KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED"

Transkript

1 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL

2 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Margit Velsing Groth, Hermann Burr, Annick Guichard Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir INDHOLD: Forord Hvad kendetegner kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred? Hvorfor interessere sig for kønsforskelle i arbejdet? Det kønsopdelte arbejdsmarked Kvinders og mænds arbejdsmiljø Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN København 2002 Kvinders og mænds helbred Balance mellem arbejde og privatliv Afgang fra arbejdsmarkedet Metode Tabeller Litteratur KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Den foreliggende pjece er skrevet af sociolog Margit Velsing Groth, Hermann Burr og psykolog Annick Guichard, alle Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Analyserne er udført af Ebbe Villadsen og Hermann Burr. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 HVAD KENDETEGNER KVINDERS OG MÆNDS ARBEJDSMILJØ OG HELBRED? I perioden er der sket et markant fald i andelen af kvinder på deltidsarbejde. Kvinderne har dermed tilnærmet sig mændenes arbejdssituation, selvom mændene stadig tilbringer mere tid på arbejdet, idet færre har deltid og flere har lange arbejdsuger. Kvinders og mænds arbejdsmiljø er forskelligt. Noget af denne forskel hænger sammen med, at kvinder og mænd har forskelligt arbejde. Kvinder har oftere arbejde med mennesker eller information. Enten i form af social- og sundhedsarbejde, undervisning eller kontorarbejde. Mænd arbejder oftere med produktion af ting, fx inden for industri eller bygge- og anlægsbranchen. Men selv inden for samme jobgruppe har kvinder og mænd i nogen grad forskelligt arbejde. Kvinder og mænd er derfor udsat for forskellige typer af påvirkninger i arbejdet. Flere kvinder end mænd er udsat for ensidigt gentaget arbejde, især gentagne bevægelser af hænder og arme. I det psykosociale arbejdsmiljø rapporterer flere kvinder end mænd høje følelsesmæssige krav, krav om at skjule følelser samt konflikter i arbejdet. Samtidig har kvinderne færre ressourcer i form af indflydelse på arbejdet. Mænd er til gengæld oftere udsat for uhensigtsmæssige påvirkninger inden for det fysisktermisk-kemiske arbejdsmiljø såsom støjende arbejde, skiftende temperaturer samt kulde og træk. De nævnte forskelle i kvinders og mænds arbejdsmiljø findes, selvom vi tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Kvinder rapporterer flere helbredssymptomer end mænd. Det drejer sig om symptomer fra bevægeapparatet, søvnbesvær, nedsat psykisk velbefindende og mangel på energi. Kvinder forlader også i større omfang arbejdsmarkedet før normal pensionsalder med førtidspension eller langtidssygdom. 4 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

5 HVORFOR INTERESSERE SIG FOR KØNSFORSKELLE I ARBEJDET? Mere end 70% af alle danske kvinder har et erhvervsarbejde. Det er nogenlunde det samme som i de øvrige nordiske lande, men sammenlignet med de øvrige EU-lande og den øvrige del af verden er andelen meget høj. Fx er andelen af kvinder i erhverv kun ca det halve i Italien, Spanien og Grækenland. Tidligere arbejdede kvinderne ofte på deltid, men andelen af kvinder med deltidsarbejde er faldet fra 48% med deltidsbeskæftigelse i 1978 til 17% i 1999 (Danmarks Statistik & Ligestillingsrådet, 1999). Arbejdsmiljøet må derfor antages at få en stigende betydning for kvinders helbred og livskvalitet. Der er politisk enighed om, at ligestilling mellem kvinder og mænd skal fremmes. Det indebærer, at kvinder og mænd skal have samme muligheder for at opnå og bevare et arbejde såvel som et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Der er derfor grund til at overvåge, om dette ideal også eksisterer i praksis. Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 1995 viste, at kvinder hyppigere end mænd forlod arbejdsmarkedet før normal pensionsalder, og at kvinder oftere end mænd havde arbejdsrelaterede helbredssymptomer. I denne pjece ser vi nærmere på, hvad der kendetegner kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred ud fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte i Formålet er at kortlægge kvinders og mænds arbejdsmiljø og helbred med henblik på at kunne målrette indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, helbred og livskvalitet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Kvinder og mænd har traditionelt haft forskelligt arbejde og været beskæftiget i forskellige brancher. Tabel 1 viser, at dette fortsat er tilfældet i Den største kønsskævhed findes i bygge- og anlægsbranchen, hvor kvinderne kun udgør 11%. Stor skævhed ses også inden for industri, transport og en gros, hvor kvinderne udgør hhv 29% og 32% af de ansatte. Kvinderne koncentreres i stedet i social- og sundhedssektoren, hvor de udgør 84% af samtlige ansatte, og denne branche udgør det mest typiske kvindeerhverv, idet næsten hver tredje kvinde i erhverv arbejder i denne branche. Overvægt af kvinder finder vi også inden for undervisningsområdet, mens der er en nogenlunde lige andel af kvinder og mænd inden for handel, service og tjenesteydelser, finans samt kontor og administration (se tabel 1). Alt i alt er arbejdsmarkedet fortsat præget af kønsopdeling, med i alt 6 ud af 10 kvinder beskæftiget inden for social og sundhed, undervisning samt kontor og administration, mens 5 ud af 10 mænd er beskæftiget inden for industrien, bygge- og anlægsbranchen samt transport og en gros. En sammenligning af andelen af kvinder og mænd i de forskellige brancher i 1990 med 2000 viser, at der kun er sket ganske få ændringer i det kønsopdelte arbejdsmarked i løbet af perioden. Det kønsopdelte arbejdsmarked viser sig også i forskellige ansættelsesområder for kvinder og mænd. Amter og kommuner er typiske ansættelsesområder for kvinder med ca 75% kvinder blandt de ansatte, mens mændene dominerer i det private erhvervsliv og inden for staten (se tabel 1). Sammenligner vi jobgrupper, hvor kvinder og mænd arbejder, finder vi også markante forskelle. Tabel 2A viser, at den største jobgruppe blandt kvinder er privatansatte kontorassistenter fulgt af offentligt ansatte kontorassistenter. Herefter følger social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, folkeskolelærere, sygeplejersker og pædagoger. De kvindelige chefer udgør kun 3,5% af kvinder i erhverv. Tabel 2B viser, at den største jobgruppe blandt mænd er chefer med i alt 8%. Der er stor spredning hen over de øvrige jobgrupper, som hver højst rummer godt 3,5% af alle mænd. Størst andel udgør godstrafikchauffører fulgt af sælgere, arbejdsledere, selvstændige i serviceområdet og elektrikere. Forskellen mellem kvinders og mænds job afspejler bl.a. valg af forskellige uddannelser, hvor kvinder især vælger humanistiske uddannelser og sundhedsog socialuddannelser, mens mændene foretrækker de tekniske uddannelser. Forskellen i arbejdets indhold for kvinder og mænd betegnes ofte det horisontalt kønsopdelte arbejdsmarked. Men vi finder også en forskel i det såkaldt vertikalt kønsopdelte arbejdsmarked, idet kvinderne gennemgående indtager lavere sociale positioner i hierarkiet, jf tabel 3. Den sociale position har betydning for de samlede ressourcer, herunder den samlede indflydelse, man har på sin livssituation. Denne forskel hænger igen sammen med forskel i kvinders og mænds uddannelse, hvor kvinderne kun udgør godt en tredjedel af gruppen med en lang, videregående uddannelse. Det samme gælder for gruppen med faglært uddannelse. Forskellen kan også afspejle, at kvinder og mænd prioriterer ledende positioner forskelligt eller bliver rekrutteret forskelligt. I en svensk undersøgelse fandt man, at selvom kvinder og mænd havde samme uddannelsesniveau, havde mændene oftere en højere social position end kvinderne (Härenstam et al., 2000). 6 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

7 KVINDERS OG MÆNDS ARBEJDSMILJØ ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Udviklingen i kvinders arbejdstid er som nævnt gået fra deltid til fuld tid. I perioden viser den Nationale Arbejdsmiljøkohorte, at der er sket et markant fald i andelen af kvinder med deltidsarbejde (29 timer eller mindre om ugen), nemlig fra 24% i 1990 til 15% i Der er i samme periode ikke sket nogen ændring i andelen af mænd på deltid. Den ligger uændret på 4%. Kun i aldersgruppen år finder vi en stigning fra 5% til 8%. For kvinderne er der et fald i alle aldersgrupper, mest markant blandt de årige (se pjecen Arbejdstid). Tabel 4 viser, at der fortsat er mere end tre gange så mange kvinder som mænd, der arbejder på deltid, nemlig 15% mod kun 4% af mændene. Det er især de unge (under 30 år) og de ældre (50-59 år), som har deltidsarbejde. Deltidsarbejde er mindst udbredt i aldersgruppen år. Det gælder både for kvinder og mænd. Kun 11% af kvinder med hjemmeboende børn har deltidsarbejde samme andel som kvinder uden hjemmeboende børn. Kvinder med hjemmeboende børn har endvidere lange arbejdsuger lige så ofte som andre kvinder. Lange arbejdsuger og lange arbejdsdage findes fortsat hyppigst blandt mænd. Tre gange så mange mænd som kvinder har lange arbejdsdage, dvs 10 timer eller derover (12% hhv 4%), og 22% af mændene og 8% af kvinderne har lange arbejdsuger, dvs en arbejdsuge på 48 timer eller mere. De lange arbejdsuger forekommer hyppigst i aldersgruppen år. Kun i aldersgruppen år er der færre kvinder og mænd med hjemmeboende børn, som har lang arbejdsuge (16%), end blandt dem, der ikke har hjemmeboende børn (22%) (pjecen Arbejdstid). Generelt finder vi således, at arbejdet fortsat tidsmæssigt fylder mere for mænd end for kvinder, om end der er sket en udligning af forskelle i løbet af de sidste 10 år, således at kvinderne har nærmet sig mændene. ARBEJDSTID I FORSKELLIGE JOBGRUPPER Deltidsarbejde er mest udbredt i typiske kvindejob såsom rengøringsassistenter, pædagogmedhjælpere og køkkenmedhjælpere, hvor hhv 45%, 21% og 19% af de ansatte arbejder på deltid. Kun blandt gruppen andre lærere er der lige mange kvinder og mænd med deltidsarbejde, nemlig 12%. Lange arbejdsuger findes i et enkelt kvindejob, nemlig dagplejemødre, hvor 89% har en lang arbejdsuge. Ellers findes det især for mandlige butiksindehavere, selvstændige i byggeriet og service samt i landbruget, hvor mellem 57% og 84% har en arbejdsuge på mindst 48 timer. Det er de samme jobgrupper, som har lange arbejdsdage på mindst 10 timer daglig. ARBEJDSTIDENS PLACERING Uregelmæssige arbejdstider har vist sammenhæng med træthed, og de kan være vanskelige at forene med familie og fritidsliv. Skifteholdsarbejde medfører desuden øget risiko for hjerte-karsygdom (Bøggild og Knutsson, 1999). Ca 20% af alle erhvervsaktive kvinder og mænd har ikke arbejde på dagtid, men i stedet enten uregelmæssig arbejdstid, aftenarbejde eller natarbejde. Kvinder og mænd har uregelmæssig arbejdstid, natarbejde og aftenarbejde i samme omfang, jf tabel 4. Hvis man ser på jobgrupper, har kvinder, der arbejder som social- og sundhedsassistenter på hospital, sygeplejersker og pædagoger på døgninstitution hyppigt uregelmæssige arbejdstider. Det gælder også for mænd, der arbejder som selv- ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 stændige i serviceområdet, i landbruget og desuden for godstrafikchauffører. Aftenarbejde er mest udbredt blandt kvindelige pædagoger på døgninstitutioner, kvindelige social- og sundhedsassistenter samt sygeplejersker. Natarbejde koncentreres i nogle få jobgrupper, nemlig hospitalsansatte social- og sundhedsassistenter (32% af kvinderne) og ansatte i nærings- og nydelsesmiddelindustrien (24% af mændene og 13% af kvinderne). FYSISK-TERMISK-KEMISK ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Tabel 5 viser, at flere mænd end kvinder udsættes for uhensigtsmæssige påvirkninger fra de traditionelle arbejdsmiljøfaktorer såsom støj, vibrationer, kulde, træk, skiftende temperaturer samt opløsningsmidler. Kvinderne er oftere udsat for rengøringsmidler og for at få våde hænder. Forskellene er en naturlig følge af, at kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher og jobgrupper. Udsættelse for håndvibrationer viser ikke forskel for kvinder og mænd, og det samme gælder varme og udsættelse for passiv rygning. For at tage højde for disse forskelle er der anvendt en statistisk beregningsmetode, som tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Resultaterne af disse analyser viser, at forskellene, der fremgår af tabel 5, fortsat findes, når vi har taget hensyn til dette. Forklaringen på forskelle i kvinders og mænds arbejdsmiljø er altså ikke kun, at de arbejder i forskellige job, men resultaterne peger også på, at kvinder og mænd inden for samme jobgruppe i nogen grad har forskelligt arbejde. ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Hårdt fysisk arbejde og ensidigt gentaget arbejde (EGA) kan være helbredsbelastende og medføre gener i bevægeapparatet såsom lænderygbesvær, ondt i skuldre og nakke. Udviklingen i arbejdsmiljøet de sidste 10 år har medført et fald i omfanget af fysisk anstrengende arbejde og hugsiddende arbejde. Endvidere finder vi et fald i den mest intensive form for ensidigt gentaget arbejde, som består i ensidige gentagne bevægelser og opgaver (kombineret EGA). Til gengæld ses en stigning i omfanget af lettere ensidigt gentaget arbejde, nemlig ensidige gen- 8 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

9 tagne bevægelser. Desuden er der flere, der arbejder med løftede hænder og med bøjede hænder samt i fastlåste arbejdsstillinger (se pjecen Ergonomisk arbejdsmiljø). Den øgede brug af computere er en sandsynlig forklaring herpå. Tabel 6 viser, at kvinder oftere udfører ensidigt gentaget arbejde, især ensidige gentagne bevægelser af hænder og arme (såkaldt bevæge-ega), end mænd. Kvinder arbejder også hyppigere med bøjet nakke. Disse bevægelser/arbejdsstillinger hænger sammen med computerarbejde, som hyppigere udføres af kvinder, idet 24% af kvinderne mod 17% af mændene arbejder med computer mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Mændene har fortsat hyppigere fysisk anstrengende arbejde, som dog alt i alt forekommer sjældent. Mænd har også mere hugsiddende arbejde end kvinder. Arbejde med bøjet ryg, vrid og bøjning af kroppen, fastlåst arbejdsstilling, stående og gående arbejde samt træk og skub forekommer lige hyppigt blandt kvinder og mænd. Igen finder vi, at forskellene i de nævnte ergonomiske påvirkninger eksisterer, når vi har taget hensyn til, at kvinder og mænd findes i forskellige job. ARBEJDSULYKKER Tabel 6 viser også, at flere mænd end kvinder har været udsat for en arbejdsulykke det sidste år. Ulykkesfrekvensen er steget igennem de sidste 10 år, og stigningen har været mest udtalt for yngre kvinder (18-29 år). Forskellen i kvinders og mænds ulykkesrisiko reduceres stærkt (og er ikke længere statistisk sikker), når man sammenligner i brancher med nogenlunde lige mange kvinder og mænd. Forklaringen på forskellen er derfor primært en forskel i ulykkesrisiko og ikke, at kvinder er bedre til at passe på sig selv end mænd. PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ FOR KVINDER OG MÆND Psykosocialt arbejdsmiljø omfatter bl.a. forskellige typer af krav og belastninger i arbejdet (fx kvantitative, følelsesmæssige og kognitive krav) samt ressourcer, som primært handler om indflydelse på arbejdssituationen og social støtte i arbejdet. Kombination af høje krav og få ressourcer kan medføre øget risiko for stresssymptomer og risiko for udvikling af forskellige kroniske sygdomme, hvis det forekommer gennem længere tid. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 Figur 1 og 2 viser, hvorledes kvinder og mænd scorer (i gennemsnit) på en skala mellem 0 og 100 på forskellige dimensioner af det psykosociale arbejdsmiljø. Hver dimension måles på grundlag af en skalaværdi, hvor hver skala konstrueres på grundlag af besvarelser af 3-4 spørgsmål i spørgeskemaet. En høj score angiver, at gruppen gennemsnitligt har en høj værdi af den pågældende dimension, fx høje krav, høj jobusikkerhed eller høj indflydelse etc (se pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø). Det generelle billede er en relativt stor ensartethed i kvinders og mænds psykosociale arbejdsmiljø. Der er dog også vigtige forskelle. I alt fire forskelle er statistisk sikre. Det drejer sig om følelsesmæssige krav, indflydelse, krav om at skjule følelser samt konflikter i arbejdet. De største forskelle ser vi for følelsesmæssige krav (figur 1). Den gennemsnitlige score for følelsesmæssige krav er 22 for kvinderne mod 14 for mændene. Kvinderne oplever altså højere krav end mændene. Også hvad angår krav om at skjule følelser, rapporterer kvinderne noget højere krav. Kvinderne har desuden flere, som oplever konflikter i arbejdet. For ressourcer er der kun statistisk sikker forskel for indflydelse, jf figur 2. Den gennemsnitlige score for indflydelse er 41 for kvinderne, mens den er 49 for mænd. Kvinderne rapporterer således om lavere indflydelse på deres arbejde end mændene. Lav indflydelse har vist sammenhæng med stress, træthed og bevægeapparatsymptomer. Forskellene i psykosocialt arbejdsmiljø mellem kvinder og mænd er således systematisk i mændenes favør. De høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser, som hyppigere kendetegner kvinders psykosociale arbejdsmiljø, er karakteristisk for arbejde med mennesker. Men det er bemærkelsesværdigt, at forskellene genfindes, også når kvinder og mænd arbejder inden for samme job. Det kan antages, at kravene til kvinderne inden for samme job er anderledes, og/eller at de selv stiller/oplever andre krav end mænd i samme job. De anførte resultater er baseret på gennemsnitsværdier. Ser vi på fordelingen, finder vi endvidere, at der er klar overvægt af kvinder i den gruppe, som oplever meget større følelsesmæssige krav end gennemsnittet. Det drejer sig om kvindelige folkeskolelærere, dagplejemødre, social- og sundhedsassistenter på hospital, pædagoger i dag- og døgninstitutioner samt sygeplejersker. Der er også overvægt af kvinder, som ligger højere end gennemsnittet, hvad angår krav om at skjule følelser i arbejdet, konflikter i arbejdet samt jobusikkerhed (se pjecen Psykosocialt arbejdsmiljø). 10 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

11 Figur 1: Psykosocialt arbejdsmiljø for kvinder og mænd. Krav og belastninger i arbejdet, Skala værdi Mænd Kvinder Kvantitative krav Følelsesmæssige krav Krav om at skjule følelser Konflikter i arbejdet Rollekonflikter Jobusikkerhed Figur 2: Psykosocialt arbejdsmiljø for kvinder og mænd. Ressourcer i arbejdet, Skala værdi Mænd Kvinder Indflydelse Udviklingsmuligheder Mening i arbejdet Forudsigelighed Ledelseskvalitet Social støtte Belønning ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 KVINDERS OG MÆNDS HELBRED SYMPTOMER FRA BEVÆGEAPPARATET Vi ser af tabel 7, at flere kvinder end mænd har symptomer i bevægeapparatet. Det drejer sig om symptomer fra nakke, skuldre, hænder, knæ samt lænderygbesvær. Symptomerne kan hænge sammen med, at kvinder oftere har ensidigt gentaget arbejde og lav indflydelse på deres arbejde generelt. ALLERGISKE SYMPTOMER OG HUDPROBLEMER Kvinder har flere med symptomer på allergi i form af høfeber og atopisk eksem end mænd. De har også flere med hudproblemer, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de oftere er udsat for arbejde med våde hænder (se tabel 8). PSYKISK VELBEFINDENDE OG ENERGI Figur 3 viser, hvordan kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper har besvaret spørgsmål om deres psykiske velbefindende (føle sig glad og tilfreds, trist, rolig og afslappet, langt nede, nervøs). Kvinder har en større andel med et psykisk velbefindende, der placerer dem i de to dårligste kategorier. Blandt de yngste er det lidt mere end 40% af kvinderne mod ca 30% af mændene, der angiver et psykisk velbefindende, som er dårligere end de flestes. Et lignende mønster finder vi, når vi sammenligner energi (føle sig veloplagt og fuld af liv, fuld af energi, udslidt, træt), jf figur 4. Her er der også flere kvinder end mænd, der er placeret i de to dårligste kategorier. Især de unge kvinder ligger dårligt, idet mere end 40% af de unge kvinder scorer dårligere end de fleste, mod knap 30% af de unge mænd. Man kunne antage, at en af årsagerne var, at kvinderne havde små børn. Det er imidlertid kun 20% af de årige kvinder, som bor med børn, og det lavere energiniveau blandt de yngste kvinder finder vi uafhængigt af, om de har hjemmeboende børn eller ej. Spørgsmålet om alment helbred viser derimod ikke nogen forskel mellem kvinder og mænd. Der er omtrent samme andel, der svarer, at de har et dårligt hhv godt helbred. Kvinder har derimod en større andel end mænd, som rapporterer søvnproblemer, hvilket kan være et muligt stresssymptom. Det er et generelt resultat, at kvinder rapporterer flere symptomer end mænd i spørgeskemaundersøgelser. Vi ved ikke, om forskellen skyldes et forskelligt rapporteringsmønster hos kvinder og mænd. 12 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

13 Figur 3a: Psykisk velbefindende hos kvinder i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst år år år år Procent Figur 3b: Psykisk velbefindende hos mænd i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst år år år år Procent Figur 4a: Energi hos kvinder i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst år år år år Procent Figur 4b: Energi hos mænd i forskellige aldre Dårligst Lidt dårligere end de flestes Lidt bedre end de flestes Bedst år år år år Procent ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 BALANCE MELLEM ARBEJDE OG PRIVATLIV Kvinders og mænds traditionelle roller er knyttet til hhv omsorgsarbejde i familien og forsørgerrollen på arbejdsmarkedet. Selvom kvinder i dag arbejder på fuld tid, udfører de fortsat det meste af husarbejdet, og langt flere kvinder end mænd tager børnepasningsorlov (Danmarks Statistik og Ligestillingsrådet, 1999). Kvinderne lægger i særlig grad vægt på at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen. Man kunne derfor antage, at kvinder oftere end mænd vil opleve, at arbejdet påvirker privatlivet negativt, hvis de har svært ved at nå det hele. I undersøgelsen er spurgt: Alt i alt, hvordan synes du dit arbejde påvirker dit privatliv? og tilsvarende, om privatlivet påvirker arbejdet. Tabel 9 viser, at der ikke er forskel på, hvorledes kvinder og mænd oplever arbejdets påvirkning af privatlivet. 14% af kvinderne og 16% af mændene oplever, at arbejdet påvirker privatlivet negativt. Kun for gruppen af enlige med store børn ses forskel for kvinder og mænd. Her er der flere mænd, som oplever negativ effekt af arbejdet. Kun 4% angav, at privatlivet påvirkede arbejdet på en dårlig måde. Her er der heller ikke forskel på kvinders og mænds besvarelser. Ved tolkning af tallene skal man selvfølgelig tage hensyn til, at mændene gennemgående har længere arbejdstid. Der er sammenhæng mellem familietype og oplevelse af, hvordan arbejdet påvirker privatlivet. Men forskellene er generelt små. Resultaterne tyder på, at samliv modvirker negative effekter af arbejdet på privatlivet, mens hjemmeboende børn, især små børn, fremmer oplevelsen af negative påvirkninger fra arbejdet. Et lignende mønster finder vi, når vi ser på privatlivets påvirkninger af arbejdet. Når vi sammenligner forskellige jobgrupper, fremtræder betydelige forskelle i, hvordan arbejdet påvirker privatlivet. Folkeskolelærere har den største andel, som rapporterer, at arbejdet har en negativ påvirkning af privatlivet, idet 25% af kvinderne og godt 30% af mændene har sagt det. Andre lærere ligger også højt, og her er det især kvinderne. En undersøgelse blandt ansatte i Københavns Kommune fandt også, at folkeskolelærere havde den højeste andel, som oplevede, at arbejdslivet påvirkede deres privatliv på en negativ måde. Relativt mange mænd med edb-job oplever også negativ effekt af arbejde på privatliv. Vi finder ikke er nogen klar sammenhæng mellem oplevelsen af negativ effekt af arbejdet på familien og arbejdstidens længde eller skæve arbejdstider. Dagplejemødrene har de længste arbejdsuger og arbejdsdage, men dagplejemødrene er en af de grupper, hvor der er færrest, som oplever negativ effekt af arbejde på privatliv (ca 1%). Også mænd i landbruget har lange arbejdstider, men andelen, der oplever negativ effekt af arbejdet, ligger under gennemsnittet. Det kunne tyde på, at når arbejdspladsen befinder sig i hjemmet, oplever man ikke i samme grad en negativ effekt på familielivet. 14 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

15 AFGANG FRA ARBEJDSMARKEDET Perioden mellem 1995 og 2000 har været præget af økonomisk opsving og efterhånden mangel på arbejdskraft. Afgang fra arbejdsmarkedet før normal pensionsalder er ikke alene et problem for arbejdsmarkedet, men i lige så høj grad for de ansatte, som er blevet syge og uarbejdsdygtige og dermed oplever at miste indtægtsgrundlag, sociale kontakter, evt identitetsgrundlag og livskvalitet. Tabel 10 viser, hvor stor en andel af de årige kvinder og mænd, der indgik i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte i 1990 og 1995, som forlod arbejdsmarkedet med førtidspension eller langtidssygdom inden for en femårsperiode. Vi ser, at der i 90 ernes anden halvdel ikke er nogen statistisk sikker nedgang i andelen af kvinder eller mænd, der har forladt arbejdsmarkedet, sammenlignet med 90 ernes første halvdel. Kun for kvinder i aldersgruppen år finder vi et fald i afgang fra arbejdsmarkedet. For kvinder mellem 30 og 49 år er der ikke nogen faldende tendens. Ser vi på andelen af kvinder og mænd, som var i arbejde i 1990 og i 2000 har forladt arbejdsmarkedet, er det 4,7% af kvinderne mod kun 2,5% af mændene. Afgang fra arbejdsmarkedet forekommer hyppigst i social- og sundhedssektoren og i jobgrupperne social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen samt rengøringsassistenter. De fundne forskelle i kvinders og mænds helbredssymptomer kan være en af forklaringerne på, at kvinder oftere forlader arbejdsmarkedet før normal pensionsalder. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. Aldersfordelingen imellem kvinder og mænd, der indgår i undersøgelsen, er stort set identisk. Derfor er der ikke i sammenligningerne korrigeret for alder. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 16 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

17 TABELLER Tabel 1: Andelen af kvinder og mænd i forskellige brancher, Procent. Tabel 1 Kvinder Mænd I alt Antal i alt Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og adm Privat kontor og administration Antal i alt: Tabel 2A: De 6 jobgrupper med den største andel kvinder, Procent. Tabel 2A Procent Antal i alt Kontorassistenter, privatansat Kontorassistenter, offentligt ansat Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv Folkeskolelærere Sygeplejersker Pædagoger, daginstitution ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 2B: De 6 jobgrupper med den største andel mænd, Procent. Tabel 2B Procent Antal i alt Chefer Godstrafikchauffører Sælgere 3 99 Arbejdsledere Selvstændige, service 3 92 Elektrikere 3 87 Tabel 3: Andelen af kvinder og mænd i forskellige socioøkonomiske grupper, Procent. Tabel 3 Kvinder Mænd I alt Antal i alt Højere funktionærer Mellem funktionærer Lavere funktionærere Faglærte arbejdere Ufaglærte arbejdere Under uddannelse Antal i alt Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 18 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

19 Tabel 4: Andel af kvinder og mænd med forskellige arbejdstider, Procent. Tabel 4 Kvinder Mænd Alle Deltid: 29 timer ugentlig eller mindre Lange arbejdsdage: 10 timer eller mere Lang arbejdsuge: 48 timer eller mere Uregelmæssigt arbejdstidsskema Aftenarbejde Natarbejde Antal i alt Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 5: Andel af kvinder og mænd med forskellige fysiske, termiske og kemiske arbejdsmiljøpåvirkninger, Procent. Tabel 5 Kvinder Mænd Alle Generende støj Høj støj Kropsvibrationer Kulde Træk Varierende temperatur Opløsningsmidler Rengøringsmidler Arbejde med våde hænder Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 6: Andel af kvinder og mænd med forskellige ergonomiske påvirkninger samt udsat for arbejdsulykker, Procent. Tabel 6 Kvinder Mænd Alle Kombineret EGA Bevæge-EGA Bøjet nakke Arbejde ved PC-skærm Fysisk anstrengende arbejde Arbejde med bøjet hånd Hugsiddende arbejde Arbejdsulykke sidste år 1) ) opgørelsen er baseret på personer med mindst 1 års anciennitet. Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 7: Andel af kvinder og mænd med besvær i bevægeapparatet inden for de sidste 12 mdr., Procent. Tabel 7 Kvinder Mænd Alle Nakke Skuldre Hænder Knæ Lænderyg Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 20 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

21 Tabel 8: Allergiske symptomer og hudproblemer blandt kvinder og mænd, Procent. Tabel 8 Kvinder Mænd Alle Høfeber Atopisk eksem Astma Hudproblemer Hudproblemer arme, hænder Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. Tabel 9: Andelen af kvinder og mænd, som oplever, at arbejdet påvirker privatlivet på en dårlig måde, opdelt efter familiestatus, Procent. Tabel 9 Kvinder Mænd Alle Antal i alt Samlevende m. småbørn Enlig m. småbørn Samlevende m. store børn Enlig m. store børn Samlevende uden børn Enlig uden børn Uoplyst Total Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 Tabel 10: Andelen af kvinder og mænd i forskellige aldersgrupper, som har forladt arbejdsmarkedet med førtidspension eller langtidssygdom i perioderne og Procent. Tabel år Kvinder 1,3 1,1 Mænd 0,6 0, år Kvinder 1,6 1,9 Mænd 1,7 0, år Kvinder 3,6 4,4 Mænd 1,8 1, år Kvinder 10,9 4,7 Mænd 4,6 3,9 Total Kvinder 3,1 2,8 Mænd 1,6 1, Kvinder 4,7 Mænd 2,5 Fed skrift betyder statistisk sikker forskel. 22 KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

23 LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V (2001). Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Bøggild H og Knutsson A (1999). Shift work, risk factors and cardiovascular disease. Scand J Work Environ Health;25: Danmarks Statistik, Ligestillingsrådet (1999). Kvinder og mænd. København. Härenstam A, Westberg H, Karlqvist L et al (2000). Hur kan könsskillnader i arbets- och livsvillkor forstås? Stockholm: Arbetslivsinstituttet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 Flere kvinder end mænd er udsat for ensidigt gentaget arbejde. Flere kvinder end mænd oplever høje følelsesmæssige krav og konflikter i arbejdet. Samtidig har færre kvinder indflydelse på arbejdet. Mænd er til gengæld oftere udsat for støj, kulde og træk. Forskellene består, selvom vi tager hensyn til, at kvinder og mænd har forskellige job. Mændene tilbringer mere tid på arbejdet, idet færre har deltid, og flere har lange arbejdsuger. Der er sket et markant fald fra 1990 til 2000 i andelen af kvinder på deltidsarbejde. Kvinder rapporterer flere helbredssymptomer end mænd. Kvinder forlader i større omfang arbejdsmarkedet før normal pensionsalder med førtidspension eller langtidssygdom. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Minimum lønmodtagere og 400 selvstændige erhvervsdrivende har deltaget i undersøgelsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR

EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Kapitel 11. Arbejdsmiljø

Kapitel 11. Arbejdsmiljø Kapitel 11 Arbejdsmiljø 11. Arbejdsmiljø Arbejdspladsen er de senere år blevet et centralt forum for forebyggelse og sundhedsfremme, og der er kommet større fokus på arbejdsmiljøets indflydelse på medarbejdernes

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

VARIATION MED OMTANKE

VARIATION MED OMTANKE Variation med omtanke 7/2/2 15:22 Side 1 ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE VARIATION MED OMTANKE EN UNDERSØGELSE AF ARBEJDSDAGSDESIGN FOR RENGØRINGSPERSONALE Et bedre arbejdsliv Variation med omtanke 7/2/2 15:22

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.

Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12. Den nyeste viden om ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Sundhedsfremme, arbejdsmiljø sygefravær Århus 12.april 2005 Hvad er problemet med sygefraværet i Danmark? Stigende langtidssygefravær

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere