Muligheder og udfordringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muligheder og udfordringer"

Transkript

1 Muligheder og udfordringer Hvordan indarbejdes kønsligestilling i planlægningen af matematikundervisning i det nye gymnasium? Af Inge Henningsen, Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik, Københavns Universitet. 1 Baggrund Ligestilling er højt prioriteret i EU, og Am ster damtraktaten udpeger ligestilling som en af de vigtigste opgaver for Unionen. I artikel 2 og 3 bliver det understreget at EU og medlemslandene skal indarbejde ligestilling i al politik og planlægning, således at ansvaret for at tage ligestillingsmæssige hensyn lægges ud til dem, der arbejder med politikudformning, planlægning og administration. Dette betegnes som mainstreaming 2 (EU 1998). Danmark tilsluttede sig denne strategi i 1995, og med den nye Ligestillingslov fra maj 2000 (nr. 388, 4) blev mainstreaming vedtaget som bærende princip i det fremtidige ligestillingsarbejde (se også Betænkning nr. 1370, 1999). Det betyder, at alle offentlige forvaltninger i fremtiden skal indarbejde et ligestillingsperspektiv i alle led af beslutningsproces ser ne. I det følgende fokuseres på kønsligestilling, selv om dette kun er et aspekt af den generelle mainstreamingstrategi, der f.eks. også indbefatter beslutningers sociale og etniske konsekvenser. Hvad er kønsmainstreaming? Mainstreaming af en beslutningsproces kræver, at man samler viden, analyserer delprocesser og foreslår ændringer, hvor dette er nødvendigt. Disse ændringer skal naturligvis være af en sådan karakter, at det oprindelige formål med forslag eller planer ikke forspildes. Operationalisering af en kønsmainstreamingsproces omfatter Indsamling af viden om, hvordan kønsdimensionen indvirker socialt, politisk og økonomisk på det område, som beslutningen drejer sig om. Anvendelse af denne viden til at analysere hvilke konsekvenser beslutningen får. Herunder afdække om der implicit i beslutningsproces- sen opereres med uhensigtsmæssige kønsstereotyper eller forældede antagelser om mænd og kvinder. Opstilling af alternative bekendtgørelser, programmer m.m. som har en mere hensigtsmæssig konsekvens for ligestilling mellem mænd og kvinder uden at forspilde hensigten med beslutningen. Mainstreaming i praksis Hvad skal man gøre for at en politisk beslutning ikke får utilsigtede kønsmæssige konsekvenser? Her er udgangspunktet mænds og kvinders faktiske opførsel ikke hvad man kunne ønske at de gjorde. F.eks. kunne man fra beslutningstagers side ønske, at flere piger valgte at studere naturvidenskabelige fag, men så længe piger ikke gør det, skal eksempelvis adgangsbetingelser til videregående uddannelser, der ubegrundet favoriserer en matematisk studentereksamen frem for en sproglig 3 vurderes som skabende større forskel, selv om man fra forslagsstillers side kunne ønske, at flere piger blev matematiske studenter, osv. Kravet om kønsmainstreaming rejser spørgsmål til beslutninger og beslutningsprocesser, som man ikke nødvendigvis kan svare på, men som det kan være nyttigt/påkrævet at skaffe sig kundskab om. Køn kommer her ofte til at fungere som en optik, der ud fra en ny/anden synsvinkel stiller skarpt på nogle af de problemer som ikke har været på bordet i det hidtidige arbejde. I denne sammenhæng er det vigtigt at have blik for, at hverken kvinder eller mænd er homogene grupper. Udvikling der kommer piger til gode kan også være til fordel for grupper af drenge. Hvordan kønsmainstreamer man? Nedenstående tjekliste er primært baseret på Lehn & Nielsen (2001) Forberedelse Hvad er emnet for beslutningen? Findes der formelle nationale eller internationale politiske beslutninger vedrørende ligestillingsmæssige målsætninger? Har uddannelsessystemet en målsætning på området? LMFK-bladet 5 Matematik

2 Matematik Er det relevant at undersøge kvinders og mænds eller særlige grupper af kvinder og mænds omstændigheder i forbindelse med dette emne? Findes der det nødvendige materiale til at undersøge beslutningens konsekvenser for de to køn? Findes der relevant og tilstrækkelig statistik, forskning eller andre undersøgelser? Analyse Er der normer og værdier i kulturen, der er med til at opretholde ulighed mellem mænd og kvinder. Hvilke grupper bliver berørt af beslutningen? Hvordan bliver henholdsvis kvinder og mænd berørt, hvis beslutningen eller forslaget håndhæves? Bliver nogle grupper mere berørt end andre? Fører beslutningen til en ligelig fordeling af ressourcer, ydelser, indflydelse el.lign. for både mænd og kvinder? Fører beslutningen til større ulighed mellem kønnene? Anvendelse af analyseresultater Konklusionerne fra analysen skal indgå som en integreret del af beslutningsprocessen Hvis analysen viser, at en given politisk beslutning kan få uhensigtsmæssige konsekvenser for ligestilling mellem kvinder og mænd, må beslutningen tages op til fornyet overvejelse. Man kan undersøge om problemet ligger i det mål, der er for beslutningen. Eller om det er midlet til at nå dette mål med, der er problemet. Problemet kan også ligge i de mekanismer, som beslutningsprocessen sætter i gang. Dokumentation for processen Alle trin i processen skal dokumenteres. Mainstreaming og matematikundervisning Efter ligestillingslovens bestemmelser er planlægningen af matematikundervisningen i forbindelse med gymnasiereformen klart et område, hvor ligestilling skal integreres 4. Det kan imidlertid komme til at volde vanskeligheder, da der f.eks. kun findes relativt få nye, danske undersøgelser om køn og matematiklæring (og slet ikke på gymnasieniveau) og det ikke er sikkert, at udenlandske erfaringer uden videre kan overføres til danske forhold 5. Ud fra den eksisterende internationale litteratur om køn og matematiklæring kan man dog pege på en række spørgsmål og problemstillinger, som man må formode vil komme til at indgå i en mainstreamingproces. (For oversigter over forskningsresultater om forholdet mellem køn og matematik se eksempelvis Fennema (1995) og Hanna (1996). Mht. mainstreaming af undervisning kan man hente inspiration i Commonwealth Secretariat (1999).) Køn og valg af videregående uddannelse Hvilke videregående uddannelser er de mest søgte af piger hhv. drenge med matematisk studentereksamen, med sproglig studentereksamen og med HF? (Data vil kunne hentes i Undervisningsministeriet). Hvilke formelle matematikkrav er der på de videregående uddannelser? Hvilke faktiske matematikbehov er der på uddannelserne? Her tænkes ikke bare formelt (A,B,C niveau), men også indholdsmæssigt. (Kan muligvis afdækkes ved gennemgang af studieord nin ger for de videregående uddannelser.) Køn, matematik og værdier Der er indenfor matematik et klart, men underforstået hierarki med den rene matematik øverst og de anvendte discipliner nederst. Det kan ligeledes synes som om der er et hierarki som sætter den sociale tilgang over den instrumentelle i læringssammenhænge. Her handler den instrumentelle tilgang om, at matematikken skal læres for at opnå et eksamensbevis, der giver adgang til et job eller videreuddannelse, mens elever med en social tilgang til matematiklæring opfatter matematik som noget der har en værdi i sig selv (Mellin-Olsen, 1987) 6. Hvordan spiller de interne faglige hierarkier sammen med drenges og pigers valg og tilgange til matematik? Vestlig matematik er præget af det som visse forskere (Ernest, 1994) betegner som separerede, stereotypt mandlige værdier. Hvordan påvirker dette pigers og drenges matematiklæring? Kan der i undervisningen foretages valg, som i højere grad tilgodeser andre tilgange til matematik? Vil det være en fordel for pigerne, hvis ma- 6 LMFK-bladet

3 Annonce-side

4 Matematik tematikkens kulturelle værdigrundlag (Bishop, 1988) i højere grad blev ekspliciteret i undervisningen? Mere generelt kan man diskutere hvilken sammenhæng de konkurrerende teorier omkring matematik og matematikundervisning har på pigers og drenges matematiklæring. (Se f.eks. Coben (2003:26-30) for en diskussion.) Myter og stereotyper Hvilke myter/stereotyper og forestillinger er fremherskende blandt matematiklærere om drenges og pigers matematiklæring og om den gode læringsstrategi? Hvordan spiller de sammen og hvilke konsekvenser har dette samspil? Hvad ved vi om drenges og pigers opfattelse af matematik som passende fag for et eller begge køn? (Skov, For en svensk undersøgelse se GeMa-projektet omtalt i Sundqvist (2003).) Mange undersøgelser viser, at elever har kønsstereotype opfattelser af matematiklærere. (Skov, 2003). Hvordan påvirker det drenges og pigers opfattelse af faget? Hvad gør matematikverdenen bevidst eller ubevidst for at modvirke eller forstærke disse stereotyper? Interne faglige kønsforskelle Er piger og drenge lige gode til matematik? Hvordan undersøges det? Hvorfor viser undersøgelser som TIMMS kønsforskelle (Allerup et al, 1998), mens der ikke er forskel på pigers og drenges karakterer i skolen? (Christiansen et al 1998.) Er der emnespecifikke kønsforskelle, når det gælder evnen til at lære matematik? (Der er f.eks. peget på rumgeometri som et drengeområde (Tartre, 1990)). Hvad skulle konsekvenserne i givet fald være? Studieforberedelse og almendannelse Drenges og pigers forskellige livsstrategier anviser dem forskellige spor på de videregående uddannelser. (Zeuner og Linde, 1997). Drenges og pigers forskellige erhvervs- og uddannelsesvalg giver dem således forskellige matematikbehov i gymnasiet. Hvorledes skal dette reflekteres i prioriteringen af emner og eksempler i undervisningen? Kønnenes forskellige erhvervs- og uddannelsesvalg giver også potentielt forskellige tilgange til matematik, idet drenge i højere grad end piger søger ind på uddannelser, hvor matematik spiller en selvstændig rolle, mens langt flere piger højst får brug for matematik som en hjælpedisciplin. I konsekvens heraf kan det tænkes, at flere piger end drenge har et instrumentelt, brugsrettet, forhold til matematik. Hvis det er rigtigt og hvis man i læringssammenhæng sætter den matematikfaglige tilgang over den instrumentelle har det derfor kønskonsekvenser. I engelsk har man en konstruktion, der gør faget til et sprogligt fag på B-niveau og et litterært fag på A-niveau. Hvad ville man kunne opnå ved en parallel konstruktion i matematik og hvordan ville en sådan se ud? Flere piger end drenge afslutter gymnasiet med et C-niveau i matematik. Planlægning af C- niveau i forhold til videregående matematik har derfor kønskonsekvenser. (Eksempel: Skal C-niveau primært tænkes som grundlag for og rekruttering til matematik på B- og A-niveau eller skal man prioritere at gøre C-niveau til et afsluttet forløb? Hvis ikke begge dele kan lade sig gøre hvad skal da have forrang? Mainstreaming betyder, at disse afvejninger skal foretages og foretages eksplicit?) Man bør også vurdere de kønsmæssige konsekvenser af, at matematik ikke er blandt de fag der kan optræde som det tvungne naturvidenskabelige B-niveau. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse Emnemæssige prioriteringer i matematikpensum har kønskonsekvenser. Der er gennemført meget lidt dansk forskning omkring drenges og pigers emnemæssige præferencer i matematik, men kønnenes forskellige valg af videregående uddannelse giver f.eks. forskellige emner forskellig relevans for piger og drenge. Det betyder bl.a. at der må være en fordeling af projekter og faglige samarbejdsrelationer i den enkelte klasse der tilgodeser begge køn. Det kræver også overordnet set en balanceret sammensætning af fagpakker, således at der tages hensyn til både drenges og pigers interesser. Forskning peger på, at valg af undervisningsstrategier (f.eks. gruppearbejde contra klasseundervisning) har kønskonsekvenser (Forgasz & Lederer, 1996). Det samme gælder eksaminationsformer, (Blithe & Clark, 1995) ligesom dren- 8 LMFK-bladet

5 ges og pigers forskellige hverdagserfaringer og deres forskellige fagvalg ved siden af matematik gør valg af eksempelmateriale kønssensitivt. Kønsdimensionen må også vurderes ved indførelse af mere EDB i undervisningen f.eks. CASværktøjer. Piger og drenge synes at have forskellig tilgang til disse områder, hvor flertallet af drengene foretrækker en eksperimentel tilgang (learning by doing), mens de fleste piger foretrækker en systematisk undervisning fra grunden. (Se f.eks. Noss & Hoyles (1996)). På dansk har Blomhøj (1999) behandlet elevvirksomhed i EDB-sammenhæng, men uden eksplicit at inddrage køn. Drenge har i gennemsnit mere computererfaring end piger, når de begynder i gymnasiet. (Se resultater fra PISA-undersøgelsen i Egelund (2002).) Hvordan tilrettelægges en undervisning på EDB-området, der tilgodeser begge køns erfaringer og præferencer? Ressourcetildeling. I den gymnasiale undervisning er tid den væsentligste ressource. Hvorledes fordeles undervisningstiden mellem de områder som er mest relevante for hhv. piger og drenge i forhold til senere valg af uddannelse og erhverv? Hvordan prioriteres emnearbejder og samarbejdsprojekter? Hvordan er læreruddannelsen tilrettelagt? Hvordan prioriteres efteruddannelse og udarbejdelse af undervisningsmaterialer? Drenges særlige problemer med matematik Drenge har specielle problemer med ikke at kunne matematik 7. (Annfelt, 1995). Da matematik anses for at være et mandligt område, kan det at være dårlig til matematik tænkes at være mere identitetstruende for drenge end for piger. Dette kan være en del af forklaringen på, at færre drenge kommer i gymnasiet og at kvinder i det hele taget nu uddanner sig mere end mænd (Evans, 2000). Matematikangst forbindes i almindelighed med kvinder (Tobias 1978, Osborne et al 1997). Kan det tænkes at drenges/mænds matematikangst er mere udbredt, mere dybtgående, men også mere skjult end kvinders? Visse udenlandske undersøgelser (Cordeau, 1995, Damarin, 2000) viser, at det kan være problematisk for piger at være gode til matematik. Er det tilfældet i dagens Danmark? Udviklingstendenser Hvilke udviklingstendenser kan konstateres i pigers og drenges forhold til matematik? Selv om man skal respektere pigers hhv. drenges aktuelle valg, hvordan sikrer man så, at kønnene ikke fastlåses i en bestemt attitude til matematik? Mangfoldighed Som nævnt indledningsvis er kønsmainstreaming kun et aspekt af den generelle mainstreamingstrategi, der f.eks. også indbefatter beslutningers sociale og etniske konsekvenser. Som et eksempel på en sådan mere omfattende analyse se Reuterberg & Svensson (2000). Noter 1 Udarbejdet til referencegruppe vedr. matematikundervisning i Gymnasiet. December Gender mainstreaming Conceptual framework, methodology and presentation of good practices, Bruxelles. Council of Europe. 3 Se Henningsen 1998 for en diskussion. 4 I det tværministerielle Mainstreamingprojekt gældende for årene har Undervisnings ministeriet bl.a. planlagt at arbejde med køns- og ligestillingsaspektet inden for faglighed og indhold, undervisnings- og prøveformer samt lærerkompetence. Forslaget ligger således helt tråd med denne prioritering. 5 En oversigt fra 1993 om køn og undervisning i matematik og fysik findes i Beyer (1995). Erfaringer fra Norge kan findes i projektet Jenter og matematikk i videregående opplæring, se f.eks. Anker- Nilssen et al (2000) og fra Sverige i Kön och matematik projektet, hvis hjemmeside kan nås på 6 Mellin-Olsen har ikke undersøgt den kønslige dimension. Hans fokus ligger på det sociale. 7 Annfelt viser at dårlige matematikkarakterer får mandlige lægestuderende til at tvivle på, at de vil blive gode læger. Referencer på næste side. LMFK-bladet 9 Matematik

6 Matematik Muligheder og udfordringer: Referencer Allerup P., Bredo O. og Weng P. (1998): Matematik og naturvidenskab i ungdomsuddannelser, DPI , København. Anker Nilssen, M., Gjone, G. & G.A. Nortved (2000) Jenter og matematikk i videregående opplæring, Acta Didactica, Institutt for lærer utdanning og skoleutvikling,4/2000;128. Annfelt, T (1995). Konfl ikt mellem profesjonalitet og kvinnelighet: et dilemma for kvinnelige medisinerstudenter. Lecture at NFPF konference, Århus March Betænkning om det fremtidige ligestillingsarbejde og dets organisering. Betænkning nr København. Statens Information Beyer K. (1995). A Gender Perspective on Mathematics and Physics Education. In Grevholm, B. and Hanna, G. (eds), Gender and Mathematics Education: an ICMI Study in Stiftsgarden, Akersberg, Hoor, Sweden 1993, Lund: Lund University Press, Bishop, A. J. (1988). Mathematical Enculturation. A Cultural Perspective on Mathematics Education. Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. Blithe, T & Clark, M (1995) Choice, Success and Context in Questions in University Statistics Examination for Male and Female students in New Zealand. In Grevholm, B. and Hanna, G. (eds). Gender and Mathematics Education: an ICMI Study in Stiftsgarden, Akersberg, Hoor, Sweden 1993, Lund: Lund University Press, Blomhøj, M. (1999) Vilkår forlæring i en computerbaseret matematikundervisning tre typer af elevvirksomhed, Center for forskning i matematiklæring, Skriftserie nr. 12, RUC. Christiansen J, Hansen N og Jensen A.T. (1998) Undersøgelse af matematikkarakterer ved studentereksamen Bachelorprojekt (upubliceret) Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik, Københavns Universitet. København. Coben, D. (2003) Adult numeracy: review of research and related literature, NDRC, Institute of Education. London. Damarin, S (2000). The Mathematically Able as a Marked Category. Gender and Education 2000/ 12. Egelund N. (2002a) Hvad er forskellen på årige elever med gode og mindre gode kundskaber i naturfag og teknik? En analyse af elevernes baggrundsforhold i skole og hjem. DPU. København. Ernest, P (1994). Images of Mathematics, Values and Gender in Coben, D (ed) Proceedings of ALM-3 the Third Conference of Adults Learning Mathematics a research Forum London: Goldsmiths University of London, Evans, J (2000). Adults Mathematical Thinking and Emotions, London: RoutledgeFalmer. Fennema, E (1995). Mathematics, Gender and Research. In Grevholm, B. and Hanna, G. (eds.), Gender and Mathematics Education: an ICMI Study in Stiftsgarden, Akersberg, Hoor, Sweden 1993, Lund: Lund University Press, Forgasz, H.J:, & Lederer G.C. (1996) Mathematics classrooms, gender and affect, Mathematics Education Research Journal 8(1), Hanna, G (ed.) (1996). Towards Gender Equality in Mathematics Education: An ICMI Study, Dordrecht: Kluwer. Henningsen, Inge (1998): Kønsdifferentierende adgangskrav på overgangen til de lange videregående uddannelser, Køn i den Akademiske Organisation, Arbejdspapir nr. 3 Københavns Universitet. Gender mainstreaming Conceptual framework, methodology and presentation of good practices, Final report of Activities of the group of Specialists on Mainstreaming (EG-S-MG) Council of Europe Gender Mainstreaming in Education. A Refence Manual for Governments and other Stakeholders, Gender Management System Series. Commonwealth Secretariat Lehn, S. & Nielsen, M.L., (2001) Mainstreaming fra strategi til praksis, Videncenter for Ligestilling, København. Mellin-Olsen, S. (1987). The Politics of Mathematics Education. Dordrecht: Reidel. Osborne, J., Black P., Boaler J., Brown, M, Driver R., R. Murray et al (1997) Attitudes to Science, Mathematics and Technology: A review of research. London, Kings College, University of London. Noss, R. & C. Hoyles (1996) Windows on Mathematical Meanings: Learning cultures and Computers, Vol 17 Dordrecht NL: Kluwer Academic Publishers. Reuterberg, S.-E., & Svensson, A. (2000) Köns- och socialgruppesskillnader i matematik orsaker och konsekvenser (IPD-rapporter No. 20) Göteborg: Institutionen för pedagogik och didaktik. Skov, N. (2003) Kønsforskelle i matematik, Speciale, Institut for matematiske fag, Københavns Universitet. Sundqvist, C (2003) Is mathematics still a male domain? Downloaded fra matematiklu. (Kön och Matematik projektet) Tartre, A. (1990) Spatial Skills, Gender and Mathematics in Fennema, E. & G.C. Leder Mathe matics and Gender, Teachers College, Columbia University, Tobias, S (1978). Overcoming mathematics anxiety. New York: Norton. Zeuner, L. and Linde, P.C.(1997) Livsstrategier og uddannelsesvalg Socialforskningsinstituttet. København 10 LMFK-bladet

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1

Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Nytænkning af toårigt hf

Nytænkning af toårigt hf 18. januar 2016 Nytænkning af toårigt hf Hf-uddannelsens betydning i det danske uddannelsessystem kan ikke understreges stærkt nok. Efter Lederforeningen for VUC og VUC Bestyrelsesforeningens opfattelse

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen

Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen. Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Effekter af gymnasiereformen 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:

Følgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium: Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

GIMMS projektet 2007-2010

GIMMS projektet 2007-2010 10-08-2011 side 1 GIMMS - Et EU-projekt om Gender, Innovation and Mentoring in Mathematics and Science Lotte Skinnebach & Birgitte Stougaard Læreruddannelsen i Jelling 10-08-2011 side 2 GIMMS projektet

Læs mere

Lige børn leger bedst eller gør de?

Lige børn leger bedst eller gør de? Aktuel analyse 53 Lige børn leger bedst eller gør de? Tine Wedege, Fakulteten för Lärande och Samhälle, Malmö Högskola Abstract: Regeringens lovforslag om en folkeskolereform indeholder bl.a. en større

Læs mere

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005

Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 Socialministeriets ligestillingsrapport 2005 1. Indledning Socialministeriets ligestillingsrapport sammenfatter ligestillingsforholdene på de 7 institutioner under Socialministeriet, der har mere end 50

Læs mere

Til kommende elever 2013

Til kommende elever 2013 Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Ligestillingsrapport til Ligestillingsministeriet

Ligestillingsrapport til Ligestillingsministeriet Notat Ligestillingsministeriet, Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. Postboks 40 1002 København K Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed 30. oktober 2003 104 MAJ, lokaltelefon 24321 Personale- og Sekretariatskontoret

Læs mere

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter

Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Spørgeskema til franskstuderende på de danske universiteter Bonjour, Jeg hedder Ida, og er i gang med at skrive mit speciale ved Københavns Universitet. Det skal omhandle, hvorfor interessen for at lære

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

CAS i folkeskolens matematikundervisning. 1. Baggrund for CAS-projektet 2. Undersøgelsens design 3. Data 4. Resultater 5.

CAS i folkeskolens matematikundervisning. 1. Baggrund for CAS-projektet 2. Undersøgelsens design 3. Data 4. Resultater 5. CAS i folkeskolens matematikundervisning 1. Baggrund for CAS-projektet 2. Undersøgelsens design 3. Data 4. Resultater 5. Anbefalinger 1 Spørgsmål fra Ekspertgruppen i matematik Matematikløftet, 2013 1.

Læs mere

Køn, matematik og prestige

Køn, matematik og prestige Tine Wedege Køn, matematik og prestige Professor Kari Hag, Institutt for matematiske fag, NTNU, fylder 70 år i april 2011. Igennem et langt liv i og med matematik og matematikuddannelse har ligestilling

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

For skoleårene 2013-2016

For skoleårene 2013-2016 Studieretninger For skoleårene 2013-2016 Herlufsholm Skole Mangler du udfordringer? Vil du være del af et stærkt og sjovt elevfællesskab? Skal din skole være mere end bare en skole? Studieretning 1 Kunst

Læs mere

Undervisningsministeriet. Ligestillingsrapport 2005. 1. Indledning.

Undervisningsministeriet. Ligestillingsrapport 2005. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Ligestillingsrapport 2005 1. Indledning. Undervisningsministeriet består efter en strukturændring, der trådte i kraft 1. oktober 2005, af Departementet, SU-styrelsen, UNI C og

Læs mere

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) 1 Indhold Status om ligestilling fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og 3

Læs mere

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform

Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform DANSK INDUSTRI Den 3. oktober 2007 Problemer med natur- og sprogfag i den nye gymnasiereform 1. Status for gymnasiereformen efter 3 år I dette notat gives en status over DI's overvejelser om konsekvenserne

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet

Diskussionen om it i matematikundervisningen. Morten Misfeldt Aalborg Universitet Diskussionen om it i matematikundervisningen Morten Misfeldt Aalborg Universitet Baggrund Minsteriet nedsatte i starten af 2012 en arbejdsgruppe med henblik på at udnerstøtte matematiundervisningen I DK

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV

MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV 1 MATEMATIKUNDERVISNING OG NEGATIV SOCIAL ARV Arbejdsgruppen for matematik stx om problemer for elever med gymnasiefremmed baggrund: Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF, Niels Hjølund Pedersen,

Læs mere

Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser?

Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser? 75 Hvem ved hvordan lærernes undervisere på uddannelsen/ efteruddannelsen underviser? Lisser Rye Ejersbo, DPU, Aarhus Universitet Kommentar til artiklen Forståelse af matematiklæreres praksis et socialt

Læs mere

Analyse 20. januar 2015

Analyse 20. januar 2015 20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier

Girls Day in Science. - En national Jet-Net.dk event. Vejledning til Gymnasier Girls Day in Science - En national Jet-Net.dk event Vejledning til Gymnasier Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til gymnasiet indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere har været

Læs mere

Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007

Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 Referat fra møde i reference og koordineringsgruppen for Konsekvenspedagogisk Forum København 17. -18. Oktober 2007 1. Konsekvenspædagogikkens aktuelle status v/jens Bay Der er aktuelt stor interesse rundt

Læs mere

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene.

For at sikre dig en god start er der i begyndelsen indlagt et særligt introduktionskursus på 4 uger, der går på tværs af fagene. 1 HF HF-eksamen varer 2 år. Du får en bred faglig viden i løbet af uddannelsen, hvor der lægges vægt på anvendelsen i hverdagen og i studier. Flere fag er obligatoriske, men der er også mulighed for selv

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi

Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Arbejdspapir 8. oktober 2013 Kortlægning af evalueringer og undersøgelser af vejledning knyttet til vejledning af unge i UU-regi Ph.d. studerende ved IUP, AU og Lektor ved VIA UC Randi Boelskifte Skovhus

Læs mere

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris

Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

XM @ DTU. License to Thrill

XM @ DTU. License to Thrill XM @ DTU License to Thrill Matematik 1 på DTU S. Markvorsen & P. G. Hjorth Institut for Matematik, Bygning 303S, DTU DK-2800 Kgs. Lyngby 1 1 Matematik 1 I begyndelsen af det tredie årtusind hedder på Danmarks

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen. Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse Hvad er problemet? Tosprogede klarer sig dårligt i skolen v/ Anders Højen Lektor Center for Børnesprog Syddansk Universitet Læring og kulturel anerkendelse i

Læs mere

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering

Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering Notat Operationalisering af begrebet kvalitetskultur i forbindelse med institutionsakkreditering I forbindelse med indførelse af institutionsakkreditering af de videregående uddannelsesinstitutioner i

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet

Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Faglige overgange temaer og udfordringer

Faglige overgange temaer og udfordringer Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning

Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Ligestillingsvurdering i statslige myndigheders arbejde - Resultater og anbefalinger fra en tværnordisk kortlægning Indhold LIGESTILLING I EN TVÆRNORDISK KONTEKST 1 UDBYTTE AF AT FORETAGE LIGESTILLINGSVURDERINGER

Læs mere

Professionshøjskolen University College Sjælland

Professionshøjskolen University College Sjælland Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag

Gymnasiets opbygning 1 STUDENTEREKSAMEN STX. Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag 1 STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Hvad giver en studentereksamen (STX) dig? 2 Den bredest mulige adgang til videregående uddannelser Studiekompetence - så

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Projekt It og eksamen

Projekt It og eksamen 5. nov. 2007 Projekt It og eksamen Baggrund Ved reformen af de gymnasiale uddannelser blev der i relation til it i bekendtgørelserne indført bestemmelser, der tilsammen ikke kendes fra andre ungdomsuddannelser

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK) 1 Indhold Status om ligestilling fra Det Kongelige Danske Kunstakademis

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Designskolen Kolding 1 Indhold Status om ligestilling fra Designskolen Kolding 3 Ligestillingsindekset 4 Konklusion for Designskolen Kolding 5 Vores gode eksempler

Læs mere