Planlægning for biltrafik AfJan Grubb Laursen og Steen Le/eur
|
|
- Tove Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 14 Planlægning for biltrafik AfJan Grubb Laursen og Steen Le/eur I det følgende behandles trafikplanlægning i forbindelse med biltrafik i form af en gennemgang af emnerne trafik i bycentre, trafikbeijening af boligkvarterer, parkering, vejnetplanlægning, standardvalg samt prioriteringsmetodik. De tre første emner knytter sig til trafikplanlægning i byområder, mens de tre sidstnævnte beskriver principper og metoder ved trafikplanlægning for åbent land. Selve planlægningstankegangen har været behandlet i kapitel 9 og danner baggrund for de enkelte emner. For så vidtangår en sondring mellem problemstillinger i byområderogi åbentland gælder, at trafikplanlægning i byområder ofte har en mere kompleks karakter end det er tilfældet i åbent land. Trafikplanlægning i byområder er således i højere grad end trafikplanlægning i åbent land kendetegnet ved særlige restriktioner mht. mulige standarder og særlige krav mht. et samspil mellem et stort antal faktorer. På denne baggrund kommer formaliserede planlægningsprocedurer mest til udtryk ved trafikplanlægning i åbent land Trafik i bycentre Bycentre påkalder sig en særlig interesse i den trafikale debat, fordi brugen af bycentrum ogborgernes opfattelse afbycentrum er prægetafstore modsatrettede interesser, som oftest kontraster mellem ønsker om kulturelle tilbud og miljøkvalitet på den ene side, og ønsker om fri tilgængelighed for store kundetal og et moderne forretningsmiljø på den anden side. Nogle byer har forsøgt at åbne bycentrum for biler ved gadegennembrud, ved gårdsaneringer med udlæg af p-pladser eller p-huse, mens andre har satset på fredeliggørelse med gågader, bygningsrestaurering, fordele for den kollektive trafik og for cykel- og gangtrafik, osv. En fælles tendens ses nu over hele Europa for at begrænse biltrafikken i centrum både med parkeringsplanlægningen og med andre midler. 395
2 Kapitel 14 Midler til reduktion af biltrafikken Har man i en by besluttet, aten reduktion afbiltrafikken til centrum er påkrævet, har Jones & Hemk angivet følgende muligheder;1 Selvregulering, dvs. lad trængslen regulere trængslen Regulering af bevægelsesmulighederne ved brug af; trafiksaneringsanlæg - kontrolringe, "halsbånd" og "ventiler" - trafikzoner eller "labyrinter" Adgangsbegrænsning udformet som: rent forbud mod kørsel hierarkisk net med forskellige tilladelser på nettets led nummerpladesystem, hvorforskellige endetalkan køre ind på forskellige dage (ital. "targa") - adgangstegn for grupper som butiksdrivende, beboere, handicappede, vareleverandører, turister, osv. Adgangsbetaling ved; - manuel afgiftsopkrævning - automatisk opkrævning med "automatic vehide identification" - automatisk opkrævning med "smart card system" Med ordene kontrolringe (eng. "cordon"), "halsbånd" (eng. "collar") og "ventiler" tænkes her på forskellige former for regulering, fortrinsvis med Signaler, langs en ring rundt om bymidten. Afhængig af tilstandene i trafikken ændres grøntiden, så flere eller færre indkørende biler afvises eller må vente. Trafikzoner er reguleringer, hvor centrum ikke kan gennemkøres, men hvor hver del, en trafikzone, beljenes for sig ude fra en ringgade. Med "labyrinter" tænkes på gadenet i centrum, der er så indviklede, at gennemkørsel undgås, selvom den teoretisk er mulig (Københavns middelalderby har træk af både zone- og labyrintsystem). Forskellen på afgiftsopkrævrung med "automatic vehide identification" og med "smart card system" ligger i, at i det førsle tilfælde bliver køreløjet kendt for syslernel ved passage af en afgiftsslation, mens der anonymt kan trækkes el afgiftsbeløb på en konlo med et "smart card", bare der er penge på kontoen. Det mest karakteristiske for danske byer er forsøg på at kombinere høj biltilgængelighed (stort og billigt p-udbud i ryddede gårde og på p-pladser) med et attraktivt miljø (gågade(r), ingen gennemkørsel, sjældent gadegennembrud). I en del tilfælde - mest i de større byer- er dette "standardudstyr" kombineret med: - gader med kun buskørsel, kun cykelkørsel, evt. kombinationer i forbindelse med fodgængertrafik - søgering om centrum, forbinder p-pladser 396
3 Planlægning for biltrafik elektronisk styret p-vejvisning sivegader, hvor fodgængere og en vis biltrafik lever sammen - passager over zonegrænser for busser alene p-huse eller p-kældre - særlige cykelruter tværs gennem bymidten I europæisk sammenhæng har Danmark mangegågader, men iøvrigt forholdsvis lavt udnyttede bycentre: begrænset byfornyelse, lave bygninger, mest parkering og varetilkørsel i niveau. I Sverige og Tyskland er der tit ofret betydeligt større midler på nybyggeri, p-huse, underjordiske varetilkørsler, og - særligt i større byer i Tyskland - kollektiv trafik nedgravet under centrum. Byer med slærkt historisk præg har dog mere udtalt biltrafikbegrænsning: Aachen, Liibeck, Trier. 3 norske byer (Bergen, Oslo, Trondheim) har allerede betalingsring udenom bycentrum, dog mere for at tjene penge til trafikinvesteringer end for atbegrænse biltrafikken. I Frankrig kendes gode eksempler på prioritering af den kollektive trafik i centrumsområdet (Grenoble, Saumur, Besancon), mens Italien navnlig kendes for zoner med begrænsning på biltilkørslen (ital. "zona a traffico limitato"), hvor kørselstilladelser gives til udvalgte grupper. Over 40 byer i Italien nævnes at have ordninger af denne type - tilpasset de store historiske bykerner med meget snævre gader (Bologna, Firenze, Verona, Padova, Milano, Rom). Englænderne lægger lige som andre af vore europæiske brødre vægtpå atkunne bruge egen billige til centrum. Der er dog en tilsvarende udvikling i gang, bl.a. med udgangspunkt i universitetsbyerne og byer med historiske bykerner (Oxford, Cambridge, York, Chester, Nottingham). Også i Holland fører byer med et stærkt historisk præg an i begrænsningen på biltrafik (Delft, Groningen). Kolding Som repræsentant for en kreds af danske byer, som i de senere år har lagt megen energi i planlægning af centrums trafikbetjening (Odense, Nakskov, Aalborg, Horsens, Århus...) skal nævnes nogle træk fra Kolding. 2 Siden 1988 har Kolding kommune gennemført en trafikplan for bymidten, som med en samlet udgift på ca. 70 mio. kr. har givet en fredeliggjort bymidte, zoneopdelt med en ringgade, gågader og sivegader, og Danmarks første elektroniske p-vejvisningssystem. Målsætningerne var følgende: uvedkommende biltrafik hindres i gennemkørsel og henvises til ringgadenet - der sørges for et rimeligt antal lettilgængelige og velbeliggende p-pladser der etableres sammenhængende fodgængerområde i den centrale del 397
4 Kapitel 14 r :,~ Figur Koldings trafikplan bygger på zoneprincippet med en ringgade, gågade og sivegader. - cyklister sikres sammenhængende rutenet, der giver tryg og nem adgang til målene i bymidten - bybusneltet sikrer rejsende i Kolding adgang til bymidten uden omstigning, med max. 300 m gangafstand til de vigtigste mål. Forlods kan man nok sige, at de geografiske betingelser er komplicerede, idet bymidten i Kolding er begrænset af Koldinghus og Slotssøen i nordsiden, og af åen og jernbanen i sydsiden. Virkningerne af omlægningen har været markante: - allerede i 1990 opnåede man at have 20% færre trafikuheld end året før, især for de lette trafikanter antal støjramte boliger ( > 55 dba) er faldet 23%, og særlig hårdt ramte ( > 65 dba) er faldet med 40% Det elektroniske p-system omfatter 700 pladser i 4-5 forskellige anlæg. Det henviser ud fra vedvarende tællinger af ind- og udkørsier i anlæggene - til de anlæg, der har ledige pladser. Et endnu bedre system ville nok oplyse, hvad den mest sandsynlige adgangstid til en fri plads er i de forskellige anlæg. Sammenfattende kan man nok sige, at Kolding har etableret et trafiksystem, som Aalborg drømte om i 1980, som Odense nærmer sig, og som Århus netop har påbegyndt realiseringen af. 398
5 Planlægning for biltrafik I Kolding findes Danmarl<s første elektroniske p-vejvisningssystem. Synspunkter på København Som eksempler på trafikale synspunkter på trafikken i bymidten i vor eneste storby skal nævnes synspunkter fra to meget forskellige sider: dels en trafikplan for København fra CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse), dels fra Dansk Vejforenlng. 3 CASA opstiller i planen "Bedre bytrafik - en miljøvenlig trafikplan for København" en målsætning om at halvere biltrafikken i København inden år 2000, bl.a. fordi: - luftgrænseværdier er overskredet i gadeplan - alt for mange boliger er støjplaget - ulykkestallet skal nedbringes Elementer i planen er: - tunnelbane eller letbane til Amager - flere S-tog, nyt materiel - flere busser, miljøudstyrede om fem år, busbaner - cykelstier, cykelruter - afgift på bilers indkørsel til byen, 25 kr, kl p-restriktioner: p-forbud i Middelalderbyen 1 time i Indre by 2 timer i brokvartererne fri beboetparkering - stop for vejudbygninger 399
6 Kapitel 14 Der argumenteres for, at gennemførelsen af planen vil have meget gunstige samfundsøkonomiske konsekvenser, samt en halvering af emissionerne, og en nedgang på 40 dræbte, 1100 personskader og 5700 uheld pr. år. Dansk Vejforening gør modsat opmærksom på, at yderligere restriktioner på mulighederne for bilkørsel til København vil forstærke byens vanskeligheder, som allerede er alvorlige nok. Det hævdes, at de samfundsøkonomiske omkostninger er 1,5 gange højere ved kollektiv trafik end ved biltrafik, og at bilernes forureningsbekæmpelse har meget bedre perspektiver end bussernes, fordi katalysatorernes virkning vil slå igennem i løbet af nogle år. Derfor bør der satses på en billøsning med særlige hensyn til miljø og sikkerhed: hurtige ringveje, trafikdifferentiering, motorgader - forretningsgader som miljøprioriterede gader, evi. som gågader - p-plads-tal inden for søerne fordobles ved p-huse og p-kældre, miljøvenlige nedsænkede eller overdækkede p-pladser samtelektronisk vejvisning til disse - Middelalderbyen gøres bilfri, med cirkellinie med minibusser - biltunnel østerport-amager Virkningerne vil være, at trafikken af sig selv flytter til ringveje og andre egnede forbindelser, hvilket giver store miljøforbedringer på forretningsgader og i Middelalderbyen. Planen antages ligesom CASA's at give færre trafikuheld og at ville bidrage til en stærk økonomisk vækst. Det interessante er dels, at begge planer hævder at medføre store forbedringer, men også, at de faktisk er enige om en radikal fredeliggørelse af Middelalderbyen Trafikbetjening af boligkvarterer De vigtigste hensyn at varetage ved vejplanlægning i boligområder er sikkerheden og et godt miljø. Her skal der særlig ses på sikre færdselslinier, lege- og opholdsmuligheder og små trafikmængder. Særlig børn og ældre vil forvente sikre omgivelser, og der skal gøres en særlig indsats for at få lav støj og en rimelig luftkvalitet. Vejledning for denne planlægning kan bl.a. findes i Planstyrelsens ''Trafik og kommuneplanlægning'" og "Miljø og trafik i kommuneplanlægningen"s samti vejreglen "Byernes trafikarealer,t6, for sidstnævntes vedkommende særlig hæfterne 0, I, VII og V11x. For at opnå denne bokvalitet skal boliger og biltrafik så vidt muligt skilles ad, jf. figur Dette gælder både i nyudlagte boligområder og ved omplanlægning af eksisterende områder. Man skelner tit mellem en indre zone i en by, hvor 400
7 Planlægning for biltrafik Trafikvej LokaJvej Lokahrafikområde Figur 14.2 Vejnenets opdeling i trafikveje og lokelveje. biltrafikkens krav kun delvis vil blive imødekommet, og en ydre zone, hvor bilernes fremkommelighed prioriteres højt. Ved vejplanlægningi boligområderer opgaven altså at få mønstrene afboliger og maskerne i trafikvejnettet til at passe bedst muligt til hinanden. Så vidt muligt skal det enkelte boligkvarter med visse nærinstitutioner og friarealer passe ind i et lokaltrafikområde, altså et område, som kun rummer lokalveje med lave hastigheder og små trafikmængder. I tilfælde med nye boligområder kan denne tilpasning blive særdeles præcis, mens der i eksisterende områder altid vil være lale omet kompromis mellemflere hensyn. Lokalvejene i et boligområde kan have referencehastighederne "Middel" (50-60 km/h), "Lav" (30-40 km/h) og "Meget lav" (10-20 km/h). Lokaltrafikområdets størrelse og beliggenhed beslemmes ud fra forhold som kvarterernes naturlige sammenhæng, hvor de egnede trafikvejstraceer ligger, hvor lange lokalveje af de ønskede hastighedskalegorier kan være. Den sidsle beslemmes igen ud fra den maksimalt tålelige biltrafikmængde på en sådan vej (da dens rette lokalvejsfunktion ellers kan komme i fare), og i sammenhæng hermed om det er muligt al køre store vejlængder med den tilstræbte hastighed fx er stilleveje med bump over en strækning af 0,5 km længde en prøvelse. Vejledende værdier ses i tabel De anvendte farldæmpere er forvarslinger, porte, hævede flader med ramper, bump, indsnævringer og forsætrtinger. De angivne maksimale længder er ikke eneste parameter, idet også antallel af retrtingsændringer, en bilist udsættes for i lokaltrafikområderne, skalholdes nede på 3-4. Som hovedregel børbustrafik ikke føres ad lokalveje med hastighedsdæmpende foranstaltrtinger. 401
8 Kapitel 14 Hvis en vej skal have status af40 km/h-zone må den forsynes medfartdæmpere. Referencehastighed -Meget lav -Lav "Middel' km/h km/h km/h max. kørelængde på lokalvej (m) max. lige strækning (m) eller afstand mellem fartdæmpere (m) 25 max max. trafikstrøm (køretøjerit) Tabel Vejledende talstørrelser for lokaltrafikområder. Eksempel - et ældre brokvarter Eksemplet illustrerer skiftende tiders trafikplan-ideer. Det drejer sig om et brokvarter, som i "Byernes trafikarealer" kaldes Steenbro i Voldborg, og som består af 2, 3 og 4 etages karreer fra århundredeskiftet. Der er ca boliger, spredt erhverv og butikker langs randgaderne, jf. i øvrigtfigur I takt med stigende motorisering opleves et stigende parkeringsbehov i de smalle gader, og en risiko for uheld, specielt i krydsene. Første omlægning førte til en "ensretnings-labyrint", som forhindrer gennemkørselog fjerner de fleste krydsuheld (1972). Der viste sig dog en del utilfredshed med systemet, som gav omvejskørsel og højere hastigheder samt cyklister mod ensretningerne. Som grundlag for en ny plan registreredes trafikuheld over en5-årig periode samt trafiktal og parkeringsmængden, se figur Der er tale om 9 402
9 Planlægning for biltrafik Figur 14.3 Oversigt over Steenbro i Voldborg. uheld over 5 år, heraf et med en cyklist, der kørte mod ensretningen, og p-tællingerne viser maksimalt 300 optagne pladser ud af kvarterels 400 pladser. Da der er en liue smule "luft" i p-kapaciteten, besluttedes detat tilbageføre gadenettet til dobbeltrettet funktion, dog nu med hastighedsklasse "Lav" på aue veje, undtagen en med "Meget lav". De dertil nødvendige fartdæmpere er indsnævringer og hævede flader i kryds. Ved indkørslerne til kvarteret Opholds- og legegader kan give nye tarerealer til tætbyens beboere. 403
10 Kapitel , ' _ OØGN'Tl\AFIK "'- i;.. o.j: i' FJERDSElSUHiu):>... ;: ::- '" " \350 \, 1150.~ 750.-'!, i , iii. -"! l Agur 14.4 Døgntrafik og trafikuheld under ensretningssystemet. og midt på de længste strækninger etableres indsnævringer med bump. Samlet vil gennemkørslen stadig være holdt ude, dog med andre midler, og hvad den interne funktion angår, er gadenettet nu meget mere brugeligt. Omlægningen har kostet ca. 100 p-pladser, men kapaciteten er stadig på ca. 110% af behovet Parkering Parkeringsforsyrungen bestemmes via regler i Byggeloven, Kommuneplanloven, Vejlovene ogfærdselsloven, I Byggeloven defineres byggeriers pligt til atindrette p-pladser, i Kommuneplanloven stårmulighedernefor atfastlægge de fremtidige p-forhold i et område. i Vejloven findes bemyndigelse til at udfærdige vejnegler, og endelig har Færdselsloven regler for lovlig og ulovlig parkering og afgifter. En hovedmålsætning for de opstillede regler er, at bebyggelser bør etablere så megen egenparkering. at henstillede biler ikke oversvømmer hele kvarterets vejnet, og samtidig så lidt egenparkering, at trafikken begrænses til det strengt nødvendige - afhængig af, hvor vi er i byen. En meget smidig administration af et sæt grundregler er nødvendig! Grundreglen for byggerietstår i Bygningsreglementet 1982 (BR 82), hvor derstår: - 1,5 p-plads pr. boligenhed - 1 p-plads pr. 50 m 2 erhvervsetageareal 404
11 Planlægning for biltrafik Begge dele kan imidlertid fraviges af kommunen, ligesom denne kan oprette en parkeringsfond, så fx el byggeri ved en gågade indbetaler el beløb til etablering af parkering el mere hensigtsmæssigt sled. Færdselsloven definerer, hvor der må standses eller parkeres, hvorledes delle kan afmærkes, og hvorledes der kan indføres parkeringskorps og afgifter. Desuden kan kommunen ( 92) indføre egne parkeringsbekendtgørelser, hvori fx (nat)parkering af busser og lastbiler forbydes på almindelige p-pladser, afhensyn til miljø og sikkerhed. Ifølge vejlovene udfærdiger ministeren vejregier, også om vejenes eventuelle parkeringsmuligheder. Typekatalogel for nye veje og stier i åbenlland angiver ikke nogen vejtyper med p-spor, ogdel må nok siges at være en korrekl principiel holdning for veje uden for byområder - dels er behovelliile, dels er risikoen stor. 7 Hertil svarer, al Færdselsloven forbyder parkering på hovedveje uden for byområder, samt overalt i vognbaner med optrukne skillestreger. "Byemes trafikarealer" har dels parkeringsspor med på en række tværprofiler for bygader, dels el særligt hæfte om såvel cykel - som bilparkerings udformning. Behovsstørrelser fremgår af label Anlægstype Anlæg Reserveudlæg Etageboliger 0,7 pr. bolig 0,3 pr. bolig KJubvære.lser, kollegieværelser 0,3 pr. bolig 0,1 pr. boilg Enfamiliehuse 2,0 pr. bolig Kædehuse. rækkehuse. hus med fælles 1,0 pr. bolig 0,3 pr. bolig parkeringsareal Butikker etc. 1,0 pr. 30 m' 1,0 pr. 150 m' Kontorer etc. 1,0 pr. 60 m' 1,0 pr. 250 m' Fremstillings og lagervirksomhed 0,7 pr. ansat 0,2 pr. ansat Hoteller 1.0 pr. værelse Restauranter 1,0 pr. 1 siddepl. 1,0 pr. 40 siddepl. Mødelokaler 1,0 pr. 5 siddepl. 1,0 pr. 20 siddepl. Uddannelser 1,0 pr. 110 m' 1,0 pr. 450m' Tabel 14.2 Parkeringsbehov, anlæg og reserveudlæg. Der angives i "Byernes trafikarealer" 13 typelværprofiler for bilveje, hvoraf 5 har p-spor, jf.!øvrigt afsnil 7.3. Om den sagligl rigtige anvendelse af kantslens-p siges: 6 Pd veje med hastig1ledsklasse Hør bør parkering ikke tillades, og der bør derfor ikke etableres parkeringsspor eller bdse i tilknytning til selve kørebanen. 405
12 Kapitel 14 Hvor parkeringsbehovet er stort, og hvor parkering er tilladt hele døgnet, bør der på veje i hastighedsklasse "Middel", og kan der på veje i hastighedsklasserne "Lav" og "Meget lav", afsættes plads til parkering. Parkeringsspor og -båse for personbiler anlægges normalt i 2,0 m's bredde ine!. kant/inie. Under særlig trange pladsforhold kan bredden reduceres indtil 1,8 m. Til lastbiler og busser anbefales en bredde på 2,5 m. Mellem kørebane med tilladt p ogcykelsti bør anlægges en langsgående helle på 0,8-1,0 m. (Mange ville mene, at allerede med 0,5 m havde man her gjort en god gerning). Skråparkering og tværparkering ved trafikerede veje, ved veje med bustrafik og ved veje med hurtig trafik er farlig og bør undgås. Danske bymidter Med lidt forskellige afgrænsninger af bymidterne kunne det for nogle år siden siges, at danske byer typisk ikke udnyttede p-kapaciteten i centrumfuldt ud. Kun de allermest centrale pladser var fuldt udnyttet, fx enten fredag aften eller lørdag formiddag. Parkering langs kantsten eller på pladser i niveau var klart mest almindeligt, med visse tidsrestriktioner. Betaling kendtes kun i de to største byer, hvor også udnyttelsen var højest 8,9, jf. i øvrigtfigur " "PARKERINGSZONER I.~ CH _ CHRISTIANSHAVN OMRÅDET I' ~ KA - ~ASTELS OMRÅDET, ~ KN _ KONGENS NVTORV QMRAOET ~. NV - N/DRREVOLO OMRAoET DRØD TAKSTZONE RH~RÅOHUS OMRÅDET VP - VESTERPORT OMRÅDET øv _0STERVDLO OMRÅDET O Parkomat Figur 14.5 Parkeringszoner og takstområder i Københavns indre by. 406
13 Planlægning for biltrafik Ses på p-tællinger henover ugens dage, kan man ofte konstatere, at den maksimale udnyttelse af buliksparkering er forskudt for den maksimale udnyttelse af parkering ved kontorer, fremstiltingserhverv mv. Der er tit så meget "slip" imellem disse toppunkter, at man kan planlægge en betydningsfuld dobbeltudnyttelse af bymidtens pladser, ja, de pågældende pladser udnyttes jo igen i aftentimerne til biograf, teater eller cafeer. Derimod er det noget vanskeligere at lave dobbeltudnyttelse mellem boliger og butikker i bymidten, da de kan have største behov samtidigt. Beboerne i bymidten eller nær denne kan komme i klemme, og som plaster på såret sælgeren del byer mærkater til dem, som fritager dem for at følge tidsrestriktioner i deres eget kvarter samt for at betale den eventuelle på stedet gældende p-afgift. Den mest almindelige politik har været en gradvis overførsel fra bolig-arbejdsplads parkering (langtids) til kunde- og besøgsparkering (korttids). Den parkering, der er blevet fordrevet fra gågader og frilagte torve, er ofte erstattet af pladser i udhulede karreer. P-huse og p-kældre er der få planer om, heber ikke i København, som har mindsket pladsantallet på gadeareal betydeligt. De stadig højere takster muliggør dog samtidig flere p-tilfælde i dagens løb. 'O 14.4 Vejnetplanlægning i åbent land Vejnetplanlægning omhandler vejnettets udbygning og udfonnning på lang sigt. Da nyanlæg og ombygning kun årligt omfatter et relativt beskedent antal km af det samlede vejnet, giver detsig selv, atvejnetplanlægning må have enlangsigtet karakter. Vejnetplanlægning er endvidere karakteriseret af, at den løbende neijustering må ske i samspil med de aberede eksisterende veje. Fra gammel tid har der eksisteret veje i de vigtigste trafikkorridorer, så en egentlig ombrydning af den eksisterende netstruktur er mere undtagelsesvis. Den vigtigste ombrydning i det danske vejnet i nyere tid erknyttet til etableringen af motorvejssystemet, der set som et samlet projekt vil have strakt sig over mere end et halvt århundrede, når det er færdigetableret år Man kan imidlertid også tale omnetjusteringer, omend af mere regional og lokal karakter ved større "short-<:uts" som anlægget af Kirkeåsvejen i Odsherred og ved større omfartsvejsprojekter som fx Ringvejen i Århus 12 Vejnetplanlægningen sker med stor hensyntagen til det allerede eksisterende vejnet og typisk med udgangspunkt i lokale og regionale problemer. Eteksempel kan dog gives på, at man har forsøgt generelt at se på det overordnede vejnets udfonnning, nemlig i forbindelse med opstillingen af "Skitse til Vejplan" fra Udgangspunktet var her, at man så på trafikrelationeme mellem følgende fem typer af centre, idet landet forinden var opdelt i forskellige omradetyper: 407
14 Kapitel 14 Type 1: Type 2: Type 3: Landsdelscentre og centre med vigtigere internationale forbindelser (Odense, Århus, Ålborg, Esbjerg, Frederikshavn, Rødby, Padborg). Regianale centre (Slagelse, Nykøbing Falster, Åbenrå, Vejle, Herning, Viborg). Større områdecentre (Næstved, Holbæk, Svendborg, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Horsens, Silkeborg, Holstebro, Randers, Hjørring). Type 4: Mindre områdecentre. Type 5: Lokale centre. Ved de gennemførte netbetragtninger blev Hovedstadsregionen ikke behandlet. Type 2 centrene er sammenfaldende med de administrative amtscentre, undtagen i Vestsjælland og Ringkøbing amtskommuner, hvor Slagelse og Herning på grund af størrelse blevvalgt fremfor Sorø ogringkøbing. Somstørre områdecentre, type 3, indgik byer med et handelsopland på over personer. Mindre områdecentre, type 4, udgjordes af andre betydende handelscentre, mens de lokale centre, type 5, stort set blev fastlagt ud fra den primærkommunale inddeling. Med den ovenfor beskrevne centerstruktur tog netbetragtningerne udgangspunkt i diagrammet figur 14.6, hvor der angives primære og sekundære kommunikationslinier. Vejtrafikrelationerne mellem centre type 1, 2 og 3 skulle således beljenes af det primære vejsystem, mens de øvrige vejtrafikre1ationer mellem centre type 3, 4 og 5, skulle beljenes af mere sekundære veje i det overordnede vejnet i åbent land. De funktionelle linier ("desire lines") blev sammenlignet med det eksisterende vejnet. For de tyndt befolkede områder fandt man, at de funktionelle kriterier ikke var tilstrækkelige til at sikre områdernes tilgængelighed til det overordnede vejnet, så ud fra betragtninger om maskevidde og kontinuitet i nettet blev der foretaget forskellige justeringer, og en foreløbig vejnetplan fremkom. Denne vejnetplan blev så i øvrigt anvendt som udgangspunkt for vejplanarbejdet i det enkelte amtsområde med henblik på at opstille en 15 års udbygningsplan for perioden En procedure, som den ovenfor beskrevne, er naturligvis ikke entydig, men indeholder en lang række vurderinger, som samlet kommer til udtryk i den vejnetplan, som er procedurens resultat. Værdien af en vejnetplanlægning af ovennævnte type består i, at der rejses spørgsmål om nettet af overordnet, langsigtet karakter, som så kan debatteres af de involverede parter. Det var da også tilfældet med "Skitse til Vejplan", hvor der for hvert amtsområde var der nedsat et såkaldt vejplanudvalg med repræsentanter fra såvel staten som fra amtsrådet og de kommunale råd. 408
15 Planlægning for biltrafik ]J I \ J \ I \ III I \ " IV O + landsdclscentre Regional centre Større områdecentre Mindr~ områdel:entre lokale centre IV+V Primære kommunikationslinier Sekundære kommunikationslinier Figur 14.6 Diagram forfunk1ionel vejklassificering som anvendti arbejdelmed "Skitse lu Vejplan" lu opstilling afen foreløbig vejnetplan. 409
16 Kapitel 14 Som det er fremgået, har vejnetplanlægningen en meget overordnet karakter. Funktionelle betragtninger ud fra centerhierarkier mv. er naturligvis ikke et tilstrækkeligt grundlag for at opstille langsigtede vejnetplaner. Det er vigtigt, at der sker en samordning med den overordnede fysiske planlægning, som den kommer til udtryk i lands- og regionplanlægningen, ligesom der må ske en tilpasning til de budgetmidler, der er til rådighed samt det prognosegrundlag, der arbejdes ud fra. På denne baggrund vil vejnetplanlægningen typisk indgå som en del af etsamlet perspektivplanarbejde. Med hensyn til perspektivplaner på det statslige vejområde er der udover 'Skitse til Vejplan" fra 1975 udarbejdet "Perspektivplan for hovedlandevejene" fra 1982 samt "Forslag til IO-års program for hovedlandevejsnettet 1992_2001,,14,15 Sammenligner man de tre perspektivplanarbejder afspejler de den tid, de er udarbejdet i. "Skitse til Vejplan" var en udbygningsplan, hvis mål bl.a. var, at der måtte sikres en acceptabel fremkommelighed på vejnettet igennem en fornuftig udformning af anlæggene, herunder en nødvendig bæreevne af vejbelægningen. Samtidig skulle der til stadighed være et acceptabelt serviceniveau, ligesom rimelighedskrav til sikkerhed og kørselskomfort skulle tilgodeses. I perspektivplanen fra 1982 ses der udover udbygningsprogrammet også på forbedring af forholdene i byer og på forbedring af eksisterende forhold på hovedlandevejene uden for byerne, ligesom den fremtidige drift og vedligeholdelsesindsats indgår. Som selvstændig planrapport udsendtes i 1981 "Hovedlandeveje gennem byeret idekatalog", som giver en beskrivelse af miljøprioriteret gennemfart som projekttype 16 Hvor "Skitse til Vejplan" fokuserer på udbygning og "Perspektivplanen" fra 1982 indarbejder nye samfundsmæssige holdninger til hovedlandevejsnettets opgaver, peges der i "1G-års programmet" fra 1991 på det fremtidige finansieringsproblem, idet der for perioden opgøres et behov på 22 mia. kr., mens der med nukendte rammer alene er udsigt til rammer af en størrelsesorden på mia. kr. Programmet fremfører, at denne ubalance kan, såfremt den fdr lov til at fortsætte langt ind i 90'eme, medføre at dansk erhvervsliv taber terræn til vore konkurrenter. Der nævnes følgende muligheder for supplering af de offentlige budgetrammer: - Særafgifter for vejtrafikken, øremærket til vejformål - Forhøjelse afafgifter ved subsidiebortfald på lastbilområdet - Betalingsveje/bompenge - Fælles private/offentlige projekter - Privat finansiering af renteudgifter i forbindelse med fremrykning af vejprojekter - Afgifter på grunde, der får bedre beliggenhed 410
17 Planlægning for biltrafik Baggrunden for det opståede finansieringsproblem er i "lo-årsprogrammet" illustreret med en oversigt i udvikingen mht. til de statslige vejbevillinger siden 1980 sammenholdt med trafikudviklingen, jf. figur Betegnelsen perspektivplanlægning erstattes sommetider med strategisk planlægning. Sidstnævnte tager dog nok i højere grad end førstnævnte udgangspunkt i planlægningen ud fra et virksomhedssynspunkt dvs. ledelses- eller managementsiden. Sektorplanlægning har på et område som den statslige vejsektor en ganske omfattende karakter, hviiket vil fremgå, hvis man kortlægger alle de aktiviteter i Vejdirektoratet, der enten direkte eller mere indirekte kan relateres til planlægningsopgaven. Med henblik på enbedre forståelse af planlægningsopgaven og dens iboende muligheder og begrænsninger kan den anskues ud fra en mange mål & mange niveauer sektormodel. 17 Vejplanlægningens mange mål er omtalt i kapitel 9, mens forskellige niveauer kommer til udtryk ved, at enbestemt type af planlægningsaktiviteter er en forudsætning ved andre planlægningsaktiviteter. Som eksempel på denne tankegangskal i de følgende afsnit beskrives standardva!g samt prioriteringsmetodik. Fastlæggelse af standard indvirker på de enkelte anlægsarbejde såvel mht. dets anlægsudgift (costs) som dets fordele (benefits) og hermed på dets placering i en given rangfølge, hvor reglen er, at mange projekter konkurrerer om knappe anlægsmidler Indeks 1980 = 100 -e~::>. - --o Trafikudviklingen "-.. '.,- _ - - _ _ Drift og vedligeholdelsesudgifter '.. ", Anlægsudgifter... ' ,---,---,--...,---,---, Figur 14.7 Vejbevillinger ogbudgettalsammenholdt medtrafikudviklingen fra vejdirektoratets "10 års-program': fra Ar 411
18 Kapitel Standardvalg I kapitel 7 er der givet en beskrivelse af de danske vejstandarder samt en fremgangsmåde for valg af standard ud fra kapacitetsmæssige overvejelser. I det følgende skal det beskrives, hvorledes standardvalget kan foretages på et samfundsøkonomisk grundlag, idet der vil blive anvendt principper og metoder fra kapitel 13. Valget af standard sker ved, at en række mulige vejtyper bestemmes, efter at en indledende planlægning har fastlagt vejklassen. Valget baseres på, at man ønsker at maksimere det samfundsmæssige overskud over en 30 års periode. Ved beregningerne har man valgt at betragte et strækningsudsnit på 1 km ved forskellige trafikintensiteter i vejens åbningsår. Kaldes ændringen i trafikantomkostninger på den eksisterende strækning for G (tids-, kørsels- og uheldsomkostninger) som følge af overflytning af trafik til nyt vejanlæg og trafikantomkostningerne på den nye vej for C og vejbestyrelsens udgift (anlæg samt drift og vedligeholdelse) som følge af nyanlægget for I, fås et samfundsøkonomisk overskud på G - (C + I). Anvendes et nutidsværdikriterium, vil man stille sig tilfreds med, at det samfundsøkonomiske overskud er positivt. Er der imidlertid knaphed på investeringsmidler, kan kravet til detsamfundsmæssige overskud mht. en given investering skærpes ved, at det samfundsmæssige overskud ikke blot skal være positivt, men at det skal være større end den pågældende investering multipliceret med en parameterværdi A. Denne værdi, kapitalknapheden, udtrykker det samfundsmæssige overskud pr. investeret kr., som ikke må underskrides. Der gælder:' G-(C+l) ~ => G - [(C + ( 1 + A)IJ ~ O => Min.[C + ( )1] (14.1) Det fremgår af (14.1), at den samfundsøkonomisk set bedste vejtype kan findes ved at minimere en objektfunktion, hvor invesleringsudgiften til anlæg og vedligeholdelsesudgiften gives el kapitalknaphedstillæg. Denne objektfunktion kan også skrives på følgende måde: to: ko: uo: do: ao: H (14.2) OF1YPe~ I,[(IO + ko + uo+ (1 + A)do). (1 + rr'j+ (1 +A)ao >=1 TIdsomkostninger Kørselsomkostninger Uheldsomkostninmger Drifts- og vedligeholdelsesomkostninger Anlægsudgift 412
19 Planlægning for biltrafik H: TIdshorisonten r: Kalkulationsrenten I..: Kapitalknaphedsfaktoren Beregning af de enkelte delelementer er knyttet til beregningsmodeller for de pågældende omkostninger. 7 Tidsomkostninger TIdsomkostningerne beregnes på baggrund af trafikanternes årlige tidsforbrug i hvert af årene i beregningsperioden. Inden for hvert år regnes med en fordeling af den samlede årstrafik ud fra en årsrangkurve, der giver en rimelig god beskrivelse af den pågældende stræknings trafikale funktion, jf. iøvrigt kapitel 3. Årstrafikken fremskrives ifølge en valgt prognose for hele beregningsperioden. For et givet år beregnes trafikanternes tidsforbrug T i timer på følgende måde: N(i): V(i): 8760 _ N(i) T - LV(i) i=l (14.3) Trafikintensiten i time nr. i ifølge anvendt årsrangkurve 18 Middelhastigheden i time nr. i svarende til belastningsgraden N(i)/N Maks for den pågældende vejtype og dens tilhørende hastighedskurve TIdsforbruget ved at gennemkøre l km fremkommer som den reciprokke værdi af hastigheden. Det samlede tidsforbrug i den givne time fås ved at multiplicere med N(i). Med kendskab til andelen af lastbiler og værdien af en time for henholdsvis person- og lastbiler, jf. kapitel 13, fås den samlede omkostning i et givet år, hvorefter beregningen gentages for det følgende år. Kørselsomkostninger Kørselsudgifterne bestemmes ved hjælp af et udtryk af følgende form: 1 ' 2 l K=A V +BV+C (14.4) V: A,B,C: Middelhastigheden i hvert afårets timer, jf. ovenfor Sæt af konstanter, som bestemmes for henholdsvis personbiler og lastbiler 19 Kørselsudgifterne bestemmes i de enkelte timer. Ved addition findes omkostningerne i det enkelte år. 413
20 Kapitel 14 Uheldsomkostninger Beregningen af uheldsomkostninger,jf. kapilelll, er baseretpå antallet afforventede uheld U i forbindelse med den pågældende vej type og den aktuelle trafikbelastning: U, 6 ~ U f =--10 => U=U f N N 365 U" Uheldsfrekvensen U" Uheldstætheden (= U ved strækningslængde 1 km) N: Trafikintensitet (ADD (14.5) Uheldsomkostningerne findes ved at multiplicere det forventede antal uheld i det pågældende år med erthedsprisen for personskadeuheld, jf. afsnit Udgifter til drift- og vedligeholdelse samt anlægsudgift Udgifter til drift- og vedligeholdelse opgøres i et bidrag afhængigt af trafikintensiteten samt etbidrag afhængigtalene af den pågældende type. Anlægsudgifterne opgøres for de enkelte typer, idet de nærmere forudsætninger for den pågældende vejklasse indarbejdes som gennemsnitligestrækningsomkostninger. Alene drifts- ogvedligeholdelsesomkostningerne bliver diskonteret i objektfunktionen, da dether er antaget, at anlægsudgiften afholdes samlet. Både anlægsudgiften og drifts- ogvedligeholdelsesudgiften gives et tillæg mht. kapitalknaphed jl. (14.2). Parametre, beregningsgang og beregningseksempler Den samfundsøkonomiske beregningsmodel til valg af vejtype kræver et antal beregningsparametre, som kan opdeles i parametre uafhængige af type og parametre afhængige af den aktuelle type, der regnes på. Til førstnævnte hører eksempelvis prognoseforudsætninger, enhedspriser, kalkulationsrente samt kapilalknaphed, mens sidstnævnte eksempelvis omfatter den pågældende vejtypes parametre til kapacitetsberegning og uheldsberegning samt anlægsudgift. Beregningsgangen består i, at et antal vejtyper undersøges for et givet interval af trafikintensiteter i åbningsår. For hver intensitet bestemmes så den type, som minimerer (14.2). Der er udarbejdet et PC-program, der kan gennemføre beregningeme PC-programmet kan bruges til bestemmelse afde trafikintensiteter, hvorunderen given vejtype er samfundsøkonomisk bedst. Beregningsresultaterne kan sammenstilles, så der til hver enkelt trafikintensitet i form af ADT i åbningsår knyttes en bestemt vejtype. I figur 14.8 er vist de fundne intervaller for typerne 3 til 8 i 414
Model til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereShared space erfaringer og anbefalinger
Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange
Læs mereNy klassificering af vejnettet - faser og trin i processen
Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen 7. oktober 2007 / Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet Introduktion...2 Baggrund...3 Fase 1. Udpegning af trafikvejnet uden for de større byer...4
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereMiljø og sundhed NOTAT
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereAf kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:
NOTAT Dato J. nr. 15. august 2012 2012-2131 Beskrivelse af fælles projektbeskrivelser og vurderinger af løsningsforslag Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af
Læs mereLøsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade.
Løsningsforslag 1 Strandgade - Forsætninger med indsnævring til 1 kørespor samt nedlægning af parkeringsplads for enden af Strandgade. En forsætning med indsnævring fremkommer ved 2 på hinanden følgende
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs merei trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet
Forsinkelser og regularitet i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet Trafikdage, 23. august 2011 Henrik Nejst Jensen Vejdirektoratet SIDE 2 Tidsbesparelser Er normalt sammen
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereTRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1
ROSEN APS. TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT
Læs mereVejenes betydning for bilisternes valg af hastighed. Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet
Vejenes betydning for bilisternes valg af hastighed Workshop Trafikdage 2012 Aalborg Oplæg ved souschef Erik Birk Madsen, Vejdirektoratet Vejregel for udformning af veje og stier i åbent land Grundlag
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereDer udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.
Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse
Læs mere1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17
VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT
Læs mereFleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land
Fleksibel tilgang til tværprofiler i åbent land En ny håndbog for tværprofiler i åbent land er under udarbejdelse, og den forventes endeligt godkendt i foråret 2013. Håndbogen er baseret på en mere fleksibel
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereIndhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af
Læs mereEffektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier
Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,
Læs mereHorsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET
Horsens Kommune en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 700 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er i top 3 for vækst i arbejdspladser siden
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereKATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereTrafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004
Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes
Læs mereUDKAST. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Eksisterende forhold. Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden. NOTAT 5.
UDKAST Hørsholm Kommune Bolbrovej Løsningsforslag til nedbringelse af hastigheden NOTAT 5. juli 2006 JVL/mm 1 Indledning Hørsholm Kommune har etableret en 40 km/t hastighedszone i området omkring Bolbrovej.
Læs mereDen trafikale vurdering omfatter:
UDKAST Rema 1000 Butik på Bagsværd Hovedgade Trafikal vurdering NOTAT 8. februar 2007 JVL/psa 1 Indledning Rema 1000 overvejer at etablere en butik og syv boliger på Bagsværd Hovedgade ved krydset med
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereRETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE
RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde
Læs mereHastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010
Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3
Læs mereDer findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:
Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at
Læs mereBallerup Kommune Søndergård Passage Trafiknotat
Søndergård Passage Trafiknotat NOTAT 5. juli 2016 mkk 1 Baggrund og konklusion GHB Landskabsarkitekter har udarbejdet et dispositionsforslag med titlen Fra shared space til safe space omfattende trafikale
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereProcedure for behandling af Farlig skolevej
2. UDKAST Procedure for behandling af Farlig skolevej Vejcenter Syddanmark UUUUUUUuu Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Lov- og regelgrundlag... 5 4. Procedure for behandling
Læs mereTeknisk notat. Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet trafikal effekt af nyt butiksområde. Vedlagt : Kopi til :
Teknisk notat Grontmij Carl Bro A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Søborg Hovedgade/Andersen Nexø Vej - trafikvurdering Forventet
Læs merePotentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.
Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk
Læs mereKlausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade
TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08
Læs merePå figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.
NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske
Læs mereKOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR
KOLLEKTIV BUSTRAFIK OG BRT > HØRINGSSVAR 2016.02.23 Side 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KOMMENTARER TIL KAPITEL 6 BUS RAPID TRANSIT (BRT) 3 1.1 Selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering 3 1.1.1 Mulige
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereNOTAT. Halsnæs Kommune
NOTAT Halsnæs Kommune Lukning af jernbaneoverskæring ved Havnevej Trafik- og afviklingsanalyse BILAG 1 NOTAT 28. maj 2010 ph/psa Dette notat er baseret på et teknisk notat med tilhørende bilag. Indholdsfortegnelse
Læs mereEvaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved
Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af
Læs mereTiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.
NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,
Læs mereServiceniveau for fodgængere og cyklister
Serviceniveau for fodgængere og cyklister Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt,
Læs mereCyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016
Cyklistundersøgelse i Kolding Kommune En del af Den Nationale Cyklistundersøgelse 2016 Indhold Formål og baggrund. 3 Metode. 4 Fremstilling af resultater.. 5 Tendenser i årets undersøgelse.. 6 Tilfredshed
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereErfaringsopsamling Der er indsamlet erfaringer med tilladt modstrøms cykling på ensrettede gader både fra Danmark og udlandet.
CYKLING MOD ENSRETNINGEN I KØBENHAVN Civilingeniør Morten Agerlin, Rambøll Nyvig, map@nyvig.dk Landskabsarkitekt Niels Jensen, Københavns Kommune, Center for Trafik, niejen@tmf.kk.dk I København har man,
Læs mereNærværende notat beskriver hvilke kriterier der indgår i prioriteringsmodellen samt hvorledes den samlede prioritering er udført.
Faxe Kommune Trafikplan ApS Enghavevej 12 8660 Skanderborg Prioritering af cykelstiprojekter Prioriteringsmodel Tlf.: 25 30 06 63 info@trafikplan.dk www.trafikplan.dk CVR: 37539163 Dato 11. januar 2016
Læs mere40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater. Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune
40 km/t hastighedszoner i Gladsaxe Kommune - erfaringer og resultater Af Martin Kisby Willerup Gladsaxe Kommune 1. Resumé Gladsaxe Kommune søgte og modtog i 1998 støtte på 740.000 kr. fra Vejdirektoratets
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereDe fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro
De fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Marts 26 Indhold 1 Indledning...1 2 Strategier til at forøge antallet af parkeringspladser...2 3 Strategi 1... 3 4... 5 5 Strategi 3...
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning
Læs mereVedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby
Vedr. Omfartsvej ved Løjt Kirkeby Indhold Resume Referat fra byrådsmøde inkl. sagsfremstilling. Bilag til byrådsmøde s. 1 s. 2 s. 7 Resume: Løjt Kirkeby får ikke en omfartsvej Borgere på Løjt Land har
Læs mereHVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereA N A LYSE. Sygehusenes udskrivningspraksis
A N A LYSE Sygehusenes udskrivningspraksis Formålet med analysen er at undersøge variationen i sygehusenes udskrivningspraksis. Og om denne har betydning for, hvorvidt patienterne genindlægges. Analysens
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA
UDKAST Besøgsgård på Ndr. Dragørvej Trafikale konsekvenser NOTAT 22. september 2016 SB/AHA 1 Indledning... 2 2 Nuværende trafik... 3 3 Fremtidig trafik... 4 4 Krydset Ndr. Dragørvej/Hartkornsvej... 5 4.1
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mere2 Definition og afgrænsning
Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &
Læs meregiver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.
5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereI det nedenstående gives en kort beskrivelse af den metodik og procedure, som anvendes i forhold til en vurdering af vejenes trafikfarlighed.
UDPEGNINGSMETODE TRAFIKFARLIGE SKOLEVEJE Projekt Trafikfarlige Skoleveje, Svendborg Kommune Kunde Svendborg Kommune Notat nr. 1 Dato 16-04-2015 Til Fra Kathrine Dystrup, Svendborg Kommune Stig Grønning
Læs mereNOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ
NOTAT - UDKAST TRAFIKAFVIKLING I KRYD- SET USSERØD KONGE- VEJ/BREELTEVEJ Projekt Trafikafvikling i krydset Usserød /Breeltevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. V2 Dato 2017-12-04 Til Charlotte Skov Fra
Læs mereEtablering af ny midtjysk motorvej
Notat: Etablering af ny midtjysk motorvej Aftale om En grøn transportpolitik I januar 2009 blev der indgået en aftale mellem regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Læs mereSikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København
Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereDesuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.
Paper til Vejforum 2010 Stiplan for åbent land, Mariagerfjord Kommune Stiplanlægning i åbent land hvordan får man mest for pengene? Forfattere: Aleks Danmark, Mariagerfjord Kommune, aldan@mariagerfjord.dk
Læs mereStøjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen
Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra
Læs mereIndhold. Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2
11. maj 2018 Notat Mads P. Borggaard Jørgensen Njordhusene, Hvide Sande Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10401472-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af MAM Kontrolleret
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereBilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ
Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige
Læs mereStøjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse
Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,
Læs mereFormålet med trafiksaneringen var, at nedsætte biltrafikkens hastighed og øge trygheden for de bløde trafikanter.
NOTAT Projekt Evaluering af 2 minus 1 vej på Stumpedyssevej Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-12-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann Kopi til Charlotte Skov 1. Evaluering af 2 minus
Læs mereFredensborg Kommune. Borgermøde A6
Fredensborg Kommune Borgermøde A6 Program 17.00 Velkomst v/ Freja Brabæk Kristensen, formand for Udvalget for Infrastruktur og Teknik 17.10 Præsentation af analysen v/ Jakob Høj fra MOE Tetraplan 17.50
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereSamfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere hastigheden på Køge Bugt Motorvejen og den inderste del af Holbækmotorvejen
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 328 Offentligt Dato 9. februar 2015 Sagsbehandler Jakob Fryd og Jens Foller Mail JAF@vd.dk/JFO@vd.dk Telefon Dokument 15/00993-1 Side 1/7
Læs mereSamlet uddrag af trafikanalyser.
Samlet uddrag af trafikanalyser. Den 17. maj 2017 tiltrådte Økonomiudvalget indstillingen om, at der for Galten-Skovby og Ry skulle udarbejdes trafikanalyser på projektniveau og for Hørning en trafikstrukturanalyse
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereNOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk
NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER
Læs mereKommuneplantillæg 2/ For forlængelse af Firskovvej
Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Kommuneplantillæg 2/2017 - For forlængelse af Firskovvej Baggrund Det er forudsat i lovbemærkningerne til lov nr. 765 af 26/02/14 om anlæg af letbane
Læs mereUdvidelse af Skagen bymidte
Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert
Læs mereREGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND)
REGULATIV FOR KOLDING KOMMUNES PARKERINGSFOND (P-FOND) 1. Lovgrundlag og område. 1.1 Dette regulativ er udfærdiget i overensstemmelse med Byggeog Boligstyrelsens cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994 om
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190. Rema Ejendomsinvest A/S. Trafikredegørelse. 1 Baggrund
Rema Ejendomsinvest A/S Ny REMA1000 - Hundige Strandvej 190 Trafikredegørelse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat
Region Nordjylland Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereStøjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.
NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye
Læs mereNOTAT. 1. Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune Uheldsudvikling i forhold til målsætning
NOTAT Projekt Opdatering af uheldsanalyse for Syddjurs Kommune 2016 Kunde Syddjurs Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-04-25 Til Fra Peter Sandell Anders Kusk og Maria Krogh-Mayntzhusen 1. Opdatering af uheldsanalyse
Læs mereVESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING
Til Køge Kommune Dokumenttype Notat Dato September 2011 VESTERGADE ETABLERING AF PARKE- RING VESTERGADE ETABLERING AF PARKERING Revision V2 Dato 2011-09-15 Udarbejdet af CM, PT Beskrivelse Notat vedr.
Læs mereFORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ
Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mere