig opslås alle stillinger eksternt. Formålet er at sikre så mange fagligt kvalificerede ansøgere af begge køn som muligt. På Aalborg Universitet (AAU) har dekanerne sammen med Akademisk Råd ansvaret for, at generelle vurderingskriterier og procedurer ved besættelse af VIP-stillinger er åbne og transparente, samt at bedømmelsesudvalgene forholder sig eksplicit til disse kriterier. På AAU er ph.d.-stipendier en væsentlig kilde til rekruttering. Mange stipendier opslås på baggrund af fuld- eller samfinansiering fra eksterne bidragsydere. Derfor kan det være vanskeligt at anvende brede stillingsopslag. Men dekanerne er ansvarlige for, at ph.d.-stillinger opslås så bredt som muligt. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 13

16 7. Konkurrence på lige vilkår > Et mangfoldigt arbejds- og forskningsmiljø er positivt for de faglige resultater. Det har Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) bl.a. påvist. Ud fra denne betragtning kan det være relevant at finde modeller, som fokuserer på balancen mellem bl.a. mænd og kvinder på en måde, som er forenelig med de grundlæggende principper om kvalitet m.v. Det nationale forskningscenter for Velfærd (SFI) s stillings opslag er brede som oftest dækkende hele SFI s forsknings område, og ved nedsættelsen af bedømmelsesudvalg tages der hensyn til en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder. I rekrutteringsøjemed har man fokus på balancen mellem mænd og kvinder, og det er legalt at tage hensyn til balancen i kønsfordelingen, hvis de faglige og personlige kvalifikationer i øvrigt er ligeværdige. På Aarhus Universitet (AU) tilstræbes det også, at konkurrencen om faste stillinger gøres mere fair. Bl.a. gennem krav om, at der skal være kvinder i bedømmelsesudvalgene og krav om, at der skal lægges vægt på produktivitet frem for samlet produktion, når CV er vurderes. Dvs., at der skal tages hensyn til den tid, der reelt har været til rådighed til forskning. På Aalborg Universitet (AAU) opfordres ansøgere til at synliggøre orlovsperioder, og den videnskabelige produktion vurderes relativt til aktive forskningsår. Dekanerne er ansvarlige for at orien tere bedømmelsesudvalgene herom. Desuden gælder det også på AAU, at bedømmelsesudvalg for videnskabelige stillinger så vidt muligt skal have medlemmer af begge køn. Dette gælder ubetinget, når der er ansøgere af begge køn. 14 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

17 8. Flere kvinder i beslutningsdygtige organer > Ofte er kvindelige forskertalenter ikke i tilstrækkelig grad opmærksomme på det kompetenceløft, der kan hentes via medlemskab i beslutningsdygtige organer som f.eks. råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Omvendt er det muligt, at kvinderne reelt ikke har samme adgang til de beslutningsdygtige organer som mænd pga. såkaldte glaslofter og rip,rap,rup-effekter, dvs. det forhold, at mænd fortrinsvist hjælper hinanden. I forlængelse heraf nævnes det fra tid til anden, at de kvinder, der er egnede som kandidater, er ofre for en alfaderlig omsorg, der består i, at man undlader at indstille dem ud fra en formodning om, at de vil blive overbelastede, hvis de er medlemmer af for mange råd, nævn og udvalg. Uanset årsagen, kan kvindernes manglende tilstedeværelse i disse fora indirekte føre til eksklusion fra den akademiske verden. Ofte er det nemlig via sådanne medlemskaber, at forskere finder frem til egnede samarbejdspartnere og inviteres til at deltage i forskningssamarbejde med andre forskningskollegaer m.v. På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) ydes der en specifik indsats for at skaffe flere kvinder i beslutnings dygtige organer. Eksterne bedømmelsesudvalg tilstræbes at være med afbalanceret kønssammensætning, f.eks. i forhold til seniorforsker- og professorbedømmelser. På Aarhus Universitet (AU) er man i gang med at udarbejde retningslinjer for nedsættelse af råd, nævn, bedømmelsesudvalg og lignende organer. Retningslinjerne formuleres således, at det afgørende er faglige kvalifikationer og meritter. Dog skal der af hensyn til ligestillingen altid indstilles minimum en kvinde og en mand. Hvis det ikke er muligt, skal der angives en begrundelse herfor. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 15

18 9. Flere kvinder i forskningsledelse > Det er en selvstændig målsætning at få flere kvinder ind i forsk ningsledelse, her forstået som ledelse i den akademiske streng studieledere, institutledere, dekaner og rektorer. Her træffes strategiske beslutninger, og her har man for alvor mulighed for at påvirke, hvilken vej forskningen skal gå. Desuden kan erfaring med forskningsledelse give den enkelte forsker et kompetenceløft og et personligt netværk, som kan blive afgørende for hans eller hendes videre forskningskarriere. I 2008 afsatte Det Frie Forskningsråd (DFF) 34 mio. kroner til et virkemiddel for kvindelige forskningsledere, og interessen for programmet var overvældende. I 2009 har rådet således afsat yderligere 70 mio. kroner til samme formål. Meningen med støtten er at give dygtige forskere, som er kommet et stykke vej i deres karriere, mulighed for at få den erfaring med forsknings ledelse, som skal til for at kvalificere sig til en ansættelse som professor. Det Strategiske Forskningsråd (DSF) s bestyrelse indførte i 2008 et krav til ansøgere om, at der i strategiske forskningscentre og strategiske forskningsalliancer skal etableres en styregruppe med repræsentation af både mandlige og kvindelige forskere. På Aarhus Universitet (AU) gør man en aktiv indsats for at få flere kvinder i forskningsledelse. I løbet af 2009 skal samtlige hovedområder udarbejde ligestillingshandlingsplaner og fast sætte måltal for andelen af kvinder i professor- og lektorstillin ger. Målet er at få ligestillingsindsatsen integreret i alle dele af universitetets virksomhed. På Aalborg Universitet (AAU) arbejder man for at sikre, at det er de bedste ledelsestalenter, uanset køn, der opnår universitetets lederstillinger. Gennem mentorordninger og netværk bakker man aktivt op om de medarbejdere, der har lyst og evner til en ledelses mæssig karriere, og via AAU s personalepolitik og an sættelsesprocedurer gør man en aktiv indsats for at sikre, at der både er kvindelige og mandlige ansøgere til lederstillinger. På både Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU) er man i gang med at udvikle lederudviklingsprogrammer og netværk for potentielle kvindelige ansøgere til lederstillinger. 16 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

19 10. Flere kvindelige professorer > Money talks. Flere universiteter arbejder målrettet ud fra denne devise i et forsøg på at skaffe flere kvindelige professorer. Med den særlige tilladelse efter reglerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. har Københavns Universitet (KU) indført et princip, hvor fakulteter/ institutter belønnes, hvis de ansætter kvindelige professorer. Dels tildeles de en ekstra professorstilling, når de har ansat et bestemt antal kvindelige professorer. Dels udløser en central bonuspulje ekstra midler til fakulteter, der øger procenten af nyansatte kvindelige professorer med 5 pct. inden udgangen af En opgørelse over professoransættelser på KU s fakulteter viser, at der i 2008 blev ansat markant flere kvindelige professorer på KU som helhed. Der er således ansat 20 kvindelige professorer i 2008, hvilket svarer nøjagtigt til det antal kvindelige professorer, der sammenlagt blev ansat i årene 2006 og Seks fakulteter har opfyldt betingelserne og får udløst et ekstra professorat. På Aalborg Universitet (AAU) har man besluttet at afsætte en pulje på fakulteterne til kvindelige gæsteprofessorer gerne fra udlandet. Midlerne tildeles især miljøer med relativt få kvinde li ge forskere. På Aarhus Universitet (AU) har man fra universitetsledelsens side afsat midler til ligestillingsindsatsen på universitetet i de kommende år. Det er endnu ikke besluttet, hvordan midlerne skal udmøntes, men der er bl.a. stillet forslag om at uddele en pris til det fakultet/ institut, der forbedrer sig mest i ligestillingssammenhæng. På Syddansk Universitet (SDU) bruger man ikke penge som incitament. Derimod har ledelsen valgt at bruge SDU s udviklings kontrakt som grundlag for en selvstændig målsætning om at øge andelen af kvindelige forskere med 1 pct. om året i I 2006 var andelen af kvindelige professorer, lektorer og adjunkter 23,1 pct. Målet er, at den kønsmæssige sammensætning af det faste videnskabelige personale afspejler den kønsmæssige sammensætning blandt de studerende. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 17

20 Hvad siger ligestillingslovene? > Arbejdsgivere må ikke forskelsbehandle på grund af køn, etnisk oprindelse m.v. For offentlige arbejdsgivere følger det allerede af den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning, men EU-rettens integration i dansk ret giver formentlig grundlag for at opstille et almindeligt saglighedskrav til alle arbejdsgivere. Saglighedskravet indebærer, at arbejdsgiveren skal have et lovligt formål, og de anvendte midler skal være relevante og må ikke være mere vidtgående end nødvendigt. Ligestillingsdirektiverne er bl.a. implementeret i dansk ret via ligestillingsloven og lige behandlingsloven. Det er inden for den gældende ligestillingslovgivning og de øvrige rammer, som er pålagt offentlige institutioner, muligt at iværksætte initiativer, som har til formål at fremme ligestillingen. Universiteterne kan f.eks. arbejde målbevidst på at sikre, at der ansættes flere kvinder i alle videnskabelige stillinger også på de øverste niveauer, hvis dette vil medføre en øget ligestilling mellem kvinder og mænd på det pågældende område. Generelt om ikke-diskrimination I henhold til ligebehandlingslovens regler skal en arbejdsgiver behandle kvinder og mænd lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Det er også bestemt, at en arbejdsgiver skal behandle kvinder og mænd lige ved videreuddannelse og om skoling, og endelig er det bestemt, at kvinder og mænd skal behandles lige for så vidt angår arbejdsvilkår. 2: Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. 3: Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling. 4: Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd eller kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse. 18 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

21 Indirekte forskelsbehandling er også forbudt. Der kan være tale om indirekte forskelsbehandling på grund af køn, når en tilsyneladende neutral bestemmelse eller betingelse i praksis stiller en gruppe af personer af det ene køn mere ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn. Det er ikke forbudt at anvende kriterier med kønsskæv effekt, men kriterierne skal kunne begrundes sagligt af arbejdsgiveren. Det skal være nødvendigt at anvende dem for at nå det saglige formål, og midlerne må ikke være uforholdsmæssigt indgribende i forhold til målet (proportionalitet). Det er fastlagt i artikel 141, stk. 4 TEF, at der under visse nærmere betingelser kan indføres særlige fordele, som gør det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. Bestemmelsen pålægger aldrig medlemslandene pligt til at indføre positiv særbehandling, men giver dem en vis kompetence hertil. Disse særlige fordele til fremme af ligestilling skal betragtes som en undtagelse fra princippet om ligebehandling. Initiativer skal have til formål at fremme lige muligheder på de forskellige områder, hvor initiativer iværksættes. Det er en forudsætning, at man kender de faktiske uligheder mellem kvinder og mænd inden for det område, som man ønsker at arbejde med, for at kunne dokumentere, at der rent faktisk er en ulighed, og at det dermed forfølger et sagligt formål at arbejde med det. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 19

22 Hvornår kræver et ligestillingsinitiativ tilladelse fra ressortministeren? Ressortministeren har kompetencen til at meddele tilladelse til, at der iværksættes særlige ligestillingsinitiativer. Ligestillings mi nisteren har desuden fastsat regler, som giver tilladelse til, at der kan iværksættes foranstaltninger uden tilladelse fra ressortministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling. I følgende situation kan der iværksættes initiativer uden tilladel se fra ressortministeren: Forsøgs- og udviklingsinitiativer med en varighed indtil 2 år. Det underrepræsenterede køn udgør højst 25 pct. Det underrepræsenterede køn vil ikke efterfølgende have en fortrinsstilling ved ansættelse eller optagelse på kompetence givende uddannelse. Der skal søges tilladelse hos ressortministeren i denne situation: Forsøgs- og udviklingsinitiativer, som har en varighed af mere end 2 år. Det underrepræsenterede køn udgør mere end 25 pct. Det skal fremhæves, at der ikke heller ikke efter tilladelse fra ressortministeren kan iværksættes initiativer, hvor det ene køn får fortrinsstilling ved f.eks. ansættelse, da kvalifikationerne altid skal være afgørende. Videnskabsministeren har i 2008 modtaget en ansøgning om tilladelse til at iværksætte særlige foranstaltninger. Der blev givet en tilladelse til at påbegynde initiativer, der særligt har fokus på at øge antallet af kvindelige professorer, tilbyder særlige internationaliseringsstipendier på områder med en skæv kønsfordeling og iværksætter talent- og lederudvikling. Initiativerne strækker sig ud over 2 år, og der skal alene af den grund søges om tilladelse. Der blev ved tilladelsen lagt vægt på, at de forskellige initiativer gav kvinder en fortrinsstilling, som holdt sig inden for ligestillingslovens rammer. Der kan læses mere om initiativer på Københavns Universitets hjemmeside 20 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

23 Særligt om besættelse af stillinger Praksis fra EU-domstolen har vist, at der ikke må gives automa tisk fortrinsstilling til kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse eller forfremmelse i sektorer, hvor de er underrepræsenterede. Forbuddet mod direkte forskelsbehandling er derfor overtrådt, hvis en arbejdsgiver udtrykkeligt angiver i en stillingsannonce, at der søges kvinder eller mænd. Man kan altså ikke i en stillingsannonce skrive kvinder søges til professorstillinger. I forbindelse med opfordringer til at søge jobs eller kurser skal det derfor fremgå direkte af annoncens tekst, at kvinder ikke får en fortrinsstilling. Annoncen skal desuden formuleres sådan, at alle ansøgere har en almindelig adgang til at søge eller deltage. Man kan dog i henhold til bekendtgørelsen om ligestillingsfrem mende initiativer 3 godt opfordre det underrepræsenterede køn til at søge, hvis det samtidig fremgår, at alle ansøgere tages i betragtning. Omvendt er det berettiget at give en sådan fortrinsstilling, hvis det ikke sker automatisk, og hvis de nationale foranstaltninger sikrer, at der i forbindelse med mandlige ansøgere med samme kvalifikationer, foretages en objektiv vurdering. Denne objektive vurdering skal tage hensyn til alle særlige kriterier vedrørende ansøgerne, uanset køn. Det betyder i praksis, at den bedst kva lificerede altid skal ansættes. I henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse (nr. 284 af 25. april 2008) skal bedømmelsesudvalget bestå af personer, som må anses for sagkyndige inden for stillingens område mindst på det niveau, der svarer til det, der forudsættes for stillingen, dog ikke under lektorniveau. Bedømmelsesudvalg er ikke underlagt kravene til ligestilling i offentlige nedsatte råd og nævn. Det må dog anses for hensigtsmæssigt, at begge køn repræsenteres i bedømmelsesudvalg. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 21

24 Hvor kan man læse mere? Ligestillingslovene, Med kommentarer af Agnete Andersen, Ruth Nielsen og Kirsten Precht, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Bind 1, 6. udgave, Ligestillingslovene, Med kommentarer af Agnete Andersen, Ruth Nielsen og Kirsten Precht, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, Bind 2, 5. udgave, Ligestillingsafdelingens hjemmeside, hvor der er en oversigt over gældende love, bekendtgørelser og vejledninger. Hans Gammeltoft Hansen m.fl. Forvaltningsret, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2. udgave Ligestilling er i høj grad lovreguleret i Danmark som følge af EU-regler. Den danske lovgivning er udviklet på basis af Trakta ten om det Europæiske Fællesskab (TEF), EU s direktiver, hen stillinger og resolutioner. Der eksisterer bl.a. følgende lovgivning: Ligelønsloven (lov om lige løn til mænd og kvinder 2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008). Efter loven må der ikke ske lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn. Enhver arbejdsgiver skal yde mænd og kvinder lige løn, herunder lige lønvilkår, for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Ligebehandlingsloven (lov om ligebehandling af mænd og kvin der med hensyn til beskæftigelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 734 af 28. juni 2006). Loven handler om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, f.eks. ved ansættelse, forfremmelse og afskedig else. Loven indeholder reglerne om barselorlov. 22 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

25 Hovedreglen er, at der ikke må ske forskelsbehandling, med mindre der er givet tilladelse fra ressortministeren eller forskelsbehandling er tilladt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling. Kønskvotering er ikke tilladt. Det er kønskvotering, når man f.eks. forbeholder et bestemt antal stillinger til det ene køn uden at tage hensyn til kvalifikationer. Ligestillingsloven (Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvin der og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2007). Loven handler om ligestilling af kvinder og mænd uden for arbejdsmarkedet. Efter loven skal kvinder og mænd behandles lige. Loven fastsætter rammerne for ligestillingsarbejdet i Danmark. Hvis man ønsker at foretrække det ene køn, skal man enten have tilladelse fra ressortministeren, eller initiativet skal være tilladt efter bekendtgørelsen om initiativer til fremme af ligestilling. Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling (nr. 340 af 10. april 2007) er udstedt i henhold til ligestillingsloven og ligebehandlingsloven. Bekendtgørelsen omhandler adgangen til at iværksætte ligestillingsfremmende initiativer uden særlig til la del se fra ressortministeren. Ligestillingsministeren har udsendt en vejledning til bekendt gø relsen (vejledning nr. 30 af 30. marts 2004 om initiativer til lige stilling). Artikel 141, stk. 4 TEF har følgende ordlyd: For at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hin der for, at de enkelte medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 23

26 Statistik > 1. Kønsfordelingen i ledende og besluttende poster i dansk forskning Figur 1: Kønsfordeling for bestyrelsesmedlemmer. Antal personer KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Mænd Kvinder Note: Eneste kvindelige bestyrelsesformand er på KU. Kilde: Universiteternes hjemmesider, april Tabel 1. Kønsfordeling i universitetsledelsen. Antal personer. Mænd Kvinder Rektorer * 7 - Prorektorer * 4 3 Universitetsdirektører 7 - Dekaner 28 3 Institutledere Noter: (*) En af de mandlige prorektorer er konstitueret som rektor. Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

27 Figur 2. Kønsfordeling for institutledere. Antal personer KU AU SDU RUC AAU DTU CBS ITU Mænd Kvinder Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen, Figur 3. Kønsfordeling for bestyrelsesmedlemmer i det forsknings finan sierende system. Antal Højteknologifonden Det Strategiske Forskningsråd Rådet for Teknologi og Innovation Danmarks Grundforskningsfond Det Frie Forskningsråd Mænd Kvinder Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 25

28 Figur 4. Andel af kvinder for bestyrelsesmedlemmer i det forsknings finansierende system. Sammenligning mellem lande. Procent SE NO FI HR BG IS DK SI FR EE UK PT IE EU-15 EU-27 EU-25 BE DE LV NL HU LT CH SK CZ CY IL IT PL LU Kilde: WiS database (DG Research), Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

29 2. Kønsfordelingen fordelt på stillingsbetegnelser og fagområder Figur 5. Andel af mandlige og kvindelige forskere ved universiteterne fordelt på stillingskategori. Procent , ,2 46,8 62,7 71, , , , Ph.d-studerende Adjunkter Lektorer Professorer Mænd Kvinder Kilde: ISOLA, 1. kvartal 2009, årsværk. Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 27

30 Figur 6. Andel af kvindelige forskere i den offentlige sektor fordelt på hovedområder. Procent NAT TEK SUN JOR SAM HUM Kilde: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 1999 og Figur 7. Andel af kvindelige forskere i den offentlige sektor. Sammenligning mellem lande. Procent LT LV BG HR PT RO EE SK PL IS ES TR EL SE SI NO IT HU CY FI EU-27 BE DK IE EU-25 EU-15 CZ FR CH MT AT DE LU NL JP Kilde: S&T statistics (Eurostat), Norwegian Institute for Studies in Innovation, Research and Education, Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

31 3. Kønsfordeling ved ansættelser Figur 8. Andel af forskeransættelser i , hvor der kun var kvalificerede kvindelige henholdsvis kvalificerede mandlige ansøgere til stillingerne. Procent. 100% 90% 80% 9% 22% 19% 18% 17% 70% 60% 29% 39% 31% 50% 40% 30% 20% 69% 52% 43% 52% 10% 0% Professor Lektor Adjunkt I alt Kun kvalificerede mænd Både kvalificerede kvindelige og mandlige Kun kvalificerede kvinder Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, Tabel 2. Andel af kvindelige ansøgere og kvindelige kvalificerede ansøgere til forskerstillinger, der blev besat i , opgjort på hovedområder. Procent. Professorer Lektorer Adjunkter Ansøgere Ansøgere Ansøgere Kvalificerede Kvalificerede Kvalificerede HUM SAM NAT JOR SUN TEK I alt Kilde: UNI-C, Bertel Ståhle, Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 29

32 4. Ansøgningers succesrater, betinget af køn og bevillingsgiver Tabel 3. Ansøgeres succesrate fordelt på køn ( ). Område Antal ansøgninger (n) Kvindeandel blandt ansøgere Succesrate Kvinder Mænd DFF % 33% 36% DSF % 19% 29% KUF, andet % 44% 37% I alt % 33% 36% Kilde: Heine Andersen og Inge Henningsen (2008). 30 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

33 Notater > Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 31

34 32 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve

35 Kvindelige forskertalenter - dansk forsknings uudnyttede reserve 3

36 > Kortlægning af initiativer til fastholdelse af kvindelige talenter i den danske forskningsverden Hele vejen op ad den videnskabelige karrierestige sker der et betydeligt tab af kvindelige forskertalenter. På trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun ca. 28 pct. af alle danske lektorer og ca. 14 pct. af alle danske professorer kvinder. Denne kortlægning er en oversigt over initiativer til rekruttering og fastholdelse af kvindelige talenter i den danske forskningsverden. Forhåbningen er, at Videnskabsministeriet hermed kan bidrage til en kvalificeret diskussion ude på de danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner. Kortlægningen er blevet til ved at spørge alle danske universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt det forskningsfinan sierende system, hvad de gør eller planlægger at gøre for at øge andelen af kvinder i dansk forskning. I et særskilt afsnit udfoldes ligestillingslovene og mulighederne for at iværksætte særlige initiativer, og bagerst i kataloget findes den nyeste statistik på området. Som det fremgår, er der fortsat brug for både nytænkning og en helhjertet indsats for at skaffe flere kvinder i dansk forskning.

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020

US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 US AARH AARHUS UNIVERSITETS HANDLEPLAN FOR FLERE KVINDER I FORSKNING 2016-2020 Besluttet den 15/3 2016 1 AU s handleplan for flere kvinder i forskning Aarhus Universitet har samlet set en kendt udfordring

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Copenhagen Business School 1 Indhold Status om ligestilling fra Copenhagen Business School 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Copenhagen Business School Vores

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Syddansk Universitet 1 Indhold Status om ligestilling fra Syddansk Universitet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Syddansk Universitet Vores gode eksempler

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik

Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Lemvig Kommune Lemvig Kommunes ligestillingspolitik Revideret december 2014 - j. nr. 81.00.00P22-0030 05-11-2014 Indhold 1. Forord... 2 2. Ligestillingspolitikkens mål og konkrete handlinger... 2 3. Arbejdspladsudvikling...

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Forsvarsministeriets departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Forsvarsministeriets departement 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Forsvarsministeriets

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1 Indhold Status om ligestilling fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 3

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Copenhagen Business School

Copenhagen Business School Copenhagen Business School Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT

AARHUS UNIVERSITET. Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere NOTAT NOTAT Arts strategi for rekruttering af nye VIP-medarbejdere Baggrund og formål Fremragende medarbejdere og studerende spiller en altafgørende rolle for fakultetets fremtidige udvikling. Ikke mindst gælder

Læs mere

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT Derfor har DJØF tilmeldt sig Charter for flere kvinder i ledelse DJØF har som organisation løbende engageret sig i spørgsmål om ligestilling mellem mænd

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet

Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns Universitet K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T S A G S N O T A T XXX. FEBRUAR 2012 Vedr.: Tidsbegrænsede ansættelser praksispapir som supplement til retningslinje vedrørende rekruttering og ansættelse på Københavns

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 IT-Universitetet i København 1 Indhold Status om ligestilling fra IT-Universitetet i København 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for IT-Universitetet i København

Læs mere

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet

Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet - departementet og større institutioner under ministerområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. november 2003 Kontor: Sekr. J.nr.: 2003-030-12 Sagsbeh.: SIS Fil-navn: Ligestillingsrapport nov.2003.doc Ligestillingsrapport 2003 for Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Læs mere

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP

Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement LIGESTILLINGSREDEGØRELSE 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Hjemmeværnet 1 Indhold Status om ligestilling fra Hjemmeværnet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Hjemmeværnet Vores gode eksempler for Hjemmeværnet 6 P E

Læs mere

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget.

Herudover indgår Aarhus Universitets notat af 7. oktober 2005 om undervisningsportfolio (http://www.au.dk/da/politik/portfolio) i regelgrundlaget. AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Maj 2005 VEJLEDNING VEDRØRENDE UDARBEJDELSE AF ANSØGNING TIL STILLING SOM ADJUNKT, LEKTOR ELLER PROFESSOR VED DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) 1 Indhold Status om ligestilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis

Læs mere

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health

Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Vejledning til institutledere, skoleleder, chefra dgiver og administrationschef om ha ndtering af TEKNISK ADMINISTRATIVE ansættelser pa Health Udarbejdet af Fakultetsledelsen, Health Gældende fra XXXXXXXX

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Konkurrence-

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Patent- og Varemærkestyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Patent- og Varemærkestyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Patent- og Varemærkestyrelsen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts

Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts Notat Opslags-, bedømmelses- og ansættelsespolitik ifm. videnskabelige stillinger på Arts 1. Formål og baggrund 1 2. Politik for stillingsopslag 2 3. Politik for bedømmelsesproces 3 3.1. Bedømmelsesudvalgenes

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Erhvervsakademiet Dania 1 Indhold Status om ligestilling fra Erhvervsakademiet Dania 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Erhvervsakademiet Dania Vores gode

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Roskilde Universitet 1 Indhold Status om ligestilling fra Roskilde Universitet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Roskilde Universitet Vores gode eksempler

Læs mere

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger)

Procedure for faglig bedømmelse af medarbejdere med forsknings- og specialistopgaver (ikke læger) Til: centerdirektørerne Opgang 5212 Afsnit 5212 Personaleafdelingen Personale og Jura Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35456422 Direkte 35456422 Fax 35456645 Mail anne.mette.ellyton@regionh.dk Ref.:

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Idékatalog fra frau vedr. HR-strategi, Aarhus Universitet.

Idékatalog fra frau vedr. HR-strategi, Aarhus Universitet. Idékatalog fra frau vedr. HR-strategi, Aarhus Universitet. frau har på såvel direkte som indirekte opfordring udarbejdet nedenstående idékatalog, som vi ønsker, at universitetsledelsen vil anvende i det

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Præambel til arbejdet med charteret Flere kvinder i ledelse på Aarhus Universitet:

Præambel til arbejdet med charteret Flere kvinder i ledelse på Aarhus Universitet: Præambel til arbejdet med charteret Flere kvinder i ledelse på Aarhus Universitet: Charteret Flere kvinder i ledelse består af 7 indsatsområder, hvor Aarhus Universitet forpligter sig til at arbejde målrettet.

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Bornholm Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Bornholm Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Bornholm Kommune 5 Vores gode eksempler for Bornholm

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse Dette nyhedsbrev er det første i en række nyhedsbreve om ledelse af mangfoldighed og de emner, der ligger inden for området. Nyhedsbrevet bliver udgivet

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Københavns Erhvervsakademi 1 Indhold Status om ligestilling fra Københavns Erhvervsakademi 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Københavns Erhvervsakademi Vores

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 University College Nordjylland 1 Indhold Status om ligestilling fra University College Nordjylland 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for University College Nordjylland

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Procedure for ansættelse af docenter på UCN

Procedure for ansættelse af docenter på UCN Procedure for ansættelse af docenter på UCN 1. Baggrund Stillingsstrukturen på professionshøjskolerne m.fl. blev pr. 1. august 2013 ændret, og docentstilling blev indført som ny stillingskategori. Det

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skive Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lejre Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Lejre Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Lejre Kommune Vores gode eksempler for Lejre Kommune 6

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Lyngby-Taarbaek Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Lyngby-Taarbaek Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Lyngby-Taarbaek Kommune Vores gode

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arbejdsskadestyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Arbejdsskadestyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arbejdsskadestyrelsen Vores gode eksempler

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 SKAT 1 Indhold Status om ligestilling fra SKAT 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for SKAT Vores gode eksempler for SKAT 6 P E R S O N A L E O M R Å D E T Hvad

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Aalborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Aalborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Aalborg Kommune Vores gode eksempler for Aalborg Kommune

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Designskolen Kolding 1 Indhold Status om ligestilling fra Designskolen Kolding 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Designskolen Kolding 5 Vores gode eksempler

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland

Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland 22. maj 2015 Bilag 1: Stillings- og funktionsbeskrivelser for professorer og akademiske koordinatorer på sundhedsområdet i Region Midtjylland Bilag til aftalen: Aftale om professorer og akademiske koordinatorer

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arkitektskolen Aarhus 1 Indhold Status om ligestilling fra Arkitektskolen Aarhus 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arkitektskolen Aarhus 5 Vores gode eksempler

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Indhold Status om ligestilling fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 71, den 21. januar 2014 Pkt. 4. Bilag 2.

Bestyrelsesmøde nr. 71, den 21. januar 2014 Pkt. 4. Bilag 2. Bestyrelsesmøde nr. 71, den 21. januar 2014 Pkt. 4. Bilag 2. 18. juni 2013 Et mangfoldigt KU idéer til handling Task forcens Idékatalog 1. Indledning KU s handleplan Mangfoldighed flere kvinder i forskning

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Indhold Status om ligestilling fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 234 Offentligt maj 2007 25. J.nr. 2007-218-0126 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234-238 af 7. maj 2007. (Alm.

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Statens Serum Institut 1 Indhold Status om ligestilling fra Statens Serum Institut 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Statens Serum Institut Vores gode eksempler

Læs mere

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser

Sekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Sekretariatet Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Den 24. januar 2012 Sagsnr. S-2012-100 Dok.nr. D-2012-1629 bba/ka På trods af universitetslovens

Læs mere

2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde

2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2015. Styrelsen for Videregående Uddannelser. Nils Agerhus. /Celina Vestergaard Bryde Bekendtgørelse om stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus samt Designskolen

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Svendborg Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Svendborg Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Svendborg Kommune Vores gode eksempler for Svendborg

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

flere kvinder i forskning

flere kvinder i forskning Alle talenter i spil t æ nk e t a n k o m f l e r e k vi n d er i f o rs k n i n g flere kvinder i forskning INDHOLD Forord 3 Resumé og anbefalinger 4 Hvorfor flere kvinder i forskerstillinger? 7 Hvad

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Esbjerg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Danske Filminstitut 1 Indhold Status om ligestilling fra Det Danske Filminstitut 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Det Danske Filminstitut Vores gode

Læs mere

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne

Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne Cirkulære om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutionerne 2010 Cirkulære af 22. september 2010 Perst. nr. 029-10 J.nr. 09-335-16 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb

Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb 12. oktober 2015 Vejledning vedrørende det gode ansættelsesforløb Lederen Ansættelsesudvalg Formalier Før ansættelsessamtalen Overvejelser inden stillingsopslaget Lederen tager initiativ til nedsættelse

Læs mere

Pixibog for ph.d. studerende

Pixibog for ph.d. studerende Pixibog for ph.d. studerende Indhold Introduktion Om ph.d. uddannelsen Ph.d. skoler/ vejledning på universiteterne Ph.d. opstart Lovgivning Ansættelse Løn Ferieregler Barselsregler Referencehåndteringsprogrammer

Læs mere

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012

Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Indberetning om charter for flere kvinder i ledelse 2012 Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K www.lige.dk Telefon 3392 3390 Telefax 3392 3913 e-post lige@lige.dk I forbindelse med tilslutning

Læs mere

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet

Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 164 Offentligt N O T A T Vurdering af Meerts-dommen i relation til retstilstanden i Danmark på forældreorlovsområdet April 2010 J.nr. 2009-0022620 JAIC/TLO

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Middelfart Kommune 1 Indhold Status om ligestilling fra Middelfart Kommune 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Middelfart Kommune Vores gode eksempler for

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Søfartsstyrelsen 1 Indhold Status om ligestilling fra Søfartsstyrelsen 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Søfartsstyrelsen Vores gode eksempler for Søfartsstyrelsen

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Arbejdstilsynet 1 Indhold Status om ligestilling fra Arbejdstilsynet 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Arbejdstilsynet Vores gode eksempler for Arbejdstilsynet

Læs mere