Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handlingsplan. for regeringens indsats i perioden 2003-2005 mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. 15."

Transkript

1 _Handlingsplan_omslag 11/08/03 14:26 Side 1 Handlingsplan for regeringens indsats i perioden mod tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber 15. august 2003 Regeringen

2 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 1 Forord Med denne handlingsplan sender regeringen et kraftigt signal: Det kan ikke accepteres, at unge tvinges eller presses ind i et ægteskab mod deres vilje. Det er afgørende, at værdier som det frie valg, beskyttelse af den enkelte og ligestilling mellem kvinder og mænd respekteres. Et demokratisk samfund bygger på den personlige frihed. Det betyder, at alle unge, uanset etnisk tilhørsforhold, skal have mulighed for selv at vælge deres ægtefælle. De sidste mange års erfaringer med arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber viser, at der er behov for nye strategier på det sociale område og på integrationsområdet for at forebygge endnu flere ulykkelige skæbner. Ifølge de danske kvindekrisecentre er 51,6 % af de kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der henvender sig til krisecentrene, familiesammenførte kvinder (LOKK s årsrapport fra 2002). Denne problematik bliver en af de store udfordringer for integrationsprocessen fremover. Vi er nødsaget til at sætte problemstillingen omkring tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber på dagsordenen. Vi må blive bedre til at hjælpe de unge, der ikke vil giftes med en fjern slægtning eller en person fra forældrenes oprindelsesland mod deres vilje. Handlingsplanen indeholder 21 initiativer, der har til formål: At forhindre tvangsægteskaber. At modvirke ulykkelige familiesammenføringer på baggrund af arrangerede ægteskaber. At bidrage til en bedre integration og øget ligestilling mellem kønnene. At bidrage til at sætte øget fokus på etniske minoritetsunges ægteskabelige problemstillinger i Danmark. At få formidlet viden om indsatsområderne til alle, der er i kontakt med etniske minoriteter f.eks. læger, socialarbejdere, sundhedsplejerske, lærere, pædagoger m.fl. Skolelærere, pædagoger og sagsbehandlere i Danmark gør et kæmpe stykke arbejde for at få integreret de unge fra etniske minoriteter i det danske samfund. De får lært sproget og mange andre sociale og kulturelle koder, der kræves for at klare sig her. Problemet er, at de involverede mennesker efter mange års arbejde kan se det hele falde på gulvet, enten efter et længere ufrivilligt ophold for især pigerne i oprindelseslandet eller hvis de unge bliver taget ud af folkeskolen og placeret i en af de etniske friskoler. Det sker oftest, når de i forældrenes øjne er blevet for danske og derfor skal til oprindelseslandet på enten en genopdragelsestur eller gøres klar til et eventuelt bryllup. 1

3 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 2 Indsatsen mod tvangsægteskaber berører således alle aspekter af integrationen af etniske minoriteter i Danmark. Det gælder om, at danskerne slipper deres berøringsangst og angsten for, at det måske er de etniske minoriteters religion og kultur, der dikterer tvangsægteskaber. Man kan sagtens respektere andre menneskers religion og kultur og samtidig stille krav og arbejde for at forhindre tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, der fører til ulykkelige familiesammenføringer. Bertel Haarder Henriette Kjær 2

4 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 3 Arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber Baggrund I store dele af verden er arrangerede ægteskaber almindelige. Familie og slægt er i højere grad end i de vestlige lande den enkeltes sikkerhedsnet, og familiens støtte er afgørende for den enkeltes eksistens og levevilkår. Valget af ægtefælle bliver derfor et kollektivt anliggende frem for den enkeltes valg. Den tradition er bragt med til Danmark, og blandt nogle grupper af indvandrere og flygtninge er det almindeligt, at familie og slægt arrangerer ægteskaber. Typisk vil det være forældrene, der foreslår ægteskabskandidater. Der er forskellige varianter af, hvor stor indflydelse de kommende ægtefæller selv har, og hvor meget forældrene bestemmer. Nogle unge med anden etnisk baggrund end dansk har overladt det til familien både at finde og vælge deres ægtefælle og har dermed givet afkald på deres ret til selv at bestemme. For unge med minoritetsbaggrund i Danmark, der skal giftes med en person fra forældrenes hjemland, er problemet, at de bindes ind i en familiestruktur, som ikke giver dem den frihed til personlig udfoldelse, som de kender fra deres danske kammerater. De unge efterkommere af indvandrere har et mere indgående kendskab til den danske kultur end deres forældre og ældre slægtninge. Deres skolegang og danske venner giver dem nogle andre forventninger til fremtiden, end deres forældre har haft. Særligt pigerne er i risiko for at komme i konflikt med forældrene, da kvinders bevægelsesfrihed og selvbestemmelse traditionelt set er langt mindre end mænds. Forældrenes ønske om at arrangere de unges ægteskab eller vælge ægtefælle kan være udtryk for et ønske om at fastholde de unge i et ægteskabsmønster og en kultur, de selv kender. Et tvangsægteskab kan blive reaktionen på en længerevarende generations- og kulturkonflikt. Når traditioner og familiehensyn kolliderer med de unges ønsker, kan det resultere i, at der lægges stærkt pres på de unge til enten at opgive en forelskelse eller indgå et ægteskab. Ægteskabet er således ikke længere udtryk for en frivillig og selvvalgt handling. I følge dansk lovgivning er det ikke tilladt at tvinge nogen til at indgå ægteskab, og ægteskabet kan ophæves, hvis sagen bringes for en domstol. Der er tale om et tvangsægteskab, hvis blot den ene part oplever, at han eller hun er blevet udsat for tvang eller pres, således at der ikke har været tale om et reelt valg. Der kan være tale om trusler, fysisk vold eller psykisk pres til at indgå det ægteskab forældrene ønsker. Der er derfor brug for information til både forældregenerationen og de unge samt for rådgivning og væresteder. 3

5 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 4 I ægteskaber mellem nærtbeslægtede er der en større risiko for fødsel af et barn med en alvorlig medfødt sygdom, udviklingsdefekt, mentalt handicap m.v. I en vesteuropæisk fødselsårgang fødes knap 2,5 % af børnene med en behandlings- eller plejekrævende arvelig lidelse, mens risikoen er 2 gange større for børn af nærtbeslægtede forældre. Risikoen er endnu større, hvis også forældre og bedsteforældre er nærtbeslægtede. Omfang Forskellige rådgivningsinstanser og kvindekrisecentre modtager løbende henvendelser fra unge, der søger hjælp eller rådgivning. De kan for eksempel være under pres for at indgå ægteskab, eller også er de allerede blevet gift mod deres vilje. De kan være udsat for trusler om vold, fordi de vil bryde ud af et ægteskab. Der er gennem de seneste år sket en stigning i antallet af kvinder fra etniske minoriteter, som henvender sig til krisecentrene. Der foreligger ikke en samlet statistisk oversigt over mønstre for ægteskabsindgåelse blandt etniske minoriteter i Danmark, men spørgsmålet om tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber behandles i flere undersøgelser. Afgrænsningen af de to ægteskabsformer er vanskelig at foretage, og der er brug for mere viden om problemets karakter og omfang. Der er derfor allerede igangsat en større undersøgelse om pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter i Danmark En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at blandt unge nydanskere med tyrkisk baggrund blev 91 % gift med en ægtefælle fra hjemlandet. Tallene for personer med baggrund fra Eksjugoslavien er for kvinder 57 % og for mænd 67 %, og fra Pakistan 88 % for kvinder og 78 % for mænd. En mindre gruppe (under 10 %) blev gift med en af samme etniske baggrund bosiddende i Danmark. Fra Garbi Schmidt og Vibeke Jakobsen, 20 år efter, Socialforskningsinstituttet. 4

6 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 5 Handlingsplanens mål og indhold I Danmark er det almindeligt, at unge selv vælger deres ægtefælle og indgår ægteskab på baggrund af et kærlighedsforhold. Nogle etniske minoriteter i Danmark følger fortsat det tidligere hjemlands traditionelle fremgangsmåde, hvor forældrene vælger den unges ægtefælle. De arrangerede ægteskaber kan give anledning til alvorlige generationsproblemer, fordi de unge i stigende grad bliver integreret i det danske samfund og derfor selv vil vælge, hvem de skal giftes med. Forældrenes reaktion kan være at lægge et stærkt pres på de unge eller true med at afbryde kontakten til dem. Traditionen for at arrangere ægteskaber er i strid med den enkeltes ret til frit at finde og vælge, hvem han/hun vil giftes med. Med denne handlingsplan ønsker regeringen at forebygge brugen af tvang og fremme selvvalgte ægteskaber blandt unge kvinder og mænd fra etniske minoriteter. Regeringens mål er: at ændre holdninger, så alle unge selv får mulighed for at vælge deres ægtefælle at støtte og hjælpe unge, der udsættes for pres og tvang i forbindelse med ægteskab at styrke myndighedernes forebyggende indsats at styrke samarbejdet mellem private og offentlige organisationer at bidrage til en effektiv integrationsindsats og øget ligestilling mellem kønnene. Vi skal ikke undskylde undertrykkende familiemønstre med kultur Regeringens vision og strategier for bedre integration, juni En mangfoldig indsats For at løfte opgaven skal der sættes ind på mange fronter. Den konkrete indsats fokuserer derfor både på forebyggende og holdningsændrende initiativer samt på krisehjælp til de unge, der kommer i klemme. Handlingsplanen har herudover til formål at følge op på og supplere de initiativer, der er iværksat som følge af satspuljepartiernes beslutning om, at en del af satspuljemidlerne skal gå til en styrket indsats mod tvangsægteskaber og familierelateret vold blandt etniske minoriteter. For at nå målgruppen for indsatsen: etniske unge minoriteter fra kulturer med arrangerede ægteskaber og deres forældre, skal information, dialog og samarbejde styrkes. Man ændrer ikke årelange traditioner ved at udgive en enkelt pjece. Derfor skal information om rettigheder og muligheder for hjælp også bl.a. foregå ved at udarbejde undervisningsmateriale, i ungdomsblade, på nettet og i en direkte dialog på skoler og i klubber elementer, der vil indgå i en landsdækkende oplysningsindsats i foråret Råd og støtte er et andet væsentligt element. For at styrke den personlige og individuelle 5

7 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 6 rådgivning oprettes en uafhængig hotline. Desuden vil netværksdannelse og foreningsaktivitet specielt for kvinder/piger blive støttet. Denne handlingsplan har imidlertid også en anden målgruppe, nemlig de fagfolk, der møder de unge, som er i krise: sundhedspersonale, lærere, socialarbejdere, sagsbehandlere m.fl. De skal have en viden om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. De skal lære at læse signaler fra de unge, der udsættes for direkte eller indirekte tvang, de skal kunne arbejde med mægling og konfliktløsning mellem generationerne og de skal vide, hvor der kan hentes hjælp. For at styrke og kvalificere indsatsen skal der udarbejdes en vejledning om, hvordan sager om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber kan håndteres, informationen til kommunerne om den landsdækkende etniske konsulenttjeneste skal styrkes, kendskabet til en internetbaseret værktøjskasse skal udbredes, og der skal afholdes landsdækkende kurser og seminarer for at styrke fagfolkenes viden og kompetence. Den forebyggende indsats er afgørende for at skabe forandringer, men der skal også tages hånd om de unge, hvis det forebyggende arbejde ikke lykkes, og de bliver nødt til at forlade deres familier. Specielt de unge kvinder bliver ramt hårdt. For dem vil der derfor bliver oprettet et specielt bosted, der også skal være i stand til at hjælpe kvinderne videre med uddannelse og arbejde. Der vil blive sat fokus på at hjælpe de kvinder videre, der har opholdt sig på krisecentre, og der vil blive givet støtte til at oprette netværk blandt de unge, der har brudt med deres familier. En særlig del af informationsindsatsen skal være at oplyse om muligheden for at få hjælp på de danske ambassader og konsulater, hvis man er ved at blive eller er blevet tvangsgift i udlandet. Arbejdet med at forhindre arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber i Danmark er nyt. Det har været muligt at hente inspiration til arbejdet i andre europæiske lande, i de etniske minoriteters foreninger og blandt forskere og sektorforskningsinstitutioner. Det er imidlertid vigtigt, at der forskes og samles mere viden, både om omfanget af problemet og hvordan det kan løses. Jo mere viden, jo mere målrettet kan indsatsen blive. Handlingsplanens sidste element er derfor støtte til forskning og vidensindsamling. Allerede i juni 2002 tog regeringen lovgivningsinitiativer for at øge indsatsen mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Bl.a. blev udlændingeloven og ægteskabsloven ændret, så alderskravet blev forhøjet fra 18 til 24 år i forbindelse med ægtefællesammenføringer. Det blev desuden vedtaget, at der som altovervejende udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til familiesammenføring, hvis det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. De ændrede regler har allerede vist sig at have en stor effekt, og der er derfor ikke taget nye lovgivningsinitiativer i forbindelse med denne handlingsplan. 6

8 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 7 Handlingsplanens indsatsområder er: Information Dialog og samarbejde Rådgivning En forstærket kommunal indsats Pigeklubber Opfølgning Botilbud Forskning og dokumentation Indsatsområder Der har igennem de seneste år været gjort en indsats for at støtte de unge med minoritetsbaggrund, der har været udsat for pres og tvang i forbindelse med ægteskab. Både i privat og offentligt regi har der været etableret rådgivninger, og en række NGO er har fået økonomisk støtte til konkrete projekter. En række af disse initiativer er finansieret gennem satspuljen. Puljen vedrørende bekæmpelse af tvangsægteskaber administreres af Integrationsministeriet, som inddrager relevante samarbejdspartnere, eksempelvis andre ministerier og organisationer. Den fremtidige indsats skal fokusere både på forebyggelse og information samt rådgivning og krisehjælp til unge med anden etnisk baggrund end dansk. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) er bevilget midler til start af en landsdækkende professionel udrykningstjeneste af rådgivere, som tilbyder kommunerne gratis konsulentrådgivning i konkrete sager vedrørende tvangsægteskaber og tvangslignende ægteskaber. Information Unge med anden etnisk baggrund end dansk har behov for information om deres rettigheder og om, hvor de kan finde råd og vejledning, hvis de bliver udsat for pres eller tvang i forbindelse med ægteskab. Antallet af ansøgninger om familiesammenføring fra personer under 24 år er fortsat meget højt og viser, at der er behov for målrettet information om reglen blandt de unge og deres forældre. Det er også vigtigt, at fagfolk, der arbejder med området, og folk som kommer i kontakt med de unge, kan finde relevant information om, hvordan den unge bedst hjælpes. Det kan være både information om, hvordan man selv kan hjælpe, og hvor man kan henvise de unge til. Der udarbejdes en pjece med målrettet information til unge med etnisk minoritetsbaggrund og en anden pjece til deres forældre om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Pjecen udarbejdes på 7

9 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 8 flere sprog. Pjecen vil blive suppleret med information i ungdomsblade, udarbejdelse af undervisningsmateriale, små kort med et telefonnummer på, information på internettet m.m. I det nævnte informationsmateriale til de unge og deres forældre vil der indgå oplysninger om 24-årsreglen og dens betydning for mulighederne for familiesammenføring. Lærere, socialarbejdere og andre, der er i berøring med problemstillingen vedrørende tvangsægteskaber vil blive informeret om, hvor de kan henvise de unge til. Oplysningerne herom kan fremgå af relevante fagblade, på hjemmesider m.m. Der vil blive udgivet bøger og andet materiale, der kan anvendes til undervisning og efteruddannelse af for eksempel lærere, socialrådgivere og politifolk. Dialog og samarbejde Det er vigtigt, at der skabes forståelse mellem de unge og deres forældre, og der skal ligeledes være mulighed for at få startet diskussioner blandt kvinderne i de etniske minoriteter både om tvangsægteskaber og valg af ægtefælle, men også bredere om kønsroller og kvinders ligestilling. Desuden skal forståelsen mellem de etniske minoriteter og det omgivende samfund fremmes. En sådan forståelse vil også på længere sigt give mulighed for holdningsændringer. Initiativer og projekter, som stimulerer debat og holdningsændringer, prioriteres derfor højt. Der igangsættes foredragsvirksomhed, hvor der diskuteres og oplyses om kvinders rettigheder og sættes fokus på generations- og kulturkløfter. Der sættes fokus på initiativer til styrkelse af dialog og fælles forståelse. Projekter omhandlende netværksdannelse og foreningsaktiviteter for kvinder støttes. Støtten til dannelsen af foreninger kan blandt andet bestå af hjælp til at finde et egnet mødelokale, udarbejdelse af vedtægter, afholdelse af generalforsamling m.m. Støtte til dannelse af netværk foreningerne og kvinderne imellem støttes også. Kommunerne opfordres til, at der hvor det findes hensigtsmæssigt og hvor den unge selv ønsker det arbejdes professionelt med mægling og konfliktløsning i arbejdet med familien, så den unge fortsat kan have kontakt med sin familie. Der afholdes seminar til opkvalificering af fagfolk omhandlende mægling. Der vil hvert halve år blive afholdt et erfaringsseminar med deltagelse af involverede aktører til udveksling af erfaringer, information og forslag til nye initiativer for at styrke og forbedre arbejdet på området. 8

10 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 9 Rådet for Etniske Minoriteter mener, at mægling er et nøgleord i arbejdet med at bekæmpe tvangsægteskaber. Erfaringer viser, at de unge har svært ved at håndtere brud med familien, fordi de er vant til at leve i tætte familierelationer. Mægling kan kun finde sted, når der ikke er tale om en egentlig krisesituation, og når alle parterne er indstillet på at forsøge mægling. Forældre vil have en pige på 20 år gift, hvilket hun ikke ønsker. De bliver ved med at præsentere hende for mulige ægtemænd, som hun afviser, og hun føler sig meget under pres for at acceptere ægteskab. Hun har selv en kæreste, som hendes familie har udøvet vold overfor. Hun frygter, at hendes liv er i fare, hvis hun trodser familiens ønsker. Eksempel fra Landsorganisation af Kvindekrisecentres rådgivning til fagfolk om tvangsgteskaber. Rådgivning De unge skal tilbydes en personlig og individuel rådgivning, hvis de udsættes for pres eller tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Mange unge har ikke lyst til at rette henvendelse til deres kommune, idet de frygter, at kommunen tager kontakt til deres forældre. Der etableres en uafhængig hotline, hvor de unge anonymt kan rette henvendelse til og modtage kvalificeret information og rådgivning. Ambassadernes indsats De unge, der under et ophold i udlandet er ved at blive tvangsgift, står i en særlig vanskelig situation, hvor der er brug for rådgivning. De har sjældent mulighed for at få fat i rådgivningstilbud, og de kan have brug for hjælp til at komme hurtigt tilbage til Danmark. Her yder udenrigstjenesten bistand i det omfang, det er muligt. Det er derfor vigtigt at udbrede kendskabet til, at man i en sådan situation kan henvende sig og få hjælp på den danske ambassade eller konsulat i opholdslandet. I informationsindsatsen over for de unge skal denne mulighed derfor have speciel opmærksomhed. I informationsmaterialet til de unge og deres forældre vil der specielt indgå oplysninger om muligheden for at rette henvendelse til en eventuel dansk repræsentation det pågældende sted, hvis de unge befinder sig i udlandet i forbindelse med indgåelse af et tvangsægteskab. 9

11 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 10 Udenrigstjenesten yder bistand i tilfælde, hvor en dansk statsborger eller en person med fast bopæl i Danmark er ved at blive eller er blevet tvangsgift i udlandet, såfremt den forurettede person ønsker dette. Bistanden vil helt afhænge af de konkrete omstændigheder og kan - såfremt det skønnes hensigtsmæssigt - bestå af mægling i forhold til berørte personer i opholdslandet og bistand i forbindelse med hjemrejse til Danmark, herunder anskaffelse af fornøden rejselegitimation og hjemrejsebilletter samt anden praktisk bistand af forskellig karakter i forbindelse med hjemrejsen. Bistanden forudsætter ofte en pragmatisk tilgang under hensyntagen til de konkrete omstændigheder. Udenrigstjenesten kan dog ikke uden forudbetaling eller sikkerhedsstillelse afholde udgifter i forbindelse med sagen. En forstærket kommunal indsats Kommunerne skal have viden om, hvordan de skal behandle sager vedrørende unge, der vil bryde ud af tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, idet det ofte er kommunerne, der skal behandle de konkrete sager. Der udarbejdes en vejledning til kommunerne med løsningsmodeller, råd og inspiration til, hvordan de kan håndtere disse vanskelige sager. Alle kommuner skal have viden om den landsdækkende etniske konsulenttjeneste, der er støttet af regeringen, og som tilbyder gratis konsulentrådgivning i konkrete sager. Dette sker ved målrettet information til kommunerne. Landsorganisationen af Kvindekrisecentres internetbaserede værktøjskasse til kommunale sagsbehandlere opdateres løbende. Værktøjskassen indeholder vejledning, oplysninger om lovgrundlag og praksis, sikkerhedsprocedurer samt henvisninger til krisehjælp og andre steder, hvor den unge kan modtage yderligere støtte. Der vil blive afholdt kurser til opkvalificering af personer fra forskellige faggrupper, herunder kommunale sagsbehandlere. I Høje-Taastrup Kommune oplever vi, at antallet af sager vedrørende tvangsægteskaber hele tiden stiger. Sagerne er utroligt komplekse, og sagsbehandlerne har svært ved at håndtere disse typer af sager. Der er ingen nemme løsninger på disse sager. Sagerne er meget forskellige og kræver derfor også forskellige løsninger, som kun er mulige, hvis man på den ene side har et dybere kendskab til ofrenes og deres forældres kulturer, og på den anden side har nogle konkrete redskaber til at løse konflikter mellem mennesker. Løsningerne kræver både dialog mellem forvaltningen og familien samt vilje til kulturel fornyelse. Fra Høje-Taastrup Kommunes projektansøgning til Beredskab og kampagne mod tvangsægteskaber. 10

12 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 11 Pigeklubber En del piger med anden etnisk baggrund end dansk benytter sig ikke af de etablerede fritidstilbud. Mange af pigerne har, i modsætning til drengene med anden etnisk baggrund end dansk, forbud mod at forlade hjemmet uden opsyn og har behov for et værested, som kan accepteres af forældrene en pigeklub. Pigeklubber er vigtige for de unge piger, så de får et frirum, hvor de kan diskutere og finde råd og vejledning. Det er vigtigt for pigernes selvforståelse, så de har ressourcerne til på et senere tidspunkt at sige fra over for et eventuelt ufrivilligt ægteskab. Målet er, at forældrene skal acceptere, at pigerne benytter de samme fritidstilbud som andre unge. Etablering og drift af pigeklubber støttes. Klubberne opretter netværk til udveksling af erfaringer, afholdelse af fælles arrangementer, diskussion af fælles problemstillinger m.m. Pigerne skal have mulighed for i ungdomsskolens frirum at arbejde med egen selvtillid, selvværd og selvforståelse for derved at få mulighed for at træffe frie valg. De frie valg skal ikke kun gælde ægteskab, men også i høj grad alle andre væsentlige ting i en ung piges verden. Opfølgning Hvis de unge har måttet forlade deres familie og netværk, er det nødvendigt med opfølgning. De unge skal ikke stå alene, men hjælpes videre i bl.a. uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Der oprettes netværk og støtte til de unge, der har brudt med deres familie. Det kan være besøgsvenner, mentorordninger eller formaliserede netværk ledet af sagsbehandler fra kommune eller lign. Aktiviteter, der skal lette overgangen fra ophold på krisecenter til livet i samfundet, støttes. Det kan være kurser på ungdomsskolen, læsegrupper på biblioteket, efteruddannelse af medarbejdere, der holder kontakten med de unge m.m. Rådet for Etniske Minoriteter gør opmærksom på, at det er helt centralt, at de etniske minoritetspiger forbliver i uddannelsessystemet så længe som muligt. Uddannelse spiller en væsentlig rolle for etniske minoritetspigers styrke til at afvise tvangsægteskaber. Etniske minoritetspiger med højere uddannelse er således langt bedre rustet til at afvise tvangsægteskabssituationer end piger med en ringere uddannelse. Fra Sønderborg Kommunale Ungdomsskoles projektbeskrivelse om etablering af pigeklub. 11

13 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 12 Botilbud Unge, der som følge af konflikter med forældrene i forbindelse med tvangsægteskab, finder det nødvendigt at flytte fra familien, har et akut behov for et botilbud. Kvinder, der er fyldt 18 år, henvises til landets krisecentre, hvor man ofte ikke er rustet til at håndtere problemerne omkring tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, ligesom ophold på centrene kan være en voldsom oplevelse for de unge kvinder, der hidtil typisk har levet en meget beskyttet tilværelse. Der etableres krisecentre/botilbud for unge etniske piger/kvinder, der enten har indgået ægteskab under tvang eller er i fare for at blive udsat for tvangsægteskab/arrangeret ægteskab. Pigerne/kvinderne i målgruppen kan også have været udsat for vold eller trusler om vold, hvis de bryder ud af et ægteskab. Krisecentrene/botilbuddene skal være et tilbud til unge etniske piger/kvinder, som er på flugt fra familien på grund af vold eller trusler om samme blandt andet i forbindelse med pres for indgåelse af eller forbliven i et ægteskab. Pigerne/kvinderne skal selv kunne henvende sig eller henvises af myndighederne (politi, sociale myndigheder etc.). På grund af den alvor, der ofte præger disse konflikter mellem de unge kvinder og deres familie, vil sikkerheden for kvinderne og krisecentrets personale være i centrum. For denne gruppe kvinder kan volden og truslerne være af en meget grov karakter og i nogle tilfælde direkte livstruende. Krisecentrene/botilbuddene skal kunne give pigerne/kvinderne rådgivning og behandling, således at de bliver i stand til at leve et selvstændigt liv, om muligt med genetablering af kontakten til familien. Derudover skal pigerne under opholdet også støttes i at etablere et nyt bæredygtigt socialt netværk. Krisecentrene/botilbuddet skal kunne hjælpe til en bedre integration i den danske kultur og det danske samfund, eksempelvis i form af uddannelses- eller jobmæssig opbakning og hjælp til afklaring omkring fremtiden. Botilbuddet skal samtidig fungere som netværk for de unge. I Landsorganisationen af Kvindekrisecentres årsstatistik udgjorde kvinder fra etniske minoritetsgrupper i ,9 % af samtlige indflyttede (i alt 1935) på krisecentrene. Tallene omfatter både udenlandske kvinder, der har opnået statsborgerskab, og kvinder, der er indvandrere, asylansøgere, familiesammenførte eller flygtninge. 12

14 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 13 Forskning og dokumentation Det er vigtigt, at der forskes og samles mere viden på området; jo mere viden, man har om emnet, jo bedre og mere målrettet indsats, kan der gøres. Regeringen støtter forskning og vidensindsamling om problemets karakter og omfang. Socialforskningsinstituttet (SFI) er bevilget penge til en undersøgelse af pardannelsesmønstre blandt etniske minoriteter i Danmark. Undersøgelsen skal skabe større klarhed over hele den brede problemstilling, som tvangsægteskaber er. Undersøgelsen vil give et overblik over allerede gjorde erfaringer, betydningen af 24-årsreglen og tilknytningskravet samt bidrage til en opsamling af viden på området med henblik på effektivisering af den fremtidige indsats på området. Rapporten forventes færdig april

15 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 14 Lovgivning Både danske love og udenlandske konventioner tiltrådt af Danmark understreger retten til frit at vælge ægtefælle. For at ægteskabet kan være gyldigt, skal det indgås uden tvang. FN s kvindekonvention fastslår, at mænd og kvinder har samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at gifte sig med deres frie og uforbeholdne samtykke. I FN s konvention om ægteskab og FN s konvention om civile og politiske rettigheder understreges det også, at ægteskab kun må indgås med de to parters fulde og frie samtykke. Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, 1948: Artikel Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning. 2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke. FN s konvention om civile og politiske rettigheder, 1966: Artikel Familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse. 2. Giftefærdige mænds og kvinders ret til at indgå ægteskab og stifte familie skal anerkendes. 3. Intet ægteskab må indgås uden de vordende ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke. 4. De i denne konvention deltagende stater skal tage passende skridt til at sikre ægtefællernes ligestilling med hensyn til rettigheder og forpligtelser ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabet og ved dets opløsning. I tilfælde af ægteskabets opløsning skal der drages omsorg for fornøden beskyttelse af eventuelle børn. 14

16 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 15 FN s konvention om afskaffelse af diskrimination mod kvinder, 1979: Artikel De deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og skal, på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder, især sikre: a) samme ret til at indgå ægteskab; b) samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke ( ) Tvangsægteskaber er ifølge internationalt anerkendte menneskerettigheder forbudt, og det er de også ifølge den danske lovgivning. De almindelige regler i straffeloven om forbud mod at true andre til at gøre noget imod deres vilje gælder også i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Hvis et ægteskab indgås under tvang, er der ifølge ægteskabsloven mulighed for at få det omstødt. Straffelovens 260: Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som 1. ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, 2. ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår. Som led i regeringens øgede indsats mod tvangsægteskaber blev udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love ændret i juni 2002, således at der skete en generel forhøjelse af alderskravet fra 18 til 24 år i forbindelse med ægtefællesammenføring. Det betyder, at der som udgangspunkt kun kan gives opholdstilladelse til familiesammenføring, når begge ægtefæller er over 24 år. 15

17 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 16 Baggrunden for ændringen var, at jo ældre man er, desto bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab imod sin vilje. Formålet er at beskytte unge mod et pres i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Der blev endvidere vedtaget en ny generel bestemmelse, hvorefter der som altovervejende udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til familiesammenføring, hvis det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået efter begge parters ønske. På baggrund af data fra Danmarks Statistik har Integrationsministeriet lavet en undersøgelse af ægteskabsmønstre for forskellige aldersgrupper af udlændinge, der er bosat i Danmark. Analysen viser en klar tendens til, at alderen på vielsestidspunktet spiller en rolle for, hvorvidt både mandlige og kvindelige indvandrere og efterkommere bliver gift med en person bosat i udlandet eller en person bosat i Danmark. Blandt de årige kvindelige indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede tredjelande, der blev gift i 2001, blev 68 pct. gift med en person i udlandet, mens andelen blandt de årige var 62 pct. og 55 pct. blandt de årige. Blandt mænd i alderen år indgik 78 pct. ægteskab med en person bosat i udlandet, mens den tilsvarende andel blandt de årige og de årige var henholdsvis 65 pct. og 64 pct. Analysen vil blive offentliggjort i Årbog om udlændinge i Danmark i Danmark Status og udvikling. 16

18 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 17 Internationale erfaringer Regeringen har ved udarbejdelsen af handlingsplanen blandt andet inddraget initiativer i andre lande. Norge: Tvangsægteskaber har igennem længere tid været diskuteret og anerkendt som et alvorligt problem i Norge. Den norske regering udgav således i december 1998 en handlingsplan mod tvangsægteskaber. Barne- og familiedepartementet havde hovedansvaret for handlingsplanen, som indeholdt 40 tiltag dækkende et bredt spektrum af emner, herunder udarbejdelse af informationspjecer, krisehjælp, skolearbejde, internationalt samarbejde og forskning. Samtidig bad regeringen de etniske minoriteter og de religiøse ledere om selv at tage et ansvar, således at tvangsægteskaber ikke forekom. I Norge er det ved lov strafbart at tvinge nogen til at indgå ægteskab mod deres vilje, og dette kan straffes med indtil 3 års fængsel. Som del af handlingsplanen indgik en evaluering af tiltagene i handlingsplanen, som udkom i februar I foråret 2002 kom en Fornyet innsats mot tvangsekteskap, som var en videreførelse af handlingsplanen fra 1998 og indeholdt 30 nye tiltag mod tvangsægteskaber. Handlingsplanen er således et aktivt instrument som løbende revideres og videreudvikles. Evalueringen anbefalede blandt andet: bedre opfølgning på projekter, således at det sikres, at projekterne opnår det planlagte oprettelsen af et botilbud for pigerne som alternativ til krisecenter brug af fælles afrapporteringsskema til ensartet registrering af henvendelser afholdelse af erfaringsseminar større kompetence hos fagfolk At bekæmpe tvangsægteskaber er et samfundsmæssigt anliggende og dermed også et samfundsmæssigt ansvar. Men individet kan ikke fritages fra ansvar, og det er i sidste instans den, som forårsager eller udøver tvangen, som er ansvarlig. Nødvendigheden af at have gode rutiner bliver påtrængende, når krisen er akut, men det mere langsigtede arbejde er ikke mindre vigtigt. Fra den norske regerings Fornyet innsats mot tvangsekteskap våren Sverige: Sverige har fokuseret på flickor i patriakarla familjer, og i februar udgav den svenske regering Regeringens insatser för utsatta flickor i patriarkala familjer. Indsatsen var rettet mod de kvinder og piger fra patriarkalske familier, som lever i en hverdag med ufrihed, tvang, forfølgelse og vold. Formålet med indsatsen er at arbejde helhedsorienteret med de problemer, som møder udsatte piger fra patriarkalske familier. Projektet henvender sig således både til pigerne og deres familier. Sverige ændrede blandt andet ægteskabslovgivningen, således at aldersgrænsen for at indgå ægteskab nu er 18 år også for ikke-svenske statsborgere. 17

19 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 18 Et stort antal piger i patriarkalske familier udsættes for fysisk og psykisk vold og trusler. De er blandt andet i risiko for at blive bortgiftet mod deres vilje, og de har behov for samfundets beskyttelse. Den svenske Länsstyrelsens rapport om Samordning av kommunernas insatser för utsatta flickor i patriarkala familjer. Den 21. maj 2003 igangsatte regeringen en indsats mod hedersrelaterat våld, idet mange piger og kvinders hverdag er præget af ufrihed og forfølgelse eller vold. Særligt udsatte er piger og unge kvinder i miljøer med stærke kyskhedsidealer. Når disse piger og kvinder chikaneres, står de ofte helt alene, eftersom det er den nærmeste familie og slægt, som undertrykker dem. Regeringens nationale indsats går primært på forebyggende arbejde og en forbedret beskyttelse af individet. Socialstyrelsen har blandt andet foretaget en kortlægning, der viser, at flere hundrede piger hvert år søger beskyttelse hos myndighederne mod familiemedlemmer. England: I 2000 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der i juni 2000 udgav rapporten A choise by right, som omhandlede tvangsægteskaber. Som opfølgning på arbejdsgruppens rapport udgav det britiske udenrigsministerium og indenrigsministerium i august 2000 en handlingsplan forced marriages the overseas dimension, der indeholder guidelines og anbefalinger i arbejdet på de udenlandske repræsentationer med tvangsægteskaber. Der blev samtidig oprettet en særlig enhed i Udenrigsministeriet, der udelukkende arbejdede med tvangsægteskaber. Samtidig blev der udgivet guidelines til politiet omhandlende behandlingen af sager om tvangsægteskaber, herunder Best Practice. I England har indsatsen fokuseret på hjælp til piger, der er blevet tvangsgiftet i udlandet og ikke kan komme tilbage til England. 18

20 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 19 Sådan bliver vi klogere I det videre arbejde med tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber er det vigtigt, at samle erfaringerne på området. Har nogen fået en god idé, der har den ønskede effekt, er det vigtigt, at andre kan lære og få inspiration herfra. Det er ligeså vigtigt, at man lærer af de problemer og uventede udfordringer, som har krævet en tilpasning af projektet. Erfaringerne og den indsamlede viden fra de projekter der er støttet af regeringen, vil derfor alle indgå i regeringens videre arbejde med at styrke og forbedre indsatsen overfor tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber, og kan ses på Integrationsministeriets erfaringsbase på 19

21 _Handlingsplan 2003_NY 11/08/03 14:20 Side 20 Gode initiativer og idéer Red Barnets Feriebørnsprogram hjælper hvert år børn, som har behov for en pause fra en hård hverdag og for noget at glæde sig til i ferierne. Feriebørnsprogrammet formidler et ferie- og weekendprogram, der har til formål at tilbyde socialt udsatte børn en mulighed for at få alternative oplevelser og kontakter, som disse børn ofte mangler i deres hverdag. Størstedelen af børnene kommer fra eneforsørgerfamilier, først og fremmest enlige mødre. En fjerdedel af børnene har anden etnisk baggrund end dansk. Mere information findes på Somalian Mother Community er bevilget midler til etablering og drift af et kombineret rådgivnings- og aktivitetshus for unge somaliere hvor to dage om ugen er reserveret for piger. Der er tilknyttet en person til aktivitetshuset, som skal hjælpe de unge videre i uddannelses- og arbejdssystemet. Der arbejdes ligeledes med at få forældrene involveret i arbejdet. Dansk Røde Kors er bevilget midler til start og implementering af efterværnsaktiviteter for kvinder og børn på krisecentre med anden etnisk baggrund end dansk. Projektet omfatter besøgsvenner og besøgsfamilier, netværksaktiviteter og børneaktiviteter. Aktiviteterne skal modvirke ensomhed og isolation i tiden efter et ophold på et krisecenter, samt bidrage til en positiv integration i det danske samfund. Projektet er baseret på hjælp til selvhjælp og skal styrke mødrenes selvværd. Mere information findes på Dansk Kvindesamfund har afholdt en landsdækkende oplysningskampagne om støtte til piger og kvinder med etnisk baggrund, som er kommet i klemme i kønskulturkløften - med særligt fokus på tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber. Det langsigtede mål er, at kvinder med etnisk baggrund danner netværk og får viden om deres rettigheder. Mere information findes på Center for ligestillingsforskning er bevilget midler til udarbejdelse af publikationen Examples of Best Practices, hvori danske erfaringer sammenlignes med erfaringer fra Norge, England og Tyskland. Udgivelsen sammenligner arbejdsformer og arbejdsmetoder i de forskellige lande. Publikationen forventes udgivet juli Mere information findes på 20

22 _Handlingsplan_omslag 11/08/03 14:27 Side 24 Udgivet af: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade København K Tlf.: Telefax: Udgivet sommeren 2003 ISBN: Trykt version: Elektr. Version:

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN

DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER OM KAMPAGNEN DIT LIV. DINE MULIGHEDER Informations- og holdningskampagnen Dit Liv. Dine Muligheder, gennemføres af Als Research for Integrationsministeriet. Kampagnens overordnede

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark?

Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? 1 Er du bange for at blive sendt til udlandet og ikke komme tilbage til Danmark? Blanketten her er en hjælp til dig, der ved eller tror, at du snart skal rejse til udlandet og er bange for ikke at få lov

Læs mere

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012

Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Årsrapport for Etnisk Konsulentteam 2012 Etnisk konsulentteam er forankret i, og er et bydækkende tilbud til ansatte i Københavns kommunes socialforvaltning. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. april 2011 Sag 364/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Jacob Kiil, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Århus, 4. afdeling, den 13.

Læs mere

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN

BØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER NOVEMBER 2003 FORORD Med denne status har den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og menneskehandel

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER Hvor går du hen, og hvilken hjælp kan du få? DENNE FOLDER I denne folder kan du læse om, hvad danske myndigheder kan gøre for dig, hvis dit barn ulovligt er bragt til et

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Vejledning om vielse nr. 5: Imødegåelse af tvangsægteskaber

Vejledning om vielse nr. 5: Imødegåelse af tvangsægteskaber Bilag 2 Vejledning om vielse nr. 5: Imødegåelse af tvangsægteskaber (Denne vejledning er en del af en serie af vejledninger, som Familiestyrelsen har udarbejdet om vielser. Vejledningerne revideres løbende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. December 2010

Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse. December 2010 Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse December 2010 Kortlægning af indsatsen mod tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse uundertrykkelse December 2010 Kortlægning

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

NATIONAL STRATEGI MOD ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER

NATIONAL STRATEGI MOD ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER NATIONAL STRATEGI MOD ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER Juli 2012 en målrettet indsats mod ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER 3 FORORD 6 En ny målrettet indsats 7 KAPITEL 1. INDLEDNING 8 Baggrunden for strategien 8 Opbygning

Læs mere

VISO konference 1. dec. 2015

VISO konference 1. dec. 2015 VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

Opholdstilladelse som familiesammenført

Opholdstilladelse som familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Pas- og Forlængelseskontoret Center for Asyl og Familiesammenføring Dato: 20. januar 2009 Sagsbehandler:

Læs mere

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at:

Mål. Disse mål vil blive opnået ved at: Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 457 Offentligt Den Danske Handlingsplan imod Omskæring af Kvinder Alle former for pigeomskæring er forbudt i Danmark og straffes efter Straffelovens 245 og 246.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Ændring af repatrieringsloven

Ændring af repatrieringsloven Ændring af repatrieringsloven Marts 2010 Quickguide Nye muligheder for økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til en udlændings hjemland eller tidligere opholdsland Ændring af repatrieringsloven

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING

POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING POLITISK OPLÆG FLERE UNGE GODT FRA START FEBRUAR 2015 ET LIV UDEN MOBNING FORORD En person, der har været udsat for mobning i sin barndom eller ungdom, risikerer at blive påvirket af det hele livet. Det

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration

Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge og Integration 21. august 2008 Oversigt over EU-domme om familiesammenføring og fri bevægelighed Denne note søger at give

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet

Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet 30.oktober 2008 Aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2009 på beskæftigelsesområdet, integrationsområdet samt undervisningsområdet Beskæftigelsesministeren og ministeren for flygtninge, indvandrere

Læs mere

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring)

Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) Vejledning ved indgåelse af ægteskab opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller tidligere indgået registreret partnerskab (ægtefællesammenføring) 1. Indholdet af udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg

Sammendrag og kommentering af rapporten Når der ikke er noget tredje valg Sammendrag og kommentering af Når der ikke er noget tredje valg Sundhedsstyrelsens overordnede kommentarer til : 1 Baggrund 3 2 Abortudviklingen i Danmark fra 1981-2001 4 3 Årsager til at kvinder får gennemført

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 April 2005 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Indhold Forord... 5

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere