1915 en ny begyndelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1915 en ny begyndelse"

Transkript

1 1915 en ny begyndelse

2 En ny begyndelse Undervisningsmateriale til 1915 en ny begyndelse Dette undervisningsmateriale er en introduktion til et forløb om kvinders dagligliv på landet fra omkring midten af 1800-årene til og med Materialet beskæftiger sig med den udvikling kvinderne samt landbosamfundet undergik i denne periode, og viser hvordan aspekter som uddannelse og arbejde har været medvirkende til, at også landbokvinderne opnåede stemmeret. Materialet danner baggrund for undervisningsforløb på Frilandsmuseet, hvor de forskellige aspekter af kvindelivet på landet, som det så ud fra slutningen af 1800-tallet til 1915, bliver belyst. I 1915 opnår de danske kvinder stemmeret. Det er en ny begyndelse startskuddet for det, der skulle blive til den moderne kvinde og det moderne samfund markerer dog ikke kun en ny begyndelse for den danske kvinde som demokratisk medborger. På landet var det også en del af en længere udvikling, hvor landbokvinders roller og værdier var under stærk forandring. Undervisningsforløbet vil tage sit udgangspunkt i disse forandringer af bondesamfundet. Vi vil se på det jordnære i kvinders dagligliv på landet før og omkring Formålet er at vise, hvad dagligdags aspekter som arbejde, uddannelse, ægteskab, familie og madlavning kan fortælle os om forandringerne i kvinders dagligliv på landet på den tid. 2

3 Livet på landet i midten af 1800-årene Danmark så meget anderledes ud for over 150 år siden end det gør i dag. Dette gælder også indretningen af hjemmet, familieforhold, ægteskab, uddannelse og arbejde. De fleste mennesker boede på landet før industrialiseringen endelig tog fat. Arbejde en ramme for livet Landbrug var først og fremmest et familieforetagende. Alle i familien havde hver deres vigtige arbejde at udføre, for at driften af gården kunne løbe rundt, og familien kunne få mad at spise, tøj på kroppen og tag over hovedet. Gården var dermed både en arbejdsplads og rammen om en familie. Der var meget faste roller på landet og alle arbejdsopgaver var opdelt efter køn. Fra en helt ung alder blev man uddannet og opdraget i henholdsvis mandens eller kvindens arbejdsopgaver. Kvinderne og pigerne på gården forarbejdede råvarer som det nymalede mel til brød, mælk til smør og ost, samt uld og hør til tøj og tekstiler. Mændene arbejdede ude på markerne, hvor de pløjede, såede og høstede. Derudover var det mændene der arbejde med de større dyr på gården, som heste og køer. Kvinderne tog sig af fjerkræet og smådyrene. Faderen var familiens og gårdens overhoved. Det var også ham, der havde de juridiske rettigheder, men også forpligtelser overfor bl.a. staten. 1 I 1800-årene betød faderens rolle som overhoved, både privat som juridisk, at han var formynder over sin kone og døtre. De eneste kvinder, der kunne blive myndige, og dermed bestemme selv, var ugifte kvinder over 25 år. I det øjeblik kvinden blev gift, ville hun igen være umyndig, ligesom hun var under sin far, men denne gang var hun underlagt sin ægtemand. 2 I slutningen af 1800-årene og begyndelsen af 1900-årene havde forældre stor indflydelse, når det gjaldt valg af ægtefælle til deres børn. Ifølge loven var de unge fritstillet til at gifte sig med hvem de ville, men virkeligheden så anderledes ud. Det var vigtigt for forældre at få deres søn eller datter godt gift. Den kommende svigersøn skulle være i stand til at forsørge sin familie, og den kommende svigerdatter skulle være dygtig til at udføre sit arbejde, så gården kunne være driftig. Det var heller ikke velanset at gifte sig uden for sin stand, man holdt sig indenfor sin egen sociale klasse. Indgåelse af ægteskab var derfor ikke en ting, man tog let på. 3 Skolegang for børn Skolegangen på landet var minimal. Skoleloven anno 1814 indførte tvungen skolegang fra ca. 7 år til konfirmationen, eller 7 års tvungen skolepligt. Det gjaldt både for børn i byerne og på landet. Der var stor forskel på skolerne i byen og på landet. På landet var klasserne blandet, så drenge og piger gik i klasse sammen. 4 Der var også kun to klasser, én klasse for de yngste indtil de blev 10 år, og én klasse for de ældste fra 10-års alderen indtil konfirmationsalderen. 5 Fordi børnene udgjorde en stor del af gårdens arbejdsstyrke gik børnene på landet kun i skole hver anden dag. I vigtige og travle perioder, som når der skulle høstes, gik børnene slet ikke i skole. Arbejdet og deltagelse i dette kan ses som den primære og vigtigste uddannelse som børnene modtog. Fra barns ben og indtil de blev store nok til at blive gift og flytte hjemmefra, blev de opdraget og instrueret i de arbejdsopgaver for mænd eller kvinder, som de selv en dag skulle kunne varetage. 1 Hansen, K. Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab. (side. 19) 2 Hansen, K. Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab. (side. 20) 3 Hansen, K. Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab. (side. 20) 4 Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken (side 33) 5 Haue, Harry; Nørgaard, Ellen; Skovgaard-Petersen, Vagn; Thiedecke, Johnny 1986: Skolen i Danmark 1500 til 1980 erne. Systime (side 36) 3

4 Dette citat er fra en skolelærer fra Sjælland. Det viser hvordan man betragtede børnearbejde på landet i slutningen af 1800-årene: Det kan næppe skade børnene at øve deres kræfter tidligt, når de alligevel som voksende skulle tjene til livets ophold ved legemligt arbejde. Der skulle blot tages hensyn til, at de fik tilstrækkeligt søvn og hvile, at arbejdet ikke oversteg deres kræfter, at de til stadighed kunne passe deres skole og få tid til at forberede sig, og endeligt at det blev påset at tyvende og arbejdsfolk ikke havde en skadelig indflydelse på deres moralitet. 6 Skoleloven blev i 1899 revurderet, og reglerne for forsømmelse af skolepligten blev skærpet. Derudover blev det bestemt, at elevtallet i klasserne på landet højst måtte være 37 børn. Klasserne blev også sammensat efter alder, faglig dygtighed og modenhed. Der kom nye fag på skemaet som sløjd og fysik og pigerne skulle nu undervises i håndgerning og gymnastik. 7 Skoleloven blev mere moderne. 6 Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken (side 35) 7 Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken (side 34) 4

5 Livet på landet forandres I slutningen af 1800-årene befandt Danmark sig i en landbrugskrise. Billigt korn fra Amerika, oversvømmede det engelske marked, og udkonkurrerede det danske. Det danske landbrug måtte derfor finde alternative produkter, der kunne sælges til englænderne. Dette blev primært animalske produkter som smør, æg og bacon. Dermed var man så småt i gang med at omlægge landbruget fra at producere vegetabilske produkter til eget forbrug til at producere animalske produkter til videresalg. Denne omlægning var med til at forvandle landbruget og dermed landbobefolkningens daglige liv og arbejde. I kølvandet på denne produktionsomlægning kom andelsforeningerne, med bl.a. andelsmejerier og andelsslagterier. Andelsforeningerne og industrien varetog nu flere og flere af kvindernes arbejdsopgaver. 8 De blev professionaliseret. Eksempler på arbejdsområder, som blev professionaliseret: Brygning af øl Bagning af rugbrød Forarbejdning af hør og uld Støbning af lys Slagtning og forarbejdning af slagtede dyr Smørkærning og produktion af oste 9 8 K. Hansen, Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab (side 266) 9 Zenius, Marianne 1982: Landbokvinden i det 20. Århundrede. Gads Forlag (side 13) 5

6 For at dette kunne lade sig gøre, blev landbruget også effektiviseret med bl.a. indførelsen af nye maskiner og nye dyrkningsmetoder. Landbruget var nu blevet forvandlet til en forretning. Derfor skulle mændene også lære at bruge de nye maskiner, og hvordan man dyrkede korn, kartofler og nye produkter som roer på en effektiv måde. For at mændene kunne lære alt dette, kom de på landbrugsskoler eller højskoler. Her fik de både en praktisk og teoretisk landbrugsuddannelse. 10 Disse uddannelser gjorde dem i stand til at følge med landbrugets produktionsomlægning. Det var dog ikke det samme for kvinderne. Grundtvigianismen og Højskoler De første grundtvigianske højskoler blev oprettet i 1840 erne. I løbet af de næste 20 år blev disse et udbredt fænomen. 11 Grundtvigianismens hovedhjørnesten i undervisningen på friskoler og højskoler var arbejdsliv, hverdagsliv og politik 12 Indtil 1863 var højskolerne kun for mænd, derefter var undervisningen kønsopdelt, med kurser for mændene om vinteren og kurser for kvinderne om sommeren. 13 Formålet med højskolerne var at vække elevernes selvbevidsthed og samtidig lære samfundet bedre at kende. Dermed var højskolerne stedet, hvor bønderne fandt deres politiske stemme og samfundsmæssige værdi. 14 Hvad med landbokvinderne? Produktionsomlægningen af landbruget medførte også, at landbokvindernes færdigheder og arbejdskraft ikke længere var særlig eftertragtet eller relevant. Kvinderne skulle derfor finde ud af, hvor de nu kunne gøre gavn. Det nye landbrug og uddannelserne på landbrugsskolerne og højskolerne var ikke indrettet til at hjælpe kvinderne med dette. Der var ingen adgang for kvinder på landbrugsskolerne, og på højskolerne bestod den praktiske undervisning for kvinderne hovedsageligt i at lære håndarbejde. 15 I dette citat fortæller forfatter (og aktivist) Chr. Christen om de konsekvenserne af dette: I en landbrugsbedrift er forholdene jo således at den kvindelige gerning nødvendigvis står i forhold dertil, og dette forudsætter et samarbejde imellem kvinder og mænd, som ganske anderledes end i de fleste andre erhvervsgrene er betinget at en jævnbyrdig uddannelse, hvad selve det praktiske arbejde angår. Men når de unge mænd år for år nu søger og får en særlig oplysning 10 Zenius, Marianne 1982: Landbokvinden i det 20. Århundrede. Gads Forlag (side 17) 11 Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken (side 40) 12 Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken (side 40) Kylling, Pernille 1983: Piger kommer på højskole og kvinder holder højskole. En studie i højskolebevægelsen med særligt henblik på kvinderne ca Historie speciale. (side 3) 15 Zenius, Marianne 1982: Landbokvinden i det 20. Århundrede. Gads Forlag (side 17) 6

7 angående landbruget, mens kvinderne som dog havde begyndt på en noget lignende over for mælkeriet, ikke følger med deri, vil der også mellem mænd og kvinder blive en større og større forskel på deres personlige udvikling, som kun kan blive til fortræd for begge parter og dermed for deres fælles virksomhed i landbruget. Lige børn leger jo bedst. ( ) vort landbrugs fremtid, netop fordi fælles jævnbyrdig virksomhed og forståelse mellem dets mænd og kvinder er en hovedbetingelse for, at det kan trives under den daglige dont. 16 For at kvinderne stadig kunne være nyttige og dermed vigtige i landbruget, blev de nødt at finde nye beskæftigelser. Problemet var i midlertidigt, at der ikke var nogen fagspecifikke uddannelser til kvinderne, før den første husholdningsskole i Sorø blev oprettet. Husholdningsskolerne, en ny kvindeuddannelse Den første husholdningsskole blev oprettet i 1895 af Magdalene Lauridsen og Eline Eriksen i Sorø. Der skulle undervises i både teoretiske og praktiske fag som madlavning, ølbrygning, bagning, slagtning, vask og strygning, kjole- og linnedsyning, lapning af tøj og vævning. Kursernes varighed var af enten 5, eller 11 måneder. Husholdningsskolerne var, ligesom mændenes landbrugsskoler, en kombination af faglig og teoretisk viden. Den teoretiske viden bestod af en dyberegående viden om den huslige gerning. Den kunne omhandle, hvordan man mest optimalt kunne holde hus, hvilken mad der var mest nærende, men samtidig billig mm.. ( ) Her skulle ikke blot læres praktisk Husgærning, men ogsaa gives teoretisk Oplys- 16 Danmarks Historie (side 38) 7

8 ning. Ligesom de unge Karle ikke nøjes med at lære Landvæsen af dygtige Landmænd, men søgte til Landbrugsskoler for at lære teori, saaledes også de unge Piger her. Derved lærer de at forstaa, hvad det er, de foretager sig. Dette har to Fordele, først at de selv kan gøre Fremskridt paa egen Haand, dernæst at Arbejdet bliver interessant. Kvinderne klager over, at deres Gærning var kedelig. Enhver Gærning er saa interessant, som vi gør den. Og det, at en Kvinde kender alle de Stoffer, hun har at gøre og ved, hvorfor det og det skal gøres, gør det hele fornøjeligt. Desuden er det ved Dygtighed, Kvinderne bedst hævder deres Ligestilling med Manden (...). 17 Dette citat er fra en tale der blev holdt d. 3. maj 1895 i anledning af åbningen af Sorø Husholdningsskole. Det interessante ved citatet er, at det for det første viser, at husholdningsskolerne er det kvindelige modsvar til landbrugsskolerne, dernæst at husholdningsskolerne har til formål at uddanne husmødre, der kan tænke selv. Husholdningsskolerne skal give kvinder grundlæggende færdigheder i at holde hus, lave mad osv. men kvinderne skal også samtidig lære at blive selvstændige. Tanken var, at hvis kvinder fik viden og færdigheder inden for husarbejde, ville arbejdet som husmoder blive en profession frem for en pligt. Derudover kunne kvinderne, fordi de havde dygtiggjort sig i et arbejdsområde, der kun var deres, kræve ligestilling med manden. Arbejde og det at være dygtig til sit arbejde var altså ligeså vigtig for både mænd og kvinder i slutningen af 1800-årene, som det havde været i det gamle bondesamfund. Det kønsopdelte arbejdsmarked blev af afgørende betydning for indretningen af det moderne samfund. Derudover kunne det i dens tids optik danne baggrund for en ligestilling mellem kønnene. Dette virker sikkert meget paradoksalt set med nutidens øjne kan en bevægelse, der uddanner kvinder til at gå derhjemme og passe hus, mand og børn, hjælpe med til at gøre de to køn ligestillede. Det er dog vigtigt at reflektere over, om ligestilling altid har betydet og udmøntet sig på samme måde i fortiden som i dag. Hvad er husholdning? Det er et Arbejde af en saa sammensat Natur, at det i sig selv rummer en Mandfoldighed af smaa og store Arbejder, der gør, at den, der befatter sig med Husholdning, maa gøre Walter Scotts Ord til sine: Aldrig maa intet gøres. Der er 17 Andersen, Birgitte 1981: En undersøgelse over husholdningsskolernes oprettelse og arbejde Speciale i Historie (side 9) 8

9 Erik Henningensen Bønder i København saa ofte før bleven talt om Kvindens indsnævrede Virkekreds, og der er bleven hævdet, at de bedste iblandt dem ikke kunde eller burde nøjes med den simple Gerning i Livet: kun at bestyre et Hus. I de senere Aar er der Forandring at spore, idet Begrebet Husholdning er højnet, saa der ogsaa paa dette Felt kræves en Udvikling af Evner og Anlæg, som skal og maa tages i Brug inden for de mange Krav, dette Arbejde stiller til den enkelte. Til Husholdning hører det største af alt: det at kunne danne et Hjem. Og der er vel næppe nogen, der mener, at en Kvinde kan kaldes for dygtig, for stor eller for ædel dertil. Det er jo ikke alene hendes ordnende Haand og Sans for Hygge, hendes Dygtighed i Køkkenet og til al huslig Gerning, som skal præge Hjemmet; hun maa tillige med Indsigt kunne jævne de forskellige smaa og store Vanskeligheder indenfor Hjemmets Kreds. Hun maa stundom i Stilhed paatage sig de Byrder, som bliver forsømt af andre Eriksen, Eline 1907: Timer i Køkkenet paa Sorø Husholdningsskole. Sorø, Svegårds Boghandel 9

10 Det danske demokrati før 1915 Det danske samfund har ikke altid været lige for alle. Dette gælder også for det danske demokrati. Demokratiet i Danmark blev formelt indført d. 5. juni 1849 med junigrundloven. Der var dog visse betingelser for hvilke personer, der var berettiget til at stemme og stille op til valg. Kravene for at opnå demokratiske rettigheder var, at man skulle være en ustraffet mand over 30 år med egen husholdning. Dette kriterium udelukkede dermed mange andre mennesker i det danske samfund (og her tænkes der ikke kun på kvinderne). Denne gruppe kalder man for de 5 f er: Fruentimmer dvs. kvinder Folkehold dvs. tjenestefolk Fattige som er folk, der har eller modtager fattighjælp og/eller som har boet på fattiggård Forbrydere hvis man havde siddet i fængsel kunne man ikke stemme Fjolser som er psykisk syge og som gerne bor, eller har boet på fattighjem. 19 Manden var altså ikke kun kvindens juridiske overhoved, han blev også af datidens samfund betragtet som kvinden overlegen. På baggrund af dette var forståelsen af mænd og kvinder i slutningen af 1800-årene til begyndelsen af 1900-årene, præget af, at de to køn ikke var eller kunne være ligestillet, fordi kvinder var svage og mænd stærke. Kvinder blev til tider anset for at være ligesom børn, der var uegnede til at tage varer på sig selv. Kvinder opnår stemmeret Kvinderne blev demokratiske medborgere på lige fod med mændene d. 5. juni 1915, da grundloven blev omskrevet. Det var dog ikke kun velbemidlede kvinder, der nu kunne stemme og stillet op til valg, dette gjaldt også for tjenestefolk, der ikke havde noget ejendom. Danmark var endelig blevet demokratisk

11 Skemaet viser en udvikling i det danske samfund, hvor kvinder i større og større grad fik tildelt rettigheder og indflydelse for slutteligt at blive fuldgyldige demokra tiske medborgere. Kvindernes opnåelse af forskellige former for valgbarhed 1895 Kvinder kan have tilsyn med plejebørn i kommunerne 1899 Enker med undervisningspligtige børn kan være forældrerepræsentanter i skolekommissioner 1903 Kvinder opnår valgret og valgbarhed til menighedsråd 1905 Kvinder opnår valgbarhed til lokale værgeråd 1907 Kvinder opnår valgret og valgbarhed til de kommunale hjælpekassers bestyrelse 1908 Kvinder opnår valgret og valgbarhed til kommunalbestyrelser og amtsråd 1908 Kvinder kan udnævnes til værger og kurator 1908 Kvinder kan udpeges til vidner 1909 Kvinder kan fungere som syns- og skønsmænd 1915 Kvinder opnår valgret og valgbarhed til Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. 20 Opgave spørg din klasse: Hvorfor er det vigtigt at have demokratiske rettigheder både for mænd og kvinder? Hvad forstår I ved at være demokratiske medborgere? Er uddannelsessystemet i dag med til at gøre os til demokratiske medborgere? hvis ja, hvordan? hvis nej hvorfor ikke? Hvorfor betød det så meget på landet at være god til sit arbejde? Hvad betyder uddannelse og arbejde i dag? er det noget der gør os mere eller mindre vigtige i samfundet eller for andre mennesker? Hvordan er det at være mand eller kvinde i dagens Danmark? er der lige muligheder for alle? Burde der være lige muligheder for alle i Danmark? Er der nogle former for arbejde I anser som kvinde- eller mandearbejde? hvis ja, hvad syntes I om det? 20 Dansk Kvinde biografisk Leksikon 2000: Alle tiders danske kvinder. Rosinate (side 53) 11

12 Litteraturliste Andersen, Birgitte 1981: En undersøgelse over husholdningsskolernes oprettelse og arbejde Speciale i Historie Danmarks Historie Dansk Kvinde biografisk Leksikon 2000: Alle tiders danske kvinder. Rosinante Eriksen, Eline 1907: Timer i Køkkenet paa Sorø Husholdningsskole. Sorø, Svegårds Boghandel Hansen, K. Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab Haue, Harry; Nørgaard, Ellen; Skovgaard-Petersen, Vagn; Thiedecke, Johnny 1986: Skolen i Danmark 1500 til 1980 erne. Systime K. Hansen, Bodil 2006: Familie- og arbejdsliv på landet ca Landbohistorisk Selskab Kylling, Pernille 1983: Piger kommer på højskole og kvinder holder højskole. En studie i højskolebevægelsen med særligt henblik på kvinderne ca Historie speciale. Olsen, Olaf 1990: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie Gyldendal og Politiken Zenius, Marianne 1982: Landbokvinden i det 20. Århundrede. Gads Forlag Links Andre links Skole på landet i 1800-årene. Fra skole200.dk Videoer angående skoleloven anno 1814: Denne video beskriver dermed skolen før industrialiseringen. Eksempler på anskuelsestavler: Kvindernes valgret frihed, lighed og stemmeret pdf udarbejdet af Arbejdermuseet: Landbrugsproduktionsomlægning Se også Landboernes rodnet side 91 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Uddannelse og kvindeorganisationer Kvinder og arbejde Valgret Forfatter: Pernille Panduro Åkervik Redaktion: Inge-Mette Petersen Billederne er fra Frilandsmuseets samlinger Udgiver: Frilandsmuseet 2015

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum

Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Den digitale skoletjeneste Glud Museum Målgruppe: 6.klasse Fag: Historie (primært) Dansk (sekundært) Undervisningsmateriale: Film og audiofiler til download Materialet omhandler: 1930 Livet

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V LEGER LIGE BØRN BEDST? SIDE 1/8 SIDE 1/8 DISKUTER TEMAETS OVERSKRIFT: ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- OPFIND FOKUSOMRÅDER TIL ET TEENAGEMINISTERIUM.

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet

Pelle Erobreren. Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Pelle Erobreren Om børneliv på landet i slutningen af 1800-tallet Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Frilandsmuseets teateropsætning af Pelle Erobreren i 2013, men kan bruges til andre undervisningsfoløb.

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven

Filmprojekt. - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Filmprojekt - Undervisningsfilm til indvandringsprøven Indvandringsprøven Folketinget vedtog i april 2007, at der skal etableres en indvandringsprøve for udlændinge, der søger ægtefællesammenføring til

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne.

Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Da Bedste var barn Da Bedste var barn Den udstilling, du skal rundt og finde oplysninger i, handler om arbejderfamilien, som den boede, arbejdede og levede i København i 1950 erne. Du vil få viden om,

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E

B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E UNGT GRUNDLOVSMØDE B Ø R N E N E S G R U N D L O V S D A G G R U N D L O V S T A L E RENÉ SKAU BJÖRNSSON Rap kunstneren Per Vers, som vi lige har sagt farvel til, har kaldt Grundloven for Selvfølgelig

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne:

GODSEJEREN. En godsejer skriver om bønderne: GODSEJEREN En godsejer skriver om bønderne: Alt for megen frihed vil ikke tjene bonden. Han bør derimod ved tåleligt arbejde hele tiden holdes i tøjlen. Da hans opdragelse er grov og slet, så er det også

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010

Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 1 GRØN SUNDHED I SORØ Sommerhøjskolen på Kaarsbergcentret 27. juli 2010 Idemager Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Underviser til daglig på Ernæring og sundhed Ankerhus, University College, Sjælland

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

6. klasse. Børnearbejde

6. klasse. Børnearbejde 6. klasse Børnearbejde Børnearbejde Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Introduktion til børnearbejde Skole og arbejde Baggårdens børnearbejdere Børnearbejde Børnearbejde før og nu Modul 1

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense.

Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense. Lars Løkke Rasmussens Grundlovstale 2015 *** (Det talte ord gælder) *** For nogle dage siden mødte jeg Elise Andersen i Odense. Hun blev født i februar 1915 kun et par måneder før den Grundlovsdag, vi

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag

Gads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Ægteskabets femten glæder

Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Ægteskabets femten glæder Nyoversat fra den franske middelalderoriginal af Jens Rasmussen Forlaget Vandkunsten 2012 Den anden glæde det er når fruen fornemmer at nu er hun fin

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Stjernehuset Nord og Syd byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til at hilse på Jer og lære Jer at kende.

Stjernehuset Nord og Syd byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til at hilse på Jer og lære Jer at kende. Hej Stjernehuset Nord og Syd byder dig og din familie velkommen. Vi glæder os meget til at hilse på Jer og lære Jer at kende. Du skal starte i Stjernehuset De voksne i den gruppe hedder: Generel information

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

RESSOURCEPROFIL. Måned: År:

RESSOURCEPROFIL. Måned: År: RESSOURCEPROFIL Måned: År: Navn: Cpr.nr.: - Adresse: Nationalitet: Skolegang Her skal du fortælle, hvor mange år du har gået i skole i dit hjemland og i Danmark. Børneskole i hjemlandet: år. Har du mere

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

Da lærer Cappelen blev sur

Da lærer Cappelen blev sur Da lærer Cappelen blev sur Af Kurt Hartvig Petersen Jersie skoles protokoller er bevaret fra omkring 1840. Hvis vi kigger i de ældste af disse protokoller, kan vi få ganske meget at vide om en lærer og

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år

BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år BOOST på den fede måde, d. 6.-8. november 2015, 6-17 år Forældreprogram Fredag d. 6. november 17:00-18:00 Ankomst og indkvartering 18:30-19:30 Aftensmad let måltid 19:30-22:00 Debataften Præsentationsrunde,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886 UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER

DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION INFORMATIONFOLDER DANSK KHERWARA MISSION Siden 1954 har Dansk Kherwara Mission drevet et skolearbejde i Kherwara i Indien. Kherwara er en lille by på 12.000 indbyggere, der ligger

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne.

menneskerettighedssystem og er derfor normalt den, der f.eks. anvendes på europæiske borgerne, der klager over brud på menneskerettighederne. Grundlovstalen 2015 Konservativ viceborgmester i Gladsaxe Byråd Lars Abels tale ved Det konservative Folkepartis Grundlovsmøde i Aldershvile Slotspark ved Bagsværd Sø fredag 5. juni 2015 Hvornår blev Danmark

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission

Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission FORENINGEN AFRIKASKOLEN www.afrikaskolen.dk Nyhedsbrev 13: Kontingent, Generalforsamling, Davidson Primary og Bushveld Mission Hvis man ikke allerede har gjort det, er det nu tid til indbetaling af kontingent

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Side 1. Hvad nu hvis...

Side 1. Hvad nu hvis... Side 1 Hvad nu hvis... Hvad Nu Hvis et refleksionsværktøj i hjemmeplejen Hvad Nu Hvis er et IT-værktøj, som indeholder en række cases fra praksis. Casene omhandler situationer som er karakteristiske for

Læs mere