REFERAT AF KONFERENCE OM JORDDRIFT OG LIGESTILLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFERAT AF KONFERENCE OM JORDDRIFT OG LIGESTILLING"

Transkript

1 REFERAT AF KONFERENCE OM JORDDRIFT OG LIGESTILLING AFHOLDT AF DIIS I KØBENHAVN DEN 4. marts 2014 Tirsdag den 4. marts 2014 afholdt Dansk Institut for Internationale Studier DIIS - en konference om jorddrift og ligestilling. Konferencen blev åbnet af Mikkel Funder fra DIIS. I sine indledende ord forklarede han først konferencens baggrund ved at sige, at jorden er igen vendt tilbage til overskrifterne og i mange konferencer. Det er ikke kun de internationale investorer, ministre og medlemmer af de nationale økonomiske eliter, der er bekymrede over jorddrift; men også tusindvis af kvinder i landdistrikterne i mange afrikanske lande syd for Sahara og i mange udviklede lande er berørt. I stigende grad oplever de, at deres ret til at have et stykke jord fra deres forældre, fra deres ægtemænd eller gennem deres egne midler og indsats bliver afvist af familiemedlemmer, af lokale ledere eller af religiøse, politiske eller juridiske myndigheder. Fattigdom, voksende globale behov for fødevarer, plantefoder og brændstof, og radikale religiøse og kulturelle offentlige diskurser om kvinders rolle (og mænd) i familien, samfundet og økonomien bidrager til disse vanskeligheder. I løbet af de seneste årtier har regeringer, civilsamfundsorganisationer og udviklingsorganisationer gjort forsøg på at sikre kvinders adgang til jord og på at fremme ligestilling i landenes lovgivning såvel som i dens anvendelse. Nogle af disse bestræbelser er dokumenteret i en nylig DIIS Rapport, udgivet som en del af det DANIDA- og SIDA-finansierede forsknings- og kommunikationsprogram ReCom. Dette seminar præsenterede indsigter fra forskning som analyserer indsatsen for at fremme ligestilling mellem kønnene i og kvinders adgang til jord i Niger, Tanzania, Uganda og Zambia (kommende), og indbyder til en diskussion af, hvordan en sådan indsats yderligere kan understøttes, udbygges og styrkes for at sikre ligestilling mellem kønnene, hvad angår drift af jord. Efter at have forklaret denne baggrund gennemgik Mikkel Funder konferencens dagsorden. Der var fire indbudte talere, Martha Diarra, nigersk statsborger, sociolog, international konsulent og ekspert på ligestilling, Rasmus Hundsbæk Pedersen, forsker ved DIIS, Helle Munk Ravnborg, seniorforsker ved DIIS og Rachel Spichiger, ph.d.-studerende ved DIIS og RUC. Ordstyrer var Marianne Haahr, der er Advocacy Coordinator ved Care Danmark. Velkomst og introduktion ved Marianne Haahr Mikkel Funder gav ordet til dirigenten. Marianne Haahr vil sørge for oversættelse fra fransk til engelsk fordi Martha Diarra vil tale fransk. Hun talte lidt om sit møde med fru Diarra for 10 år siden. Hun forklarede hvordan konferencen vil blive ledet. Fru Martha vil tale om kvinders adgang til jord i Niger i forbindelse med fattigdom og nye religiøse kønsdiskurser. Rasmus Hundsbæk Pedersen vil præsentere situationen i Østafrika, hvor Tanzania er case study. Helle Munk Ravnborg taler om Uganda, og endelig vil Rachel Spichiger tale om situationen i Zambia. Til sidst vi vil således have et billede af hele Afrika, fra det vestlige til det sydlige gennem det østlige. Undersøgelsen omfatter både fransktalende og engelsktalende lande. Efter talernes præsentationer, vil dirigenten kalde panel til åben diskussion, hvorunder der kan stilles spørgsmål.

2 Første foredragsholder: Martha Diarra. Emne: Kvinders adgang til jord i Niger i forbindelse med fattigdom og nye religiøse kønsdiskurser. Maradi, en bestemt kontekst. Fru Diarra begyndt sin tale med at hilse på alle deltagerne. Hun sagde, at dette projekt gennemføres i Maradi i Niger i løbet af de seneste sidste 4 år. Hun præsenterede den geografiske og klimatiske situation i Niger. Der er et landbrugsareal, der omfatter 23 % agerjord, og 77 % af jorden findes i ørkenregioner. Maradi-regionen er den eneste del af landet, hvor landbruget er muligt, og derfor er presset på jord blevet intenst. Landbruget er blevet mere mandsdomineret. Ifølge taleren kan dette forklare hovedgrunden til, at mænd vælger at udelukke kvinder fra jord. Maradi er den mest befolkede region i Niger, og den deler grænse med Nigeria. På grund af grænsen med Nigeria er der en stærk islamisering af denne region. Som konsekvens har Maradi den laveste sats af piger indskrevet i uddannelsesinstitutioner, fordi der findes mange koranskoler kun for drenge. Adgang til jord gennemføres efter de traditionelle og religiøse love. Forskelle mellem mænds og kvinders synspunkter. Sammenbrud af traditionel lov har resulteret i ulige adgang til jord mellem kvinder og mænd. Kvinder får i nogle tilfælde adgang til jord ved arv som følge af forældres død; men retten til arv er blevet reduceret. Kvinders adgang til jord i Niger er reguleret af tre retskilder som er: sædvaneret, religiøs ret og formel ret. Sædvaneret fastsætter, at mænd som er leder af en husstand er ejer af familiens ejendomme. I tilfælde af ægteskab er manden er forpligtet til at give et stykke jord til sin kone, så hun kan dyrke det til sine egne behov. Religiøs lov skrevet i Koranen fastsætter, at kvinder har ret til at arve det halve af mænd. Så hvis en far dør, og han har to børn, vil datteren få en tredjedel, mens sønnen får to tredjedele af arven. Flere og flere kvinder søger om deres del af arven ved at henvise til disse religiøse regler. Vedr. den formelle lov har Niger en liberal markedsøkonomi omkring jorddrift. Ifølge lovgivningen, der omfatter landdistrikterne, kan jord frit købes og sælges af alle mænd og kvinder. Kvinder forsvarer kvinders rettigheder. I Maradi har kvinder skabt en social bevægelse, som på hausa kaldes: Mata Masu Dubara, der betyder "kvinder i bevægelse". Formålet med denne forening er at styrke kvinderne. MMD startede som en opsparings- og låneforening. Foreningen er den mest pålidelige tilgang for at hjælpe jordløse kvinder. Foreningen bekæmper det fænomen, der kaldes «defiminisation» (som afskærer kvinder fra landbruget) ved at forsvare kvinders jordrettigheder på en legitim måde. Islams frigørende rolle. Projektet fungerer godt. fordi vi får involveret de religiøse ledere. Det gør vi, fordi religiøse leder er ansvarlige for arvespørgsmål i Niger. Religion er overalt i landet. Religion påvirker folks liv med forskellige ritualer fra, når de vågner op om morgenen, indtil de går i seng om aftenen. Sociale

3 forandringer kan ikke fremmes effektivt til gavn for de fattige uden en dialog med de religiøse ledere. Selv om Koranen siger, at kvinder kan arve det halve af mænd, mener vi, det er det sted, hvor vi er nødt til at starte, så brugen af Koranen kan fremme kvinders adgang til jord. Samarbejdet med de muslimske ledere har vist sig at være frugtbart. Mænd begynder nu at acceptere, at de skal dele arven med deres søstre. De har forstået, at kvinder bør have mulighed for at dyrke jorden. Adgang til nyheder som gør, at kvinder kæmper for deres rettigheder. De oplysninger og nyheder vi leverer, har været effektive eftersom de har givet kvinder værktøjer for at gøre krav på deres rettigheder, herunder jordrettigheder. Vi mobiliserede kvinder gennem medierne, den lokale og nationale radio og teaterforestillinger. Ved formidling af informationer relateret til kvinders rettigheder, lykkedes det dem at hente nogle dele af arvet jord, selv om der var gået 15 år. Gennem dette projekt har 3325 kvinder bevaret retten til jord, der sælges eller arves. De fik ligeledes mulighed for at købe jorden. Før blev det konstateret, at kvinder fik adgang til jord gennem donationer; men i dag ejer kvinder jord ved arv. Evolutioner og ændringer. Kvinder i Niger har nu adgang til jord, og religiøse ledere gør ikke længere modstand. Anden foredragsholder: Rasmus Hundsbæk Pedersen. Emne: Kvinder, donorer og jorddrift - Case study om Tanzania. Rasmus snakkede i første omgang om virkningerne af den internationale bistand til jordreformen i Tanzania, dvs. reformen fra 1999, som blev vurderet til at være blandt de mest kønsfølsomme af den slags i Afrika syd for Sahara. Men der er en kløft mellem den retlige ramme og hvad der sker i virkeligheden. Tanzaniske kvinder får adgang til jord på forskellige måder. I landdistrikterne får flest kvinder stadig adgang til jord gennem deres mandlige slægtning i varierende grad afhængigt af deres etniske gruppe, familieforhold og socioøkonomisk status. Men i tilfælde, hvor en kvindes forhold til hendes slægtninge ændrer sig, for eksempel, hvis hendes mand eller far dør, eller hvis hun bliver skilt, kan hendes adgang til jord bliver mindre Hertil kommer, at konkurrencen om jord forårsaget af befolkningsvækst, stigende fødevarepriser og produktionen af biobrændstoffer også mærkes af Tanzanias kvinder. Jordreform. Fra begyndelsen af 1980'erne og fremefter har Tanzania oplevet en stor stigning i antallet af jordkonflikter. De var forårsaget af forskellige faktorer som Ujamaa-landsbypolitikken (villagisations) i 1970'erne og deres ændring i 1980 erne samt åbningen for privat ejendomsret til jord med en ny landbrugspolitik i De store forskydninger i politik førte til overlappende krav til jord, der var blevet overtaget af forskellige personer i løbet af forskellige retssystemer. Tanzanias jordreform, består af Jordloven (Land Act) og Landsbyloven af Kvinders indflydelse på reformen. Anbefalingerne fra præsidentens undersøgelseskommission angående jord kan bygges videre på med henblik på at reformere sædvaneret og institutioner. Det førte til en debat om, hvordan man kan

4 beskytte kvinders rettigheder til jord. En række kvindegrupper blev mobiliseret. De frygtede, at dette ville underminere kvinders rettigheder til jord. Kvindernes forening foreslog afskaffelsen af sædvaneret og fælles ægtefælleejerskab til jord som et alternativ. Bestemmelser til beskyttelse af kvinders rettigheder til jord. Tanzanias jordreforms rammer rækker til en balance mellem at anerkende eksisterende rettigheder og institutioner og beskytte rettighederne for sårbare grupper. Gennem jordloven anerkendes de sædvanlige jordrettigheder og institutioner. Den forbyder også diskriminerende sædvanepraksis. Kvinders repræsentation i jorddrift. Kvinder har en betydelig repræsentation i landsbyerne, herunder styringen af landsbyens jord. Kvinder skal udgøre mindst en fjerdedel af medlemmerne af de forvaltningskomiteer, der administrerer jordlovene. Sædvaneret og sædvanlig praksis. Jordreformen anerkender udtrykkeligt sædvaneret og traditionelle myndigheder; men den er tvetydig omkring deres nøjagtige roller. Traditionelle (sædvanlige) myndigheder får lov til at deltage i tvister, og lovene læner sig op ad sædvaneretten. Sædvaneretten gælder kun i civile sager og er vigtig for arvefølgen i landbruget, arve-og familieanliggender. Implementering af jordreformen. Fra et juridisk synspunkt blev jordlovene anvendt fra den dag, de trådte i kraft, fra den dag de skulle bruges af domstole til at afgøre tvister. Gennemførelsen i form af etablering af institutioner for jorddrift og jordtvistafvikling i landdistrikterne har været meget langsommere. Konklusion. Rasmus præsentation analyserede udfordringerne i forbindelse med beskyttelse af kvinders rettigheder til jord i landdistrikterne. Præsentationen indeholdt detaljerede oplysninger om gennemførelsen af reformen og de hidtidige erfaringer ved at analysere en række offentlige og ngointerventioner. Han viste også den dobbelttydige rolle, som donorer kan have. Ud over det viste han, at kampen for kvinders rettigheder ikke er blevet vundet, bare fordi de retlige rammer er rigtige. Diskriminerende praksis fortsætter på formelle institutioner såvel på sædvane-institutioner, og kvinder stilles ringere omkring adgang til jord. Tanzaniske kvinder fra landdistrikter får adgang til jord på forskellige måder. Reformen er en balancegang mellem på den ene side en anerkendelse af sædvanetraditionerne omkring rettigheder til jord, og på den anden side fremme af kvinders rettigheder til jord. Mens de førstnævnte indebærer anerkendelse af sædvanelove, institutioner og praksis, forbyder de sidstnævnte køn-diskriminerende sædvanepraksis og søger efter at udvide kvinders rettigheder til jord gennem en række kønsrelaterede progressive elementer. Donorer kan kun skubbe dagsordenen, hvis deres tanzaniske kolleger deler interessen for kvinders rettigheder f. eks. som en del af en samlet dagsorden. Hvis ligestilling er ikke en integreret del af aktiviteterne, kan donorerne overveje at støtte andre aktiviteter.

5 Tredje foredragsholder: Rachel Spichiger. Emne: Kvinder og jord i det sydlige Zambia: fra love til relationer. Som i de fleste lande i Afrika syd for Sahara er jord et centralt middel til produktion; det er det også i Zambia, hvor landbruget fortsat er livsgrundlag for de fleste mennesker i landdistrikterne. Kort historik af Zambias jordreform. Zambia gennemførte sine første jordreformer efter landets politiske uafhængighed i Under præsident Kaunda blev jord erklæret ikke at have nogen pengeværdi. Gradvise ændringer blev foretaget i regeringens politik. Reformer blev ligeledes varetaget under strukturtilpasningsprogrammer. Men det var ændringen i regeringen i 1991, hvor flerpartisystemet trængte igennem, som var medvirkende til at indføre en markedsdrevet jordreform, hvis formål er at tilskynde til investeringer. En jordpolitik blev indledt i 1993; men den blev aldrig vedtaget. Jordloven blev oprindeligt trukket tilbage på grund af den ophedede debat omkring den. Ikke desto mindre blev i 1995 en jordtinglysningsreform indført med en jordlov, som ophævede jordloven af Jordens kategorier i Zambia. Jord i Zambia er opdelt i statslig jord og traditionelle jordarealer. Statsjord er statsejet jord, som lejes af personer, som besidder registrerede lejemål. Traditionel jord (sædvanejord) ejes af høvdinge på vegne af (landsby)fællesskaber. De er ansvarlige for tildeling og forvaltning. Høvdinge giver udnyttelsesform og brugsret til den traditionelle jord og overvåger dens overførsel mellem personer. Kvinder og jord i Zambia. Selv om Zambias egen lovpligtige lovgivning værner ligestilling i spørgsmål vedrørende jord, som i mange afrikanske lande syd for Sahara, er man afhængig af sædvanlige og kulturelle praksisser, som måske ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Lovgivning om ægteskab og arv. Arve- og ægteskabsloven påvirker kvinders adgang til jord og jord-relaterede aktiver: Lov om arv uden testamente som regulerer administrationen af ejendom som hører til en person, der dør uden testamente giver den efterlevende ægtefælle retten til at arve 20 pct. af den afdødes ejendomme; resten tilfalder normalt børnene. Sædvaneret og kvinders rettigheder Sædvaneret i Zambia består af forskellige uskrevne love, der anvendes af de 73 etniske grupper i Zambia, og er ikke kodificeret. Retten er anerkendt af de underordnede domstoles love i 1998 (subordinate Courts Act 1998), og de lokale domstole love (Local Courts Act). Jordlove og deres implementering. Siden vedtagelsen af jordloven i 1995 har polemikken omkring den gjort dens gennemførelse sværere: mens regeringen har erkendt behovet for udbredte jordreformer, står den over for kraftig

6 modstand fra de traditionelle myndigheder og civilsamfundet. Jordloven var kontroversiel, og det samme var de politiske processer efter loven, som har været fyldt med faldgruber. Jordreform og kvinders rettigheder. Den generelle kontekst for ligestilling mellem kønnene i Zambia har spillet en rolle i, hvordan jordreformen har indarbejdet principper om ligestilling. Zambia ligger på nummer 136 ud af 148 lande på indekset for ulighed mellem kønnene Index 2012 (UNDP 2013). Selv om det er på den måde, vi kan fremme ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet, halter det bagefter på flere andre fronter. Kvinders adgang til ressourcer og tjenester, såsom sundhed og vand er lav. Køn og jord politik. Et vendepunkt var programmet for kønspolitik, efterfulgt af to udkast til jordpolitikker som inddrog kønsproblematikken i debatten om jord ved at nævne kvinders manglende adgang til jord, især i områder, hvor sædvane dominerer. Jordpolitikken bestemmer, at 30 pct. af jorden skal gives til kvinder, og resten konkurrerer mænd og kvinder om på lige fod. Støtte til jorddrift og kønsspørgsmål. Der ydes for tiden ingen donorstøtte til den retlige ramme til jorddrift. En stor del af fokus på køn er placeret i uddannelses-og sundhedssektorerne, der, som i andre lande, afspejler donorlandenes stærkere fokus på ligestilling i de sociale sektorer snarere end på det økonomiske og produktive sektorer. Sundhed og uddannelse er også de sektorer, hvor der er gjort størst fremskridt. Konklusion. Zambias 1995-jordlove, som anerkendte både sædvaneretlig og statslig jord, åbnede vejen for privatisering af jord, under pres fra donorerne til at skabe et marked for jord, der kunne tiltrække udenlandske og nationale investorer. Forfatningen af 1991 forbyder forskelsbehandling på grundlag af køn; men den udelukker arv og sædvaneret fra denne bestemmelse. Kvinder bliver diskrimineret på statslig jord. Regeringens erkendelse af, at kvinders adgang til jord var blevet hæmmet på flere måder, fik den til at fastslå, at 30 pct. af jorden bør tildeles kvinder. Donorer, som er aktive i Zambia, har været svingende siden 1970 erne. De har ikke givet betydelig støtte til jordsektoren. Ligestilling kom først i forgrunden på et senere tidspunkt, da donorer sammen med civilsamfundet forsvarede inddragelse af kønsaspektet i processerne. Fjerde foredragsholder: Helle Munk Ravnborg Emne: Jorddrift, ligestilling og udviklingssamarbejde Case study om Uganda. Jord er vigtig for folks levebrød og for den økonomiske udvikling i Uganda, hvor de fleste mennesker bor i landdistrikter. Jord bliver også i stigende grad set som en handelsvare, og efterspørgslen efter jord er stigende, ikke mindst på grund af de stigende fødevarepriser, potentialet for produktion af biobrændstoffer, og den nylige opdagelse af olie i den vestlige del af Uganda. Jordbesiddelse og uopsigelighed i Uganda: den retlige ramme. Uganda har reformeret sine jordbrugsretssystemer med jordloven fra 1998, som beskrev de iboende principper i den nye forfatning af Vedtagelsen af loven blev stærkt politiseret forfatningen fastsætter, at jord tilhører borgerne i Uganda og tilfalder dem. Reformen forsøger at

7 forene to mål: På den ene side anerkendes de eksisterende rettigheder til jord. Reformen på den anden side, danner grundlag, formaliserer og individualiserer eksisterende, hævdvundne rettigheder til jord og fremme udviklingen af et marked for jord. De juridiske rammer ud fra et kønsperspektiv. Ugandas 1995-forfatning er blevet hyldet som værende særlig kønsfølsom og progressiv og blandt de mest kvindevenlige i verden. Den fastsætter, at kvinder og mænd er lige og har lige rettigheder og forbyder specifikt love, kulturer, skikke eller traditioner, der overtræder kvindernes værdighed, velfærd eller interesser. Jordloven indeholder også bestemmelser, der styrker jordrettigheder, kvinder, børn og forældreløse. Den generelle anerkendelse af sædvanlige jordrettigheder gælder også for kvinders rettigheder til jord. Jordloven og dens implementering. Jordloven fra 1998 giver også mulighed for etablering af District Land Boards, uafhængige af jordprovision. Sædvanlige (traditionelle) og uformelle institutioner og praksis fortsætter, dels fordi den traditionelle jord udgør størstedelen af jorden i Uganda, dels fordi sædvanemyndigheder får tildelt en vis grad af autoritet over deres land. Implementeringen af jordlovene er ikke effektiv, fordi de ansvarlige myndigheder ofte ikke er udstyret til at påtage sig deres roller, og korruptionen er udbredt. Den manglende gennemførelse skyldes også de høje omkostninger ved at oprette og udstyre et stort antal nye kontorer for drift af jord. Den manglende gennemførelse betyder, at implementering af metoder og de administrative procedurer blev opfundet og afprøvet undervejs. Konklusion. De juridiske og administrative rammer samt sameksistensen af forskellige jordbrugsretssystemer fremlægger en mere kompleks situation end den, der normalt fremstilles. Kvinder synes at blive særlig berørt af denne situation. Selv om man synes, at kvinder er repræsenteret angående drift af jord og i parlamentet, er deres indflydelse stadig begrænset. På trods af en kønsfølsom og progressiv juridisk ramme er kvinders rettigheder stadig hæmmet i flere områder, hvad angår jord, og kvinder bliver diskrimineret i både de sædvanebestemte og lovbestemte indstillinger. Kvinders sociale status har en betydelig indflydelse på Uganda kvinders rettigheder til at få adgang, at udnytte og eller eje jord. Ægteskabelig status er en vigtig faktor, der bidrager til at definere en kvindes evne til at beskytte hendes rettigheder. På trods af de eksisterende og vedvarende hindringer for kvinder med hensyn til deres adgang til jord, må vi konstatere, at væsentlige fremskridt er indtruffet, således at kvinder nu arver jord efter ægtemænds dødsfald, og fraskilte eller separerede kvinder kan have nu nogle jordrettigheder. De kan nu købe jord, og de kan gå til domstolene. Forældreløsebørn kan nu også arve jord. Debat Marianne Haahr inviterer panelet. Panel fik nu lov til at besvare spørgsmål angående konferencen. Efter 45 minutters frugtbar debat konkluderede dirigenten, at konferencen havde oplyst os ganske meget om kvinders status og deres ret til at få adgang til jord i hele Afrika. Hun siger, at der er sket betydelige fremskridt; men der er stadig meget at gøre. Hun takkede igen alle deltagerne, konferencens arrangører samt konferencens talere. Hun erklærede konferencen lukket kl

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018

Kandidat opstilling til valg til Bestyrelsen 2016-2018 Adam Moe Fejerskov Jeg er 28 år og i gang med min anden periode i MS-Rådet. Jeg forsker i udvikling på Dansk Institut for Internationale Studier og har tidligere arbejdet i NGOnetværket Globalt Fokus og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Politik om bekæmpelse af bestikkelse

Politik om bekæmpelse af bestikkelse Politik om bekæmpelse af bestikkelse Indledning RPC koncernen Plc ( selskabet ) fører en nultolerancepolitik i forhold til bestikkelse og korruption i sine globale forretningsaktiviteter, i både den offentlige

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis?

Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? - 1 Kan man arve retten til at købe et andelsbevis? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Spørgsmål Da der tidligere under Spørg om penge har været bragt spørgsmål og svar om arv, tillader jeg

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(96)43 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 1: BEKÆMPELSE AF RACISME, FREMMEDHAD, ANTISEMITISME OG INTOLERANCE VEDTAGET

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler.

Såvel for arveforhold som for afgiftsforhold kan der etableres væsentlige forbedringer i forhold til disse franske regler. Franske arveforhold Af Max Ulrich Klinker, advokat, og Bertil Jacobi, advokat Generelt De fleste indehavere af et hus eller en lejlighed i Frankrig i dag er opmærksomme på det fornuftige i at sikre den

Læs mere

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Tvangsarv. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.13.2014-07 (20140215) Tvangsarv Tvangsarv Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven indeholder fortsat regler om tvangsarv til børn. Reglerne blev i 2008 lempet, så tvangsarven blev

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi

GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi GGK i Korsør 30.9.15 Øvelse 1 Analyse af interessenters reaktion på en UBU-fremme-strategi 1. Vælg en gruppeleder og en kommune som case for jeres analyse 2. Drøft og skriv post-its med mulige interessenter

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk

Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011. Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Den innovative kvindeprojektpulje September 2008 Maj 2011 ERFARINGSOPSAMLINGSSEMINAR 2 14 JUNI 2011 Bente Consulting ApS * www.benteconsulting.dk Dagens program 09.00-09.20 Velkommen 09.20 10.15 Erfaringsopsamling

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009

Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Strategi og handlingsplan Ulandsforeningen Diálogos 2009 Generelt Foreningen bygger på et humanistisk grundsyn. Den er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser. Foreningens formål er

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE ood EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2010/0067(CNS) 8.10.2010 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til Retsudvalget om

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer - tendenser på social- og sundhedsområdet Af politisk konsulent Susanne Holmgaard Hansen, september 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Konklusion...

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget

KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget Lovafdelingen Dato: 3. september 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-793-0052 Dok.: LVM40539 KOMMISSORIUM for Retsvirkningslovsudvalget 1. Den familieretlige lovgivning bygger på Familieretskommissionens

Læs mere

Er testamentet á jourført?

Er testamentet á jourført? - 1 Er testamentet á jourført? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har for nylig truffet afgørelse i en sag om et testamente, hvor arvingerne var meget uenige om testamentets gyldighed.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.

Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan

Læs mere

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning

NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning RADIO- OG TV-NÆVNET NOTAT Til Arbejdsgruppen vedrørende den fremtidige lokalradioog tv-ordning 6. maj 2003 Referat af arbejdsgruppens 3. møde den 11. april 2003 MEDIE- OG TILSKUDSSEKRETARIATET Til stede:

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen?

Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Hvordan får vi kompetencerne til at spille sammen? Indlæg til konference om frivillighed den 17. januar 2014 Mads Samsing HK Kommunal Før jeg kaster mig over det, jeg egentlig skal sige noget om nemlig

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

En måned med mange aktiviteter!

En måned med mange aktiviteter! Kildeskolenyt! - f jo ONu nd sne: En måned med mange aktiviteter! Marts 2005 5. årgang nummer 3 Kildeskolen Høffdingsvej 14 2500 Valby Kontor: 38 79 01 40 Lærervær.:38 79 71 40 Indhold: * Skolekalender

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

NATIONAL UDDANNELSE 2015-2016 SUBSTRATEGI

NATIONAL UDDANNELSE 2015-2016 SUBSTRATEGI NATIONAL UDDANNELSE 2015-2016 SUBSTRATEGI KOMPETENCER SK ABER F R EMTIDE N INTRO UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER ET MÅL OG ET MIDDEL MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme og beskytte

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol

EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol på salg af alkohol Europaudvalget EU-note - E 64 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 8. juni 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolen bryder Systembolagets monopol

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFOSAMLING GRUNDEJERFORENINGEN BRØNSHOLMDALSVEJ 2 40 Tid og sted: den 27. januar 2014, kl.19.30 i Medborgerhuset Egedal Fremmødte: hus nr. 4, 6, 8, 10, 14, 16, 18, 20, 22, 24,

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014

Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Nyhedsbrev nr. 14 September 2014 Med dette nyhedsbrev ønsker vi at bringe alle den glædelige nyhed, at Venskabsforeningen d. 11. juni fik meddelelsen om, at vores nye projekt Drømmen om et bedre Murra

Læs mere

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder

Talepapir. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september 2015. Det talte ord gælder Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt Talepapir 18. september 2015 Det talte ord gælder Indledende bemærkninger Jeg er blevet bedt om at redegøre for,

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere