KIRKENYT. osted, allerslev, rorup og glim sogne

Transkript

1 KIRKENYT osted, allerslev, rorup og glim sogne September - Oktober - November 2010

2 INDHOLD: Side 2: Side 3-4: Side 5: Side 6-7: Side 8: Side 9: om bladet Indhold, om bladet, ansigt til ansigt. Da Ledreborg Slotskirke blev katolsk. Arrangementer. Fælles kalender. Arrangementer i Rorup og Glim. 1. sal på præstegården i Rorup. Side 10-11: n på tværs. Side 11: Side 12: Navne og adresser. Bagsiden. Kirkebladet for Osted,, Rorup og Glim sogne er planlagt til at udkomme fire gange om året i månederne marts, juni, september og december. Bladet udgives af de fire menighedsråd og redigeres af sognepræsterne. Det trykkes i eksemplarer af Midtsjællands Bogtryk i Tølløse og distribueres som tillæg i Midtsjællands Folkeblad i de tre sogne til samtlige husstande. I Glim sogn uddeles det på anden vis. Endvidere ligger kirkebladet fremme i de fire kirker. Forsidebillede (Leif Høgsvig) Færdighøstet mark med i baggrunden. ANSIGT til ANSIGT Kjeld Nimgaard Larsen, Stationsvej i Lejre. Fortæl lidt om dig selv Jeg stammer fra Ramsømagle Mark, hvor mine forældre havde et lille husmandssted, som jeg senere overtog. Efter skolen kom jeg i lære som maler i et firma i Roskilde. Jeg sprang soldat i garderhusarregimentet i Næstved og blev selvstændig i 1968 som Maleren fra Lejre. Blandt de mange opgaver var også malerarbejde i Præstegården i Osted. Jeg stoppede som maler ved årtusindskiftet. Sang er min store fritidsinteresse. I nogle år var jeg kirkesanger, længst i. Jeg er stadigvæk aktiv sanger (tenor) i mandskoret Vokalion i Roskilde, hvor jeg har sunget i mere end 40 år. Hvad betyder kirke og kristendom for dig? Jeg tror, at der er en mening med livet selv om den kan være svær at se, når mennesker bliver ramt af ulykke og sygdom. Kirkerummet betyder meget for mig som et helligsted. n skal være præget af respekt og højtidelighed, men også gerne af humor. Hvad betyder mest for dig i gudstjenesten? ns mange elementer er hver for sig og tilsammen vigtige. En god prædiken står i højsædet. Som sanger betyder salmerne selvfølgelig meget for mig. Jeg har ikke noget imod de nye salmer generelt. Der er både gode og mindre gode blandt dem. Men jeg har en bøn til præsterne om, at de altid husker at vælge nogle kendte salmer, så det hele ikke er nyt og ukendt. Har du forslag til nye aktiviteter i sogn? Jeg deltager ikke i de forskellige arrangementer i Munkehuset det interesserer mig ikke så meget men gerne i kirkekoncerter. Donkosakkerne og glasspillerne var gode. Derimod er sådan noget som gospel ikke noget for mig. Det er amerikansk, ikke dansk kultur. Undertiden spekulerer jeg på, hvorfor folk går så lidt i kirke i vore dage. Det er en skam. Når man ikke kender sin egen kultur, har man svært ved at danne modvægt mod fremmed kultur. Måske var det et emne, man kunne tage op.

3 Da Ledreborg Slotskirke blev katolsk Den første november i år dagen efter Reformationsdagen og på selveste Alle Helgens Dag efter den katolske kalender - er det hundrede år, siden Ledreborg Slotskirke blev genindviet som gudstjenestested efter den romersk-katolske rite. Det skete, efter at den i mere end 150 år havde fungeret som evangelisk-luthersk kirke med gudstjeneste hver eneste søn- og helligdag med turnustjeneste af egnens præster. For en alvorligt religiøst indstillet mand som Johan Ludvig Holstein, den første lensgreve på Ledreborg, var det naturligt, at hans residens også skulle rumme et værdigt huskapel. Det blev indrettet i hovedbygningens vestende - med alteret vendende noget utraditionelt mod vest og indviet i 1747 af biskop Hersleb. Af kirkebøgerne kan vi se, at slotskirken blev flittigt brugt også af egnens beboere, bl.a. til dåb. Men i 1899 blev kirken nedlagt, kun for 11 år senere at blive genindviet som katolsk kapel. I en lille notits i Roskilde Dagblad 3/ kan man læse: Ledreborg Slotskapel...er i Tirsdags indviet til Katholicismen af Pastor Kerckhoffs i Roskilde. Indvielsen foregik i Stilhed. Datoen for denne bemærkelsesværdige genindvielse er næppe tilfældigt valgt. De danske katolikkers hovedkirke, Sankt Ansgars Kirke i København, var i 1842 også blevet indviet på Alle Helgensdag. Det er helt usædvanligt, ja måske ligefrem en enestående begivenhed i vores land, at en luthersk kirke bliver katolsk. Hvad er forklaringen på det? Den korte forklaring er, at den daværende lensgreve, Johan Ludvig Carl Christian Tido Holstein ( ) var konverteret til katolicismen i 1867 og gerne ville dyrke sin tro i sin egen kirke. Det er en spændende historie om en velbegavet og selvbevidst mand, som på flere områder brød med det, der forventedes af ham. Således engagerede han sig tidligt i politik, fra 1875 og femten år frem som folketingsmand for Venstre, hvor han var meget respekteret og regnedes blandt partiets top. Som adelig havde Højre været et mere naturligt valg, men han sprængte konventionerne, også hvad det religiøse angik. Siden 1849 havde der været religionsfrihed i Danmark, og det betød bl.a., at landets lille katolske menighed så nye muligheder for fremgang. Omkring 1870 anlagdes en del katolske skoler, hospitaler og et net af menighedsdannende fortropper. Katolikkernes tal voksede kraftigt, og stor var deres optimisme. Folkekirken var under statens åg, og de kirkelige partier først og fremmest Grundtvigianismen og Indre Mission var i evig strid med hinanden. Den unge Ludvig Holstein skrev flere kampskrifter, hvor han gik i clinch med folkekirke og lutherdom, bl.a. med påstanden om, at det evangelisklutherske og kristentroen udelukker hinanden. Katolikken er principielt troende, lutheraneren principielt tvivlende. Men forsikrede han Gud har ikke opgivet Danmark, hvilke de katolske vil vidne i brændende tro, hellig begejstring og selvopofrende stræben i klart og åbent brud med alt, hvad der ikke er ren, streng og ublandet katolsk kristendom. Lensgrevens for en konvertit så karakteristiske skarphed og overlegenhed blev imødegået af en række folkekirkelige røster. Ingen ringere end kirkens primas, biskop H.L. Martensen, udgav således i 1874 et større værk om katolicisme og protestantisme. Bemærkelsesværdigt er hans angreb på Grundt 3

4 vigianismen for at være et dogmatisk kætteri, som hvilede på samme sikkerhedspostulat som romerkirken. Da faderen, som absolut ikke var begejstret for sønnens religiøse anskuelser, døde i 1895, blev Ludvig Holstein herre i sit eget hus. Efter fire år blev slotskirken nedlagt som gudstjenestested. Kultusministeriet var af den formening, at i et Land med fri Religionsudøvelse vilde det være urigtigt at tvinge en Anderledestroende til Søndag efter Søndag at have protestantisk i sit Hus. Allerede mens den gamle greve levede, var der i privaten indrettet katolsk kapel, men det var i længden ikke nogen løsning for den unge lensgreve. Der blev stillet skrappe krav for kapellets nedlæggelse, først og fremmest at Lehnsgreven forpligter sig og alle efterfølgende Lehnsbesiddere til ingensinde at lade det Rum, Kapellet nu indtager, blive benyttet til romersk-katholsk. Samtidigt pålagdes lensgreven at forsyne sognekirken, altså kirke, med et orgel. Det blev det fine Frederik Nielsen-orgel, som stadigvæk står i kirken til glæde for menigheden. Osted kirke, som også hørte under Ledreborg, måtte nøjes med et harmonium og nogle andre Gjenstande. Interessant er også bestemmelsen om, at der måtte afsættes 1½ tønde land ved Lejre by med henblik på evt. opførelse af et nyt kapel og en kapellanbolig. Det er som bekendt endnu ikke blevet realiseret og bliver det næppe aldrig. Det sognekirkelige liv har endnu ikke sprængt kirkes smukke rammer. Trods hovedbestemmelsen i aftalen mellem ministerium og lensgreve blev slotskirken nogle få år senere alligevel taget i anvendelse til romersk-katolsk gudstjeneste. Det skete i forbindelse med, at Johan Ludvig Holstein accepterede posten som statsminister (konseilspræsident) i 1909 for at redde sit parti Venstre gennem en krise om forsvarsbudgettet. Men altså på én betingelse! Tirsdag den 1. november 1910 gik hans store ønske så i opfyldelse. Genindvielsen skete i Stilhed. Hvorfor det? Måske fordi man fra katolsk side var opmærksom på, at handlingen kunne virke provokerende blandt det lutherske befolkningsflertal. Det var i en tid, hvor de tro konfessioner stod ganske stejlt overfor hinanden. En katolsk menighed var i 1901 blevet etableret i Roskilde, fra 1914 med egen stor, flot kirke, og den kom allerede fra starten i stormvejr. I Roskilde Dagblad kan man således følge en større antikatolsk avisfejde over flere omgange. Kritikken gik især på, at man var bange for katolikkernes overtagelse af skole- og hospitalsvæsenet. På den baggrund var det en klog beslutning at holde lav profil for ikke at puste til gløderne. Alteret blev først konsekreret den 21. juni det følgende år. Et andet Ledreborg-jubilæum skal også nævnes. I år er det 200-året for indrettelsen af familiegravhøjen vest for hovedbygningen. Baggrunden var, at den Holstein-Ledreborgske begravelsesplads ved Vor Frue kirke i København som følge af englændernes bombardement i 1807 var blevet nedlagt. I 1810 førtes de jordiske rester af de to første lensgrever til den nyindrettede gravhøj, og her er alle senere afdøde familiemedlemmer gravsat. Desværre er der ikke offentlig adgang til stedet. I dag består der et afslappet forhold mellem sognemenighed og den lille katolske menighed på Ledreborg. For efterhånden mange år siden deltog jeg i en økumenisk kirkevandring med besøg i slotskirken, kirke og Missionsforbundets kirke i Osted. Den afdøde lensgreve, Knud, holdt et meget spændende foredrag i Osted Præstegård, hvor han med indsigt, humor og selvironi fortalte om slægtens historie. Hans fjerde datter, Silvia Munro, som er medlem af menighedsrådet for St. Laurentii katolske menighed i Roskilde og omegn, var sidste år venlig og vidende værtinde, da vi under vor årlige pilgrimsvandring besøgte slotskirken. Kampen mellem katolikker og protestanter, som på et tidspunkt var meget nærværende, er for længst blevet overhalet af langt større udfordringer. Torsten Dam-Jensen 4

5 Arrangementer i Osted og Fredagstræf i Stalden i Osted Fredag den 10. september kl i Stalden ved Osted Præstegård. Kim Thygesen vil fortælle om sine soldateroplevelser som udsendt i Afghanistan og om Den danske Flagdag. Kim er gammel Osted-dreng. Hans foredrag var oprindeligt planlagt til afholdelse i foråret, men p.g.a. støvskyen fra den islandske vulkan nåede han aldrig frem. Men nu kommer han! Kaffebordet er dækket. Pilgrimsandagt i kirke lørdag den 11. september kl Vi får atter besøg af Roskilde Pilgrimsforening, men alle er naturligvis velkomne til en god stund i den skønne kirke. Sogneaften i Munkehuset i tirsdag den 14. september kl Anders Lisdorf holder foredrag om kristendommens paradoksale sejr. Hvordan kunne en lille jødisk sekt opnå total dominans? Hvorfor havde kristendommen succes, når andre religioner ikke havde det? Foredragsholderen, der er ph.d. i religionshistorie, mener at kunne give andre svar end de traditionelle. Sangaften i Stalden i Osted onsdag den 22. september kl Den anden af to fællessangsaftener om eventyr og sagn arrangeret af Osted menighedsråd. Med nye og gamle toner vil vi møde sagnkonger, kæmpeslag, spøgelsesryttere m. m. Der bliver dog også tid til, at deltagerne kan vælge deres yndlingssange, og her er der frit slag. Aftenen vil som tidligere blive ledet af Osted kirkes organist Camilla Britt Donovan, der præsenterer, akkompagnerer og synger for. Sogneaften i Munkehuset i tirsdag den 12. oktober kl Henning Nørhøj om renæssancen og kirken. Renæssancen var præget af stærke religiøse og kirkelige brydninger. En fornyet interesse for Bibelen førte til reformationen, samtidigt med pavemagtens interesse for kunst og kultur. Foredraget ledsages af billeder. Sogneaften i Munkehuset i tirsdag den 9. november kl Rose Marie Tillisch om Hildegaard af Bingen. Koncert i Osted kirke onsdag den 27. oktober kl med disqant. Vi er tæt på Halloween (31. oktober), Alle Sjæles dag (2. november) og Alle Helgen (1. søndag i november), og korets program vil bringe os rundt i disse tre dage, der trods store forskelle også har mange fællestræk. Koncerten vil byde på helgener, spøgelser, død, genopstandelse, fromhed, gys og gru. disqant er et velsyngende damekor under ledelse af Camilla Britt Donovan. Udover koret medvirker organist Claus Røllum-Larsen ved denne lejlighed. Koncerten arrangeres af valgmenigheden, Osted og sognemenigheder. Der er gratis adgang. Nøj, de t for børn Lørdag den 27. november kl , Stalden i Osted. Fortællingen om Bjowulf - for børn over 7 år. Ny præst i Kandava Den nye præst i Kandava hedder Atis Freipics. Han er 44 år, familiefar og har tidligere virket som hjælpe-præst/evangelist i tre meget små menigheder i Grieze, Grivaisi og Kursisi, som ligger i det sydlige Kurzeme på grænsen mod Litauen. Kommunikationsmæssigt er det et tilbageslag, at han kun skriver og taler lettisk. På billedet ses han til højre foran alteret i kirken i Kandava. Nu starter Fyraftenskoret igen! Fyraftenskoret holder korprøver onsdage kl i Stalden. Alle er velkomne, børn under 8 år dog helst i følge med voksne. Det er gratis at synge med. Første prøve efter sommerferien er onsdag d. 25. august. 5

6 r og aktiviteter September - Oktober - November 2010 Dato Sted Tidspunkt Arrangement Præst Omtale 1. september Onsdag 2. september Torsdag 5. september 14.s.e.trinitatis Bøgebakken hus 1 og hus 2 Stalden i Osted Munkehuset, Husbesøg Bøgebakken Menighedsrådsmøde Menighedsrådsmøde Børnegudstj. For 4årige Høstgudstjeneste/ Ostedspillemænd 8. september Sognehuset i Rorup Menighedsrådsmøde Rorup 10. september Stalden i Osted Fredagstræf * 11. september Pilgrimsandagt * 12. september 15.s.e.trinitatis 14. september Munkehuset, 15. september Onsdag 19. september 16.s.e.trinitatis Sogneaften/Anders Lisdorf * Ældrehøstgudstjeneste 21. september Kirken og Sognehuset i Rorup Høstgudstjeneste Høstgudstjeneste/Spejderne i Lejre Aftensang og foredrag/ Anders Kofoed Pedersen * * 22. september Stalden i Osted Sangaften/Camilla Donovan * 23. september Sognehuset i Rorup Menighedsrådsmøde Glim 26. september17. s.e.trinitatis Høstgudstjeneste 28. september Aftensang og foredrag/ Ivan Mott 3. oktober 18.s.e.trinitatis 6. oktober Onsdag 7. oktober Torsdag 10. oktober 19.s.e.trinitatis Stalden i Osted Menighedsrådsmøde Munkehuset, 12. oktober Munkehuset, Menighedsrådsmøde Sogneaften/Henning Nørhøj * 13. oktober Sognehuset i Rorup Menighedsrådsmøde Rorup * 6

7 17. oktober 20.s.e.trinitatis 24. oktober 21.s.e.trinitatis September - Oktober - November oktober Kirken og Sognehuset i Rorup 31. oktober 22.s.e.trinitatis Aftensang og foredrag. Prædikant Chr. Balslev Olesen Koncert med disqant 3. november Stalden i Osted Menighedsrådsmøde 4. november Munkehuset, 7. november Alle Helgens dag 9. november Rorup-Glim Munkehuset, Menighedsrådsmøde med efterflg. traktement med efterflg. suppe : Marianne N. Kristensen : Torsten Dam-Jensen Kirkekaffe * Se omtale Kb: kirkebil (se sognet) Kirkebil til gudstjenester Konfirmander til træf i Roskilde Domkirke Sogneaften/Rose Marie Tillisch * 10. november Sognehuset i Rorup Konstituerende menighedsrådsmøde Rorup 14. november 24.s.e.trinitatis. Indskrivning til konfirmation november Sognehuset i Rorup Konstituerende menighedsrådsmøde Glim 21. november Sidste søndag i kirkeåret 27. november 28. november 1. søndag i advent Stalden i Osted 2. december Munkehuset, 5. december 2. søndag i advent Fortælledag for børn Menighedsrådsmøde Julekoncert/Anne Dorthe Michelsen * * r og aktiviteter

8 Arrangementer i Rorup og Glim Høstgudstjenester 5. september kl. i Osted Spillemændene gav den helt rette stemning sidste år. Derfor kommer de igen i år. På billede kan man se, at de sidste aftaler falder på plads; men i år rykker vi ind i vores flotte nyrestaurerede kirke. 19. september kl. i Spejderne i Lejre er med til at markere høstfesten i. Bagefter går unge og ældre ned i præstegårdshaven og hygger sig sammen. Foredragsaften om unge og identitet Tirsdag den 21. september kl i Sognehuset. Anders Kofoed Pedersen er kendt fra Robinson i 2003 og kendt som en blændende foredragsholder og freelance rejseskribent for både Politiken, Kristeligt Dagblad og Berlingske Tidende. Han har holdt stribevis af foredrag og arbejder med unge både frivilligt og offentligt. Med en uhøjtidelig og ligefrem tilgang til livet bilder han sig ikke ind, at han har en hemmelig tilgang til livet; men at han evner at videreformidle sine egne erfaringer så andre forstår det og får mennesker til at tro, at de også har et liv, der er værd at leve. Der er aftensang kl i. Foredragsaften om hjælpearbejdet under katastrofen i Haiti Tirsdag den 28. september kl i. Ivan Mott fra Klostergårdsvej i Øm brænder for at hjælpe mennesker i nød i verden og han handler, hvor flere af os nøjes med et give en skærv. Denne aften fortæller han om sine oplevelser med hjælpearbejdet i Haiti. Der er aftensang kl i. Foredragsaften om Afrika hjælper det? Onsdag den 27. oktober kl i Sognehuset. Christian Balslev Olesen vendte hjem til Lejre sidste sommer efter 7 år på Afrikas Horn som chef for FNs Børnefond. Han har virket som UNICEFs øverste repræsentant i Eritrea og de seneste år i Somalia med base i nabolandet Kenyas hovedstad, Nairobi. Hjemvendt til Danmark er han nu partner og konsulent i Rådgivervirksomheden Nordic Consulting Group (NCG). Med hans enorme erfaring og baggrund med humanitær bistand og kriseløsninger i kaosramte og skrøbelige stater vil han denne aften sætte fokus på Afrika og pege på, om det hjælper, alt det vi gør. Christian har påpeget, at der i mange konflikter er gået Afghanistan i løsningsmodellen og at den systemtænkning er for ensidig. Der er aftensang kl i med Christian som prædikant. Babysalmesang! Tjek hjemmesiden for tid og sted. Indskrivning til konfirmation 2012 Søndag den 14. november kl. i. Alle Helgen søndag den 7. november kl. i kl i Vi mindes de døde ved at læse navnene på dem, der er døde fra os siden Alle Helgen sidste år. Solister medvirker og skaber gennem sang et rum for følelser og savn. Alle, der har oplevet et dødsfald nært på kender savnet som en evig sang i det indre. n giver en ydre genkendelighed til det indre savn og Guds ord holder os fast med den evige trøst om opstandelsens glæde. 1. søndag i Advent kl i kl. i Musik ved Finn Graunbøl og Christian Tobiassen. 8

9 1. sal på præstegården i Rorup Nu er vi endelige efter 8 måneder med John Bay-Schmidt og hans håndværkere nået så langt, at computere og skiveborde kan installeres på 1. salen i præstegården. Det har længe været et stort ønske at kunne give børnene hver deres værelser. Det har taget 2 år fra de første streger og til nu. Loftet er udnyttet maximalt og Stiftets arkitekt har blåstemplet ombygningen som fremtidssikret. Det blev til nyt tag, to værelser, badeværelse og trappeopgang fra entréen. Samtidig har vi energisikret præstegården ved at isolere huset og ikke mindst stuen ud til haven. Den stue har været så kold om vinteren, at radiatorerne ikke engang kunne holde kulden ude. Nu er huset klædt på ude som inde og efter de sidste finesser, så kan jeg endelig få en normal arbejdsdag. Den gamle præstegård blev revet ned i 1956 og den eksisterende blev herefter bygget. I 50 erne byggede man små rum. Det bærer præstegården præg af og det er ikke altid, at småt er praktisk. Den gamle trappe til loftet gav en voldsom kuldebro midt i huset og i den gamle kvadratiske entré var der ikke mindre end syv døre. Bag den ene dør befandt garderoben sig. Nu er vindfanget, gæstetoilettet og Den gamle præstegård i Rorup. entréen brudt ned for at give plads til trappen op til 1.salen, men samtidig er det lykkedes at flytte den gamle garderobe med over i den nye entré. Den gamle hattehylde og skohylde bruger vi igen bag en dør, som før. Det giver lidt nostalgi i det nye. Et stykke af den ene stue er blevet indlemmet i entré/køkken for at give rum og plads. Køkkenet var næsten 25 år gammelt, så det var godt at kunne få det skiftet ved samme lejlighed. Men at være uden køkken i 8 uger, det er besværligt. Alt det nye er blevet så fint og flot. Men med syn og duft af nyt, så går det jo ikke at se på de gamle kuldebeslåede tapeter i de øvrige rum, så Mikael og jeg har brugt den sidste del af ferien til at male, gøre rent og få møbler og køkken på plads igen. Mens denne artikel skrives venter vi stadig på de sidste fliser i entreen. Men se hvor flot den tager sig ud allerede nu! Tak til menighedsrådene og særlig tak til byggeudvalget bestående af Jens- Erik Mogenstrup og Laila Torp Madsen og tak til det flotte arbejde udført af håndværkerne og tak for det flotte resultat til Simon Møgelhøj fra Kullegaard Arkitekterne. Marianne N. Kristensen 9

10 på tværs 2 - en drejebog til gudstjenesten. Lidt historie. Ordet liturgi kommer af det græske leiturgia, der er sammensat af leiton (= offentlig) og ergon (= handling), og som egentlig betyder en tjeneste, der ydes af den enkelte i statens eller det offentliges tjeneste. I den romersk-katolske kirke bruges ordet i den videste forstand som udtryk for hele kirkens præstelige gerning. I den græsk-katolske kirke er liturgi simpelthen betegnelsen for nadveren. De ældste gudstjenester. I det ny testamente kan vi se, at de kristne fortsat tog del i de jødiske gudstjenester. Men de holdt deres egne gudstjenester, som ganske naturligt udviklede sig i nær tilknytning til de jødiske. Dog synes man tidligt at have foretrukket den første dag i ugen, søndagen, som helligdag, Herrens dag, som man kaldte den, fordi Herren var opstanden på den første dag i ugen. De øvrige dage kaldte man feriæ (fridage, hverdage). Om søndagen var gudstjenesten delt op i to dele. Tidligt om morgenen samledes man til en ordets gudstjeneste, hvor forkyndelsen af Herrens nære genkomst var det centrale. Denne del var offentlig. Om aftenen samledes man i en snævrere kreds, rundt i private hjem, og medbragte brød og vin og andre gaver og afholdt de såkaldte kærlighedsmåltider, a gaper, hvor man foruden at bekræfte fællesskabet med Kristus og med hinanden kunne bespise de fattige. Den ældste gudstjenestemusik. Der findes tre beskrivelser af musik i tjenesterne kort efter Jesu død. Philo af Alexandria, født 20 e. Kr. (tænk engang, han var år, da Jesus blev korsfæstet), fortæller om antifonal sang, udført af mænd og kvinder i en jødisk sekt, Therapeutae. En antifon er en vekselsang, dvs. man skiftes til at fremføre en tekst på musik. Prøv at slå op på DDS 219, Lov og tak for påskens offer!, og bemærk hvordan den egentlig skal synges; det kunne vi måske nok finde ud af både i Rorup og Glim en påske. Pave Clemens I (pave e. Kr.) skriver i et brev om brugen af Hagios, Hagios, Hagios, dvs. den græske form af messens Sanctus, Lovprisningen, sunget selvfølgelig. I den såkaldte Johannes-apokryf (ikke at forveksle med evangelisten!), skrevet på koptisk og sikkert fra første århundrede, beskrives anvendelsen af en aulos. En aulos er en slags obo med to rør. Den brugtes ved tjenesterne til både dans (!) og ved afsyngning af hymnerne. Aulos en stammer fra Grækenland og kan spores tilbage til ca. 900 (nihundrede) f. Kr., hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt. Reformationen. I Danmark begynder kirkemusikhistorien først med Reformationen Og musik som sådan findes der meget få eksempler på før denne tid. Dog ét kender alle: nodefragmentet i Skånske Lov fra o. 1300, hvor der nedenunder med runer står: Drømdæ mik æn drøm i nat. Melodien er siden 1931 brugt som pausesignal i Danmarks Radio. Fra 1300 og to hundrede år frem er kilderne tørre. Ingen særlige overleveringer om gudstjenestegangen i Danmark, ingen beskrivelser af musikken ved tjenesterne. Men her skal man også tænke på, at den romersk-katolske messe med dens led også musikalsk via pavelige dekreter var så solidt indarbejdet i det danske kirkesamfund, at der ikke var plads til de store lokale udsving, om nogen overhovedet. Men fra 1536 gik det særdeles hurtigt. Hans Thomissøns salmebog og Niels Jesperssøns Gradual. I 1968 blev Hans Thomissøns Salmebog (1569) genudgivet i faksimile ved Erik Dal. Det er værd at citere fra efterskriften: (Erik Dal): Det er for så vidt ejendommeligt, at bogen fremtræder som privatarbejde, dog med privilegium. Det betød nu ikke, at man på allerhøjeste sted var uinteresseret i arbejdet. Tværtimod siger Thomissøn i fortalen, at bogen er skabt efter Frederik II s nådigste bevilling og befaling, og det pålagdes da også enhver sognekirke at tilbageholde så megen kirketiende, som behøvedes for at købe Thomissøns salmebog og Jesperssøns Gradual (der skulle udkomme samtidig, men først kom 1573) samt jernlænker til kirkens bøger; videre pålagdes det provsten at give kirkeværgerne ordre til at købe salmebogen til hver kirke og se til at den blev brugt i alle skoler. Dertil føjedes et forbud mod salg af alle andre salmebøger på markeder eller andetsteds, men dette overholdtes ikke, og det næste århundrede blev derfor, hvad salmeudgaver angår, et kaos. Med Thomissøn fik de åndelige viser (leiser) en fremtrædende plads i gudstjenesten. Hovedparten var tysklutherske salmer i oversættelse Aleneste Gud i himmerig, Af dybsens nød, 10

11 Fra himlen højt, Nu bede vi den helligånd, o.m.a men mange var gået i arv fra den katolske tid. Bl.a. Krist have lov, tillige med den gamle kristelige dagvise, Den signede dag som nu vi ser, og Pris og ære og dyd (senere i Grundtvigs omdigtning: Julen har englelyd), den sidste med makaronisk tekst, en blanding af dansk og latin. Det er karakteristisk, at det ikke lige sådan kunne lade sig gøre at nedbryde en århundredgammel katolsk musik/ salme(hymne)-tradition. Derfor fortsattes den gregorianske (efter Gregor den Store (ca ), paven, der systematiserede den katolske kirkesang) tradition ved siden af den lutherske salmesang. Den fynske biskop Niels Jesperssøns Gradual fra 1573 indeholder den katolske messes led på latin med gregorianske toner. Formentlig med henblik på især landsbyerne er der også i gradualet en række danske salmer, der så at sige ad libitum kunne træde i stedet for de latinske messeled. Fortsættes. Finn Graunbøl. Navne og adresser Osted og kirker: SOGNEPRÆST Torsten Dam-Jensen, Byvejen 30 A, Osted, 4320 Lejre. Tlf Træffes bedst kl tirsdag - fredag Mandag fri. tdj@km.dk Præstesekretær: Kirkekontoret, Byvejen 30 A. K. Ena Nielsen KAEN@km.dk. MENIGHEDSRÅD: Osted Menighedsråd: Formand: Kirsten Irene Juul Tlf Næstformand: Nils Frederiksen Kontaktperson: Anne Birgitte Larsen Kirkeværge: Ragnhild Hansen Menighedsråd: Formand: Kurt Bierbum Tlf Næstformand: Hans Kongsgaard Nielsen Kontaktperson og kirkeværge: Finn Krog Christensen Personale ved Osted og kirker: Graver ved gård: Ib Algot Nielsen Kontor: Byvejen 30 B, Osted, 4320 Lejre Osted.kirkegaard@get2net.dk Tlf Mandag fri Gravermedhjælper: Erling Gundel Pedersen Graver ved gård: Bruce W. Kiely Tlf Bruce_kiely@tdcadsl.dk Gravermedhjælper: Viggo Hedegård Organist (begge kirker): Camilla Donovan Tlf Kirkesanger (begge kirker): Henrik Rasmussen Tlf Rorup og Glim kirker: SOGNEPRÆST Marianne N. Kristensen, Rorupvej Lejre. Tlf Træffes bedst kl Torsdag bedst kl Mandag fri. mnk@km.dk Præstesekretær: Sagsbehandling på kirkekontoret. VitaJøhnk Mail: vjoe@km.dk MENIGHEDSRÅD: Rorup Menighedsråd: Formand: Jens-Erik Mogenstrup Tlf Næstformand og kirkeværge: Leif Høgsvig Glim Menighedsråd: Formand: Tove Thorst Tlf Kirkeværge: Bjarne Vestergaard Personale ved Rorup og Glim kirker: Graver ved Rorup og gårde: Kirsten Jensen Kontor: Rorupvej 28, 4320 Lejre Tlf Træffes efter aftale Telefontid bedst tirsdag fredag kl Organist (begge kirker): Finn Graunbøl Tlf fgraunboel@gmail.com Kirkesanger (begge kirker): Berit L. Larsen Tlf

12 Bagsiden Et fast grundlag Når man her på billedet ser en håndværker, der henter gulvbrædder ind ad tagvinduet, kan man se, at det er nogle gode gedigne plader, der lægges på gulvet. Det er godt at vide, at grundlaget er i orden. Et godt fast gulv skal der til. I Matthæus evangeliet 7,22-29 siger Jesus, det er vigtig at bygge på klippen, fordi det modstår både storm og skybrud. Det faste og nærmest uforgængelige fundament er klippefast som Gudsriget. Det skal vi bygge vores liv på, siger Jesus, for gerninger udført i livet uden dette faste grundlag ligner en mand som bygger sit hus på sand. Og skybruddet og floden vil skylle det hele væk, fordi ingen menneskegjort gerning kan holde vand imod det livstruende. Det kan den almægtige Guds ord. Derfor skal vi bygge oven på det, så vi altid har sikker grund under fødderne. Om jorden skælver og bjergene vakler i havets dyb, så har vi intet at frygte for Gudsriget vakler ikke. Som man også kan se på billedet, så er det sin sag for håndværkeren at gribe fat om plankerne. Det ser gyngende og uforsvarligt ud at gribe efter det. Sådan kan det også føles for et menneske, når det griber efter Guds ord, en usikkerhed og en vaklen i troen på, om det nu holder. Marianne N. Kristensen Smil! Det var en frygtelig snestorm, og husmand Peter Jensen var den eneste, der kom i kirke. - Så behøver vi vel ikke at gennemføre gudstjeneste? spurgte præsten. - Selv når jeg kun har én ko, undlader jeg ikke at fodre den, lød det stædige svar. Præsten måtte derfor gå til biddet og prædikede i to stive klokketimer. - Er du så tilfreds? spurgte han bagefter med et svedent grin. - Se, nok fodrer jeg koen, lød Peter Jensens svar, men jeg giver den da ikke alt det hø, de andre skulle have haft.