GLOBAL. FN-forbundets medlemsblad NR. 2 APRIL 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GLOBAL. FN-forbundets medlemsblad NR. 2 APRIL 2013"

Transkript

1 GLOBAL FN-forbundets medlemsblad NR. 2 APRIL 2013 Om kvinderet (og mandepligt) og uhellige alliancer PLUS interview med Lone Loklindt fra det Radikale Venstre 1

2 REDAKTION: Henrik Døcker, Torleif Jonasson, Anne Marie Wium-Andersen, Trine Marqvard Nymann Jensen og Jørgen Estrup (ansvarshavende) FORSIDE: Zofia Mrugacz ISSN: GLOBAL udkommer næste gang: Juni 2013 Artikler, der er underskrevet med navn, er ikke nødvendigvis udtryk for FN-forbundets holdning. FN-forbundet blev dannet i 1970, da Den Danske FN-forening blev sammensluttet med Dansk Samråd for de Forenede Nationer og Een Verden. Forbundet går dog helt tilbage til Foreningen til Danmarks Neutralisering, der blev stiftet af den danske modtager af Nobels Fredspris, Frederik Bajer, i GLOBAL s rødder kan føres tilbage til 1885 til Dansk Fredsforenings skrift Freden. Siden 1892 er bladet jævnligt udkommet. Formatet og navnet er skiftet, fra Fredsbladet til FN-orientering til FNbladet til FN-forbundets Nyhedsbrev. Men ambitionen har altid været den samme: at udgive et skrift til støtte for en bedre verden, for mellemfolkelig fred og forståelse. FN-forbundet er en medlemsorganisation, uafhængig af FN, der har til formål at styrke interessen for FN og forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar. Du kan vise din støtte til vores arbejde ved at blive medlem af FNforbundet. Se mere på vores hjemmeside FN-forbundet Store Kongensgade 36, 4.th 1264 København K. Kvinderet og mandepligt Ordet kvinder findes ikke i Verdenserklæringen om menneskerettigheder fra Der skrives dog klart, at der ikke må diskrimineres på grund af køn, men man kan ikke finde nogen reference til, at der skulle være et verdensomspændende problem med kvinders rettigheder. Om dette skyldes et ønske om en udelukkende principiel tekst i Verdenserklæringen eller en mangel på erkendelse i 1948, skal jeg være lade usagt. Først i konventionen om sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder fra 1967 kan man finde direkte referencer til mangel på ligeret, in casu på arbejdsmarkedet. Desuden fastslås, at ægteskab kræver begge parters frie og uforbeholdne samtykke, en gryende erkendelse af at noget var og er skævt. Først med FN s kvindekonferencer i 70 erne og 80 erne blev der skåret mere ind til benene. Der blev sat flere ord på de faktisk store problemer med undertrykkelse, vold og diskrimination, og der blev sat ord på, hvad der kunne og skulle gøres. Med CEDAW-konventionen fra 1979 blev der et solidt grundlag for det internationale arbejde. Der er opnået mange resultater i kampen for kvinders ligeret, men med en aktuel vurdering af, at en tredjedel af alle kvinder oplever at blive udsat for vold, må det også konstateres, at der er, er meget langt igen. Der er fortsat er en kamp at kæmpe for alle der går ind for menneskerettigheder. I det nylige møde i FN s kvindekommission som flere artikler i dette blad refererer til måtte der igen kæmpes for at holde fast i principperne og undgå, at de som går ind for mænds fortrinsstilling i alle livets aspekter fik ny vind i sejlene. Fundamentalistiske strømninger i flere verdensreligioner kombineret med almindelig magtpolitisk vane(?)tænkning er en formidabel modstander. Der er grund til at overveje strategi og taktik. Når kvinder udsættes for vold er det i langt de fleste tilfælde mænd, der slår, og når kvinder udsættes for diskrimination er det hovedsagelig mænd, der udøver den eller en samfundsorden, defineret af mænd. Hvor kvinder står med problemet, er det i høj grad mænd, der kunne gøre noget ved det. Og vi har i de seneste måneder set flere episoder fra Indien, der antyder eksistensen af en voldtægtskultur forøvet af mænd. Det er derfor også vigtigt at Verdens ordentlige mænd og det er forhåbentligt de fleste tager situationen helt alvorligt og gør en indsats for at påvirke holdningsmæssigt vildfarne kønsfæller. Ole Olsen Formand for Menneskeretsudvalget 2

3 Indhold Nyt fra FN-forbundet Kvinders rettigheder er menneskerettigheder 5 spørgsmål & 5 svar Lone Loklindt Seksuelle rettigheder splitter i FN Internationalt overblik Bøger Henrik Døcker anmelder SIDE 4 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 16 3

4 Nyt fra FN-forbundet TAK TIL Mette Kirstine Schmidt fra Sex & Samfund, Lone Loklindt, Radikale Venstre Lena Jørgensen, FN-forbundets menneskerettighedsudvalg, der har bidraget til dette nummer af GLOBAL Vores studiegruppe i New York marts 2013, fotograferet i Sikkerhedsrådets sal. I forgrunden: Andreas Hansen. Forreste række: Louis Møllerfors, Henrik Døcker, Henriette Vestergaard, Maike Schäfer. Bageste række: Kent Spann, Jens Vexø, Lena Birgitte Jørgensen, Inger S. Olsen, Louise Palme. Statebuilding-bistand til kriseramte stater Regnefejl og facitlister i FN s fredskalkyle FN-forbundet får besøg af Jørgen Lissner, som har mere end 30 års erfaring i FN s internationale udviklings - og fredsbevarende arbejde. Det er lørdag den 20. april 2013, kl i 'Salen' i Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S UN Photo/ Tobin Jones Sæt kryds i kalenderen Blodspor i sandet Vestsahara-konflikten UN Photo/ Evan Schneider Tonny Brems Knudsen styrer debatten, når vi i samarbejde med Folkeuniversitetet sætter konflikten i Vestsahara på dagsordenen. Det er tirsdag den 23. april kl , Aarhus Universitet, Matematisk Institut, bygning 1530, lokale D119, Ny Munkegade 118, Aarhus The Use of Drones under Human Rights Law FN-forbundets egen Ole Olsen er hovedtaler, når FNforbundet i samarbejde med SISLO inviterer til seminar om forholdet mellem targeted killings (dronedrab) og folkerettten. Det vil foregå mandag den 6. maj 2013 på Syddansk Universitet Odense, Campusvej 55, 5230 Odense Student Association of International Security and Law in Odense 4

5 Forsiden på denne udgave af GLOBAL, Don t Turn Your Back on Abused Women stammer fra UNRIC s reklamekonkurrence i 2011, der satte fokus på vold mod kvinder, hvad vi synes, passede for vores fokus i dette nummer. Bag illustrationen står Zofia Mrugacz. 'We must not rest until we end violence against women and ensure women's full political and economic participation worldwide.' Ban Ki-moon Husk du kan følge os på Facebook Facebook.com/FNforbundet.dk 114 skoler landet over har nu fået tilsendt brætspillet Verden på Spil; et brætspil for klasse, der hjælper eleverne til at forstå de mange problematikker, der kan være omkring fødevaresikkerhed, internationale forhold og miljø og klima. Nu kan du bestille et eksemplar via mail: Spillet er gratis mod betaling af porto og forsendelse: 150,- kr Kommende FN-dage 28 April: World Day for Safety and Health at Work 3 Maj: World Press Freedom Day 21. Maj: World Day for Cultural Diversity for Dialogue & Development 29 Maj: International Day of UN Peacekeepers Bliv medlem og støt vores arbejde (nu er det blevet helt smart og elektronisk at blive medlem, vi lover) Se mere på 5

6 Kvinders rettigheder er menneskerettigheder Rundt om FN's arbejde for kvinders rettigheder Af Lena Jørgensen, medlem af FN-forbundets menneskerettighedsudvalg og deltager på studieturen til New York FN s Kvindekommissions 57. årlige konference marts 2013 var i sin afsluttende forhandlingsfase, da en mindre delegation fra FN-Forbundet besøgte FN s hovedkvarter i New York. Konferencens fokus var afskaffelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og piger. I modsætning til sidste år lykkedes det i år at nå til enighed om et slutdokument trods stærke modstandere. Under vores besøg kom vi bag kulisserne og fik indblik i de vanskelige forhandlinger. Selvom FN har iværksat mange tiltag for at fremme kvinders rettigheder siden FN s grundlæggelse i 1945 er der stadig lang vej. Tal fra UN Women viser nemlig, at knap 70% af kvinder på verdensplan i løbet af deres liv bliver udsat for fysisk og/eller seksuel vold i form af at blive slået, voldtaget eller misbrugt. Dertil er ca. 140 millioner kvinder blevet udsat for kønslig omskæring og millioner bliver udsat for tvangsægteskab eller trafficking. Selvom der i 125 lande er lovgivning, som gør det strafbart at udøve vold indenfor hjemmets fire vægge, er der stadig 603 millioner kvinder, som lever i lande, hvor det ikke er en forbrydelse. Lovgivning om vold mod kvinder nødvendig Lovgivning om vold mod kvinder var netop også emnet for en af Kvindekommissionens side-events, som den danske FN-mission i New York havde hjulpet os med at få adgang til. Her gav et ekspertpanel af bl.a. fire kvindelige amerikanske dommere gode råd til de tilstedeværende med udgangspunkt i deres mange års erfaring med amerikansk lovgivning indenfor vold mod kvinder i hjemmet, som i Kvindekommissionens slutdokument bliver fastslået som værende den mest udbredte form for diskrimination, der påvirker kvinder i alle sociale lag i hele verden. Den ene oplægsholder, Elizabeth Lamb, forklarede, at den kulturelle baggrund i nogle tilfælde er årsagen til vold i hjemmet. Som løsning på problemet blev uddannelse af myndigheder som f.eks. politi anbefalet af en af paneldeltagerne, Doris Pechkurow, mens en anden, Kathy Serrette, anbefalede, at vold i hjemmet bør ses SE OGSÅ Rejsebrev fra New York Om indtryk og tanker om forhandlingerne, om FN, om byen fra stuideturen 6 med menneskerettighedsbriller som undertrykkelse af et andet individ i stedet for blot som dårlig opførsel mellem to individer. I forhold til kønslig omskæring af kvinder fortalte UNF- PA s repræsentant, at de gør et stort oplysningsarbejde i alle samfundslag, men at det i sidste instans kræver lovgivning på området at stoppe den skadelige praksis, fordi det er en social norm, der støttes af såvel højtsom lavtuddannede kvinder. Modstand mod seksuel og reproduktiv sundhed I de lande, hvor kvinders rettigheder ikke anerkendes som menneskerettigheder, er kvinder ikke beskyttet af lovgivning mod vold i hjemmet. Konsekvensen er at ca. 222 millioner kvinder i udviklingslande f.eks. bliver uønsket gravide, eller får seksuelt overførte sygdomme som f.eks. HIV, fordi de ikke har adgang til seksuel og reproduktiv sundhed. Dvs. de har ikke adgang til prævention, sikre aborter, seksualundervisning, sundhedsklinikker og aborter. Sidstnævnte fordi aborter er forbudt i nogle lande. To dage før Kvindekommissionens frist for at nå til enighed havde FN-forbundets delegation sat Mette Kirstine Schmidt fra ngo en Sex & Samfund stævne. Da vi mødte hende, kom hun direkte fra de igangværende forhandlinger med hundredvis af andre delegerede fra FN s medlemslande i hele verden. I en sen aftentime brugte hun sin pause på at give os et øjebliksbillede af kampens hede: Der er stort pres på FN s Kvindekommission i år for at nå et slutdokument, fordi man ikke kunne nå til enighed om noget sidste år. Det er ikke 100% sikkert, at der kommer et slutdokument, fordi reproduktion og kvinders rettigheder er meget kontroversielt for nogle. Men et slutdokument kom der! Fremtidsudsigter for kvinders rettigheder Et vigtigt led i FN s bestræbelser på at fremme kvinders rettigheder er de otte 2015 Mål, som er en række konkrete, tidsbestemte mål, der udløber i Asger Ryed fra UN Women forklarede os, at mål # 3 At øge

7 ligestillingen mellem kvinder og mænd hænger uløseligt sammen med de øvrige mål, især de mål som har med fattigdoms- og sygdomsbekæmpelse, sult, analfabetisme og børne- og mødredødelighed at gøre. dekommissionens slutdokument blev svækket, ville det blive svært at få det med i post-2015 Målene. At Kvindekommissionen i år kom i mål med et slutdokument, er et fremskridt i forhold til sidste år, hvor forhandlingerne brød sammen. Men uanset dette resultat og uanset om Kvindekommissionens 16 sider lange slutdokument er svækket i forhold til Cairo-aftalen fra UNFPA's befolknings- og udviklingskonference i 1994 eller ej, så ligger der et stort arbejde foran FN, regeringer og ngo er for at ændre de kulturelle og sociale normer for, hvordan især vold i hjemmet bliver betragtet og dermed for at fremme kvinders rettigheder. Derfor er det stadig aktuelt at minde om USA s daværende førstedame, Hillary Clintons berømte ord i hendes tale på FN s 4. verdenskonference om kvinder i 1995 Menneskerettigheder er kvinders rettigheder og kvinders rettigheder er menneskerettigheder. Det er den røde tråd siden FN s grundlæggelse og lyder den dag i dag som et ekko i Kvindekommissionens slutdokument fra den 57. konference. Et af de fem fokusområder, som UN Women arbejder med, er at hjælpe lande til, at ligestilling bliver en del af finansloven, fordi det anses som en forudsætning for at opnå succes med at øge kvinders rettigheder, at pengene følger intentionerne om mere ligestilling. Dette kræver effektiv retssikkerhed, og foreløbig er Canada og Australien meget fremme på dette område. Et andet fokusområde er, at kvinder skal deltage i det politiske arbejde både kommunalt, regionalt og på landsplan. Ryed afslører til den lille delegations overraskelse, at Rwanda hvor der blev begået folkedrab på ca tutsier og moderate hutuer i 1994 har det største antal kvinder valgt til parlamentet, nemlig 56%. Dette er sket ved, at man har indskrevet kvotesystem i forfatningen, som det med tiden er hensigten af fjerne. Ifølge Ryed kan man tage det som udtryk for, at rollemodeller har stor effekt, og at det kan være en fordel at starte med kvote- ordninger for at sætte gang i en udvikling i retning af flere kvinders politiske deltagelse. Et tredje eksempel fra UN Women s arbejde på, at det er gået et stort skridt i den rigtige retning, er, at ligestilling og kvinders rettigheder kom med i Rio s slutdokument. FN's Kvindekommission blev oprettet i 1946 med henblik på at styrke kvinders rettigheder i bl.a. politisk, økonomisk og social sammenhæng. Selve kommissionen består af 45 medlemmer, der vælges for fire år ad gangen. De nordiske lande er normalt repræsenteret ved ét medlem, og Sverige udfylder i øjeblikket den nordiske plads. Kvindekommissionens arbejde tager udgangspunkt i den årlige samling samt CEDAW-konventionen. Konventionen blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1979 og er juridisk bindende for Danmark og de 184 andre lande, der har underskrevet. I lighed med Ryed ser Erik Laursen fra Den Danske FN -mission fremme af kvinders rettigheder som løftestang for afskaffelse af fattigdom. Ja, faktisk hævder han på baggrund af en af Verdensbankens forskere, at de lande, der ikke involverer kvinder i økonomien, forbliver fattige. Derfor vil fremme af kvinders rettigheder være nødvendigt at få med i post-2015 Målene for yderligere at styrke fattigdomsbekæmpelse globalt. Så hvis Kvin- Find meget mere information via UN Women s hjemmeside: 7 UN Photo/ Marco Dormino

8 5 spørgsmål & 5 svar Fra Lone Loklindt, det Radikale Venstre Lone Loklindt var en af de folketingspolitikere, der deltog i den danske delegation til FN s Kvindekommission i New York. Dertil er hun også medlem af FN-forbundets folketingsgruppe. Vi har stillet Lone 5 spørgsmål om kvinderettigheder, om FN og om Danmarks rolle i verdensorganisationen mer og traditioner fratager kvinder frihed og selvbestemmelse, ja, i værste fald lemlæstelse som ved omskæring. Du har netop deltaget i den danske delegation til FN s Kvindekommission, CSW, i New York. Hvad er det, der gør bekæmpelsen af vold mod kvinder på globalt plan så vigtig? Hvad er og bør Danmarks rolle være i forhold til det multilaterale arbejde gennem FN for at standse vold mod kvinder? Vold mod kvinder er desværre et udbredt problem i hele verden. Volden har forskellige former og udtryk, men uanset om det handler om voldtægt som våben i krige og konflikter eller om det handler om vold i hjemmet i et fredeligt land, så skal volden bekæmpes, for det er helt uacceptabelt. Danmark yder store bidrag til bl.a. UNFPA og UN Når det er vigtigt med den globale indsats, er det fordi det er en dagsorden som sætter fokus på kvindeundertrykkelse og manglende ligestilling i bred forstand. Lone Loklindt er medlem af Folketinget siden 2011 og miljøordfører og formand for miljøudvalget, ordfører for udviklingssamarbejde og menneskerettigheder Fra Kvindekommissionens anden forsamling i På billedet ses Dorothy Kenyon fra USA (til højre) og Bodil Begtrup, der i 1946 blev valgt som formand for FN s Kvindekommission og i 1949 blev udpeget som den første kvindelige, danske ambassadør. UN Photo/ KB Women, og det faktum, at vi har valgt en rettighedsbaseret udviklingsstrategi, gør kampen for ligestilling og hermed kampen mod vold mod kvinder til et meget vigtigt indsatsområde på alle måder. Det er en dagsorden som er løftestang til mange andre dimensioner af ligestillingskampen, eksempelvis kvinders manglende muligheder, retten til at bestemme over egen krop, hvor mange børn man vil have og med hvem og hvornår. Mange kulturelle nor- Danmark bør på alle måder gå forrest i kampen mod kvinders undertrykkelse, gennem kvinders oplysning 8

9 om rettigheder, uddannelse og empowerment, men det bør også i meget højere grad ske gennem en bevidstgørelse og engagement af mændene i de pågældende samfund. 8. marts kvindedagen er netop passeret uden den helt store offentlige opmærksomhed i Danmark. Er kvindesagen død i Danmark? Eller har den brug for et nyt fokus? Nej, kvindesagen er ikke død i Danmark, men jeg tror det er vigtigt at finde perspektiver frem, som de unge kvinder ikke længere er så opmærksomme på, for eksempel er kærestevold i stigning, men ikke omtalt som uacceptabel. Der er stadig meget stor lønforskel mellem kvinder og mænd, og der er stadig meget færre kvindelige ledere. Men allervigtigst er det nok at blive bevidst om de strukturelle uligheder og stereotype kønsroller, som ude i verden betyder meget større forskelle mellem mænd og kvinders muligheder. Der har været mange diskussioner omkring FN s rolle og relevans i den globale verdensorden, vi har i dag nogle mere positive end andre. Hvordan anser du verdensorganisationens betydning i dag? FN har også i dag en helt unik funktion som det eneste forum, hvor alle lande mødes og lytter til hinanden, vedtager konventioner og andre fælles spilleregler. Men der er ingen tvivl om, at FN også er så stor en bureaukratisk mastodont, som ikke formår at koordinere de mange indsatser, og derfor har et kæmpe stort ressourcespild. Og samtidig mangler FN de økonomiske muskler til at få ting til at ske, til at gribe ind og skabe fred, reducere katastrofer effektivt. FN spiller stadig en væsentlig rolle, især fordi vi ikke har noget bedre at sætte i stedet. Men jeg mener vi skal revitalisere FN ved at opdatere organisationen, skære det væk, som ikke er relevant og i stedet reservere flere midler til de indsatser, som nu skal prioriteres, så som fredløsning, bekæmpelse af ulighed og fremme såvel menneskerettigheder som bæredygtig udvikling. I alt deltog 4 danske ngo er i den danske delegation til CSW. Hvordan bruger i som politikere civilsamfundet for eksempel under sådanne forhandlinger som CSW? Og hvordan anser du civilsamfundets deltagelse i multilaterale forhandlinger? Jeg mener, det er meget vigtigt, at der er repræsentanter fra civilsamfundet, som er nørdede og totalt inde i de specifikke dagsordener. De fire danske ngo er var til stor hjælp under kommissionens møde, dels fordi delegationen af folketingspolitikere kunne dele opgaver med dem, og dels fordi de med deres indsigt og netværk kunne forsyne os med anderledes informationer end dem, vi får fra de officielle papirer. Som parlamentarikere kunne vi have fået mere ud af ngo erne, hvis vi havde været i tættere kontakt forud for mødet og været mere koordinerede i forhold til at deltage i flere relevante side-events. Sidst men ikke mindst er de fælles indtryk og erfaringer meget værdifulde i det opfølgende arbejde, både hjemme og ude. De folketingspolitikere deltog også i den danske delegation: Marlene Borst Hansen (R) Rasmus Horn Langhoff (S) Fatma Øktem (V), Louise Schack Elholm (V) Ann Maja Panduro Kjærulff (S) Ulla Tørnæs (V) Af ngo er deltog: Kvindernes U-landsudvalg (KULU) Kvinderådet Sex & Samfund KVINFO 9 Jeg er stolt over, at Danmark har været blandt de lande, der er gået forrest i kampen for kvinders rettigheder, og at det lykkedes at forhindre konservative og religiøse kræfter i at blokere fremskridt. Kvinders rettigheder har intet at gøre med kultur eller religion. Det er en menneskerettighed at kunne leve et liv fri for vold og have retten til at bestemme over egen krop. Sådan sagde ligestillingsminister Manu Sareen (R), der ledte delegationen i New York, i en pressemeddelelse umiddelbart efter vedtagelsen af slutdokumentet. >>Find slutdokumentet her

10 Seksuelle rettigheder splitter i FN UN Photo/ Mark Garten Sex og Samfund var blandt de tre ngo er i den danske delegation til Kvindekommissionens forsamling i marts. Deres repræsentant gør status Af Mette Kirstine Schmidt, elle og reproduktive rettigheder er adgang til moderne prævention og seksualundervisning. Det er desværre langt fra alle forundt. international advocacy medarbejder, Sex og Samfund Det var lige ved at gå galt. Helt frem til de sidste minutter af forhandlingerne ved årets kvindekommission (CSW), med temaet Vold mod Kvinder, var der usikkerhed om, hvorvidt FN s medlemslande kunne blive enige om en aftale. Som i mange andre FNforhandlinger var det primært spørgsmål om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR), der splittede parterne ad. 222 millioner kvinder, primært i udviklingslande, vil gerne udsætte deres næste graviditet, men har ikke adgang til moderne prævention. Og særligt unge lider under mangelfuld viden om seksualitet, hvilket spænder ben for at kunne bestemme over egen reproduktion. En anden vigtig forudsætning er, at alle har adgang til sikre graviditeter og fødsler, herunder uddannet sundhedspersonale og basalt hospitalsudstyr. Heller ikke her, går det alt for godt. Omfanget af mødredødelighed er stadig urimelig højt, da 800 kvinder dør i barselssengen hver dag. Årsagerne hertil er ofte forblødninger, infektioner, svangerskabsforgiftning og usikre aborter. MDG 5 (nr. 5 ud af de såkaldte 2015 Mål, red.), som tilsigter at nedbringe omfanget af mødredødelighed med tre fjerdele inden 2015, er derfor desværre også det MDG mål, der er længst fra at blive opfyldt. Men hvad er seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder? Hvad er status i verdens fattigste lande og hvilke lande er det, som er så store modstandere af SRSR, at de sætter FN-forhandlinger over styr for at få deres vilje? Essensen i begrebet SRSR er, at alle har retten og midlerne til at bestemme over egen krop. Dette inkluderer retten til at bestemme, hvor mange børn man vil have, hvornår og med hvem, samt retten til at have et sundt sexliv og udleve sin seksualitet uden risiko for diskrimination, sygdom eller overgreb. Med Cairoaftalen fra 1994, blev verdens lande enige om en 20årig handlingsplan, der skulle realisere disse rettigheder. Men i dag, et år før deadline udløber i 2014, må vi konstatere, at vi langt fra er i mål. Endelig er det selvfølgelig afgørende at alle har ret til diagnosticering og behandling af seksuelt overførte sygdomme hvilket vi ved, er en udfordring i mange udviklingslande, hvor der diskrimineres mod unge og homoseksuelle, at kvinder har adgang til sikre aborter hvilket vi ved, tager livet af ca kvinder årligt; og at lovgivningen i samfundet ikke diskriminerer seksuelle minoriteter hvilket vi ved desværre er tilfældet i mange lande. Grundlæggende mangler Vigtige forudsætninger for at kunne udleve sine seksu 10

11 Den uhellige alliance Det er svært at give et entydigt svar på, hvorfor udviklingen er gået så langsomt inden for dette område. En del af forklaringen er fattigdom og mangel på velfungerende sundhedssystemer i verdens fattigste lande. Men det er ikke hele historien. Kvinders lave status i mange udviklingslande, en rodfæstet heteronormativitet (at heteroseksualitet er eneste gældende norm, red.) og frygt for homoseksualitet, som for eksempel ses i Uganda i disse år. Traditioner, kultur og religion spiller også ind og gør udfordringerne mere komplekse og svære at løse. Dette ses ikke mindst, når emnerne diskuteres på FN-niveau. I den ene side af forhandlingsrummet sidder, den uhellige alliance. Alliancen består af lande som Rusland, Syrien, Iran, Irak, Egypten (hvis kvinder tilsyneladende endnu ikke har nydt meget godt af det arabiske forår) samt et par afrikanske lande (som f.eks. Cameroun og Benin). Hertil kommer Vatikanstaten, som til trods for, at den kun har observatørstatus i FN-regi, traditionelt spiller en særdeles aktiv rolle som en form for uformel koordinator og indpisker af den uhellige alliance. Disse religiøst og kulturelt set forskellige lande står i FN regi tæt sammen om en massiv afvisning af reproduktive rettigheder primært, men ikke udelukkende knyttet til modstand mod abort, et konservativt familie- og kvindesyn, og total afvisning af alt, der har med seksuelle rettigheder at gøre. MÅL 5.: NEDBRINGE DØDELIGHEDEN BLANDT GRAVIDE OG FØDEN- DE KVINDER Delmål: At reducere dødsfald i forbindelse med fødsler og graviditet med tre fjerdedele inden år 2015 Delmål: At sikre universel adgang til reproduktiv sundhed inden år 2015 Se mere om 2015 Målene, og hvor langt, verden er nået på : I den anden side af forhandlingsrummet sidder Danmark, sammen med en række europæiske lande, USA, New Zealand, Sydafrika og Brasilien. EU kan desværre ikke levere én samlet stærk stemme på dette område i FN-regi, da lande som Malta, Polen og Ungarn grundlæggende modsætter sig seksuelle og reproduktive rettigheder (primært med henvisning til abort).. Oftest er dette dog umuligt, og kræfterne fokuseres derfor på at forsvare tilbageslag på det reproduktive område. Kampen er ikke slut Det bringer os tilbage til indledningen og dette års forhandlinger i CSW. Efter mange lange debatter om blandt andet vigtigheden af unges adgang til seksualundervisning, anvendelsen af begrebet intim partner som kan inkludere homoseksuelle partnere, hvorfor det er uacceptabelt for flere lande og et forsøg på at underminere en eventuel aftale med at få en suverænitetsklausul ind i teksten, endte det hele til sidst relativt positivt med en aftale, som indeholder mange positive tendenser. Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Diskussionerne om efterfølgerne til MDG erne er startet, og der er alt mulig grund til at forvente, at den uhellige alliance vil forsøge at ødelægge alle tiltag til målsætninger, der inkluderer seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder særligt for unge. Og det er vi nødt til at få sat en stopper for. Når statistikkerne fortæller os, at graviditet er den største dødsårsag blandt teenagepiger i Afrika, er det ikke blot en menneskelig tragedie for pigerne og deres familie, det er også et brud på fundamentale rettigheder, vi ikke kan sidde overhørig. Samtidig er disse unge kvinders død og manglende opfyldelse af seksuel og reproduktiv sundhed en forhindring i at skabe udvikling i verdens fattigste lande. Verdenshistoriens største ungdomsgeneration er ved at gå ind i den reproduktive alder. De får brug seksualundervisning, prævention og sundhedsydelser for at kunne opfylde deres drømme, udnytte deres potentiale og skabe udvikling i de samfund, hvori de lever. 11

12 INTERNATIONALT OVERBLIK ved Henrik Døcker FN s Generalforsamling har nu vedtaget international våbenhandelstraktat FN s Generalforsamling fik ikke fuld tilslutning til den nye internationale traktat om våbenhandel, da den blev vedtaget i april: 154 lande stemte for, 23 undlod at stemme og tre (Nordkorea, Iran og Syrien) stemte imod. Traktaten pålægger staterne nøje at undersøge alle former for eksport af våben, således at disse ikke anvendes af lande, som begår grove menneskeretsbrud, krænkelser af den humanitære folkeret eller terrorisme. Den træder i kraft, når 50 lande har ratificeret den. Traktaten tilsigter også at begrænse den illegale våbenhandel over grænserne. UNDP med positivt budskab i årsrapport om den menneskelige udvikling FN s Udviklingsprogram (UNDP) viser i sin årsrapport om den menneskelige udvikling, at ingen lande siden 2001 udviser tilbagegang i statistikker for sundhed, undervisning og indkomstniveau. Brasilien, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Sydafrika og Tyrkiet har vist en hurtig fremgang, men der er også opmuntrende udviklingstræk i fx Bangladesh, Ghana, Mauritius og Tunesien. Flere og flere mennesker glider i disse år ind i middelklassen. Mens 1,8 mia. af jordens befolkning i 2009 indgik i middelklassen, vil det i 2020 være 3,25 mia. Og mens der ved Den Kolde Krigs afslutning var 70 stater, hvis styre baseredes på demokratiske valg, så er det i dag 177 stater. (UN Photo/ Albert Gonzalez Farran) Ny FN-interventionsstyrke til Congo Mary Robinson særlig FN-udsending FN s Sikkerhedsråd har vedtaget formeringen af en ny interventionsbrigade på mand til det borgerkrigshærgede Congo (DR Congo) med et i FN-sammenhæng hidtil uset mandat til at foretage offensive operationer alene eller sammen med Congos hær for at nedkæmpe militante grupper. Brigaden, der er etableret på initiativ af USA, Frankrig og Togo, vil indgå i FN s fredsbevarende Congo-styrke (MONUSCO)og får hovedkvarter i Goma i Østcongo. Samtidig har generalsekretær Ban Ki-moon udnævnt den tidligere irske præsident og FNmenneskerettighedskommissær Mary Robertson til særlig udsending til de såkaldt Store Søer i Centralafrika, d.v.s. inkl. Congo. Hun skal herunder bidrage til gennemførelsen af den FN-støttede fredsslutning, der med mange afrikanske staters medvirken blev truffet for Congo i februar. Det har givet anledning til beskeden optimisme, at den rwandisk-congolesiske oprørsleder, Bosco Ntaganda, tutsi (mindretalsbefolkningen i Rwanda), i februar meldte sig selv på den amerikanske ambassade i Rwandas hovedstad Kigali med anmodning om at blive overført til Den Internationale Straffedomstol i Haag. Her er han anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, idet han som én af lederne af oprørsbevægelsen M23 i Østcongo har tvangsudskrevet drenge til soldatertjeneste. FN udvider sin minerydning i Afrika og Sydasien FN s minerydningstjeneste (UNMAS) udvider nu sine aktiviteter i Afghanistan, Congo (DR Congo), Libyen, Somalia og Sydsudan takket være en donation fra den japanske regering på 18 mio. dollars. Pengene strækker til mineryddere i Afghanistan, hvis landbrugsområder i uhyggelig grad er oversået med ueksploderede landminer. I dette land er 42 civile i de sidste to år hver måned blevet dræbt af landminer, de fleste af dem drenge under 18 år. I Somalia blev de første landminer lagt ud under en konflikt med Etiopien om landrettigheder i Ogaden -ørkenen i , i Sydsudan lagdes miner ud under den op mod 50 år lange borgerkrig med Sudan, der først fik sat et punktum ved Sydsudans selvstændighed for to år siden. (UN Photo/ Tobin Jones) Lange fængselsstraffe til to bosnisk-serbiske ledere ved Haag-tribunal To fremtrædende bosnisk-serbiske politiske ledere er hver blevet idømt 22 års fængsel ved Det Internationale Straffetribunal vedr. Eksjugoslavien i Haag. Mico Stanisic, der var indenrigsminister i den såkaldte Republika Srbska i Bosnien-Hercegovina, og Stojan Zupljanin, der var regional sikkerhedschef i byen Banja Luka og siden chef for krisestaben i den overvejende serbiskbeboede region Kraijna i Kroatien, dømtes for såvel krigsforbrydelser som forbrydelser mod menneskeheden. De to var ansvarlige for drab, tortur, fordrivelse og andre grusomheder af ikke-serbere i større områder med henblik på etablering af et Stor-Serbien ud fra en samlet plan. To tidligere rwan- 12

13 diske ministre, Justin Mugenzi og Prosper Mugiraneza, har ved appelinstansen ved Det Internationale Straffetribunal for Rwanda fået ændret tidligere domme på 30 års fængsel til frifindelse. Der var begået tungtvejende formelle fejl ved at fastslå deres medansvar for folkedrabet på Rwandas tutsi-befolkning, således som tribunalets første dom gav udtryk for. Deres blotte tilstedeværelse ved et ministermøde var ikke tilstrækkeligt bevis, sagde appelkammeret, der har sæde i Arusha, Tanzania. Forlængelse af FN-mandater for Sierra Leone, Afghanistan, Sudan, Guinea-Bissau og Burundi FN s Sikkerhedsråd har forlænget FN s mission i Sierra Leone (UNIPSIL) til udgangen af marts 2014 med henblik på dens nedlæggelse til den tid. Det kommende år vil, som det fremgår af en nylig rapport fra generalsekretær Ban Ki-moon, blive kritisk for at lodde, om sikkerhedssituationen oven på borgerkrigen, der endte 2002, nu også er stabil, om menneskerettighederne er behørig betrygget, om transnational kriminalitet, herunder narkosmugling, bekæmpes effektivt og samfundets institutioner i det hele taget kan klare den igangværende opbygning af en demokratisk stat. Afghanistan-missionen (UNAMA) er ligeledes forlænget med ét år, bl.a. for at støtte afholdelse af frie valg i 2014, udsoning mellem landets regioner og bidrag til at øge sikkerheden set i lyset af at den NATO-ledede internationale sikkerhedsstyrke (ISAF) vil trække sig ud til næste år. FN er fuldt opmærksom på landets kroniske sårbarhed, og det maner til fortsat bekymring, at antallet af civile ofre for væbnet vold i 2012 steg med 20 pct. FN s fredsopbygningsmission i Guinea-Bissau (UNIOGBIS) er blevet forlænget til 31. maj i år. Situationen er ikke alt for stabil, efter at oprørske soldater tog magten i april 2012 umiddelbart før et præsidentvalg. Militæret bør undergive sig civil kontrol, ligesom der bør holdes frie offentlige valg, betoner Sikkerhedsrådet. Den lille tidligere portugisiske koloni har siden sin selvstændighed i 1974 været præget af kup og politisk uro, hvad der i 2009 førte til dannelse af FN s mission til landet. Guinea-Bissau er ét af de lande, der særlig bekymrer FN s Kontor for Rusmidler og Kriminalitet (UNODOC), der netop har offentliggjort en rapport om transnational organiseret kriminalitet i Vestafrika. Politiet i diverse lande dér er ineffektivt over for international narkotikahandel, og just Guinea-Bissau er hovedmodtager af narkotika fra Sydamerika det befordrer så de forbudte stoffer videre til Europa med kurerer. Ifølge UNODC antages 50 tons kokain fra Andes-bjergene årligt gennem Vestafrika, herunder også Ghana, at nå Europa det sælges til en samlet værdi af 2 mia. dollars. Men også andre farlige stoffer indgår i den transnationale kriminalitet fra Nigeria kommer således store mængder methamphetamin. Den antages at blive viderebefordret/ forhandlet af omkr kurerer med henblik på det østafrikanske marked. De sanktioner, Sikkerhedsrådet i 2005 iværksatte mod Sudan på grund af dets militære undertrykkelse i Darfurprovinsen, er blevet forlænget til februar 2014, nærmere betegnet mandatet for det 15 medlemmers panel, der er sat til at overvåge sanktionerne. Det skal så samarbejde med den blandede mission, FN og Den Afrikanske Union (AU) har nedsat for Darfur (UNAMID). Den såkaldte fredsproces i Darfur hindres fortsat af væbnede overgreb fra person med Khartoum-regeringens støtte. FN-missionen i Burundi (BNUB) forlænges til februar 2014 i et forsøg på at bekæmpe korruption og sikre den fri forsamlings- og foreningsfrihed forud for parlamentsvalg i Der skal fremdeles gøres en stor indsats for at betrygge menneskerettighederne, herunder bekæmpe politisk motiverede drab og opklaringen af disse, behandlingen af indsatte, herunder mishandling og endog tortur. Denne mission blev oprettet i 2006 for at få udsonet tutsier og hutuer, efter at hundredetusinder var blevet dræbt gennem flere årtier. Senegal har nu åbnet retssag mod Tchads tidligere præsident Senegal har nu indledt retssagen mod Tchads tidligere præsident Hissène Habré, der er tiltalt for ansvaret for etnisk udrensning, tortur og drab på alt i alt mennesker, mens han var ørkenstatens diktator. Han havde dengang politisk støtte fra bl.a. USA og Frankrig, der så ham som et bolværk mod Libyens diktator Moamar Gadaffi. Nu er disse to lande blandt flere andre (Belgien, Luxembourg og EU) bidragyder til sagens samlede budget på 7,4 mio. euro. Nogle flygtninge fra Tchad med eksil i Belgien fik rejst denne sag med støtte i belgisk lovgivning og den internationale anti-torturkonvention. En belgisk begæring om udlevering af Habré, der har opholdt sig i Senegal siden 2000, blev afvist med et påfølgende løfte fra Senegal om selv at indlede retsforfølgning af eksdiktatoren. Valutafonden truer Argentina med eksklusion fra fonden Den Internatonale Valutafond (IMF) har truet Argentina med sanktioner, evt. helt udelukkelse fra fonden, hvis det ikke fremkommer med en ordentlig inflationsstatistik inden september. Landet har så lovet at have udarbejdet en nyt inflationsindex til oktober. Desuden er priserne på varer i supermarkeder blevet fastfrosset i to måneder. Det er første gang, at en stat har modtaget en sådan reprimande, siden reglerne for statistiske indberetninger til IMF blev skærpet i

14 Flest domme i sager mod Rusland ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg afsagde i 2012 knap 1100 domme og traf i alt 1800 afgørelser, mens klagesager, indbragt for domstolen, blev afvist af formelle grunde. Flest domme vedrørte Rusland (122), fulgt af Tyrkiet (117), I langt de fleste domme er der tale om overtrædelser af bestemmelserne i den europæiske menneskerettighedskonvention af Domstolen er oplivet ved antallet af verserende sager: , eftersom det repræsenterer en 16 pct.s reduktion sammenlignet med Det er første gang siden den nuværende domstol, bestående af fuldtidsbeskæftigede dommer siden 1998 har kunnet konstatere en nedgang i sager under ekspedition. Det skyldes en ny procedure, som fordrer færre dommere til førstebehandlingen af indkomne sager. Mindre pirateri i Aden-bugten Der var kun 36 piratangreb på skibe i Aden-bugten i 2012, oplyser Den Europæiske Unions anti-pirat-styrke EU NAVFOR. Hertil skal lægges 73 mistænkelige tilfælde, hvorunder skibsbesætninger har registreret fartøjer, som vakte mistanke, men måske blot var fiskerbåde. Det var et betydeligt fald sammenlignet med 2011, hvor 176 skibe blev angrebet. Kun fem skibe blev sidste år kapret mod 25 i 2011 og 27 i Siden pirateriet virkelig tog fat i denne bugt i 2008 har en stribe lande gået sammen om at bekæmpe det en såkaldt beskyttet rute mellem Somalia og Yemen patruljeres hele tiden af krigsskibe fra USA, Frankrig, Indien og Australien, hvortil kommer nationale flotiller, herunder fra Rusland, Kina og Danmark. De gennemsejlende skibe er efterhånden bedre rustet til at modstå piratangreb, en del har bevæbnede vagter om bord. Det risikable i disse forehavender illustreres af den aktuelle krise mellem Italien og Indien, foranlediget af nedskydningen af to indiske fiskere, der antoges at være pirater. To italienske flådeofficerer om bord på et italiensk handelsfartøj blev efterfølgende tiltalt for manddrab ved indiske domstole. Mod løfte om at vende tilbage til Indien fik de lov til at tage til Italien for at stemme ved et parlamentsvalg. Et håb om alligevel at blive i Italien svandt, da Indien tilbageholdt den italienske ambassadør for at gennemtvinge retssagen mod flådeofficererne i Indien. Under alt postyret valgte den italienske udenrigsminister at tage sin afsked. Men nu går sagen sin gang. Beskeden godtgørelse til FN-medarbejder, der fik ørene i maskinen Den amerikanske diplomat og tidligere FN-udsending til Kosovo James Wasserstrom (omtalt i GLOBAL okt. 2012), som blev afskediget efter at han havde afdækket lyssky forbindelser mellem FN og offentlige værker i Kosovo, er blevet tilbudt en kompensation på dollars af FN s Tvistemålstribunal. Det ringe beløb sender et dårligt signal til andre whistleblowers, udtaler Wasserstrom, der i dag arbejder ved den amerikanske ambassade i Kabul. Afgørelsen vil muligvis blive indbragt for FN-Tvistemålstribunalets appelinstans. Wasserstrom havde overopsynet med offentlige virksomheder og deres køb gennem FN-systemet i en periode hvor den oprindeligt serbiske provins Kosovo administreredes direkte af FN. BØGER Spændende lærebog til gymnasiet om fredens vanskelige vilkår Henrik Døcker: Den skrøbelige fred. Det internationale samfund og retsstaten fra 1900 til i dag, 129 sider, Frydenlund Af Erik André Andersen, ph.d., cand. scient., seniorforsker, Institut for Menneskerettigheder B ogen handler i en lidt anden og bredere formulering, end den i øvrigt velvalgte titel, om freden og dens institutioner gennem de sidste 150 år og det gør den glimrende, velstruktureret og pædagogisk. Stoffet er stort og kompliceret, men beskrives gennem 15 korte kapitler med illustrationer i form af mange fotos og fire kort samt en enkelt fi gur. Dertil portrætskitser af 13 historiske personer med betydning for freden, heriblandt ni vindere af Nobels fredspris. Udgangspunktet tages meget passende i den schweiziske forretningsmand Henry Dunants oplevelser på slagmarken ved Solferino i Italien 1859, hvilket førte til grundlæggelsen af Røde Kors, den humanitære folkeret og Genève-konventionerne, eller med andre ord: krigens ret (jus in bello). Der næst tages fat på det andet aspekt vedrørende krigsførelse, nemlig forsøgene på at regu- 14

15 lere staters adfærd før krigenes udbrud, ja helst at forhindre krigene i at bryde ud, og hvornår staterne undtagelsesvis har lov til at bruge våbenmagt (jus ad bellum). Det behandles gennem en fremstilling af Folkeforbundet og senere FN, samt de straffeforanstaltninger over for de ansvarlige, der i folkeretten er gennemført i form af internationale straffetribunaler og domstole, ikke mindst Den Internationale Straffedomstol, som trådte i kraft i Men fortællingen breder sig ud over mange andre aspekter ved freden end de juridiske og folkeretlige. Bogen er således også en historiefortælling om det 20. århundredes internationale politik, og selv om man mærker Henrik Døckers store fortællelyst om historiske emner, holder han kendt som flittig bidragyder til GLOBAL og dets forgængerblade gennem mange årtier sig til den valgte synsvinkel, nemlig at fokusere på freden og de mange sten, der ligger på vejen for en holdbar og vedvarende fred samt de stadige trusler mod den. Efter de indledende kapitler kommer FN og begivenheder i FN s levetid mere og mere i fokus. Kapitlerne omhandler bl.a. menneskerettigheder, national selvbestemmelse, fredsbevarende styrker, eksempler på internationale krige og borgerkrige, velfærdens og fattigdommens betydning for fred, flygtninge og statsløse, internationale sanktioner, terrorbalancen under den kolde krig samt nutidens terrorisme. Der afsluttes med en kort drøftelse af muligheder for at forebygge krig. Hele fremstillingen er baseret på forfatterens store viden og er yderst saglig og afbalanceret, hvilket så sandelig er en dyd i betragtning af, at alle emnerne og kapitlerne er gennemsyret af politiske konflikter og interessemodsætninger. Fremstillingen lægger endvidere stor vægt på det pædagogiske, navnlig et korrekt og velformuleret dansk uden anvendelse af overflødige fremmedord. Mange ord og betegnelser vedhæftes en kort forklaring, og der er oven i købet en ordliste bag i bogen. Nogle gange er der en ordforklaring både i teksten og bag i bogen (eksempel: responsum, s. 83). Bogen har gymnasielever og lærere som målgruppe, og for at understøtte bogens tiltænkte rolle som lærebog og arbejdsredskab er der efter hvert kapitel formuleret nogle arbejdsspørgsmål, dels med henblik på god gammeldags indlæring (Hvem var?, Hvad skete?), og dels med henblik på diskussion. Bogen understøtter med sin nuancerede fremstilling mulighederne for diskussion, selv om fremstillingen af gode grunde indenfor de valgte rammer ikke kan være særlig dybtgående. Ligeledes er der et afsnit bag i bogen med henvisninger til kildetekster til hvert af kapitlerne og link til en hjemmeside, hvor teksterne findes (www.his2rie.dk), i alt 29 tekster især vedrørende internationale konventioner, traktater, statutter og erklæringer. Endvidere er der en liste med anvendt litteratur samt forslag til videre læsning.bogen er gennemarbejdet, også med hensyn til mange krydsreferencer mellem kapitlerne. Der er, så vidt jeg kan se, ikke mange fejl. Der er nok ikke mange læsere, der vil hæfte sig ved, at den italienske Kong Victor Emanuel III i virkeligheden skal være Kong Victor Emanuel II (s. 13). På det geografiske område kan nævnes, at Namibia tidligere hed Sydvestafrika, ikke Nordvestafrika (s. 69), og at Tjekkoslovakiet er for langt i østlig retning på kortet s. 33, idet landet blev forkortet i den østlige ende efter 2. verdenskrig. Antallet af dræbte tutsier i Rwanda var omkring , nogenlunde det samme antal mennesker, som skulle omkomme i Srebrenica et år senere. (s ). Her er der kommet et par nuller for meget med for Srebrenicas vedkommende. Som forfatteren selv anfører (s. 86), blev der dræbt omkring 8000 mænd og drenge i Srebrenica. En ekstra korrekturlæsning ville have været på sin plads. Der er fire kort i bogen, som viser Europa i 1914 før 1. verdenskrig og i 1920 efter Versailles-traktaten (s ) samt i 1928 og i 1946 før og efter 2. verdenskrig (s ). Desværre er landegrænserne, som jo er hele pointen ved at vise disse kort, meget utydelige. Desuden kunne man godt bringe i det mindste ét Europakort mere, nemlig efter kommunismens fald i , hvor mange nye lande opstår eller genopstår. For at komme lidt væk fra det eurocentrerede kunne man eventuelt også bringe nogle kort, der viser kolonihistorien i Afrika og Asien. Det ville ikke gøre bogen mere omfangsrig, for der er en hel del blanke eller næsten blanke sider af hensyn til, at nye kapitler starter på en højre side (f.eks. s ). I det omfangsrige materiale, der ligger til grund for denne bog, kunne forfatteren også have valgt anderledes, men han har truffet mange rigtige valg og belyser fredens problemer på en glimrende, omfattende og nuanceret måde. Blandt bogens historiske fredspersoner, som er blevet portrætteret særskilt, kunne man f.eks. have tilføjet Mikhail Gorbatjov, som trods mange problemer og stor modstand holdt den sovjetiske reformproces i gang og bevirkede, at kupforsøget, da det kom i august 1991, var for sent, og dermed sikrede en fredelig afvikling af sovjetkommunismen. Ikke helt dårligt. 15 I forhold til u-landsproblematikken og velfærdens/ fattigdommens betydning for freden (kapitel 11: Fred gennem velfærd), herunder de voksende økonomiske uligheder og bistandspolitikkens forsøg på at afhjælpe fattigdommen, kunne man eventuelt også behandle de store værdioverførsler, der mere eller mindre skjult foregår ud af u-landene, f.eks. i form af skatteunddragelse og skattely. Det er en problemstilling, der i voksende grad tiltrækker sig international opmærksomhed både blandt politikere og forskere. Alt i alt må man håbe, at Den skrøbelige fred kommer vidt ud i gymnasiet. De læsere, som allerede er bekendt med stoffet, bør anbefale bogen til deres børn og børnebørn. Der er i tilgift også megen almen dannelse og viden indeholdt i denne bog.

16 Henrik Døcker anmelder Her får du Henrik Døckers seneste anmeldelser. For at læse dem i deres helhed, kan du finde dem på vores hjemmeside: Du kan også klikke lige her LÆS MERE lan Pappe: Den etniske udrensning af Palæstina, 329 sider, Klim Den israelsk-fødte historiker Ilan Pappe er en modig mand. Pappe, der i en årrække var docent i statskundskab i Jaffa i Israel og siden 2007 har været professor i historie i Exeter, England, påpeger, at den nye stat Israels såkaldte uafhængighedskrig umiddelbart efter uafhængighedsproklamationen i 1948 ville være blevet kaldt etnisk udrensning, hvis den havde fundet sted i det 21. århundrede. Europas jøder, der havde lidt så ubeskriveligt under nazismens massemord, blev tilbudt det britiske mandatområde Palæstina, mens halvdelen af den daværende befolkning, araberne, i forfærdende omfang blev drevet ud. Det er stof til eftertanke. Fra flygtningelejren Jalazone på Vestbredden i 1949, hvor den blev oprettet. Flygtningelejren eksisterer stadig i dag UN Photo/ AW Jan Jakob Floryan: Pladser og politik Øjenvidne til Østeuropas befrielse, 281 sider, Peter la Cours Forlag At fokusere på storbyernes pladser for ligesom at materialisere de folkelige rørelser er en god idé, for det var her, at folket i de central- og østeuropæiske hovedstæder manifesterede deres opgør med magthaverne igennem rædslernes århundrede 1900-tallet. Jesper Clemmensen: Flugtrute Østersøen, 368 sider, Gyldendal Journalist Jesper Clemmensen har i denne bog afdækket det vældige drama, der afspilledes under østtyskeres forsøg på via Østersøen at nå friheden fra det diktatur, de levede under i DDR De stilede mod Gedser Rev Fyrskib, men nogle af dem druknede, andre blev opbragt af østtyske patruljefartøjer. Med andre ord en flugt på liv og død. Mikael Busch: Knud og Vera et Stasi-drama, 347 sider, Peoples Press Da Berlinmuren faldt, og Jerntæppet gik op i 1989/90, afsløredes megen råddenskab, som mange ikke havde haft fantasi til at forestille sig. Vera Wollenberger var en modig aktivist, som blev grebet af den bølge af frihedstrang, som skyllede hen over jerntæppelandene. Hun var med i den såkaldte Berufsverbotgruppe der såmænd også omfattede hendes mand, som var Stasi-agent. Anna Funder: Stasiland Scener bag muren, 342 sider, Gyldendal Pocket Anna Funders bog kan opfattes som en appel til alle, der, opslugt af FN s menneskerettigheder, og alt hvad dertil hører, har svært ved at udstrække tolerance til mennesker, som vel vidende om eksistensen af disse menneskerettigheder har været villige redskaber for et tyranni. En appel om at forsøge at forstå, hvordan mennesker generelt er et produkt af deres omgivelser, af opdragelse, af deres familie og ikke mindst af deres beskæftigelsesmuligheder i samfundet. Det var ingen overdrivelse at Østtyskland borgere kom fra asken i ilden fra det nazistiske til det kommunistiske diktatur. Det er mageløst afdækket i Funders bog. 16

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE

NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE NÅR KVINDER STÅR SAMMEN OG BLIVER STÆRKE KVINDER FÅR HJÆLP TIL AT BLIVE HØRT Tvangsægteskaber. Børneægteskaber. Vold. Sex uden samtykke. Uønsket graviditet. Mangel på adgang til prævention og sikre aborter.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Indhold. Forord 11 DEL I 13

Indhold. Forord 11 DEL I 13 Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Tema: Seksårige kan dømmes i USA

Tema: Seksårige kan dømmes i USA Side 1 af 5 Tema: Seksårige kan dømmes i USA Fredag d. 16. jan. 2009 kl. 10:22 af Peter Thorupfor TV 2 Nyhederne (opd. d. 16/1 2009; 10:22) Mordet på James Bulger har fået stor betydningen for kursen over

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0424 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.6.2004 KOM(2004) 424 endelig. Forslag til RÅDETS FORORDNING om fastsættelse af de justeringskoefficienter,

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør

DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør DEN NY VERDEN 2008:2 Internationale retsopgør 1 Erik André Andersen og Cecilie Felicia Stokholm Banke Internationale retsopgør I december 2008 kan man fejre 60-års jubilæum for to vigtige begivenheder

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Forsvarsministerens tale om Dansk forsvars internationale rolle i relation til menneskerettigheder Søndag den 1. maj 2005 på Amnesty International s landsmøde. Jeg vil gerne indlede med at sige tak til

Læs mere

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like

The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 2002/0052(COD) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udvikling

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet

Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet Til punkt 5 Orientering om arbejdet med forslag til principprogram for FN-forbundet -- til videre bearbejdning i landsmødeperioden 2014-2016 FN blev ikke skabt for at føre menneskeheden i himmelen, men

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om vold mod kvinder i Indien (2013/2512(RSP))

Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om vold mod kvinder i Indien (2013/2512(RSP)) P7_TA(2013)0031 Vold mod kvinder i Indien Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2013 om vold mod kvinder i Indien (2013/2512(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015

Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,

Læs mere

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE

Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet

Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen Sådan arbejder jeg i Europa-Parlamentet Anne E. og Transportkommissær Barrot til første spadestik til den sikre rasteplads i Valenciennes. I baggrunden: Europæiske transportarbejdere. Min

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere