Til tonerne af. HOKUSPOKUS Af: Alex Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til tonerne af. HOKUSPOKUS Af: Alex Madsen"

Transkript

1 HOKUSPOKUS Af: Alex Madsen Til tonerne af New Public Offentlige arbejdspladser har taget nye manualiserede værktøjer til sig i blind tro på, at de virker. Men magien udebliver, og personalets faglighed og arbejdsglæde fortoner sig. J eg pakkede arvesølvet ned, der var ikke plads til at gøre det, jeg tror på. Så vil jeg tage kampen på det? Eller også gør vi det næstbedste i et stykke tid og venter til fornuften vender tilbage, venter på bedre tider. ( ). Jeg gik solo. Alle valgte deres egen strategi. De problemløsningsstrategier hører til en anden tid, en tid fra før vores faglige liv. Ovenstående udgør en lille bid af en række interview, jeg har lavet med familiebehandlere i en større dansk kommune. Interviewene er gengivet i bogen Narrativer i velfærdsarbejdet, hvor professionelle fortæller om deres oplevelser med (endnu) en omstilling i deres daglige arbejde med udsatte børn, unge og familier. Kommunens socialforvaltning, dens politikere og øverste ledelse har lyttet til de lokkende toner fra den sociale Servicestyrelse om evidensgaranterede manualbaserede behandlinger og interventionsformer inden for de kommunale velfærdsindsatser. Lægger man øret til den offentlige og især kommunale velfærdsforvaltning i disse år, kan man høre en musik spille under de faglige fortællinger. Indførelsen af programbehandlinger er akkompagneret af en særlig baggrundsmusik, som stille flyder fra ledelseskontorerne. Det er lyden af New Public Management, NPM, den ledelses- og styringsfilosofi, som den offentlige forvaltning har overtaget fra det private erhvervsliv. Ikke at musikken fra de offentlige ledelsesgange gør meget væsen af sig. Man lægger knapt mærke til den i begyndelsen, og efterhånden er den blot en bærebølge for det vedvarende flow af organisatoriske og faglige omstillinger. Musikken er kun i det stille, om overhovedet, blevet introduceret for frontmedarbejderne i organisationen, dem, som udfører organisationens opgaver i direkte kontakt med borgerne. Næppe mange frontmedarbejdere, vil kunne redegøre for, hvad NPM står for, og endnu mindre om og i givet fald hvornår disse ideer og praksisser vedrørende styring og ledelse af dem selv er indført på deres arbejdsplads. De har formentlig svært ved at identificere de konsekvenser NPM, måtte have for dem. Selv om de fornemmer, at noget er på spil. At blive talt ned til Familiebehandleren i den indledende interviewsekvens udtrykker mange kommunalt ansatte psykologers, pædagogers, læreres og socialrådgiveres erfaring med den ledelse, som udspringer af NPM: De oplever, at gældende faglige fortællinger, de teorier, metoder og faglige skøn, de hidtil har orienteret sig efter og dygtiggjort sig i, bliver ugyldiggjort og erstattet af nye fortællinger om, hvad der virker. Omstillingen ledsages ofte af den nedslående generaliserede begrundelse, at den hidtidige indsats sikkert har været udmærket, men uden dokumenteret effekt. Mens den nye faglige fortælling lover evidens for effekt, når blot man følger de retningslinjer, som et manualbaseret program angiver. Lad os se, hvad en anden familiebehandler har at berette om sine oplevelser med kommunal omstilling: De (ledelsen, AM) snakkede jo hen over hovedet, som om vores faglighed ikke betød en skid, og som om vi var novicer ( ). De snakkede til os, som om at nu, nu skulle vi virkelig til at hjælpe familierne. Og det kan jeg huske, at på et tidspunkt, så tænkte jeg, at næste gang jeg får den oplevelse af at blive talt ned til på min faglighed, så bliver jeg nødt til at reagere personligt på det og gøre SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

2 foto: Colourbox Management PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

3 opmærksom på, hvordan det opleves at blive talt sådan om og til. ( ). Som om jeg ikke vidste, hvad jeg lavede, og som om jeg aldrig havde arbejdet mål og tidsfokuseret. Om at overleve NPM Det er ikke svært at spore en klassisk konflikt mellem en velfærdsforvaltnings centrale bureaukrati og de decentrale frontmedarbejderes faglighed i de to familiebehandleres oplevelser. En konflikt, som sættes yderligere på spidsen under et NPM-regime, som næsten per definition opfatter velfærdsprofessionernes hævdelse af det faglige skøn som ustyrbart og uden evne til at dokumentere effektivitet. Det er vanskeligt for en kvantificerende managementlogik at trænge ind i velfærdsarbejdets fagspecifikke miljøer og da langt mindre at styre og kontrollere de faglige fortællinger eller narrativer, som giver retning, mål og mening for det professionelle faglige arbejde. Måske skyldes den arrogance og mangel på respekt og medinddragelse, som praktikere og frontmedarbejdere ofte oplever i de kommunale omstillinger, en form for magtesløshed hos forvaltningsledelsen over for de professionelle faglige miljøer. Hellere få omstillingen kørt igennem i en fart uden for megen snak. Ellers strander ledelsens ambitioner og planer bare i endeløse faglige diskussioner om alt muligt, og ingenting bliver ændret. Jeg pakkede arvesølvet ned, der var ikke plads til at gøre det, jeg tror på. Konflikten mellem decentral kvalitativ faglighed og central kvantitativ mål- og resultatstyring løses selvsagt ikke særlig godt ved hverken magtens eller faglighedens arrogance. De nødstrategier, som fagfolk udvikler, når de oplever deres kompetencer og foretrukne professionelle fortællinger truet, bidrager sjældent til at udvikle det konkrete velfærdsarbejde. Og ej heller den organisation, de hører til. Kommunale forvaltninger og de organisationer, som løser velfærdsopgaver, fungerer ofte ikke særlig godt under et NPM-regime. Under de mange og hyppige strukturomlægninger, omstillinger og udskiftning af centrale faglige fortællinger tabes meget på gulvet. Opløsningen af velfungerende faglige kollegiale fællesskaber under struktur- og organisationsændringer medfører omfattende tab af viden og kunnen. De mange og hyppige omstillinger betyder ringere service og løsning af kærneopgaver over for borgerne i lange perioder. En tilstand, som i nogle kommunale forvaltninger snarere er reglen end undtagelsen. Det er ikke bare et spørgsmål om, at ledelsen opfører sig mindre magtfuldt og mere demokratisk. Det er selve NPM og dens grundlæggende fortælling om velfærdsarbejdet, det er galt med. Manualer og evidensbasering Mange kommuner har indført manualbaserede programbehandlinger i deres velfærdsindsatser. Det gælder ikke mindst inden for børne-, unge- og familieområdet. Eksempler er Multisystemisk terapi (MST), Parent Management Training, Oregon (PMT-O) og programserien De Utrolige År (DUÅ). Det, som særligt kendetegner mange af disse programmer, er deres fordring på at være evidensbaserede. Hermed antydes, at der foreligger forskningsmæssig dokumentation for, at disse programmer med den rette administration har specifikke virkninger. En effekt, som hævdes at stamme fra en særlig metodik eller procedure. Programudviklerne hævder grundlæggende, at det er muligt at kontrollere de mange forhold og variable, som kendetegner en behandlings- eller interventionskontekst. Og således isolere det eller de elementer i interventionen, som har en specifik effekt i forhold til en ønsket forandring af en given adfærd. Herefter handler det blot om at dosere de virksomme elementer i det rette forhold og på den rette måde. Det er ikke tilfældigt, hvis læseren får associationer i retning af de kontrollerede forsøg, som ligger til grund for godkendelse af ny medicin. Det er nøjagtigt dette positivistiske paradigme, som danner model for evidensfordringen inden for de nye manualbaserede programbehandlinger på det pædagogiske, sociale og behandlingsmæssige område. Evidenskriterierne kaldes samlet for Den Gyldne Standard og passer på sin vis som fod i hose til NPM-tænkningen. Her er det ikke relationen, kemien mellem pædagog og barn, lærer og elev og mellem behandler og klient, som er af betydning for, om interventionen får effekt. Tværtimod er relationen at betragte som en ukontrollabel og potentielt forstyrrende variabel, som skal bringes under kontrol, og hvis uspecifikke, uforudsigelige virkninger så vidt muligt skal reduceres og gerne helt fjernes. Derfor også kravet om standardisering af interventionerne. SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

4 Det er kun i det omfang, man følger de detaljerede retningslinjer i manualen, der angiver, hvilke interventioner som skal iværksættes hvornår og med hjælp af hvilke øvelser, at programmernes evidensfordring kan sikres. Hertil kommer, at det også i princippet bør være uden betydning, hvem der administrerer programmet, når blot man har fået den rette uddannelse og instruktion og i øvrigt er tro mod programtænkningen. Der er med andre ord god overensstemmelse mellem programmerne og så den kvantificerende mål og resultatstyringsrationalitet, som er kernen i NPM. Hvor bliver kritikken af? Det burde ikke undre, hvis disse programmer vækker modstand i de faglige professionelle miljøer. Der er ikke mange vitaminer i de faglige narrativer, som programmerne giver anledning til. Højt specialiseret velfærdsarbejde reduceres til administration af forprogrammerede interventioner efter nøje fastlagte retningslinjer. I realiteten er der tale om et truende tab af faglig kompetence hos velfærdsprofessionerne, i og med at den faglige kompetence er indarbejdet i programmerne. Velfærdsindsatsernes effekt er med andre ord ikke længere et spørgsmål om de professionelles dygtighed og erfaring, men om det enkelte programs snilde og korrekte administration. Man må snarere undre sig over, at der i forbindelse med kommunernes indførelse af manualbaseret programbehandling stilles så få kritiske spørgsmål hertil. Og det gælder ikke kun kommunernes administrative ledelse og politikerne, men forunderligt nok også de professionelles egne faglige organisationer og uddannelser. Det er forståeligt, at mange fagfolk ansat i den kommunale velfærdsfront tøver med åben kritik. Aktuelt hænger besparelsestruslen lavt over de danske kommuner. En del af det erklærede formål med at indføre programmer med dokumenteret effekt er forhåbningen om at få mere velfærd for færre penge i de kommunale budgetter. Med en stedse nærværende trussel om fyringer er der ikke noget at sige til, at fagfolk tænker sig om en ekstra gang. Og måske vælger individuelle løsninger og strategier for at imødegå truslen om tab af kompetencer og forarmelse af faglige selvfortællinger. Men velfærdsprofessionernes egne organisationer og fællesskaber hvor bliver deres kritiske stemme af? Nu kunne det retfærdigvis tænkes, at programmerne havde ret i deres antagelse af, at det er den specifikke metode og de særlige interventionsformer og ikke behandlingsrelation og kontekst, som er afgørende for, om velfærdsarbejde virker. Ingen kan være uenig i, at det kun er rimeligt at kræve dokumentation for effektiv udnyttelse af ressourcerne inden for den offentlige og kommunale velfærd. Ikke mindst af hensyn til de udsatte borgere som har brug for hjælp. Når de manualbaserede programmer kan opnå den aktuelle udbredelse med baggrund i mildt sagt luftige løfter om videnskabelig evidens, er baggrunden ofte den, at fagfolk og deres organisationer ikke har vist rettidig omhu og engageret sig i diskussionen om dokumentation af effekt. Myter og realiteter Jeg har gennemgået de evalueringer, som den amerikanske psykoterapiforsker Bruce Wampold har foretaget af store dele af den foreliggende forskning og faglitteratur om effektevidens. Evalueringerne tager udgangspunkt i metaanalyser, hvor Wampold sammen med sine medarbejdere har undersøgt det helt grundlæggende spørgsmål, som de danske programmers fordring på effekt også rejser: Skyldes den notorisk veldokumenterede virkning af sociale, pædagogiske og terapeutiske indsatser særligt virksomme metoder og procedurer (såkaldte enkeltfaktorer) eller mere uspecifikke kontekstuelle forhold, såsom kvaliteten af relationen mellem den professionelle og klient (den personlige kemi), klientens motivation og tro på interventionen samt den professionelles faglige dygtighed og evne til at indstille sig på klintens behov og improvisere herefter? Wampolds resultater og konklusioner er nedslående for enkeltfaktormodellen, som de manualbaserede programmer og deres evidensfordringer er formet efter. Der er absolut intet bevis for, at enkeltfaktorer, særlige specifikke metoder eller ingredienser i den sammenkogte interventionsret skulle have nogen betydning i sig selv. Det er hele retten og dermed de kontekstuelle forhold, som har afgørende betydning for, om en intervention i andre menneskers liv og adfærd fører til ønsket forandring. Det er vel ret beset ikke overraskende og formentlig i overensstemmelse med, hvad de fleste vil mene er sund fornuft, at kvaliteten af hjælperelationen og tiltroen til, at noget hjælper, er helt essentielt for alt hjælpearbejde. Dette betyder ikke, at den professionelles faglige dygtighed, både metodisk og teoretisk, samt evne og villighed til på forståelig vis at gøre rede for sine faglige prioriteter, ikke er af afgørende betydning hvordan skulle den professionelle og klienten ellers kunne opbygge den nødvendige tillid? Også andre forskere i velfærdsindsatser har undret sig over de ret så håndfaste løfter om evidens, som flere af programbehandlingerne hævder. Det er ofte et problem, at der ikke foreligger neu- PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

5 Bag artiklen Artiklens baggrund og eksempler er hentet i Alex Madsens nyudgivne bog Narrativer i velfærdsarbejdet. Om arbejdsglæde og faglighed under pres. Frydenlund, trale effektundersøgelser. Det er gerne programudviklerne selv, som dokumenterer evidens for effekt og ofte på baggrund af rapportering af resultater fra egne, certificerede programbehandlere. Et eksempel er Multisystemisk terapi, MST, en intensiv og dyr indsats over for socialt udsatte unge og deres familier, som er indført i flere danske kommuner. I 2005 offentliggjorde daværende Nordisk Cambell Center en forskningsoversigt over undersøgelser af effekten af MST. Oversigten viste klart og tydeligt, at MST ikke viste bedre effekt end andre sammenlignelige indsatser. For et par år siden afholdt SFI en evidenskonference, hvor de amerikanske forskere, som lavede den første analyse af MST, var inviteret til at fortælle om en opfølgende effektanalyse af MST. De foreløbige resultater var fortsat nedslående, ingen særlig effekt af MST i sammenligning med tilsvarende indsatser. Hvorfor er der tavshed i kommunerne om denne og anden forskning, som stiller spørgsmålstegn ved effekt og værdi af de programmer og nye faglige fortællinger, som de kommunale forvaltningschefer og politikere så kritikløst har taget til sig? Er det muligt at finde en mening med dette, er det i virkeligheden snarere en helt særlig og anderledes fortælling, de har købt? Der er ikke mange vitaminer i de faglige narrativer, som programmerne giver anledning til En foreløbig konklusion Jeg giver i min bog nogle bud på en række af de faglige selvfortællinger, som er på spil i en kommunal forvaltning inden for børneunge- og familieområdet. De kan forstås som fortælleskabeloner, en slags narrative professionsgenrer, som også inkluderer en ledelsesfortælling. Disse faglige selvfortællinger er forsøg på at håndtere og løse de dilemmaer, som alle aktører inden for den kommunale velfærdsproduktion og forvaltning må leve med afhængigt af position og funktion. Jeg vil godt nævne to af disse narrative skabeloner, som begge forsøger at udtrykke og fortolke, give mening til oplevelser og erfaringer ud fra et magttema, en magtposition. Det drejer sig om Forfatteren har i mange år arbejdet med offentlige velfærdsindsatser inden for børne-, unge- og familieområdet. Tidligere PPR-leder og socialchef i Horsens Kommune og leder af familieværksted i Aarhus. lederens og sagsbehandlerens fortællinger. Måske kan de kaste lys over spørgsmålet om, hvilken fortælling kommunerne har købt med de manualbaserede programmer. Af pladshensyn vil jeg blot nævne de to narrativer og springe direkte til en konklusion. Narrativerne er udfoldet i bogen. Sagsbehandlerens fortælling: I sidste ende er ansvaret mit om kontrol. Og lederens fortælling: Lunt i svinget, koldt på toppen magtens fortælling. Med disse fortællinger introduceres magtens og myndighedens dilemmaer og dermed også behovet for kontrol, når man opererer i et politisk ledet system og især under det sværd, der hænger over alle, der er involveret i den kommunale børnevelfærd. Her er ikke råd til fejl. Og når de alligevel opstår, skal man helst kunne dokumentere, at man har sin ryg fri. Hvilket indebærer, at man har overholdt alle vedtagne procedurer og retningslinjer. Under disse til tider næsten terroristiske omstændigheder kan det ikke undre, at alle, der kan drages til ansvar, griber ud efter de muligheder, der kan fremskaffes, for at kunne melde hus forbi. Her kommer dokumentationssystemer, manualer, tjeklister og godkendte procedurer til hjælp. Man kan vælge at se dokumentationsbølgen inden for NPM som udtryk for samme bestræbelse og næsten magiske besværgelse: Vi ved godt at shit happens. Men vi har gjort alt, hvad vi skulle, til punkt og prikke og vi kan dokumentere det! Denne magiske besværgelse, som hører hjemme i eventyrenes narrative verden, fører for det første til grundlæggende sammenstød med de narrativer, som giver mening ude i velfærdsfronten, hvis de professionelles faglige arbejde overhovedet skal kunne lykkes. For det andet er den kun for børn og ubefæstede sjæle. I den praktiske virkelighed fører den i bedste fald til ingenting og i værste fald øger den alvorligt faren for at overse signalerne om, at noget er ved at gå galt ude i familierne og i egen organisation. Mennesker, som er optaget af kontrol og sikkerhed, overser nemt de mest oplagte risici. Alex Madsen, cand.psych. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Nedbrud og vækst. Den tyrkiske musik. Ikke kun IT. Magien udebliver

Nedbrud og vækst. Den tyrkiske musik. Ikke kun IT. Magien udebliver 23. august 2013 67. årgang Dansk Psykolog Forening 13 Nedbrud og vækst Flere overlevende og pårørende efter den norske tragedie i 2011 oplever personlig vækst. Side 3 Magien udebliver Personalets faglighed

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Dialog og konflikt i borgerkontakten

Dialog og konflikt i borgerkontakten Personalepolitisk retningslinje Dialog og konflikt i borgerkontakten Vold, trusler og chikane Vedtaget af Hoved MED udvalget 4. marts 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Definition... 3 Mål... 3 Forebyggelse

Læs mere

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS

MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell,

EVIDENSBASERET PRAKSIS. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, EVIDENSBASERET PRAKSIS Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? En virkelig historie: Børnefamilier med sociale problemer får tilbudt

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker

Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse. KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Fører din ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse KL- ledertræf Den 23. september 2015 Anne Jøker Grundlag Elektronisk spørgeskema Mere end 80 spørgsmål 310 kommunale

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør

Ledelse og medarbejderindflydelse. Per Mathiasen kommunaldirektør Ledelse og medarbejderindflydelse Per Mathiasen kommunaldirektør Disposition Hvorfor har vi fokus på ledelse og inddragelse? Hvad er god kommunal ledelse? Hvad betyder en god kultur i organisationen? Hvordan

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Personalepolitik i nærværsorganisationen

Personalepolitik i nærværsorganisationen Personalepolitik i nærværsorganisationen 1 Indhold Vi vil...3 Med nærvær mener vi...4 Med dialog mener vi...4 Med tillid mener vi...5 Fase 1: Når du bliver ansat...6 Fase 2: Når du er ansat...6 Fase 3:

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL

HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL HVAD VIRKER I SOCIAL FOREBYGGELSE? METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION 1. INTRODUKTION 2. EFFEKTMÅLING RANDOMISEREDE KONTROLLEREDE FORSØG 3. VIDEN FRA DANMARK OG SKANDINAVIEN 4. EFFEKTMÅLING I TIDEN

Læs mere

Relationel Koordinering - CSSM

Relationel Koordinering - CSSM Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser Konference om tidlig indsats, Nyborg 21. august 2014 Preben Siggaard & Stinne Højer Mathiasen De kommunale udfordringer på børne-

Læs mere

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune Fælles Ansvar 2.0 Udkast behandlet af BSU 25. januar 2015 Forside Fælles Ansvar fælles indsats Version 2.0 Illustration Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Inderside

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Autorisation af psykologer

Autorisation af psykologer Dansk Psykolog Forening Autorisation af psykologer Hvorfor er det vigtigt? Formålet med autorisationsordningen er at sikre borgerne kvalificeret psykologhjælp. Autorisation af psykologer Efter gennemført

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

De Utrolige År Fokus på det positive samvær De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil

PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af

Læs mere

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011 LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Veje til bedre styringsdialog Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Styring i krydsfeltet Fokus Stram styring Spare Foreskrive Standardisere Strømline Nysgerrighed Innovation

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd

Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd Lægekultur anno 2014 er vi på rette vej? Mads Koch Hansen, Lægedag Syd 23.09 2014 Spørgsmål til overvejelse i dag Hvor kommer vi fra? Hvad kendetegner lægestanden som profession? Hvilke megatrends udfordrer

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Fra tilskuer til aktør

Fra tilskuer til aktør Book det interne kursus Fra tilskuer til aktør Kommunikation og Empowerment To dages kursus, der sætter fokus på jeres vigtigste redskab! De giver omstændighederne og omverden skylden for det meste. Måske

Læs mere

Den sociale kontraktklinikkens

Den sociale kontraktklinikkens klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

Når hunden er aggressiv

Når hunden er aggressiv Når hunden er aggressiv Selvom det af og til kan virke sådan, er der ingen hunde der er ondskabsfulde, men der er hunde som farlige. Det kan være generelt eller i isolerede situationer. Hunde indeholder

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet

Giv volden en skalle. forebygvold.dk FILMVEJLEDNING. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet FILMVEJLEDNING forebygvold.dk FOREBYG VOLD MED FILM Brug film til at forebygge vold og trusler Film om andres

Læs mere

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde

Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Feedback Informed Treatment som pædagogisk redskab i socialarbejde Københavns Kommune Specialkonsulent Bjarke Solkær og Trine Ernø FIT supervisor og sagsbehandler Refleksionsopgave til publikum: Hvordan

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Velfærdsforvaltningen

Velfærdsforvaltningen Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende

Læs mere

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed

Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Et nyt paradigme i den offentlige sektor Trussel eller mulighed Uddannelsesleder Dan Zielke - VUC Syd, Tidligere myndighedsleder i Tønder, Distriktsleder i Esbjerg og Forstander For Den selvejende institution

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON

Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Løs arbejdspladsens konflikter og forebyg mobning! Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. AKON Evidens for at tillidsbaseret og effektiv konflikthåndterende ledelse på arbejdspladsen forebygger mobning!

Læs mere

KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE

KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE Critical Incident-metoden Den bedste metode til arketypebestemmelse er den såkaldte Critical Incident-metode, der i motivationssammenhæng blev udviklet af den

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er

Læs mere