Side 2 af 131 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL KØNSKVOTER...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Side 2 af 131 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL KØNSKVOTER...5"

Transkript

1 Side 1 af 131

2 KAPITEL 1 INTRODUKTION TIL KØNSKVOTER...5 PROBLEMFELT...5 ARBEJDSSPØRGSMÅL:...6 UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING OG ARBEJDSSPØRGSMÅL...6 AFGRÆNSNING...7 FOKUS PÅ NORGE...8 KVOTERING I ANDRE SEKTORER OG OMRÅDER...8 FORFORSTÅELSE FOR FÆNOMENET KØNSKVOTER...8 BEGREBSAFKLARING...9 KØNSLIGESTILLING...9 VELLYKKET...9 BAGGRUNDEN FOR KØNSKVOTER POSITIV SÆRBEHANDLING, KØNSKVOTER OG MINIMUMSREPRÆSENTATION IMPLEMENTERING AF KØNSKVOTER I NORGE KØNSKVOTELOVGIVNINGEN I NORGE HOLDNINGSSTRØMME I DEN NORSKE DEBAT POLITIK OG KØNSKVOTER DELKONKLUSION KAPITEL 2 TEORI OG METODE TEORI NANCY FRASER MARI TEIGEN CATHRINE HOLST KAREN SJØRUP TVÆRVIDENSKAB METODOLOGI INTERVIEW MARI TEIGEN KAREN SJØRUP EMPIRI INTERVIEW RAPPORT TEORI-ANALYSE: Side 2 af 131

3 KAPITEL 3 KØNSKVOTER I NORGE ANALYSE AF DEBATTEN LIGE FORDELING OVERFOR LIGEBEHANDLING OG LIGEVÆRDIGHED MERITOKRATI DELKONKLUSION KØNSKVOTER I NORGE ER DET VELLYKKET? LIGE FORDELING, LIGE BEHANDLING OG LIGEVÆRDIGHEDS KVALIFIKATIONSASPEKTET ER KØNSKVOTER VELLYKKEDE? ONE OF THE BOYS MENINGER OM KØNSKVOTERING OMREGISTRERING FRA ASA- TIL AS- SELSKABER SANKTIONER KØNSKVOTER EN IKKE REFORMISTISK REFORM DELKONKLUSION KAPITEL 4 KØNSKVOTER I DANMARK IMPLEMENTERING SANKTIONSMULIGHEDER DELKONKLUSION KAPITEL 5 KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING KONKLUSION PERSPEKTIVERING PROCES BESKRIVELSE LITTERATURLISTE BØGER INTERNETSIDER RAPPORTER TIDSSKRIFTER BILAG BILAG Side 3 af 131

4 STATISTIK FRA RAPPORTEN REKRUTTERINGSMØNSTRE, ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL STYREARBEID BLANT ASA- SELSKABENES STYREREPRESENTANTER BILAG INTERVIEW MED KAREN SJØRUP BILAG TRANSSKRIBERING AF INTERVIEW MED MARI TEIGEN BILAG SVAR TIL HEGE SKEJEIE OG MARI TEIGEN BILAG BEHOV FOR BALANSE Side 4 af 131

5 Kapitel 1 Introduktion til kønskvoter Problemfelt Ligestillingskampen har i en lang årrække dannet rammen for kampen om lige muligheder for mænd og kvinder. En af de mest skelsættende begivenheder i den nordiske ligestillingskamp skete i starten af 1900-tallet, hvor kvinderne fik stemmeret. I 1960 erne og 1970 erne blev ligestilling en integreret del af den politiske dagsorden, og denne politik tog hovedsagelig udgangspunkt i, hvordan man opnåede ligestilling mellem kønnene på den bedst mulige måde (denstoredanske.dk, ). En strategi man senere hen har anvendt indenfor ligestillingspolitikken, er kvotering. I 2003 vedtog Stortinget i Norge en kontroversiel lovgivning om kvotering i form af en minimumsrepræsentation på 40 procent af hvert køn i statslige bestyrelser og senere hen ASAbestyrelser (Institutt for samfunnsforskning, Oslo, 2008:1). Baggrunden for dette var, at kvinder i 2003 blot var repræsenteret med syv procent i de norske virksomhedsbestyrelser (regjering.no, ). Denne lovgivning var blandt andet grundlag og inspirationskilde for, at Socialdemokratiet (S) og Socialistisk Folkeparti (SF) i vinteren 2011, fremlagde et forslag om kønskvoter i danske virksomhedsbestyrelser (sf.dk, ). Denne model ligger sig tæt op af den norske lovgivning. Udsigten til et valg i Danmark senere på året, og et muligt regeringsskifte, gør kønskvoter samfundsrelevant, da emnet hermed er blevet højaktuelt i en dansk kontekst. Vi finder indledningsvist den skæve kønsfordeling i bestyrelserne problematisk, da vi overordnet set er af den overbevisning, at mænd og kvinder skal have lige muligheder for medbestemmelse, og at der ud fra ubalancen er tvivl om, hvorvidt dette er tilfældet. Dog ser vi en udfordring i, hvordan man reelt set kan lovgive sig til ligestilling i form af kønsbalance, frem for at lade den naturlige udvikling skabe ligestilling med tiden. Vi finder det derfor relevant, at undersøge den norske lovgivning i forhold til aktualiteten af kønskvoter i Danmark, da vi mener, at Danmark og Norge på mange måder er sammenlignelige, og at man derfor kan gøre sig nyttige erfaringer fra Norge i forhold til en mulig implementering i Danmark. Kønskvotelovgivningen skabte allerede inden implementeringen i Norge stor furore og i Danmark er debatten samtidig blevet aktuel. Debatten har været præget af fænomenets kontroversielle karakter, og har stillet spørgsmålstegn til mange menneskers grundlæggende overbevisning. For er kønskvotering en retfærdig strategi til at fremme kønsligestilling på, og dermed fremme social retfærdighed? Er kvinder overhovedet kvalificeret til disse bestyrelsesposter? Side 5 af 131

6 Kan man kvotere sig til ligestilling mellem kønnene, og vil dette i sidste ende overhoved føre til reel ligestilling mellem kønnene? Og kan sådan en lovgivning ikke i sidste ende være diskriminerende mod det køn, lovgivningen har til hensigt at fremme kårene for? For at belyse hvorvidt kønskvoter vil være vellykket i Danmark, er det nærliggende at se på den norske lovgivning, og de erfaringer man har erhvervet sig. Det er desuden relevant, at klarlægge holdningsstrømmene indenfor debatten ud fra et teoretisk perspektiv, for på den måde at vise nuancerne i debatten og dermed opnå en bredere forståelse af kompleksiteten ved fænomenet kønskvoter. Ydermere er det væsentligt at inddrage forskere med relevant viden indenfor netop kønskvoter i Norge, for at vurdere hvordan man har imødekommet udfordringerne i, at implementere et så radikalt og konsekvent lovindgreb. Dette danner rammen og udgangspunktet for besvarelsen af, hvorvidt kønskvoter, ud fra erfaringerne fra Norge,vil være vellykket i Danmark i tilfælde af en snarlig implementering i forbindelse med et eventuelt regeringsskifte. Disse tanker og refleksioner danner udgangspunktet for vores problemformulering som lyder som følgende: I hvilken grad har virkningen af kønskvoter i Norge været vellykket, og hvordan kan disse erfaringer benyttes til, at vurdere hvorvidt en eventuel implementering af kønskvoter i Danmark vil være vellykket? For at besvare vores problemformulering har vi arbejdet med følgende arbejdsspørgsmål: Arbejdsspørgsmål: 1. Hvad er baggrunden for kønskvotering i Norge? 2. I hvilken grad fremmer kønskvotering kønsligestilling? 3. I hvilken grad har virkningen af kønskvoter i Norge været vellykket i forhold til at fremme kønsligestilling? 4. Hvordan kan erfaringer fra den norske kønskvotelov benyttes i en vurdering af, hvorvidt en evt. implementering af kønskvoter i Danmark vil være vellykket? Uddybning af problemformulering og arbejdsspørgsmål Vores problemformulering udspringer af ovenstående problemfelt, og er delt op i to dele. Side 6 af 131

7 Derudover har vi udformet fire arbejdsspørgsmål i forlængelse af problemformuleringen med det formål at besvare problemformuleringen samlet. Disse fungerer som en slags rettesnor, og hjælper til at danne den røde tråd i opgaven. Vi har delt vores afsnit og arbejdsspørgsmål ind i nogle overordnede kapitler for at gøre vores opgave mere overskuelig for læseren. Første del af problemformuleringen har til formål at besvare, hvorvidt virkningen af kønskvoter i Norge har været vellykket. Her menes, hvorvidt lovgivningen og virkningen af denne har imødekommet og fremmet ligestillingen mellem mænd og kvinder på en række områder, som fremgår af formålsparagraffen i den norske ligestillingslov. Derudover hvordan virkningen af kønskvotelovgivningen kan ses i lyset af Nancy Frasers teori omhandlende social retfærdighed. For at undersøge hvorvidt kønskvoter i Norge har været vellykket, vil vi med arbejdsspørgsmål 1, gøre rede for baggrunden for fænomenet kønskvoter ved at analysere det politiske aspekts betydning, samt opsummere de væsentligste holdningsstrømme i debatten. Med andre ord introducerer vi et genstandsfelt, der øger forståelsen af fænomenet kønskvoter. I arbejdsspørgsmål 2, vil vi med udgangspunkt i Nancy Frasers teori om social retfærdighed og kønsforskerne Marie Teigen, Cathrine Holst og Karen Sjørups vurderinger af debattens substans og problemstillinger, vurdere hvorledes kønskvoter kan fremme kønsligstilling. Derudover vil vi se på kønskvoter ud fra et social konstruktivistisk perspektiv. Med udgangspunk i de første arbejdsspørgsmål og vores empiriske materiale danner vi grundlag for besvarelsen af arbejdsspørgsmål 3. Her vil vi diskutere om virkningen af kønskvotelovgivningen i Norge har været vellykket. Dette skal danne baggrund for besvarelse af andet led i vores problemformulering, omhandlende hvordan erfaringer fra den norske kønskvotelov kan benyttes til at vurdere, hvorvidt en evt. implementering af kønskvoter i Danmark vil være vellykket. Hertil følger en definition af kønsligetilling og vellykket. Se begrebsafklaringen. Afgrænsning I forbindelse med vores interessefelt for kønskvoter i Norge og en evt. implementering af kønskvoter i Danmark, har vi gjort os en række overvejelser omkring fænomenet kønskvoter. Vores overvejelser bygger ikke udelukkende på, hvilke aspekter der er mest væsentlige i forhold til fænomenet kønskvoter, men også på den vinkling vi finder mest relevant til at besvare vores problemformulering med. Hertil har vi måtte tage højde for den tidsmæssige ramme, der er sat for projektet og afgrænset os ud fra dette. Side 7 af 131

8 Fokus på Norge Vi har valgt at fokusere på den norske kønskvotelov, som kræver, en minimumsrepræsentation på 40 procent af begge køn i bestyrelsesposterne i statslige- og ASA-selskaber 1 (Regeringen.no, ). Beslutningen om at hovedfokus skulle ligge på Norge og ikke Danmark er taget på baggrund af at kønskvoter allerede er indført i Norge, som derfor giver anledning til en dybere analyse af samfundsdebatten. Vi har af den grund haft mulighed for, at se på de fordele og ulemper der har været ved implementeringen af kønskvoter i Norge. Kvotering i andre sektorer og områder Da Norge er et land med tradition for kvoter, optræder disse på flere forskellige områder såsom uddannelse og politik. Vi har afgrænset os til specifikt at arbejde med kønskvotelovgivningen, der omhandler kravet om, minimumsrepræsentation på 40 procent af hvert køn i statslige- og ASAselskabers bestyrelser, da dette er hvad ligestillingsudspillet fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, tager udgangspunkt i. Forforståelse for fænomenet kønskvoter Vores fælles forforståelse for fænomenet kønskvotering var præget af en skepsis i forhold til, om kønskvoter var en retfærdig måde at regulere kønsbalance på, og om en sådan lov i det hele taget kunne fremme ligestilling. Samtidig havde vi en erkendelse af fænomenets kompleksitet. Vi fandt kønskvoteringer problematiske, da vi bl.a. antog, at man herved satte køn over kvalifikationer, hvilket kunne virke diskriminerede overfor begge køn. Desuden er vi præget af den vestlige kulturs værdisæt, der blandt andet bygger på en norm om, at kvinder og mænd bør have lige muligheder, og hvor den modsatte holdning vil blive mødt med stort foragt af de fleste. Vores vidensgrundlag på dette område var før projektets start stærkt præget af commonsense og massemediernes nyhedsprægede fremstillinger af kønskvotedebatten frem for et videnskabeligt grundlag bygget på forskning. Trods vi baserer vores projekt på et videnskabeligt niveau, kan dette 1 Med ASA-selskaber menes Almene Aktieselskaber som udover at være børsnoteret er kendetegnet ved et større antal aktionærer i forhold til almindelige aktieselskaber Side 8 af 131

9 selvfølgelig have en mere eller mindre ubevidst betydning i vores vægtning af de forskellige argumenter for og imod kønskvoter, samt fortolkningen af resultater, analyser m.m. Baggrunden for vores perspektiverende del af problemformuleringen med henblik på en sammenligning af Danmark og Norge byggede på en fælles grundantagelse om, at Danmark og Norge var sammenlignelige på mange områder, og at man derfor godt kunne danne ramme for en valid sammenligning med henblik på kønskvoter. Begrebsafklaring I og med at vi arbejder med nogle begreber, hvor der findes mange definitioner, har vi begrebsliggjort dem, den kontekst vi forstår dem i, samt den måde vi arbejder med begreberne på. Kønsligestilling Da der ikke er en egentlig definition på kønsligestilling har vi defineret det som os følgende; Vores definition af kønsligestilling tager bl.a. udgangspunkt i Norges ligestillingsministeriums definition, som lyder politikk som gir kvinner og menn like muligheter og reell likestilling (Regjeringen.no, ). Der ønskes altså en politik, som fremmer reel ligestilling mellem mænd og kvinder. Dette understøttes af den amerikanske politolog Nancy Frasers teori om social retfærdighed, som hun definere som lige vilkår for lig deltagelse (Honneth, Fraser, 2003:36). Sagt med andre ord defineres kønsligestilling gennem hele projektet som lige deltagelsesmuligheder og rettigheder for begge køn. Vellykket Vellykket kønsligestilling defineres ud fra hvilken baggrund og overbevisning man har, og der er derfor ikke nogen ensidig definition af dette. Derfor har vi valgt at definere vellykket kønsligestilling med udgangspunkt i ligestillingspolitiks formål: 1. Denne lov skal fremme likestilling mellom kjønnene og tar særlig sikte på å bedre kvinnens stilling. Kvinner og menn skal gis like muligheter til utdanning, arbeid og kulturell og faglig utvikling. (Lovdata.no, d ) Side 9 af 131

10 Desuden belyses, hvorledes virkninger af kønskvoter fremstår som værende vellykket ud fra Nancy Frasers teori om social retfærdighed. Baggrunden for kønskvoter I mere end ti år har lovgivning om minimumsrepræsentation i virksomhedsbestyrelser været genstand for offentlig debat i Norge. Behandlingen af lovforslaget forløb over to regeringsperioder inden implementeringen af selve loven. Det kontroversielle forslag blev set som en norsk ligestillingspolitisk opfindelse, da ingen andre lande på daværende tidspunkt havde grebet ind i rekrutteringsprocessen til lederpositioner i erhvervslivet på en sådan måde (Heidenreick, Storivik, :11) For at give en øget forståelse af kønskvotefænomenet i Norge, vil vi indledningsvis redegøre kort for begreberne positiv særbehandling, kønskvoter og minimumsrepræsentation samt undersøge kønskvotelovgivningen og dens indhold. Vi vil undersøge hvilken kontekst lovgivningen optræder i, for at give en bedre forståelse af de aspekter der var afgørende for baggrunden for implementeringen af kønskvoter i Norge. For yderligere at få en forståelse for kompleksiteten ved kønskvoter skitseres debatten, hvor der redegøres for diskussionens hovedstrømninger. Desuden vil vi undersøge, den politiske vinkel omkring kønskvoter, med fokus på betydningen af det politiske flertal i Norge og Danmark. Positiv særbehandling, kønskvoter og minimumsrepræsentation Positiv særbehandling er et aktivt ligestillingspolitisk tiltag, der sigter mod at ændre uligheder på baggrund af grupper, der af historiske, kulturelle eller aktuelle grunde har været underrepræsenterede. Et eksempel på positiv særbehandling er kønskvotering, hvilket er en metode til at skabe balance i forholdet mellem mænd og kvinder i forbindelse med eksempelvis politiske, uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge. Formålet med kvotering kan være at fremme kønsligstilling samt at kompensere for direkte diskrimination eller indirekte barrierer (denstoredanske.dk, Side 10 af 131

11 Kønskvotering findes i flere former, heriblandt minimumsrepræsentation, som stiller direkte krav om kønsbalance i form af kvoter (Teigen, 2003:19). Et eksempel på dette kan være en fordeling af 40/60, 50/50 etc. Implementering af kønskvoter i Norge Lovforslaget om kønskvotering i norske virksomhedsbestyrelser blev først fremsat af et rødt flertal, blandt andet bestående af den daværende statsminister Kjell Bondevik. Lovforslaget blev senere hen viderebehandlet af den kortvarige Stoltenberg-regering ( ), fremsat juni 2003, vedtaget december samme år, og med virkning fra 1. januar Denne lov var begrænset til at omfatte de statslige aktieselskaber. Man havde en forhåbning om, at implementeringen ville medføre, at ASA-selskaberne frivilligt ville regulere den skæve kønsopdeling ved inspiration fra netop denne lov. Dette var begrundelsen for at ASA-selskaberne i første omgang ikke var opfattet af loven. Da man i juni 2005 kunne konstatere, at procentdelen af kvinder i ASA-selskaberne kun var på 16 procent, satte man en frist til 1. januar 2006, hvor ASA-selskaberne skulle have imødekommet samme krav som de statsejede selskaber, og hermed blev også ASA-selskaberne omfattet af kønskvotelovgivningen (Institutt for samfunnsforskning, Oslo, 2008:1). Denne lov gjorde sig dog kun gældende, for selskaber der opstod, imens denne lovændring var under behandling, mens ASA-selskaber der havde været med fra starten fik en længere frist, helt indtil år 2008, til at opfylde selvsamme krav. I 2008 havde 78 procent af ASA-selskaberne opfyldt kravene om minimumsrepræsentation, mens de resterende 22 procent risikerede tvangsopløsning (regjeringen.no, ). Beslutningen om at afgrænse kønskvotelovgivningen til ASA-selskaber og ikke AS-selskaberne skyldes, at ASA-selskaberne ofte er præget af en større fordeling af aktieposterne, og derfor har større bestyrelser end AS-selskaber. Dette gjorde det muligt at indføre loven i ASA-selskaber. Man havde derfor undladt, at inddrage AS-selskaberne, da disse rummer mange forskellige størrelser og styringsformer, og ofte er små familieforetagender, hvor ejerne selv sidder i bestyrelserne (Institutt for samfunnsforskning, Oslo, 2008:1). Kønskvotelovgivningen i Norge For at forstå baggrunden for kønskvoteloven, må man først tage udgangspunkt i den skrevne ligestillingslov, hvor kønskvoteloven optræder i 21. Ligestillingslovens overordnede formål er Side 11 af 131

12 skitseret i 1, som lyder således: 1. (Lovens formål.) Denne lov skal fremme likestilling mellom kjønnene og tar særlig sikte på å bedre kvinnens stilling. Kvinner og menn skal gis like muligheter til utdanning, arbeid og kulturell og faglig utvikling (lovdata.no, ). Ligestillingsloven blev i Norge indført i år 1978 og havde til formål at fremme ligestilling mellem kønnene (stm.dk, ). Det er her værd at bemærke, at ligestillingsloven har et særligt fokus på, specifikt at fremme kvinders rettigheder og muligheder, hvilket kommer til udtryk i ovennævnte paragraf. Vi antager, at det særlige hensyn til kvinder er draget ud fra en overbevisning om, at kvinder er mere udsat for manglende ligestilling end mænd og derfor i højere grad har brug for at blive tilgodeset. Det særlige fokus på kvinder ses ligeledes i kønskvotelovgivningen. Her sigtes der imod en minimumsrepræsentation på 40 procent af hvert køn. Ud fra det særlige fokus på kvinders lige muligheder, kan det antages, at denne lov er implementeret med det formål, at ændre en skæv mandsdomineret fordeling af bestyrelsesposter. Dette er et eksempel på en lov, der skal sikre ligestilling, men overvejende er rettet mod at fremme kvinders rettigheder og muligheder. Det første lovforslag, der havde til formål at regulere den skæve kønsfordeling på det erhvervsmæssige plan, var rettet mod offentlige udvalg, som det fremgår af 21. Kønskvotelovgivningen i 21 lyder som følgende: 21. (Representasjon av begge kjønn i alle offentlige utvalg m.v.) Når et offentlig organ oppnevner eller velger utvalg, styrer, råd, nemnder mv. skal begge kjønn være representert på følgende måte: 1. Har utvalget to eller tre medlemmer, skal begge kjønn være representert. 2. Har utvalget fire eller fem medlemmer, skal hvert kjønn være representert med minst to. 3. Har utvalget seks til åtte medlemmer, skal hvert kjønn være representert med minst tre. 4. Ha r utvalget ni medlemmer, skal hvert kjønn være representert med minst fire, og har utvalget flere medlemmer, skal hvert kjønn være representert med minst 40 prosent. 5. Re glene i nr. 1 til 4 gjelder tilsvarende ved valg av varamedlemmer. Side 12 af 131

13 Det kan gjøres unntak fra reglene i første ledd når det foreligger særlige forhold som gjør det åpenbart urimelig å oppfylle kravene. Reglene i denne paragraf gjelder ikke for utvalg m.v. som etter lov bare skal ha medlemmer fra direkte valgte forsamlinger. For utvalg m.v. valgt av folkevalgte organer i kommuner og fylkeskommuner gjelder bestemmelsene i kommuneloven. Kongen gir bestemmelser om håndheving og rapportering og kan gi utfyllende bestemmelser etter denne paragraf (lovdata.no, ). Her viser loven, at kravet om en minimumsrepræsentation på 40 procent af hvert køn indtræffer, når der er ni eller flere medlemmer i en bestyrelse. Denne lov omfatter alle offentlige udvalgte bestyrelser, råd og nævn. Dog kan der gives dispensation i tilfælde, hvor en kvotering forekommer urimelig. Det er værd at bemærke, at loven ikke gælder direkte folkevalgte embeder, da dette ville medføre en skævvridning af det repræsentative demokrati, der er styrende i Norge. Her henvises der til bestemmelserne i kommuneloven. Denne lov blev senere udvidet til også at omhandle ASAselskaber (Institutt for samfunnsforskning, Oslo, 2008:1). Holdningsstrømme i den norske debat Kønskvotering er et kontroversielt fænomen, som har været genstand for en offentlig debat, om hvorledes man bedst muligt opnår retfærdighed i form af kønsligstilling. I mere end 30 år har lovgivningen om minimumsrepræsentation i virksomhedsbestyrelser dannet grobund for en diskussion om, hvorvidt positiv særbehandling er et legitimt middel for at opnå retfærdighed i form af kønsligstilling (denstoredanske.dk, ). Positiv særbehandling er en ligestillingspolitisk indsats der aktivt ændre uligheder i samfundet ved at give fortrinsret til grupper der af kulturelle, historiske eller aktuelle årsager er underrepræsenterede. Kønskvotering er et eksempel på positiv særbehandling. Dette afsnit har til formål at redegøre for debattens hovedpositioner og danne et overblik over de overordnede hovedstrømme. Et argument for minimumsrepræsentation bunder i princippet om lige fordeling. Dette princip sigter efter at forebygge socialt determinerede fordelinger i samfundet via ligestillingspolitiske reguleringstiltag. Dette princip bygger på en forestilling om, at retfærdighed ikke kun handler om at modvirke diskrimination, men også sigter efter at sikre en jævn fordeling mellem kvinder og mænd, Side 13 af 131

14 hvad angår attraktive positioner af både magt, indflydelse og status. Den mest optimale måde at opnå dette på, er netop via lovgivninger og ordninger i form af kvotering. En del af den gruppe i samfundet der støtter op om kønskvotering, begrunder deres holdning i princippet om lige fordeling. (Teigen, 2003:17). Kønsbalance ses i forlængelse af argumentet om lige fordeling da man her argumenterer for en 50/50 fordeling af mænd og kvinder, i dette tilfælde i virksomhedsbestyrelser. Tilhængere af kønsbalance som middel for at opnå kønsligestilling begrunder sin argumentation med, at kvinder udgør ca. 50 procent af befolkningen, og derfor har krav på dette procentvise antal af bestyrelsesposter. Lige repræsentation bliver begrundet i rettighedstænkning på abstrakt og principielt vis (Skjeie, Teigen, 2003:27). Et modargument i debatten om lige fordeling med udgangspunkt i køn er selektionsprincippet. Modstandere af kønsbalanceprincippet mener, at selvom en gruppe udgør en hvis procentdel af samfundet, gør det dem ikke nødvendigvis berettiget til en tilsvarende procentdel af konkrete samfundsgoder (Holst, 2007:8). I norsk sammenhæng har debatten om ligestillingspolitiske reguleringstiltag, i høj grad blevet formuleret som et spørgsmål om kvalifikationer og kompetence. Modstandere af kønskvoter der benytter meritokrati 2 som argument mod positiv særbehandling, mener at det mest oprigtige og fornuftige selektionskriterier bør være kompetencer og kvalifikationer (Teigen, 2003:21). At man bedst imødekommer retfærdighed ved at lade positioner i samfundet blive fordelt efter individuelle kvalifikationer, er en udbredt opfattelse. Den mest kvalificerede kandidat skal derfor vælges over den mindre kvalificerede uanset køn, for på den måde bedst at opnå samfundsnytte og retfærdighed (Teigen, 2003:22). Tilhængere af positiv særbehandling mener dog, at man godt kan imødekomme spørgsmålet om kvalifikationer, samtidig med at det underrepræsenterede køn bliver tilgodeset. I forlængelse af kvalifikationsspørgsmålet bærer debatten desuden præg af en opfattelse af, at kvinder besidder nogle egenskaber i form af nyttige kompetencer og kvalifikationer, som kan komme erhvervslivet til gode, og som er forskellige fra mænds. Flere kvinder vil bidrage med nye perspektiver og problemløsninger, i dét der til en hvis grad er forskel på mænd og kvinders prioriteringer, værdier og interesser. Argumentet består dermed i, at en mere jævn kønsfordeling i erhvervslivet vil fremme effektivitet og produktivitet. Ved denne forskelsargumentation hævdes det ikke, at kvinders egenskaber er mere værdifulde, men at de kan bidrage til et mere givtigt erhvervsliv, hvis de i højere grad optræder som supplement til mændenes egenskaber. På den måde vil kvinders karrieremuligheder forbedres parallelt med den gældende virksomheds handlings - og 2 Meritokrati defineres ved et samfundssystem som hvis positioner fordeles ud fra intelligens og kvalifikationer. (Teigen,2003:22) Side 14 af 131

15 kompetencekapacitet (Teigen, 2003:31). En anden diskussion der har præget debatten har kørt på, hvorvidt man overhovedet kan imødekomme retfærdighed og ligestilling på baggrund af en gruppebaseret lovgivning. Ét princip der dukker om i denne diskussion er lige behandling eller ikke-diskriminering, hvilket bygger på et liberalt ideal, hvor der sættes lighedstegn mellem lige behandling og retfærdighed. Inden for disse rammer fremstår positiv særbehandling i form af kønskvotering, som en form for diskriminering af mænd, da kvinder tilgodeses. Desuden fæstnes lige behandling til et princip om individualisme, idet der ifølge denne tankegang eksisterer en universel ret til at blive vurderet på baggrund af individuelle forudsætninger og ikke ud fra gruppebaserede kendetegn. Fordeling af goder til bestemte samfundsgrupper er derfor, ifølge lighedsprincippet, ikke retfærdigt, hvis individuelle- og gruppekendetegn ikke er fuldt ud identiske. Det er derfor svært at forfordele kvinder gennem bestemte ordninger, da kvinder i og for sig besidder individuelle egenskaber. Altså går argumentet på, at man ikke kan skabe lige behandling ved positivt at særbehandle en gruppe, da man dermed skaber en ulige behandling. Dette ødelægger yderligere muligheden for at følge princippet om individualisme. Andre tilhængere af lige behandling mener derimod, at positiv særbehandling i form af kønskvotering er et legitimt middel til at opnå lige behandling. Dette begrundes med, at man kan være nødt til at benytte sig af positivt særbehandling som forudsætning for netop på sigt at skabe lige behandling (Teigen, 2003:16). Diskussionen går derfor på om kønskvoter er lige behandling, og i så fald, hvorledes dette vurderes til at være diskriminerende eller ikke-diskriminerende. (Teigen, 2003:16) I forlængelse af princippet om lige behandling, optræder argumentet om ligeværdighed. Dette argument bunder ligeledes i en antagelse om, at retfærdighed og kønsligstilling bedst opnås ved at betragte individet særskilt og ikke som en del af en gruppe. Ud fra et princip om ligeværdighed har det enkelte individ ret til at behandles med samme respekt og omtanke som enhver anden (Teigen, 2003:16). Individet skal opfattes og forstås individuelt, og ikke på gruppe niveau hvilket gør, at ligeværdighedsprincippet ligger en del begrænsninger på udformninger af lovgivninger og regler i form af kønskvotering (Teigen, 2003:17). Politik og kønskvoter Dette afsnit har til formål at undersøge, hvordan kønskvoter kan betragtes ud fra de politiske fløje i dansk politik. Dette er med henblik på at øge forståelse af, i hvilken grad den politiske dagsorden er Side 15 af 131

16 udslagsgivende for, hvorvidt en sådan lovgivning kan finde sted. Vi har tidligere redegjort for, at kønskvoter i Norge blev implementeret af et norsk flertal bestående af en rød blok. Da det netop var S-SF der fremlagde et forslag om kønskvoter i Danmark, vil kapitlet besvare om dette ligeledes er en forudsætning for en implementering i Danmark. Altså om kun et rødt flertal i Danmark vil kunne indføre kønskvoter. Formålet er ikke at lave en dybdegående analyse af politiske forholds betydning ud fra et ideologisk udgangspunkt, men at give en basal forståelse af fænomenet kønskvoter i en politisk kontekst. Ser man partisammensætningen i Folketinget og Stortinget, består begge af to brede blokke, hvor disse af repræsenteret af hhv. liberale partier og socialdemokratiske/socialistiske partier, altså i en venstre- og højrekoalition (stortinget.no, ). Derfor vil vi uddrage nogle tendenser i dansk politik omkring kønsligestilling og kønskvoter for at forklare det politiske aspekts betydning og sammenhæng med kønskvoter. Dette er med henblik på senere at vurdere, hvilke erfaringer omkring kønskvoter man kan gøre sig med henblik på en eventuel implementering i Danmark. Ser vi på kønskvoter ud fra et liberalistisk synspunkt, vil man her kunne betragte kønskvoter som en indgriben i den personlige frihed, og et punkt som skal ligge ude for statens varetagelse. Dette argument ses også i den danske politiske debat. Det danske parti Liberal Alliance skriver ligeledes i deres kapitel om ligestilling i deres partiprogram om den skæve kønsfordeling i lederposter i erhvervslivet: Derimod er det ikke et spørgsmål, som politikerne skal blande sig i, om kønsfordelingen i det ene eller andet erhverv har en overvægt af mænd eller kvinder. (folketinget.dk, ) Nuværende ligestillingsminister, Lykke Friis (V), udtaler i forlængelse: Og så vil jeg helt principielt spørge, om politikere skal blande sig i det private erhvervslivs ledelsesret. Der går jeg mere ydmygt til opgaven. Skal Danmark være en vindernation i fremtiden, så er det virksomhederne, der er bedst i stand til at lede sig selv (politiken.dk, ). Dette ligger I forlængelse af vores betragtning om, at den blå blok ud fra et idealistisk perspektiv ikke vil skabe kønsligestilling i form af kønskvoter via statsindblanding. Indførslen af kønskvoter i virksomhedsbestyrelser blev som tidligere nævnt fremsat som en del af et ligestillingsudspil, der var en del af et samlet kommende regeringsgrundforlag for S-SF (loli.dk, ). Side 16 af 131

17 Ud fra et socialdemokratisk/socialistisk udgangspunkt er der tradition for en stor stat, der har til formål at varetage og opretholde en lang række funktioner. Hovedformålene med dette er oftest omfordeling, retfærdighed, lighed og ligestilling (denstoredanske.dk, ). I og med kønskvoter har til formål bl.a. at regulere den ulige kønsfordeling og skabe ligestilling mellem kønnene, falder dette overens med hovedidealerne i denne fløj. Desuden vil et statsligt indgreb til at regulere den ulige kønsfordeling kun harmonere med en socialdemokratisk/socialistisk tankegang, da denne tillader grundlæggende strukturændringer i samfundet via statsstyring. Ligestillingspolitikken i den røde blok i Danmark lægger op til sådanne ændringer (socialdemokraterne.dk, ). Disse generelle iagttagelser af den røde og blå blok i dansk og norsk politik er med til at forklare udviklingen indenfor kønskvoter, da vi i Norge har set, at disse tiltag er implementeret af en rød koalition. I Danmark er fænomenet desuden først blevet højaktuelt med udsigt til et eventuelt regeringsskifte til fordel for en rød regering. Af ovenstående kan det konkluderes, at kønskvoter i forhold til det politiske landskab i Norge og Danmark er en rød mærkesag, og at en implementering ved et blåt flertal ikke vil være aktuelt i Danmark. Delkonklusion Kønskvoter optræder i 21 i ligestillingsloven og har til formål at skabe ligestilling mellem kønnene med særligt henblik på at fremme kvinders rettigheder gennem positiv særbehandling i form af minimumsrepræsentation. Loven blev implementeret af et rødt flertal i Norge i 2004 og gjaldt kun for statslige aktieselskaber, men blev i 2006 udvidet til også at omfatte ASA-selskaber. Kønskvoter har været og er stadig et stærkt kontroversielt fænomen, hvor holdningsstrømmene indenfor kønskvoter kan deles op i argumenter bygget på selektionsprincipper, individ versus gruppe aspektet, lige fordeling mm. Ud fra baggrunden af implementeringen i Norge og de politiske strømme omkring kønskvoter i Danmark, kan vi konkludere, at kønskvotering som politisk sag i disse lande udspringer af et rødt synspunkt, og at et rødt flertal er en forudsætning for at en kønskvotelov kan implementeres. KAPITEL 2 Teori og Metode Side 17 af 131

18 Teori Vi vil i følgende afsnit lave en introduktion til kritisk teori samt en redegørelse for ulemper og fordele ved brugen af teori. Vi vil først introducere vores primære teoretiker Nancy Fraser og hendes retfærdighedsteori omhandlende anerkendelse og omfordeling. Dernæst vil vi præsentere de to norske kønsforskere Mari Teigen og Cathrine Holst, som med udgangspunkt i Nancy Frasers retfærdighedsteori på forskellig vis diskutere, hvorvidt kønskvoter fremmer retfærdighed og kønsligestilling. Afslutningsvist vil den danske kønsforsker Karen Sjørup blive præsenteret. En kritisk teori formulerer en normativ kritik, omhandlende samfundsrelevante problematikker i det eksisterende samfund og individerne som er underlagt nogle bestemte forstyrrende elementer (Willig, 2007:9). Fordelen ved at benytte Nancy Frasers retfærdighedsteori, som er en kritisk teori, er at teorien overskueliggør virkeligheden og bestemte situationer, samt sætter den i et konkret perspektiv, som man kan forholde sig til (Voxted, 2006:89). I vores projekt bidrager retfærdighedsteorien med strategier til hvordan lige vilkår til lige deltagelse opnås, og dermed hvorledes man opnår retfærdighed, og teorien forekommer således som et nyttigt redskab til at besvare vores problemformulering. Nancy Fraser Indførslen af kønskvoter i norske statslige- og ASA-bestyrelser er et forsøg på at dæmme op for den skæve kønsbalance, der er mellem mænd og kvinder i disse bestyrelser. Debatten omkring kønskvoter omhandler altså, hvorvidt kønskvoter er retfærdigt og fremmer ligestilling mellem kønnene. Det er af den grund relevant at se nærmere på Nancy Frasers retfærdighedsteori om anerkendelse og omfordeling i kampen om lige vilkår for lige deltagelse for alle mennesker. Teorien kan belyse en teoretisk tilgang til argumenterne for og i mod kønskvoter, samt vurdere om kønskvoter har været vellykket eller ej set ud fra teoriens tilgang til, hvordan man opnår retfærdighed. Nancy Fraser er en anerkendt feminist, kritisk teoretiker og professor i både statskundskab, samfundsvidenskab og filosofi, som gennem tiden i den sociologiske diskussion om behovet for anerkendelse, har formået at sætte køn, social klasse og omfordeling på dagsordenen. Hun beskæftiger sig med begreberne anerkendelse og retfærdighed, og hendes teori udspringer af en Side 18 af 131

19 underen over, hvordan alle kan blive medlemmer af det sociale liv og sikre lige vilkår for lige deltagelse (Kvindfo.dk, ). Kritiske teoretikere har gennem årene diskuteret begrebet anerkendelse, og især den tyske teoretiker Axel Honneth har været en ledende aktør (Jacobsen, Willig, 2008:9). Nancy Fraser og Axel Honneth har en teoretisk diskussion omkring anerkendelse, i deres fælles dialogbog Redistribution or recognition fra 2003, hvor de diskuterer betydningen herom. Axel Honneth mener, at anerkendelse er byggestenen for individets udvikling, og dermed den vigtigste faktor for det gode liv, mens Nancy Fraser på den anden side argumenterer for, at social retfærdighed i form af omfordeling og deltagelseslighed koblet til anerkendelse er vejen frem. I deres fælles bog prøver hun at analysere sig frem til, hvordan man kan kombinere omfordeling og anerkendelse i en sådan grad, at man kan komme social retfærdighed til livs (Idunn.no, ). Nancy Fraser mener altså i modsætning til Honneth, at anerkendelse blot er et værktøj mod det faktiske mål, nemlig at skabe social retfærdighed. Dette princip opnås gennem lige vilkår for lige deltagelse, hvor alle borgere skal kunne deltage på lige fod i samfundet og i demokratiet. Fraser skriver: The normative core of my conception is the notion of parity of participation. According to this norm, justice requires social-arrangements that permit all (adult) members of society to interact with one another as peers. (Honneth, Fraser, 2003: 36) Fraser mener, at social retfærdighed og mangel på samme, både er kulturelt og økonomisk betinget og bør ses i et fordelings- og anerkendelsesmæssigt perspektiv. I hendes teori opererer hun med, hvilke institutionelle og strukturmæssige tiltag der kan fremme deltagelseslighed og samtidig sikre både retfærdig økonomisk omfordeling samt anerkendelse i samfundet. Hun mener som udgangspunkt, at den sociale uretfærdighed ikke har rod i det enkelte individ, men derimod i sociale institutioner og relationer, og at disse derfor skal afhjælpes. Dettes gøres ved at forandre sociale strukturer for at frembringe retfærdighed (Kvindfo.dk, ). Nancy Fraser søger institutionelle reformer, der medfører lige vilkår for lige deltagelse og hermed retfærdighed både anerkendelses- og omfordelingsmæssigt. For at afhjælpe manglende anerkendelse og ulige omfordeling mener Fraser, at der er to strategier: Den bekræftende strategi og den transformative strategi. Den bekræftende strategi ønsker at korrigere uretfærdig ulighed uden af forstyrre de underliggende sociale strukturer, der ligger til Side 19 af 131

20 grund for uligheden, og forholder sig altså i høj grad til resultatbaserede tiltag. Den transformative strategi ønsker derimod at korrigere uretfærdig ulighed gennem en rekonstruktion af de underliggende sociale strukturer, der ligger til grund for uligheden, og forholder sig altså, modsat den bekræftende strategi, til den grundlæggende årsag til problemet (Honneth, Fraser, 2003:74). Både omfordelings- og anerkendelsesmæssigt kan de to strategier benyttes til at skabe retfærdighed. Omfordelingsmæssigt benyttes den bekræftende strategi eksempelvis ved indkomstoverførelser, hvor der rettes op på den ulige fordeling, uden at der nødvendigvis tages hånd om de underliggende årsager til dette (Honneth, Fraser, 2003:74). Samtidig kan den transformative strategi også benyttes omfordelingsmæssigt, hvor økonomiske strukturer gennemgår en radikal ændring (Honneth, Fraser, 2003:74). Anerkendelsesmæssigt har den bekræftende strategi til hensigt at rette op på manglende respekt for en bestemt gruppe i samfundet, hvis anerkendelsesniveauet er kritisk. Dette gøres ved en revaluering af denne uberettigede devaluerede gruppe, dens identitet og de opdelinger der ligger bag dem, uden at korrigere de underliggende årsager til at den pågældende gruppe nedvurderes. Det kalder Fraser for mainstream multiculturalism` (Honneth, Fraser 2003:75). Modsat kan den transformative strategi anerkendelsesmæssigt benyttes, hvilke Fraser kalder deconstruction. Her sigter den transformative strategi på anerkendelsesmæssig vis at afhjælpe devalueringen af den pågældende gruppe, ved at dekonstruere problemstillingen som ligger bag de nuværende institutionaliserede mønstre af kulturel værdi, og på den måde korrigerer de underliggende årsager til at gruppen nedvurderes, samt forsøge at udligne de forskelle og fordomme der er mellem grupperne i samfundet (Honneth, Fraser, 2003:75). Ud fra Nancy Frasers begreber betegner vi kønskvoter som en anerkendelsesmæssig bekræftende strategi, altså det Fraser betegner som mainstream multiculturalism. Her forsøger man at rette op på den skæve kønsbalance mellem mænd og kvinder i børsnoterede aktieselskabers bestyrelser, ved at anerkende den devaluerede gruppe, som i dette tilfælde er kvinderne, gennem en revaluering, hvor der gives plads til kvinder i bestyrelserne. Kvinder som gruppe tillægges værdi, uden at de underliggende årsager til at de nedvurderes, korrigeres. Fraser mener, at den bekræftende strategi kan overse de individuelle evner og skaber en gruppe identitet, der ikke giver individet mulighed for den optimale frihed og retfærdighed og som umuliggør at individers differencer kommer til syne (Honneth, Fraser, 2003:76). Af den grund mener Fraser, at den transformative strategi er at fortrække, da der her skabes en ændring af de Side 20 af 131

21 kulturelle værdier og hermed de underliggende årsager til uretfærdigheden. (Honneth, Fraser, 2003:78). Da det kan virke utopisk med gennemgående transformative tiltag, foreslår Fraser en middelvej mellem de to strategier, hvor der føres dobbeltsiddet politikker, som dermed tager fat i de underliggende årsager til den sociale uretfærdighed. Dette kalder Fraser for den ikke-reformistiske reform. Ved en ikke-reformistisk reform er der altså her tale om en dobbeltsiddet politik, som er bekræftende, men som også er tilsigtet den transformative strategi. Den dobbeltsidet politik engagerer på den ene side folks identitet og tilfredsstiller deres behov inden for rammerne for anerkendelse og omfordeling, samtidig med at den på den anden side igangsætter en bane af forandring, hvor mere dybdegående og radikale reformer muligøres over tid. Ikke-reformistiske reformer fremstår som succesfulde, hvis de ændrer mere end de specifikke institutionstræk de oprindeligt havde til formål. Dertil påpeger Fraser at den bekræftende strategi, skal være konsekvent og radikal for at den får transformative effekter og kan påvirke de underliggende strukturer. Reforms that appear to be affirmative in the abstract can have transformative effects in some contexts, provided they are radically and consistently pursued (Honneth, Fraser, 2003:78). På sigt vil de ikke-reformistiske reformer altså ændre og omdanne de underliggende strukturer, der genererer social uretfærdighed via deres kumulative virkning (Honneth, Fraser, 2003:79). Eksempelvis kunne man forestille sig, at en anerkendelsesmæssig bekræftende strategi, såsom kønskvotering i bestyrelser, som ikke tager fat i de underliggende strukturer der skaber uligheden mellem kønnene, med tiden vil have nogle transformative effekter, hvor der sker nogle kulturelle ændringer. I det tilfælde vil de underliggende strukturer, der er årsagen til uligheden mellem kønnene i bestyrelser korrigeres, så kvinders værdimæssige status ligestilles med mænd. Vi anser Nancy Frasers retfærdighedsteori som en valid teori, da Nancy Fraser er en anerkendt teoretiker (ku.dk, ). Yderligere benyttes teorien af anerkendte kønsforskere i debatten om kønskvoter, herunder Mari Teigen og Cathrine Holst, hvilket understøtter validiteten af at benytte retfærdighedsteorien til at belyse fænomenet kønskvoter. Gennem vores analyse vil vi fokusere på begreberne bekræftende og transformative strategier set i et anerkendelsesperspektiv, og afgrænser os derfor fra omfordelingsperspektivet, da dette ikke er i fokus. Man kan formode, at der nødvendigvis vil være nogle omfordelingskonsekvenser ved en kønskvotelovgivning, da kvinder sandsynligvis vil imødegå en bedre økonomisk situation i takt med at de får bestyrelsesposter. Dette er dog ikke formålet med kønskvotelovgivningen, og vi tolker den derfor som værende et anerkendelsesmæssigt tiltag. Side 21 af 131

22 Retfærdighedsteorien behandler ikke kønskvoter som case, men tager udelukkende fat på, hvorledes retfærdighed og lige vilkår for lige deltagelse opnås overordnet set. Dette er teoriens svaghed, da den ikke dybdegående og gennemgående tager stilling til helt konkrete politiske problemstillinger. Yderligere mangler teorien konkrete løsninger på, hvordan staten skal benyttes i forhold til kampen for retfærdighed. Af den grund er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt kønskvoter ud fra Frasers perspektiv er den rette vej til retfærdighed. Derfor er koblingen mellem retfærdighedsteorien og kønskvoter ikke formålet med teorien, men en selvstændig kobling, vi har foretaget. Dette kan resultere i nogle søgte analyseresultater, men er samtidig udtryk for vores selvstændige analyse. Mari Teigen Mari Teigen er en af Norges førende forskere indenfor ligestilling, køn og arbejdsliv. Hun er Dr. Polit. og er ansat på Universitet i Oslo for Instituttet for sociologi og samfundsgeografi. Hun har bl.a. været med til at skrive bøgerne Kjønnskvotering i utdanning og arbeidsliv, Menn imellom og Kvotering og kontrovers som alle omhandler kønskvotering i arbejdslivet (Samfunnsforskning.no, ). Teigen bygger i høj grad hendes studier op efter Nancy Frasers teori om retfærdighed og omfordeling og argumenterer ud fra Fraser, hvordan kønskvoter er en mulighed for at opnå kønsligestilling på arbejdsmarkedet. Vi ser Teigen på baggrund af hendes studier som en valid kilde og bruger hende derfor gennemgående i hele projektet. Vi har gennem en del af hendes litteratur forsøgt at skildre den debat, der har stået på i Norge i tiden op til implementeringen og i tiden efter samt til at understøtte hendes definition af fænomenet kønskvoter gennem et interview. Cathrine Holst Udover Mari Teigen er Cathrine Holst også en af Norges førende kønsforskere. Holst har en doktorgrad i feminisme, epistemologi og moral fra Bergens Universitet. Hun er i dag tilknyttet Oslo Universitet under det Sociologiske fakultet og Institut for samfundsgeografi (sv.uio.no, d ). Holst bruger, modsat Mari Teigen, Nancy Frasers teori til at belyse kønskvoter som ikke værende retfærdighedsfremmende eller fremmende for kønsligestilling. Hun har i en åben debat med Teigen diskuteret, hvorvidt kønskvotering i Norge fremmer kønsligestilling. Vi benytter bl.a. Holst til at opnå et andet syn på kønskvoter samt danne et kritisk billede af Teigens brug af Fraser, for på den måde styrke Teigens validitet. Side 22 af 131

23 Karen Sjørup Karen Sjørup er lektor på Roskilde Universitet på Institut for Samfund og Globalisering. Hendes primær forskningsområder er bl.a. indenfor arbejdsmarked, køn og velfærdsstat. Sjørup er som kønsforsker brugt i mange debatter om kønsroller på arbejdsmarkedet og den private sfære. (ruc.dk, d ) Vi har ud fra hendes forskning og synspunkter fundet det interessant at lave et interview med hende. Hendes kompetencer kan bruges til bevarelsen af anden del af problemformuleringen, som omhandler, hvorvidt en evt. implementering af kønskvoter i Danmark ville være mulig og vellykket. Vi har opnået en forståelse af, at Karen Sjørup er feminist, hvilket der selvfølgelig er taget højde for ved interviewets på i betragtning ved interviewets brug i projektet. Tværvidenskab I dette afsnit vil vi fremhæve de politologiske- og sociologiske elementer i vores projekt og klargøre hvorledes, tværvidenskaben forekommer i projektet. Tværvidenskab handler om at kombinere forskellige fagdiscipliner i behandlingen af det samme genstandsfelt (Andersen, 2002:140). Vores projekt kombinerer sociologi og politologi. Ifølge RUC s fagbeskrivelse står følgende om politologi:.. beskæftiger sig med politik, magt, demokrati, politiske systemer og kultur, samt politiske aktører herunder partier, interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og bureaukrati (ruc.dk, ). Vores projekt om kønskvoter indeholder elementer som lovforslaget om kønskvoter, og den politiske diskussion der omkranser den, samt retfærdighedsteorier om hvordan samfundets magtfulde positioner, som bestyrelsesposter er, bør fordeles. Derudover drejer politologi sig om følgende: samspillet mellem politiske institutioner og politisk adfærd har mange analytiske dimensioner og foregår på forskellige niveauer; lokalt, nationalt og internationalt (ruc.dk, ). I vores projekt arbejder vi på flere af disse niveauer, ved både at se lovgivningen i et norsk perspektiv, men også på et internationalt niveau ved at se Norge i forhold til andre lande som Danmark, Frankrig m.fl. RUC s fagbeskrivelse siger, at sociologi dækker over følgende: sociale klasser og bevægelser, stratifikation, levevilkår, arbejdsliv og sociale forhold, familie, køn og socialisering, kultur, normer, værdier og trossystemer, religion, etnicitet og nationale forhold, hverdagslivet og de primære Side 23 af 131

24 fællesskaber, og meget andet (ruc.dk, ) I forhold til sociologi omhandler vores projekt de sociale stratifikationer 3 mellem kønnene, og de sociale forhold dette medfører, hvilket er hele grundlaget for størstedelen af kønskvotedebatten. Ligeledes behandler vi de normer og værdier, der omgiver kønnet, og hvorledes de kønsroller kan ændres og socialiseres via transformative strategier og ikke-reformistiske reformer. Derudover har vi brugt socialkonstruktivismen, der er en sociologisk tilgang til forståelse af sociale normer og strukturer, hvilket også er grundlaget for Nancy Frasers teori. De politologiske og sociologiske tilgange i vores projekt supplerer og underbygger hinanden, idét det politologiske aspekt går ind og bearbejder kønskvoter som et lovforslag samtidig med, at det sociologiske aspekt ser på de sociale strukturer og følgerne af dette lovforslag. Metodologi De forskellige metoder kan ses som redskaber til at opnå pålidelige data, som kan danne grundlag for ens analyser (Hansen, Andersen, 2009:19). Langt de fleste videnskabelige udarbejdelser indeholder i større eller mindre grad både induktive og deduktive tilgange for at belyse genstandsfeltet, samt både de kvantitative og kvalitative metoder (Mason, 2002:181). Vi har benyttet os af den kvantitative, kvalitative, deduktive og induktive. Den induktive metode er hvor man ud fra en række empiriske datakilder som rapporter, interviews osv., drager nogle generelle regler (Mason, 2002:180). Denne metode bruger vi ved, først at analysere hvilke holdningsstrømme og forskellige positioner der er i forhold til kønskvotedebatten. Analysen er baseret på empiriske data herunder artikler, kvantitative rapporter og kvalitative interviews. Ud fra denne analyse kategoriserer vi de forskellige holdninger, for så at drage nogle overordnede teser om de strømninger der har været omkring kønskvoter i den norske debat. Ud fra rapporten anvender vi også den induktive metode, hvor vi på baggrund af konkret empiri, danner nogle generelle antagelser. Ved den deduktive metode tager man udgangspunkt i en teori eller hypotese for derefter at bruge den i forbindelse med konkret empiri (Mason, 2002:181). Vi bruger den deduktive metode i projektet, ved overordnet at bruge Nancy Frasers teori om social retfærdighed i forhold til den indsamlede empiri om kønskvoter. Vi har brugt en metodetriangulering hvilket består i at undersøge et genstandsfelt ud fra flere metoder således at de 3 Samfundets grupperinger i forholdet til social status Side 24 af 131

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fremtiden visioner og forudsigelser

Fremtiden visioner og forudsigelser Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2012 Institution Frederikshavn Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samfundsfag

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG PÅ DELTID VED AALBORG UNIVERSITET GÆLDENDE FRA 1. SEPTEMBER 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDEFAGSFORLØB I SAMFUNDSFAG Kapitel 1: Generelle bestemmelser... 3 1.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter

Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter Beslutningsforslag nr. B 161 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Julie Rademacher (S), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Eksamensprojekt sommer 2012. Gruppe 3, Vejleder Steen Bergendorff. Kønskvoter og ligestilling. - Martha Freja Andreassen. - Morten Madvig Larsen

Eksamensprojekt sommer 2012. Gruppe 3, Vejleder Steen Bergendorff. Kønskvoter og ligestilling. - Martha Freja Andreassen. - Morten Madvig Larsen Roskilde Universitet Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse Sommer 2012, hus K. 1.1. Eksamensprojekt sommer 2012 Gruppe 3, Vejleder Steen Bergendorff Kønskvoter og ligestilling Studie nr. Navn (skriv

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation

Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsledelse - med fokus på forskellighed fremfor enshed som ideal Marie Louise Berg Mortensen & Pernille Marie Lind Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin, hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2017

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2011 Institution Vejle Handelsgymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...

Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN... Indholdsfortegnelse 1.1 PROBLEMFELT...2 1.2 PROBLEMFORMULERING...6 1.3BEGREBSAFKLARING...6 2.1 KAPITELGENNEMGANG...8 2.2 PROJEKTDESIGN...9 2.3 AFGRÆNSNING AF PROJEKTET... 10 2.4 PROJEKTGRUPPENS VIDENSKABSTEORETISKE

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF

Læs mere

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015 2661.15 Undervisningsprogram for socialvidenskab Efterår 2015 Formål og læringsudbytte Formålet med dette tema er, at den studerende tilegner sig viden og forståelse om udviklingen af velfærd, velfærdssamfund

Læs mere