Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.
|
|
- Marianne Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2007/2008
2 Indhold: 3 Forord 4 Generelle informationer 5 Miljøgodkendelse 5 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Hoved- og biaktiviteter 6 Miljøpolitik 7 Ledelsens redegørelse 8 Energispareydelser 9 Miljødeklaration 10 Brændselsudnyttelse 10 Fjernvarmevand 11 Arbejdsmiljø og sikkerhed 12 Anvendt regnskabspraksis 13 Anvendelse af miljødeklarationen 14 Ressourceforbrug for Brøndbyvester 16 Ressourceforbrug for Brøndbyøster 18 Ressourceforbrug for Brøndby Strand 20 Konklusion 21 Lastfaktoren 22 Miljødeklaration af fjernvarmevand 23 Analyse af fjernvarmevandet Varmecentral og administration i Brøndbyvester 2
3 Forord Fjernvarmens muligheder Kraftvarme kombineret med fjernvarme er i dag et energiøkonomisk og miljømæssig element i stadig udvikling, og konstant er medierne fulde af indslag og artikler om energi og energiforbrugets miljøpåvirkninger. Energisektoren er et samspil med mange aktører, som hver især løsrevet fra hinanden ikke er ligeså meget værd. Øget fokus på at reducere CO 2 -udledningen og de nye strukturforhold hos el-producen-terne og deres indtjening er to afgørende forandringer, som giver fjernvarme-sektoren i hovedstadsområdet nye udfor-dringer i fremtidens energiscenarium om lastfordeling mellem el- og varmeproduktionen. energiforbruget hos slutbrugerne. Det er ønskeligt ved overvejelserne om optimering af varmeanlægget, at man ikke alene ser på den økonomiske afskrivning af anlægsudgifterne, men at vi i fællesskab lægger større vægt på den energimæssige del såsom bedre afkøling og udnyttelse af fjernvarmens muligheder. Det er i sidste ende det, der skal være med til at mindske udledningen af CO 2 til gavn for miljøet og vore efterkommere. For Brøndby Fjernvarme handler det om en stabil og prisbillig varmeforsyning, der opfylder forbrugerens behov og forventning. Der ligger en opgave i at synliggøre fjernvarmens miljømæssige fordele. Hertil har foreningen Dansk Fjernvarme, der tæller mere end 400 fjernvarmeselskaber, igangsat en oplysningskampagne med blandt andet nye logoer med det for øje, at fange mere opmærksomhed og gerne større interesse. Formålet er at gøre befolkningen og dermed meningsdannere og politikere klar over fjernvarmens fortræffeligheder og potentialer, og som dækker over 60 % opvarmningsbehovet i Danmark. Med oplysningskampagnen ser vi også muligheder for, at vore kunder får stigende interesse for at optimere deres varmeanlæg. Miljøbelastningen ligger i Vagn Mølgård Formand 3
4 Generelle informationer Virksomhedens navn og beliggenhed Brøndby Fjernvarme A.m.b.A. Kirkebjerg Allé 92a 2605 Brøndby CVR-nummer: Kedelanlæggenes adresser og oplysninger: Brøndbyvester Varmecentral, Kirkebjerg Allé 92a, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 24. marts 1999 Listenummer: G 3 Priorparkens Varmecentral, Priorparken , 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. september 2000 Listenummer: G 2 Brokær Varmecentral, Nykær 67, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 19. maj 1999 Listenummer: G 3 Brøndbyøster Varmecentral, Brøndbyøster Boulevard 29, 2605 Brøndby P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 20. januar 1999 Listenummer: G 3 Brøndby Strand Varmecentral, Daruplund 60, 2660 Brøndby Strand P-nummer: Tilsynsmyndighed: Brøndby Kommune Miljøgodkendelse af 26. november 1997 Listenummer: G 1 Branchebetegnelse: Varmeforsyning Herudover er der to boosterstationer på adresserne: Ved Vestvolden, Park Allé 134, 2605 Brøndby Ved Sognevej 33, 2605 Brøndby 4
5 Miljøgodkendelse: Alle kedelcentralerne er miljøgodkendte i henhold til miljøbeskyttelsesloven. Kedelcentralen i Brøndby Strand har en størrelse på over 50 MW indfyret effekt, for hvilken der kræves udarbejdelse af grønt regnskab. Bestyrelse: Vagn Mølgård, formand Ole Larsen, næstformand Ole Jæger Gatten, sekretær Thorkild Brinkmann, bestyrelsesmedlem Jan Svarre Nielsen, bestyrelsesmedlem Arno Hurup Christiansen, bestyrelsesmedlem Palle Møgelberg, bestyrelsesmedlem Tor Darre, bestyrelsesmedlem Hugo Thuge, bestyrelsesmedlem Erik Skalka, medarbejderrepræsentant Virksomhedens ansvarlige ledelse: Driftsleder Franz Hansen Grenchefer Annette Nedell, kontor Bent Nielsen, centraler Erik Skalka, ledningsnet Pernille Olsen, forbrugerservice Franz Hansen, driftsleder Hovedaktivitet Hovedaktiviteten er levering af fjernvarme til tilsluttede forbrugere indenfor Brøndby Fjernvarmes forsyningsområde, dels ved distribuering af varme fra kraft/varmeværker og forbrændingsanlæg tilsluttet VEKS transmissionsnet samt fra Brøndby Fjernvarmes egne kedler, der står klar til opstart som spids- og reservelastkedler. Biaktiviteter Brøndby Fjernvarme forestår et serviceabonnement til egne forbrugere, som herigennem årligt får efterset deres anlæg samt har mulighed for tilkald ved eventuel funktionssvigt. Denne service er oprettet for småforbrugere, hvoraf ca. en fjerdedel af samtlige forbrugere har tilsluttet sig ordningen, og stadig nye tilmelder sig. På centralernes skorstene er der opsat antenner for radiokommunikation fra flere forskellige selskaber, for hvilke vi modtager pladsleje 5
6 Miljøpolitik Miljøpolitikken skal synliggøre Brøndby Fjernvarmes holdninger og hensigter for alle tiltag og resultater på miljø- og arbejdsmiljøområdet. Samtidig er den grundlag for handlinger og for fremadrettede målsætninger og mål på området. På Brøndby Fjernvarme betragter vi miljø som et vigtigt indsatsområde. Ved miljø forstår vi både det ydre miljø og arbejdsmiljø. Vi forpligter os til at overholde miljølovgivningen og til løbende at udvikle virksomhedens miljøpræstation. Vi vil ved køb af ydelser og varer eller valg af løsninger foretage en samlet vurdering af miljø, økonomi, teknik og tid løbende forebygge og forbedre de miljøforhold vi har indflydelse på udvikle Brøndby Fjernvarme som en attraktiv arbejdsplads sikre at miljø bliver en del af dagligdagen være med til at påvirke holdninger til miljø både internt og eksternt Vi vil med vores miljøledelse sikre at vores miljøpolitik omsættes fra ord til handling. Et par ord med på vejen»..foretage en samlet vurdering af miljø, teknik, økonomi og tid«kan være vanskeligt også at gøre ensartet hver gang, men vi vil arbejde på at gøre denne afvejning synlig og forståelig for alle.»..forebygge og forbedre«vi skal lære af vores erfaringer og vil inddrage alle, der kan bidrage til at skabe forbedringer og at noget kan blive bedre er ikke det samme som at det før var skidt!»..brøndby Fjernvarme som en attraktiv arbejdsplads«en attraktiv arbejdsplads indebærer mange ting vi mener bl.a. at et godt og sikkert arbejdsmiljø og en viden om vores miljøpåvirkninger er helt grundlæggende elementer.»..miljø bliver en del af dagligdagen«betyder at miljø skal indgå som en naturlig del af hverdagen, dvs. at vi alle forholder os til de miljøpåvirkninger vores arbejdsopgaver og beslutninger indebærer for vores omgivelser.»..påvirke holdninger«betyder at vi lægger vægt på at formidle vores viden og dele vores erfaringer og dermed gøre en forskel. Dette grønne regnskab udarbejdes for hele Brøndby Fjernvarme, opdelt for områderne Brøndbyvester, Brøndbyøster og for Brøndby Strand. Herved ses et fremtidig redskab for eventuelle driftsoptimeringer samt forbedret styring af de væsentlige miljøforhold. 6
7 Ledelsens redegørelse MÅLSÆTNING Brøndby Fjernvarme søger til stadighed at opfylde VEKS målsætninger, blandt andet: Sikre at returtemperaturen reduceres til og fastholdes på 49 C i 2008 eller derunder. Sikre at lastfaktoren (mål for variation i varmebelastningen) reduceres til højst 0,9640 i Indsatsen skal føre til løbende forbedringer og forebyggelse af forurening hos Brøndby Fjernvarme og selskabets nærmeste interessenter i kraft af: Miljøbevist adfærd for nye arbejdsrutiner Ombygning af anlæg for renere teknologi Ændringer i produkter eller processer FORELØBIGE RESULTATER RETURTEMPERATUR Returtemperaturen er steget svagt de senere år i Brøndbyvester og Brøndbyøster, og den er igen i år over VEKS målsætning på 49 C, som nærmere beskrevet på side 20. LASTFAKTOR Målsætningen for lastfaktoren opfylder vi rigeligt med omkring 0,95 i Vi har siden bygningen af varmeakkumulatorerne i Brøndbyøster og Brøndby Strand, haft en lav lastfaktor, som ses af kurverne side 21. CO 2 -KVOTER Brøndby Fjernvarme er omfattet af Kvoteloven i henhold til lov nr. 493 af 9. juni 2004, der betyder at vi har fået tildelt et antal CO 2 -kvoter for centralerne i Brøndbyvester, Brøndbyøster og Brøndby Strand, der hver har en indfyret effekt på over 20 MW. Vores CO 2 -udledning er afhængig af hvor meget fyringsolie, der bruges på kedel-anlæggene. Da det er VEKS, som prioriterer opstart af de forskellige centraler, der tilknyttet deres forsyningsområde, er VEKS bemyndiget til at administrere det samlede antal CO 2 -kvoter, køb såvel som salg af overskydende kvoter til markedspris til efterfølgende regulering på prisen af vores varmekøb. I 2007 har VEKS haft rådighed over kvoter. Heraf er anvendt kvoter. De overskydende kvoter vil, sammen med de foregående års kvoteoverskud, blive afhændet i indeværende år jævnfør kvoteloven. Varmeakkumulatoren i Brøndbyøster 7
8 ENERGISPAREYDELSER Brøndby Fjernvarme er i lighed med landets øvrige fjernvarmeselskaber blevet pålagt at forestå indsamling af spareaktiviteter i henhold til Bekendtgørelse nr af 9. november 2006,»Energispareydelser i net- og distributionsselskaber«. For Brøndby Fjernvarme betyder det, at der hvert af de næste år skal spares 0,9 % af varmesalget i år 2004, svarende til 2467 MWh. Denne energimængde svarer igen til ca. 130 ældre parcelhuses årlige fjernvarmeforbrug. Det er for os et relativt nyt arbejdsområde, der kort fortalt går ud på indsamling og rapportering af planlagte og gennemførte energisparetiltag hos slutbrugerne. Dette søges udført ved at indgå aftaler med vore samarbejdspartnere, såsom entreprenører og leverandører samt boligselskaber om tilskrivning af energibesparelser i henhold til et standardkatalog, der kan omhandle bygningsforbedringer såvel som optimering eller udskiftning varmeanlæg eller dele deraf. Væsentlige ressource- og miljømæssige forhold De væsentligste ressourceparametre er varmeproduktion og varmetransport. De væsentligste miljøparametre er CO 2 -, SO 2 -, og NO X -emissioner Alle oplysninger om ressource- og miljømæssige forhold i relation til driften af fjernvarme-centralerne er medtaget i det grønne regnskab. Der er i regnskabsåret ikke konstateret overtrædelse af de givne miljøvilkår, og ej heller er der modtaget klager, som kunne føre til drifts- eller indretningsmæssige ændringer i virksomheden. Fjernvarmevand Til brug ved eventuel forespørgsel om fjernvarmevandets skadelige og sundhedsmæssige risici i forbindelse med utætheder i rør og anlæg, er der hertil udarbejdet et særligt blad,»miljødeklaration af fjernvarmevand«. Deri er der oplysning om vandets beskaffenhed samt analyseresultater, der er sammenholdt med udvalgte grænseværdier for drikkevand. Bladet er indsat som side Udskiftning af fjernvarmeledninger 8
9 Miljødeklaration De opstillede miljødeklarationer beskriver produktet fjernvarme ud fra mængden af elforbruget og udledning af CO 2 -, SO 2 -, og NO X til luften. CO 2 (Kuldioxid) er en drivhusgas, der dannes ved afbrænding af eksempelvis kul, olie og naturgas. SO 2 (Svovldioxider) dannes ved afbrænding af kul og olie. NO X (Kvælstofoxider) dannes når luftens kvælstof går i forbindelse med ilt ved afbrændingen af brændsler. Hovedparten af fjernvarmen bliver produceret på DONG Energy s kraftvarmeværker samt affaldsforbrændingsværkerne i Københavnsområdet og på Vestegnen. Spids- og reservelast på de lokale kedler hos fjernvarmeselskaberne startes først, hvis kraftvarmeværkerne ikke kan levere varme nok - eksempelvis når det er meget koldt. Der har i de senere år været et emissionsfald i miljødeklarationens faktorer. Dette skyldes dels en øget varmeproduktion på affaldsværkerne, der er udbygget med kraftvarmeenheder, dels idriftsættelse af Avedøreværkets blok 2 i året Varmeproduktionen fra Avedøreværkets blok 2 har haft den gunstige indflydelse, at produktionen samlet set betyder et større forbrug af naturgas og biobrændsel og et mindre forbrug af kul. En del af deres elforbrug til pumpning anvendes til at transportere fjernvarme til CTR s system. Endelig er en del af produktionen på ældre og mindre tidssvarende værker blevet nedlagt. Udviklingen i miljødeklarationen er afhængig af hvilke værker man anvender til at producere varmen. Strategien for produktionsfordelingen er baseret på driftsikkerhed og økonomi. De økonomiske og miljømæssige optimeringer følges ad, og sikres blandt andet ved lavere afgift på miljøvenligt brændsel og reducerede omkostninger med nye og effektive produktionsenheder. På kraftvarmeværkerne vil en ny energipolitisk aftale sandsynligvis betyde en større produktion baseret på kul som brændsel. Det større kulforbrug vil dog samtidig være bundet sammen med en større produktion baseret på biomasse, hvilket alt i alt må forventes at reducere CO 2 udledningen fra fjernvarmen. I VEKS system betyder de øgede affaldsmængder en større andel af fjernvarmen på overskudsvarme for affaldsforbrændingerne. Dette vil ligeledes have en positiv effekt på miljødeklarationen. I VEKS eget system arbejdes der desuden på optimering af spidslastforbruget på de enkelte lokale kedelcentraler. Dette vil alt sammen have en positiv effekt på miljøklarationen. Hvor det er muligt, benytter Brøndby Fjernvarme ekstra isolerede rør i jorden for at reducere ledningstabet mest muligt. Dette sker i forbindelse med ledningsrenoveringer og udvidelser i vores forsyningsområder. 9
10 Brændselsudnyttelse Ved samproduktion af varme og el på kraftvarmeværkerne, kan man nyttiggøre den overskudsvarme, man før ledte væk. Dertil skal lægges varme fra affaldsforbrænding. Skulle man producere denne energimængde på et oliefyret fjernvarmeværk, ville forbruget af brændsel være cirka tre gange højere. Ved beregning af emissioner, skal man vide hvor stor en del af brændslet, der er brugt til henholdsvis el- og varmeproduktion. Fjernvarmen udnytter overskudsvarmen ved kraftvarmeproduktionen. Dette resulterer i at der bruges mindre energi i form af brændsel end der produceres fjernvarme. Det vil sige en virkningsgrad på over 100 %. Fjernvarmebranchen benytter en virkningsgrad på 200 %. Dette er i modsætning til elbranchen, som benytter 125 %, hvilket også anvendes ved fordeling af CO 2 -kvoter. Fjernvarmebranchen arbejder for at alle sektorer anvender samme virkningsgrad. På affaldsværkerne anses knapt 20 % af overskudsvarmen at stamme fra fossilt brændsel i form af plast og andet CO 2 -neutral varmeproduktion 57 % af fjernvarmen hos VEKS og CTR er ren overskudsvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og kraftvarmeværkerne. Dertil kommer 8 %, som stammer fra biobrændsler. I alt er 65 % af fjernvarmen således CO 2 neutral. I praksis betyder det, at hvis en familie konverterer til fjernvarme fra naturgas eller gasolie, vil dette alene give en CO 2 reduktion på 35 % for familiens samlede varmeforbrug. Brændselsudnyttelse hos VEKS
11 Arbejdsmiljø og sikkerhed Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen består af 3 mand. I perioden har sikkerhedsorganisationen afholdt 2 møder. Arbejdspladsvurdering (APV) Med henblik på at undersøge arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold fortsætter processen med at gennemgå alle arbejdsområder og arbejdsfunktioner på fjernvarmecentralerne. Arbejdet udføres sammen med sikkerhedsorganisationen. På det tekniske område er der gennemført en arbejdspladsvurdering indenfor områderne drift og vedligehold, hvor arbejdsmiljøproblemer er kortlagt, og i samarbejde med medarbejderne er der udarbejdet løsningsforslag til størstedelen af problemerne. Sikkerhedsgruppe Der er i 1997/98 nedsat en Sikkerhedsgruppe der fremover vil foretage 2 årlige rundgange på centralerne. Gruppen er sammensat af medlemmer fra såvel ledelsen som sikkerhedsudvalg. Formålet med gruppens rundgange er at: Besigtige arbejdsmiljø- og sikkerhedsforhold. Registrere den aktuelle standard på arbejdsmiljø og sikkerhed. Følge op på aktiviteter, som er udsprunget af arbejdspladsvurderingen. Udarbejdelse af rapport for hver rundgang. Arbejdsskader og fravær Der er i perioden 2007/2008 anmeldt 1 arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Forbud og påbud Arbejdstilsynet har efter tilsynsbesøg påbudt at alle medarbejdere, som udfører svejsearbejde, skal gennemgå kursus 26, Arbejdsmiljø og sikkerhed. 11
12 Anvendt regnskabspraksis Væsentlighedskriterier Den væsentligste funktion med miljødeklarationen er at informere selskabets omgivelser om hvilke miljøbelastninger anvendelsen af kraftvarmen fra VEKS transmissionssystem giver anledning til. Det er dog hos VEKS producenter, at de afgørende miljømæssige parametre ligger. Med baggrund i ovenstående, har vi fokuseret på brændselsforbrug til produktion og elforbrug til varmetransport som produktet fjernvarme, hvilket giver anledning til emissioner fra den vare, som Brøndby Fjernvarme leverer i form af varme. Udarbejdelse af miljødeklarationen Ved fordeling af emissioner mellem varme og el på kraftvarmeværkerne, benyttes en fast virkningsgrad på 200 %. Denne metode er anbefalet af Energistyrelsen. I korte træk bevirker den metode, at el- og varmesektoren deler fordelen ved at producere el og varme samtidig. Ud fra produktion af varmeenergi til de to transmissionsselskaber (VEKS og CTR) og deres respektive elforbrug til pumpning, er der beregnet en miljødeklaration pr. leveret energienhed fra transmissionsnettene, som anvendes af den lokale varmecentral for beregnet miljødeklaration pr. leveret energienhed til en gennemsnitlig slutbruger i den af Brøndby Fjernvarmes tre forsyningsområder. Brøndby Fjernvarmes regnskabsperiode er forskudt i forhold til transmissionsselskabernes periode, som er kalenderåret, men beregningsprincipperne er de samme år for år og kan deraf sammenlignes. Procedurer for indsamling af data VEKS har indsamlet oplysninger fra producenterne i det storkøbenhavnske kraftvarmesystem for beregning af enhedsværdierne for import af varme samt elforbrug. Regelmæssige aflæsninger af centralernes målere og tællere til opsamling i månedsog årsopgørelser. Oplyste faktorer for varmen købt af VEKS i 2007, der også indeholder drift af spidslast. Elforbrug fra import af varme fra VEKS 3,16 kwh/gj Emission fra import af varme fra VEKS CO 2 31,02 kg/gj SO 2 13,04 g/gj NO X 58,00 g/gj Miljøbelastning fra distribution Emission fra elforbruget CO 2 0,662 kg/kwh SO 2 0,347 g/kwh NO X 0,853 g/kwh 12
13 Emissionsfaktorerne i røggassen for det brændsel, der er brugt på Brøndby Fjernvarmes centraler, er udregnet ved hjælp af oplysninger fra pågældende leverandører. CO 2 NO x SO 2 Naturgas 57,2 kg/gj 142 g/gj 0,3 g/gj Fyringsoli 2,71 kg/ltr. 2,3 g/ltr. 0,85 g/ltr. e 1 MWh (Megawattime) < = > 3,6 GJ (Gigajoule) Anvendelse af miljødeklarationen Miljødeklarationen kan bruges af f.eks. boligselskabernes eller kommunernes grønne regnskaber, hvor man kan udregne miljøbelastninger fra fjernvarmen på de enkelte institutioner, bygninger m.m. Den enkelte forbruger kan således også ud fra sit eget varmeforbrug beregne sin egen miljøbelastning. Den lokale spidslastproduktion på den enkelte varmecentral er indregnet i VEKS samlede produktion. Der skal derfor ikke tillægges lokal produktion oven i VEKS miljødeklaration. Miljødeklarationen dækker altså alt inkl. de lokale produktioner på kedlerne. Ny ledning til det nye kulturhus i Brøndby Strand 13
14 Miljøresultat for centralerne Ressourceforbrug 2007/2008 for Brøndbyvester Dette regnskab er det femte for dette område. Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyvester og Priorparken samt boosteren ved Sognevej, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. Forbrug Enhed 2003/ / / / /08 Graddagetallet iht. dff Graddagetallet iht. DMI Varmekøb inkl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 349,38 154,01 252,94 95,76 173,59 Spædevand fra VEKS m³ 660,4 824, ,4 863, ,9 Kommunevand m³ 389,6 268,3 289,2 277,8 216,7 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til administrationen (1. og 2. sal) kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,5/13,9 15,5/14,9 12,1 15,0 13,9 Drift Kedeldrift i alt timer 200,9 114,8 150,8 73,4 139,3 Kedelydelser i alt GJ Cirkulerende vandmængde m³ Vægtet årsafkøling ab. net (central) C 48,4 47,4 43,0 45,6 Gennemsnitlig årsafkøling forbruger C 36,8 38,0 35,9 35,6 33,4 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 66,6 60,6 62,7 47,5 63,2 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyøster. Beregning af ledningstabet har tidligere indeholdt procesvarme til kedlerne ved stilstand samt opvarmning af lokaler og varmt brugsvand med begge værdier anført. For at opnå et mere nuanceret billede af ledningstabet, fratrækkes procesvarmen siden 2005/06 varmekøbet før beregningen. 14
15 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyvester Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyvester Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO2) Tons Svovldioxid (SO2) kg Kvælstofilte (NOx) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Enhed 2003/ / / / /08 Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyvester Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh/gj 4,27 3,86 3,93 4,38 4,45 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 44,54 40,25 37,04 37,11 36,17 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 36,30 19,04 14,18 15,64 15,68 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 92,67 79,15 67,85 69,14 69,28 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,07 4,01 4,08 4,41 4,79 Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 40,05 39,88 37,34 35,76 36,64 SO 2 g/gj 32,67 18,89 14,31 15,08 15,89 NO X g/gj 83,30 78,41 68,40 66,54 70,03 15
16 Ressourceforbrug 2007/2008 for Brøndbyøster Dette regnskab er det fjerde for dette område. Tabellerne indeholder data sammenlagt for centralerne i Brøndbyøster og Brokær, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralerne Brøndbyøster og Brokær Forbrug Enhed 2003/ / / / /08 Graddagetallet iht. dff Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 313,51 31,88 378,44 53,73 151,58 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 78,8 86,4 326,7 777,7 752,2 Kommunevand m³ 27,3 15,8 17,9 8,5 13,2 Natriumhydroxid (ph) Wiitanin (iltbinder) kg Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 14,5/14,3 14,8/14,5 12,9 12,6 14,4 Drift Kedeldrift i alt timer 147,3 28,7 242,0 45,4 113,1 Kedelydelser i alt GJ Cirkulerende vandmængde m³ Vægtet årsafkøling ab. net (central) C 44,5 44,5 42,1 44,6 Gennemsnitlig årsafkøling forbrugere C 37,7 37,6 34,9 34,2 35,8 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 74,5 54,3 72,8 58,9 60,7 ad.: Forbrug Forbrug af Wiitanin og Natronlud til vandbehandling samt tilført spædevand er fælles med Brøndbyvester. Beregning af ledningstabet har tidligere indeholdt procesvarme til kedlerne ved stilstand. For at opnå et mere nuanceret billede af ledningstabet, fratrækkes procesvarmen siden 2005/06 varmekøbet før beregningen. 16
17 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndbyøster Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndbyøster Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledning af røggas på centralerne ved deres kedeldrift har været som anført herunder: Enhed 2003/ / / / /08 Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndbyøster Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh/gj 3,79 3,69 3,98 4,21 4,45 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 40,44 39,86 37,27 36,00 36,33 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 32,94 18,85 14,27 15,17 15,75 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 84,15 78,40 68,28 67,09 69,60 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,07 4,01 4,08 4,41 4,79 Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 40,05 39,88 37,34 35,76 36,64 SO 2 g/gj 32,67 18,89 14,31 15,08 15,89 NO X g/gj 83,30 78,41 68,40 66,54 70,03 17
18 Ressourceforbrug 2007/2008 for Brøndby Strand Dette regnskab er det 9. for dette område, og der er her resultater fra tidligere år at sammenligne med. Tabellen indeholder alle data for kun centralen i Brøndby Strand, idet dette kan sammenholdes med varmesalg til forbrugerne for dette område. I alt for centralen Brøndby Strand Forbrug Enhed 2003/ / / / /08 Graddagetallet iht. dff Graddagetallet iht. DMI Varmekøb incl. kedler GJ Varmesalg til forbrugere GJ Egetforbrug (kedelshunt) GJ Olieforbrug m³ 239,85 33,83 125,96 38,38 70,63 Gasforbrug Nm³ Spædevand fra VEKS m³ 187,4 215,1 150,4 215,0 511,0 Kommunevand m³ 53,8 12,7 18,8 26,6 17,1 Natriumhydroxid (ph) kg Wiitanin (iltbinder) Liter El-forbrug i alt kwh El til pumpedrift kwh Ledningstab % 10,3/9,9 12,2/11,7 9,6 10,6 9,6 Drift Kedeldrift i alt timer 140,5 23,7 86,9 79,3 31,6 Kedelydelser i alt GJ Cirkulerende vandmængde m³ Vægtet årsafkøling ab. net (central) C 45,6 44,3 44,4 44,5 Gennemsnitl. årsafkøling forbrugere C 38,7 38,0 38,2 37,3 36,9 Pumpeydelse pr. solgt varmeenhed Wh/GJ Pumpeydelse pr. cirkl. vandmængde Wh/m³ 47,0 45,5 49,3 45,8 45,2 ad.: Forbruget Beregning af ledningstabet har tidligere indeholdt procesvarme til kedlerne ved stilstand. For at opnå et mere nuanceret billede af ledningstabet, fratrækkes procesvarmen siden 2005/06 varmekøbet før beregningen. 18
19 Miljøbelastningen fra distribution i Brøndby Strand Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Miljødeklaration for distributionsselskab i Brøndby Strand Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udledningen af røggas på centralen ved dens kedeldrift har været som anført herunder: Enhed 2003/ / / / /08 Kuldioxid (CO 2 ) Tons Svovldioxid (SO 2 ) kg Kvælstofilte (NO X ) kg Udviklingen i miljøbelastning fra distribution i Brøndby Strand Enhed 2003/ / / / /08 El-forbrug kwh/gj 3,08 3,66 3,79 4,15 4,20 Kuldioxid (CO 2 ) kg/gj 41,43 38,69 35,97 35,30 34,45 Svovldioxid (SO 2 ) g/gj 81,86 18,31 13,77 14,88 14,93 Kvælstofilte (NO X ) g/gj 99,82 76,11 65,91 65,77 66,01 Gennemsnit for VEKS incl. distributionsselskaberne Enhed El-forbrug fra import af varme kwh/gj 4,07 4,01 4,08 4,41 4,79 Emission fra import af varme CO 2 kg/gj 40,05 39,88 37,34 35,76 36,64 SO 2 g/gj 32,67 18,89 14,31 15,08 15,89 NO X g/gj 83,30 78,41 68,40 66,54 70,03 19
20 Konklusion Returtemperatur Der arbejdes til stadighed på at sænke temperaturerne. Efter et par år med stagnation, har returtemperaturen nu været svagt stigende, og for Brøndbyvester og Brøndbyøster højere end VEKS målsætning på under 49 C i Returtemperaturen ved Brøndby Fjernvarme er tilmed højere om vinteren end om sommeren modsat de fleste andre fjernvarmeværker på grund af utilstrækkelige forbrugeranlæg. Fremløbstemperaturen hæves i samme omfang som det bliver koldere, for at kompensere for det større varmeforbrug. For hver grad den vægtede returtemperatur sænkes, reduceres den variable betaling til VEKS. Godtgørelsen er pt. kr. 0,25/GJ, som er 0,33 % af enhedsprisen hos VEKS, der i forhold til forrige år er en forringelse, da det her var 0,38 %. Lavere temperatursæt (frem og retur) vil også være medvirkende til at reducere ledningstabet i jorden. For hver % som det samlede ledningstab falder, vil der være en årlig besparelse i varmekøbet hos VEKS på p.t. kr. 0,76/GJ, svarende til ca. kr Brøndby Fjernvarme har igangsat et projekt med implementering af et ledningsberegnings-program, der på sigt skal hjælpe med at beregne den nødvendige fremløbstemperatur i ledningsnettet gennem hele døgnet. Udviklingen i de tidligere faldende returtemperaturer hænger meget sammen med at der i 1996 blev indført incitamentsafgift på cirkulerende vandmængde og med modsvarende reduktion på 20 % i varmeafgiften, vist på nedenstående grafer. Vægtede returtemperaturer årsgennemsnit til VEKS 54,0 52,0 50,0 48,0 46,0 44,0 42, Vester Øster Strand Gnstlig Humlen i fjernvarmeforsyning er at det varme vand, som værket sender ud i husstanden, får afleveret så meget som muligt af sin varmeenergi, før vandet sendes retur til værket. Jo koldere tilbageløbsvandet er, jo mere varme har forbrugeren fået for pengene, og jo mere effektiv bliver værkets drift. 20
21 Lastfaktoren Med etableringen af varmeakkumulatorerne i Brøndby Strand og Brøndbyøster i 1995 faldt lastfaktoren betydeligt, for hvilket værket har opnået besparelser i den faste afgift til VEKS. Lastfaktoren bestemmes ud fra døgnvariationen baseret på varmeaftaget målt pr. time. Lastfaktoren f er defineret ud fra formlen: f = 0,90 + 0,23 * T år hvor T år er årets jævnhedsfaktor, som beregnes på følgende måde: For hvert døgn registreres varmeaftaget alle 24 timer Det gennemsnitlige varmeaftag pr. time findes Variationen (f q ) mellem aftaget den enkelte time (Timeforbrug) og døgnets gennemsnit pr. time (Døgngennemsnit) udregnes som: f q = 1 Timeforbrug/Døgngennemsnit For alle f q > 1,0 beregnes døgnets jævnhedsfaktor T døgn =((fq1 1,0)² + (fq2 1,0)² (fq24 1,0)²) 0,5 T år beregnes som gennemsnittet af værdierne af T døgn Lastfaktor 1,02 1,01 1 0,99 0,98 0,97 0,96 0,95 0,94 0, Vester/-Øster Brøndby Str. Udviklingen i lastfaktoren ses tydelig forbedret efter idriftsættelsen af varmeakkumu-latorerne i 1995, dog har der været en svag stigning i forhold til året før, men vi opfylder pænt VEKS målsætning for 2008 om en lastfaktor på under 0,
22 Miljødeklaration af fjernvarmevand Distribution Fjernvarmen distribueres til forbrugerne med en fremløbstemperatur fra varmeværket på 75 C til 95 C, som bestemmes af årstid og vejrforhold. Det afkølede fjernvarmevand ledes tilbage til varmeværket med en returtemperatur, der er afhængig af forbrugernes udnyttelse af fjernvarmevandets energi. Vandbehandling Brøndby Fjernvarme udtager jævnligt prøver af fjernvarmevandet for kontrol og justering af vandets kvalitet. Hver 4. måned kontrolleres vandkvaliteten af en ekstern konsulent. Justering af vandkvaliteten sker ved tilsætning af kemikalier, der blandt andet modvirker indvendig korrosion samt alge- og bakterievækst i rør og komponenter. Til regulering af vandets ph-værdi anvendes natriumhydroxid (NaOH). Minimering af vandets iltindhold sker ved tilsætning af iltabsorptionsmidlet Wiitanin fra firmaet Steel Protection (tidl. Cleanodan A/S). Midlet er sammensat af organiske stoffer, udvundet af plantemateriale. Det giver fjernvarmevandet en brunlig farve. Miljøbelastning ved udledning Fjernvarmevandet cirkulerer i et lukket system, og der vil kun ske udledning ved utætheder i rør og anlæg, eller ved aftapning af rør i forbindelse med reparationer. Udledning af fjernvarmevand i naturen vil som følge af alkaliteten påvirke jordens ph. Da fjernvarmevandets alkaliindhold er ringe, vil påvirkningen være begrænset og af midlertidig karakter. Forbrug af fjernvarmevand, som følge af utætheder i rør og anlæg samt til opfyldning ved reparationer mv., suppleres med spædevand. Spædevandet er demineraliseret vand, tilsat natriumhydroxid til ph 9,6-10. Vandet leveres af Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS), som kan oplyse nærmere. Sundhedsrisiko Udover muligheden for skoldning på grund af fjernvarmevandets temperatur, vil fjernvarmevandet kun frembyde sundhedsmæssige risici ved indtagelse i et mere eller mindre fortyndet forhold. I efterstående skema sammenholdes analyseresultater for fjernvarmevandet med grænseværdier for drikkevand. Vurdering Det er Brøndby Fjernvarmes opfattelse, at kun i tilfælde af kraftig indsivning af fjernvarmevandet i drikkevandssystemer, vil dette kunne forårsage en sundhedsrisiko. 22
23 Analyse af fjernvarmevandet Maj 2008 Analyseresultat Brøndby vester / øster Marts 2008 Analyseresultat Brøndby Strand Grænseværd i for drikkevand Parameter Enhed Vandtemperatur ved analyse C Hårdhed, total 0,30 0,2 >5, <30 dh Fenolftaleintal (P) 0,45 1,15 Bicarbonattal (B) 1,0 3,2 svarende til: Natriumhydroxid 0 0 mg/l NaOH Natriumcarbonat 47,7 122 mg/l Na 2 CO 3 Natriumhydrogencarbonat 37,0 166 mg/l NaHCO 3 Chlorid 4,5 14,8 250 mg/l Cl Fluorid 0,12 0,25 1,5 mg/l F Sulfat 0 18,0 mg/l SO 4 Fosfat 0,16 0,18 mg/l P 2 O 5 Kiselsyre 11,2 16,5 mg/l SiO 2 Tannin/lignin som gallotannin(garversyre) 6,8 9,9 mg/l Jern 0,53 5,6 0,2 mg/l Fe Kobber 0,016 0,032 2 mg/l Cu Reaktionstal 9,85 9,92 7-8,5 ph Ledningsevne 1,55 4,8 >30 ms/m Ved de anførte ph-værdier foreligger fosfat som en blanding af dinatriumfosfat og trinatriumfosfat Analyser udført af: Scandinavian Research, analytisk - kemisk laboratorium aps v / Ivan Larsen, rådg.kemiker, mag. scient. Oplyste grænseværdier for drikkevand er hentet fra Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg : BEK nr 871 af 21/09/
24 Udgivet af Brøndby Fjernvarme, 2008 Typografi og layout: Bent Nielsen 24
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2008/2009 Indhold: 3 Profil 5 Generelle informationer 6 Miljøgodkendelse 6 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 6 Hoved- og biaktiviteter 7 Miljøpolitik 8 Fjernvarmevand
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2009/2010 1 Indhold: 3 Generelle informationer 4 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil 5 Varmeplan Hovedstaden 5 Hoved- og bibeskæftigelse
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2010/2011 Indhold: 3 Generelle informationer 4 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil 5 Varmeplan Hovedstaden 6 Fremdrift i Brøndby 7 Miljøpolitik
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2017 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige resultater
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2011/2012 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Fremdrift
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2015/2016 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2013/2014 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige
Læs mereBrøndby Fjernvarme A.m.b.a.
Brøndby Fjernvarme A.m.b.a. Grønt Regnskab 2012/2013 Indhold: 3 Generelle informationer 3 Miljøgodkendelse 4 Bestyrelse og ansvarlig ledelse 5 Profil og varmeplaner 5 Ledelsens redegørelse 6 Foreløbige
Læs mereIshøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001
Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødata Udviklingen i miljødeklarationen siden 1990
g/gj (SO2, NO) kg/gj (CO2) Miljødata 2017 Miljødata 2017 afløser "Miljøredegørelse" VEKS udgiver fremover fortsat Miljødeklarationen samt de bagvedliggende data og udviklingsmønstre, som det fremgår nedenfor.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2015 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2015 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Indhold 1.
Læs mereUdviklingen i miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017
Udviklingen i miljødeklaration for fjernvarme 1990-2017 Tillægsnotat til Miljødeklaration for fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, juni 2018 Indhold 1.
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereIshøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,
Læs mereMiljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet
Miljø ljødeklaration2014 forfjernvarm rmeihovedstadso sområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljøne etværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration2014forfjernvarmeiHovedstadsområdet Miljødeklarationen for
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-201 14
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-201 14 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2014 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2015 BERETNING 2015 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 647471 P-nr. 1.3.157.78 P-nr. 1.3.157.66 GRØNT REGNSKAB 29 BERETNING 29 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik over miljømæssige
Læs mereMetodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme. Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet
Metodegrundlag for miljødeklaration for fjernvarme Tillægsnotat til Miljødeklaration fjernvarme i Hovedstadsområdet 2017 Udarbejdet af Fjernvarmen Miljønetværk Hovedstaden, maj 2018 Indhold Indledning...
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereeklarationfor fjernvarme1990-2013 13
Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereBilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles. Pjecen er vedlagt.
Bilag 5: Pjece - Dampbaseret fjernvarme afvikles Pjecen er vedlagt. Dampbaseret fjernvarme afvikles Fjernvarmen fra den ombyggede blok på Amagerværket vil føre til en markant reduktion af CO 2 -udslippet,
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 647471 P-nr. 1.3.157.78 P-nr. 1.3.157.66 GRØNT REGNSKAB 21 BERETNING 21 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik over miljømæssige
Læs mereHaslev Fjernvarme Grønt Regnskab
Haslev Fjernvarme Grønt Regnskab 2015-2016 Basisoplysninger Haslev Fjernvarme I.m.b.a. Energivej 35 4690 Haslev CVR-nr.: 54121016 P nr. 1002013802 Haslev Fjernvarme har 3 produktionssteder Energivej 35,
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2017 BERETNING 2017 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFå mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi
Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles
Læs mereVi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen
Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereBedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert
Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags
Læs mereCvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 647471 P-nr. 1.3.157.78 P-nr. 1.3.157.66 GRØNT REGNSKAB 27 BERETNING 27 Indledning I det grønne regnskab redegøres der for ressourceforbrug, miljøforhold og tekniske nøgletal. De økonomiske nøgletal
Læs mereGrønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2014-31. maj 2015 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
Læs mereEl- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission
08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereFokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling
Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereHjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.
Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereFÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07
FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG DAGSORDEN Området Varmeforbrug i dag Udbygningstakt for fjernvarme Om fjernvarme Jeres indflydelse på projektet OMRÅDET VARMEBEHOV I DAG Varmebehov MWh 1.243 bygninger Samlet
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011
Grønt Regnskab 2010 Biomasseværk Nykøbing F. 28.marts 2011 Basisoplysninger Virksomhedens navn: Biomasseværk Nykøbing F. Skovalléen 42 4800 Nykøbing F. CVR-nummer: REFA 78951818 P-nummer: 1013784635 Tilsynsmyndighed:
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereHejrevangens Boligselskab
Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag
Læs mereFAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereBeretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk
Beretning for 2012-2013 Løgstrup Varmeværk Prisen Vi har haft et varmesalg på i alt 12.197 MW mod 11.024 MW i det foregående år. Forbruget har dermed været godt 10 % højere end i 2011/12. De fleste kan
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereGrønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereIndstilling. Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 3. december 2012 Aarhus Kommune AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Ny takststruktur for Varmeplan Aarhus 1. Resume Teknik og Miljø anbefaler
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereBrændefyring og alternative løsninger
Brændefyring og alternative løsninger Brug af brændeovne i fjernvarmeområder teknisk konsulent Henrik Andersen Dansk Fjernvarme Brancheorganisation for 405 medlemmer, der leverer 98 % af al dansk fjernvarme
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereFjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5
Med 5. udgave af Sydvarmenyt fra Sydfalster Varmeværk ønsker vi denne gang at orientere om følgende punkter: 1. Billigere fjernvarme igen i år. 2. Varmeværket har en sund økonomi. 3. Din varmeregning er
Læs merefor Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18
CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2
Læs mereBestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår
Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår Regnskabsåret 2014/2015 Vamdrup Fjernvarme fik i regnskabsåret 2014/2015 et resultat på 2.219.000 kr. i overskud. Det flotte resultat skyldes blandt
Læs mereHejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereMiljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereRessourceregnskab 2013
Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2011 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2011. 1 Indhold Forside... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling... 4 Beregninger... 5 Resultater...
Læs mereVARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for
VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------
Læs mereDet indstilles, at Teknik- og miljøudvalget godkender etablering af ovennævnte ledning
April 2011 Københavns Energi A/S Varme & Bygas Journal nr. Vedr.: Til: Fra: Fjernkøleledning i damptunnelen mellem Adelgade og Rigshospitalet samt tilhørende distributionsnet i området Teknik- og miljøudvalget
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereSlagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015. Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015
Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Velkommen til Slagslunde Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 1 Fjernvarme A.m.b.a. Generalforsamling 2015 Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs merePROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM
Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2017 Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune, 2018 Indhold KLIMAREGNSKAB... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Elforbrug Data... 3 Behandling... 5 Beregninger...
Læs mereeffektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus
effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mere