Tak til. Også tak til YouNameIt Grafisk Design Brovang Skilte & Design for godt samarbejde. Design af plakat, banner og katalog omslag: Mille Hafnar.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tak til. Også tak til YouNameIt Grafisk Design Brovang Skilte & Design for godt samarbejde. Design af plakat, banner og katalog omslag: Mille Hafnar."

Transkript

1

2 Tak til v Nationalmuseet cykelsamler Gerhard Ryding AU Library, Campus Emdrup (DPB) Lokalhistorisk Arkiv i Hillerød Fredensborg Arkiverne Kulturhuset Paraplyen Bodil Hansen for udlån til udstillingen. v Endvidere tak til Jørgen Berthelsen Grit Bølling, Vævepigerne Klaverfabrikken Præst og menighedsråd for Hvidinge Kirke Birger Jensen for hjælp i forbindelse med udstillingen. v Også tak til YouNameIt Grafisk Design Brovang Skilte & Design for godt samarbejde. v Design af plakat, banner og katalog omslag: Mille Hafnar. 2

3 Freja og Evas døtre Kvindesyn fra oldtid til nutid Freja og Eva er to markante kvindeskikkelser fra den hedenske mytologi og biblen, der har været med til at forme synet på kvinder fra oldtid til nutid. Alle kvinder er deres døtre i åndelig forstand. For 100 år siden havde man svært ved at forestille sig, at kvinder i oldtiden havde andre funktioner end at pleje, passe og drage omsorg i hjemmet for mand og børn. Man tænkte ganske enkelt ikke over muligheden for, at der i fortiden havde været et mere positivt syn på kvinder, end det man selv stod for. I dag mener vi, at der i oldtiden var en større variation i kvindernes roller og et anderledes syn på kvinder i det hele taget. At vikingetidens og middelalderens kvindesyn i virkeligheden var mere positivt end i den efterfølgende periode fra 1500-tallet og helt op til 1800, har nok de færreste forestillet sig. Vi har som samfund en forventning om, at de ældre tider grundlæggende byder på dårligere forhold end de yngre. Denne udstilling sætter fokus på synet på kvinder, og tegner et billede af de bjerge og dale kvinder fra oldtiden til i dag har gennemlevet ikke som en stadig forbedring af deres rettigheder og vilkår - men som en ruchebanetur over smukke bjerge, ned i dybe dale og op i sollyset igen. Det er i 100 året for kvindernes valgret naturligt at sætte fokus på kvindesynet gennem tiderne. Det sker for at vække til eftertanke, og for at vise hvor væsentligt det er, at vi som samfund er opmærksom på, hvad der kan have indflydelse på kvindesynet og føre til en svækkelse af kvinders rettigheder. Med tiden findes forhåbentlig dybere forklaringer på, hvorfor undertrykkelse af kvinder overhovedet finder sted hos os eller andre steder i verden. Museum Nordsjælland byder med denne udstilling på en rejse gennem tid. Vi går i kvindernes fodspor generelt, men bliver også præsenteret for navngivne nordsjællandske kvindeskæbner. Velkommen til Freja og Evas døtre. 3

4 Oldtidens kvinder (6400 f.kr e.kr.) Kildematerialet til oldtidens historie er de efterladte redskaber, våben og smykker samt spor af aktiviteter i form af boplads- og husspor og grave. Hvad enten det var arkæologer for 100 år siden eller arkæologer i dag, som tolker de materielle levn og kilder, så vil vores eget kvindesyn ubevidst blive overført til tolkningen af livet i oldtiden. Kønsroller De arkæologiske fund afspejler sjældent kønsrollerne i oldtiden. De fleste fund bliver udgravet i affaldshuller eller findes spredt på bopladsen uden mulighed for at afgøre, hvem der har brugt genstandene. Kun i gravene kan vi koble bestemte genstande og funktioner til et køn. Tidligere anså man det sjældent for nødvendigt at kønsbestemme skeletter ud fra knoglerne, hvis gravgaverne var våben eller smykker alle vidste jo, at mænd gik på jagt og i krig, mens kvinder gik med smykker og passede husholdningen. Senere antropologiske kønsbestemmelser har derfor ført til, at man i nogle tilfælde måtte ændre på tolkningerne, når mandsgrave med våben viste sig at indeholde kvindeskeletter og omvendt. Sandsynligvis har de fleste af oldtidens kvinder først og fremmest spillet en rolle i og omkring hjemmet, og de har sandsynligvis også været glade for smykker. Men af og til er der arkæologiske fund, som viser, at nogle kvinder også har indtaget andre roller. Det er disse kvinder og de sidste 100 års kvindesyn på oldtiden, som den arkæologiske del af udstillingen koncentrerer sig om. Anskuelsestavlerne I 1907 blev der fremstillet en række anskuelsestavler til undervisningsbrug. De viser f.eks. livet på en boplads i jægerstenalderen, og ud fra tavlerne har læreren fortalt eleverne om Danmarks oldtid. Selv i nyere historiebøger er anskuelses-tavlerne blevet brugt som illustrationer. De detaljerede billeder appellerer til elevernes fantasi, og den dag i dag er der mange, som husker billederne tydeligt fra deres skoletid. Fra Bronzealderen. Anskuelsestavlen fra AU Library, Campus Emdrup (DPB). 4

5 Anskuelsestavlerne har stadig trods deres høje alder mange kvaliteter, fordi genstande og livsvilkår er sat ind i en forståelig sammenhæng. Billederne taler til vores fantasi. Men de afspejler også kvindesynet i starten af 1900-tallet, f.eks. i forhold til kønsroller og hvad der anses for at være passende påklædning. Jægerstenalderen (den sidste del, f.kr.) Jægerstenalderens befolkning levede som jægere, samlere og fiskere. I den sidste del af jægerstenalderen bosatte man sig især langs kysterne, hvor der var godt fiskevand og rig mulighed for at jage og samle i de bagvedliggende skove. Traditionelt opfatter man manden som jæger og kvinden som samler. Opfattelsen baserer sig på etnografiske studier af (næsten) nutidige jægersamlere i mange forskellige egne af verden. Det er samme billede, vi ser på anskuelsestavlen fra Sandheden er, at vi ikke kan bevise, at forholdene i virkeligheden var sådan. Et par arkæologiske fund viser, at nogle kvinder både gik på jagt og var forsørgeren. Den unge kvinde fra Nivå Den udstillede dobbeltgrav blev udgravet på bopladsen Nivå 10 ved Øresundskysten. Graven er ca år gammel og indeholder en ung kvinde på år og en ca. 25- årig mand. Det er tydeligt, at kvinden er gravlagt først, for graven passer til hendes højde. Da manden lægges i graven, må man bøje hans ben for at de kan være der. Kvindens overkrop er skubbet ud til siden for at give plads, men manden ligger stadig delvist ind over hende. Manden har haft et alvorligt lårbensbrud, der er vokset skævt sammen, så hans venstre ben blev fire cm kortere. Han har derfor været halt med store smerter. Manden har uden tvivl haft svært ved at gå mere end korte strækninger og har ikke kunnet gå på jagt eller fisketur. Måske har han fulgt sin forsørger den unge kvinde i graven. Samme tolkning er foreslået ved to andre dobbeltgrave langs Øresundskysten. Når forsørgeren dør, og ingen andre kan eller vil overtage den efterladte, så må den forsørgede følge med i døden. Dobbeltgraven fra Nivå. 5

6 Bäckaskogskvinden På Bäckaskogs Slots jorder lidt syd for landsbyen Barum i Skåne fandt en bonde i 1939 en grav med et siddende skelet. Ud fra gravgaverne, en flintægpil og en benmejsel, som lå ved siden af skelettet, blev den afdøde bestemt til at være en mand fra jægerstenalderen. I 1971 blev skelettet undersøgt af en fysisk antropolog. Det viste sig i virkeligheden at være en kvinde på ca. 35 år, som havde født flere børn. At Fiskeren fra Barum blev til Bäckaskogskvinden og havde mandlige redskaber med i graven vakte stor opmærksomhed og diskussion både i arkæologkredse og i den svenske befolkning. En af årsagerne til dette var blandt andet, at en kvinde med et flintægspyd et jagtspyd som gravgave, passede godt ind i Bäckaskogskvinden i udstillingen på Historiske Museet i Hun sidder med sit spyd over højre skulder. tidsånden i 1970-erne, hvor selvforsørgende kvinder og ligestilling mellem kønnene var et ideal. Hvad befolkningen i Skåne for 8700 år siden mente om ligestilling ved vi ikke i dag. Flintægspyd fundet ved Kulturhavnen i Gilleleje. I siden sidder små skarpe stykker flint, som har udgjort den skærende æg. 6

7 Bronzealder ( f.kr.) I bronzealderen levede befolkningen som bønder og ernærede sig ved korndyrkning og husdyrhold. Langs kysterne kombinerede man landbrug med fiskeri. Bronzealderbonden satte sit tydelige aftryk på landskabet, som nu var præget af marker, enge med græsning til kvæg, får og heste samt mindre skove og krat. I ældre bronzealder opførte man de velkendte gravhøje, hvor de mest betydningsfulde personer både mænd og kvinder blev begravet i stenkister eller egekister. Mange gravhøje i Nordsjælland ligger nær kysterne, men de ligger også inde i landet. I yngre bronzealder skiftede gravskikken. Nu blev de døde brændt og knoglerne lagt i forskellige beholdere eller urner. Man byggede stadig gravhøje til betydningsfulde personer med rige gravgaver. Men størstedelen af befolkningens urner blev gravet ned i eksisterende høje eller under flad mark. Smykker og våben I bronzealderen kunne både kvinder og mænd være betydningsfulde med høj social status, hvis vi dømmer ud fra gravgaverne. Visse genstande hørte til et bestemt køn, men mange genstande ses i både kvinde-og mandsgrave. Kvinderne fik bælteplader, halskraver og bæltedåser med. Mændene fik sværd, rageknive, pincetter og stangknapper. Meget almindelige gravgaver som bøjlenåle, dobbeltknapper, kornsegl, syle og ringe finder vi i både kvinde og mandsgrave. Smykker fra et bronzedepot fundet i en mose ved Højelt syd for Gilleleje. Smykkerne, der stammer fra yngre bronzealder, har sandsynligvis været en del af en velhavende kvindes bælteudstyr. Det største smykke måler 28 cm i diameter. (Foto: A. Mikkelsen, Nationalmuseet.) 7

8 Også i offerfund fra søer og moser er både kvinder og mænd repræsenteret. I begyndelsen af bronzealderen var det især mandsgenstande som våben og bronzeøkser, der indgik i offerfundene. Kvindelige fiskere? Ud fra gravgaverne er arbejdsdelingen i bronzealderens hverdag kun lidt synlig. Der er en tradition for at opdele kvinder og mænds roller på traditionel vis, men når man går gravene efter, viser der sig en gang imellem et andet billede. Et eksempel er gravpladsen Sølagerhuse ved Hundested. De ni urnegrave i en lav høj blev udgravet tilbage i 1939, og der blev bl.a. fundet fiskekroge i to af urnerne. Det førte naturligt til konklusionen om, at man(d) måtte have været fiskere på stedet. 40 år senere blev de brændte knogler kønsbestemt, og det viste sig, at de to fiskekroge lå i urner med knogler fra kvinder. Det er ikke almindeligt at finde fiskekroge fra bronzealderen, så vi ved ikke, om fiskeri er knyttet til et bestemt køn. Men fundet viser, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner ud fra, hvad der er normalt i ens egen samtid. Jernalder og vikingetid (500 f.kr e.kr.) Mange forbinder jernalderen og den efterfølgende vikingetid med våben og krigstogter. Den arkæologiske forskning har imidlertid vist, at befolkningen især var bønder, fiskere, handelsmænd og håndværkere. I Nordsjælland boede man på spredt liggende gårde gerne på en mindre bakketop med plads til marker og tæt på fugtige engarealer, hvor dyrene græssede. Gården flyttede gerne lidt rundt inden for et område. Jernalderen og vikingetiden er en periode på 1500 år, hvor nogle ting, som f.eks. byggeskik ikke forandrede sig ret meget. På andre områder skete der store forandringer, f.eks. inden for gravskik og samfundsstruktur. Slægtens rige kvinder På Sjælland fik kvinder i århundrederne efter Kristi fødsel mindst lige så rige gravgaver med i graven som mænd. Undersøgelser tyder på, at det er den af ægtefællerne i en familie, som dør først, der gravlægges med et rigt gravudstyr for at markere familiens status. Dør kvinden først, så bliver hun begravet med rige gravgaver, mens manden får mere beskedne gravgaver med, når han sidenhen dør. Kvindens mere fremtrædende rolle på gravpladserne i Østdanmark tolkes af nogle arkæologer således, at kvinden var arveberettiget og man derfor markerede hendes status med rige gravgaver. 8

9 og de betydningsfulde I vikingetiden eksisterede der både gravpladser, hvor gravene indeholdt mange og rige gravgaver og gravpladser, hvor gravgaverne var færre og mere beskedne. Blandt kvindegravene var der nogle, som skilte sig ud. Kvinderne fik gravgaver med, som havde en særlig symbolsk betydning. Nye studier viser, at f.eks. nøgler kun findes i et fåtal af kvindegravene. Nøglen var ikke en praktisk ting, der viste kvindens status som husfrue. Den var derimod en symbolsk genstand, der viste, at der var tale om en kvinde med særlige evner en klog kone. Der var også enkelte kvinder i vikingetiden, som blev begravet i en vognfading ladet fra en vogn. Ofte tolker man kvinderne i vognfadingsgravene som kvinder med høj status. Men måske skal de i stedet opfattes som betydningsfulde kvinder, lidt ligesom kvinderne med nøgler. En kvindegrav fra Gørløse På gravpladsen Egholm ved Gørløse begravede man i ældre jernalder, i det århundrede e.kr., 18 døde, halvdelen mænd, halvdelen kvinder. Generelt var der ikke mange gravgaver ud over dyreknogler, lidt keramik og små bronzegenstande. En enkelt grav skilte sig dog ud ved at indeholde lidt flere og finere gravgaver. I dette tilfælde var det en kvindegrav med to bronzefibulaer med sølvplader, en jernkniv, nogle små bronzebeslag og et lerkar. Måske var hun den af ægtefællerne, der døde først og dermed skulle markere familiens status, som beskrevet under Slægtens rige kvinder. Denne bronzefibel med sølvudsmykning er fundet i den rige kvindegrav fra Gørløse. 9

10 Middelalderen Et samfund med plads til kvindelighed og omsorg for andre. Ved vikingetidens slutning var kvindernes stilling rimelig god. Der var et positivt syn på kvinder og en naturlig erkendelse af mænd og kvinders fælles bidrag til en god og klog udvikling af samfundet. Arbejdet og rollefordelingen var først og fremmest fordelt af praktiske hensyn. Frilleforhold blev i stor udstrækning brugt i vikingetidens slægtsrelaterede samfund i stedet for ægteskab, før kristendommen slog igennem for alvor. Disse frilleforhold var oftest både faste og langvarige. I 1100-tallet og frem til midten af 1200-tallet havde de fleste høvdinge i lokalområderne forhold til en eller flere friller. Disse forhold blev betragtet som politiske kontraktaftaler. Forbindelserne blev indgået af frillernes familier, der fik ekstra god beskyttelse i samfundet og frillesønner kunne desuden selv blive høvdinge og frilledøtre var eftertragtet i kraft af deres nære slægtskab med områdets høvding. Forholdene var fordelagtige for alle involverede parter. Høvdingen kunne gifte sig, og afslutte frilleforholdet uden det betød et brud på venskabsbånd eller barnets arveret. Frillerne kunne sidenhen gifte sig med en anden mand også selvom hun havde børn fra sit frilleforhold. Denne samfundsindretning med friller og venskabsbånd forudsatte en ret fri seksualmoral, hvor kontakten mellem de to køn som udgangspunkt var helt naturlig og uden skam. Kvinder var gennem hele middelalderen arveberettigede også til jord og løsøre, idet ægteskabet blev holdt inden for et større slægtskab. Fælles børn tilhørte kvinden og hun kunne ved en eventuel skilsmisse tage dem med sig. Ved kristendommens ankomst til Norden bibeholdt kvinden i første omgang sin rimelig stærke stilling i samfundet. Der skete kun langsomt ændringer. Nogle af disse kan ses i landskabslovene fra første halvdel af 1200-tallet. Mest markant er forsøget fra kirkens side på at ændre på friller og frillebørns arveret, under henvisning til at frilleforhold var umoralske. En begrænsning i antallet af arveberettigede gav kirken større mulighed for gaver i form af ejendom til gengæld for sjælemesser. Kirkens og klostrenes hjælp til syge, gamle og fødende gav til gengæld plads til den omsorg, som kvinder havde brug for i deres livs mest sårbare perioder som gravide, fødende og småbørnsmødre. 10

11 Søborg Kirke syd for Gilleleje. Grundlæggende var middelalderens kvindesyn positivt, praktisk funderet og uden egentlig skelen mellem mænds og kvinders evner rent åndeligt. Kvinderne virkede i samfundet på de fleste planer. De handlede, de betalte for stadepladser, de arvede, de gik på tinge og de skødede jord. Maria-dyrkelsen I Norden dyrkedes Maria-skikkelsen i 1200, 1300 og 1400-tallet som aldrig før måske fordi de munkeklostre, der skulle overbevise nordboerne om at kristendommen var bedst, bevidst søgte en erstatning i Maria for de nordiske gudinder Freja og Frigg. Maria blev meget populær både blandt kvinder og mænd. De nordeuropæiske katedraler fra gotikken er himmelstræbende og i koret er Maria som himmeldronning oftest hovedfiguren. Den svenske Birgittinerorden oprettes som første kvindelige klosterorden i 1300-tallet i Vadstena i Sverige. Ridderromantikken opstår samtidig i Nordeuropa. Her er kvinden nærmest ophøjet til gudinde. Mariafigur fra Maria-alter, Annisse kirke o Fjernet fra kirken efter reformationen. Overdraget til Nationalmuseet fra Frederiksborg slots bygningsinventarium i

12 Igangsættelsen af Mariadyrkelsen i denne periode af middelalderen skyldes grundlæggende den omsiggribende korstogsbevægelse, der med sit endnu noget hedenske islæt dyrkede det kvindelige element med stor ildhu. Cisterciensermunken Bernhard af Clairvaux var på denne tid en af Europas mest betydningsfulde munke og søn af en korsridder. Han lagde stor vægt på det kvindelige element og ophøjede og hyldede Maria i en sådan grad, at det nærmest må anses som en udbygning af den hidtidige kristendom. Mariadyrkelsen bredte sig hastigt over hele det kristne Europa. Reformationen - og heksejagt fra Med reformationen 1536 indførtes en ny ren tro, der udløste en kraftig religiøs selvransagelse og tro på skyld og bod. Alle religiøse figurer undtagen Kristus fjernedes fra kirkerne. Det kvindelige element med Maria-dyrkelsen forsvandt derfor også helt, og det kvindelige ansås nu for at være svagt og nemt at lokke over i djævlens lejr til skade for både mænd og kirke. Det udløste bl.a. heksejagt med retslige efterspil, der endte med at mange kvinder brændtes på bålet. De første kendte hekseprocesser i Danmark fandt sted i 1540 erne, ikke i afsidesliggende landsbyer, men i blomstrende handelsbyer som Køge og Malmø. De kirkelige kredse, der i 1536 gennemførte reformationen og stod bag den første danske bibeludgave fra 1550, var de samme lutheranske biskopper og præster, som bidrog til processerne, der endte med heksebrændinger. Heksebrænding fra Derneburg i Harzen

13 Forfølgelserne kulminerede i 1600-tallet, lang tid efter evangeliets klare lys skulle have bredt sig over landet. Det sætter reformationen i et noget andet lys, end vi normalt er vant til at få den præsenteret. Hekseprocesserne, der hovedsagelig var rettet mod kvinder, startede næsten samtidig med kampen mod den frie seksualitet og prostitution. De kulminerede voldsomt omkring , hvor en ny lovgivning netop blev vedtaget: Chr. IV s Forordning fra 1617, Forordning om Troldfolck oc deris Medvidere. Det var kvinder af alle slags, der kom i klemme. Men særlig blev måske kvinder over en vis alder samt enker ramt. Nogle havde skavanker, andre var gamle og sære og andre igen var opsætsige og fulgte ikke de ny regler, der forhindrede kvinders små handelsboder på torve og markeder. Andre kom op at toppes med en nabo, anvendte urter mod sygdomme eller fulgte måske ikke den nye religiøse retning dømmes Jep Kirstine Bender til bålet på Søborg torv. Hun havde tidligere fungeret som klog kone i Helsingør. Kampen mod Beligget kvindfolk i og 1700-tallet Som nævnt skiftede synet på kvinder i tiden efter reformationen. De ugifte, der blev gravide, efterstræbes og straffes fordi middelalderens fri seksualmoral blev afløst af en meget restriktiv og stram moral. Her kom afstraffelsespælen, kaldet Kaget, i anvendelse på torvet i Søborg, Hillerød, Esrum, Helsingør og i tusindvis af andre byer i hele det nordlige Europa. Kvinder, der kom lidt for tæt på det modsatte køn før ægteskab, blev nu straffet offentligt. De blev pisket, fik skåret ørene af og blev klippet korthåret, så de ikke var tillokkende og tydeligt kunne skelnes fra ærlige og gode folk. Mistænkte ugifte skulle stille til malkeprøve på rådhuset, for at man kunne konstatere, om de havde født i dølgsmål for nylig. Kvinder slog deres nyfødte børn ihjel og gemte dem af vejen i en kiste, smed dem i brønden eller efterlod børnene på gaden, for ikke at blive dømt til afstraffelse på Kaget, og udstødelse af samfundet for altid. Afstraffelse ventede også de, som hjalp en ugift gravid, eller havde sådanne mistænkelige kvinder boende. Almindelige menneskers sædelige opførsel blev nu genstand for skærpet tilsyn og en fanatisk jagt på al kønslig kontakt uden for ægteskabet begyndte. Konsekvenser var også den fordømmelse af uægte børn, vi har kendskab til helt frem til det 21.århundrede. Barmhjertighed var det småt med. Der går en rum tid før samfundets myndigheder indser, at man i stedet for at få ordnede forhold spreder både sygdom og armod til alle dele af samfundet. Hen mod midten af 1700-tallet er den værste hetz ophørt. 13

14 Parallelt med denne kvindefjendske tænkning blev kvinderne yderligere ramt af tidens økonomiske tankegang og handelspolitik. Denne sigtede mod at få så få økonomiske aktører i samfundet som muligt færre arvinger, færre med ret til handel og færre med selvstændig myndighed. Det var alle kvindernes rettigheder og muligheder, der blev rationaliseret bort. Disse begivenheder var blandt årsagerne til, at kvinder i hele Nordvesteuropa i de næste 200 år opdragede deres døtre til dydighed, tilbageholdenhed og seksualforskrækkelse. De lærte desuden at tie stille og lade mænd tale, bestemme, regere, uddanne sig, tænke og forvalte kvinders liv. Det hele foregik med lovgivningen i ryggen, der fulgte tankegangen op. Ingen stemmeret, ingen særeje, ingen lige arveret, ingen myndighed og dertil kom mandens ret til at irettesætte og prygle sin kone. Det er den kvinde der møder os i 1700-tallet og starten af 1800-tallet. Kvindesynet i 1800-tallet Kaget i Søborg der i dag står i Kongshaven mellem byen og slottet. I starten af 1800-tallet var kvinderne tilbageholdende og accepterede den kvinderolle, der var blevet dem pålagt gennem de foregående århundreder. I midten af tallet stillede især det bedre borgerskabs kvinder spørgsmålstegn ved kvindens rolle i samfundet. Deres modstand havde karakter af et begyndende oprør. Det afspejlede sig i et af tidens berømte teaterstykker fra 1879 Et dukkehjem af Henrik Ibsen. Det blev kritiseret, at kvinderne ikke turde vedkende sig deres egen natur og undertrykte vrede og skabertrang. De mest frustrerede kvinder blev indlagt af deres læge eller ægtemand med sygdommen hysteria, når livet ikke gav mening som fugl i guldbur. Socialt indstillede mænd kæmpede for almuens bedre vilkår og jublede over demokratiets start med den første grundlov i 1849 men de forstod ikke deres egne koner, som følte trang til at udtrykke deres egen mening omkring regelsæt i hjemmet, børneopdragelse og samfundet i det hele taget tallets lærde folk mente, at den tid de levede i naturligvis var den bedste og kvinder havde det næsten bedre nu, end de kunne forlange. Samtidig var det helt normalt at opfatte kvinder som mindrebemidlede både åndeligt og intellektuelt set. 14

15 Det medførte, at mænd ikke følte sig forpligtet eller motiveret til at tage kvinder med på råd om, hvordan liv og samfund skulle indrettes. Kvinderne burde være tilfredse med at lytte til mandens ideer og støtte ham. En stillingtagen til kultur, samfund og politik var ikke forventet og uden myndighed og almindelige borgerrettigheder var det svært at ændre på. Naturligvis var de arbejdende kvinder, som voksede i antal i industrien fra 1870 erne, og bondekvinderne på landet, særdeles aktive og aldeles ikke til pynt. De var også påvirkede af tidens kvindesyn men på en helt anden måde end det fine borgerskabs kvinder. Alle kvinder var dog i samme båd de manglede rettigheder og myndighed. Fire kvindetyper fra 1800-tallet repræsenteret på udstillingen Landbokvinden havde sin stærke base og indflydelse på gårdene, hvor hun stod for husholdningen og arbejdet med børnene og tjenestefolkene. Hun var respekteret af bonden, der i det daglige havde et godt arbejdsfællesskab med sin kone. Manden tog sig af landbrugsdriften og kontakten med omverdenen, bl.a. hvordan man skulle forholde sig til politik. Hans kone havde god forstand på de sociale forhold på gården og i nærsamfundet, men at hun skulle have stemmeret til rigsdagen lå bestemt ikke i kortene, hvilket de fleste landbokvinder i virkeligheden heller ikke selv kunne forestille sig. Borgerkvinden stod for husholdningen og pasningen af børnene. Manden i huset havde i dagligdagen sin verden udenfor hjemmet og sørgede for at skaffe familien de nødvendige indtægter. Han levede i et mandsfikseret miljø, hvor politisk tilhørsforhold til højre ofte spillede en væsentlig rolle. Hvis borgerkvinden havde en uddannelse, kunne der være en tendens til, at hun deltog i det offentlige liv, men langt de fleste mente, at den slags var det bedst, at manden tog sig af. Arbejderkvinden, der måske var alene med sine børn, havde nok at gøre med at passe husholdningen og hjemmet, men var i hverdagen henvist til at arbejde på en fabrik eller udføre andet lønnet arbejde, der kunne give familien til dagen og vejen. Her kom hun i kontakt med de strømninger i samfundet, der arbejdede for at bedre kvindernes forhold. Budskabet var her, at kvinderne gennem erhvervelsen af stemmeret selv kunne være med til at bedre på de dårlige kår, som kvinderne havde levet under gennem de sidste århundreder. Den nye tids kvinde var imidlertid den veluddannede, som gennem en universitetseller seminarieuddannelse havde fået en dybere indsigt i den samfundsstruktur, der skulle ændres, hvis kvindernes forhold skulle bedres. De kom til at gå forrest i kampen for kvindernes stemmeret. 15

16 Kvindebevægelsen ser dagens lys I midten af 1800-tallet begyndte kvindebevægelserne at røre på sig i store dele af Nordvesteuropa. Det skete tidligst i England og fra 1871 også i Danmark organiseret i Dansk Kvindesamfund. Samtidig mistede den lutheranske statskirke sit meget faste tag i befolkningen, som begyndte at praktisere troslivet på en mere alsidig måde. Kvinder gjorde nu større og større modstand mod at leve livet i tilbagetrukne og umyndiggjorte roller i samfundet. Det tog dog tid og mange kræfter at vinde tilslutning til rettigheder for kvinder. Det samme gjaldt tanken om kvinders åndelige og intellektuelle ligestilling med mændene. De kvinder, der forsøgte at bryde isen, brugte de næste 100 år det meste af livet på at skaffe sig selv og andre kvinder fundamentale rettigheder. Den nye pige melder sig. Blæksprutten Kvinderne blev opfordret til at gå i afslappet tøj uden korsetter, som ødelagde lunger og ribben, og siden hen vænne sig til at gå i bukser. De skulle lære, at det var i orden at vise bare arme og ben, ikke at skjule deres seksualitet og sige deres mening hjemme i køkkenet og i det offentlige rum. Kvinderne skulle også finde egne interesser og evner uden at skele til mændenes. De skulle lære at stå frem og tage en diskussion eller en mulig kritik og ikke mindst og måske det sværeste at lære at tro på, at de var fuldt ud lige så gode og talentfulde som den far, bror eller mand, de var opdraget til at se op til. 16

17 Den politiske situation I 1901 skete et afgørende skifte i det politiske landskab i Danmark. Ved folketingsvalget tippede magten fra det konservative parti Højre til det mere reformvenlige Venstre, der dannede regering. Kvindesagsforeningerne vejrede morgenluft, især fordi flere mandlige fortalere for ligestilling som Viggo Hørup, J.C. Christensen og Sigurd Berg havde centrale placeringer i det nye ministerium. Forandringerne kom dog ikke lige med det samme. Først i 1908 og 1909 kunne kvinderne stemme til hjælpekasse- og kommunalvalgene. Ved det sidste var stemmeprocenten for kvinderne 50 og for mændene 76. I alt blev på landsplan valgt 127 kvinder og mænd. Kvinderne optog dermed blot 1,3 % af pladserne i de kommunale råd. Landstinget blokerede stadig for kvindernes stemmeret til Rigsdagen. Der var stor skepsis over for kvindernes evne til at forstå politiske emner, som økonomi- og udenrigspolitik, som Folketing og Landsting tog sig af. Tovtrækkeriet fortsatte frem til 1915, hvor de politiske partier enedes om, at kvindernes stemmeret og ret til opstilling ved rigsdagsvalg skulle indgå i den nye grundlov. Det var en forandring, der gav genlyd. Den 5. juni 1915 kl blev den nye grundlov underskrevet af Christian d. X. Efter sigende var stemningen på mødet dårlig. Kongen delte ikke begejstringen for, at kvinderne havde fået stemmeret. Fra demokratiet blev indført i Danmark i 1849 og frem til grundlovsændringen i 1915, havde kun 15 % af den danske befolkning haft ret til at stemme. Demokratiet var forbeholdt mænd, der havde eget hus og var fyldt 30 år. Alle andre samfundsgrupper måtte se langt efter demokratiske rettigheder. De blev i daglig tale kaldt de 5 F er: Fruentimmere (kvinder), folkehold (tjenestefolk), forbrydere, fjolser og fattige. 17

18 Den nye grundlov i 1915 gav kun fruentimmere og folkehold ret til at stemme. Samtidig sænkedes valgretsalderen fra 30 til 25 år. Grundloven var et kompromis mellem de fire store partier Venstre, Højre, Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet og blev næsten enstemmigt vedtaget i Folketinget, mens der var betydelig modstand i Landstinget. Kvindevalgretsforeningerne fik stor betydning I 1898 blev Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg oprettet. Det havde kvindernes valgret som eneste mål. Fra 1904 opstod en række andre valgretsforeninger over hele landet. Alle sluttede sig i 1907 sammen i organisationen Landsforbundet for Kvinders Valgret, der i løbet af de følgende år fik 160 lokalforeninger over hele landet med ca medlemmer. Fra 1908 og frem til 1915 udsendte landsforbundet tidsskriftet Kvindevalgret. Kvindevalgretsforeningernes udbredelse i Nordsjælland med etableringsår. 18

19 Landsforbundet for Kvinders Valgret havde stedmoderblomsten som symbol. Det var sandsynligvis dens betydning som forårsbebuder, der var budskabet. Næstformand Marie Hvid i Kvindevalgretsforeningen for Helsinge og Omegn. Marie Hvid var gårdmandsdatter fra Lolland. Hun måtte selv tjene til sin uddannelse på Femmers Kvindeseminarium med eksamen i

20 Kvinderne og cyklingen Da cyklingen kom på mode i slutningen af 1800-tallet benyttede kvinderne det nye transportmiddel i deres kamp for ligestilling. Cyklen gav frihed og nye muligheder for at vise uafhængighed af mændene. Et særligt problem var de lange kjoler. Såkaldte reformdragter med vige bukser og kortere kjoler blev derfor lanceret. Det vakte forargelse hos mange. Fra bladet PUK 14. Nov

21 Mindestenen i Hillerød Mindestenen for kvinders stemmeret er opsat i Indelukket ved Frederiksborg Slot. Den er en af omkring 40 sten, som blev placeret rundt om i landet i Nogle kvinderøster mente, at mindestenene var alt for små og spredte, og at der i stedet burde opsættes en større mindesten i landets hovedstad eller en rytterstatue af Dronning Margrethe d. I. På det tidspunkt vidste man ikke, at vi 57 år senere fik en Dronning Margrethe d. II som følge af en ændret tronfølgelov i Her blev arvefølgen til den danske trone ændret, så både mænd og kvinder kunne blive regenter. Det var dog først i 2009, at kønnene blev sidestillet, så den førstefødte bliver regent. Kvindestenen i Hillerød Slotspark. 21

22 Det første rigsdagsvalg med kvindelig deltagelse 1918 Selvom kvinderne formelt fik stemmeret i 1915, skulle der gå endnu tre år inden de fik mulighed for at sætte deres kryds på stemmesedlen. 1. verdenskrig rasede ude i Europa og selvom Danmark var neutralt, ønskede man ikke en valgkamp under disse forhold. Ved valget i 1918 blev der valgt fire kvinder til Folketinget og fem til Landstinget. Det blev ikke et jordskredsvalg, men en blød start, hvor kvinderne måtte nøjes med knapt 3 % af Folketingets pladser og 5 % af pladserne i Landstinget. Til sammenligning udgør kvinderne i dag ca. 40 % af Folketingets medlemmer. Socialdemokratiets valgplakat

23 Stemmeret, men ikke ligestilling Selvom kvinderne fik demokratiske rettigheder, var der stadig lang vej til ligestilling med mændene på mange andre områder. Ægtemanden var familiens overhoved og det var ham, der bestemte bag hjemmets fire vægge og tjente pengene til familiens opretholdelse. Nogle kvindesagsforeninger fortsatte med at arbejde for kvindernes rettigheder. De næste årtier blev dog en lang sej kamp, der kun langsomt gav kvinderne mere ligestilling. Væk fra kødgryderne I 1920 erne og 1930 erne blev det mere almindeligt at kvinder arbejdede. Det var dog en langsom udvikling. Arbejdsløsheden i de år var høj og mange var imod at kvinder skulle arbejde. Nogle mente at kvinderne stjal arbejdet fra mændene. Især var der stor modstand mod, at gifte kvinder arbejdede. De kunne jo lige så godt lade sig forsørge af deres mænd. 23

24 Nye roller Efter 2. verdenskrig oplevede Danmark en økonomisk opblomstring. Der kom et stigende behov for arbejdskraft og i 1960 erne kom kvinderne for alvor ud på arbejdsmarkedet. I starten blev kvindernes indkomst mest regnet som et supplement til mandens løn, men efterhånden blev det nødvendigt, at kvinderne bidrog til husstandens indkomst. På den måde kunne familien få råd til hus, bil, TV, vaskemaskine, køleskab og alle de andre muligheder som velfærdssamfundet tilbød. To arbejderkvinder på den militære klædefabrik i Usserød Samtidig blev nye hjælpemidler, som støvsugeren og opvaskemaskinen, afgørende for at kvinden kunne klare sit arbejde og stadig passe rollen som husmor. Det var i høj grad hende, der stadig stod for madlavningen, rengøringen og tøjvasken. Den nye udvikling skabte dog også problemer. Ikke alle mænd var lige fornøjede over at miste deres hjemmegående husmødre. Især på landet, hvor mange landmandskoner tog bussen til byen for at arbejde, var der utilfredshed. Det gav skår i det arbejdsfællesskab, som igennem århundreder havde præget familierne på landet. Uddannelse for alle Det var ikke kun på arbejdsmarkedet, kvinderne gjorde deres indtog i 1960 erne. På uddannelsesområdet skete også forandringer. Det anti-autoritære ungdomsoprør banede vejen for, at der nu blev åbnet op for uddannelserne, så alle kunne være med, også kvinderne. Det betød, at flere kvinder valgte universitets-vejen. I kølvandet på ungdomsoprøret, opstod der flere politiske bevægelser blandt de studerende. Venstrefløjen stod stærkt, hvor især maxismen tiltrak de forandringsvillige unge, men også på miljø- og ligestillingsområdet, blev der heftig aktivitet. 24

25 Popmusikken frigjorde de unge kvinder The Beatles optræden i København i 1964 kom op på højeste administrativt plan. Politimesteren på Frederiksberg nedlagde forbud mod Beatles koncerterne. Argumentet var, at de unge kvinders hysteri ville give ekstra udgifter for statskassen ved tilstedeværelsen af mere politi. Noget andet var, at politimesteren i virkeligheden heller ikke kunne lide musikken. Justitsminister Hans Hækkerup ændrede beslutningen, så koncerterne kunne holdes. Beatles plakaten fra gruppens berømte optræden i KB-Hallen i I 1960 erne begyndte plakater af pop- og rockbands at blive fast inventar på et hvert pigeværelse. 25

26 Rødstrømperne i 1970`erne Det stigende behov for arbejdskraft i 1960 erne rykkede ved de traditionelle kønsrollemønstre og i kølvandet på denne udvikling opstod i 1970 erne en ny kvindesagsbevægelse. Dem, der gik forrest i den nye kvindekamp, blev kaldt rødstrømper. Det var politisk aktive kvinder, der ville gøre op med det eksisterende kvindesyn og kæmpe for bedre rettigheder både i hjemmet og på arbejdsmarkedet. Kvindelejr på Femø I sommeren 1971 arrangerede rødstrømperne den første kvindelejr på Femø. Her mødtes kvinder og kun kvinder for at diskutere politik. Lejren gav mulighed for at tage nogle af de emner op, der ellers var tabuer i samfundet. Kvinderne diskuterede emner som voldtægt, menstruation, abort og seksualitet. Aviserne var dog mest interesserede i at kvinderne på Femølejren ikke havde tøj på. De smed BH erne som et symbol på det nye frigjorte kvindeideal, hvilket især fik de mandlige journalister til at spærre øjnene op. Femølejren (Foto: Ulla Aue Scanpix) Rødstrømperne mister pusten Rødstrømpebevægelsen havde sin storhedstid i 1970 erne og mistede pusten i de efterfølgende årtier. I dag bliver ordet rødstrømpe nogle gange brugt lidt nedladende om feminister, men bevægelsen var med til at sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen og til at bryde nogle af de tabuer, der havde hersket om kvinder og især kvindekroppen igennem århundreder. 26

27 Hertil er vi nået Kvindernes optog til Christiansborg den 5. juni 2015 passerer en valgplakat med statsminister Helle Thorning- Schmidt, der søger genvalg som statsleder ved folketingsvalget den 18. juni. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen Scanpix) men der er stadig et stykke vej endnu De kvinder, der i 1915 gik forrest i kampen, havde sikkert ikke fantasi til at forestille sig, hvor langt deres bestræbelser for kvindernes rettigheder rakte ud i fremtiden. De kunne sikkert heller ikke forestille sig, hvor selvfølgeligt det i dag er, at kvinder uddanner sig og deltager i styringen af samfundet. De havde dengang kun håbet og deres egen retfærdighedssans at stole på. Kvindernes kamp for ligestilling har stået på i over 400 år, og den er i virkeligheden stadig i gang. Særlig mændene lægger ikke så meget mærke til problemet i dagligdagen, og det er måske netop det, der er den største vanskelighed. Kvinder rundt om i samfundet gør hvad de kan for at skabe fuld ligestilling. Det drejer sig om at ændre mentale holdninger til ligestilling, og det tager tid. Vi håber denne udstilling har givet en kulturhistorisk baggrund, der kan være nyttig, når ligestilling diskuteres i dagens Danmark. 27

28

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis 2014.docx 19-10-2014 side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. 19-10-2014 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2014. Læsning. Johs. 15,1-11. En juni dag i 1767 kæmpende en kvinde for sit barn og sit liv i fødselsveer. I den stråtækte gård i Munklinde var familien

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Historisk Bibliotek. Hekse. Malene Mygind

Historisk Bibliotek. Hekse. Malene Mygind Historisk Bibliotek Hekse Malene Mygind Forlaget Meloni 2011 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Malene Mygind Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad?

Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal levede i Rom i det 1 og 2 årh. Evt. Han var den første der skrev hvad? Juvenal var den første der skrev satire. Han skrev om rom. Nævn mindst 2 ting han rasende over. Satire Larm, kriminalitet,

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen.

Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Søndag Septuagesima (31.januar 2010). Holdt: Sundkirken, Nyk.F. Carsten Riis Jensen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere