Sundhed og sociale forhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og sociale forhold"

Transkript

1 Fælles Mål 2009 Sundhed og sociale forhold 10. klasse Faghæfte 44 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

2 Fælles Mål 2009 Sundhed og sociale forhold 10. klasse Faghæfte 44 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr

3 Indhold Formålet for faget sundhed og sociale forhold 3 Slutmål for faget sundhed og sociale forhold 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Kost, hygiejne og arbejdsmiljø 4 Kommunikation 4 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 4 Læseplan for faget sundhed og sociale forhold 5 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 5 Kost, hygiejne og arbejdsmiljø 5 Kommunikation 6 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 6 Undervisningsvejledning for faget sundhed og sociale forhold 7 Indledning 7 Det didaktiske rum 7 Fagets hovedområder 7 Sundhed 7 Sundhedsbegreb 1 8 Sundhedsbegreb 2 8 Sundhedsbegreb 3 8 Sundhedsbegreb 4 9 Opsamling 9 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 9 Kost, hygiejne og arbejdsmiljø 10 Kommunikation 10 Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer 11 Undervisningseksempler 11 Undervisningseksempel 1 11 Undervisningseksempel 2 12 Undervisningseksempel 3 12 Undervisningseksempel 4 12 Undervisningseksempel 5 13 Evaluering 13 Samspil med andre fag 13 Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold side 2 / 13

4 Formålet for faget sundhed og sociale forhold Formålet med undervisningen i sundhed og sociale forhold er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de bliver bekendt med uddannelses- og erhvervsmæssige fagområder, som faget kan relateres til. Gennem undervisningen opnår eleverne kendskab til fagets praksis ved at beskæftige sig med metoder, redskaber, materialer og værktøj, der kendetegner relaterede fagområder. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen, for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Undervisningen indeholder uddannelses- og erhvervsafklarende elementer med henblik på, at eleverne bliver afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Formålet for faget side 3 / 13

5 Slutmål for faget Sundhed og sociale forhold Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opnå et grundlæggende kendskab til sundhedsbegrebet få indblik i sammenhængen mellem menneskers sociale forhold, levevilkår og livsstil opnå kendskab til, hvordan man forebygger sygdom og fremmer sundhed over for personer eller grupper. Kost, hygiejne og arbejdsmiljø Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende til sammenhængen mellem kost og sundhed opnå et grundlæggende kendskab til hygiejne kende til sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed opnå et grundlæggende kendskab til arbejdsmiljø kende til kulturelle normer og værdier, der har betydning for familie- og arbejdsliv. Kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at få indblik i forskellige former for formidling om sundhed gå i dialog med andre for at få indsigt i forskellige menneskers/gruppers opfattelser af sundhed. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at opnå indsigt i de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for social- og sundhedsområdet. Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Slutmål for faget side 4 / 13

6 Læseplan for faget sundhed og sociale forhold Læseplanen er struktureret ud fra de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder. Omdrejningspunktet for undervisningen og indholdet i valgfaget sundhed og sociale forhold er elevernes egne iagttagelser og erfaringer med sundhedsmæssige problemstillinger. Der lægges vægt på både teoretisk og praktisk arbejde, på elevernes refleksioner og på deres samarbejde. Valgfagsundervisningen i sundhed og sociale forhold tilrettelægges i 10. klasse. I faget trækkes på elevernes viden og erfaringer fra skolens undervisning i fx fagene hjemkundskab, biologi, samfundsfag, dansk, idræt og det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. De fire centrale kundskabs og færdighedsområder indgår på varieret måde og med forskellig vægtning som en helhed i undervisningen. Alle områder vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad i de enkelte forløb, men undervisningen tilrettelægges således, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder inden for alle områder, og således at undervisningen lever op til slutmålene. I faget sundhed og sociale forhold er sundhed og omsorg for én selv og andre det centrale tema. Faget vedrører elevernes personlige og sociale liv og deres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Der arbejdes praktisk og teoretisk med emner, hvor sundhed, livskvalitet, livsstil, levevilkår, ansvarlighed og handlemuligheder står i centrum. Der lægges vægt på, at eleverne får indsigt i deres personlige kompetencer på sundhedsområdet, og at de kan forholde sig til egne uddannelses og erhvervsmuligheder inden for dette felt. Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter Det centrale i dette område er, at eleverne får en forståelse for, at sundhed er et begreb med mange dimensioner, og at de udvikler handlemuligheder i forhold til egen og andres sundhed. Arbejdet tilrettelægges således, at der tages udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og i praksisnære og konkrete problemstillinger. Eleverne skal arbejde med at finde eksempler på fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter, der har betydning for menneskers sundhed undersøge sammenhænge mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold og oplevelsen af sundhed hos børn, unge og ældre undersøge og diskutere sammenhænge mellem befolkningens sundhedstilstand og samfundsudviklingen formulere egne valg og handlemuligheder i forhold til sundhed undersøge, hvordan man forebygger sygdom og fremmer sundhed over for enkeltpersoner eller grupper. Kost, hygiejne og arbejdsmiljø Det centrale i området er, at eleverne arbejder med fysiske, ernæringsmæssige og hygiejniske aspekter af sundhed, og at de øger deres evne til at forebygge sygdomme og fremme sundheden for sig selv og andre. Det praktiske og konkrete arbejde er udgangspunkt for undervisningen. Der arbejdes med at udvikle elevernes praktiske færdigheder og kreativitet. Eleverne skal arbejde med at planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé, gennem proces til præsentation håndtere og vurdere mad og måltider ud fra ernæringsog hygiejnemæssige, kriterier og ud fra yngre og ældres oplevelse af sundhed anvende principper for hensigtsmæssige arbejdsstillinger undersøge og beskrive sammenhænge mellem kost, fysisk aktivitet og sundhed undersøge og beskrive grundlæggende forhold omkring hygiejne og arbejdsmiljø diskutere, hvordan kost, fysisk aktivitet, hygiejne og arbejdsmiljø kan forebygge sygdom og fremme sundhed forholde sig til egne og andres kulturelle normer og værdier, der har betydning for familie- og arbejdslivet. Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Læseplan for faget side / 13

7 Kommunikation Det centrale i området er, at eleverne arbejder praktisk og konkret med forskellige former for kommunikation om sundhed, mad, måltider og bevægelse, og at de på den baggrund beskriver, diskuterer og vurderer kommunikationens rolle for fremme af sundhed. Eleverne skal arbejde med at vurdere forskellige former for formidling om sundhed planlægge og gennemføre samtaler for at finde frem til forhold, der har at gøre med den enkeltes oplevelse af sundhed planlægge og afprøve aktiviteter, hvor kommunikation har til formål at fremme sundhed hos yngre eller ældre. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Det centrale i området er, at eleverne får indsigt i de personlige kompetencer, der efterspørges inden for området. Eleverne arbejder med udvikling af de personlige kompetencer og arbejder med afklaring af egne ønsker og muligheder i forhold til uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for social- og sundhedsområdet. Eleverne skal arbejde med at udforske og diskutere eksempler på personlige kompetencer, der efterspørges i et arbejde, hvor man skal tage vare på andre undersøge og diskutere forskellige uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for social- og sundhedsområdet. Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Læseplan for faget side 6 / 13

8 Undervisningsvejledning for faget sundhed og sociale forhold Indledning Grundlaget for faget sundhed og sociale forhold er, at opfattelsen af sundhed skal ses i forhold til den enkelte, familien, de nære fællesskaber og inden for de samfundsmæssige rammer. Det centrale i faget er sundhed og omsorg. Derfor er udviklingen af de personlige kompetencer og kommunikation af central betydning. Der er fokus på, hvilken betydning mad, fysisk aktivitet og arbejdsmiljø har for sundhed. Eleverne vil få mulighed for at arbejde med konkrete og praksisnære problemstillinger om sundhed og udvikle handlemuligheder i forhold til egen og andres sundhed, trivsel og livskvalitet. Det er den enkelte elevs forudsætninger og motivation, der sammenholdt med slutmålene og læseplanen danner udgangspunkt for planlægning og gennemførelse af undervisningen. Der lægges vægt på, at eleverne er aktive og undersøgende, og at de gennem arbejdet får indsigt i og interesse for forskellige fag inden for socialog sundhedsområdet. Det er fagets grundlæggende antagelse, at alle elever hver især har de nødvendige ressourcer og har potentiale til at nå de ønskede mål. Det didaktiske rum Der skal gennem hele forløbet være fokus på, at eleverne kan udvikle initiativ, medansvar og samarbejdsevner. Eleverne skal motiveres til at undres, være opsøgende, stille spørgsmål og lytte til andre menneskers oplevelser og meninger, ligesom eleverne også skal støttes i at forholde sig undersøgende og kritisk. Eksterne samarbejdsparter kan inddrages i undervisningen. Det kan være mennesker i forskellige livssituationer, ligesom professionelle fagudøvere kan være deltagere i læringsrummet og måske indgå som rollemodeller for eleverne i læringsrummet. Eleverne kan fælles forberede en opsøgende aktivitet på virksomheder eller institutioner, de gerne vil besøge. Besøgene kan gøre faget mere praksisnært, og det kan være en måde at få indblik i noget, der ellers er ukendt. Det kan være med til at engagere og motivere eleverne og styrke samarbejdet mellem dem. Uderummet kan bruges til aktiviteter, hvor samvær, leg og sport giver nye oplevelser og erfaringer. Faget giver mulighed for at fremme elevernes aktive handlen og indbyrdes samarbejde, således at læringen også sker i et socialt samspil. Fagets hovedområder Fagets fire hovedområder skal indgå i valgfaget i en helhed. Der kan være gode grunde til, at nogle områder i perioder træder mere i forgrunden end andre. Det er hensigten, at der arbejdes tematisk, således at alle fire hovedområder er i spil i de enkelte temaer, men ikke nødvendigvis med lige stor vægtning. Der er ikke tænkt en lineær progression. Faget kan tilrettelægges fleksibelt og tilpasses de forskellige muligheder. Som inspiration er der en kort præsentation af fagets kernebegreb sundhed, og der er henvisninger til, hvor man kan læse mere om emnet. Sundhed De fleste danskere mener, at den personlige indsats for at bevare sundheden er vigtig. Vores livsstil er et udtryk for den måde, vi vælger at leve vores liv på fx med hensyn til kost, hygiejne og fysisk aktivitet. Men vi vælger ikke kun selv. Menneskers valg af livsstil er påvirket af mange faktorer, fx af hvilken uddannelse og hvilket arbejde man har, hvem man er sammen med i det daglige og ens økonomiske situation. Livsstil er således formet af betingelser i hverdagslivet og af fjernere rammer som fx udviklingen i den samfundsmæssige produktion, markedsføring, forurening, politiske initiativer mv. Det er betydeligt lettere at vælge et sundt liv, hvis levevilkårene er gode. Det gode og sunde liv er ikke kun den enkeltes ansvar. Menneskets sundhed handler ikke kun om helbred og krop. Nogle mennesker mener, at det vigtigste for at bevare sundheden er at have det godt. Det vil sige, at Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 13

9 man er glad for livet, har livsmod og tro på livet. Mange børn og unge angiver, at noget af det vigtigste for sundheden er at have en god familie og gode venner. Sundhed handler altså også om psykiske faktorer og om at have gode sociale relationer. Der er således flere opfattelser af, hvad sundhed er, og i det følgende vil der være en kort introduktion til fire forskellige sundhedsbegreber. Undervisningstilrettelæggelse og -forløb vil være forskellige, alt efter hvilket sundhedsbegreb der er i fokus. De fire sundhedsbegreber er uddybet i Faghæfte 20: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Sundhedsbegreb 1 Sundhed defineres som fravær af sygdom, og der er fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at ændre sin livsstil. Der arbejdes med de sygdomsmæssige indvirkninger på kroppen, eksempelvis i forhold til kost, hygiejne og arbejdsmiljø. For kostens vedkommende er der fokus på fysiologiske og ernæringsmæssige egenskaber. Det vil her dreje sig om kostens indhold af kulhydrater, fedt, sukker mv. og deraf følgende risici for overvægt, diabetes 2 og hjerte-kar-sygdomme. I forhold til hygiejne vil man beskæftige sig med sygdomsfremkaldende bakterier og med hygiejneregler, der kan forebygge levnedsmiddelbårne sygdomme. Når det drejer sig om arbejdsmiljø, er det den helbredsmæssige konsekvens af fx støj, temperatur, røg, lys og luft, ensidigt gentaget arbejde og tunge løft, der arbejdes med. Et omdrejningspunkt i undervisningsforløbet inden for dette sundhedsbegreb kunne være at finde eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter, der retter sig mod fx at spise sund kost og fysisk aktivitet. Sundhedsbegreb 2 Som i sundhedsbegreb 1 ses sundhed som et udtryk for den enkeltes valg af livsstil, men her er der ikke kun fokus på de sygdomsfremkaldende aspekter. I sundhedsbegreb 2 har sundhed to forskellige dimensioner: en subjektiv dimension om det gode liv, om livskvalitet og samtidig en anden mere objektiv dimension om det sygdomsfrie liv. Sundhedsbegreb 2 handler ikke kun om livskvalitet i form af nydelse, livsglæde og frihed for al tvang og selvfornægtelse. Sundhedsbegreb 2 handler også om balancer mellem det fysiske, det psykiske og det sociale. Med kosten som eksempel vil man både arbejde med madens betydning for sygdomsrisici og med den æstetiske dimension. Der arbejdes også med dens funktion i vores sociale liv og kultur. Tilsvarende arbejdes med hygiejnens både sygdomsmæssige og æstetiske aspekter. Der arbejdes også med fysisk aktivitet og arbejdsmiljø samt velvære og gode sociale relationer. Et omdrejningspunkt i undervisningsforløb inden for dette sundhedsbegreb kunne være at finde eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter, der fx retter sig mod motion og velvære, og hvor oplevelsen af livskvalitet tillægges betydning. Sundhedsbegreb 3 I den tredje forståelse af sundhed ses sundhed også som fravær af sygdom. Heri ligner det sundhedsbegreb 1. Men i sundhedsbegreb 3 arbejdes ikke kun med livsstil, men også med de faktorer i vores levevilkår, som påvirker livsstilen og sundheden. Livsstil og sundhed ses her i sammenhæng med det miljø, vi lever i. Eksempelvis er vores mad og måltider bl.a. formet af fødevareproduktion og udbuddet af fødevarer, reklamer, kampagner, arbejds- og familiesituationer, social bag- Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side / 13

10 grund, økonomi og af mode og kulturelle strømninger. Vores muligheder for fysisk aktivitet er påvirket af bl.a. fysiske rammer i skoler, på arbejdspladser og af lokalsamfundets tilbud og muligheder. Levevilkårene påvirker altså vores sundhed indirekte ved at influere på vores mulighed for at vælge livsstil. Men levevilkår påvirker også vores sundhed direkte. Et belastende arbejdsmiljø kan gøre os syge, og forureningen af naturgrundlaget af jord, vand, luft og af fødevarer er ligeledes af væsentlig betydning for sundheden. Det er en pointe, at der er sammenhæng mellem naturens sundhed og menneskets sundhed. Og at vores forbrug af mad og vores øvrige livsstil har betydning for naturens ressourcer, forurening og for vores sundhed. Et omdrejningspunkt i undervisningsforløb inden for dette sundhedsbegreb kunne være at finde eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter, der retter sig mod at skabe bedre sociale og samfundsmæssige vilkår for fysisk aktivitet og for sunde kostvaner. Sundhedsbegreb 4 I det fjerde sundhedsbegreb sammenfattes de tre forrige tilgange. Mad og måltider kan eksempelvis på den ene side have konsekvenser for sygdomsrisici og samtidig være en vigtig og værdifuld æstetisk og social del af vores kultur. Og mad og måltider ses både i relation til den enkeltes livsstil og de vilkår, man til daglig lever under. Til forskel fra sundhedsbegreb 3 lægges der her vægt på individets velvære, på følelser og mening med livet. Et omdrejningspunkt i undervisningsforløb inden for dette sundhedsbegreb kunne være at finde eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter, der retter sig mod at skabe bedre sociale og samfundsmæssige vilkår for det gode og sunde liv for forskellige mennesker. Opsamling Sundhedsbegreb 4 er det mest omfattende sundhedsbegreb, fordi det handler om sammenhænge mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold og om det sygdomsfrie liv set i sammenhæng med menneskers forskellige opfattelser af, hvad det gode liv er for dem. Som nævnt under den korte præsentation af de enkelte sundhedsbegreber er det forskelligt, hvilke spørgsmål der vil være fokus på, afhængig af hvilket sundhedsbegreb der sætter sig igennem. Det er relevant at sætte fokus på at undersøge, hvad det enkelte menneske har af handlemuligheder i forhold til sig selv og andre. Svar på sådanne spørgsmål vil være forskellige afhængig af det valgte sundhedsbegreb. På samme vis er det også relevant at spørge, hvem der igangsætter og forestår de sundhedsfremmende aktiviteter, og spørge om, hvilke målgrupper aktiviteterne retter sig mod. Svarene på disse spørgsmål vil også være forskellige afhængig af det valgte sundhedsbegreb. Elevernes kendskab til de forskellige sundhedsbegreber får betydning, når de i valgfaget skal arbejde med, hvordan man i professionelle sammenhænge arbejder med sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter i relation til sig selv og andre mennesker. Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter Inden for hovedområdet Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter er det primære, at eleverne får en forståelse for, at sundhed er et begreb med mange dimensioner, og at de udvikler handlemuligheder i forhold til egen og andres sundhed. Det er væsentligt at diskutere elevernes egen opfattelse af sundhed og lære dem at få øje på de sundhedsbegreber, der dominerer i forskellige erhverv, i sundhedskampagner og i medier. Samtidig vil det også være centralt, at eleverne lærer, hvordan de forholder sig i mødet med mennesker med en anden opfattelse af sundhed. Eleverne introduceres til de fire sundhedsbegreber og til sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter gennem eksempler primært inden for kost og motion. Eksemplerne kan hentes fra elevernes hverdag, fra forskellige dag- eller ugeblade, livsstilsmagasiner eller fra fagblade. Se også hjemmesiden om folkesundhed nationalt og fra kommunerne i sundby-netværket Det vil i den sammenhæng være relevant, at eleverne også bliver bekendt med begrebet folkesundhed, som vil kunne sættes i sammenhæng med nogle af de meget omfattende og aktuelle sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter, der er rettet mod det såkaldte KRAM-område. KRAM dækker en målrettet indsats inden for kost, rygning, alkohol og motion. Det er væsentligt, at eksemplerne fremstår som vedkommende og relevante og kan illustrere de fire sundhedsbegreber og de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende tiltag. Endvidere er det vigtigt, at eksemplerne hjælper med til, at forskellene i de fire sundhedsbegreber tydeliggøres. Der sættes fokus på sammenhængen mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold og oplevelsen af sundhed hos børn, unge og ældre. Det vil være relevant, at eleverne præsenteres for begrebet (u)lighed i sundhed. Ved fx at vælge et fokus på unge og motion får eleverne lejlighed til at undersøge sammenhænge mellem livsstil, leve- Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 9 / 13

11 vilkår og sociale forhold. Det kan ses i relation til den enkelte eller grupper af unges oplevelse af sundhed. I relation til den første del om sammenhænge mellem livsstil, levevilkår og sociale forhold kan eleverne søge viden i informationskilder på både lokalt og nationalt plan. I forhold til den anden del, der handler om unges oplevelse af sundhed, er det meningen, at eleverne selv er opsøgende og undersøgende for at høre de unges egne stemmer. Det er hensigten, at eleverne finder variation i den gruppe af unge, der skal høres. Der skal et blik på sammenhængen mellem befolkningens sundhedstilstand og samfundsudviklingen. Det er sundhedstilstanden i relation til kost, motion og arbejdsmiljø, der skal trækkes i forgrunden. Eleverne undersøger og diskuterer, hvordan sundhedstilstanden var i relation til kost, motion og arbejdsmiljø, da farfar var ung, og hvordan den er i dag, hvor de selv er unge, og hvor farfar er blevet gammel. Som det fremgår, er sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter et område, der introducerer sundhedsbegreber, sundhedsfremmende aktiviteter og problemstillinger, som eleverne løbende arbejder med gennem hele valgfaget. Kost, hygiejne og arbejdsmiljø Det primære i hovedområdet kost, hygiejne og arbejdsmiljø er, at eleverne arbejder med kost/mad/måltider, hygiejne og arbejdsmiljø og sætter det i relation til sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter. Eleverne skal introduceres til dette hovedområde, så det relateres til alle fire sundhedsbegreber og til sundhedsfremmende aktiviteter. I det følgende er mad, måltider, hygiejne og motion skitseret i forhold til sundhedsbegreb 1 og sundhedsbegreb 4. I sundhedsbegreb 1 vil der i forhold til kost være fokus på, at eleverne prøver at beregne fx mængden af kulhydrater og indholdet af fedt og sukker i et måltid. Det sættes i sammenhæng med at undgå sygdomme som overvægt, diabetes, hjerte-kar-sygdomme m.m. Beregningerne kan foregå ved brug af et kostprogram. I forhold til motion kan eleverne gennemføre pulsmålinger og konditest og kan forklare den fysiske aktivitets betydning for sundhed og forebyggelse af sygdom. Eleverne kan teste sig selv og hinanden i forhold til kostvaner og motion ved brug af kostkompasset. Eleverne kan med udgangspunkt i sundhedsbegreb 1 demonstrere, hvordan en ernæringsrigtig kost er sammensat til børn, unge eller ældre og vise, hvordan fysisk aktivitet får indflydelse på det, der skal spises. I forhold til hygiejne vil eleverne på fotos i bøger eller i et mikroskop kunne se forskellige former for mikroorganismer. De kan ligeledes få kendskab til forekomsten af mikroorganismer ved madproduktion i eget hjem, i industrien eller på institutioner. Eksempelvis forekomsten på karklude, skærebrætter, hænder, ringe m.m. Som tidligere nævnt, ses mad og måltider i forhold til sundhedsbegreb 4 som noget, der er forbundet med sygdomsrisici og samtidig som en vigtig og værdifuld æstetisk og social del af vores kultur. Og som det også er nævnt tidligere, ses mad og måltider både i relation til den enkeltes livsstil og til de vilkår, man til dagligt lever under. Der lægges vægt på individets oplevelse af velvære, på følelser og mening med livet. I forhold til sundhedsbegreb 4 kan eleverne fx udarbejde et dagskostforslag, som tilgodeser sundhed, livskvalitet og levevilkår hos ældre, børn/unge eller én selv. De kan komme med forslag til rammerne omkring måltider, også dér hvor professionelle medvirker. Eleverne kan få lejlighed til at planlægge, udføre og vurdere forskellige måltider fra idé, gennem proces til præsentation, således at der er fokus på det ernæringsmæssige, det æstetiske, det kulturelle og det sociale, samt på hygiejne og arbejdsmiljø. Kommunikation Det primære i valgfagets hovedområde kommunikation er, at eleverne får materiale og instruktion, der igangsætter deres arbejde, hvor de selv skal finde eller selv skal producere eksempler på kommunikation og formidling om sundhed, mad, måltider og motion. Elevernes arbejde med at finde eller producere eksempler skal også omfatte, at eleverne vurderer, hvad hensigten med kommunikationen eller formidlingen er. Kommunikationen eller formidlingen kan foregå ved hjælp af forskellige medier. Endvidere er det væsentligt, at eleverne i grupper på totre samarbejder om at forberede individuelle samtaler, som de hver især efterfølgende skal gennemføre med en eller flere personer i forskellige aldre og livssituationer. Samarbejdet mellem eleverne i planlægnings- og forberedelsesfasen retter sig mod at finde og afprøve spørgsmål og spørgsmålstyper, der åbner for, at deres samtalepartner vil fortælle om sin oplevelse af sundhed. Når samtalerne er gennemført, samarbejder gruppen igen for at finde frem til, hvad der kom frem i samtalen og for at evaluere, hvordan samtalen forløb i forhold til det, de havde planlagt og forberedt. I forhold til kommunikation kan eleverne også forberede en sundhedsfremmende aktivitet, som de målretter en Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 10 / 13

12 lille gruppe mennesker. Efter gennemførelsen af aktiviteten taler eleverne med deltagerne for at høre, hvordan de oplevede den sundhedsfremmende aktivitet. Afslutningsvis evaluerer eleverne, hvordan de synes, aktiviteten forløb. Eleverne kan arbejde med enkle kommunikationsmodeller som inspiration til deres arbejde: Det kan være inden for assertion, inden for giraf-/ulvesprog eller inden for transaktionsanalyse. Det vil inden for området kommunikation være relevant, at eleverne kender begrebet vejledning og har øvet små situationer, hvor de vejleder om sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter. Ligeledes vil det være relevant, at eleverne også kender til interview som metode og har haft lejlighed til at forberede, gennemføre og evaluere et lille interview om sundhed. Kommunikation drejer sig her om, hvordan man udtrykker sig i professionel sammenhæng i relation til sundhed. Det vil derfor være et område, der inddrages kontinuerligt igennem hele faget. Uddannelses- og erhvervsafklarende elementer Igennem valgfaget skal eleverne have anledning til at få kendskab til de personlige kompetencer, der efterspørges inden for områder, hvor man samarbejder med andre mennesker, og hvor man samarbejder med mennesker, der kan være afhængige af professionel hjælp. Som inspiration kan eleverne undersøge forskellige erhvervsskolers eller andre uddannelsesinstitutioners hjemmesider. Endvidere kunne de få lejlighed til at spørge og lytte til professionelle inden for de forskellige erhverv. Synes eleverne selv, at de personlige kompetencer, der efterspørges, er relevante, eller har de en opfattelse af, at andre personlige kompetencer også kan være væsentlige i forbindelse med arbejdet? Eleverne skal gennem valgfaget have mulighed for at arbejde med udvikling af de personlige kompetencer. Ud over at se udvikling af de personlige kompetencer i forhold til det nære samarbejde mellem eleverne indbyrdes, kan det også ses i forhold til samarbejdet med de mennesker, eleverne har talt med eller besøgt uden for klasserummet. Undervisningseksempler Sundhed og sociale forhold kan struktureres i kortere eller længere forløb. Det centrale er imidlertid, at undervisningen gennemføres som et eller flere sammenhængende tematiske forløb. I det følgende beskrives fem undervisningseksempler, som alle inddrager valgfagets fire hovedområder. Undervisningseksempel 1 Lyst til sundhed Det primære i dette forløb er at udfordre elevernes forventninger, sanser, rum og krop. De skal overveje deres holdning til sundhed i spændingsfeltet mellem det sygdomsfrie liv og det gode liv. Sund mad må have fokus på smag og på maden som oplevelse, lyst og nydelse, for jo mere man har lyst til at smage, jo mere varieret kan man komme til at spise. At maden er velkrydret er af betydning for mæthedsfølelsen. Der kan arbejdes bevidst med smag, således at eleverne får muligheder for at opleve, hvordan sunde råvarer som fx grøntsager og fisk kan smage, og hvordan de kan ændre smag, når de tilberedes og krydres på forskellige måder. Der er mange ideer i Smagens dags materialer, se: Der kan arrangeres besøg af en kok (eller en kokkeelev), eller eleverne kan besøge et restaurationskøkken eller en teknisk skole og få indblik i, hvordan man arbejder professionelt med smag og håndværk. Der er særlige sansemæssige og håndværksmæssige udfordringer i at stå med levende fisk og plukke og istandgøre vildt. Man kan få levende fisk leveret, men man kan også besøge en fiskehandler eller en fiskerihavn. Nogle kender måske en jæger, der kan levere vildt. Fysisk aktivitet gavner både helbred og humør. Det har både sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende betydning. En idrætslærer, en dramalærer eller en gæstelærer kan organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår. Eleverne kan bruge kroppen på forskellige måder, danse, synge, springe og lave øvelser, der viser noget om kropssprog. Hvad gør kroppen, når man er vred, ked af det, glad, stolt osv.? Der kan arbejdes med aktuelle problemstillinger som fx kropsidealer, og der kan arrangeres fælles ture for klassen på cykel, til fods eller i kano. Hovedsagen er, at eleverne oplever glæde og lyst til at bevæge sig. Endelig kan eleverne arbejde med deres holdninger til sundhed. Er der sammenhænge mellem sundhed og det gode liv? Hvad er sundhed/det gode liv for jer lige nu, og hvad tror I, det er om 10 år? Eleverne skal hver skrive en liste på fx 10 faktorer, sammenligne og diskutere, hvordan og hvorfor de er forskellige. Eleverne kan interviewe forældre og bedsteforældre og spørge dem, hvad det sunde og gode liv er for dem lige nu. Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 11 / 13

13 Undervisningseksempel 2 Egen sundhed Det primære i dette forløb er, at eleverne arbejder med fysiske og ernæringsmæssige aspekter af sundhed, at de overvejer både fysiske, psykiske, sociale og æstetiske aspekter af sundhed samt sammenhængen mellem livsstil og levevilkår og sundhed. Desuden, at de formulerer egne valg og handlemuligheder inden for mad, ernæring, hygiejne og sundhed bl.a. med hensyn til uddannelse og erhverv. Udgangspunktet kan være, at eleverne vurderer deres egen kost og fysiske aktivitet ved hjælp af kostkompasset og ud fra disse resultater overvejer, hvad sundhed er for dem, og hvilke faktorer i deres hverdagsliv og levevilkår som påvirker deres kostog motionsvaner og sundhed. Eleverne overvejer deres opfattelse af sundhed, herunder betydningen af kulturelle normer og værdier i familielivet. Det diskuteres, hvilke faktorer man umiddelbart selv kan gøre noget ved for at forebygge sygdom og fremme sundhed. Tillige kan eleverne sammenligne sundhedskommunikation i henholdsvis reklamer og sundhedskampagner. Eleverne kan nu arbejde videre med at omforme kostkompassets helbredsmæssige gode råd til konkrete måltider og motion, der tilgodeser deres egen oplevelse af sundhed og trivsel. Opgaver med hygiejne inddrages i det praktiske arbejde. Uddannelses- og erhvervsmuligheder inden for områderne ernæring og fysisk aktivitet drøftes i sammenhæng med den enkeltes kompetencer inden for områderne. Undervisningseksempel 3 Arbejdsmiljø, hygiejne og sundhed Det primære i dette forløb er, at eleverne arbejder med arbejdsmiljøets og hygiejnens betydning for oplevelsen af sundhed. Det centrale er, at eleverne undersøger arbejdsmiljøets fysiske, psykiske og sociale aspekter. Udgangspunktet kan være elevernes eget arbejdsmiljø i skolen. Fremmer skolens egne rammer mulighederne for et fysisk og psykisk godt hverdagsliv? Er der forslag til fysiske forbedringer i klasseværelset fx med hensyn til mere effektiv rengøring, mere udluftning, bedre borde og stole, bedre belysning, tavleforhold mv. Er der forslag til forbedringer på områder som toilethygiejne, adgang til vand, madtilbud, spiseomgivelser og muligheder for fysisk aktivitet? Er der forslag til forbedringer, der kan øge den psykiske trivsel i klassen og i skolen? Skal der andre samarbejdsformer til i klassen, som i højere grad tager hånd om eventuelle støjproblemer og inddrager elevernes synspunkter? Herefter forberedes et besøg på en institution eller en erhvervsvirksomhed med madproduktion, hvor fokus er på både fysiske, psykiske og sociale forhold. Eleverne observerer arbejdsmiljøet (fx støj, kulde/varme, lys og luft, ensidigt gentaget arbejde og tunge løft, arbejdsstillinger, pauser, arbejdstider, toilet- og kantineforhold) og omgangsformen og kulturen på den pågældende arbejdsplads. Desuden fokuseres på hygiejneforhold under opbevaring, tilberedning, servering og bortskaffelse af fødevarer. Der kan endvidere fokuseres på ernæringsmæssige og æstetiske forhold i såvel personalekantine som i madproduktionen. Eleverne tager noter. Elverne kan vælge at dele sig i grupper og besøge forskellige arbejdspladser og fortælle klassen om deres observationer. Efter besøget diskuterer eleverne deres observationer bl.a. ud fra de forestillinger, de selv har om et godt og sundt arbejds og hverdagsliv, samt de uddannelsesmuligheder, der er inden for området. Desuden diskuteres den producerede mad i forhold til forskellige målgruppers madkulturelle præferencer. Fordele og ulemper ved at købe eller at få serveret færdigfremstillet mad frem for det hjemmelavede overvejes i forhold til hverdagslivets vilkår og den enkeltes og andres sundhed. Eleverne planlægger og udfører måltider til en selvvalgt målgruppe fra idé gennem proces til præsentation, og de vurderer, om hygiejniske, ernæringsmæssige, ergonomiske og kulturelle kriterier er tilgodeset. Undervisningseksempel 4 Bodywork med fokus på, at eleven selv er fysisk aktiv Eleverne laver deres eget træningsprogram, som de skal bruge igennem forløbet. Det skal sammensættes, så der både er styrketræning og konditionstræning. Programmet skal godkendes af en lærer. Hvis eleven ikke har prøvet det før, kan træningen starte med, at eleven laver en sundhedsprofil og fx udregner sit BMI, måler sit kondital og skriver ned, hvad han/hun laver af fysiske aktiviteter. Eleven beregner sit indtag af energi- og næringsstof i en kostberegning. Eleverne arbejder sammen i grupper og udnytter, at de er en gruppe, så træning bliver sjovt og socialt. Muligheder for redskaber og lokaliteter finder man på og uden for de enkelte skoler. Der kan evt. laves en før og efter-test af elevens styrke og kondition. Eleverne planlægger besøg i et fitness- eller et sportscenter, hvor der også er cafe. Her hentes inspiration til, hvilke sunde små retter og drikke de selv vil servere Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 12 / 13

14 på deres cafe, målrettet børn/unge eller ældre. Der skal laves en energiberegning på opskrifterne. Der skal være prøvesmagning af retterne og drikkene ved afslutningen i cafeen. Cafeen skal være indrettet, så der også er lagt vægt på det æstetiske aspekt. Eleverne skal øve sig i at fremstille maden professionelt med anvendelse af hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Eleverne kan skiftes til at være observatører og vejlede hinanden. Eleverne reflekterer over, hvorfor der evt. er forskel på det, de vil servere på deres egen cafe, og det, de ser på cafeerne. Eleverne skal forestille sig, at de er bodywork-konsulenter. De skal tage på walk and talk-tur i lokalmiljøet og se på, hvilke muligheder der er for fritidsaktiviteter, som kan bringe kropsligt velvære. Efter turen skal eleverne sammen overveje, hvordan de mener, det aktuelle lokalområde kan tilgodese mennesker, som har eller skal få lyst til at være fysisk aktive og have fokus på sundhed. Eleverne skal i forløbet skabe en person med tydelige værdier og holdninger til bodywork det kan være både negative holdninger og positive holdninger, og personen kan være handicappet, ældre/ung eller sportstrænet. Der laves en mindmap til inspiration: Fritid: Hvad laver personen i fritiden og sammen med hvem? Fitness: Kondi og styrketræning. Sport: Forskellige sportsgrene og konkurrencesport. Wellness: Massage, mad, miljø, meditation og afspænding. Kost/mad/måltider. Sanseoplevelser. Eleverne kan fremstille forskellige former for collager, der fortæller, hvad personen har af værdier og holdninger til bodywork. De finder artikler, digte, reportager eller andet, der viser noget om personens værdier og holdninger til bodywork. Hvad mener eleven selv? Hvilke værdier og holdninger udtrykker eleven, der er væsentlige for ham eller hende; hvilke handlemuligheder ser eleven i sin hverdag? Der vil i opgaven specielt være fokus på: Hvilke aktiviteter der skal foregå på centret. Hvilken mad der skal tilberedes, og hvordan måltiderne skal foregå. Hvilke krav der er til hygiejne og arbejdsmiljø i forhold til tilberedningen af mad. Elevernes mulighed for at gennemføre opgaven muliggøres ved at tale med en eller flere ældre, således at de ældre har været medinddragne i løsningen. Elevernes gennemførelse af opgaven kan ske i et samarbejde med elever på erhvervsskoler eller andre uddannelsesinstitutioner på social- og sundhedsområdet. Elevernes færdige produkt kan præsenteres og diskuteres for forskellige målgrupper. Dette undervisningseksempel kan være mere eller mindre lærerstyret og kan skabe mange muligheder for undervisningsdifferentiering. Evaluering Det er grundlæggende for arbejdet med evaluering, at eleverne bevidstgøres om målene med undervisningen. Medindflydelse er nødvendig, for at eleverne kan finde undervisningen meningsfuld. Evalueringen skal anvendes som redskab til elevernes videre læring. Den interne evaluering omfatter alle sider af undervisningen: indhold, arbejdsformer, proces, samarbejde og produkt. Dette gøres forskelligt, alt efter hvilke færdigheder og kundskaber der aktuelt er i fokus. Evalueringen skal bevidstgøre eleverne om deres kompetencer i forhold til faglige mål og være et led i at forbedre undervisningen. Samspil med andre fag Undervisningseksempel 5 Din by skal bruge et aktivitetscenter for ældre Eleverne skal indgå i et samarbejde med hinanden, som munder ud i, at de har udarbejdet et forslag til, hvordan et aktivitetscenter for ældre skal indrettes, og de skal lave forslag til, hvordan det skal fungere i hverdagen for denne gruppe borgere. Krav til omsorg og sundhed tilgodeses. Elevernes forslag skal være udformet som et produkt, der synliggør for andre, hvordan de har løst opgaven. Valgfaget sundhed og sociale forhold er i sig selv et tværfagligt område og har samarbejdsflader til mange fag. Mulige fag i et samarbejde kan være idræt (fysisk aktivitet, ernæring, sundhed), naturfag (hygiejne, ernæring, madkemi, miljøforhold), samfundsfag (samspil mellem livsstil og levevilkår og sociale forhold), dansk (kommunikation) og iværksætter (at skabe nye produkter og serviceydelser). Fælles Mål Sundhed og sociale forhold 10. klasse Undervisningsvejledning for faget side 13 / 13

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle

Læs mere

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet Social- og sundhedsuddannelsen Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål: Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

Læringsaktiviteter Sprog & kultur Læringsaktiviteter Sprog & kultur målrettet social- og sundhedsuddannelsen 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET SPROG & KULTUR - 40 UGER... 3 1.2 TEMAER FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 4 1.3 TEMAER

Læs mere

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb

Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb Læringsaktiviteter Det ordinære Grundforløb målrettet pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2013 1 LÆRINGSAKTIVITETER... 3 1.1 TEMAER PÅ GRUNDFORLØBET 20 UGER...

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Undervisningsplan for hjemkundskab

Undervisningsplan for hjemkundskab Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40

Fælles Mål 2009. Teknologiværksted. 10. klasse. Faghæfte 40 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 42 2009 Fælles Mål 2009 Teknologiværksted 10. klasse Faghæfte 40 Undervisningsministeriets håndbogsserie

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læseplan for valgfaget madkundskab

Læseplan for valgfaget madkundskab Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33

Læs mere

Undervisningsplan for idræt

Undervisningsplan for idræt Undervisningsplan for idræt Formål: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige oplevelser og erfaringer opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver dem mulighed

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE

FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE FAGMÅL FOR DEN PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE Bilag til Lokal undervisningsplan 1 FAGMÅL Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse

Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44800 Udviklet af: Lissi Bak Pedersen Kursusafdelingen ved Social

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Målrettet Pædagogisk assistentuddannelse Gældende for hold der er startet efter 1. august 2015 Indhold: 1. Fagets formål og profil... 3 1.1 Fagets formål...

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse: Begynde at opnå Arbejde videre med at opnå Opnået Trin 1 - Praktik mål, erhvervsfaglige kompetencer samt status for målopfyldelse. Elevnavn: Praktiksted: Praktikperiode: Vejleder: Praktikmål Erhvervsfaglig

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samarbejde med ældre om sunde kostvaner 44352 Udviklet af: Arne Nielsen og Lene

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab

Fælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Obligatorisk grundforløb PA retning

Obligatorisk grundforløb PA retning Lokal undervisningsplan læringsaktivitetsniveau Grundforløb Obligatorisk grundforløb PA retning Elevrettet beskrivelse: Det obligatoriske grundforløb med retning mod Pædagogisk Assistent uddannelsen er

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte 21 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 23 2009 Fælles Mål 2009 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Faghæfte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering

ufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer

Læs mere