Samarbejdet mellem kønnene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdet mellem kønnene"

Transkript

1 Samarbejdet mellem kønnene Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En stor del af kønsforskningen inden for de sidste årtier har fokuseret på (og fremhævet) kampen mellem kønnene, dikotomierne mellem de maskuline og de feminine værdier og den maskuline hegemoni over kvindekønnet, udtrykt gennem uligheder i samfundet. Det har haft sin historiske begrundelse, og været berettiget. Noget tyder på at kønsdebatten i samspil med den overordnede samfundsudviklingen, har transformeret den generelle forståelse af mænd og kvinders identiteter, til et punkt hvor ligestilling i dag er ved at etablere sig som et grundvilkår i måden som de yngre generationer organiserer deres liv og parforhold på. Et speciale fra 2007 med titlen Parforhold og medier i en refleksiv modernitet, som er et led i FAMOSTAT-projektet i, indikerer, at der med de nye generationers parforholdsstruktur, er ved at etablere sig en ny form for parforhold, hvor forholdet mellem mand og kvinde udgør et mulighedsrum for to menneskers individuelle udfoldelse, forankret i et unikt stabiliserende fællesskab. Undersøgelsen til baggrund for specialet er baseret på et 9 kvalitative interview der fokuserer på mænds refleksioner over parforhold, kombineret med forskningsresultater fra IFUSOFF ii undersøgelsen foretaget af Dencik og Westerling (2006) i samarbejde med Socialforskningsinstituttet, hvor 1003 danske mænd og kvinder født i 1968 deltog. Grundlæggende lighed Et centralt omdrejningspunkt for forskningsinteressen i Parforhold og medier i en refleksiv modernitet er forholdet mellem individualitet og fællesskab, samt hvordan samspillet mellem disse påvirker og udvikler den maskuline identitet. Det fremgår af undersøgelsen, at mændene og deres samlever forhandler om at give hinanden plads. Ligestilling fremstår som et indiskutabelt grundvilkår i forholdet, og parrene imellem er der en fælles beslutning om, at mænd og kvinder skal have ens udfoldelsesmuligheder karrieremæssigt, familiært og personligt. I en del tilfælde har kvinden etableret sin karriere først, for at manden senere kunne gå efter sin. Samtidig vægtes familien og børnene højt, i den refleksivt organiserede livsplanlægning, hvor både mand og kvinde engagerer sig i opdragelsen, følelsesmæssigt såvel som praktisk. Måden hvorpå parforholdet struktureres viser, at der er mulighed for at være individuel, samtidig med at man er i et fællesskab, disse udelukker ikke længere hinanden. I de posttraditionelle parforhold bliver individualisering en ny form for socialitet. Familiens fællesskab udgør en platform, hvorfra man udlever sine individuelle veje, baseret på et samspil der i høj grad bygger på et samarbejde mellem kønnene. 1

2 Kønsroller og familieliv i forandring Som følge af postmoderniseringens store epokeskift bevæger vi os hastigt mod en netværkscivilisation, hvor individets personlige liv, såvel som familieliv, formes på en helt ny måde, ud fra en ny social grammatik (Dencik 2005b: 14). Der er åbnet for en anderledes måde at leve sit sociale liv generelt og for samspillet i de interpersonelle relationer specifikt. I den forandringsproces som familien undergår, kan man definere den moderne stærke familie ud fra dens funktion som team (Dencik 2005a: 95-99). Dette er en familieform, hvor familiemedlemmerne i høj grad har mulighed for og frihed til at udvikle deres individuelle egenart og realisere deres egne sociale præferencer. Dette afstemmes samtidig med familieinstitutionens behov for at opretholde samhørighed og fællesskab. Specialet viser, at mændene og deres partnere ikke tager parforholdets struktur for givet, men taler sig frem til, hvilken form for fællesskab de ønsker. Samlivet indrettes på en forening af familiefællesskabets kollektive interesser og de individuelle behov, i en frivillig forhandlingsproces, hvor begge betragtes som ligeværdige parter. Det er her centralt at fremhæve forskellen mellem tidligere tiders patriarkale familiestrukturer (Johansson 2001: ) og de samspilsmønstre, som undersøgelsen beskriver. En høj grad af frivillighed præger samværet i den moderne kernefamilie, frem for en underordning af familiens patriark. Mændene befinder sig i en brydningstid, hvor kønsroller og familieformer opløses og nye dannes (Dencik og Schultz-Jørgensen 1999). De står på tærsklen til en ny æra i parforholdets opbygning og er sig på flere måder dette skift bevidst. Refleksive relationer I undersøgelsen ses, at der er en bevidsthed hos mændene omkring den ændring, der rent historisk er sket i parforholdets karakter, og de forholder sig reflekterende til dette i forhold til, hvordan de selv indgår i parforhold. I de traditionelt definerede patriarkale familieformer levede mænd i et refleksivt vakuum, hvor de ikke aktivt skulle forholde sig til deres rolle som mand og fader (Johansson 2001: ). I forbindelse med patriarkatets fald er der imidlertid opstået et krav til mænd om at reflektere over deres mandlige rolle, relationerne og livets valg. De mænd der har deltaget i undersøgelsen udøver en retrospektiv refleksion, hvor deres egen status som mand i et parforhold vurderes i forhold til egen opvækst, men også i forhold til bevidstheden om tidligere typer parforhold baseret på traditionelle kønsrollemønstre og patriarkale familieformer. Mændenes egen rolle som mand og far undersøges både i forhold til det generelle billede af en patriarkalsk 2

3 faderfigur, men også i måden hvorpå de specifikt adskiller sig fra deres egen far, der ofte beskrives som mere rationel, mindre følelsesorienteret og i højere grad konventionel i sine livsvalg. Denne refleksive proces foregår igennem det, der i specialet er betegnet refleksionsrelationer, som indbefatter de relationer, mænd reflekterer sammen med eller spejler sig i forhold til (Cooley 1962, 1964) enten direkte i form af sparringspartnere i refleksionsprocessen eller indirekte i form af personer, der bruges som enten positive eller negative forbilleder, for eksempel forældre. Refleksionsrelationer kan både være venner, hvor der er rum for den dybe, fortrolige samtale, men også i høj grad partneren. I parforholdet etableres den intimitet, fortrolighed og tryghed, der fordrer dybere refleksion, gennem den længerevarende biografiske fortælling, som parret fælles bygger op (Schultz Jørgensen 2002: 248) og det fremgår af interviewene, at mændene finder deres betydeligste og nærmeste relation med deres kone eller kæreste, hvor der også i høj grad er rum for at diskutere og definere, de nye kønsroller som forholdet bygger på. Det fremgår at refleksionsprocessen accentueres yderligere ved tilkomsten af børn. Den ny faderrolle Overgangen fra par til førstegangsforældre er en proces, der har en række konsekvenser for parforholdets udformning (Viala 2006) og for mændenes dannelse af identiteter. Det bliver i undersøgelsen tydeligt, hvordan forældreskabet tegner et markant skift i mændenes liv og markerer overgangen fra et liv baseret på individuelle løsningsmodeller i et parforhold mellem to mennesker, mod et øget fokus på barnet som centrum for familiefællesskabet. Forældreskabet har været underlagt kraftige forandringer i forbindelse med den samfundsmæssige og kulturelle udvikling i Danmark igennem de sidste år, herunder ændringer i arbejdsmarkedsvilkårene. Det har påvirket både mænd og kvinders forventninger til, hvad det vil sige at være gode forældre, eller mere specifikt, en god mor eller far (Hestbæk 2003). Undersøgelsen tegner et billede af mænd der er følelsesorienterede fædre, som taler åbent om kærlighed til deres børn. At blive far, er et væsentligt, identitetsmæssigt holdepunkt for mændene, hvor de oplever, at deres faderrolle er med til at definere dem som individer. Mændene oplever at ville tilsidesætte sig selv for deres familie, i mødet med hvad de beskriver som en ubetingede kærlighed til barnet. Faderskabets karakter kendetegnes dermed ved at være præget af både følelse og interesse i mændenes kontakt med barnet og er dermed ændret fra den traditionelle børnereserverede forsørger (Sommer 2003: 237). Set i et historisk perspektiv er denne 3

4 type fader forholdsvis ny, i og med at parforholdets struktur er ændret ved, at kvinden har suppleret moderrollen med erhvervsarbejde, mens manden omvendt er gået fra at være ensidig forsørger til at have en mere aktiv faderrolle (Hestbæk 2003, Nygaard Christoffersen 1999). Deltagerne i undersøgelsen udviser et højt niveau af fællesskab mellem mand og kvinde i forbindelse med forældreskabet. Dette fællesskab er funderet i to karakteristiske samspilsformer: et gensidigt samarbejde om at give rum til individuelle behov og dermed få begge parters individuelle ønsker imødekommet, samtidig med, at der er et oprigtigt engagement og fokus på den fælles helhed. Dialogisk samarbejde Som denne hverdagslivsanalyse af parforholdet indikerer, er et væsentligt træk ved det posttraditionelle parforhold er dets karakter af forhandlingsrum. Hvor traditionelle parforhold byggede på en form for kontrakt, der var baseret på eksterne kriterier som slægtskabsbånd, kulturelle traditioner eller sociale forpligtelser, er det postmoderne samliv bygget op omkring forhandlinger hvor parterne indgår aftaler, der imødekommer og koordinerer såvel deres fælles livsrum som individuelle behov (Dencik 2005a: , Giddens 1996: 16). Dette eksisterer gennem en dialogisk samarbejdsproces, hvor de to parter i et demokratisk fællesskab og med gensidig forståelse får tilgodeset deres individuelle livsrum, uden at det bliver på bekostning af det fælles familieliv. Det dialogiske samarbejde finder sit udtryk i et refleksivt samspilsmønster, der overvejende er baseret på samtaler omkring arbejdsdeling, livsplanlægning og organisering af hverdagslivet. Et markant kendetegn ved det samspilsmønster, som beskrives af mændene, er at de ofte forhandler om mulighederne for min tid og din tid, men med både ønske om og hensyn til også at prioritere vores tid. Ved at give og tage udspiller deres forhold sig i en konstant balance mellem de individuelle og de fælles behov, men hvor det grundlæggende mål er at få fællesskabet til at fungere, og samtidig at tilgodese begges ønsker. Samarbejdet opererer ikke kun i det små, men også på de større valg i livet, karriere- og uddannelsesskift. Fundamental tillid Et forhold baseret på denne form for koordination og forhandling, hvor parterne tilstræber at beskytte familiefællesskabets kollektive interesser, samtidig med at de søger at realisere egne personlige interesser, kræver en grundlæggende tillid til, at den anden er villig til at deltage i dialogen og arbejder for det fælles bedste. Begge parter må indgå en række kompromiser, og 4

5 forholdets succeskriterium er, hvor gode de er til dette og dermed om de er i stand til at forene begges behov. Et forhold baseret på udtalte eller uudtalte tillidsbånd er også oppebåret af netop disse, og hele forholdets fundament kan dermed forsvinde, hvis tilliden brydes. Giddens (1996: 62) argumenterer for, at betydningen af at føle sig ontologisk sikker er, at man ubevidst har svarene på livets fundamentale eksistentielle spørgsmål. Angsten indtræder på sin vis med den menneskelige handlefrihed, som dermed kan være grundlæggende modsatrettet oplevelsen af ontologisk tryghed. Med andre ord, så kan parforholdet, hvis det konstant bliver gjort til genstand for refleksion, genovervejelse og kontinuerlige tvivl som der er mulighed for i det posttraditionelle parforhold, også betegnet det rene forhold lede til utryghed og angst (Giddens 1994: 76). Giddens teser om det rene forhold er empirisk efterprøvet af Gross og Simmons (2002). Forfatterne konkluderer, at det postmoderne menneske høster de positive aspekter som frihed og lykke, men de ser ikke tegn på den angst og usikkerhed, som Giddens påpeger, følger med det rene forhold. Resultaterne fra specialets undersøgelse viser, i tråd med Gross og Simmons (2002: 531), at mændene primært oplever de positive aspekter i parforholdet. Bevidstheden om tillidens skrøbelighed synes dog ikke at få mændene til at kapitulere i en form for angst, som beskrevet af Giddens (1994), derimod lader det til at fungere som incitament for at arbejde konstruktivt på at skabe de rammer der understøtter parforholdets fælles rum, idet selve skrøbeligheden gør fællesskabet unikt. Parforholdet synes at udgøre en psykosocial stabilitetszone for individet (Dencik 2005a: 103) i højere grad, end det medfører usikkerhed og angst som Giddens fremstiller det. Der tegner sig i undersøgelsen et billede af parforhold i forandring mod en form for samvær, der tillader autonomi for det enkelte individ, men ikke på bekostning af fællesskabet. Det er for en stor del gennem denne stabilitet, at mændene giver udtryk for at opleve frihed, på en basis af tryghed. Empatisk gensidighed Forhandlingen af de individuelle goder og håndteringen af den konkrete hverdag er ikke nødvendigvis uproblematisk, men beror på en høj grad af velvillighed fra begge parter omkring fordelingen af tid og muligheder for valg i livet. Der kræves en empatisk gensidighed, hvis familiefællesskabet skal give plads til både manden og kvindens individuelle gøremål, uden at familien samtidig bliver sprængt og går i opløsning (Dencik og Westerling 2002: 6). Denne form for gensidighed ses ikke som mulig ret mange andre steder end i netop familien og har heller ikke været til stede i de traditionelle, patriarkale familieformer. I denne familieform underordnedes det enkelte familiemedlem i høj grad familiefællesskabets krav, som de blev defineret af familiens 5

6 patriark. Dermed blev familiemedlemmernes mulighed for, og frihed til, at udvikle og realisere deres individuelle, sociale præferencer begrænset af patriarkens tolkning af, hvad der var nødvendigt for familiens skyld (Dencik 2005a: 96-97). I modsætning til dette står det dialogiske samarbejde, funderet i en tillidsbaseret relation og en refleksionsproces, der ikke alene omhandler parternes personlige situation, men også de nye mande- og kvinderoller, som er opstået gennem postmoderniseringen. Dencik og Westerlings (2002, 2003) forskning viser to aspekter af det posttraditionelle familieliv. På den ene side fremtræder en voksende destabilisering af familielivet i forbindelse med det postmoderne samfunds accentuerede fokus på individualisering. I og med at det enkelte individ bliver referencepunktet i sit eget liv, øges opmærksomhed mod én selv og mod egne ønsker, behov, præferencer og drømme. Dette forstærker en oplevelse af at være et individ, adskilt fra omgivelserne og de sociale fællesskaber. På den anden side betyder individualisering ikke nødvendigvis individualisme eller egoisme. Det bliver derimod en ny form for socialitet, hvor mændenes identiteter udvikles og opretholdes gennem deres sociale interaktioner og familiefællesskabet får dermed en vigtigere og vigtigere psykosocial funktion for individet. Manden i familien, familien i samfundet Det overordnede billede, der tegner sig, er at mændene er trådt langt ind i en ny form for parforhold, der i høj grad bygger på jævnbyrdighed mellem mand og kvinde i forbindelse med forældreskab, kønsroller og parforholdsstrukturer. Undersøgelsen viser et billede af mænd, der er ansvarsbevidste og tager rollen som både delforsørger, fader og opdrager særdeles alvorligt. Samtidig tilstræbes det at være en forstående sparringspartner, hengiven elsker, og et karrieremæssigt succesfuldt individ. Den problematik, som så vidtrækkende ambitioner giver, viser sig i samtlige informanternes beklagelser over hårde prioriteringer og tidspres. Dilemmaet bunder i, hvordan mændene får samspillet mellem familiens behov, arbejdsmarkedets krav og den begrænsede tid til at fungere. En del af samspillets udfordring er dermed at tilrettelægge hverdagen og tiden, så det bliver muligt at gennemføre den refleksivt organiserede livsplanlægning, som er målet for begge parter (Giddens 1996). For mændene synes forbilledet på et ideelt parforhold at være et par, der efter mange års samliv stadig er glade for hinanden, men som samtidig har formået at give plads til hinanden som to ligeværdige autonome individer. Frihed til at være sig selv i forholdet er central, og forholdet eksisterer for mændene kun ved, at der er to selvstændige mennesker, som udgør et fælles hele. 6

7 Mændene ser altså deres personlige identiteter og vækst udfoldet i familien og synes at definere sig selv identitetsmæssigt ud fra en kombination af flere kategorier: manden, elskeren, vennen, faderen og delforsørgeren det vil sige på baggrund af både den hjemlige og erhvervsmæssige rolle, de udfylder. Informanterne beskriver på en række felter den unikke psykosociale funktion, som de nære relationer og familien har for dem og på trods af dagligdagens krav og afbalanceringen af individuelle drømme, har de reelt valgt familien og ønsker sig ikke en tilværelse alene som hverken singlemand eller alenefar. Nærhed og tilknytning i hverdagen Samtaler med mænd midt i trediverne understreger dermed Dencik og Westerling pointe: at familiefællesskabet i dag får en helt særlig betydning for individets identitetsudvikling som ikke findes på samme måde i arbejdslivet, fritidslivet eller de andre arenaer, hvor mennesker optræder som individuelle, selvstændige aktører. Familien bliver for mændene det sted hvor de kan opleve at blive bekræftet som et unikt, uerstatteligt og "helt" menneske (Dencik og Westerling 2003: 4-5). Familielivets betydning for individet underbygges af resultaterne i IFUSOFF-undersøgelsen der tegner et billede af et relativt konventionelt familiemønster. Denne viser, at 82,1 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold, mens kun 17,9 % er enlige. Samtidig viser undersøgelsen, at 71,78 % af 35-årige danskere lever i fast parforhold med børn og 58,68 % er reelle kernefamilier, det vil sige par med egne børn (Westerling 2004, 2006). Betydningen af den psykosociale funktion, som familiens nære relationer udgør for individet, accentueres i det postmoderne samfund hvor længslen efter at høre til øges som følge af postmoderniseringens accelererende krav til omstillingsduelighed (Dencik 2005a). I kølvandet af denne står risikoen for at blive fravalgt på arbejdsmarkedet eller i andre af livets udenomsfamiliære sammenhænge. Denne destabilisering på livets forskellige arenaer synes at fordre en vedholdenhed blandt mændene for at få parforholdet til at lykkes. For en stor del af informanterne findes der energi til denne vedholdenhed gennem de små oplevelsers betydning. En kærestedag, hvor børnene bliver passet, og de har tid til at fordybe sig i tosomhed, gå ud at spise, finde tid til sex, eller gå i biografen eller timen efter børnene er lagt i seng, hvor der er tid til at tale sammen. Det kan være den stille uudtalte forståelse imellem parterne, udtrykt i daglige handlinger, der skaber tilknytningen i hverdagen. Parforholdet synes således at være forankret i en række hverdagsmæssige tilknytningshandlinger, der bekræfter individerne i deres kærlighed og sameksistens. 7

8 At modne forholdet til kærlighed gennem samarbejde Hvor det traditionsbaserede ægteskab blev indgået som en overenskomst mellem respektive familier ud fra overvejelser af social art (Giddens 1996: 16), er foreningen mellem to individer i dag baseret på disse to menneskers individuelle oplevelse af gensidig tiltrækning og efterfølgende valg om at indgå i et fællesskab. I ethvert menneske er der en iboende længsel efter forening i overført betydning, en søgen efter at indgå i et fællesskab. Men oplevelsen af tiltrækning vil med tiden blive afløst af hverdagsmæssige konflikter, modsatrettede individuelle behov og perioder med følelsesmæssig adskilthed. Fra dette punkt er det afgørende, om parterne er i stand til at tage skridtet fra et forhold funderet i forelskelsens fase til at udvikle sig til moden kærlighed, der også er baseret på en viljesmæssig intention (Fromm 2000 (1956): 30). Mændene er i høj grad bevidste om det uundgåelige i dette skift og på det arbejde som det kræver og samtidig meget opsatte på, at transformationen fra forelskelse til moden kærlighed skal lykkes. Denne overgang sker hovedsagligt igennem refleksionsprocessen, hvor de foretager en opvejning af de muligheder, som livet kan indeholde, og de andre liv, der potentielt kunne leves i forhold til de afsavn, som fravalg vil indebære. Her fremtræder parforholdet og det fremtidige familielivs betydningsfuldhed klart og opvejer længslen efter livets andre muligheder. På et centralt område kan der i det posttraditionelle parforholds konturer ses en ny maskulin identitet. Vi ser grundelementerne til et velafbalanceret parforhold, baseret på den modne kærlighed, der forudsætter bevarelse af ens egen integritet og individualitet (Fromm 2000 (1956)), samtidig med at fællesskabet dyrkes. Hvor parforholdet tidligere var konstitueret af de traditionelle kulturelle og familiære bånd, med dertilhørende etablerede kønsrollemønstre, konstitueres samlivet nu gennem en refleksiv organiseringsproces og med den udvikles kontinuerligt nye mandlige og kvindelige identiteter. Fælles for mændenes beskrivelse er, at kvindens accept af dem som et selvstændigt individ (og deres af hende!) er et afgørende punkt med henblik på at kunne udvikle forholdet mod en højere grad af modenhed, hvor forskelligheden mellem to autonome individer udgør en fælles og gensidigt berigende helhed baseret på samarbejde. 8

9 Litteratur Bauman, Zygmunt Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden. København: Hans Reitzels Forlag. Cooley, Charles Horton (1909). Social Organisation: A Study of the Larger Mind. New York: Schocken Books. Cooley, Charles Horton (1902). Human Nature and the Social Order. New York: Schocken Books. Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. Dencik, Lasse & Westerling, Allan Familier i forandring. Humaniora, 17. Nr. 2 (pp: 3-7). Dencik, Lars & Westerling, Allan IFUSOFF et Instrument For Undersøgelse af Socialt Fællesskab Og Familieliv. Center for Barndoms- & Familieforskning. Roskilde Universitetscenter. [Online dokument. Accessed 29. september 2006]. Tilgængelig på URL: <http://www.baff.ruc.dk/reports/pdf_reports/no6.pdf#search=%22ifusoff%22>. Dencik, Lasse. 2005a. Mennesket i postmoderniseringen om barndom, familie og identiteter i opbrud. Værløse: Billesø & Baltzer. Dencik, Lars. 2005b. INTO THE ERA OF SHIFTS: How everything gets designed in an increasingly non-designed world. In: Dencik, Lars. 2005b. SHIFT: Design as usual or a new rising? Stockholm: Arvenius. Fromm, Erich (1941). Flugten fra friheden. Hans Reitzel: København. Fromm, Erich (1956). Kunsten at Elske. Hans Reitzel: København. Giddens, Anthony Intimitetens forandring. København: Hans Reitzel. 9

10 Giddens, Anthony Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzel. Gross, N. & Simmons, S Intimacy as a Double-Edged Phenomenon? An empirical Test of Giddens. In: Social Forces Vol. 81. No. 2 (pp: ). Hestbæk, Anne-Dorthe Forældreskab i det moderne samfund. i: Dencik, Lars og Schultz- Jørgensen, Per (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag (pp: ). Johansson, Thomas Fadern som försvann. I: Ekenstam, C., Johansson, T., Kuosmanen, J. (red.) Sprickor i fasaden: Manligheter i förändring. Uppsala: Gidlunds (pp: ). Johansson, Thomas Billeder af selvet. København: Klim. Johansson, Thomas At skabe sin identitet ungdom i et posttraditionelt samfund. Psykologisk Set. 22 årg., nr. 59, november (pp: 4-19) Johansson, Thomas Makeovermani: om Dr Phil, plastikkirurgi och illusionen om det perfekta jaget. Stockholm: Natur och Kultur. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Parforhold og medier i en refleksiv modernitet en undersøgelse af mænds refleksioner over samliv og medier. Speciale ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning & Institut for Kommunikation: Roskilde Universitetscenter. Kay, K., Ribers, B., Wenzel, K Posttraditionelle parforhold. Psykologiinformation 35. Årgang nr. 1/2007. Nygaard Christoffersen, Mogens Familiens udvikling den danske model. i: Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. (pp: ) 10

11 Schultz Jørgensen, Per Familieliv i børnefamilien. i: Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. (pp: ). Schultz Jørgensen, Per Den konstruerede identitet i Løw, O. & Svejgaard, E. (ed.): Psykologiske grundtemaer. Århus: KvaN. (p ). Sommer, Dion Faderskabet i den radikaliserede modernitet. En undersøgelse af fader- spædbarn-relationen. i: Dencik, Lars og Jørgensen, Per Schultz (red.) Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzel. (pp: ). Themsen, Hanne Den nordiske familieinstitutions aktuelle tilstand. Psykologisk Set, 21. årgang, nr. 55, november 2004, (pp: 9-19). Viala, Eva Silberschmidt Fra par til førstegangsforældre: en undersøgelse af familieliv i udvikling. Ph.d. afhandling under FAMOSTAT projektet. Institut for Psykologi: Roskilde universitetscenter. Westerling, Allan Dansk Familieforskning. Speciale ved Institut for Psykologi. Roskilde Universitetscenter. Westerling, Allan Det moderne familieliv. Psykologisk Set, 21. årgang, nr. 55, november 2004 (pp: 3-8). Westerling, Allan Posttraditionelt familieliv. Upubliceret Ph.d. manus, in press. Institut for Psykologi. Roskilde Universitetscenter. i FAMOSTAT forskningsprojektet er en undersøgelse af Familiemønstre og Samlivsformer i den moderne velfærdsstat, som ledes af Lasse Dencik ved Center for Barndoms- & Familieforskning, Roskilde Universitetscenter. Projektet havde opstart i år ii IFUSOFF et Instrument For Undersøgelse af SOcialt Fællesskab og Familieliv, en igangværende undersøgelse af danske 35-åriges sociale liv og familieliv på Center for Barndoms- & Familieforskning ved Roskilde Universitetscenter. 11

Friheden opleves i fællesskabet

Friheden opleves i fællesskabet Friheden opleves i fællesskabet Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel En ny undersøgelse af mænds refleksioner over deres parforhold peger på, at mange mænd oplever frihed ikke i modsætning til,

Læs mere

Posttraditionelle parforhold

Posttraditionelle parforhold Posttraditionelle parforhold Af Kresten Kay, Bjørn Ribers og Kåre Wenzel I dagens Danmark bliver parforholdet diskuteret og analyseret som aldrig før. Mediebilledet præges af en række tv-udsendelser om

Læs mere

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet

Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet Depression og tab Vi har brug for en ny personlighedsteori! Et psykologisk perspektiv på racisme Mænds frihed findes (også) i fællesskabet 68 2007 psykologisk set Årgang 24, nummer 68, februar 2008 ISSN:

Læs mere

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering

Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløb med temaerne opdragelse og dobbeltsocialisering Undervisningsforløbet kombinerer arbejdsspørgsmål, eksempler, undersøgelser og teorier fra bogen Opdragelse. Hertil kommer oversigter

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012

Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen

VELKOMMEN. Vi er alle lige næsten! ved Emilia van Hauen, sociolog. Emilia van Hauen VELKOMMEN Vi er alle lige næsten! ved, sociolog VÆRDIER SKABER FOLK Hvad skaber en personlighed? Værdier og handlinger En værdi er en grundopfattelse, eller en disponering for en bestemt holdning eller

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været

Den moderne dilemmafamilie. - familien er ikke, hvad den har været Den moderne dilemmafamilie - familien er ikke, hvad den har været Foredragsaften, Ejby Præstegård d.19.01.2012 Hvorfor en familie i dilemmaer? Mellem det gamle og det nye Mellem ønsket om tid nok og mangel

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE

DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Idrætspolitik - kommissorium

Idrætspolitik - kommissorium Idrætspolitik - kommissorium Formål At sikre idrætsmuligheder for og tilbud til alle borgere i Herlev Kommune. Grundlag for idrætspolitikken Udgangspunktet er borgernes idrætsdeltagelse i Herlev Kommune.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PARFORHOLD OG MEDIER

PARFORHOLD OG MEDIER PARFORHOLD OG MEDIER I EN REFLEKSIV MODERNITET EN UNDERSØGELSE AF MÆNDS REFLEKSIONER OVER SAMLIV OG MEDIER AF KRESTEN KAY, BJØRN RIBERS OG KÅRE WENZEL SPECIALE VED ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER FEBRUAR 2007

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen

Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte. Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Opbrudssamfundet - nye krav til den enkelte Billund 17. april 2008 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte Det postmoderne En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv.

Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Opdragelse, arv og miljø, socialisering, psykologi mv. Faglige begreber til Sociale og kulturelle forhold i samfundsfag Påvirkning fra barn til voksen spæd forældre barn venner voksen medier Arv: de biologiske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng

Det sociale hverdagsliv i senior-ældreboliger Rose Olsen, forstander, Vestereng 1 SOCIALSTRUKTUR / LIVS-ARENAER 4. arena: Lokalsamfund familien den historiske tilknytning 3. arena: Fællesskab mellem beboerne i aktivitetsområdet kultur- og aktivitetstilbud køkken og café socialt træf

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdigrundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdigrundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Sex er ofte et barometer på parforholdet

Sex er ofte et barometer på parforholdet Sex er ofte et barometer på parforholdet PARFORHOLD OG ÆNDRING AF ADFÆRD AF PIA RØNNE OG DAVID BEERMANN Sex handler om at forstå hinanden med hjertet. Hvordan løser vi parforholdets dilemmaer mellem sex,

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi

Belastede pårørende til demensramte personer. Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Belastede pårørende til demensramte personer Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi 1 Sang og musik projekt på Betaniahjemmet, Frederiksberg: Tanker og ideer bagved projektet, som ledes

Læs mere

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1

Strategi. Fremtidens Dagtilbud 2014-2020. Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Fremtidens Dagtilbud 2014-2020 Dokumentnr.: 727-2013-151940 side 1 Strategi Sammen udvikler vi vores børn med fokus på den enkelte som en del af fremtidens samfund. Med stadigt stigende velstand

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING

CENTER FOR FAMILIEUDVIKLING Evalueringsrapport angående PREP-Parkursus Parkursus A06-05 05, afholdt i Roskilde, Ungdommens Hus, maj 2006. Kursets form PREP er et kursusprogram for par, der ønsker at arbejde med deres forhold. Parkurset

Læs mere

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.)

Patient. Grundbog i sygepleje MUNKSGAARD. Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) Patient Grundbog i sygepleje Nina Tvistholm og Dorthe Boe Danbjørg (red.) MUNKSGAARD Indholdsfortegnelse Introduktion.... 15 Grunduddannelsen...16 Bogens struktur....17 Del 1 Patient... 19 Hanne patient...

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen

Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen. Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Individ og fællesskab i lyset af moderniseringen Kulturstyrelsen 16. Juni 2015 Per Schultz Jørgensen Kulturel revolution Opbrudssamfundet De store paraplyer er borte En kulturel frisættelse Individualisering

Læs mere

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding

Peter Horn. Top of Mind. Håndbog i personlig branding 1 Peter Horn Top of Mind Håndbog i personlig branding Peter Horn & Co. Aps. 2011 Alle rettigheder forbeholdes Peter Horn & Co. Klareboderne 10 DK-1115 København K 2 Kapitel 8: Vind familie og venner Nærhed

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Ulrik Stylsvig Madsen

Ulrik Stylsvig Madsen Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012

Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse

Læs mere

Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse

Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse Forskningsprojekt: Familieliv i forandring en længdesnitsundersøgelse Af Allan Westerling, Lars Dencik og Hans H. K. Sønderstrup-Andersen Center for Barndoms-, Ungdoms- og Familielivsforskning Institut

Læs mere