Kvinden & Ligestilling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinden & Ligestilling"

Transkript

1 Kvinden & Ligestilling Fra magasinet New Civilisation Behandlingen af kvinden i et ethvert samfund er uden tvivl blevet en målestok, for evalueringen af et samfunds udvikling og fremgang. Den accepterede ramme for debatten vedrørende kvindens rettigheder, er koncentreret omkring ligestillingsbehovet, for at rette op på en historisk ubalance, der gav mænd forrang frem for kvinder, samt for at underminere Patriarkatet og de samfund som sværger til denne indretning. Det er utvivlsomt, at opfattelsen vedrørende behandlingen af kvinden og hendes rettigheder har ændret sig fra det forrige århundrede og frem til nu, samt at kvinderettighederne på nuværende tidspunkt, er meget forskellige fra de rettigheder hun besad i det forrige århundrede. Men i kølvandet på de enorme forandringer, som efterfulgte den huslige revolution, forbliver mange grundlæggende spørgsmål ubesvaret. Skønt de historiske fordomme og formodninger undermineres langsomt, primært i Vesten, indenfor de områder der vedrører muligheder, ansættelsesbetingelser, politiske rettigheder og ægteskab, men det er svært at argumentere for, at debatten vedrørende kvinderettigheder er ophørt. Trods de kærkomne forandringer i sidste århundrede, mener mange feminister og kvinderettighedsforkæmpere, at der stadig findes mange kampe, der skal udkæmpes, endskønt de forbliver dybt splittede omkring hvilke kampe, der er tale om. Disse ubesvarede spørgsmål vedrører ikke alene kvinderettighederne. Spørgsmålene vedrør ligeledes effekten af kvindebevægelsernes bestræbelser og sejre på samfundet som helhed. Deres fremgang har givet næring til nye komplekse dilemmaer indenfor emner såsom børnerettigheder, forholdet til det modsatte køn og eskaleringen af sociale problemer, hvilke forekom sjældent i fortiden. De har ydermere afsløret manglerne i den accepterede diskussionsramme for kvinderettigheder, samt kerne formodningerne heri, hvilket tydeligst illustreres i de bitre splittelser, der plager postfeministiske bevægelser. Man må derfor spørge kritisk om de diskussioner, der fremføres af vesten som en skabelon og en international norm, har behandlet debattens centrale emner. Hvis ikke det er tilfældet, eller hvis debatten i Vesten har overset disse emner, har vi brug for et nyt perspektiv. Konteksten Den nuværende accepterede debatramme omkring kvinderettigheder opstod kort efter Europa s oplysningstid. Det var Mary Wallstonecroft, som først anvendte oplysningstidens konklusioner i hendes Forsvar For Kvindens Rettigheder udfærdiget i 1792, som efterfulgte Thomas Paine s udgivelse af Menneskets Rettigheder, som udfordrede mændenes huslige tyranni, ligesom Paine anfægtede kongernes guddommelige ret. Omtrent efter et århundrede med kampagne, og via Den Franske Revolutions turbulens, blev en ny milepæl udgivet omkring kvinderettigheder af John Stuart Mill, som hed Kvindens Undertrykkelse. Moderne perspektiver omkring kvinderettigheder er i store træk baseret på de liberale konklusioner, som først blev artikuleret af Wollstonecraft og siden hen af Mill, som også kaldes Konstruktivisme. Liberale skoleretninger går udfra, at mænd og kvinder i bund og grund er lige, hvilket Mill artikulerede. Accepten af mindre end dette, er ensbetydende med at man kalder til det ene køns undertrykkelse af det andet, samt at man betragter det andet køn som mindreværdig. De observerede forskelle mellem mænd og kvinder, anså de ikke som værende biologiske eller medfødte, men snarere som et produkt af mange århundreders vilkår og omstændigheder. Det er blandt andet derfor at feminister sondrer i

2 kønsrollen, mellem en socialkonstruktion og et køn. Simone De Beauvoir en af de mest prominente stemmer efter Wallstonecroft, udtrykte i sin bog Det Andet Køn følgende: Man fødes ikke som kvinde, snarere bliver man gjort til kvinde. Lighed blev oversat til lige politiske, økonomiske, sociale rettigheder og muligheder, såsom uafhængig uddannelse, ansættelse og politisk repræsentation. Arbejdsdelingen mellem husmoderen og den mandlige forsørger, blev fremlagt som et symbol på patriarkalsk undertrykkelse, og en konsekvens af de forøgede uretfærdigheder i forbindelse med Den Industrielle Revolution. Liberal individualisme var derfor grundpillen, hvorpå de klassiske teorier omkring kvindens frigørelse blev grundlagt, de selv samme teorier, som nu udgør fundamenterne for de moderne opfattelser. Traditionalisterne eller essentialisterne, som holdt fast ved at forskellene mellem mænd og kvinder er biologiske og ikke en social konstruktion, er ikke længere fremtrædende i debatten omkring kvindens rettigheder. Debattører som James Fitzjames Stephen, fra Mill s tidsperiode, fremlagde i sin bog Frihed, Lighed og Broderskab, at de forskellige politiske, økonomiske og sociale rettigheder, bør efterfølge disse fastlagte forskelle. Viktorianerne mente, at mænd og kvinder skulle befinde sig i to adskilte sfærer (med kvinden hengivet til hjemmet), baseret på den tro, at verdenen er en naturlig orden og helhed, hvori alle er i harmoni, såfremt tingene forbliver på deres fastlagte sted. Dette er arbejdsdelingen som feministerne beklagede og tog afstand fra. Selvom konservative og traditionalister fortsat benytter lignende argumenter, er det de liberale der har vundet debatten indtil videre. Ligestilling: Den Europæiske Kontekst Ligestillingsdebatten og det specifikke indhold den har antaget, tillægges stor betydning og vigtighed af vestlige skribenter. Ligestillingssymbolikken, der er et grundprincip i debatten om kvindens rettigheder, som er blevet prismen hvorigennem emancipation udmåles, skyldes primært dens europæiske kontekst. Bevægelser som førte an i kampen for emancipation, blev defineret ud fra deres kamp mod et specifikt europæisk tankesæt, og den uholdbare måde som man behandlede kvinden på i forhold til manden. Især i perioden fra middelalderen frem til den post-industrielle periode. Det er begivenheder i Europa og i det post-revolutionære Amerika, som begge deler en fælles europæisk tradition, der har defineret den accepterede debatramme for kvinderettigheder. Adskillige bidrag forfalskede den historiske kontekst, hvori ligestilling mellem kønnene først blev fremsat i Europa. Kristen teologi, en grundsøjle i de europæiske middelalderlige kongedømmer, spillede en afgørende rolle i udformningen af Europas forvirrede perspektiver omkring kvinder. Gratiani-dekretet (Decretum Gratiani) som udgjorde grundlaget for kirkelige love i næsten 800 år mellem , uddelte roller og forpligtelser udfra devisen: at synd kom til verden gennem dem (kvinder). Og følgende: grundet deres medfødte synd, skal de (kvinder) optræde underdanigt. Udover at anklage Eva for arvesynden, og derigennem fordømme kvinden, herskede der ligeså en forestilling om at Eva var skabt af Adam s bøjede ribben, som eksemplificerede kvindens sekundære natur. Selv efter Reformationen hævdede teologers værker, at kvinden besad en inkarneret ond kapacitet, og at selv deres menneskelighed var diskutabel, hvilket blev taget til indtægt af gejstligheden og monarker. I 1484 publicerede Pave Innocent VIII bogen Heksenes Hammer som hævder: hvad er kvinden, andet end en fjende af venskab, en uundgåelig straf, et nødvendigt onde, en naturlig fristelse, en attråværdig katastrofe, en intern fare, en liflig skade, et onde af naturen malet i yndige farver. Dette resulterede dengang i, at tusindvis af kvinder blev brændt på bålet. Disse teologiske traditioner positionerede kvinderne i begyndelsen af Den Industrielle Revolution, som dog ikke befriede kvinderne fra deres historiske behandling, men snarere sammensatte deres underkastelse. Den betragtelige rigdom, som blev genereret i løbet af den industrielle periode, skabte en voksende middelklasse af mænd, som i stigende omfang så ned på kvinder. Kvinder befandt sig enten arbejdende for en ussel løn i de store fabrikker, etableret af industrialiseringen, eller blev gift med den stigende klasse af middelklasse industrialister, til hvem de gav ejerskabet af deres ejendom, kontrol over deres uafhængigt optjente lønninger, og størstedelen af deres ægteskabelige rettigheder. Sideløbende med den forøgede magt som middelklassemænd nød godt af, foregik der en huslig mishandling og vold.

3 Kvinderne begræd mændenes behandling af dem, som retfærdiggjorde deres fordrukne og utilstedelige adfærd, udfra presset fra den stigende konkurrence i handel og industri, og udviste ingen interesse for de huslige anliggender, foruden at kræve opfyldelsen af deres behov. Det var denne situation der udformede nøglebegrebet om Patriarkatet eller det mandsdominerede samfund, som feminister har bekæmpet siden hen. Selv oplysningstidens mest prominente tænkere omtalte emnet på en måde, der reflekterede de mere traditionelle attituder. I sit banebrydende værk om uddannelse, Emilie, skrev Rousseau: at mænd og kvinder er skabt for hinanden, men deres gensidige afhængigheder er ikke de samme. Vi kan bedre overleve uden dem, end de kan uden os. De er afhængige af vores følelser, og vores prissætning af deres bedrifter, af den værdi vi sætter i deres tiltrækning og deres dyder. Således skal hele kvindens dannelse planeres i relation med mænd. Så de kan behage mænd, være nyttige for dem, så de kan vinde deres kærlighed og respekt. I denne historiske kontekst var ligestilling fremtrædende, og meget kontroversiel, da den første gang blev foreslået. Ligestillingsdebatten, som etablerede rammen, hvorigennem Europa behandlede undertrykkelsen af dens kvinder, korrigerede opfattelserne omkring deres mindreværd og etablerede bevægelser, der arbejdede for deres frigørelse. Men når vi adskiller den lange historie, der formede baggrunden for bevidstheden om ligestilling, vil vi indse at antagelsen om, at hverken mænd eller kvinder er mindreværdige i forhold til hinanden, er en meget enkel og indlysende sandhed. Korrektion af historiske fordomme alene, kan dog ikke udgøre grundlaget for defineringen af forholdet mellem mennesker. Evaluering af ligestillingsidéen Den enkle antagelse om, at mænd og kvinder er lige eller at kvinder ikke er mindreværdige i forhold til mænd, siger i sig selv meget lidt, ifald den anskues udenfor sin historiske kontekst. Denne antagelse efterlader en del ubesvarede spørgsmål. Den behandler ikke spørgsmålet om, hvordan kvinder og mænd bedst kan samarbejde i skabelsen af et socialt sammenhængende samfund. I den bredere kontekst vedrørende menneskelige forhold, har vi brug for mere end denne simple antagelse om ligestilling, for at behandle uenighederne og organisere forholdene, der naturligt opstår mellem mennesker. Der er brug for en samling af yderligere ideer og principper. Liberal individualisme, ville måske betragte dette som en irrelevant kritik, idet den betragter mænd og kvinder som individer, og de ubesvarede spørgsmål vil være retfærdiggjort, fordi de repræsenterer den personlige frihed for mænd og kvinder, til at leve deres liv på den måde, der passer bedst. Ud fra hensynet til fællesskabets velfærd vil emnet om social sammenhæng være af mindre betydning, hvis det indbefatter en begrænsning af individernes valgmuligheder. Der er to vigtige emner, der skal betragtes i besvarelsen af de liberale forbehold. Først og fremmest behovet for en ramme af yderligere ideer og principper, der udspringer fra intet mindre end mellemmenneskelige forhold, som opstår i familier, sociale grupper og i samfundet som helhed. Liberal individualisme, som til tider karakteriseres ved individet før samfundet, ville fremsætte en mangelfuld politisk teori, hvis den ignorerer de forhold, som ofte ikke er selvvalgt. Individer kunne selvfølgelig vælge at isolere sig selv fra familien og samfundet, men vi er født med familie og slægtninge, og relateres til dem på en naturlig måde, vi deltager i sociale aktiviteter med venner, og forholdene mellem mænd og kvinder fastlægger fremtiden for den menneskelige race, gennem menneskelig reproduktion. Der er behov for en ramme, der fremlægger rettigheder og ansvar, som mænd og kvinder samt deres afkom skal respektere, for at skabe et socialt sammenhængende samfund.

4 For det andet kan emnet, vedrørende forskellene mellem mænd og kvinder, føre til konkrete behov og indviklede uenigheder, hvis løsning er et kerneelement i sikringen af social sammenhængskraft. Enhver fiasko i at erkende eller løse disse på en effektiv måde, i ligestillings navn, kan være lige så undertrykkende og skadeligt som troen på det ene køns overlegenhed over det andet. En enkel antagelse om menneskelig lighed giver begrænset vejledning omkring emnet, vedrørende de faktiske forskelle, hvilket medfører et behov for yderligere, mere konkrete ideer og principper. Forskellene mellem mænd og kvinder I forklaringen af hvert af disse punkter, bør vi i korthed betragte emnet vedrørende forskellene. Dette bliver ofte mødt med skepsis af liberale og feministiske tænkere, som antager at de opfattelige forskelle mellem mænd og kvinder, blot er en social konstruktion, ikke et biologisk faktum, samt at diskussionen vedrørende forskellene er blevet brugt i historien, som et redskab til at hensætte kvinden i underordnede roller. Historisk har der i Europa været nogle øjensynlige forskelle mellem mænd og kvinder (der omhandlede om end kvinder besad en mindre intelligens eller ej, en reduceret evne til at fælde fornuftige domme, og mindre kapacitet til indlæring og fornuft), som var formodninger ikke fakta omkring kvinden. Forskellen mellem kønsrolle og køn, fremstår derfor som en retfærdiggjort og formålstjenstlig måde at separere den sociale konstruktion fra det biologiske faktum, men at forkaste alle forskelle, ved at forbinde dem med at være et produkt af sociale omstændigheder, vil ligeledes resultere i en uredelig redegørelse af den menneskelige natur. Der er øjensynlige forskellige mellem mandens og kvindens natur, som har været et emne for mange debatter i videnskaben, endvidere et tema for mange filosofiske diskurser i mange årtusinder, lige fra studier af evolutionære psykologer og nervespecialister, til Platon s og Aristoteles konklusioner. I virkeligheden er der blandt de stadigt mere opsplittede post-feminister, nogle der antager, at der er forskelle mellem mænd og kvinder, i stedet for at benægte dette. De trækker på forskellene mellem mænd og kvinder, for at fremhæve kvindens unikke status, samt forkaste den mandlige assimilation, som sker udfra at tolke kvindelige egenskaber med mandlige termer. De hævder Feminisme, og karakteriserer den nutidig tænkning på mange måder. Bogen Po et Psyche forsøgte at forstå kvindens unikke status gennem freudianske og andre psykoanalyser. De tidlige 80 ere oplevede en nyopstået popularitet af de anderledes feminister især efter Carol Gilligan s udgivelse af bogen In a Different Voice i 1982, efterfølgende konklusioner blev udgivet af Nancy Chodorow i bogen The Reproduction of Mothering. Gilligan hævdede, at kvinden besad en anden slags intelligens, en mere omsorgsfuld, følelsesmæssig og sofistikeret psyke, der var anderledes på unik vis. Andre gik endda så langt at de hævdede at denne unikke intelligens var mandens intelligens overlegen. Konklusionerne af disse videnskabelige og filosofiske studier har været forskellige og varierede, nogle blev afvist, som fejlagtige ligesom nogle af metoderne, der blev brugt for at forstå dem. Specielt de freudianske redskaber eller Gilligans undersøgelse, såvel som den tvivlsomme relevante viden omkring naturen af de præcise forskelle i løsningen af de praktiske sociale problemer. Trods dette demonstrerer disse diskurser, at forskellene mellem mænd og kvinder til stadighed har været evidente, og ikke et nuværende fænomen. Det er vigtigt at bemærke, ulig nogle konservative konklusioner, at forskellene ikke er ensbetydende med mindreværd eller overlegenhed af det ene eller andet køn, og forskellene skal betragtes i denne kontekst. Behandlingen af forskellene og forholdene mellem mænd og kvinder Ligestillingen alene fremstår som en usofistikeret konklusion i forbindelse med forskellene. Dette skyldes, at forskellene kan resultere i et krav om en anden behandling samt om yderligere rettigheder under bestemte omstændigheder. Eksempelvis er det kvinder der føder og bærer den fysiske anstrengelse under graviditeten, såvel som under fødslen, ligeledes gør kvinden hvad hun kan for at føde et sundt barn. Dette kræver måske en bestemt medicinsk behandling og plejeforanstaltninger gennem graviditeten og efter barnefødslen, både for moderen og barnet. Dette er foranstaltninger, som mænd aldrig vil have behov for, idet forskellen i behandling udspringer fra biologiske forskelle

5 mellem mænd og kvinder. Set med ligestillingens parametre, kan dette se ud som en praktisering af en ulige behandling, hvilket illustrerer at kravet om ligestilling alene, kan være vildledende. Hvis man ser bort fra de enkle biologiske forskelle, er emnet mere komplekst når det behandler uenigheder. Emnet omkring børn er i særdeleshed opsplittende, hvis det ikke behandles korrekt, idet børnene involverer en kollektiv gruppe af individer og forholdene mellem dem. Eksempelvis hvis et par beslutter sig for at skilles efter fødslen af deres barn, eller et stykke tid efter fødslen, hvem skal have ansvaret for barnet, ifald begge parter ønsker dette? Hvis den ene opnår forældremyndigheden, hvad styrer så forholdet, samkvemmet med barnet, hvor megen tid dette samkvem skal indbefatte, den finansielle understøttelse som moderen eller faderen har overfor barnet, ifald man er parten, som ikke opnåede forældremyndigheden? Kvinder ville måske mene hun har en større ret til barnet grundet den fysiske anstrengelse de gennemgik under graviditeten, et krav der hævder biologi kan retfærdiggøre andre og yderligere rettigheder. Sådanne uenigheder har vist sig at være en udfordring for vestlige lovgivere, og særdeles lukrativ for dens juridiske profession. Således har det stigende antal skilsmisser frembragt en masse komplekse scenarier. Det nuværende systems fiaskoer i at behandle disse situationer har efterladt begge køn i forskellige situationer, og de klager begge over uretfærdig behandling. Kampagnen Fathers for Justice i Storbritannien er et offentligt eksempel på mandlige forældre, der udtrykker deres vrede over uretfærdigheden, som de mener systemet har udsat dem for i relation til kvinder. Sådanne følelser omkring uretfærdighed er uheldige, da retfærdighed hviler på enhver bestræbelse, eller opfattelse af lighed. Dermed står mænd og kvinder overfor en lang række problemer, uafhængigt af den præcise natur eller omfanget af forskellene mellem dem, ganske enkelt fordi fortsættelsen af menneskearten afhænger af deres gensidige sammenkomst. Politikere og tænkere har ikke kun været optaget med uenighederne, men også med den ideelle indretning for deres sammenkomst og påvirkningen, som de ødelagte forhold kan have på begge køn og samfundet i helhed. Behovet for en social ramme En enkel antagelse om ligestilling, vil derfor have en begrænset praktisk virkning. Der er behov for noget der er mere sofistikeret og detaljeret, fordi ligestilling har en begrænset indsigt omkring de rettigheder, som begge køn skal skænkes i tilfælde af uenighed. Filosoffen J.R. Lucas påpeger: det er tydeligt at formel ligestilling udretter meget lidt mange af disse forskelle, som vi ønsker at udelukke som irrelevante, fastlægger i sig selv ikke meget. Den giver en mulighed for argumentation, men ikke nogen afgørende konklusion. Peggy Antrobus ord ræsonnerer over disse begrænsninger, idet hun beskriver ligestilling vs. forskelle, som værende blandt kvindebevægelsernes paradokser og dilemmaer i sin bog Den Globale Kvindebevægelse. Dermed har vi behov for en social ramme, der indbefatter yderligere, mere detaljerede idéer og principper, der kan sørge for retfærdighed, rettigheder og ansvarligheder, og vise hvordan man administrerer disse. Termer som retfærdighed, ligestilling, ulighed og rimelighed er tæt forbundne, og har ikke altid gensidige betydninger, som det kort er blevet illustreret, men hvordan disse betydninger skal udlægges nøjagtigt, afhænger af den specifikke ramme. Kritikere påpeger ligeledes at ligestillingsprincippet giver utilstrækkelig vejledning i afgørelsen af den juridiske ret. Kritik gennem ligestillingens prisme Betydningen af ligestilling er meget omdiskuteret, idet den indeholder perspektiver der er forbundet med den ideelle sociale ramme, og hvordan denne opnås. Dette indrømmer feministiske aktivister og tænkere indirekte. For de liberale feminister handler det om at korrigere fordommene i det dominerende vestlige system, for nogle radikale feminister

6 handler det primært om at bekæmpe Patriarkatet, for socialistiske feminister handler det om at udjævne de økonomiske betingelser, for nogle handler det om at genopnå moderskabet, og derudover er der mange andre synspunkter end de nævnte. Disse uenigheder og stridigheder er alle centreret omkring fortolkningen af eller praktiseringen af ligestilling, som ofte resulterer i diametralt modsatte konklusioner. Eksempelvis brugen af kvindens krop i pornografi eller i reklamer, hvad end man skal korrigere, underminere eller udskifte det nuværende system, hvad end man skal hævde forskelle eller betragte dem som værende uden betydning i opnåelsen af rettigheder, hvad end husmoderrollen er en underdanig rolle eller et fremtrædende symbol på kvindelighed, hvad end termerne feminin eller feminisme i sig selv indeholder en beskrivelse af underdanighed, og derfor skal forkastes. Dette er blot et lille udpluk af emner, der opdeler den nuværende feministiske tænkning. Det er af yderste vigtighed at adskille ligestilling fra meninger, der vedrører den sociale ramme og politik. Antagelsen om at hverken mænd og kvinder er underlagt hinanden, kan accepteres som værende universel, nuværende synspunkter omkring socialpolitikken er ikke universelle. Derfor kan tilgangen til emnet om kvindens rettigheder gennem termen ligestilling være flertydig, hvis ikke vildledende, ligesom kritikken af alternative perspektiver omkring kvindens rettigheder, via ligestillingsparadigmet. Således omhandler den grundlæggende debat den sociale ramme, som bruges til at varetage forholdet mellem mænd og kvinder, og ikke de uklare betegnelser, der bruges for at beskrive dem. Fiaskoer i den nuværende sociale ramme Den dominerende tilgang til den sociale ramme via ligestilling, har i vestlige liberale demokratier drejet sig om at give kvinder de rettigheder og muligheder, som mænd i historisk perspektiv har nydt. Dette har ført til et krav om lige ansættelsesvilkår, politiske, økonomiske og sociale rettigheder og muligheder, samt forsøg på at bekæmpe kønsdiskriminerende fordomme. Det er en tilgang der stræber efter at gøre rettighederne og mulighederne lige indenfor konteksten af det eksisterende system, ikke for at udskifte det, men for at ligestille behandlingen indenfor systemet. Men en politik der kun stræber efter at ligestille behandlingen indenfor det eksisterende system, kan også være undertrykkende. Rent faktisk er der en stor del af den feministiske tænkning, som afviser den, som en kontraproduktiv tilgang. Den korrigerer ikke de iboende mangler i værdierne, der udgør udformningen af det eksisterende system, men assimilerer kvinderne i disse. Især hvis det eksisterende system institutionelt tjener mændene. Kvinderne kræver stadig deres rettigheder via mandlige termer, idet de leger fangeleg i et system, der accepterer partiskhed og som foretrækker mænd, hvilket medfører institutionaliseringen af kvindens ufordelagtige status. I denne tilgang har ansættelsesmuligheder og rettigheder været fremtrædende. Feministiske tænkere betragtede den økonomiske uafhængighed af mænd, som en grundlæggende del af frigørelsen, at mændenes monopol over indtjeningen, betød at magten historisk hvilede hos den mandlige halvdel af menneskeheden. Trods dette har promoveringen af den økonomiske uafhængighed ført til andre besværligheder. For par eller enlige mødre med børn, har frigørelsen fra huslige pligter, via efterstræbelsen af betalt arbejde, ofte haft mindre økonomisk betydning, og har skabt bekymringer omkring forholdet til børnene. Sideløbende med forøgelsen af udearbejdende kvinder, har der været en forøgelse af behovet for børnepasning, og med den grundlæggende høje leveomkostning i England, er det ikke altid rentabelt, at kvinden er udearbejdende. Omkostninger for børnepasning på national plan i England beløber sig til ca pund årligt for et toårigt barn, og topper med 168 pund om ugen i London. De gennemsnitlige omkostninger for en barnepige vurderes til over pund om året, hvilket er højere en den nationale gennemsnitlige løn. Selv for de fleste familier med to indkomster, udgør dette en anseelig økonomisk byrde, for ikke at nævne den mentale og fysiske anstrengelse, som ydes for at kombinere det betalte arbejde, med ansvaret for børnene. Dette er sandelig ironisk, en mor, der søger ansættelse, skaber en ansættelsesmulighed via behovet for at nogen passer hendes barn mens hun arbejder, en plads i en børneinstitution koster en anseelig del af hendes løn. Overfladisk set ligner det en meget kompliceret omfordeling, dog med det samme resultat, idet nogen skal passe barnet. Såfremt moderen eller faderen var blevet hjemme ville dette ikke ændre hendes eller deres indkomster og udgifter betragteligt. Men som den nuværende

7 ansættelsesdebat tydeliggør, trods det økonomiske paradoks, er ansættelse blevet et ikon for selvstændighed, og kræver at kvindens svangerskabsbærende natur ikke skal give dem nogen ulemper i forhold til mænds karrieremuligheder. Det er ikke kun det økonomiske pres, som kvinder og par skal overkomme. Opståen af en lang række sociale dilemmaer og problemer, kan føres tilbage til forvirringen og manglen på vejledning omkring de sociale ansvarligheder, selvom liberale individualister måske vil fortolke sådanne mangler, som værende i harmoni med frihed. Mænd og kvinder kan leve uafhængige og endda uansvarlige liv, men en barnefødsel bringer en fælles ansvarlighed, som skal varetages. Erhvervsaktive forældre har begrænset tid til deres børn, hvilket vækker fortrydelse ifølge respektive undersøgelser, og der er forvirring omkring ansvaret overfor børn med hensyn til tid, tilstedeværelse, værdier og om man skal dele eller opdele opgaverne parret i mellem eller ej. Mens kvinder overvejende antager, at de er ansvarlige for børnepleje, ser det ud til, at den almene opfattelse hos mænd er, at de ikke er ansvarlige for børnepleje. Nogle par deler ansvaret, men antallet af familier bestående af enlige forældre er stigende, ligesom børn der er adopterede, teenagegraviditeter, aborter og ikke-forventede fødsler. Konsekvenserne har bebyrdet forældrene med utallige sociale og finansielle dilemmaer og har bebyrdet samfundet med konsekvenserne af disse uundgåelige fejltagelser. En stor opløsning I sin bog Den Store Opløsning påpeger Francis Fukuyama: de negative sociale tendenser, som tilsammen afspejler en svækkelse af de sociale bånd og de fælles værdier i vestlige samfund... Fukuyama dedikerer en hel bog til at forstå årsagerne. Han betoner, at opstarten af tjenestebaserede industrier og uafhængigheden forårsaget via opfindelsen af mundtlige præservativer (p-piller) i 60 erne og 70 erne, stillede kvinderne fri på arbejdsmarkedet, en tendens, som efterfølgende kompromitterede de traditionelle familiestrukturer. Sammenbruddet af familiestrukturen og tabet af kapital i vesten har efterfølgende skabt kriminalitet, utryghed og moralsk forfald. Men de teknologiske fremskridt, som bragte computeren og pillen, var ikke årsagen til at kvinden blev erhvervsaktiv, de var snarere redskaber for kvindefrigørelsens fortalere, hvilket det økonomiske magasin The Economist påpeger. Det er ironisk, at Fukuyama lovpriser de liberale demokratiers triumf i bogen The End of History and the Last Man, og samtidig indrømmer, at individualisme (som ansporede til feminismens opståen) kompromitterer den sociale stabilitet: tendensen hos nuværende liberale demokratier til at nedsynke i en overdreven individualisme, er måske den største langsigtede sårbarhed, og er i særdeleshed tydelig i det mest individualistiske af alle demokratier, USA. Den tiltagende forvirring omkring social ansvarlighed har ansporet nogen til at forsøge at frembringe den mest passende sociale ramme for børn, familier og samfundet som helhed. Mens Jack Straw var indenrigsminister skrev han i sin introduktion til Supporting Families : Det er evident at børn får den bedste opvækst, hvor der er to biologiske forældre, og det er mere sandsynligt, at det bliver en stabil familie, hvis de er gift. Det giver tydeligt mening for regeringen, at gøre hvad den kan for at styrke ægteskabet som institution. Dette synspunkt blev indædt bekæmpet af radikale feminister i hans eget parti. Men promoveringen af stabile familiestrukturer indenfor konteksten af, at flere familier har to indkomster, samtidig med at kvinder søger at beherske arbejdsmarkedet, de store omkostninger ved børnepasning, er alt sammen fyldt med dilemmaer, komplikationer og øjensynlige paradokser. Problemets kerne ligger i den nuværende sociale ramme, og i paradokset der er skabt af den liberale individualisme, hvilket resulterede i behovet for en social sammenhæng, frigørelse af kvinder fra traditionelle familiemønstre, behovet for stabile hjem, udfordringen af mændenes monopol over indtjening, ulempen skabt af kvindens svangerskabsbærende natur, at forsøge ligestilling med mænd, og at henlægge de menneskelige forskelle. Logikken i begge disse paradigmer skaber et dødvande. Roller og ansvar

8 Vestlige samfund har i stigende grad afvist argumentet om forskellige roller og ansvarligheder mellem mænd og kvinder, i håndteringen af de tiltagende sociale dilemmaer, som værende en del af en social konstruktion omkring kønsroller, og en ufordelagtig fordeling af arbejdsbyrden. Derimod har anfægtelsen af den sociale konstruktion, både de sociale roller og politikken, fremført af feministiske tænkere været et forsøg på at underminere de historiske vestlige antagelser omkring kvinder. Ingen stemmeret, ejendomsret, eller selvstændig rådighed over indtjening, ingen adgang til uddannelse og arbejde, betydningsløse i politiske og intellektuelle kredse, mindreværdige end mænd, alt dette beskriver kvindernes tilstand i europæisk historie. Det virker passende at underminere disse antagelser, og endda at forkaste dem, hvilket er tilfældet idet man anfægter den underliggende feminine konstruktion. Men det ville være kortsigtet at forkaste alle principper omkring de sociale forhold mellem mænd og kvinder på basis af den europæiske erfaring og de roller den tildelte de europæiske kvinder. Udfra diskussionen om at varetage forskellene, ser det ud som om, at man selv efter dekonstrueringen af de sociale roller og strukturer, førte mænd og kvinders realitet tilbage til en konklusion der betoner, at visse socialsystemer skal regulere sine forhold, for at hindre undertrykkelse, rettighedskrænkelse og varetage uenighederne mellem dem. Der er behov for en ramme, der kan fastlægge ansvar og rettigheder, som mænd, kvinder og børn har overfor hinanden. Skal vi således afvise antagelsen om en social konstruktion i sig selv, eller specifikt de falske sociale konstruktioner, der fører til undertrykkelsen af begge køn? Men i en sekulær ramme, er det svært at finde et svar og en løsning, idet den er fanget i en kønspolarisering. Enten er det mænd, der fastlægger roller og ansvar, eller kvinder. Uanset hvem der bestemmer, vil der fyge beskyldninger om partiskhed, præference og særrettigheder til det bestemmende køn, ved enten at styrke Patriarkatet eller Matriarkatet. I udviklingen af debatten i vesten er det disse beskyldninger, der tilsyneladende gjorde fordelingen af roller irrelevante i udgangspunktet. Anfægtelsen af antagelserne & fremsættelse af alternativer Den moderne kvindes historie omhandler hendes rejse gennem Nordamerikas og Europas historie. Hvad end det drejer sig om beskrivelsen af Mary Wollencroft som den første feminist, Den Franske Revolution, Mill s værk omkring The Subjugation of Women, Pankhurst og suffragetterne, eller feminismens succes via den anden bølge i 60 erne og 70 erne, det er den europæiske erfaring, der er blevet taget som en global model for kvindernes frigørelse. Den inspirerer og definerer feminismen i andre dele af verden. Men dens europæiske kontekst, har forankret et antal af eurocentriske antagelser. Dette er mest tydeligt når man i vesten betragter andre alternativer, såsom den islamiske sociale ramme. Det er korrekt, at i den industrielle middelklasse oversatte mænd økonomisk overlegenhed til magt både i samfundet og i familien, og at husmoderen i konteksten omkring liberalismens og kapitalismens opståen, kom til at fremstå, som en undertrykt rolle. Derimod er husmoderen i den islamiske sociale ramme i en bemyndiget og beæret position. Hun bliver skænket retten til ejendom, bliver opfordret til at uddanne sig og opnå et akademisk niveau, hun har mulighed for at være politisk aktiv, har stemmeret, og har en række ægteskabelige rettigheder, herunder mulighed for skilsmisse. Den islamiske ramme udmåler ikke værdi, udfra rigdom eller adgang til denne, som det i høj grad har været tilfældet i vesten, siden opstarten af den liberale kapitalisme, og således værdisættes moderskabet, som andet og mere end en velbetalt rolle. Med andre ord, moderskabet skal ikke værdisættes udfra økonomiske parametre, men snarere udfra værdien af omsorg og pleje for sine børn, hvis gavn ikke kan udmåles i penge alene. Ligeledes betragter islam ikke det forhold, at mænd er dominerende på arbejdsstedet, som værende patriarkalsk, eller at samfundet skal tjene mændenes behov. Den islamiske ramme er baseret på, at mænd og kvinder er mennesker, den ene

9 er hverken mere eller mindre værd end den anden (dette var tilfældet langt før den europæiske oplysning) og de dømmes ens foran deres Skaber. Både mænd og kvinder kan vælge at arbejde og indtjene, og denne indtjening udmåles via merit og ikke via køn, kvinder vil tjene det samme som mænd, hvis de udfører det samme arbejde. På samme måde er gyldigheden af synspunkter ikke udmålt fra antagelser forankret i et kønsligt argument, men som et produkt af den menneskelige fornuft. Islam fremsætter forskellige roller for mænd og kvinder, men lider ikke under kønspolariseringen, idet det ikke er mænd og kvinder, der fastlægger de foretrukne roller og ansvarligheder, men deres Skaber. Det er almindeligt at høre kritik af islams behandling af kvinden eksempelvis pga. forskellen i beklædningskodeks. Dette tolkes som værende repræsentativt for ulighed og underkastelse til manden, eller endda kønsdiskriminerende. Men som diskussionen tidligere har demonstreret, vil det at kritisere forskel som værende ensbetydende med ulighed, være et usofistikeret udsyn, ydermere er praktiske synspunkter vedrørende ligestilling, rent faktisk synspunkter omkring den sociale ramme. Hvorfor beskrivelsen af islams sociale ramme, som en der promoverer ulighed, ikke udtrykker andet end at Islams ramme er forskellig, i sig selv repræsenterer dette udsagn ingen universel kritik, idet synspunkter omkring den sociale ramme er karakteristisk for bredere ideologiske synspunkter, som der er uenighed om blandt feministerne. Det er sandelig fejlagtigt at anvende den europæiske logik som en global ramme. Idet den insisterer på, at misforstå alternativer, og fremmaner problemer ved at tolke begivenheder i andre samfund gennem den europæiske historiske erfaring. Islam er en anden alternativ ramme, baseret på en fundamental forskellig tilgang til mænd og kvinder, samt deres forhold i samfundet. Islams ramme udmåler ikke kvinder med mænd, og tolker heller ikke de forskellige behov udfra logikken om overlegenhed eller mindreværd. Den opfordrer til fællesskab ikke konkurrence, hvilket opnås gennem ægteskab, som er en hjørnesten i forholdet mellem mænd og kvinder, og en social ramme, hvorigennem parrets og afkommets behov og rettigheder bliver opfyldt. Den er ikke en reaktion på en bestemt social eller historisk kontekst, men snarere en uafhængig tilgang, der behandler de menneskelige behov, som former søjlerne i islams sociale ramme. Fra magasinet New Civilisation

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Ældrepleje set fra USA

Ældrepleje set fra USA Ældrepleje set fra USA TOM BJERREGAARD Hvordan ser de på tingene? Kan vi lære noget? Kan vi lære dem noget? usa og skandinavien I Skandinavien forventes det, at fællesskabet, staten eller det offentlige

Læs mere

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål

Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Sociallæren og den katolske kirkens engagement i politik og sociale spørgsmål Katolsk sociallære Kirkens institutioner for fred og retfærdighed Pave Frans og fremtiden for sociallæren Danmark Debat Udvikling

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 8. marts 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Beskæftigelse

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere