MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
|
|
- Christen Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
2 FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN Udgangspunkt for en Sundhedspolitik for mænd I dag er vores viden om mænds sundhed og sygdomme klar og veldokumenteret. Det giver et solidt grundlag for at udpege de områder og opgaver, som en sundhedspolitik for mænd må forholde sig til.
3 Problemstillingen Der er tre væsentlige grunde til at fokusere på mænds sundhed: A Ønsket om at bevare den mandlige befolkning så rask og vital som muligt, i længst mulig tid. Mange mænd lever alt for korte liv på grund af manglende opmærksomhed fra samfundets side på de særlige forhold, der gælder for mænds sundhed. Den uligestilling mellem kønnene har betydning ikke kun for mændene, men også deres familier og samfundet generelt. Mændenes sygdomme og sundhedstilstand er en væsentlig faktor i den generelt lavere middellevetid for den danske befolkning. 1. Det må anerkendes, at mænds fysiske og psykiske helbred er et område af folkesundheden, som skal tages alvorligt. 2. Mænds sundhed skal indgå som en selvstændig faktor ved overvejelser og beslutninger om sundhedspolitiske tiltag. Statistik og andre data på sundhed skal altid opdeles i køn og alder. 3. Der skal udvikles en handleplan, der kan bryde mænds overdødelighed. Statistik og beregninger på mænds sundhed og sygdomme skal bruges aktivt med henblik på at vurdere omfanget og udviklingen af blandt andet mænds dødsårsager og for at handle i forhold til det. 4. Der må ikke tages ressourcer fra områder, der fokuserer på kvinders sundhed og sygdomme. 5. Ligestilling mellem kønnene inkluderer mænd.
4 Den mandlige befolkning B Der er en stigende middellevetid for mænd, men samtidig en nedgang i fødselstallet. Unge mænd bor hjemme i flere år end tidligere, og de indgår ægteskab i en højere alder. Både drenge og piger går længere tid i skole, men drengene halter forsat bagud, da flere dropper ud af skolen i utide og færre får en videregående uddannelse. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med længere videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. Der sker i disse år en udvikling, hvor mænd uden eller med kort uddannelse bliver i flertal i visse områder i landet, mens kvinder med uddannelse er i flertal i storbyområderne. 1. Fagligt og politisk fokus på samfundsudviklingens indflydelse på mænds sundhed og trivsel. 2. Forbedret vejledning og støtte til drenge og mænd om fordele ved uddannelse. 3. Særlig indsats for og større opmærksomhed på sårbare mænd fx enlige, uuddannede, arbejdsløse, hjemløse, migranter og fængslede samt ældre mænd. 4. Særlig indsats i de områder af landet, hvor der er overvægt af sårbare mænd.
5 Mænds sundhedstilstand C Middellevetiden er lavere for mænd end for kvinder. Der er endnu større forskelle i middellevetiden mellem mænd i forskellige landsdele. Mænd rammes oftere af for tidlig død end kvinder i alle de store sygdomskategorier. Mænd har en overdødelighed i forhold til kvinder. Risikoen for at dø er størst for mænd. Størst er overdødeligheden i aldersgruppen år, hvor mænds dødelighed er op til 2-4 gange så stor som kvinders. Hjertekarsygdomme har hidtil været den hyppigste årsag til for tidlig død. Men nu er det kræft, flest dør af. Kræft dræber omkring mænd i Danmark hvert år. Det svarer til en tredjedel af alle dødsfald blandt mænd. Mænd udvikler og dør hurtigere af kræftformer, der burde ramme mænd og kvinder ens. Kræftformer blandt mænd er under forandring. Lungekræft er på tilbagetog, hvorimod prostatakræft er blevet den mest almindelige kræftdiagnose blandt mænd. Hjertekarsygdomme er den næst mest almindelige dødsårsag. Hjertekarsygdomme er derfor forsat en af de største trusler mod mænds sundhed. Omkring 25 % af alle dødsfald blandt mænd skyldes hjertekarsygdomme. Omkring en tredjedel flere mænd får diabetes type2, og dødeligheden for mænd er mellem 30 og 50 pct. højere end for kvinder. Svært overvægtige diabetikere har procent højere risiko for at dø af hjertekarsygdomme. 1. Opstilling af en plan for hvordan mænds middellevetid specifikt kan forbedres. Herunder med særligt fokus på gruppen af sårbare og dårligt stillede mænd. 2. Opstilling af en plan for hvordan mænds kræftsymptomer kan opspores tidligere, og hvordan mænd kan komme hurtigere i relevant behandling en Mandekræftpakke. 3. Udvikling af viden om og programmer for forebyggelse, sikker opsporing og langt bedre behandling af prostatakræft. 4. Der skal laves en plan for, hvordan hjertekarsygdomme, diabetes og overvægt mere effektivt kan forebygges blandt mænd med specifikke tiltag for særlige grupper, især de sårbare grupper mænd. 5. På grund- og videreuddannelser for alle faggrupper i sundhedsvæsnet skal der undervises i, hvordan man kommunikerer bedre med mænd om deres helbredstilstand, symptomer, behandling, pasning af behandling og rehabilitering. Formålet er, at symptomer på sygdomme hos mænd hurtigere kan fastslås, så mænd kan komme hurtigere i behandling og dermed få bedre overlevelse og bedre udbytte af behandlingen og at behandlingen og rehabiliteringen af mænd kan blive bedre.
6 Livsstil D Livsstil og andre risikofaktorer, der kan forebygges, er forsat en af de primære årsager til for tidlig død og sygdom blandt mænd. Over 50 procent af tilfældene af for tidlig død blandt mænd kan undgås. Mænds trivsel er påvirket af en stærk sammenhæng mellem deres socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrund og de sundhedsvalg, der træffes. Mænd vurderer deres eget helbred og mentale sundhed mere positivt end kvinder, selvom den er markant dårligere. Forventninger fra omverden påvirker mænds sundhedsvalg, og de kan være med til at øge risiko-adfærd hos mænd. 1. Øget fokus på forebyggende og sundhedsfremmende tiltag for mænd, som specifikt retter sig mod mænd i højrisikogrupper (fx yngre mænd, enlige mænd, mænd med lavere socioøkonomisk baggrund, etniske minoriteter). 2. Inddragelse af mænd og af sundhedsprofessionelle og frivillige, der arbejder med mænd til dagligt, i udarbejdelsen af særlige tilbud til mænd. 3. Øget fokus på sundhedstiltag for mænd på arbejdspladsen. 4. Udvikling af kønsspecifik sundhedsinformation, der kan udbredes gennem medier, som mænd benytter. 5. Etablering af hjemmeside(r) med ekspertviden og informationer om mænds sundhed. 6. Udvikling af kampagner målrettet unge mænd med fokus på risikoadfærd og sundhed.
7 Brug af Sundhedsvæsenet E Mænds mindre brug af sundhedsvæsenet, og at de går senere til lægen ved sygdom, betyder, at de i højere grad bliver ramt af sygdomme, som kan forebygges, og at behandlingsmulighederne er forringede. Antallet af hospitalsindlæggelser er højere for mænd end for kvinder. Mænd er i mindre grad tilbøjelige til at gå til forebyggende sundhedsundersøgelser. Mænd har mindre viden om og er mindre bekendt med sundhedsanbefalinger. Mange mænd benytter internetbaseret service frem for personlig fremmøde i sundhedsvæsenet. Det øger risiko for fejldiagnosticering samt uautoriseret medicin erhvervet via Internettet. 1. Udvikling af særlige tiltag rettet mod mænd med oplysning om sundhed, så mænd kvalificeres til at træffe beslutninger om fx hvornår det er relevant at opsøge læge. 2. Udvikling af mandevenlige sundhedstilbud fx med fleksible åbningstider. 3. Der skal i større omfang gives sundhedsinformation og -tilbud på arbejdspladsen. 4. Skærpelse af indsatsen mod salg af medicin via internettet. 5. Rådgivning specifikt for mænd. 6. Udvikling af uddannelsesprogrammer for sundhedsprofessionelle og andre, der beskæftiger sig med mænd.
8 Ulykker F Der er en klar højere dødelighed hos mænd af ulykker og personskader opstået ved vold. Dødeligheden er tre gange større for mænd end kvinder af trafikulykker. Der er omkring 10 gange så mange arbejdsulykker med dødelig udgang, der rammer mænd. Trafikulykker og selvmord er hovedårsagerne til tilfældig død blandt mænd i alle aldersgrupper. Mænd udgør den største andel af både voldsofre og gerningsmænd generelt, men kvinder har større risiko for at bliver udsat for vold af deres partner. 1. Udvikling af en forebyggelsespolitik for mænd på området. 2. Metoder til at indsamle og opspore data også internationalt, og dermed øge fokus på koordinering af ledelse, infrastruktur og kompetencer med henblik på at reducerer dødeligheden. 3. Tilførsel af flere ressourcer til håndhævelse af lovgivning, som er iværksat for at nedbringe antallet af ulykker og personskader. 4. Sætte forebyggelse af vold på dagsorden blandt andet ved at oplyse om årsager til vold samt forsøge at skabe en øget forståelse for, hvordan samfundsmæssige og kulturelle forhold kan medvirke til at nedbringe vold. 5. Oprette særlige interventioner for voldelige ægtemænd og sikre, at mænd, der er ofre for ægtefællevold, har adgang til information, rådgivning og psykologhjælp.
9 Psykisk helbred G Depression og andre psykiske sygdomme er under-diagnosticerede og underbehandlede blandt mænd. Kun omkring halvdelen af mænd med depression får relevant behandling. Mænd er senere til at søge hjælp ved psykisk sygdom, og der er mangel på særlige tilbud til mænd i sundhedsvæsenet i forbindelse med psykiske problemer. Nogle psykiske symptomer hos mænd kan være sløret af alkoholmisbrug og aggressiv adfærd. Nogle af de symptomer på psykisk sygdom, som oftere ses hos mænd end hos kvinder, er ikke alle endnu anerkendt i sundhedsvæsenet. Mænds fødselsdepressioner er stort set ikke kendt. Flere end tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord. 1. Udvikling af metoder der specifikt kan opspore depression hos mænd, bl.a. ved at inkludere de særlige symptomer på depression, som oftere ses hos mænd. 2. Information om psykiske lidelser skal gøres tilgængelige, hvor mænd færdes og på måder, som mænd finder relevant. 3. Mænd skal tilbydes behandling i den kontekst, hvor de færdes fx på arbejdspladsen. 4. Selvmord skal forebygges hos mænd, og særlig hos ældre mænd. Dette skal bl.a. gøres ved at opspore depression hos mænd tidligt i forløbet, og i større omfang end i dag. 5. Der skal screenes for og være en øget opmærksomhed på mænds fødselsdepressioner. 6. Udvikling af særlige indsatser for enlige mænd og ældre mænd med psykiske problemer. Dette kan blandt andet ske ved efteruddannelse af praktiserende læger og andre sundhedsprofessionelle.
10 Sundhedsforskning med fokus på mænd: H Der er en alvorlig mangel på forskning inden for mænds sundhed og sygdomme. Derfor bør en sundhedspolitik for mænd også igangsætte forskning, der: 1. Identificerer årsagerne til, at mænd har så meget større forekomst af de fleste sygdomme og af ulykker og skader opstået ved vold. 2. Undersøger årsagerne til, at mænd har en overdødelighed af de fleste sygdomme. 3. Udvikler forebyggelse, bedre opsporing og bedre behandling af mandespecifikke sygdomme og tilstande, først og fremmest prostatakræft. 4. Undersøger forekomst og betydning af de særlige psykiske symptomer, som ses hyppigere hos mænd, og udvikler måder at opspore mænd med sådanne tilstande. 5. Kortlægger den betydning, manderoller og socialisering har for sundhedsadfærd og -psykologi. 6. Afdækker hvilke sundhedstilbud, der passer bedst til mænd herunder især hvordan mænd bedre motiveres til forbedret livsstil og rekrutteres til relevante helbredstjek og behandlinger for både fysiske og psykiske problemer. 7. Udforsker, hvordan mænd bruger sundhedsvæsenet, både det somatiske og det psykiske, og finder nye veje til at møde manden. 8. Undersøger betydningen af kommunikation med og til mænd, og hvordan den påvirker mænds sundhedsadfærd, samt udvikler og skaber undervisning i kommunikationsformer, der bedre tilgodeser mænds sundhedspsykologi.
11 Juni 2011 Selskab for Mænds Sundhed og Men s Health Week 2011 i Danmark Design: Martin Scheuer/ad-man.dk
12 Forslaget er udarbejdet på baggrund af de to skelsættende rapporter, EU-kommissionens The State of Men s Health in Europe, Bruxelles 2011 (offentliggjort i Europaparlamentet den 14. juni 2011), og Sundhedsstyrelsens Mænds sundhed, København 2010, om situationen for mænd i Danmark. Forslaget fremsættes af Selskab for Mænds Sundhed og er udarbejdet af sekretariatet for Men s Health Week 2001 (Svend Aage Madsen, Hanne Jensen og Regitze Siggaard alle bestyrelsesmedlemmer i Selskab for Mænds Sundhed). For yderligere information, kontakt: Svend Aage Madsen, Formand for Selskab for Mænds Sundhed (tlf.: svendaage@madsen.mail.dk) & Men s Health Week-sekretariatet: Regitze Siggaard ( ) og Hanne Jensen ( ). Se:
Mænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Program 2018 Hvorfor mænds sundhed i hverdagslivet og politik? v/ Svend Aage Madsen, formand for Forum for Mænds Sundhed Peer to peer Mænd i København med fokus
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereHvorfor mænds sundhed og sygdomme?
Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række
Læs mereSvend Aage Madsen. Velkommen til konference!
Velkommen til konference! Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk 1 Partnere: Aidsfondet 3F Billund Kommune Danmarks Lungeforening Dansk Metal Dansk Optikerforening Dansk Psykiatrisk Selskab Dansk
Læs mereUNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED
UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:
Læs mereFAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede
Læs mereMænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
Læs mereEr du klar over det, mand?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 34 Offentligt Er du klar over det, mand? sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse Udarbejdet af Forum for Mænds Sundhed Sommeren
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereForum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013
Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereFlere mænd på banen!
Flere mænd på banen! Program Hvem er Forum for Mænds Sundhed? Hvordan ser det ud med mænds sundhed? Hvordan får vi flere mænd til aktiviteter? Hvilken kommunikation er vigtig at føre? Mænds Sundhed Mie
Læs mereMænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Program Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/jane Korczak, Næstformand i 3F Mænds sundhed og fællesskaber? v/svend Aage Madsen, Formand for Forum For Mænds
Læs mereMænds sundhed og sygdomme
Mænds sundhed og sygdomme mænds større sygelighed og dødelighed De særlige udfordringer ved mænds sundhed og sygdomme sadfærd og psykologi Mænds opfattelse af sig selv Opfattelsen af mænd bl.a. i sundhedsvæsnet
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereAfsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning
1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereUdkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune
Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision
Læs mereMænds sundhed og fællesskaber
Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel Sådan mand!
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereEr du klar på mænds sundhedsuge, MAND? TEMA: Manden som far og mænds sundhed
Er du klar på mænds sundhedsuge, MAND? TEMA: Manden som far og mænds sundhed 2017 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på manden som far og mænds sundhed? Fordi Det at blive far har stor betydning for mænds
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereProjektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen. Formål: andre. deres eget. ved at. partnernes. Baggrund: bedst
Projektbeskrivelse for projekt støttet af Landdistriktspuljen Ufaglærte og enlig mænds mødested der for samvær og sundhed s i landdistrikter Formål: Forsøgsprojektet vil afprøve og evaluere opbygning af
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden
Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt
Læs mereMænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom
Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereMænd og nære relationer
26. november 2016 Mænd og nære relationer En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Resumé Alt for mange mænd har ingen nære relationer eller nogen de kan tale med om personlige ting Nære relationer
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mere11. Fremtidsperspektiver
11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs merePARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mere06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs mereMental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:
Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereManden som patient SVEND AAGE MADSEN. Mænd er et problem i de fleste væsner. Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel
Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel 1 Og hvad er så fordelen? Levetid
Læs mereHvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?
Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne? Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme på ungdomsuddannelser, 19. juni 2014 Specialkonsulent Maria Koch Aabel Enhed for
Læs mereHvorfor en vision om fælles sundhed?
Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereOdder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008
Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne
Læs mereDagens program. Svend Aage Madsen
Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk
Læs mereMænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen
Mænds Sundhed, Fællesskaber og Naturen 2019 1 Program Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, Næstformand, 3F Tema for Men s Health Week 2019 v/, Formand for Forum For Mænds
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereMand genopdag dine værdier. - og styrk din sundhedsadfærd
Mand genopdag dine værdier - og styrk din sundhedsadfærd Adfærdsændring gennem narrativer Fakta om den sociale ulighed i danske mænds sundhed Fortællingens struktur og relationelle karakter De tre dimensioner
Læs mereForebyggelses- og sundhedsfremmepolitik
Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs merePulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet
Pulje til fremme af lighed i sundhed og sundhedsvæsenet Der afsættes en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til at gennemføre indsatser, der kan reducere den sociale ulighed i behandling. BAGGRUND Det er velkendt
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereDebatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner
Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereDer er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?
Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs merePage 1 of 7 34 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv forebyggelse resultat, hvor sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker er forhindret
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereGlostrup Kommunes Kronikerstrategi
Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen
Læs mereSÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED
SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed
Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for
Læs mereTemagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt
Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mere