Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen"

Transkript

1 Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen Dansk Sygeplejehistorisk Museum

2 Kvindekamp og de pæne piger - historien om Dansk Sygeplejeråds stormomsuste start og forhold til kvindebevægelsen. Forsidebillede: Demonstration på Strøget 1970 Copyright Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Dansk Sygeplejehistorisk Selskab Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. Marts 2015

3 Forord I 1915 fik danske kvinder stemmeret. Det er i dag en selvfølge, men den gang lå der mange års politisk arbejde nationalt og internationalt bag den grundlovsændring, der gav kvinder ret til at stemme og til at stille op til Folketing og Landsting på lige fod med mændene. I andre lande udviklede kampen for kvindelig valgret sig til ret militante aktioner, men i Danmark valgte kvindebevægelsen at gå mere pædagogisk til værks ved at bevidstgøre kvinder og offentligheden gennem foredrag og oplysningskampagner. Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899 af en af tidens fremtrædende kvindesags- og valgretskvinder, Charlotte Norrie. Hun var ikke fuldt uddannet sygeplejerske, men interesserede sig for sygeplejen og uddannelsen af sygeplejersker. Hendes drivkraft var et ønske om at samle sygeplejerskerne som en stand med en professionel uddannelse og samfundsmæssig status. Derudover ville hun knytte de danske sygeplejersker til kvindesagen både nationalt og internationalt. Det gik ikke helt, som hun havde planlagt. Hun stiftede Dansk Sygeplejeråd i 1899, men blev væltet som formand efter bare tre måneder. De danske sygeplejersker ville have en anerkendt sygeplejerske som formand, og de var ikke vilde med tilknytningen til kvindesagen. I årene efter koncentrerede Dansk Sygeplejeråd sig om de vigtigste mål: En treårig uddannelse og deraf følgende statsautorisation. Kvindesag og valgret var ikke på dagsordenen, så længe de andre mål krævede den nye forenings koncentration og kræfter. Dansk Sygeplejeråd holdt derfor afstand til kvindesagen og også til Charlotte Norrie i mange år. Hun fik dog lidt oprejsning ved 25-års jubilæet i 1924, hvor hun blev æresmedlem af Dansk Sygeplejeråd. Charlotte Norrie har ikke rigtigt fået den anerkendelse for at stifte Dansk Sygeplejeråd efter internationalt mønster, som hun fortjener. Hun blev overskygget af de efterfølgende formænd, Henny Tscherning og Charlotte Munck, de to store pionerer inden for dansk sygepleje. I 100-året for den kvindelige valgret har vi en anledning til at hylde hende som den fremsynede stifter af Dansk Sygeplejeråd. Det ville glæde hende at se, at vi i dag er en synlig og fremtrædende aktør i debatten om ligeløn og ligestilling. Grete Christensen Formand for Dansk Sygeplejeråd Formand for bestyrelsen for Dansk Sygeplejehistorisk Museum 3

4 Charlotte Norrie ( ) den oversete grundlægger af Dansk Sygeplejeråd Charlotte Harboe (senere gift Norre) var datter af en generalmajor, og hun så meget tidligt sig selv som en viljestærk og magtsøgende kvinde. Egenskaber, der ikke var i tråd med tidens kvindeideal arbejdede hun som privatlærerinde, men hun ønskede sig en fremtid som lærerinde i elementær sygepleje og nødhjælp. I 1880 arbejde hun derfor uden løn på Almindelig Hospital i København og supplerede bagefter på Dronning Louises Børnehospital. Hun fik imidlertid aldrig en egentlig sygeplejerskeuddannelse. I 1885 giftede hun sig med stabslæge Gordon Norrie, med hvem hun fik to børn. Sammen med sin mand holdt hun kurser for kvinder i nødhjælp og elementær sygepleje. Charlotte Norrie var kritisk over for den tids sygeplejerskeuddannelse og agiterede for oprettelse af deciderede sygeplejeskoler. Hun var aktiv i i Dansk Kvindesamfund og stod bag stiftelsen af Danske Kvinders Nationalraad, som hun senere blev formand for. Her var hun var fortaler for, at alle voksne kvinder skulle have stemmeret. Som delegeret ved ICW s kongres 1899 i London blev Charlotte Norrie medstifter af International Council of Nurses (ICN), som blev dannet af en gruppe aktive kvindesagsforkæmpere.. Da hun kom hjem, stiftede hun den 21. juli 1899 Dansk Sygeplejeråd, men måtte gå af som formand tre måneder senere. På trods af bruddet med Dansk Sygeplejeråd fortsatte Charlotte Norrie som dansk delegeret i ICN. Dansk Sygeplejeråd lagde afstand til hende i mange år, men hun fik lidt Charlotte Norrie ( ) 4

5 oprejsning, da hun ved foreningens 25-års jubilæum blev udnævnt til æresmedlem. Charlotte Norrie fortsatte sit engagement i kvindesags- og valgretsbevægelsen. I 1904 var hun i Berlin, hvor hun var med til at stifte International Woman Suffrage Alliance, og da kvindernes valgret var gået igennem i 1915, blev Charlotte Norrie medstifter af Kvinde-Vælger-Klubberne, hvor hun var formand indtil Formålet var at gøre Højre- og Venstre-kvinder bedre egnede til at stemme og stille op til valg. I 1920 gik Charlotte Norrie igen ind i undervisning i sygepleje og nødhjælp med oprettelsen af Ejra-skolen, der havde til formål at uddanne et hjælpekorps af kvinder med kendskab til sygepleje. Korpset skulle træde til i krisesituationer, for eksempel under epidemier, uden at gå de uddannede sygeplejersker i bedene. Hun mente, at kvinder også burde have en form for værnepligt i form af en pligt til ulønnet og frivillig samfundstjeneste. Charlotte Norrie stifter Dansk Sygeplejeråd Da Charlotte Norrie i 1899 skulle deltage i kvindekonferencen i London i juni 1899, bad sygeplejerskerne på Kommunehospitalet i København hende undersøge, hvordan de engelske sygeplejersker havde organiseret sig i British Nurses Association. Hun tog af sted, udstyret med et brev underskrevet af 121 københavnske sygeplejersker for at kunne dokumentere, at hun handlede på de danske sygeplejerskers vegne. På kvindekongressen havde sygeplejerskerne deres egen møderække, og den engelske syge- Henny Tscherning ( ) 5

6 plejerskeformand Ethel Bedford Fenwick foreslog, at der blev stiftet en international sygeplejerskeorganisation, International Council of Nurses. Forslaget blev begejstret vedtaget af deltagerne. Således inspireret rejste Charlotte Norrie hjem og gik straks i gang med at etablere Dansk Sygeplejeråd. Ved det stiftende møde blev hun valgt som formand, men hun blev hurtigt anklaget for at have kuppet foreningen og ikke selv havde den nødvendige uddannelse som sygeplejerske til at være medlem af og slet ikke formand for det nye Dansk Sygeplejeråd. Hun blev også kritiseret for at blande sygeplejesagen sammen med kvindesagen. De protesterende sygeplejersker kontaktede Henny Tscherning, der var uddannet på Kommunehospitalet i 1978, to år efter at den nye sygeplejerordning var startet. Året efter blev hun udnævnt til plejemoder, en ledende stilling. Henny Tscherning arbejdede på Kommunehospitalet til 1886, hvor hun giftede sig med kirurg E.A. Tscherning. Hun var derfor ikke aktiv sygeplejerske, da hun blev inviteret til at deltage i et protestmøde. Mødet resulterede i en protestskrivelse, der slog fast, at man ikke var imod en forening for sygeplejersker, men mod måden den var blevet dannet på - og mod formanden. Sygeplejeelev på Rigshospitalet En billig og fleksibel arbejdskraft. 6

7 Charlotte Norrie overvejede at trække sig som formand, men hun blev i første omgang overtalt af bestyrelsen til at blive. I oktober 1899 besluttede hun imidlertid at kaste håndklædet i ringen efter kun tre måneder på formandsposten. Konflikten i den nye forening blev løst på en ny stiftende generalforsamling i oktober 1899, hvor Henny Tscherning blev enstemmigt valgt som formand. Den officielle forklaring var, at Norrie ikke var sygeplejerske, mens Tscherning var en fagligt anerkendt sygeplejerske og plejemoder fra Kommunehospitalet. Da Henny Tscherning blev formand, lagde hun stærk afstand til International Council of Nurses (ICN), Dansk Kvinderåd og hele kvindesagen. Henny Tscherning gjorde det helt klart, da hun i Politiken skrev: Sygeplejerskesagen bør staa paa egne ben og har absolut intet med Kvindeemancipationen at gøre. Udadtil var begrundelsen, at Dansk Sygeplejeråd snævert ville koncentrere sig om arbejdet for en treårig uddannelse og statsautorisation, men bag anes modstanden mod Charlotte Norrie og hele kvindesagen. Det kom til at præge Dansk Sygeplejeråds politik og manglende engagement i kvindesag og valgret i hele Tschernings formandsperiode og efterfølgende Charlotte Muncks Sygeplejerske bader sine trætte fødder efter endt arbejdsdag. Billedbladet nr

8 Sygeplejersker pudser kobbertøj på Bispebjerg Hospital, ca Sygeplejeelever på Herning Sygehus, i gang med gulvvasken på en børnestue ca

9 FØR: Dansk Sygeplejeråds forhold til kvindesag og valgret I årene op til 1915 deltog Dansk Sygeplejeråd ikke aktivt i kampen om kvindernes valgret til Folketing og Landsting. Men Dansk Sygeplejeråd støttede diskret op om kvindelig valgret og valgbarhed til kommunalråd. Man mente, at man med sygeplejersker i de kommunale råd kunne arbejde for forbedring af sygeplejerskernes vilkår. Da kvinder fik kommunal valgret i 1908, erfarede Dansk Sygeplejeråd imidlertid, at sygeplejerskernes krav blev modarbejdet af andre kvindelige kommunalpolitikere. Det styrkede Dansk Sygeplejeråds mistillid til kønspolitikken som en farbar vej. Det blev efterfølgende bekræftet i Folketinget, hvor Dansk Sygeplejeråds krav om statsautorisation frem til 1933 indædt blev modarbejdet af en kvindelig venstrepolitiker. Henny Tscherning gik ganske vist med i kvindeoptoget til Amalienborg for at takke Christian 10. den 5. juni 1915, og det samme gjorde diakonisser fra Diakonissestiftelsen, men ingen af parterne har efter kilderne at dømme gjort noget for valgretssagen. Op gennem det meste af 1900-tallet har kvindesag og feminisme aldrig været et bevidst indsatsområde for Dansk Sygeplejeråd. Indirekte har der været markante sager Sygeplejeelever i demonstration på Strøget

10 og diskussioner om sygeplejen som kald, sygeplejerskernes arbejdstid og ret til ægteskab, og i erne var der tilløb til enkelte markeringer blandt de yngre sygeplejersker. Men i det store hele har sygeplejerskerne fra starten været middelklassens pæne piger, der ikke interesserede sig synderligt for kvindesagen, og feministerne har derfor heller ikke betragtet sygeplejersker og deres vilkår som et felt, der var værd at beskæftige sig med. NU: Dansk Sygeplejeråds syn på kvindesag og ligestilling I dag er Dansk Sygeplejeråd en vigtig aktør i kampen for ligeløn og ligestilling Lønforskellen mellem mænd og kvinder er i dag i snit 18 pct. Hvis man sammenligner faggrupper med samme uddannelsesniveau, er forskellen mellem fx sygeplejersker og mandsdominerede fag endnu større. Derfor arbejder Dansk Sygeplejeråd løbende for, at sygeplejersker skal have en løn, der afspejler deres uddannelse og ansvar. Kvindelige sygeplejersker bruger i gennemsnit 13 timer på husarbejde ugentligt og 36 timer på arbejdsmarkedet Sygeplejerskernes mænd bruger til sammenligning 8,3 timer ugentligt i gennemsnit på husarbejde, mens de bruger 41,6 timer på arbejdsmarkedet 79 procent af alle offentligt ansatte er kvinder 95 procent af alle sygeplejersker er kvinder Lønforskellen mellem mænd og kvinder med samme uddannelsesniveau er ca. 18 pct. til mændenes fordel. Efterlysning: Flere mandlige sygeplejersker Efter mange og lange drøftelser i 1950 mellem Rigshospitalet og i Undervisningsministeriet blev det besluttet, at der på forsøgsbasis skulle ansættes mandlige elever på Rigshospitalets sygeplejeskole. De kom alle fra Diakonouddannelsen i Århus., en skole, der uddannede unge mænd til at gå ind i kristeligt, socialt og humanitært arbejde. Man skulle dengang gerne skulle have været et halvt år i huset forud for optagelse på en sygeplejeskole. Da alt forefaldende arbejde på Diakonskolen som madlavning, rengøring, vedligeholdelse af skolen mv. var en del af diakonelevernes uddannelse, var det en god læreplads for de vordende sygeplejeelever, der ikke kunne møde med erfaring som husassistent. Da mange diakoner søgte ind på sygehjem for handicappede, blev der på skolen bl.a. 10

11 også undervist i sygeplejefag, og Diakonhøjskolen blev derfor godkendt som sygeplejeforskole for vordende sygepleelever. Inden de mandlige diakoner forlod skolen, blev de gjort opmærksomme på, at de kun var pionerer, samt at det var et eksperiment, hvis udfald ville afhænge af deres indsats. Ved uddannelsens start i 1951måtte de syv mænd skrive under på, at de kunne risikere ikke at få autorisation efter endt uddannelse, og der gik adskillige måneder efter deres dimission i 1954, før det blev løst. Grunden var, at der i Lov om Sygeplejersker stod hun. Det problem blev klaret ved, at hun blev streget over og rettet med blæk. Siden da har andelen af mandlige sygeplejersker været nogenlunde konstant på ca. 3 pct. I 1970 erne bølgede ligestillingsdebatten, og i mange fag forsvandt de kvindelige titler som lærerinde, forstanderinde, skuespillerinde osv. Der var også debat om, hvorvidt sygeplejersketitlen skulle laves om til fx sygeplejer, men Dansk Sygeplejeråds daværende formand Kirsten Stallknecht holdt på, at selve titlen var en lovbeskyttet titel, som man kun kunne opnå med tre års uddannelse og statsautorisation. De første mandlige sygeplejersker på Rigshospitalet

12 Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K Telefon

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes

Billeder af Charlotte Munck: Dansk Sygeplejehistorisk Museum. Copyright Dansk Sygeplejeråd. Alle rettigheder forbeholdes Charlotte Muncks instrukser En gengivelse af et kladdehæfte med indklæbede instrukser fra Bispebjerg Hospital ca. 1913 1915 Kladdehæftet tilhører Dansk Sygeplejehistorisk Museum Billeder af Charlotte Munck:

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen. Særudstilling 2015. Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen. Særudstilling 2015. Dansk Sygeplejehistorisk Museum Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen Særudstilling 2015 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Uniformen har gennem tiden haft en stærk signalværdi såvel for sygeplejersken som for den danske befolkning. Den

Læs mere

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI

EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår

En profession med høj værdi for samfundet. Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers løn og arbejdsvilkår en profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Betydningen af at være uddannet som sygeplejerske på Rigshospitalet som en af de første mænd i dansk sygepleje

Betydningen af at være uddannet som sygeplejerske på Rigshospitalet som en af de første mænd i dansk sygepleje Betydningen af at være uddannet som sygeplejerske på Rigshospitalet som en af de første mænd i dansk sygepleje v/ fhv. plejehjemsinspektør Axel Johannesen, Sorø Tak for velkomsten - og tak for, at jeg

Læs mere

En levende organisation med et stærkt demokrati

En levende organisation med et stærkt demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik

Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Et sammenhængende og forebyggende sundhedsvæsen Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik En sammenhængende og forebyggende sundhedspolitik Dansk Sygeplejeråds holdninger til sundhedspolitik Layout:

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND

RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

Sygepleje og politik

Sygepleje og politik Sygepleje og politik - konflikters betydning i historisk perspektiv Af Kirsten Stallknecht (formand for Dansk Sygeplejeråd 1968-1996) Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygepleje og politik - konflikters

Læs mere

Retningslinjer for tildeling af stipendier

Retningslinjer for tildeling af stipendier Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond samt M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige. men vi skal alle have lige muligheder. Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014

Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-95 Foto: Lizette Kabré Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje

Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje Dansk Sygeplejeråd 2005 Dansk Sygeplejeråd 2005 Funktionsbeskrivelse for sygeplejersker med specialuddannelse i psykiatrisk

Læs mere

Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel

Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel Julemærkesanatoriet - bygningernes historie fra tuberkulosesanatorium til sygeplejemuseum og 4-stjernet hotel Koldingfjord - bygningernes historie - fra julemærkehjem til sygeplejemuseum og 4-stjernet

Læs mere

Mænd er også sygeplejersker

Mænd er også sygeplejersker Udgivet i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd Mænd er også sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Martin Carlson Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år

Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejeskolen ved Rigshospitalet 100 år Sygeplejebolig og sygeplejeskole De første f to forstanderinder Judith Vang & Eli Magnusson undervisning, arbejde og festlig samvær 25. November 2010 100 års jubilæum

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet

Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Et værdigt liv med demens DSR s forslagskatalog på demensområdet Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-65 Foto: Lena Rønsholdt Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Retningslinjer for tildeling af stipendier

Retningslinjer for tildeling af stipendier Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond samt M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig. ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Efter en flot indsats er du nu snart uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

150 år med professionel sygepleje Sygeplejens historie i Danmark. Af Gunilla Svensmark og Susanne Malchau Dietz

150 år med professionel sygepleje Sygeplejens historie i Danmark. Af Gunilla Svensmark og Susanne Malchau Dietz 150 år med professionel sygepleje Sygeplejens historie i Danmark Af Gunilla Svensmark og Susanne Malchau Dietz 150 år med professionel sygepleje - sygeplejens historie i Danmark Af Gunilla Svensmark og

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn

Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Ligelønsloven kan ikke skaffe ligeløn Hvis danskerne skal have ligeløn, så skal vi sende den danske Ligelønslov på værksted. Det bør være muligt med loven i hånden at afgøre om to forskellige jobs har

Læs mere

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd

I DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré

Læs mere

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER

NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER NETOP FÆRDIG ABC FOR NYUDDANNEDE SYGEPLEJERSKER Efter en flot indsats er du nu netop uddannet sygeplejerske. Vi har samlet en lille buket af nyttig viden i form af en ordliste. Ordlisten indeholder ultrakorte

Læs mere

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR

REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR REGIONALE BUDGETTER 2013: SÆT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSVILKÅR Regionale budgetter 2013 Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-074-5 Grafisk

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Servicesektor beretning 2010 1

Servicesektor beretning 2010 1 Beretning 2010 Servicesektorens beretning ved denne generalforsamling, tager sin begyndelse i foråret 2008. Foråret 2008 var fantastisk. I FOA var der storkonflikt - fordi der var store problemer med indgåelse

Læs mere

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark

7.1. Forslag 2 (blad 7.4) FTF s arbejde med at udligne lønforskellen mellem mænd og kvinder i Danmark 7.1 Ad dagsordenens punkt 7: INDKOMNE FORSLAG Som det fremgår nedenfor, er der fremsat 2 forslag fra Sektion K, 1 forslag fra Sektion S og 1 forslag fra FTF s forretningsudvalg til behandling på kongressen

Læs mere

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken.

Bornholm havde masser af anden industri end keramikken. Materiale til opgaveløsning og fremlæggelse på gymnasiet. I 2016 åbnede Den Danske Keramikfabrik på Bornholm og således er produktionsudviklingen kommet Full Circle. Fabrikken ligger i den gamle møbelfabrik

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger

Ydelsesstyring i psykiatrien. Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Ydelsesstyring i psykiatrien Konsekvenser og anbefalinger Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-18 Foto: Foto Foto Copyright Dansk Sygeplejeråd 2015 Alle

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Mødereferat. Møde nr. 10: Onsdag den 27. Maj 2009, kl. 08.30

Bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole. Mødereferat. Møde nr. 10: Onsdag den 27. Maj 2009, kl. 08.30 Til bestyrelsen for Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole Ullasvej 6 3700 Rønne TLF.36982900 Fax 36982909 bhsund@bhsund.dk www.bhsund.dk CVR 29547807 Dato 27. maj

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER

FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER FUNKTIONSBESKRIVELSE FOR ANÆSTESISYGEPLEJERSKER SI- SK EJER ER I D A INTENSIV- OG IN VÅGN GSSYG L EP OP A NM RK ANÆS T E Funktionsbeskrivelse for anæstesisygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout:

Læs mere

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte

Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre

Læs mere

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN

VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN VIDEN UDVIKLER SYGEPLEJEN TIL GAVN FOR PATIENTER, BORGERE, PROFESSION OG SAMFUND Dansk Sygeplejeråds forskningsudspil 2011 FORSIDEBILLEDE: Elefantlandskab af Helle Malling Beck. Elefanten er valgt, fordi

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE

OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd DEBATOPLÆG OK11 TIL LEDERE 1 ok11ledere.indd 1 25-03-2010 13:44:16 Debatoplæg OK 11 til ledere Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd Redaktion:

Læs mere

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer

Urafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer URAFSTEMNING 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 Tryk: Eks-Skolens Trykkeri Oplag: 1.500 eksemplarer Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret"

Lærervejledning Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Lærervejledning "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" Formålet med materialet Materialet "Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret" er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND

RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND RETNINGSLINJER FOR TILDELING AF STIPENDIER FRA DANSK SYGEPLEJERÅDS STIPENDIEFOND SAMT M.L. JØRGENSEN OG GUNNAR HANSENS FOND Retningslinjer for tildeling af stipendier fra Dansk Sygeplejeråds Stipendiefond

Læs mere

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem

Medlemstilbud og -rabatter. sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter sådan får du mere ud af at være medlem Medlemstilbud og -rabatter Sådan får du mere ud af at være medlem Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Ricky Molloy Layout: Dansk

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR

Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter i DSR Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Lizette Kabré Illustrationer: Martin Schwartz Layout:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord

Læs mere

Forskellige skoler til forskellige børn

Forskellige skoler til forskellige børn Forskellige skoler til forskellige børn Bangladesh. Børn fra de fattigste familier i Bangladesh har hverken mulighed for at gå i en privat eller offentlig skole. På skoler, som er drevet af organisationer,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen. Af Winnie Høgsaa og Gunilla Svensmark. Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen. Af Winnie Høgsaa og Gunilla Svensmark. Dansk Sygeplejehistorisk Museum Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen Af Winnie Høgsaa og Gunilla Svensmark Dansk Sygeplejehistorisk Museum Piger i hvidt - sygeplejerskeuniformen Af Winnie Høgsaa og Gunilla Svensmarkni Forside: Sygeplejerske

Læs mere

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder

Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder September 2015 Midtjysk servicekultur giver vindervirksomheder Igen i år domineres topplaceringerne i Lokalt Erhvervsklima af fem midtjyske kommuner. De fem scorer markant over resten af landet på alle

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret)

Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret) 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Strømpekrigen, af Dagligdag i Danmark, Malin Lindgren. (redigeret) Jeg har respekt for kvinder, der kan blive vrede og tør vise det. Og det har jeg været meget bevidst om siden en

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Christiane Reimann 1888-1979. Kvinden bag sygeplejens Nobelpris. Susanne Malchau Dietz

Christiane Reimann 1888-1979. Kvinden bag sygeplejens Nobelpris. Susanne Malchau Dietz Christiane Reimann 1888-1979 Kvinden bag sygeplejens Nobelpris Susanne Malchau Dietz Christiane Reimann 1888-1979. Kvinden bag sygeplejens Nobelpris. 2. udgave 2013 Af Susanne Malchau Dietz, ph.d., forskningsleder,

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker

Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Netop færdig ABC for nyuddannede sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd 09-62, 6. udgave jan. 2014 Layout: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed: 09-62 ISBN 87-7266-310-3 Copyright Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer,

Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, 1 Indledning Den 8. marts 2010 blev fejret med demonstrationer, taler og festlige arrangementer i Danmark og i resten af verden. Det var nemlig 100 år siden, at det blev vedtaget at holde en international

Læs mere

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk

Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER. Målsætning for VelfærdsallianceDK. Velfærdsalliance.dk. Velfærdsalliance.dk Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Målsætning for VelfærdsallianceDK Målsætning for VelfærdsallianceDK Ja til Tryghed NEJ TIL MILLIARDNEDSKÆRINGER Hovedformålet er en afvisning af omprioriteringsbidraget

Læs mere

Høring vedrørende EU direktiv 36 om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer

Høring vedrørende EU direktiv 36 om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer Consultation on Recognition of Professional Qualifications European Commission Internal Market Directorate General, Unit D4 Rue de SPA n 2 B 1049 BRUSSELS Den 15. marts 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 11010157

Læs mere

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg?

Jeg har fået en patientklage. Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage Hvad gør jeg? Jeg har fået en patientklage -Hvad gør jeg? Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-80 Copyright Dansk Sygeplejeråd Oktober 2015. Alle rettigheder forbeholdes. ISBN 978-87-7266-207-7

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde.

Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt med angivelse af kilde. LIGELØN LIGELØN Redaktion: Sundhedskartellet Layout: Dansk Sygeplejeråd ISBN 978-87-7266-065-3 Grafisk Enhed 09-105 Copyright Sundhedskartellet 2009 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95

Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 Side 9 manden Navn: Karsten Hardy Jørgensen Bopæl: Reginehøj, Århus Alder: 47 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: Århus Stilladser Stilladsudd.: Grundkursus 1+2 (1988) og ERFA 2 i -95 StilladsInformation:

Læs mere

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret

Kvinders valgret. frihed, lighed og stemmeret Kvinders valgret frihed, lighed og stemmeret Demokrati men ikke for alle Demokrati betyder folkestyre. I dag forstår vi i Danmark et folkestyre som et samfund, hvor folket skal styre, og hvor den politiske

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Rollespil om udviklingen af p-pillen I det følgende er der et forslag til et rollespil om udviklingen af p-pillen, hvor I får mulighed for at leve jer ind i 3 af de ægte historiske

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere