Strategi til sneglebekæmpelse
|
|
- Sandra Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Planteavlsnyt Strategi til sneglebekæmpelse 30. juni 2016 copyright Gefion Det har altid været bedre at være forberedt end at blive overrasket. Det gælder også, når det drejer sig om angreb af agersnegle i vores markafgrøder. De sidste par år er alt for mange afgrøder blevet ødelagt af snegle. Det skal undgås i år men det kræver, at man udviser rettidig omhu og ikke bare gør, som man plejer! Der er ingen undskyldning for at blive overrasket af snegle de er hvert år et problem de samme steder. Læg en særlig effektiv strategi i hvede efter raps, vinterraps og engrapsgræs efter hvidkløver. Jernfosfat i form af Sluxx HP, Agros Sneglekorn, SmartBayt er en urimelig dyr sneglegift kan vi gøre noget ved det? Det er altid de samme steder, man får problemer med snegle! Derfor er der ingen grund til at blive overrasket hver gang. Omfanget af snegleangreb afhænger overvejende af tre faktorer: Jordtypen, afgrøden/sædskiftet og vejrforholdene. 1. Jordtypen! Snegleangreb knytter sig til de lerede jordtyper og ikke til de sandede jordtyper, hvor jordstrukturen sjældent efterlader knolde, gange og hulrum til sneglene. Jordtypen ændres ikke og der er derfor ikke noget argument for at blive overrasket af snegleangreb på lerede jordtyper. 2. Afgrøden/sædskiftet! Snegleangreb knytter sig ofte til vinterraps, vintersæd efter vinterraps og i engrapgræs efter hvidkløver. Derfor skal der hver gang lægges en særlig effektiv indsats mod snegleangreb i disse afgrøder. 3. Vejrforholdene Sneglene elsker fugtige, regnfyldte forhold, men det er meget vigtigt at understrege, at man sagtens kan få problemer under mere tørre forhold. Husk, at sneglene udvikles og opformeres hele året herunder i hele vækstsæsonen, hvor der er masser af mad og perioder med perfekt vejr. Så selvom det er tørt, når vi skal til at så, kan der sagtens være rigtig mange snegle alligevel. I Østdanmark havde vi i år en meget tør maj og juni men også mange nætter med kraftig dug. Det udnytter sneglene og var man tidlig oppe, kunne de iagttages i græsset eller kravlende i kornafgrøderne eller rapsen. Ligeledes kan det sagtens være tørt i august/september men stadigvæk mange timers nattedug, hvor sneglene kommer frem og kan gå i gang med de nysåede afgrøder! Så lad være med at begå den fejl at tro, at tørvejret alene kan fjerne risikoen for betydende snegleangreb på risikojorde og i risikoafgrøder. Når det så er sagt, er det selvfølgelig korrekt, at en regnfyldt juli/august øger forekomsten fordi opformeringen ikke blot sker om natten, men hele døgnet. 4. Strategi til sneglebekæmpelse Vi kan starte med at konstatere, at der kun er to muligheder for at bekæmpe snegle jordbehandling og sneglegift. Især i risikoafgrøder (se punkt 2) på lerjord (punkt 1) bør man have en klar strategi for, hvordan man imødegår snegletruslen i disse situationer. Jeg kan allerede nu røbe, at løsningen ikke er at vente på, at de har ædt afgrøden, men at påbegynde bekæmpelsen så snart det er muligt, og dermed også bremse opformeringen frem mod såning, hvor det er muligt! VI SKABER VIDEN, VÆKST OG VÆRDI Gefion I Fulbyvej 15 I 4180 Sorø I I info@gefion.dk I gefion.dk
2 4.1. Hvede efter raps på lerjord Perioden fra høst til såning skal bruges til at nedbringe bestanden ikke til opformering! Sås hvede uden forudgående pløjning er fremgangsmåden: Så snart rapsen er høstet gennemføres den første stubharvning (5-10 cm dybde). Det gentages hver dag frem til såning. Jordbehandlingen ødelægger sneglenes gangsystemer ligesom spildraps bekæmpes, så den grønne bro ødelægges hvilket også eliminerer opformeringen af kålbrok. Er rapshalmen snittet giver de gentagne harvninger tillige en forbedret opblanding af skulperester og jord det hæmmer også sneglene og forbedrer i øvrigt fremspiringen af hvede. De gentagne harvninger er ikke optimalt i forhold til frøspiring af græsukrudt men i den sammenhæng vinder hensynet til sneglebekæmpelsen. Når hveden er sået udspredes umiddelbart efter 3-4 kg/ha Sluxx HP (eller lignende). Man venter ikke på, at de første områder er ødelagt af snegle og/eller på at bestanden øges. Så længe der kan findes sneglekorn, er afgrøden sikret. Når hveden har to blade (ubeskadigede) vil den normalt være sneglesikker. Frem til dette tidspunkt kan en yderligere behandling med sneglegift godt blive nødvendig, hvis vejret er gunstigt for snegle. Sås hvede med forudgående pløjning er fremgangsmåden: Man kan naturligvis stadigvæk benytte harvestrategien, men fravælges den, skal der benyttes andre metoder til at hæmme opformeringen af snegle (og kålbrok). Spildrapsen skal sprøjtes væk med Glyphosat, hver gang en ny generation raps har opnået 2-3 blade af hensyn til kålbrok opformering. Skal det være effektivt i relation til snegle, skal der sprøjtes endnu tidligere/oftere, hvilket gør det urealistisk! Derfor må man benytte en anden mulighed nemlig at sprede sneglegift lige efter rapshøst og på den måde bremse opformeringen. Det vil være direkte tåbeligt at undlade at gøre noget og dermed står overfor en endnu større udgift til sneglegift efter såning, fordi man har brugt perioden mellem høst og såning til opformering af snegle. Pløjningen er en effektiv snegledæmpende jordbehandling, men begå ikke den fejl at tro, at det kan råde bod på, at sneglene uhindret er opformeret fra høst til såning. Hvis man er inde i en tør periode, kan man også driste sig til at pløje rapsstubben, kort efter høst og derefter pakke jorden til med en såbedsharvning eller tromling. Så kan man fint så med skiveskærs-såsæt eller rotorsæt efterfølgende. Vent med pløjning til den første generation spildraps står på kimbladstadiet, så spildfrøproblemet mindskes.
3 4.2. Vinterraps på lerjord Her er der typisk ingen tid til at bekæmpe snegle mellem høst og såning, da det ikke er driftsøkonomisk fornuftigt at udskyde rapssåningen for at få tid til fx gentagne harvninger. Hertil reagerer rapsudbyttet alt for meget på såtidspunktet. Derfor er det et ufravigeligt krav, at der udbringes sneglegift umiddelbart efter såningen. Det er simpelthen alt for risikabelt at vente til rapsen spirer frem og først begynde bekæmpelsen, når angrebene kan erkendes i afgrøden. Det er der flere gode grunde til: Man kommer tit uhjælpeligt bagefter Huller i en rapsafgrøde ikke kan omsås eller lappes med en vårafgrøder modsat vinterhvede. Hullerne bliver ikke til andet end ukrudtsopformering, som man kan få fornøjelsen af mange år efter. Sidst men ikke mindst er vinterrapsen afsindig dyr at bringe frem til fremspiring: Hybridudsæd, gødning, ukrudtsbekæmpelse kan let løbe op i kr/ha. Den investering skal man ikke spille hasard med!! 4.3. Engrapsgræs efter hvidkløver I hvidkløveren er der perfekte opformeringsmuligheder for snegle skygge, fugtighed og masser af mad. Det kostede sidste år flere udlæg af engrapgræs fordi sneglene kastede sig over græsudlægget efter nedvisning/høst af hvidkløveren. Prøver at kigge ned i hvidkløver nu og konstater ved selvsyn at det vrimler med snegle. Derfor er det særdeles vigtigt at være på forkant med sneglebekæmpelsen så snart kløveren er høstet. Det gælder ikke mindst, hvis græsudlægget er svagt: Kan der findes snegle i kløveren udspredes sneglegift så snart kløveren er høstet. Sidst år var flere behandlinger nødvendig for at redde udlægget. Bortsprøjtningen af kløveren skal ske så hurtigt det er muligt (= tilstrækkelig genvækst) også selvom det kunne være fristende at lade den stå til at danne kvælstof. Det sikrer også hurtigere lys og vokseplads til engrapgræsset. Det kan ikke anbefales at udsprede sneglegift før høst af kløveren. Der er intet lokkemiddel i Sluxx HP (eller lignende), som kan tiltrække sneglene. I betragtningen af afgrødefylden i en uhøstet hvidkløver bliver der simpelthen for langt mellem sneglekornene til, at en rimelig snegleeffekt kan forventes.
4 5. Hvilke sneglegifte findes der? De samme som sidste år. Mesurol er nu forbudt i hele EU så dette meget effektive middel kommer aldrig mere i brug. Metaldehyd bruges af vores nabolande og sidste år blev der forsøgt at få en fornyet godkendelse i Danmark. Det blev afvist. Har man undtagelsesvis kobbermangel i hveden kan det udbedres med udsprøjtning af en 3% opløsning af blåsten (6 kg i 200 liter vand). Sker udsprøjtningen, når sneglene er fremme (nat eller tidlig morgen), opnås samtidig en meget markant sideeffekt på snegle. Husk, at blåsten svider raps og kan derfor ikke bruges her. Det skal understreges, at blåsten er ulovligt at bruge til målrettet sneglebekæmpelse det er kun lovligt til udbedring af kobbermangel.. Der tales en del om udsprøjtning af flydende gødning (N-32) på sneglene (fx en morgenstund, hvor de er fremme) også skulle have en afslimende/dræbende effekt. Det har vi ikke kunnet få bekræftet tværtimod!! Melkalk kan have en udtørrende effekt på snegle, man bliver meget dyrt, ligesom effekten kun er på de snegle man rammer. Ligeså har Cyanidkvælstof (fx Perlka) en vis effekt, men også her står pris slet ikke i forhold til udgiften. Der findes nematoder, som angriber sneglene og som sælges kommercielt til podning af jorden. På nuværende tidspunkt er de dog alt, alt for dyre til landbrugsanvendelse. Vi står således tilbage med Jernfosfat, som eneste godkendte aktivstof mod snegle. Det sælges fx i form af fx Sluxx HP, Agros Sneglekorn og SmartBayt. I modsætning til Mesurol dør sneglene ikke umiddelbart efter indtagelsen, men søger ned i jorden igen og derfor finder man meget sjældent de døde snegle. Mangel på konkurrence på det danske marked betyder, at sneglegift i form af jernfosfat er meget dyrt i forhold til vores nabolande. Således kostede det sidste år ca. 45 kr/kg i Danmark, 28 kr/kg i Tyskland og kun 19 kr/kg i Polen. Vi undersøger i øjeblikket muligheder for at få iværksat en parallelimport til Danmark den nuværende avance er helt uanstændig høj! 6. Andre indsatsmuligheder Jo bedre jorden er pakket, desto vanskelige betingelser har sneglene (manglende kolde/hulrum). Mange har oplevet, at forpløjningen har stået fint i en mark, der ellers har været hårdt medtaget af snegle. Det er dog heller ikke risikofrit, at pakke/tromle jorden. Kommer der slagregn kan sammenslemning ødelægge fremspiringen og så er man lige vidt! Er såbeddet blevet meget knoldet kan en efterfølgende tromling dog gøre mere gavn end skade men husk, at man tromler ikke på våd jord Sørg for korrekt sådybe og sørg for, at sårillen er dækket af jorden ellers vil de udgøre en motorvej for sneglene, som på deres vej frem æder kernerne på deres vej frem. Lad være med at blande sneglegift i såsæden effekten er ganske enkelt for dårlig, når vi bruger sneglegift uden lokkemiddel. Generelt kan det ikke anbefales at hæve udsædsmængden ekstraordinært. Snegle skal bekæmpes, ikke fodres! I den yderste omgang kan det dog være en fordel at øge udsædsmængden, fordi snegletrykket her kan være ekstra højt og i øvrigt også fordi en tæt afgrøde er vigtigt for at hæmme udviklingen af svært bekæmpeligt græsukrudt, som fx gold hejre og væselhale. 7. Sneglefælder Det er klart, at det også er muligt at opstille sneglefælder i risiko-marker/områder. Det kunne fx være en plade som holdes lidt over jordoverfladen af små sten. Gør jorden fugtig under pladen gerne med en øl, som tiltrækker snegle. Pladen holder på fugtigheden og forhindrer, at sneglene bliver ædt af fugle. Fremfor sneglefælder vil jeg dog foretrække, at man selv bevæger sig ud i marken, når sneglene er fremme (tidlige morgen eller på en regnvejrsdag) og på den måde få overblik over omfanget af snegle. Jeg vil dog gerne understrege, at i risikoafgrøderne (se punkt 4.1, 4.2 og 4.3) skal de nævnte forholdsregler iværksættes uanset, hvad fælder måtte vise eller hvad man selv kan se af snegle!
5 8. Kommentar til jordbehandlingssystemer Nu skal man ikke gå i panik over snegle, og derefter foretage unødigt store investeringer i dyre harver. De fleste kan udmærket bekæmpe snegle med deres eksisterende maskiner. Halmstrigler: Man kunne tro, at halmstrigler var det oplagte redskab til at genere snegle og samtidigt fordele snittet halm på en billig måde. Men desværre er effekten på sneglene tilsvarende dårligere. Vi har set et eksempel, hvor en halv mark blev halmstiglet og den anden halvdel blev stubharvet. Der var efterfølgende et tydeligt skel med flere snegleangreb efter halmstiglen. Lettere stubharver: På mange ejendomme står stadig en ældre fjerdertands stubharve, som kan bruges til sneglebekæmpelse. Efterharven er måske ikke iorden, og dybdestyringen er sikkert heller ikke for god under tørre forhold. Men harven kan genere sneglene forud for en pløjning og være en god og billig løsning. Nyere fjedertandsharver, som f.eks. Väderstad Swift eller Kongskilde Vibro Flex 7400 i 5-7 meters udgaver har en stor kapacitet og er velegnede til øverlig harvning lige efter høst. Ved efterfølgende harvninger er begrænsningen maks. 20 cm dybde på mellemsvær jord. Stivtandsharver: Stivtandsharver kan det hele!, øverlig og dyb behandling samt god opblanding. Men kapaciteten er tilsvarende lav. Så overvej den årlige anvendelse, samt ledig mandskab og traktor lige efter høst, inden der investeres. Markedet for stivtandsstubharver er uoverskueligt. Der findes ca. 40 fabrikater på det danske marked, og hvilken skal man så vælge? Undersøg andres erfaringer og husk at gensalgsværdien har en betydning. Spørg dig selv om du ville købe en 8 år gammel stubharve, ligesom den nye ukendte billige harve du kikker på? Stivtandsharver er tunge at løfte og trække, og vi ser ikke sjældent, at man undervurdere kravet til traktor. Det betyder så at harven, som reelt udnyttes 100 timer/år udløser en dårlig investering i en ny stor traktor. Har man en 200 hk traktor, så skal stivtandsharven ikke være større end 3,5 meter, hvis man ønsker at harve i 25 cm dybde forud for raps. Hvis der investeres i en dyr stivtandsharve og en lidt for stor traktor, så kunne mange landmænd få harvet billigere af en maskinstation eller nabo! Tallerkenharver: Kompakte tallerkenharver er udviklet meget de sidste 10 år. En ældre Carrier med små og måske slidte skiver er for dårlig under tørre og lerede forhold. Tilsvarende er en ny type tungere Carrier XL med store skiver og bedre pakvalse i stand til at lave en god opblanding af plantematerialer. Flere fabrikater kan levere en halmstrigle sektion foran tallerkenharven, så snittet halm kan fordeles bedre inden opblanding. Der findes også her et stort antal fabrikater, som alle laver en god, men dyr tallerkenharve (fx Horsch Joker, Köckerling Rebell, He-Va Disc Roller. Tallerkenharver vil være velegnede til bekæmpelse af snegle lige efter høst med stor kapacitet, da mange kører med 5-6 meter harver med km/time. Men det kniber bare tit med udnyttelsen. F.eks. koster en 6 meter tallerkenharve omkring kr., og hvis den kun udnyttes 200 ha/år, så koster den typisk omkring 275 kr./ha. Konklusion En god pakvalse fremme sneglebekæmpelse. Det er vigtigt, at ønsket om at bruge jordbehandling til sneglebekæmpelse ikke bliver en undskyldning for at købe nyt harvegrej. Gentagne harvninger er vigtigere end harvens pris og farve. Brug den I har! Venlig hilsen, Planteavlsrådgivningen Christian Rabølle og Jakob F. Kjærsgaard
Strategi til sneglebekæmpelse
Planteavlsnyt Strategi til sneglebekæmpelse 5. juli 2017 VKST Det har altid været bedre at være forberedt end at blive overrasket. Det gælder også, når det drejer sig om angreb af agersnegle i vores markafgrøder.
Læs mereJeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede
Læs mereSTUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle
STUBHARVEN ET NØDVENDIGT REDSKAB? Maskinkonsulent Christian Rabølle Film harvedemo Gisselfeld.mp4 Behov for stubharven? Harvedemo Trækkraftbehov og energi Sliddele og vedligehold Valg af harve Er stubharven
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereOmsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST
Omsåning eller RÅVAREMARKEDET M.V. Jakob F. Kjærsgaard, Planteavlskonsulent, VKST Hvorfor så om? For dårligt udbyttepotentiale For stor udbytte-usikkerhed hvordan bliver vejret resten af sæsonen? Risiko
Læs mereBåde og versus enten eller
PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereSå har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag
Læs mereFREMTIDENS JORDBEARBEJDNING. Maskinkonsulent Christian Rabølle
FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinkonsulent Christian Rabølle FREMTIDENS JORDBEARBEJDNING Maskinstrategi CTF Faste kørespor Jordbehandling er IKKE religion det er et håndværk! Den pløjefrie kirke Den dygtige
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 30 Side 1 af 11 Høst imellem bygerne Mejetærskerne snurrede i sidste uge men nu er der
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 31 Nu er der kun bygerne og ingen høst Der er ikke meget høst i denne tid, til både
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 37 Det er intet mindre end et fantastisk sensommer vejr. Etablering er i fuld gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte de tørre forhold.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 35
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 35 Side 1 af 15 Den sidste uge har været i høstens tegn! Mange kan ånde lettet op. Høsten
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD
AfgrødeNyt NR. 1 8-1 0. august 2 01 6 INDHOLD Aktuelt i marken Endelige forsøgsresultater i vinterbyg Foreløbige forsøgsresultater i vinterraps Forebyggelse og bekæmpelse af snegle Dispensation til anvendelse
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Side 1 af 12 Vi har haft nogle gode høstdage! Der er kommet gang i høsten. Flere
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 43
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 43 Side 1 af 8 Det er vådt, vådt, vådt! Vi må nok indse at det efterhånden er slut med
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 41 Det våde vejr fortsætter, men måske bedring i næste uge! Vi sælger stadig lidt såsæd,
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereSIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?
SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte
Læs mereAllrounder - classic -
Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 40 Side 1 af 14 De fleste må opgive at få mere vintersæd etableret! Med de seneste dages
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 42 Side 1 af 11 Æv hvor det driller! En ting er, at det er og har været svært at få
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs mereSådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening
Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 39 Flere er i tvivl om det stadig er for tørt til ukrudtssprøjtning. Jeg mener at med
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 36 Side 1 af 15 Nu rettes blikket mod etablering af vintersæd! Mange kan ånde lettet
Læs mere6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør
NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 37
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 37 Det er frustrerende, men dog alligevel håbefuldt! Side 1 af 14 Kun få kom i gang
Læs merePlanteavlsnyt. Afgrøderne rundt
Planteavlsnyt Afgrøderne rundt 22. oktober 2015 copyright Gefion Indsatsen mod rapsjordlopper nærmer sig sin afslutning. Behandlingen med Kerb 400 SC kan foretages, når jordtemperaturen kommer under 10
Læs mereSpilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle
Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?
Læs mereMARK. Indhold. Etablering af vintersæd. TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september Af planterådgiver Marie Uth
TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 23, 5. september 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Ukrudtsbekæmpelse i vintersæd om efteråret REGLER OG TILSKUD Regler om jordbearbejdning MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereDer har endnu ikke været den helt store indflyvning af rapsjordlopper til vinterrapsmarkerne. I registreringsnettet
AfgrødeNyt NR. 23-16. september 2015 INDHOLD Aktuelt Havrerødsot i vintersæd Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er meget stor forskel på vinterrapsmarkerne. I øjeblikket ser vi marker på kimbladstadiet
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereVinterhvede, reduceret jordbearbejdning
Sædskifte Sortsvalg Såsæd Stubbearbejdning Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Overvej rug og triticale som alternativ på sandjord. Undgå at dyrke hvede efter majs. Vær opmærksom ved forfrugt
Læs mereOp til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt
> 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,
Læs mere1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd.
Nyhedsbrev nr. 1 2012/13 11. september 2012 1 Bekæmpelse af Enårig Rapgræs og Tokimbladet ukrudt i vintersæd. Brug 1,0 1,25 Boxer + 0,05 DFF + 0,15 Oxitrill. 2 Bekæmpelse af Rajgræs. Brug Boxer, hæv dosseringen
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 41 Mange er forhåbentlig rigtig godt i gang med ukrudtssprøjtning af vintersæd. Det
Læs mereVINTERHVEDE (MED PLØJNING)
IPM VINTERHVEDE (MED PLØJNING) REV. MAJ JUNI 2016 2016 Dyrk ikke hvede efter hvede på let sandjord. Risikoen for angreb af goldfodsyge er stor ved kontinuerlig dyrkning af vinterhvede på de lettere jordtyper.
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mere- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN
VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 39
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 39 Side 1 af 16 Optimisme trods mange afbrud i efterårsarbejdet! I er i gang derude,
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereKorndyrkningsdag DLG/DLS
Korndyrkningsdag DLG/DLS v/ planteavlskonsulent Bent Buchwald bbu@dlsyd.dk - 54840984 Agerrævehale - kommet for at blive - værre? Program Resistent ukrudt hvor langt er vi? Tokimbladet ukrudt Græsukrudt
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 38
Aktuelt MarkNYT v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 38 Side 1 af 16 Flere kom heldigvis i gang i den forløbne uge! Trods mere end 150 mm
Læs merewww.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800
DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd
Læs mereFlexNyt. Vinterfodring af heste. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 46, 2015
FlexNyt Indhold Vinterfodring af heste JL Indkøbsklub olie Erfagrupper omkring natur og naturpleje samt vildt- og jagtpleje Husk vand til hønsene Pas på stubhøjden Stadig mange snegle i marken Hestebønner
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Læs mereNr. 1 - uge 10. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:
Nr. 1 - uge 10 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs Gennemsyn af græsmarker Gødskning af græsmarker Majs efter græs GrovfoderNyt 6. Mar 2019 Bedriften
Læs mereRebell classic. Kompakt tallerkenharve
Kompakt tallerkenharve Med REBELL classic tallerkenharve tilbyde Köckerling en kompakt tallerkenharve til den øverlig jordbearbejdning. Denne tallerkenharve har en yderst kompakt opbygning med intrigeret
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereEfterafgrøder. Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof
Information fra Nordic Sugar Juli 2009 Efterafgrøder Reducerer nematode-niveau Stabiliserer jordstruktur Sikrer stabilt og højt udbytte i sukkerroerne Opsamler kvælstof Jeg vil sikre en 1. klasse efterafgrøde
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereOptimering af nettoudbyttet
Optimering af nettoudbyttet Karl Martin Schelde Terpsminde Placering Vest for højderyggen Jordtype: Primært JB 1-3 (få arealer med JB 4-5) + en del humusrige arealer Præsentation af bedrift Overtaget efter
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereHestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info
Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme
Læs mereFocus TD. Fremtidens bearbejdning i striber
Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs merePløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner
FarmTest -Planteavl nr. 1-2001 Pløjefri dyrkning med nye typer af tandsåmaskiner Undersøgelse af pløjefri dyrkning på 15 bedrifter, hvor der enten benyttes en såmaskine med tandskær (Horsch CO med PPF
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereSTIL KRAV FØR DU HANDLER - MASKINER! Maskinkonsulent Christian Rabølle
STIL KRAV FØR DU HANDLER - MASKINER! Maskinkonsulent Christian Rabølle Maskinstrategi Afdækning af behov Valg af udstyr Driftssikkerhed Valg af stubharve.!? 600 landmænd så på 34 forskellige harver på
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereDe frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.
Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder
Læs mereFokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater
9. januar 2018 Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi Jubilæumskonference for frøavlerforeningerne, januar 2018 Mål for ukrudtsbekæmpelse
Læs mereNem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve
Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring
Læs mereAfgrødeNyt nr august Indhold. Aktuelt i marken. Skal vi holde øje med din vinterraps? -1 -
AfgrødeNyt nr. 18 13. august 2014 Indhold Aktuelt i marken De første rapsmarker er sået i ugen, der er gået. I AfgrødeNyt nr. 16 kan du læse om såning, ukrudtsbekæmpelse og gødskning af vinterraps. I sidste
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs mereVårafgrøder V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen
Vårafgrøder 2018 V Mathias Styrbæk Lauritzen og Brian Lars Nielsen Vårafgrøder 2018 Afgrødefordeling, angivet i 1.000 hektar Afgrøde 2018 2017 2016 Gennemsnit 2016-18 Vinterkorn 730 822 789 780 Vårkorn
Læs mereDysevalg og sprøjteteknik på konventionelle sprøjter
Planteavlsnyt Dysevalg og sprøjteteknik 2016 på konventionelle sprøjter 11. marts 2016 Gefion At finde den bedste sammenhæng mellem dysevalg, hastighed og vandmængde til den konkrete sprøjteopgave er en
Læs mereBedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Nr. 6 - uge 27 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Fodersituationen og behovet for supplerende grovfoder Udlæg af kløvergræs i august Slåning af arealer med græs, brak og MFO-bræmmer
Læs mereOptimering og risikostyring i planteavlen
Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:
Læs mereUkrudt i vintersæd. Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson. Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen
Ukrudt i vintersæd Resultater fra årets ukrudtsforsøg og strategier for næste vækstsæson Poul Henning Petersen og Jens Erik Jensen Gode beslutninger er baseret på erfaringer, erfaringer er baseret på dårlige
Læs mere